Program for Det Gode Hospice i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program for Det Gode Hospice i Danmark"

Transkript

1

2 Program for Det Gode Hospice i Danmark 1

3 SIGNAL arkitekter 2006 Version 1, 1. februar 2006 Tryk: Centertryk Sat med Bembo ISBN Den seneste version af programmet ligger tilgængelig på følgende hjemmesider: Fonden Realdania - Hospice Forum Danmark - Foreningen for Palliativ Indsats - Dansk Selskab for Palliativ Medicin - Kræftens Bekæmpelse - SIGNAL arkitekter 2

4 Program for Det Gode Hospice i Danmark En skitse til hospice som en del af den palliative indsats Udarbejdet i 2005 / 2006 af SIGNAL arkitekter for Fonden Realdania i samarbejde med styregruppen for projektet: Anne Nissen (Formand), Afdelingschef, cand.scient.soc., Kræftens Bekæmpelse Helle Tingrupp, Hospicechef, Formand for sammenslutningen af ledere ved hospice, palliative teams og palliative afdelinger i Danmark Lisbet Due Madsen, Sygeplejerske, cand. cur., medlem af bestyrelsen Foreningen for Palliativ Indsats omsorg ved livets afslutning Knud Ole Pedersen, Sygeplejerske, tidl. leder af KamillianerGaardens Hospice Lise Pedersen, Ledende overlæge, dr. med., Formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin Marianne Kofoed, Projektleder, Fonden Realdania Ole Bang, Virksomhedsrådgiver, Formand, Hospice Forum Danmark Rådgivere: Gitte Andersen, Direktør SIGNAL arkitekter Hospice Innovation DK Projektleder: Patrik Mattias Gustavsson, SIGNAL arkitekter 3

5 4

6 Indholdsfortegnelse Forord af Anne Nissen, Formand for styregruppen... 7 Resume... 9 Indledning Erfaringsopsamling I. Et historisk overblik II. Hospicet og fremtiden III. Hvad kan vi lære af andre? Fokusområder og anbefalinger Rumprogram I. Designprincipper for Det Gode Hospice i Danmark II. Eksempler på programmering III. Den ideelle realiseringsproces Afslutning Litteraturliste og referencer Bilag

7 6

8 Forord Anne Nissen, Formand for styregruppen At tage afsked med livet kræver de bedste betingelser både for det døende menneske og for de nærtstående. Hospice er netop den filosofi og indsats, som nytænker værdier og rammer for livets afslutning i vor tid. Hospice har patienten og dennes pårørende i fokus. Tanken bag hospice sætter døden på dagsordenen, - den død vi alle skal opleve, men som vi helst fortrænger, fordi det gør ondt at skulle give slip på livet og de mennesker, der står os nær. Da debatten om hospice i Danmark startede, hed det sig, at "dødshospitaler" ikke passede ind i den danske mentalitet. Men efter at Danmarks første hospice, Sankt Lukas Hospice, åbnede i 1992, ændrede holdningen sig. Man oplevede, at døden på hospice var anderledes end døden på sygehus. Det handler om omsorg og nærvær og også om smertelindring og lindring af andre symptomer. Hospice blev en folkesag. Overalt i landet bakkede befolkningen op om de lokale hospiceinitiativer. I december 2004 vedtog Folketinget en ny "hospicelov". Alle amter er forpligtet til at indgå driftsoverenskomst om 12 hospicepladser med et lokalt hospiceinitiativ. Denne beslutning har sat gang i udbygningen af hospice i Danmark. Det betyder, at der for alvor er kommet fokus på de vilkår, som vi som samfund vil tilbyde det uhelbredeligt syge og døende menneske. Et hospice med 12 sengepladser kan ikke imødekomme alle uhelbredeligt syges behov, og skal det heller ikke. Menneskers behov er forskellige og det er de også, når vi står foran døden. Derfor skal hospice være en integreret del af det samlede tilbud til uhelbredeligt syge mennesker og deres nærtstående. Hospice kan ikke stå alene. Hospice er en institution og en del af vort sygehusvæsen, men med et andet fokus. Derfor skal rammerne være anderledes. Indhold og rammer skal her spille sammen på en ny måde for at nå målet, - kvalitet i livet, både for den døende og de nærtstående. Projekt Det Gode Hospice er et ønske om at skabe fornyelse i det danske institutionsbyggeri. Et ønske om at få rammer, indhold og behov til at smelte sammen i en enhed, som både menneskeligt, fagligt og arkitektonisk støtter op om de mennesker, der skal bruge hospice. Fonden Realdania har som initiativtagere til projektet søgt at bryde grænser. 7

9 For at udfordre vores forståelse af, hvad et hospice er, og sikre en tværfaglig bredde i forståelsen, har vi afholdt to workshops med en særligt sammensat referencegruppe. I gruppen findes bl.a. repræsentanter fra kommende hospiceprojekter, hospiceledere, sygehuse, læger, sygeplejersker, arkitekter, ingeniører, kunstnere, præster og pårørende. For at sikre projektets høje ambitioner og den faglige kvalitet, er projektet udviklet i tæt samarbejde med projektets styregruppe. En stor tak til styregruppens medlemmer for et dygtigt og engageret arbejde. Gruppens arbejde og diskussioner har været båret af den ildsjæl, som kendetegner hospicearbejdet. Også en tak til hele referencegruppen, der ved workshops i projektforløbet har bidraget til rapportens tilblivelse. Vi vil også rette en særlig tak til KamillianerGaardens Hospice i Aalborg, de engelske hospicer vi har besøgt: The Hospice of St. Francis, New Farleigh Hospice, The Princes Alice Hospice og Grove House og organisationen Help the Hospices i London. Disse organisationer har med glæde delt deres store viden og erfaringer med os. Også tak til de mange, der på anden vis har bidraget til rapportens indhold. En særlig tak til projektleder for Det Gode Hospice, Patrik Mattias Gustavsson, SIGNAL arkitekter, for et inspirerende samarbejde. Vi glæder os til at virkeliggøre programmet Det Gode Hospice i en række nye hospicer i Danmark. I takt med de erfaringer vi får, vil programmet kontinuerligt blive opdateret i de kommende år. Du vil altid kunne finde den seneste version på nettet hos Fonden Realdania (www.realdania.dk). God læselyst! Anne Nissen Februar

10 Resume Udformningen af de fysiske rammer, har stor betydning for den oplevede kvalitet for patienter, deres pårørende, ansatte og frivillige, der arbejder og opholder sig på hospice. Det er hovedkonklusionen i denne rapport, der beskriver, hvordan Det Gode Hospice i Danmark kan se ud og fungere, med de fysiske rammer som omdrejningspunkt. Rapporten påviser det potentiale, der ligger i, at arbejde bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse fungerer som et aktivt element, der er med til at forhøje livskvaliteten for patienter og deres pårørende ved livets afslutning, og understøtte det vidensintensive arbejde der bliver udført af de ansatte ved hospice. Målet med projektet Det Gode Hospice i Danmark, var at udarbejde et program, der kan bruges af fremtidige hospiceprojekter rundt om i landet, til inspiration og til hjælp ved planlægningen af nye hospicer eller ved udbygningen af allerede eksisterende. Rapporten er rettet til rådgivere, beslutningstagere, arkitekter, ingeniører, projektledere og lokale hospiceprojekters styregrupper, og skal fungere som inspiration, opslagsbog og checkliste, for at sikre, at der er tænkt hele vejen rundt om de fysiske rammers intention, funktion og udtryk. Programmet for Det Gode Hospice udpeger otte fokusområder, der er væsentlige at fokusere på, for at skabe de bedst mulige rammer for patienter, pårørende, frivillige og de ansatte ved hospicer i Danmark. 1. At nytænke og professionalisere etableringsprocessen, så denne i højere grad involverer brugerne på et tidligt tidspunkt, samler op på de erfaringer, der allerede eksisterer og sikrer, at de oprindelige intentioner bliver forvaltet, helt fra den første idéfase, til realiseringen af den nye hospicebygning. 2. At bygge en stærk kultur, hvor den særlige hospicefilosofi fungerer som en platform for den palliative indsats på hospice, og er med til at skabe den ånd, der er medvirkende til at skabe et godt ophold for hospicets brugere. 3. At forbedre og udvikle det tværorganisatoriske og tværfaglige samarbejde, da dette er en forudsætning for at patienter og pårørende kan opleve de palliative tilbud som en samlet helhed. 4. At nytænke patientstuen, så denne understøtter de enkelte patienters forskellighed, ønsker og behov. 9

11 5. At arbejde med hospicebygningen som formidler, så hele bygningen aktivt understøtter og befordrer de ønskede stemninger, der er med til at skabe et bedre ophold for patienter, pårørende, frivillige og ansatte ved hospice. 6. At lade de fysiske rammer i højere grad facilitere sociale relationer mellem patienter, pårørende, frivillige og ansatte ved hospicer. 7. At aktivere de frivillige i højere grad, da disse udfylder en vigtig social funktion for patienterne og deres pårørende og bygger bro mellem det omkringliggende lokalsamfund og hospicet. 8. At forbedre rammerne for de vidensintensive arbejdsprocesser, så hospicebygningen i endnu højere grad understøtter og befordrer videndeling, erfaringsudveksling og tværfagligt samarbejde. Fokusområderne og de dertil hørende anbefalinger, bliver brugt som grundlag for en samling designprincipper, der udpeger en retning for udformningen for de fysiske rammer for det Det Gode Hospice. Principperne er tænkt som værktøj ved programmering/planlægning af et nyt hospice, og behandler de funktionelle krav, de forskellige deles indbyrdes relationer og de stemninger og udtryk, nogle af de centrale rum bør befordre. Programmet skal ses som et levende og dynamisk dokument, der kontinuerligt vil blive opdateret og justeret, i takt med, at nye erfaringer gøres på området i de kommende år. 10

12 Indledning Fonden Realdania initierede i midten af 2005 projektet Det Gode Hospice i Danmark, med det formål at samle op på de erfaringer, der er gjort indenfor hospicefeltet i Danmark og samtidigt komme med et fremadrettet bud på, hvordan fremtidens hospice kan se ud. Programmet for Det Gode Hospice i Danmark er rettet til rådgivere, beslutningstagere, arkitekter, ingeniører, projektledere og lokale hospiceprojekters styregrupper, og skal fungere som inspiration, opslagsbog og checkliste, for at sikre, at der er tænkt hele vejen rundt om de fysiske rammers intention, funktion og udtryk ved planlægning og etablering af nye hospicer. For at skabe en bygning, der fungerer og virker optimalt, bør man have en dybere forståelse af, hvad bygningens egentlige formål er, de behov og ønsker som bygningens brugere har og de arbejdsprocesser, der vil foregå i den. Derfor har vi valgt at disponere programmet på en lidt utraditionel måde. Den første del sætter scenen for det faktiske rumprogram, og placerer begrebet hospice i en historisk og fremtidig kontekst. Her kigger vi på hospicers historiske rødder for at blive klogere på, hvorfor vi i dag befinder os, hvor vi gør. Det er også her vi kigger ud i fremtiden, og ser på de udviklingstendenser, vi mener, er vigtige at forholde sig til, ved planlægningen af et nyt hospice. Desuden ser vi på de gode eksempler, vi allerede har i Danmark og internationalt, for at se, hvad vi kan lære af andre. Hele den første del, munder ud i en oplistning af de fokusområder vi mener, er relevante at fokusere på, for at skabe et godt hospice i Danmark. Programmets anden del tager fokusområderne videre, og vi præsenterer her vores bud på de principper, der skal ligge til grund for udformningen af de fysiske rammer for Det Gode Hospice. Principperne er tænkt som værktøj ved programmering og planlægning af et nyt hospice, og behandler de funktionelle krav, de forskellige deles indbyrdes relationer og de stemninger og udtryk nogle af de centrale rum på hospice bør befordre. Til sidst følger et eksempel på en programmering af de fysiske rammer for Det Gode Hospice, der ovennævnte principper bliver brugt i praksis. Programmet er udarbejdet på baggrund af en lang række interviews og besøg hos repræsentanter fra danske og engelske hospicer, samtaler, interviews og workshops med pårørende, arkitekter, præster, sygeplejersker, læger og andre rådgivere og brugere af hospice, samt læsning af relevant litteratur indenfor feltet. Det altoverskyggende mål med programmet er, at skabe et bedre ophold for uhelbredeligt syge og deres pårørende i en svær tid og en velfungerende arbejdsplads for de frivillige og ansatte ved hospicer i landet. God læselyst! Patrik Mattias Gustavsson SIGNAL arkitekter 11

13 12

14 Erfaringsopsamling Formålet med denne del er, at skabe en forståelsesmæssig ramme, og sætte scenen for programmets anbefalinger for de fysiske rammer for Det Gode Hospice. Delen består af tre kapitler: Et historisk overblik, hvor vi beskriver, hvordan begreberne hospice og den palliative indsats er vokset frem de seneste år både i Danmark og internationalt. En redegørelse for nogle tendenser og udviklingen indenfor det palliative felt, der kan få betydning for, hvordan den palliative indsats og hospicet vil udvikle sig i fremtiden, samt en økonomisk analyse af Det Gode Hospice. Til sidst følger en gennemgang af nogle eksempler på, hvordan andre har valgt at arbejde med hospice, både i Danmark og internationalt, og en opsamling på, hvad vi kan lære af andre ved planlægningen og udformningen af et nyt hospice. 13

15 I. Et historisk overblik Udviklingen af hospicefilosofien og den palliative indsats er udtryk for en helhedsmæssig tilgang til pleje, omsorg og behandling, som foruden lindring af patientens fysiske symptomer også omfatter patientens og de pårørendes psykologiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemer. Målet er at forbedre livskvaliteten for uhelbredeligt syge, døende mennesker og deres pårørende. De to begreber hospice og palliativ indsats overlapper hinanden, og det er derfor ikke sjældent at hospice både bliver brugt som en betegnelse for en konkret fysisk bygning, som varetager pleje, omsorg og behandling af uhelbredeligt syge, samtidig med at det også opfattes som en filosofi, der beskriver tilgangen til pleje, omsorg og lindrende behandling. Filosofien om en særlig pleje og omsorg for døende har eksisteret i over tusind år, på tværs af kulturer og landegrænser. Både filosofien og den konkrete indsats har været under konstant udvikling hele tiden. Den palliative indsats Samfundsudviklingen og de lægevidenskabelige, medicinsk/teknologiske fremskridt har gjort, at vi i dag står med langt flere medicinske behandlingsmetoder til behandling af svært syge patienter end tidligere. Vi er helt enkelt blevet bedre til at diagnosticere og behandle sygdomme, og i dag kan flere sygdomme end før helbredes. Den palliative indsats bliver aktuel, når en sygdom bliver diagnosticeret som uhelbredelig. Den palliative indsats har til formål at lindre symptomer og lidelser forbundet med en uhelbredelig sygdom. Den dækker over den samlede tværfaglige pleje, omsorg og behandling, som tilbydes uhelbredeligt syge, døende og deres pårørende. 1 Begrebet rummer således både en klinisk tilgang, en psyko-social og en eksistentiel tilgang, som samlet har til formål at lindre fysiske symptomer eller lidelser af psykologisk, social og eksistentiel/åndelig karakter. Den palliative indsats rummer således mere end traditionel smertelindring og medicinering. Den har også fokus på patientens og de pårørendes psykosociale og eksistentielle/åndelige behov. Derfor er arbejdet baseret på en høj grad af tværfaglighed og et samspil mellem mange forskellige faglige kompetencer; læger, sygeplejersker, psykologer, præster, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, musikterapeuter og lignende. Stor vægt lægges på at tage udgangspunkt i den enkelte patient og dennes pårørende, og disses specifikke situation og behov, frem for at tilbyde færdige pakkeløsninger på systemets præmisser. Den palliative indsats er en patientcentreret indsats, som lægger stor vægt på at involvere patient og pårørende i udformningen af aktuelle behandlingsformer, den konkrete pleje og omsorg og andre vigtige beslutninger, som har betydning for deres situation. 1 Palliation i primærsektoren, Dansk Selskab for Almen Medicin, Asbjørn Ziebell m.fl, 2004, p

16 Når man taler om den palliative indsats, vedrører det perioden fra den helbredende (kurative) behandling gradvis ophører til den fysiske død indtræffer. Terminalpleje er den pleje og omsorg døende tilbydes i de sidste dage eller uger, og den udgør dermed kun en delperiode af den palliative indsats. Tidligere er betegnelsen terminalpleje og omsorg blevet opfattet som synonym med den palliative indsats 2, hvilket tidsmæssigt forkortede den periode, hvor patienten havde glæde af palliation. Et historisk overblik over hospicet Ordet hospice kan spores tilbage til middelalderen, hvor det refererede til et sted, rejsende og syge kunne søge herberg og beskyttelse. Ordet hospice kommer af det latinske ord hospitium, der frit oversat betyder et opholdssted for rejsende. Nutidens hospice kan defineres som et hus der rummer omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende mennesker samt deres pårørende. Fra begyndelsen af 1800-tallet er hospice blevet brugt af Madame Jeanne Garnier som en betegnelse for omsorg for døende patienter. I 1842 grundlagde hun hospicet Dames de Calvaire i sydøst Frankrig, som blev fulgt af et hospice for døende i Lyon året efter. I Irland blev begrebet introduceret i 1879 ved åbningen af Our Lady s Hospice i Dublin. Andre historiske institutioner var St Luke s Hospital i England, der åbnede i 1893 og St Joseph s Hospice i Hackney, som åbnede i Den moderne hospicebevægelse blev grundlagt af sygeplejersken, socialrådgiveren og lægen Dame Cicely Saunders. Hun formulerede og udviklede hospicefilosofien, som nu er en betegnelse for den specialiserede pleje, omsorg og behandling af døende. I 1967 grundlagde Cicely Saunders det første hospice i moderne tid St. Christopher Hospice, i Sydenham, en forstad til London. Udviklingen af hospicet og den palliative indsats i andre lande I England udviklede hospicet sig som begreb for separate enheder med sengepladser til omsorg af døende patienter. Disse enheder var primært tiltænkt kræftpatienter med komplekse symptomer og psykosociale problemer, der ikke passede ind i det traditionelle sundhedssystem. Patienterne var typisk i terminalfasen, med en forventet levetid på nogle få uger. To problemstillinger åbenbarede sig hurtigt i arbejdet med hospice. For det første var der mange patienter, der ønskede at blive plejet og dø i hjemmet. For at imødekomme disse ønsker, og supplere eksisterende tilbud, blev der udviklet en form for udgående hospiceteams, som tilbød konsultationshjælp og assisterede hjemmeplejen. For det andet kunne man se et behov for at oprette særlige teams, 2 Palliation i primærsektoren, Dansk Selskab for Almen Medicin, Asbjørn Ziebell m.fl., 2004, p.9 3 Hospice and Palliative Care Facts and Figures 2005, Help the Hospices, p. 2 15

17 der skulle bringe den ekspertise, der var opnået fra erfaringerne med hospicet, videre til patienter og pårørende i andre omgivelser f. eks. til sygehusene. I England forbinder de fleste primært begrebet hospice med institutionspladser og døgnsenge. Nogle få hospicer får deres driftsudgifter helt dækket af National Health Service (NHS), men langt de fleste er afhængige af frivilligt arbejde og donationer på op til 80 % af de totale driftsudgifter for at eksistere. En konsekvens af dette er dels, at man har professionelle fundraisers ansatte, men også at man har valgt at involvere langt flere frivillige, end vi er vant til i Danmark. Et typisk hospice engagerer mellem 500 og 800 frivillige. De frivillige er også langt mere involveret i det daglige arbejde, og der er eksempler på frivillige, der anretter mad, arbejder som frisører, receptionister eller udfører fodpleje m.m. I dag er den palliative indsats i England blevet en fælles benævnelse for den palliative pleje, omsorg og behandling, som udføres på hospicer, på hospicedagcentre, i hjemmene og på særlige hospitalsafdelinger. 4 I 2005 fandtes der i England 253 hospicer, med i alt sengepladser. Af disse er 33 hospicer med i alt 255 sengepladser forbeholdt børn 5. I den senere tid har man udviklet særlige dagcentre, der dels fungerer som aflastning for de pårørende, men også som et socialt tilbud til patienten med mulighed for at få hjælp til symptomlindring. Disse dagcenterfunktioner kan være integreret i det traditionelle hospice, eller være selvstændige enheder med tætte samarbejdsrelationer med andre hospicer. Den historiske udvikling i USA I USA opstod den palliative indsats som et tilbud i patienternes eget hjem. Den tidlige hospicebevægelse blev skabt udenfor det traditionelle sundhedssystem. Udviklingen blev sat i system i 1982, hvor man fik vedtaget en lov om dækning af udgifterne til hospicepleje, omsorg og behandling i hjemmet for deltagere i det nationale sygeforsikringsprogram Medicare. Man forsøgte at efterligne den engelske model med en kombination af hospicesengepladser og udgående teams uden større succes. I begyndelsen så Medicare ikke muligheder i den udbygning af hospicetilbudet, der omfattede særlige sengeafsnit til de patienter, hvis behov ikke kunne imødekommes i hjemmet. Som følge af manglende kendskab til, og kompetence i palliation på hospitalerne, oplevede de palliative teams, at det var svært at levere god service til de patienter, der havde brug for det i forbindelse med indlæggelse på et hospital. Derfor begyndte man at udvikle særlige sengepladser, dedikeret netop til denne gruppe patienter. I januar 2001 fandtes der i USA ca hospicer. Derudover regner 4 Center to advance palliative care (CAPC), CAPC Manual, /educate/content/rationale/evolutionofhpc.html, senest besøgt Help the Hospices, senest besøgt

18 man med at der yderligere findes 200 hospicer drevet primært af frivillige. 6 Udviklingen startede således i patienternes eget hjem, og derfra blev de palliative tilbud udviklet til også at omfatte hospice med særlige sengepladser. Den historiske udvikling i Danmark I Danmark blev hospice og den palliative indsats for alvor sat på dagordenen i 1990erne. I 1996 tilsluttede man sig WHO s mål for den palliative indsats, som skulle tilbydes til alle uhelbredeligt syge og døende, uanset om de opholdt sig i eget hjem, på sygehuset eller et hospice. Sundhedsstyrelsen anbefalede en samlet organisering af den palliative indsats i amter og kommuner, så indsatsen var tilgængelig på både basisniveau og ekspertniveau. 7 Etableringen af særlige palliative ekspertteams blev foreslået, til at bistå døende, pårørende og professionelle, når uhelbredeligt syge og døende opholdt sig hjemme eller på sygehuse. I 1999 udarbejdede Sundhedsstyrelsen faglige retningslinier for den palliative indsats i Danmark. 8 Den palliative indsats omfatter på basisniveau den lindrende indsats, der finder sted på de almindelige sygehusafdelinger og i hjemmene. På basisniveau skal professionelle have kendskab til grundprincipper og holdninger i den palliative indsats som en del af deres samlede funktionsområde. Den palliative indsats på ekspertniveau er målrettet patienter, der har komplekse symptomer, som kræver en specialiseret og/eller tværfaglig indsats. Indsatsen ydes på hospicer eller i palliative enheder/afdelinger på sygehuse, men også i patienternes hjem eller på plejehjem via udgående palliative teams. Ekspertindsatsen varetages af en tværfaglig gruppe af professionelle, som skal have kendskab til alle elementer af den palliative indsats og som udelukkende er beskæftiget inden for det palliative område. Sankt Lukas Hospice i Hellerup, der åbnede i 1992, er landets ældste, og det var ligeledes her man i 1997 åbnede landets første hjemmehospice, et udgående specialistteam med konsulentfunktion indenfor palliation, målrettet de uhelbredeligt syge, døende og pårørende. Dette blev betragtet som en støtte til pleje, omsorg og behandling i primærsektoren og i sygehusregi. Hospicer i Danmark et statusbillede: I december 2005 fandtes der syv hospicetilbud i Danmark: Sankt Lukas Hospice i Hellerup (1992). Sct. Maria Hospice Center i Vejle (1995), Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg (1997), KamillianerGaardens Hospice i Aalborg (1999), Hospice Søholm i Århus (1999), Hospice Fyn i Odense (2004) og Arresødal Hospice i Frederiksværk (2005). Der er yderligere hospicer på vej i de øvrige amter. Derudover har Bispebjerg Hospital en palliativ enhed med 12 sengepladser, ligesom der findes mindre palliative enheder på andre sygehuse. 6 National Association for Home Care and Hospice, senest besøgt Wagner, Lis et. al. Palliativ indsats i Danmark. DSI Rapport Sundhedsstyrelsen Faglige retningslinier for den palliative indsats. 17

19 Selve hospiceideen og den palliative indsats er relativt nye begreber i Danmark. De har som nævnt kun været et udviklingsområde i de seneste år. Sundhedsstyrelsen har påpeget, at den eksisterende information, om de muligheder der eksisterer inden for det palliative område i dag, ikke er tilstrækkeligt udbredt blandt sundhedspersonalet og heller ikke formidles i det nødvendige omfang til potentielle patienter og pårørende 9. En af udfordringerne i dag er derfor, at udvikle de palliative tilbud, så de bliver ensartede for alle patienter og pårørende, uanset hvor i landet man befinder sig. I år indgik foreningen Kræftens Bekæmpelse, Hospice Forum Danmar, Foreningen for Palliativ Indsats og Dansk Selskab for Palliativ Medicin et samarbejde, om at udbrede hospicetanken og sikre flere hospicetilbud, så hospiceophold kan blive et reelt alternativ til ophold på sygehus eller eget hjem. En anden del af samarbejdet har som mål at koordinere og kvalitetsudvikle den palliative indsats. Palliative teams Et palliativt team er en tværfagligt sammensat gruppe, bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer og præster, der har specialviden om palliation 10. Målsætningen for et palliativt team er at yde ekspertbistand til patienter og pårørende i hjemmet, der har behov for palliativ omsorg, pleje og behandling, i samarbejde med praktiserende læge og hjemmesygepleje. Det palliative team kan også yde støtte med deres ekspertviden til patienter på sygehusafdelinger eller andre institutioner. Palliative teams har eksisteret siden 1997 og benævnes forskelligt alt efter hvordan og hvem de er tilknyttet: Palliativt team, Hjemmehospice, Hospice uden Mure, Palliativ Udefunktion og Udgående Hospiceteam, men hovedopgaven er den samme. I næsten alle amter i Danmark er der palliative teams eller de er under opbygning. Et palliativt team kan udgå fra hospice, en palliativ medicinsk enhed eller fra et sygehus, f.eks. fra anæstesiologisk eller onkologisk afdeling. Det palliative team er tilgængeligt døgnet rundt alle ugens dage, i det mindste i form af mulighed for telefonopkald eller henvisning til hvem, der kan kontaktes med henblik på rådgivning. Det palliative team har primært en superviserende, støttende og koordinerende funktion, men kan også gå ind og varetage specifikke opgaver for at sikre, at patienten har mulighed for at forblive i hjemmet. Det palliative team råder ikke over egne senge, men fordi flere teams er tæt tilknyttet hospice eller palliative enheder, er der mulighed for i perioder at indlægge patienten i den pågældende palliative enhed på sygehus eller på hospice, med henblik på symptomlindring eller evt. aflastning af de pårørende. 9 Sundhedsstyrelsen, Kræftplan II, juni 2005, p Faglige retningslinier for den palliative indsats Omsorg for alvorligt syge og døende, Sundhedsstyrelsen 1999, p

20 Som et eksempel på et palliativt team kan nævnes Palliativt netværk - hospice uden mure, som er et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem Odder Centralsygehus, Odder Kommune, Skanderborg Kommune samt praksissektoren og en gruppe af frivillige. Projektet havde bl.a. til formål at tilbyde palliation gennem etablering af en tværsektoriel organisation, og at fremme samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger, sygehusvæsenet og de frivillige med henblik på at sikre et varieret og højt fagligt palliativt tilbud. Projektet er nu evalueret af Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMT), der konkluderer, at et udgående palliativt team, ikke er et alternativ til et hospice. 11 Hospicer i Danmark et statistisk billede (2004): 12 Den gennemsnitlige indlæggelsestid for den enkelte patient på hospice i Danmark var 25,4 døgn. Gennemsnitsalderen for de indlagte patienter er 67,7 år, med en aldersspredning fra 29 til over 90 år. Kønsfordelingen var ligelig, med en lille overvægt af kvinder (47,1 % mænd og 52,9 % kvinder). Ca. 95 % af alle patienter havde en kræftdiagnose. Lovgivning vedr. hospicer Frit hospicevalg blev etableret ved lov med virkning fra 1. juli 2000, hvilket i praksis betyder, at hospicerne skal være gratis for patienten at bruge, og at patienten selv skal kunne vælge, hvilke hospice i landet man ønsker at benytte. Der er ved lov i december 2004 truffet beslutning om, at der i hvert amt skal være hospicetilbud 13. Loven sikrer minimum 12 hospice-sengepladser i hvert af de nuværende 13 amter, med en særordning for Bornholms Regionskommune, grundet befolkningstallets størrelse. I den tilhørende lovbekendtgørelse nr. 945 af 9. oktober 2005, omtales vilkår for den driftsoverenskomst, der skal foreligge mellem den selvejende institution og Amtsrådet (senere Regionen) for at der kan etableres og drives hospice. I årene 2003 til 2006 har der på finansloven været afsat en særlig Hospicepulje, som projekter med en driftsoverenskomst har kunnet søge midler fra til etableringen og et beløb som driftstilskud i de 2 første driftsår. Særlige retningslinier og ansøgningskriterier fastlægges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 11 Poulsen PB, Kolbye A, Rajani N, Hornemann A: Hospice uden mure medicinsk teknologivurdering af et palliativt netværk i samspil mellem sektorer, Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2005, p Årsberetninger og patientstatistik (2004) fra Sct. Maria Hospice Center i Vejle, Hospice Søholm i Århus, KamillianerGaardens Hospice i Aalborg, Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg, Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice i Hellerup 13 Vedr. de enkelte love, bekendtgørelse og retningslinier henvises til og Lov nr. 441 af 9. juni 2004 og lov nr af 22. december

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Center for Lindrende Indsats - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Pjecen er udgivet i samarbejde mellem: Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Program for Det Gode Hospice i Danmark

Program for Det Gode Hospice i Danmark Program for Det Gode Hospice i Danmark En skitse til hospice som en del af den palliative indsats 2009 udgave 1 : forord forord Styregruppen bag Program for Det Gode Hospice i Danmark består af: Anne Nissen

Læs mere

Beskrivelse 1. Begrundelsen for, at sagen forelægges. 2. Lov- og regelgrundlag. 3. Planlægningsmæssige forhold.

Beskrivelse 1. Begrundelsen for, at sagen forelægges. 2. Lov- og regelgrundlag. 3. Planlægningsmæssige forhold. Beskrivelse 1. Begrundelsen for, at sagen forelægges. På Amtsrådsmødet d. 27. juni 2005 besluttedes, at der i overensstemmelse med lovgivningen, skal etableres et hospice med 12 pladser. Hospice ønskes

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere