Fællesskab i. Forslag til Planstrategi 2015 for Kerteminde Kommune. Kerteminde Kommune. September Kerteminde Kommune

Transkript

1 Forslag til Planstrategi 2015 for Kerteminde Kommune September 2015 Fællesskab i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf plan-byg@kerteminde.dk

2 Planstrategi 2015 Udarbejdet af Erhvervsafdelingen, Kerteminde Kommune Første udkast: august 2015 Høringsforslag: september

3 Forord Med Planstrategi 2015 giver Byrådet sit bud på den fremtidige udvikling for Kerteminde Kommune. Planstrategien præsenterer samtidigt de temaer og målsætninger, som Byrådet ønsker prioriteret og indarbejdet i den kommende kommuneplan. For at sikre en kontinuerlig og helhedsorienteret udvikling for Kerteminde Kommune har Byrådet valgt at arbejde videre med nuværende vision: Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling Med afsæt i budgetaftalen for er det Byrådets mål at videreudvikle Kerteminde Kommune ved at skabe helhedsorienterede løsninger med stort medejerskab og se mulighederne i at udnytte de stedbundne potentialer. Kerteminde Kommune ligger godt placeret i midten af Danmark med smuk natur, vand og tæt tilknytning til Odense og rummer mange bosætningskvaliteter. Fremtidens muligheder findes i Kerteminde Kommune. Det er potentialer som knytter sig til særlige steder, ressourcestærke mennesker, spændende oplevelser og innovative virksomheder. Vi ønsker at skabe Fællesskab i Kerteminde ved at styrke sammenhængskraften og vores vi-følelse. Sammen skal vi skabe en kommune, hvor det ikke længere er så vigtigt, om man er medarbejder eller borger; det vigtige er at finde de gode løsninger, som vi kan være fælles om. Vi ønsker en kommune, hvor den enkelte ser værdien i at deltage og tage ansvar og ser det som en fælles interesse at skabe en god fremtid for vores byer og landområder. Sammen vil vi finde de bedste løsninger til gavn for både borgere og virksomheder. God læselyst Hans Luunbjerg Borgmester En super beliggenhed Kerteminde Kommune er én af Danmarks skønneste kommuner med en fantastisk natur. Samtidigt er der ikke langt til Odense eller motorvejen mod København eller Århus. Kerteminde Kommune har ca indbyggere og dækker et område på over 200 km2 med én af landets længste kystlinje på mere end 150 kilometer. 3

4 Indhold Forord...3 Indhold Planstrategi Kommunekort...7 Gode forbindelser skaber SAMMENHÆNGSKRAFT...8 Plads til VÆKST og tanken om at gøre tingene smartere LÆRING som skaber glæde, nysgerrighed og livskvalitet Fællesskab og OPLEVELSER som vi mødes omkring...20 Agenda Planlægning siden sidst...25 Fremlæggelsespåtegning...27 Fremlæggelse og Vedtagelse Forslag til Planstrategi 2015 for Kerteminde Kommune er fremlagt til offentligt gennemsyn i 8 uger fra d. 24. sep til d. 19. nov 2015 og kan ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til forslaget, skal du sende dem til Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde eller på mail til plan-byg@kerteminde.dk senest d. 19. nov Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt kommunens politiske udvalg, som indstiller til Byrådet, om planstrategien skal endeligt vedtages. Dagsordener til de politiske møder kan ses på kommunens hjemmeside under fanen Det politiske liv Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage kvittering for modtagelse og når Planstrategi 2015 er endeligt vedtaget, vil de blive orienteret om vedtagelsen og om Byrådets behandling af indsigelserne. 4

5 Planstrategi 2015 Formål med Planstrategi 2015 Midt i hver byrådsperiode skal Byrådet udarbejde en planstrategi for at sikre grundlaget for en bæredygtig udvikling i kommunen. I planstrategien fremlægges de temaer, Byrådet ønsker indarbejdet ved den kommende kommuneplanrevision i Kerteminde Kommune ønsker at foretage en revision af kommuneplanens bestemmelser for udvalgte temaer og relevante områder, dvs. en delvis revision. Derudover foretages der altid en konsekvensrettelse i alle dele af kommuneplanen ved en revision. Forud for udarbejdelsen af forslaget til Planstrategi 2015 har Byrådet på flere temamø- der arbejdet med indholdet. Det har været en god proces, hvor den nødvendige tid har været afsat til spændende drøftelser om kommunens fremtidige udvikling og om nye muligheder for Kerteminde Kommune. Det er et samlet Byråd, som peger på fire vigtige temaer; Sammenhængskraft, Vækst, Læring og Oplevelser. Den fysiske planlægning skal understøtte den ønskede udvikling for de enkelte temaer. Derudover realiseres temaernes målsætninger i samspil med kommunens øvrige politikker, handleplaner og administrationsgrundlag. 5 Se Kerteminde Kommuneplan på

6 De fire temaer kort fortalt: Sammenhængskraft Sammenhængskraft handler om forbindelser og alt det, der binder os sammen i fællesskab som kommune, byregion og land. I en international og globaliseret verden er sammenhænge og autentiske fællesskaber afgørende for interaktion. Med Fællesskab i Kerteminde vil Byrådet møde fremtidens udfordringer og søge nye løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder. Sammenhængskraft handler både om infrastruktur, sociale og kulturelle relationer mellem mennesker. I et moderne samfund er gode digitale forbindelser blevet helt afgørende. Det gælder for kommunikationen mel-lem borgerne og det offentlige, samt i høj grad for virksomhedernes mulighed for vækst. Nye digitale løsninger indeholder store potentialer, som kun kan udnyttes, hvis den digitale infrastruktur er optimal. Vækst I Kerteminde Kommune ønsker vi, at der er plads til vækst og udvikling samt muligheden for at gøre tingene smartere, bedre og gerne hurtigere. Vækst og udvikling skal altid ske i sammenhæng og under hensyntagen til natur og kulturarv. Det er netop denne dobbelthed, som implicit ligger i kommunens vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling og som er den svære balancegang og afvejning af forskellige interesser, som altid er på spil i planlægningen. Natur og kulturmiljøer udgør en stor værdi for Kerteminde Kommune. Derfor er det vigtigt, at vi værner om disse ved at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Læring Nogle ting i livet, som fx livskvalitet, er altid aktuelle uanset alder. Men også områder, som personlig sundhed eller glæden ved at lære nyt, er tilbagevendende emner i vores liv og hverdag. Ved at sætte fokus på det Gode Liv er det muligt at tænke sundhed og livskvalitet ind i alle livets faser. Kerteminde Kommune ønsker at gøre det lettere for borgerne at træffe det sunde valg og medindtage dem i tiltag, som appellerer til at tage ansvar for egen sundhed, så ønskede livsstilsændringer bliver mulige. Med et fokus på børn og unge, som er fremtidens vigtigste ressource, og tilbud om attraktive dagtilbud, skoler af høj kvalitet og et varieret udbud af fritidstilbud vil Kerteminde Kommune tiltrække nye borgere i den erhvervsaktive alder til kommunen. Oplevelser Kerteminde Kommune er en attraktiv kommune med meget at byde på. Den unikke kombination af historie og natur skal udnyttes, så de blå og grønne oplevelser f.eks. kan bruges i et sundhedsøjemed. Kerteminde Kommune tilbyder oplevelser for både gæster og kommunens borgere. Når turister besøger Kerteminde Kommune søges de autentiske oplevelser, hvor man får en snak med den lokale kertemindeborger og nyder den hyggelige, afslappende og gode stemning, som man finder på Fyn. Kommunens attraktive tilbud om et aktivt fritidsliv og socialt foreningsliv skal indbyde til uforpligtende fællesskaber, hvor den enkelte har mulighed for at bidrage og hvor vi tager ansvar for hinanden som aktive borgere. 6

7 Kommunekort 7

8 Gode forbindelser skaber SAMMENGSKRAFT Sammen er vi Byregion Fyn Med afsæt i fælles udfordringer har de fynske kommuner indset, at samarbejde er vejen frem. Med en fælles dagsorden og en stærk beslutningskraft er 9 fynske kommuner gået sammen om at sikre Fyns udvikling i et fælles strategiarbejde i Byregion Fyn. Kerteminde Kommune ser samarbejdet i byregionen som særdeles vigtig, når Fyn indgår i en international kontekst som en global spiller. For emner som erhvervsudvikling og bosætning kan et samarbejde være helt afgørende for en lille kommune. F.eks. beskrives udviklingen af den maritime klynge på Odense Havn under FYN i vækst i Strategi Fyn. Det blå Danmark Danske maritime virksomheder står samlet set for 24 procent af Danmarks totale eksport og har en samlet produktion på godt 287 mia. kr., svarende til ca. 10 procent af den samlede produktion i Danmark. Kilde: Danmark i arbejde, Vækstplan for Det blå Danmark, dec FYN SOM BYREGION Fyn definerer sig selv som en byregion, hvor Kerteminde Kommune indgår i oplandet og som en forstad til Odense. Læs mere om Strategi Fyn på: 8

9 Én samlet kommune Kerteminde Kommune blev som bekendt dannet ved strukturreformen i Siden har kommunens administration været spredt på flere adresser. Nu er tiden kommet til at samle administrationen under ét tag og med Fællesskab i Kerteminde er kursen for en helt ny kommune sat. Den kommunale organisation skal udvikles med fokus på, at finde de gode og helhedsorienterede løsninger med stort ejerskab samt skabe muligheder for, at aktive borgere kan deltage. Dermed understøttes følelsen af at være én samlet kommune. Byrådet ønsker, at skabe et optimalt arbejdsmiljø for kommunens organisation, både fysisk og psykisk, således at kommunens medarbejdere møder borgere og gæster med overskud. Vigtig infrastruktur skal understøttes Den fysiske infrastruktur styrker sammenhængen både internt i kommunen og i byregionen, herunder den offentlige transport samt gods- og biltrafikken. De interne forbindelser rundt i kommunen er først og fremmest interessante for os selv i Kerteminde Kommune. Disse er helt afgørende for at dagligdagen fungerer, så f.eks. sosu-assistenten kan komme ud til den ældre borger og børnene kan komme sikkert til og fra skole. Forbindelser ud af kommunen og sammenhængen til omverden er vigtig for os alle, særligt for arbejdskraftens bevægelighed og virksomhedernes samhandel. Byrådet ønsker tidssvarende infrastruktur, som understøtter kommunens byudvikling og erhvervsstruktur samt tilgængeligheden til natur og oplevelser, f.eks. etableringen af gang- og cykelstier. Fokus på ordnet arbejdsforhold Kerteminde Kommune indgår i et samarbejde med Odense Kommune om kontrolgruppe og arbejdsklausuler for at forhindre social dumping. Vigtige investeringer i mobildækning og forbedret internet Kerteminde Kommune har tilsluttet sig arbejdet med en strategisk infrastrukturplan og ønsker at bidrage til udarbejdelsen af en handleplan for forbedret digital infrastruktur i den fynske byregion. Handleplanen skal sikre et tværkommunalt samarbejde om it-infrastruktur samt danne grundlag for de fremtidige politiske beslutninger, der sigter mod at opnå fuld bredbånds- og mobildækning i den fynske byregion. Byrådet ønsker at sikre mobildækning og gode internetforbindelser i hele kommunen. By og Land er hinandens forudsætninger Der sker i disse år en globalisering og centralisering i flere dele af samfundet og på landsplan ses en stigende tilflytning til byregionerne. Udviklingen i Kerteminde Kommune følger landstendenserne, hvilket betyder, at den aktuelle forandring og befolkningsudvikling i landområderne kan være meget afgørende for f.eks. landsbyernes fremtid. Derfor skal vi turde spørge os selv: Hvilken fremtid og udvikling ønsker vi i kommunens landområder? Og er der nogle landsbyer eller områder, som kræver særlige tiltag? 9

10 I Kerteminde Kommune er der gode potentialer for at skabe vækst og udvikling i landområderne. De enkelte landsbyer skal udvikles med afsæt i lokalmiljøernes særegne og i samarbejde med Landsbyrådet. Vi skal finde de tiltag og udviklingsmuligheder, som virker bedst for den enkelte landsby eller område. Byrådet ønsker levende landsbyer i kommunen ved at skabe de bedst mulige rammer for velfungerende og attraktive landsbyer, hvor alle generationer kan bo og leve i grønne og bæredygtige miljøer og med mulighed for at skabe mindre erhvervsvirksomheder og lokale arbejdspladser. Hvor er tilladelser til flexbolig oplagt? Kerteminde Kommune vil undersøge, hvilke områder og landsbyer i kommunen der er særligt egnet til flexboligformål? I dag gives tilladelse til flexbolig for boliger beliggende i landzone uden for landsbyerne. Byrådet ønsker i samarbejde med Landsbyråde, at udarbejde administrative retningslinjer for ansøgninger om flexboligtilladelser. En aktiv lokal medspiller: Landsbyrådet I samarbejde med Landsbyrådet har Kerteminde Kommune udarbejdet en landsbypolitik, som vil skabe de bedst mulige rammer for velfungerende og attraktive landsbyer. En nyttig indsats over for faldefærdige bygninger Gennem de seneste år har Kerteminde Kommune afsat midler til nedrivning af faldefærdige bygninger. Derudover ydes der støtte fra statens Pulje til Landsbyfornyelse. Denne indsats har virket og har bidraget til en forskønnelse i kommunens byer, landsbyer og landområderne. Byrådet ønsker at fortsætte indsatsen og lave en styrket formidling, hvor borgere oplyses om muligheden om at søge midler. Bevaringsværdig kulturarv Kerteminde Kommune beskriver i kommuneplanen sin målsætning om at igangsætte et registreringsarbejde af potentielle bevaringsværdige bygninger i byerne, landsbyerne og herregårdenes driftsbygninger. En registrering af bygningsarvens potentialer vil bidrage til en større fornemmelse af de fremtidige udviklingsmuligheder, så vi i fremtiden kan sikre, at kommunens værdifulde kulturarv forbliver charmerende og attraktiv. Registreringsarbejdet kan eventuelt ske i samarbejde med kommunens nyoprettede By- og Landskabspanel. Panelet besidder et stort lokalt og kulturfagligt kendskab til områder og bygninger beliggende i kommunen og er blandt andet repræsenteret af Bevaringsog Miljøforeningen for Kerteminde Kommune. Byrådet ønske, at lave et registreringsarbejde over bygninger beliggende i kommunen, som er potentielt bevaringsværdige. Se Landsbypolitik for Kerteminde Kommune 10

11 Branding af Kerteminde Kommune Hvis nogen spørger os, hvor vi bor eller hvor vi kommer fra, svarer vi måske: Jeg er fra Langeskov. Der er ingen, der svarer: Jeg er fra Kerteminde Kommune, medmindre man altså er udsendt medarbejder fra kommunen. Som borgere identificerer vi os med stedet, hvor vi bor. Lokaliteten snarere end selve kommunen. Og til spørgsmålet: hvor ligger Langeskov? Vil man svare: mellem Nyborg og Odense, hvilket er de to byer som Langeskovborgerne orienterer sig imod. Projektet Haven ved Havet omfatter hele Kerteminde Kommune og skal realiseres i sammenhæng med kommunens øvrige indsatser, politikker og med afsæt i anbefalingerne fra Dansk Bygningsarv. Kerteminde som Haven ved Havet Med EU-projektet Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer er det lykkedes via et samarbejde mellem VisitKerteminde, Kerteminde Kommune og langt over 100 lokale aktører og ildsjæle at brande Kerteminde i toppen over de bedste kystbyer i Danmark. Byrådet ønsker, at formidle de historier som knytter sig til byerne Kerteminde, Munkebo, Langeskov og landsbyerne samt vores særlige natur- og kulturlokaliteter, såsom Hindsholm eller lokale museer og oplevelser. Se hele Potentialeplanen for Kerteminde og læs mere om de tre generelle anbefalinger fra Dansk Bygningsarv på: 11

12 Plads til VÆKST og tanken om at gøre tingene smartere God stemning i Kerteminde Kommune I tv-magasinet Penge i starten af februar 2015 kunne man høre speakeren fortælle, at der er en god stemning i Kerteminde Kommune. Det spirende opsving foregår ikke kun omkring landets vækstcentre København og Århus væksten sker også ude i landet, eksempelvis i Kerteminde Kommune. I tv-indslaget besøgte vi blandt andet en fødevareproducent nær Langeskov og en virksomhed i Lindø Industripark. Forandringer og omstillingsparathed Trods lukningen af Lindøværftet er det lykkes Kerteminde Kommune at omstille sig til en ny virkelighed og understøtte en transformering af Lindøområdet. Omstillingsparathed og nytænkning har kommunen også vist på erhvervsområdet, hvor tiltag som Erhvervskontakten, optimering af erhvervsserviceindsatsen og eksempelvis tilknytning af en Key Account Manager til virksomheder har understøttet muligheden for vækst og udvikling for både eksisterende virksomheder og iværksættervirksomheder. Et stærkt erhvervsliv, gode skoler og dagpasningstilbud er afgørende for at skabe en levende og attraktiv kommune. Derfor skal emner som Erhverv og Turisme understøtte kommunens bosætningsstrategi. Byrådet ønsker at styrke mulighederne for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Kommunens langsigtede udvikling skal ske i samspil mellem kommune og erhvervsliv. Turismen blomstrer Ifølge VisitDenmark var der en rigtig flot vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Kerteminde Kommune i Gæsterne foretog 10 pct. flere overnatninger i kommunen sammenlignet med året før. Til sammenligning var landsgennemsnittet på 0,3 pct. Kilde: VisitDenmark Erhvervslivets muligheder Virksomheder beliggende i Kerteminde Kommune handler med hele verden både digitalt og fysisk. Varer transporteres med lastbiler, godstransport og via søvejen. Disse forbindelser er helt afgørende for, hvor forskellige virksomheder vælger at placere sig, hvor de vælger at blive og hvor de vælger at udvide deres virksomhed. Det er afgørende for virksomhedernes placering, at de kan se sig selv i fremtiden og at kommunens planlægning sikrer udviklingsmuligheder, hvor fremtidige miljøkonflikter undgås. Derfor ønsker Kerteminde Kommune i den kommende planperiode at inddele alle kommuneplanens erhvervsområder efter miljøklasser. 12

13 Byrådet ønsker, at fremme erhverv i kommunens landområder med en overordnet planlægning, som understøtter nye muligheder og initiativer, herunder helårsturisme som kan skabe flere helårsarbejdspladser. Befolkningsudvikling og boligprogram Befolkningsudviklingen i Kerteminde Kommune ligner landstendensen. Der forventes en lille stigning i befolkningstallet på ca. 1,32% frem mod Samtidigt vokser gruppen af ældre i takt med, at vi lever længere og at de store generationer bliver gamle. Forholdet mellem tilflyttere og fraflyttere er i 2014 status quo i Kerteminde Kommune, dvs., at antallet af personer, som flytter ud af kommunen, er det samme som antallet af Når den nye Langeskov Station er færdig, vil der både afgå hurtige pendlertog til København og regional timedrift til Nyborg og Odense. personer, som flytter ind. Der er en forventning om, at der bliver bygget ca. 236 nye boliger i perioden Byrådet ønsker at udarbejde en Bosætningsstrategi for Kerteminde Kommune som imødekommer de demografiske forhold. 13 Udklip fra artikel på dr s hjemmeside. Find hele artiklen på

14 En ny Bosætningsstrategi Gennem en bosætningsstrategi fastlægges målgrupper, tidsplan og indsatsområder for synliggørelse af kommunens tilbud til tilflyttere. Den overordnede strategi for bosætning er at fastholde de borgere, som allerede bor i kommunen, og at tiltrække fraflyttede yngre familier med tilknytning til kommunen, f.eks. unge som er vokset op og har gået i skole i kommunen, har forældre i kommunen eller har en vennekreds i kommunen. Ligeledes at hjælpe virksomhederne med at tiltrække medarbejdere, som kan bosætte sig i kommunen. Det skal sikre, at befolkningstallet falder mindst muligt på grund af fraflytning og skæv aldersfordeling. Byrådet ønsker, at kommunens Bosætningsstrategi sikrer et stabilt befolkningstal og tiltrækker nye familier til kommunen. Unge familier med tilknytning Det skal ske ved at tilbyde attraktive byggegrunde i primært Munkebo, Marslev, Rynkeby og Langeskov til flere yngre målgrupper, som ønsker at bo tæt på Odense, men alligevel på landet. Og som ønsker at udnytte de gode forbindelser i form af motorvej, busforbindelser og gode veje til at pendle til ar-bejde. Samtidig vil de gerne have friheden ved livet på landet, hvor de kan give børnene en tryg opvækst med gode skoler og institutioner. Byrådet ønsker at gøre Kerteminde Kommune attraktiv for borgere i den erhvervsaktive alder at bosætte sig i. Vi skal derfor tilbyde attraktive og fleksible dagtilbud og skoler af høj kvalitet samt understøtte et varieret udbud af fritidstilbud i lokalsamfundene. Lidt eksklusivt I Kerteminde by og ved kysten vil det være hensigtsmæssigt at kunne tilbyde eksklusive 14 store byggegrunde med havudsigt og tæt adgang til natur, som kan tiltrække tilflyttere, der også tiltrækkes af kystbyens tilbud og kulturliv. Det kræver udlægning af nye arealer i kommuneplanen ud over de eksisterende boligudstykninger. Byrådet ønsker at undersøge muligheden for at udlægge attraktive arealer til boliganvendelse, f.eks. området 3.O.09 Strandgård som i dag er udlagt til offentligt formål og omfattet af strandbeskyttelse. Liv i landsbyerne I landsbyerne samarbejder Landsbyrådet og kommunen om at sikre en god modtagelse af nye tilflyttere til landsbyerne. Byrådet ønske, at undersøge muligheden for at etablere alternative boformer, f.eks. til storfamilier og bofællesskaber samt undersøge muligheden for at anvende eksisterende boliger som flexboliger i udvalgte landsbyer og områder. Et godt plangrundlag Kerteminde Kommune har udarbejdet en Masterplan for Langeskov som en overordnet strategi for udviklingen af fremtidens Langeskov. Mulighederne er mange med etableringen af Langeskov Station, områdefornyelse og salg af byggegrunde. Se Masterplan for Langeskov og befolkningsprognose

15 Planstrategi 2015 Vækst med respekt At undersøge muligheden for at gøre tingene smartere eller at blive bedre er næsten en naturlov hos os mennesker, hvilket skaber innovation, vækst og ny udvikling. Men hvordan sikrer vi, at den udvikling, som vi ønsker ikke sker på bekostning af f.eks. naturværdier eller bliver til gene for andre? Dette er den svære balancegang i enhver planlægning. Et godt plangrundlag Kerteminde Kommune har sikret en udvidelse af Odense Havn. Udvidelsen sker ved opfyld af ca. 50 ha. ud i Odense Fjord. Planlægningen omfattede både en VVM undersøgelse og en miljøvurdering. Byrådet ønsker en helhedsorienteret planlægning, hvor mulige miljøkonflikter undgås. Se Lokalplan nr. 233, Havneterminal ved Lindø Særligt afvejningen mellem erhverv og støjfølsom anvendelse er en udfordring i planlægningen. Derfor er det vigtigt, at kommunen aktivt tager stilling til, hvor man ønsker en erhvervsudvikling med plads til udvidelse for eksisterende virksomheder. Hvor i kommunen ønskes en støjfølsom anvendelse, såsom fritidsaktiviteter og nye boligområder? Byrådet ønsker at udpege og medtage nye perspektivområder i Langeskov og Munkebo til erhvervsformål i kommuneplanen i forbindelse med kommuneplanrevision Siden 2009 er 81 forskellige virksomheder flyttet ind på industriparkens arealer, Lindo Port of Odense verdenskendt som Mærsks tidligere Lindøværft. Læs mere på 15

16 LÆRING som skaber glæde, nysgerrighed og livskvalitet Fokus på det enkelte menneske Ny viden, nye teknologier og nye måder at gøre tingene på inspirerer os hele tiden til at gøre tingene bedre - både som samfund og som mennesker. Som kommune skal vi ikke være bange for at stille spørgsmålet, om kommunens velfærdsydelser og kommunale opgaver kan løses på en mere hensigtsmæssige måde i forhold til den enkelte borger og samfundets udfordringer. Hvordan implementeres den nye skolereform på en måde, så læring hos den enkelte elev kommer i fokus? Og hvordan kan nye velfærdsteknologier være med til at øge livskvalitet hos den ældre borger? Hvilke nye løsninger skal vi udvikle for at kunne levere en god pleje til et stigende antal af ældre medborgere? Den digitale verden indeholder store potentialer for at fremme formidling og dialog mellem kommune og borgere. Dette kunne for eksempel være på sundhedsområdet. Byrådet ønsker at fremme borgernes sundhed både fysisk og mentalt gennem tiltag og understøtte projekter, der gør det sunde valg nemt. Livskvalitet og sundhed hele livet Med en bred tilgang til sundhedsområdet ønsker Kerteminde Kommune at signalere en interesse for alle kommunens borger i alle aldre. For Kerteminde Kommune handler sundhed om livskvalitet i hverdagen, om forebyggelse og om en tidlig indsats over for børn og unge. Det er aldrig for sent at lave en livsstilændring i sit liv. Undersøgelser viser, at der altid er en helbredsmæssig gevinst, hvis man f.eks. stopper med at ryge eller begynder at dyrke motion. Mange af kommunens borgere føler, at de har gode relationer i nærområdet og til deres nærmeste ifølge en undersøgelse fra Region Syddanmark. Desværre er der en lav tilfredshed vedrørende helbred, levestandard og indflydelse på eget liv. Byrådet ønsker at lave tidligere investeringer og prioriterede indsatser i borgernes liv som skaber gevinster på den lange bane. F.eks. læring som ofte bliver en selvforstærkende proces, idet læring resulterer i mere læring. Vi lever længere Befolkningsprognosen for Kerteminde Kommune forudser en lille stigning i befolkningsantallet frem mod Stigningen tilskrives primært antallet af flygtninge og familiesammenførte, der kommer til kommunen. Der forventes fortsat et lavt antal af fødsler. Derudover fortæller befolkningsprognosen om en lille forskydning i alderssammensætningen, hvor der forventes et fald i aldersgrupperne 6-16 år og år, mens der forventes en stigning i aldersgruppen over 80 år. Den gode nyhed er, at vi lever længere end tidligere. Byrådet ønsker at tilpasse den kommunale service og opgaveløsning med den demografiske udvikling. 16

17 Glade livsduelige børn og unge har hele verden som legeplads! Sådan lyder visionen i kommunens Børneog Ungepolitik. Dermed ønsker Kerteminde Kommune at støtte børn og unges udvikling, så de trives og erhverver sig de kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for, at de som voksne kan skabe sig et godt liv både i det nære samfund og i en global verden. Byrådet ønsker i samarbejde med forældre at sikre børn og unges udvikling. Kvalitet i kommunens institutioner Kvalitet i dagtilbud handler om, at dagtilbuddene kan skabe læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. I kommunen har vi en bred vifte af dagtilbud i både byen og på landet og flere dagtilbud, som samarbejder med skolen. Det giver forældrene mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer af dagtilbud. Nye ideer og effektiviseringsmesse I starten af juni 2015 afholdt Kerteminde Kommune en effektiviseringsmesse for samtlige medarbejdere i kommunen. Messens spørgsmål lød: Hvordan kan vi sammen levere den bedste service for kommunens borgere for færre penge? Ideerne spændte bredt. Byrådet ønsker en folkeskole, som sætter fokus på elevernes læring, motivation og trivse, samt at forældre, netværk og lokalsamfund alle indgår som aktive medspillere i elevernes læring og personlige udvikling. Byrådet ønsker at levere en god service, faglig kvalitet og mangfoldighed i kommunens institutioner. Ændringer i folkeskolen Kerteminde Kommune gennemfører i årene skolestrukturændringer med det formål at optimere både den faglige og økonomiske drift af skolevæsenet. Derudover implementeres en landsdækkende folkeskolereform. Nu er spørgsmålet, hvordan reformens muligheder bedst udnyttes for skolerne i Kerteminde Kommune? I Kerteminde Kommune har vi nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både medarbejdere, ledelse og kommunens administration som beskæftiger sig med folkeskoleområdet til daglig. Arbejdsgruppen har fremlagt anbefalinger som Børne- og Skoleudvalget og de enkelte skoler kan arbejde videre med. 17 Ud af klasselokalet og ind i naturen Med den nye skolereform er rammerne for et fagligt løft og fokus på børnenes udvikling og trivsel politisk prioriteret. Mulighederne i den åbne skole er mange. For eksempel behøver undervisningen ikke at foregå i klasselokalet, men kan flyttes ud i naturen, til en virksomhed, en kulturinstitution eller andre steder. Et besøg på et museum giver nogle alternative rammer til undervisningen, som fremmer indlæringen, f.eks. et besøg på Johannes Larsen Museet eller et læringsforløb via Mit ØstFyn eller Kulturskibet. Byrådet ønsker, at kommunens naturområder også kan fungere som fremtidens klasselokaler. Dette gælder eksempelvis for en videreudvikling af Sybergland, Urup Dam eller området Bytoften i Langeskov.

18 Flere lærlingepladser Til efteråret åbner Lindø Praktik Center, som er en fælles indsats mellem LINDØ port of ODENSE, Syddansk Erhvervsskole, Dansk Metal og en række virksomheder på Lindø om at skabe gode lærlingeforløb for både virksomheder og de unge. Ung i Kerteminde Kommune Byrådet ønsker at gøre en helt særlig indsats for de unge i kommunen. Det skal være en reel mulighed, at være ung i Kerteminde. Analyser viser, at især de unge flytter fra Kerteminde for at få en uddannelse. Det kan tilskrives, at der ingen ungdomsuddannelser er inden for kommunegrænsen udover lærlingepladser og produktionsskole. Den største til og fraflytning sker mellem Kerteminde og Odense. Byrådet ønsker et særligt fokus på de unge, som løfter uddannelsesniveauet, så de kommer godt ind i voksenlivet. Fokus på de unge Ved at etablere en ny Ungeafdeling i kommunens administration ønsker Kerteminde Kommune at gøre en helt særlig indsats for de 15 til 30 årige. Den kommunale indsats tilrettelægges således, at den enkelte unges uddannelses- og udviklingsmål bliver en fælles opgave, hvor vi via én samlet enhed finder de gode helhedsorienterede løsninger for den enkelte. Byrådet ønsker at understøtte en ungdomskultur og skabe flere mødesteder som indbyder til uforpligtende fællesskaber. En kommune med faglært arbejdskraft Uddannelsesniveauet i Kerteminde Kommune er lavere end i Region Syddanmark generelt. Op imod halvdelen af borgerne har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket kan forventes at blive en stærk ressource i en Foto: Janne Klerk Formålet med Kerteminde Renæssancehavn er at skabe en bedre forbindelse mellem by- og havnearealer. Kerteminde Renæssancehavn har til formål at få trukket byen ud til vandet og vandet tilbage til byen. Den centrale del af havnen genindtager pladsen som byens vigtigste plads, hvor byens liv udfolder sig samt er stedet, hvor folk mødes. Således skriver tegnestuen Schønherr som vandt arkitektkonkurrencen for Kerteminde Renæssancehavn. 18

19 fremtid, hvor der forventes mangel på faglært arbejdskraft. Kerteminde Kommune ønsker at facilitere dialogen mellem virksomheder og uddannelsessteder, så virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Byrådet vil arbejde for visionen uddannelse til alle samt motivere flere unge til at tage en uddannelse. Gode muligheder for børnefamilier Når Langeskov Station åbner vil byen kunne tilbyde gode pendlerforbindelser med tog til både København, Odense og Nyborg. Der er gode forudsætninger for at bosætte sig i Langeskov. En helt ny moderne daginstitution, Mælkevejen, rigt foreningsliv, mulighed for et aktivt fritidsliv og byggegrunde til overkommelige priser. Ligeledes vil en fremtidig stationsby henvende sig til dem uden bil, f.eks. ældre som ikke længere kører bil eller unge studerende. I Munkebo er der også gode forudsætninger for bosætning. Munkebo Skole udbygges med nye læringsmiljøer. Derudover er der en forventning om flere arbejdspladser i kommunen i forbindelse med større anlægsprojekter på Fyn. Byrådet ønsker at øge bosætning og tiltrække nye borgere til Kerteminde Kommune. De ressourcestærke ældre Andre dele af kommunen henvender sig mere til de midaldrende, der måske har forladt arbejdsmarkedet, men som bestemt ikke har svært ved, at få tiden til at gå. Denne gruppe bidrager gerne til fællesskabet. De er ofte ildsjæle i landsbyerne, aktive i kommunens mange events, i den lokale vandreforening eller på en anden måde sociale i lokalsamfundet. Kerteminde Kommune ser borgerne som ressourcestærke og aktive. Byrådet ønsker at invitere til deltagelse igennem samarbejde, dialog, inspiration, anerkendelse og respekt. En rehabiliterende tilgang Vi har alle forskellige forudsætninger og levevilkår for, at lave ændringer i vores liv. Borgerne er ansvarlige for eget liv. Kommunens medarbejdere stiller sig til rådighed som gæst i borgernes liv og medvirker til at skabe rammerne for en udvikling. Oplevelsen af selvbestemmelse og indflydelse på egen livssituation er særlig vigtig i forhold til, at vælge varige livsstilsændringer, f.eks. i forhold til motion, kost, rygning eller alkohol. Derfor arbejder kommunen for, at borgerne oplever en sammenhængende indsats med en rehabiliterende tilgang i forhold til sundhed, handicap, psykiatri, beskæftigelse og det sociale område. Byrådet ønsker en sundhedspolitik, som har til formål at fremme sundhed, mindske uligheden og forebygge sygdom hos borgerne. Livskvalitet på trods af kronisk sygdom I Kerteminde Kommune tilbydes borgere med kroniske sygdomme et forebyggelsesforløb. Der planlægges et personligt program, som har til formål at forbedre hverdagslivet og livskvaliteten hos den enkelte. Tilbuddet er baseret på forløbsprogrammerne i Region Syddanmark. 19

20 Fællesskab og OPLEVELSER som vi mødes omkring Attraktive tilbud Kerteminde Kommune har meget at byde på, når det kommer til kulturtilbud, naturværdier og oplevelser. Kerteminde Kommune er en naturskøn kommune med vandkant, masser af historie og plads til leg og fritidsliv. Disse stedsbundne potentialer skal udnyttes, så borgernes sundhed styrkes, både den fysiske og mentale sundhed. Hvad der er godt for os, er godt for vores gæster, sådan lyder det i kommunens turismepolitik. Kerteminde Kommune ønsker, at være attraktiv som bosætningskommune og et sted, hvor det Gode liv leves. Med udgangspunkt i Turismepolitikken er der udpeget 5 turismeinvesteringstemaer, hvor der ønskes at igangsættes handlinger i den kommende byrådsperiode. De 5 temaer er: Overnatninger, Attraktioner, Vikinger, Maritime, Kvalitetssikring. Byrådets ønsker at udnytte de kultur- og naturmæssige kvaliteter i kommunen til at højne livskvaliteten og sundheden blandt kommunens borgere. Feriekoncepter Som en del af projektet Kystbyer i Vækst er udarbejdet 4 feriekoncepter. Koncepterne er manualer, som inviterer til samarbejde og videreudvikling inden for udvalgte temaer, såsom Natur eller Gastronomi. Feriekoncepterne kan rekvireres hos VisitKerteminde som faciliterer flere netværksgrupper. Koncepternes titler er: Mød den uovertrufne natur i Kerteminde, Gastronomi i bevægelse, I vikingernes fodspor, Lystfisker de luxe. Byrådet ønsker at understøtte de 4 feriekoncepter til gavn for både gæster og borgere i Kerteminde Kommune. Dias fra turismekonference den 28. oktober 2014, arrangeret af VisitKerteminde. De 4 feriekoncepter blev præsenteret af de forskellige netværksgrupper. Her konceptet: Lystfisker de luxe. 20

21 Vi mødes i foreningerne Kerteminde Kommune arbejder med en Kultur- og Fritidspolitik, der vil sikre, at den enkelte borger får mulighed for at deltage, udfolde sig og præge udviklingen af kulturog fritidslivet til glæde for den enkelte og fællesskabet. Ved at understøtte et rigt kultur- og fritidsliv, som udfolder sig i de mange foreninger i kommunen fremmes borgernes sundhed både fysisk og mentalt. Ligeledes ønsker Byrådet med sin indsats på kultur- og fritidsområdet at kunne tiltrække nye borgere til kommunen. Byrådet ønsker at motivere til oplevelser af alle slags, som styrker borgernes sundhed og livskvalitet, såsom aktivt fritidsliv, socialt foreningsliv eller frivilligt arbejde. Plads til Alle Via projektet Plads til Alle, som er et partnerskab mellem Red Barnet og Kerteminde Kommune, kunne kommunen i 2014 tilbyde 20 familier at komme på sommerferie. Der-udover er det i løbet af 2½ år lykkes at få over 300 børn og unge inkluderet i et fællesskab og dyrke en fritidsaktivitet. Læs mere om projektet Plads til Alle på facebook Billedet er fra Kerteminde sport & fritid som omfatter idrætscentrene i de tre centerbyer. Læs mere på 21

22 Tilgængelige oplevelser i Naturen Ved at bevare og værne om naturen og se kulturarven som en ressource kan kommunens attraktionsværdi og stedbundne potentialer aktivt udnyttes. Hermed styrkes fællesskabet, så land og by fremstår interessant og besøgsvenligt for både borgere og turister. I den kommende planperiode ønsker Byrådet at arbejde med formidling og synlighed omkring oplevelser, natur og kulturtilbud. Det kan ske ved hjælp af skiltning, kampagner eller f.eks. via mobilapps. Byrådet ønsker, at der skal være en let adgang til oplevelser i naturen. Lokal udvikling og realisering af projekter LAG MANK er Den Lokale Aktionsgruppe for Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner. Foreningen støtter projekter inden for fødevareerhverv, naturturisme samt nye boformer og friluftsliv. Byrådet ønsker, at kommunens planlægning og administration understøtter lokale LAGprojekter. Samarbejde om fælles mål og projekter Borgerne er kommunens vigtigste ressource, når der skal indsamles gode ideer til nye udviklingsprojekter, såsom områdefornyelse. Både i forbindelse med områdefornyelsen i Langeskov og i Munkebo har kommunen oplevet, at få mange gode forslag serveret af lokale borgere fx ved borgermøder eller gennem de lokale netværksgrupper. Projekter som områdefornyelse har vist sig, at kunne meget mere end at skabe tilgængelig natur i en by. Med hjælp fra et stærkt lokalt arrangement har Områdefornyelsen i Munkebo også forholdt sig til nogle af byens udfordringer, såsom beskæftigelse og de unges sociale liv. Byrådet ønsker, at kommunens borgere, virksomheder og andre interessenter aktivt deltager i kommunens og lokalsamfundets udvikling og er med ti, at finde holdbare løsninger på fælles udfordringer. Et stærkt projekt Med Områdefornyelsen i Munkebo har Kerteminde Kommune formået at sammentænke byudvikling og naturpleje med kommunens beskæftigelsesindsats over for ledige. Kerteminde Sejlklub og Kerteminde Kajakklub fik tildelt kr. fra Kerteminde LAG til opførelsen af deres nye søsportscenter. Læs mere om LAG MANK og muligheden for at søge støtte til projekter på Områdefornyelsen i Munkebo er således blevet et springbræt til arbejdsmarkedet. Læs mere områdefornyelse på kommunens hjemmeside. 22

23 Succes i fællesskab Der er i Kerteminde Kommune en god tradition for afholdelse af events, festivaler og større arrangementer, såsom Fjordens Dag, som havde 25 års jubilæum i I Fjordens Dag deltager en lang række institutioner, foreninger, skoler, firmaer og private grupper, som alle kan tilbyde en oplevelse, der involverer natur, friluftsliv, miljø, kultur eller sundhed. Dermed integreres Natur og Kultur fint med kommunens målsætninger for f.eks. sundhed eller skoleundervisning. Byrådet ønsker at motivere til frivillige indsatser og deltagelse i lokalsamfundet og dermed styrke fællesskabet i kommunen Alle er velkomne til at kigge forbi! Frivilligcenter Kerteminde vil gøre det nemmere og sjovere, at være forening og frivillig i Kerteminde Kommune. Centeret støtter, udvikler og formidler frivilligt arbejde og arbejder for at forbedre rammer og vilkår for den frivillige indsats. Læs mere på Frivilligcenterets hjemmeside Hos Vikingemuseet Ladby hjælper flere frivillige til, når der bygges en rekonstruktion af Ladbyskibet i 1:1 - med samme fremgangsmåde som i vingetiden! Se Lokalplan nr. 256 Vikingemuseet Ladby som understøtter ØstFyns Museers ønske om, at videreudvikle Vikingemuseet til en international turistattraktion. Læs mere Vikingmuseet på 23

24 Agenda 21 En bæredygtig udvikling Byrådet i Kerteminde Kommune ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Byrådet vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet og inddrage borgere, virksomheder, organisationer og foreninger i Agenda 21 arbejdet. Byrådet vil udarbejde politiske målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i arbejdet 5. Fremme samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. repræsenteret med en formand fra Miljø- og Teknikudvalget og et medlem fra Turismeudvalget. Sekretærfunktionen varetages af kommunens administration. At tænke bæredygtig hele vejen rundt Der er mange gevinster ved at tænke kommunens planlægning i helheder og på tværs af egen organisation eller fx dele viden med forskellige interessenter, herunder interesseorganisationer og erhvervsorganisationer. Hvordan når vi vores mål i fællesskab? Alle, der har gode forslag eller interesse i, hvordan vi i fællesskab når en bæredygtig udvikling i Kerteminde Kommune, er meget velkommen til at sende forslag eller bemærkninger til planstrategiens Agenda 21. Spørgsmålet er derfor, hvilke mål skal Kerteminde Kommune opstille for at sikre en bæredygtig udvikling? Det gode arbejde I Grønt Råd Grønt Råd blev oprettet i efteråret 2007 og har siden afholdt 3-4 møder om året. Grønt Råd er forankret under kommunens Miljø- og Teknikudvalg og rådgiver Kerteminde Kommune om emner inden for begrebet bæredygtighed. Med den nuværende sammensætning er Grønt Råd mest fokuseret på den miljømæssige bæredygtighed. I dag er Grønt Råd repræsenteret af følgende organisationer: Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Skovforening, Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Naturstyrelsen Fyn, Dansk Botanisk Forening og VisitKerteminde. Derudover er Grønt Råd politisk Byrådet vil gerne opfordre alle til at indsende forslag til politiske målsætninger, som sikrer en bæredygtig udvikling i Kerteminde Kommune til mail: plan-byg@kerteminde.dk 24

25 Planlægning siden sidst Tillæg til kommuneplanen Sideløbende med kommunens lokalplanlægning udarbejdes der løbende kommuneplantillæg. Disse tillæg omhandler ofte mindre ændringer i kommuneplanens rammedel. Der er også i den forgangene planperiode udarbejdet større tillæg til kommuneplanen (tematillæg) såsom Klimatilpasningsplan og Vindmølleplan. Siden vedtagelsen af Kerteminde Kommuneplan i slutningen af 2013 har Kerteminde Byråd vedtaget 14 kommuneplantillæg. Se alle kommuneplantillæg på kommunens hjemmeside, i den digitale kommuneplan eller på den landsdækkende planportal: I forbindelse med den kommende kommuneplanrevision i 2017 vil samtlige tillæg bliver indarbejdet i kommuneplanen. Grundvand Staten foretager en landsdækkende grundvandskortlægning, som tydeliggør, hvor vi særligt skal passe godt på vores grundvand. Grundvandsressourcerne i områderne Hindsholm og Nyborg Vest er blevet kortlagt og endeligt afrapporteret af Staten i Denne kortlægning skal integreres i den overordnede planlægning, så vi altid arbejder med den nyeste viden og data. Ligeledes koordineres et samarbejde over kommunegrænsen omkring grundvandsindsatsen for f.eks. Langeskov Vandværk, som hører under Nyborg Vest Kortlægningsområde. Tematillæg for det åbne land Kerteminde Kommune skal inden udgangen af 2015 have udarbejdet et tematillæg for interesser i det åbne land, herunder geologiske interesser og økologiske interesser samt en gennemgang af temaet lavbundsarealer. Specifikke kommuneplanemner og sektorplanlægning Klimatilpasning Kerteminde Kommune har udarbejdet en klimatilpasning, som er en plan for, hvordan vi bedst klimatilpasser i forhold til fremtidens klimaudfordringer, så store værditab undgås. Derudover er der på klimaområdet blevet udarbejdet en risikostyringsplan for Odense Fjord. Planen er udarbejdet af de kommuner, som har arealer langs fjorden. Risikoplanen forventes endeligt vedtaget i løbet af efteråret Ressourceplan Ressourceplan er en sektorplan inden for affaldsområdet for de kommende 6 år med tilhørende overslagsår. Ressourceplanen er et arbejdsredskab for Kerteminde Kommune, der beskriver, hvordan kommunen vil styre udviklingen inden for affaldsområdet. Planen udstikker retningslinjerne for hvilke mål og initiativer, der vil blive sat i værk de kommende år. Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan er en sektorplan, der sætter mål og retningslinjer for den fremtidige vandforsyningsstruktur og beskriver handleplaner for indsatser til bevaring af vandforsyningerne i Kerteminde Kommune. 25

26 Spildevandsplan Spildevandsplan er en sektorplan, der fastlægger rammerne for, hvordan Kerteminde Kommune og Kerteminde Forsyning A/S skal håndtere spildevandet i kommunen i planperioden. Planen skal revideres igen i Affaldsregulativer Kerteminde Byråd vedtog i juni 2014 affaldsregulativer for henholdsvis husholdninger og erhverv. Affaldsregulativerne er udarbejdet med baggrund i standardregulativer fra Miljøstyrelsen og indeholder bl.a. bestemmelser om, hvorledes affaldet skal sorteres samt hvor og hvordan det skal bortskaffes. Vindmølleplan Byrådet har fremlagt et forslag til en Vindmølleplan til offentlig høring med høringsfrist den 15. september Planen fastlægger retningslinjer og rammeområder for etablering af større vindmøller i kommunen. Planen forventes endeligt vedtaget i løbet af efteråret Kommuneplan 2017 delvis revision Med udgangspunkt i Planstrategi 2015 ønsker Byrådet, at der foretages en delvis revision af kommunens kommuneplan. Kommuneplanen revideres med afsæt i planstrategiens 4 overordnede temaer: Sammenhængskraft, Vækst, Læring og Oplevelser. I forbindelse med den kommende kommuneplanrevision i 2017 forventer Byrådet at udpege nye perspektivområder til erhvervs- og boligformål. 26

27 Fremlæggelsespåtegning Således vedtaget fremlagt til 8 ugers offentlig høring af Kerteminde Økonomiudvalg den 8. september 2015 På Byrådets vegne: Hans Luunbjerg / Tim Jeppesen Borgmester Kommunaldirektør Afgørelse om miljøvurdering Ifølge lovbekendtgørelse nr. 939 om miljøvurdering af planer og programmer af 3. juli 2013 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes / screenes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Ved den indledende miljøscreening af forslag til planstrategi er der foretaget en vurdering af, hvorvidt planforslaget har en væsentlig indvirkning på miljøet. Planstrategien har et overordnet og strategisk sigte, som ikke fastlægger bindende rammer for fremtidige anlæg uden efterfølgende kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer planens indhold. Det er på overstående baggrund Kerteminde Kommunes vurdering, at Planstrategi 2015 ikke medfører en væsentlig påvirkning af det omgivende miljø og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Denne afgørelse offentliggøres sammen med forslaget til Planstrategi 2015, dvs. den 24. september

28 KONTAKT: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf kommune@kerteminde.dk

29 , BILAG Bilag: Sammenhæng til anden planlægning Landsplanredegørelse 2013 Grøn omstilling nye muligheder for hele Danmark lægger op til udvikling i hele landet. Både i de store byer og i småbyregionerne. Den peger på behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der er plads til natur og uspolerede landskaber. Den sætter også retningen for planlægningen af byerne i en mere bæredygtig retning og den viser, hvordan man kan bruge planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre. I hver planlægningsperiode offentliggør Miljøministeren en oversigt over statens interesser i kommunernes planlægning. Oversigten gengiver de krav, som kommuneplanen skal være i overensstemmelse med for at opfylde gældende lovgivning. I samspil med Danmark og verden Ligesom resten af Danmark er vi i Kerteminde Kommune påvirket af, hvad der sker i verden omkring os. Det handler om at gribe mulighederne og byde ind lige der, hvor Kerteminde Kommune og væksten på Fyn har gode udviklingspotentialer. Derfor skal kommunens planlægning ske i sammenhæng og samspil med anden planlægning. Landsplanlægning Staten har ansvaret for at sikre nationale interesser gennem landsplanlægning og internationalt samarbejde. Find både landsplanredegørelse og oversigt over statslige interesser på Naturstyrelsens hjemmeside: Ny regional vækst- og udviklingsstrategi i Region Syddanmark Den Regionale Udviklingsplan blev vedtaget af regionsrådet den 23. april Sammen med baggrundsanalyser og andre publikationer kan udviklingsplanen læses på De regionale udviklingsplaner revideres nu og laves til en vækst- og udviklingsstrategi, hvorved den regionale udviklingsplan og de regionale erhvervsudviklingsstrategier samles i én plan for at styrke sammenhængen. I løbet af efteråret 2014 blev der afholdt møder mellem Udvalget for Regional Udvikling og de syddanske kommuner for at indkredse emner, som er vigtige for samarbejdet om Syddanmarks udviklingsindsats. Drøftelserne skal baseres på de nyeste analyser af udviklingen lokalt og regionalt. Derudover udarbejder regionen en udfordringspublikation, som viser regionens udfordringsbillede. 1

30 , BILAG Region Syddanmark har pt. et forslag til en Regional Udviklingsplan for i offentlig høring. Der er høringsfrist den 2. nov Se forslag til Regional Udviklingsplan her: Region Syddanmark har med bidrag fra det regionale vækstforum udarbejdet et forslag til regional vækst- og udviklingsstrategi for Den nye strategi afløser den aktuelle Regionale Udviklingsplan, der gælder for perioden Byregion Fyn Kerteminde Kommune deltager i samarbejdet i Byregion Fyn. Og ønsker at indgå i samarbejder omkring: Energiplan Fyn Digital infrastruktur Strategisk infrastrukturplan Byregionale samarbejder De fynske byer Strategi Fyn Strategi Fyn er en fælles politisk udviklingsstrategi for den fynske byregion. Den er en fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Med afsæt i et tydeligt politisk lederskab giver strategien mål og retning på udvalgte områder. Den skal derigennem danne et stærkt grundlag for udvikling af Fyn og øerne og fremme den fynske konkurrenceevne. Strategien er bygget op om fire overordnede temaer, der ud over at opstille målsætninger hver indeholder forslag til konkrete handlinger. Overordnede temaer: Fyn samarbejder Afsnittet er strategiens overligger. Fokus ligger på nødvendigheden af fynsk samarbejde, og på styrken ved at agere som en samlet byregion med en fælles vision og fælles stemme. På banen Afsnittet sigter på at udnytte timemodellen, som den afgørende forudsætning for, at den fynske byregion kan udvikle sig som en del af den østdanske storbyregion. Afsnittets omdrejningspunkt er at gennemføre en fælles infrastrukturplanlægning. Den skal formulere rammerne for bedre tilgængelighed på Fyn og bringer Fyn inden for nærområdet af de store danske vækstcentre. Det skal ske med udgangspunkt i de 5 store infrastrukturprojekter (Timemodel, Letbane, E20s udvidelse, parallel Lillebæltsforbindelse og digital tilgængelighed.). Fyn i vækst Afsnittet fokuserer på, hvordan Fyn kan knytte vidensinstitutioner, studerende, virksomheder og kommuner sammen i tættere samarbejder. Både for at skabe vækst i erhvervslivet og for at øge bosætningen. Konkret skal unge under uddannelse i højere grad knyttes til jobmarkedet gennem studiejobs. Fyn skal udvikles som laboratorium for nye teknologier og løsninger baseret på Fyns styrkepositioner. Nye markeder og vækstområder skal i højere grad opdyrkes på basis af offentlige og private samarbejder. 2