Matematik undervisningsplan 4-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik undervisningsplan 4-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016"

Transkript

1 Materialer Grundbog: kontext Arbejdsbog: kontext Rema Matematik undervisningsplan Matematikmappe til opgaveark, tilpasset elevernes individuelle niveau Tabeltræning og anden basistræning efter behov Supplerende materialer fra andre systemer Matematikprofessor.dk (IT skal generelt indgå i undervisningen, hvor det er relevant og bør vælges som et naturligt hjælpemiddel på linie med konkrete materialer, lommeregner og andre hjælpemidler). 4. Klasse Når eleverne møder i 4. klasse kan man forvente, at de er fortrolige med tallene fra Eleverne kan ved hjælp af forskellige metoder anvende de fire regningsarter med en vis sikkerhed i simple hverdagssituationer. De kan genkende og navngive de mest almindelige geometriske former og kan tegne, spejle og forskyde forskellige figurer. Eleverne har gjort erfaringer med simple brøker og har påbegyndt arbejdet i forhold til areal, omkreds, rumfang, vinkler og isometrisk tegning. De har erfaringer med at indsamle data og kan illustrere disse i simple diagrammer. De har gjort sig erfaringer med tilfældighedseksperimenter samt kan aflæse og afsætte koordinater i koordinatsystemet. Undervisningen i 4. klasse bygger videre på dette grundlag og tilføjes nye faglige områder. Tallinjen udvides yderligere med brøker og decimaltal, lidt procent og de negative tal introduceres. Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal kender hverdagsnavne for brøker som f.eks. en halv og en kvart kender og forstår begreberne nævner og tæller kan lægge brøker med samme nævner sammen og trække dem fra hinanden kan afgøre om en brøk er større eller mindre end en anden ved hjælp af brøkbilleder og f.eks. om 1/7 eller 1/12 er størst uden billede kan placere simple brøker (f.eks. 1/2, 1/3, 1/4, 1/5, 1/10) på en tallinje kender forskel på navn og værdi af tiendedele og hundrededele i et kommatal kender forskel på brug af komma og punktum i tekster og på lommeregneren kan navne, symboler samt værdi af store tal som f.eks kender tegnet for og betydning af begrebet procent (at det betyder hundrededele) kan indtegne og aflæse simple procentdiagrammer kender til sammenhænge, hvori procent, brøk og kommatal anvendes forstår omregning af de simple brøker til procent og kommatal kan afrunde et tal til hele enere, tiere eller hundreder og et beløb til danske mønter

2 kan finde systemer i og foreslå fortsættelse af forskellige talrækker f.eks. 2, 7, 12 kender til negative tal fra hverdagssammenhænge som f.eks. temperaturer/gæld og kan placere dem i rækkefølge Talbehandling kan lægge mindre kommatal sammen og trække dem fra hinanden f.eks. 1,27 + 0,2 kan gange og dele ved hovedregning med 10-er-tal f.eks. 34 * 1000 forstår hvorfor 8*3 = 3*8 kan dele ved omvendt gange f.eks. 30:6 = 5 fordi 5*6 =30 kan gange f.eks. 17 * 3 med egne metoder kan ved uformelle metoder finde løsninger til f.eks. 65 : 5 kan genkende ord i tekster kendetegnende de 4 regnearter f.eks. forskel, sammenlagt kender til omvendte regnearter (plus og minus samt gange og dele) kender til regnearternes hierarki f.eks. 7 +3*4 =19 (man skal gange først) kan vælge rigtig regningsart i simple praktiske situationer kan lave fornuftige overslag ved f.eks. indkøb og kontrollere med lommeregner kan anvende illustrationer og mindre skriftlige beregninger i forbindelse med løsning af tekstopgaver Funktioner og variable kan eksperimentere med variable (x,y,a,b) sætte ind og se hvad der sker kan løse (ved gæt og kontrol) mindre ligninger kan lave mindre formler kan afsætte og aflæse ordnede talpar i koordinatsystem Figurer kan afgøre vinklers gradtal herunder lave kvalificerede gæt kan ræsonnere sig frem til vinkelsummen i f.eks. trekanter kender forskel på begrebet linje og linjestykke kender til navngivning af vinkler, linjer og linjestykker med bogstaver kan finde, navngive og tegne parallelle og vinkelrette linjer kan genkende og beskrive træk ved forskellige trekanter, kvadrater og rektangler kan måle og beregne (hvis man har den ene) radius og diameter i en cirkel kan flytte figurer ved simpel parallelforskydning og spejling kan finde alle symmetriakser i en figur (vandrette, lodrette og skrå) kender forskel på kasser, kuber og andre prismer Tegning og konstruktion har eksperimenteret med forskellige udfoldningsmodeller kan tegne simple rumlige figurer på isometrisk papir f.eks. kuber/kasser kender til forsvindingspunkter og horisontlinjer i billeder med 1-punktsperspektiv har erfaringer med, at perspektivtegninger ikke er målfaste kan tegne simple figurer ved anvendelse af forskellige tegneredskaber og IT kan tegne, beskrive og udforske mønstre og flytninger også ved hjælp af dynamisk geometriprogram kan sammenligne ens figurer i forskellig størrelse

3 kan tegne og lave omregninger i simpelt målestoksforhold f.eks. 1:10, 1:100, 1:2 og 2:1 ved at ens betyder både samme størrelse og form altså en flyttet figur kan fortsætte simple figurrækker f.eks. Statistik og sandsynlighed kan indhente, sortere og systematisere data kan illustrere data i diagrammer f.eks. søjle- og pindediagrammer også i regneark kan finde gennemsnit ved fordeling af konkrete materialer har erfaringer med praktiske kombinatoriske optællinger har erfaringer med tilfældighedseksperimenter og kan beskrive chancen/risikoen med ord som f.eks. lige stor, stor, lille kan angive sandsynligheder med brøklignende beskrivelser som f.eks. 31 ud af 60 Måling kan aflæse tider på analoge og digitale ure samt stopure kan beregne mindre tidsforskelle i minutter f.eks til kan forstå og udføre beregninger af areal og omkreds af et kvadrat og et rektangel kan vælge hensigtsmæssige hjælpemidler til at angive bedst mulige mål for areal og omkreds (se handleplan) kan finde rumfang af kasser/kuber med hjælpemidler som f.eks målebægre og centikuber kan ræsonnere sig frem til beregning af rumfanget af kasser ved f.eks. at tælle antal lag af centikuber på grundfladen kan omskrive mellem cm og mm, dm og cm, cm og m samt km og m kan omskrive mellem cm3 og ml, og L og dl kan anvende forskellige vægte samt omskrive mellem kg og g, ton og kg kan give fornuftige gæt af længder, areal, rumfang og vægt på hverdagsrelaterede genstande Handleplan Eleverne har med sig fra indskolingen forskellige handlemåder og strategier til løsning af matematiske problemstillinger. På mellemtrinnet skal faget ligesom i indskolingen præsenteres i hverdagsrelevante sammenhænge. Eleverne skal gives mulighed for at arbejde konkret, praktisk, undersøgende og eksperimenterende, så de selv kan finde sammenhænge og regler i matematikken. Det er en vigtig forudsætning for en god begrebsforståelse, at eleverne får kendskab til mange måder at anskue et matematisk begreb på og de skal ledes hen imod at kunne begrunde og beskrive deres tankegange mundtligt som skriftligt. Eleverne skal selv være med til at deltage i udviklingen af metoder f.eks. hvordan man ganger med større tal. Den skriftlige udtryksform herunder arbejdet med at læse enkle faglige tekster - kræver en del opmærksomhed på mellemtrinnet. Der arbejdes med Brøker praktisk og visuelt (se idekatalog) Hjælpemidler som brøkstave, brøkruder, brøkcirkler, tallinjer Udvidelsen af talhuset med tiendedele og hundrededele (opdeling og veksling i titalssystemet) Mundtlige aktiviteter, hvor ordene tiendedele, hundrededele og hele indgår (se idekatalog) Simple procentillustrationer som f.eks. 1*10, 10*10, brøkcirkler, billeder f.eks. 50% af

4 en elevgruppe på 4 elever Negative tal fra dagligdagen f.eks. temperaturer, gæld, hævet beløb på bankkonti og placere dem i rækkefølge Elevernes udvikling af regler for gange og dele med tiertal f.eks. ved hjælp af lommeregneren (tast f.eks. 37*10, 37*1000, 3700:100 hvad sker der?) Faglig læsning f.eks. via regnehistorier i forhold til de 4 regnearter Elevernes udvikling af strategier for gange og delestykker. 17*8 kan f.eks. opdeles i mindre arealer af rektangler. 65:5 kan deles med legepenge f.eks. først 10 kroner til hver At lave små regnehistorier til mindre ligninger Konstruktion af formler i regneark, afprøvning og beskrivelse af, hvad der sker, når talværdier indsættes Aktiviteter med koordinatsystem, hvor 1. og 2. koordinaten vælges med strategi (se terningespil i idekatalog) Gætte på gradtal for rette, stumpe, spidse og lige vinkler og efterfølgende tjekke med vinkelmåler Eksperimenter, der udleder regler f.eks. for vinkelsummen i en trekant Samtaler om perspektiviske og isometriske tegninger - ikke målfaste/målfaste Anvende hjælpemidlerne vinkelmåler, passer, lineal og geometriprogram f.eks. Geometer Elevernes egne undersøgelser, hvor der indsamles data via spørgeskemaer mm. og resultater fremlægges med baggrund i beregninger og forskellige illustrationer Konkrete repræsentationer af gennemsnit Konkrete kombinatoriske optællinger og samtale om elevernes brug af optællingssystemer, der sikrer, at alle kombinationer tælles med Forskellige eksperimenter med tilfældighed både med jævne (f.eks. kast med terninger eller mønter) og ujævne sandsynlighedsfelter (tændstikæsker, sko) Praktiske opmålinger af omkreds med forskellige måleredskaber, meterhjul, målebånd, lineal Praktiske opmålinger af areal med forskellige hjælpemidler f.eks. kvadratnet, store papirark 5. Klasse Når eleverne møder i 5. klasse kan man forvente, at elevernes talbegreb er blevet udvidet med de negative tal, kommatal og enkle brøker. De kan placere disse på tallinjen og udregne enkle plus og minusstykker med dem. De kan også afrunde tal, lave overslag og har stiftet bekendtskab med procentregning. De har arbejdet med simpel gange og division ved hjælp af egne metoder. Metoderne er baseret på talforståelsen og de kender til regnearternes hierarki. Navngivning og beskrivelsen af figurer er blevet mere præcise og de kan tegne, konstruere, formindske/forstørre og flytte disse med flere forskellige hjælpemidler også i et koordinatsystem. De har arbejdet med variable i f.eks. funktionsmaskiner og enkle ligninger og kan både anvende, konstruere og beskrive forskellige diagrammer. Eleverne skal i 5. klasse regne med de negative tal, navnegive endnu større tal, introduceres for flere kommatal og arbejde med særlige tal som f.eks. primtal og kvadrattal. Kendskabet til de geometriske figurer -plane som rumlige udvides og arbejdet med elevernes udvikling af mindre formler f.eks. til beregning af arealet af en trekant indgår.

5 Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal kan afgøre størrelsesforholdet mellem forskellige brøker ud fra nævner og tæller kan forstå princippet bag at forlænge og forkorte brøker (brøker med samme værdi) kender forskel på blandede tal og en ægte brøk(hhv. tal større end 1 og tal mellem 0-1) kan omskrive blandede tal til (uægte) brøker og omvendt kan finde brøkdelen af et tal samt finde det hele når en brøkdel kendes kan forstå værdien af tusindedelenes plads i kommatal kan udregne enkle procentdele af et tal ved hovedregning og overslag f.eks. 10%, 25% kan omskrive enkle brøker, kommatal og procent f.eks. 1/10 = 0,1 = 10% kan navne, symboler og kende værdi af store tal som f.eks og mio. kan undersøge om tal er primtal og selv finde flere kan undersøge om tal er kvadrattal og selv finde flere Talbehandling kan regne med negative hele tal (plus og minus) f.eks. 3-8 kan regne med kommatal med op til 3 decimaler (plus og minus) kan udvikle og bruge enkle metoder for gange og division med hele flercifrede tal f.eks. 17*34 og 175:5 kan gange decimaltal med hele tal f.eks. 1,2 *7 kan lægge enkle brøker med forskellig nævner sammen og trække dem fra hinanden kan ved hovedregning gange/dele tal med 10, 100 og også kommatal kan vælge regningsart i en tekst/praktisk situation f.eks. ved køb/salg kan lave overslag og afrunde til et helt tal kender til regnearternes hierarki og af brugen af parenteser ved afvigelser derfra f.eks. 4*(7+3) 8 = 4*10 8 = 40-8 = 32 Funktioner og variable kan eksperimentere med variable (x, y a, b ) ved at indsætte forskellige talværdier kan anvende uformelle metoder til løsning af simple ligninger kan genkende simple ligninger i tekstform kan anvende mindre formler ved beregninger også anvende formellinjen i regneark kan indtegne, aflæse og beskrive grafer (efter simple forskrifter) i koordinatsystemet kan udregne ordnede talpar ud fra simple forskrifter Figurer kan udføre rimelige gæt på en given vinkel (uden vinkelmåler) kan genkende, beskrive træk, opdele og sammensætte forskellige figurer f.eks. firkanter som parallelogram, rombe, trapez, drage kan måle højder og grundlinjer i trekanter kan spejle, parallelforskyde og dreje simple figurer med hjælpemidler som f.eks. spejl, koordinatsystem, kalke/mellemlægspapir og ITprogrammer kender til rumlige figurer som pyramider og prismer Tegning og konstruktion

6 kan benytte og konstruere arbejdstegninger og skitser af rumlige figurer f.eks. isometriske, 2-punktsperspektiver og udfoldninger af kasser kan tegne simple figurer ved anvendelse af vinkelmåler, passer, lineal og dynamisk geometriprogram f.eks. trekanter, cirkler, parallelogrammer og romber kan tegne, beskrive og udforske mønstre og flytninger kan tegne i simple målestoksforhold f.eks. 1: 1000, 1:25 samt omregne afstande kan undersøge og tegne kongruente ( ens ) figurer ved målinger af sider og vinkler kan undersøge og tegne ligedannede figurer ( forstørrelser/formindskelser ) figurer har erfaringer med figurrækker f.eks. en udvikling af simpel trappe f.eks.: kan tegne, aflæse koordinatsæt og afstande samt se sammenhænge mellem koordinater og forskydninger i et koordinatsystem Statistik og sandsynlighed kan indhente (f.eks. fra egne spørgeskemaundersøgelser), sortere og systematisere data kan udvælge og præsentere beskrivende diagrammer med passende valg af enheder kan beskrive data ved f.eks. gennemsnitberegninger kender mere systematiske kombinatoriske optællinger f.eks. tælletræer har erfaringer med mange typer tilfældighedseksperimenter kan beskrive sandsynligheder med ord som f.eks. lige stor, stor, lille, umulig og sikker kan beregne enkle sandsynligheder med angivelse af brøkdel Måling kan beregne tidsforskelle i timer og minutter samt minutter og sekunder f.eks. 75 minutter er 1 time og 15 minutter kender til målinger af cirklens omkreds, baseret på konkrete erfaringer med omtrentlige mål for "pi" f.eks. at omkredsen ca. er 3 gange større end diameteren kan ræsonnere sig til arealberegninger f.eks. af trekanter ved hjælp af det omkringliggende rektangel, samt beregne areal af andre figurer ved opdeling i trekanter kan finde omtrentlige arealer ved hjælp af puslerier på kvadratnet af f.eks. et egeblad kan måle, forstå og beregne rumfang af simple prismer baseret på grundflade og højde kan omregne mellem længder f.eks. fra km til cm kan omskrive mellem dm3 og L kan anvende forskellige vægte samt omskrive mellem f.eks. ton og g kan vælge passende måleenheder og hjælpemidler Handleplan Faget skal fortsat præsenteres i hverdagsrelevante sammenhænge både praktisk og teoretisk. Eleverne skal gives mulighed for at arbejde undersøgende og eksperimenterende, således at eleverne kan ræsonnere sig til sammenhænge og regler. At udtrykke sig om og diskutere forståelsen af forskellige fremgangsmåder, løsninger og modeller er centralt i undervisningen. Eleverne skal inddrages i udvikling af metoder og kunne vurdere deres egnethed i forskellige situationer. Der arbejdes med at forstå og forholde sig til faglige tekster samt at udtrykke sig skriftligt. Eleverne skal have mulighed for at arbejde i forskellige organisatoriske rammer samt at forberede og gennemføre præsentationer i deres arbejde med matematik. Der arbejdes med Brøker sammenlignes, forkortes og forlænges i praktiske og visuelle situationer At sætte brøker i rækkefølge efter værdi f.eks. 1/3, ½, 5/6 ved illustrationer f.eks.

7 brøkcirkler Udvidelsen af talhuset med tusindedele Mundtlige aktiviteter, hvor ordene tiendedele, hundrededele, tusindedele og hele indgår se idekatalog Aktiviteter med navngivning af store tal, hvor symbol og lyd knyttes sammen Praktiske og undersøgende aktiviteter med særlige tal (se idekatalog) Regning med de negative tal ved hop på tallinjer og at inddrage ord som f.eks. gæld Budgetter eller transaktioner på bankkonti i f.eks. regneark Elevernes udvikling af strategier for lidt større gange og delestykker (se idekatalog) Elevernes udvikling af regler for gange med kommatal (se idekatalog) Faglig læsning f.eks. ved hjælp af regnehistorier Overslag som en hurtig og nem hovedregning, hvor resultatet kommer tæt på det rigtige resultat. Der arbejdes med åbenhed og diskussioner i forhold til forskellige løsninger og metoder. Hvilke overslagsstrategier er gode i forhold til plus? til minus? Undersøgelser af regnestykker (med alle fire regnearter), hvor der sættes parenteser forskellige steder. Hvilken betydning har parenteserne for resultatet? Diskutere uformelle metoder til ligningsløsning (se idekatalog) Digte og regne regnehistorier med simple ligninger Beskrive grafer mundtligt med ord som f.eks. stigende, aftagende Hjælpemidlerne tegnetrekant og lineal for hhv. højde og grundlinje i trekanter At folde forskellige rumlige figurer, navngive og finde fællestræk Diskussioner om manipulationer med tal f.eks. den illustrative betydning af at vælge forskellige diagrammer/enheder på akser Forskellen på omskrivning af tid og omskrivninger i titalsystemet f.eks. hvorfor 1,5 time ikke er det samme som 1 time og 50 minutter Praktiske målinger af forholdet mellem diameter og omkreds af cirkler Undersøgelser af rumindhold, hvor f.eks. en liter vand hældes i en kasse i størrelsen 1 dm3 Samtale omkring valg af enheder, så man får pæne tal f.eks. angives en elefants vægt mindre godt i gram Diskussioner i forhold til et passende antal decimaler f.eks. angives kr. normalt med to decimaler, hvor det kan være en fordel at bruge mange decimaler ved regning med f.eks. ton Samtale om fornuftig udvælgelse af hjælpemidler, f.eks. er meterhjulet praktisk lettest at bruge ved større afstande, men linealen mere nøjagtig ved små. Målebåndet måske bedst, når man skal finde omkreds af en regntønde. 6. Klasse Når eleverne møder i 6. klasse kan man forvente, at de er fortrolige med brøker og deres sammenhæng med kommatal og procent. De kan udføre enkle beregninger med negative tal og har gjort sig erfaringer med variable og med simple ligninger. Eleverne kan anvende mindre formler og kan arbejde med simple grafer i koordinatsystemet. De har arbejdet med forskellige figurer og vinkler og kan anvende geometriprogram på computer til tegning og flytninger. De kan arbejde med målestok og omregne afstande ved hjælp af lommeregner. Eleverne har erfaringer med dataindsamling og efterfølgende udvælgelse og præsentation af disse data. De

8 har erfaringer med tilfældighedseksperimenter og kan beregne sandsynligheder. Eleverne forstår begrebet rumfang og kan beregne dette på simple prismer. I undervisningen i 6. klasse arbejdes der hen imod, at eleverne sikkert kan vælge regneart i problemløsningssituationer og argumentere for egne valg. Talbegrebet udvides med tal skrevet i potenser, kubiktal/rod, pi og reduktioner introduceres. Kendskabet til geometriske figurer, linjer og konstruktioner fortsættes. Mål I løbet af skoleåret tilstræbes det, at eleven: Tal kender til potenstal, kubiktal og kubikrod og kan anvende funktionen på lommeregneren kan afgøre forskellige tals størrelsesforhold ved f.eks. at placere 2, 1/4, 1,5, 2 i rækkefølge kan udforske og beskrive talmønstre f.eks. 1, 4, kan regne med både negative tal og decimaltal f.eks. 3 4 * (-1) + 7,9 kender forskel på fortegn og regnetegn på lommeregneren kan regne med brøker, hele og blandede tal kan afrunde til et bestemt antal decimaler kan omregne mellem %, kommatal og brøk f.eks. 17,5% = 0,175 = 175/100 =7/4 Talbehandling kan udføre forskellige % beregninger i problemløsningssituationer også med lommeregner kender til begreber som f.eks. moms, rabat, saldo, simpel rente og kurs kan omregne mellem forskellig valuta kan regne efter regnearternes hierarki kan regne sikkert med alle fire regningsarter også med simple kommatal kan vælge smart mellem forskellige regnemetoder/algoritmer af de 4 regnearter såsom hovedregning, skriftlige noteringer, regneark kan lave fornuftige overslag kan vælge sikkert regneart i problemløsningssituationer og argumentere for valget kender til forskellig brug af parenteser og kan f.eks. gange ind i en parentes samt udregne negative parenteser Funktioner og variable kan anvende simpel bogstavregning f.eks. reduktion af 2a + 3a - 5b + 2b = 5a 3b kan løse ligninger f.eks. 2(x+3) = 8 kan anvende og udvikle formler til beskrivelser kan indtegne, aflæse og beskrive grafer efter funktionsforskrifter kan beskrive og tolke grafers forløb Figurer kender til regler og beregninger gældende for vinkler i skærende linjer og forskellige geometriske figurer som f.eks. regulære polygoner (ens sider og vinkler) kan genkende og beskrive træk ved forskellige geometriske figurer og kan ordne

9 disse i hierarki f.eks. et rektangel er et parallelogram men ikke omvendt har praktiske erfaringer med omtrentlige figurer (f.eks. en mark, der ligner en femkant) samt opdelinger og sammensætninger af figurer kan spejle, parallelforskyde og dreje figurer også ved hjælp af geometriprogrammer kender til beregninger af sider ud fra ligedannede figurer og kan f.eks. finde forholdet mellem siderne kender til særlige linjer f.eks. vinkelhalveringslinjer, medianer, midtnormaler, symmetriakser, korder og tangenter kan navngive, genkende og beskrive træk ved forskellige prismer f.eks. cylinderen Tegning og konstruktion kan konstruere de fleste geometriske figurer og sammensatte figurer kan konstruere mønstre f.eks. stjernemønstre - også ved hjælp af geometriprogram kan tegne sværere rumlige figurer på isometrisk papir, perspektiviske tegninger af f.eks. huse og tegne arbejdstegninger af disse kan konstruere udfoldningsmodeller af f.eks. en cylinder eller en pyramide kan lave tegninger og beregninger i passende målestoksforhold kan tegne og lave enkle talberegninger i koordinatsystemet Statistik og sandsynlighed kan vælge passende metoder til dataindsamling kan sortere og systematisere ved f.eks. at intervaldele større datamateriale kan beskrive og tolke på datamateriale ved hjælp af deskriptorer (gennemsnit, median, typetal) kan vurdere et datamateriales omfang kan konstruere og tolke på forskellige diagrammer f.eks. cirkeldiagrammer kan beregne kombinatoriske muligheder i simple hverdagssituationer kan vurdere sandsynligheder på baggrund af matematiske beregninger Måling kan beregne omkredse af de fleste figurer kan anvende lommeregneren i forbindelse med pi kan ræsonnere sig til formler for arealer af de fleste geometriske figurer kan beregne rumfang af f.eks. pyramider og kegler ud fra det omkringliggende prisme kan lave skriftlige beregninger af rumfanget af sammensatte rumlige figurer kan omskrive mellem de fleste længdeenheder kan omskrive mellem m3 og L kan omskrive mellem L og kg samt ml og g, hvor disse er ækvivalente f.eks. ved vand kan vælge passende hjælpemidler og enheder Handleplan Udviklingen af strategier og metoder samt arbejdet med at læse og forstå faglige tekster fortsættes fra 5. klasse. Der arbejdes hen imod, at eleverne kan begrunde deres valg i forhold til metoder, modeller, hjælpemidler etc. Mange elever vil være parat til en mere abstrakt tænkning og der arbejdes hen imod skelnen mellem definitioner, sætninger, generaliseringer og enkle beviser. Eleverne skal samarbejde med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger blandt andet i projektorienterede forløb.

10 Der arbejdes med Potensregning præsenteres med konkret indgangsvinkel og synligt for børnene, at det er en smart, nem og nyttig måde at regne på (se idekatalog) Kubiktal præsenteret konkret ved f.eks. bygning af kuber i forskellig størrelse (rumfang repræsenterer kubiktallene) Procentregning i tæt relation til hverdagen, f.eks. i forhold til handel og opsparing Videreudvikling af elevernes strategier i forhold til division og gange fokus er på elevernes sikkerhed og hurtighed Overslag som en hurtig og nem hovedregning, hvor resultatet kommer tæt på det rigtige resultat. Der arbejdes med åbenhed og diskussioner i forhold til forskellige løsninger og metoder. Hvilke overslagsstrategier er gode i forhold til plus, minus gange og division? Faglig læsning f.eks. ved hjælp af regnehistorier Undersøgelser af regnestykker, hvor der er parenteser forskellige steder. Brug lommeregneren, hvilken betydning har parenteserne? Konkret indgangsvinkel til reduktion f.eks. 2 æbler + 1 banan + 3 æbler 1 æble Der arbejdes hen imod mere formelle ligningsmetoder, når eleverne er parate dertil Der arbejdes med konkrete undersøgelser/eksperimenter, hvor det er muligt at drage konklusioner og udlede egne formler (se idekatalog) Undersøgelser, tegning og aflæsning af grafer med forskellige typer forskrifter med IT f.eks. grafvrider, geogebra Undersøgelser mellem skærende linjer og geometriske figurer. Diskuter hvilke regler, der mon gælder for topvinkler, nabovinkler, ensliggende vinkler Vurderinger af passende målestoksforhold f.eks. hvis skolegården skal tegnes, at få tegningen til at blive så stor som muligt tegnet på et A4-ark Eftertanken i forhold til dataindsamling, datamaterialets omfang og valg af diagrammer. F.eks. hvilke metoder egner sig til forskellige undersøgelser, skal der anvendes spørgeskemaer eller interviews, hvordan skal formuleringen af spørgsmål være, hvor mange mennesker skal spørges, hvilke diagrammer egner sig Ræsonnementer i forhold til arealberegninger af f.eks. parallelogrammer. Opdel f.eks. i rektangler og trekanter (med i forvejen kendte formler) og udled egne formler At gøre erfaringer med forholdet mellem rumfang af f.eks. pyramide og omkringliggende kube, ved opfyldninger af figurerne med f.eks. sand. Fagansvarlig: ASO

11 Generelt På Basen skole arbejder man ud fra den enkelte elevs handleplan/individuelle behov for læring således, at den enkelte elev får bedst mulig udbytte af undervisningen. Derfor skal årsplanen ses som et fælles fundament for alle elever og som den enkelte elev skal igennem på bedst mulig vis men niveauet og arbejdsindsatsen, kan være meget forskelligt fra elev til elev. Basen skole arbejder meget differentieret if. de vanskeligheder den enkelte elev har, og Basen tager højde for dette i selve undervisningen. To elever får fx ikke det samme ud af en undervisningssituation derfor arbejder man i høj grad individorienteret og differentieret, så man tilgodeser den enkeltes behov og potentialer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Mål og handleplaner for mellemtrin. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab

Mål og handleplaner for mellemtrin. for faget Matematik. - matematiklærerens redskab Mål og handleplaner for mellemtrin for faget Matematik - matematiklærerens redskab Indholdsfortegnelse: 1. Forord 2 2. Opbygningen af mål og handleplaner 2 Målene 2 Handleplanerne 2 Idekatalog / materialer

Læs mere

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 Demo-udgave 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering og udskrift af denne bog er

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 4. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier!!!* Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver.

Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver. Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver. Kapitel 1 - Tal Forløb og varighed Færdigheds- og vidensmål Læringsmål

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16 ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16 Kapitel 1: Tal til 1000 Hvor mange er der? Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Bøger, supplerende materiale og andet relevant I undervisningen bruger vi Kolorit. Der suppleres med kopiark fra den tilhørende kopimappe + andre kopiark, som passer til

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11 Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition

Læs mere

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019 Uger Emne Materialer Evaluering 33-35 De fire regningsarter Hæfter fra matematikfessor.dk 36 Afrunding af tal TAL OG ALGEBRA - TAL Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Årsplan i matematik for 1. klasse

Årsplan i matematik for 1. klasse Årsplan i matematik for 1. klasse Der arbejdes med bogsystemet Multi 1A og 1B Periode Emne/ Målet for forløbet er, at eleverne: Handleplan Evaluering fokuspunkt Uge 33-36 Tal bliver fortrolige med matematikbogens

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Matematik 3. klasse Årsplan

Matematik 3. klasse Årsplan Matematik 3. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Kende positionssystemet. Kunne veksle mellem titusinder og hundredetusinder. Kunne gange med 10. Kunne gange

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2019-2020 Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en stor omvæltning for nogle elever. Vi bruger følgende materialer: - Matematrix grundbog - Matematrix

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Matematiske færdigheder opgavesæt

Matematiske færdigheder opgavesæt Matematiske færdigheder opgavesæt SÆT + 0 :, 0 000 9 0 cm m 0 liter dl ton kg Hvilket år var der flest privatbiler i Danmark? Cirka hvor mange privatbiler var der i 99? 00 0 000 Priser i Tivoli, 00: Turpas

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19 Årsplan for matematik 8. klasse 18/19 Emne Mål Handleplan Sæt i Repetition af grundlæggende 32,33 matematikfærdi matematik flere gheder Arbejde med færdighedsregning matematikfærdighedssæt 34,35,36,37,38

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Matematik Årgang: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for : Formålet med er, at udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Umulige figurer Periode Mål Eleverne skal: At opdage muligheden for og blive fascineret af gengivelse af det umulige. At få øvelse

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

RIKKE SARON PEDERSEN MICHAEL POULSEN MICHAEL WAHL ANDERSEN PETER WENG FACITLISTE TIL TRÆNINGSHÆFTE 5

RIKKE SARON PEDERSEN MICHAEL POULSEN MICHAEL WAHL ANDERSEN PETER WENG FACITLISTE TIL TRÆNINGSHÆFTE 5 RIKKE SARON PEDERSEN MICHAEL POULSEN MICHAEL WAHL ANDERSEN PETER WENG 5 FACITLISTE TIL TRÆNINGSHÆFTE 5 Kontext 5, Facitliste til træningshæfte Samhørende titler: KonteXt 5 Kernebog KonteXt 5 Kopimappe

Læs mere

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter FAG: Matematik KLASSETRIN: 2. Klasse I 2. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt supplerende

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Forslag til a rsplan for Format 5

Forslag til a rsplan for Format 5 Forslag til a rsplan for Format 5 Kapitel 1 - Tal Forløb og varighed Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Tal Varighed: 4-5 uger Talsystem Brøk Decimaltal Procent Negative tal Regnestrategier

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2017-2018 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 19/20

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 19/20 ÅRSPLAN 19/20 Lærer: LH Fag: Matematik Eleverne skal i 7. klasse primært arbejde i webbogen, der kommer rundt om de forskellige matematiske emner. Der vil i forbindelse med de enkelte emner og kapitler

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering. Fag: Matematik Hold: 27 Lærer: Jesper Svejstrup Pedersen Undervisnings-mål 9 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-37 i arbejdet med geometri at benytte

Læs mere

Formel- og tabelsamling

Formel- og tabelsamling Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie 2005 Grundskolen Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens

Læs mere

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Format 2 - Mål og årsplaner

Format 2 - Mål og årsplaner Format 2 - Mål og årsplaner Fælles Mål: Der angives 5-10 Fælles Mål per kapitel med angivelse af faser. Antallet inkluderer både færdigheds- og vidensmål samt kompetencer. Læringsmål: Der opstilles ét

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

Årsplan. 3. klasse. Kapitel 1: Pizzeria. Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege

Årsplan. 3. klasse. Kapitel 1: Pizzeria. Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege Årsplan 3. klasse Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 5. klasse Matematik Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 5. klasse Matematik Jakobskolen Årsplan for matematik i 5. klasse Klassens grundbog er Kontext 5. Det er denne bog, årsplanens emner tager udgangspunkt i. Ud over dette har eleverne et Pirana-hæfte eller en kopimappe, som de til hver

Læs mere

Matematisk argumentation

Matematisk argumentation Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.

Læs mere

matematik grundbog basis preben bernitt

matematik grundbog basis preben bernitt 33 matematik grundbog basis preben bernitt 1 matematik grundbog basis ISBN: 978-87-92488-27-5 2. udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt efter aftale med bernitt-matematik.dk

Læs mere

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan matematik 6. Klasse

Årsplan matematik 6. Klasse Årsplan matematik 6. Klasse 2018-2019 Materialer til 6.årgang: - Matematrix grundbog 6.kl - Matematrix arbejdsbog 6.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 6.kl - Computer Vi skal i løbet af året

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige

Læs mere

GEOMETRI I PLAN OG RUM

GEOMETRI I PLAN OG RUM LÆRERVEJLEDNING GEOMETRI I PLN OG RUM Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Navne på figurer På siden arbejder eleverne med navnene på forskellige

Læs mere

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10. Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.

Læs mere

Matematik. Meteriske system

Matematik. Meteriske system Matematik Geometriske figurer 1 Meteriske system Enheder: Når vi arbejder i længder, arealer og rummål er udgangspunktet metersystemet: 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også?

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også? Et tal som både består af et helt tal og en brøk, for eksempel. Hvad hedder det? Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også? Hvad kalder man tallet over brøkstregen

Læs mere

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne median 50% halvdel geometri i tredje 3 rumfang normal 90 grader underlig indskrevet kilogram (kg) bage forkortelse tusinde (1000) rumfang beholder fylde liter passer ben sds bredde deci centi lineal tiendedel

Læs mere

uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter 33-35 Regneregler Grundbogen side 7-19 Arbejdsbogen side 1-6

uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter 33-35 Regneregler Grundbogen side 7-19 Arbejdsbogen side 1-6 Årsplan Matematik 5.klasse 2014/2015 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 5, som består af en grundbog og en opgavebog. Der vil derudover blive givet andre typer af opgaver, og der

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere