Lolland-Falsters Stift Bispeembedet Dok.nr.:

Transkript

1 Bispevisitats i Døllefjelde-Musse-Herritslev Pastorat 24. september 2009 Kl. 14 mødtes jeg med sognepræst Stine Sylvest i præstegården i Døllefjelde. Vi fik en god snak om embedet, om sorger og glæder, og hvor glæderne i høj grad var i overtal. Vi snakkede om problemstillingen med flere eller færre gudstjenester og om afløsertjenesterne kl. 9, som er meget udsatte. Der kommer ikke mange i kirke, hverken når Karen Margrethe Antonsen afløser eller når Stine Sylvest afløser for hende. Der er dog ellers en god kirkegang, og det ser ud til, at den er stigende. (16,8 i snit) Derefter tog vi ud til Døllefjelde- Musse Naturpark, hvor vi mødtes med menighedsrådene. De stod klar ved de tre shelters ved grusgraven og der blev budt på kaffe og hjemmebagt kage. Vejret var smukt, selvom det blæste kraftigt. Kl kom Arne Høgh og fortalte om historien bag grusgraven og det store arbejde, som lokalt er blevet lagt i at få købt og overtaget grusgraven, så den nu kan blive en attraktiv naturpark til glæde for lokalområdet. Den er købt af en lokal forening, og via fonde og indsamlinger er det nu planen, at der skal plantes træer og buske med arter tilbage fra stenalderen. Der er også etableret en Put and Take sø på den anden side af vejen. Derefter kørte vi en lille tur rundt i pastoratet, krydsede mange sognegrænser ned til Stubberup Havn og var rundt i det mest naturskønne område stadig i høj sol. Vi mødtes på Solgården, et plejecenter, som til november fylder 50 år. Her var menighedsrådet samlet, og vi blev præsenteret for 6 frivillige fra foreningen Solgårdens Venner, og Mona Jensen fra Solgårdens Side 1 af 7

2 Venner viste os rundt på plejecenteret. Der holdes gudstjenester hver anden uge på skift mellem præsterne, og det er Stine Sylvest, som har ansvaret for fordelingen. Der gøres rigtig meget frivilligt arbejde på Solgården til glæde for beboerne. Først og fremmest er der hver evig eneste mandag eftermiddag samvær hvor der ofte kommer en og fortæller, musikere eller der spilles banko. Der udover arrangerer vennerne julemarked, udflugter, indretning, højtider osv. Og det var tydeligt, at de var kendt værdsat af beboerne. Jeg fik lov at hilse på en 101 årig kvinde, som udtrykte stor glæde og tilfredshed med livet og med at være på Solgården: De gør så meget for os! Der var også én, som havde fødselsdag, som vi alle var inde at ønske til ykke. Til slut var der dækket op til middagsmad, hvor vi fik bøf med løg og is til dessert. Under og efter middagen drøftede vi spørgeskemaet og forskellige problemstillinger, som menighedsrådene havde lyst til at tale om. Til stede var: Flemming Hedemark Poulsen Musse Birgith Hedemark Lind Musse Susanne Pedersen - Døllefjelde Anne Kristensen - Musse Ole Aarup - Herrritslev Lisbeth Pejter som er ekstern kasserer for Herritslev Ingelise Brædder Bruhn - Musse Søren Hansen graver i Herritslev Lykke graver i Døllefjelde Dorte Jensen graver i Musse Berit Henriksen - Herritslev formand Lone Jensen Døllefjelde - formand Lotte Hansen Døllefjelde Anna Svane Herritslev og sognepræst Stine R Sylvest De to følgende ankom til aftensgudstjenesten i Herritslev kirke kl. 19, Bo Mathiesen Døllefjelde og Jens Petersen, Herritslev. Spørgsmål i forbindelse med visitats 1. Gennemsnitlig gudstjenestedeltagelse og deltagelse i altergang? (Gerne vedlagt evt. statistik) Fraregnet Gøgler-, konfirmations-, juleaftensog Alle Helgens gudstjenesterne, som alle giver fuldt hus og ikke medregnet de tjenester som andre end sognepræsten havde, var der fra perioden 13. søndag efter Trinitatis 2008 til og med 13. søndag efter Trinitatis Side 2 af 7

3 2009 gennemsnitlig 16,8 deltager. 2. Antal konfirmander og undervisningstimer i år? Der var 3 konfirmander i foråret og der bliver en 7-8 stykker her i efteråret. De undervises hver uge fra midt i september til konfirmation 1. s. e. Påske og vi er på en ekskursion og de deltager også ved nogle gudstjenester. 3. Antal dåb og begravelser sidste år? Musse: 2 fødsler og 2 dåb, 5 døde og 5 begravelser. Døllefjelde: 3 fødsler og 4 dåb, 2 døde og 3 begravelser. Herritslev: 1 fødsel og 2 dåb, 14 døde og 8 begravelser. 4. Er der dåbsoplæring i pastoratet? Der er samtale med alle dåbspar, ja og babysalmesang og minikonfirmander. 5. Hjemmebesøg/diakoni? Der er en del husbesøg og menighedsplejen har en besøgstjeneste. 6. Kirkelige eller folkelige møder? Cirka 1-2 foredrag om året plus en stor temadag sammen med menighedsplejen for de ti sogne i den tidligere Nysted kommune 7. Har det været svært el. let at sammensætte et menighedsråd? Let i Døllefjelde, svært i Herritslev og umuligt i Musse da det ene medlem trak sig lige efter valget og suppleanterne ikke ønskede at indtræde. 8. Sognets/pastoratets økonomi? Jeg tror det ser ok ud men endnu er budgettet for 2010 ikke udmeldt. Måske vi må låne lidt. Vi har fået tilskud af 5 % midlerne. 9. Sognets/pastoratets folkelige liv (skole, butik, foreninger osv.)? 1 skole 0.-7.kl., 1 købmand, gårdbutik, 1 meget velfungerende sportsforening (DMI), 1 skydeklub, 2 dagplejer, 1 plejehjem, Natur park, vandværk og frysehus og diverse foreninger der også går udover sognene. Side 3 af 7

4 Samarbejdsforholdene 1. I menighedsrådet? Fint, Dog mangler Musse 1 medlem som meldte sig ud lige efter valget sidste år. 2. Blandt de ansatte? Fint, en del nye medarbejdere. 3. Mellem menighedsråd og ansatte? Fint. 4. Mellem sognet og de omgivende sogne? Fint. Der er et godt samarbejde med de andre præster og pastorater. F. eks. med menighedsplejen. Hvordan vurderer præst og menighedsråd: 1. Gudstjenestedeltagelsen (stabil, stigende, faldende)? Stabilt, dog lidt faldende i Musse. 2. Stiftets kommunikation (i en skala fra 1-6) a) Stiftsbog 4 b) Stiftsbrev 5 c) Hjemmeside 4 d) Andet 5 3. Forholdet mellem kirke og skole? Fint. 4. Særlige udfordringer i sogn/pastorat? Løn der kan tiltrække ansatte f. eks. er organisten også ansat i 2 nabo sogne. Styrkelse af deltagelsen ved gudstjenesterne. 5. Hvordan ser menighedsrådet på fremtiden for sogn og kirke? 6. Forventninger/spørgsmål til provst, biskop og stift? Frygter vigende opbakning blandt sognenes beboere og manglende økonomisk råderum. Eksisterer vore små sogne efter næste menighedsrådsvalg? Er der planer om at ændre strukturen på pastoraterne i vores område især nu da de 3 nabo præster alle er over 60 år? Er der planer om at gøre vores pastorat større og hvordan er sådanne tiltag taget imod andre steder i stiftet? Mulighed for at afholde 1 gudstjeneste på sønog helligdage da de fleste alligevel kører for at Side 4 af 7

5 komme i kirke. Rare at være mange i 1 end få i 2 og det giver også mindre spildte kræfter. Som præst mangler jeg at føle mig værdsat af mine nærmeste foresatte. 7. Har I nogle gode, tankevækkende eller pudsige historier/beretninger fra jeres område? 8. Er der en god ide eller et initiativ, som I vil anbefale andre? Tidligere var embedet i Døllefjelde eftertragtet på grund af de tilhørende ca. 200 tønder land. Nu er der kun 20 og lidt skov tilbage og de giver stadigvæk lidt indtægter til driften til præstegården. Fælles udendørsgudstjeneste i pastoratet. Samarbejdet omkring babysalmesang blandt sognene i Lolland Østre provsti og det gode samarbejde omkring minikonfirmanderne med nabopræsten i Øster Ulslev 9. Hvad er I særligt glade for/stolte af hos jer? At vi har en udadvendt, samarbejdsvillig og iderig sognepræst De pæne og velholdte kirkegårde 10. Hvad er I særligt trætte og kede af? En masse undskyldninger for ikke at komme i kirken og opleve den flinke sognepræst. At andre offentlige instanser har fingrene ned i vore menighedskasser uden vi kan gøre noget ved det. F. eks. gravminderegistreringen som muserne vel selv burde bekoste. Menighedsrådet nævnte det samme spørgsmål som Stine Sylvest, at man i grunden ikke mente at der burde være så mange gudstjenester. Man er god til at gå til hinandens kirker og kunne godt nøjes med 1 gudstjeneste pr. søndag. Jeg gjorde opmærksom på, at det faktisk var én af de problemstillinger, som vi havde tænkt at tage op på stiftsdagen den 1. oktober (som desværre siden er blevet aflyst), men at jeg ikke er overbevist om, at man får flere i kirke ved at holde færre gudstjenester. Tværtimod er der meget som taler for det modsatte, at flere gudstjenester giver flere kirkegængere. Side 5 af 7

6 Dernæst drøftede vi evt. kommende strukturforandringer. Man er opmærksom på, at der dels er flere præster i området, som indenfor en overskuelig årrække vil trække sig tilbage, dels at sognet med sine kun ca beboere ikke er helt så stort som normen. I Lolland-Falsters Stift har vi en tommelfingerregel, som siger, at et fleresognspastorat skal være ca og ikke gerne større. Bliver det ret meget mindre kan der blive tale om tillægsfunktioner. Ændringer sker ikke uden at der har været ført forhandlinger og høringer af berørte menighedsråd og præster. Menighedsrådene har haft inviteret sognepræst Christina Rygaard til at fortælle om Kirke for flere og det var en meget god og inspirerende aften, som man vil gå videre med i menighedsrådene. Aftenen sluttede med gudstjeneste i Herritslev Kirke v. sognepræsten. Hun havde dog valgt ikke selv at prædike og overlod det derfor til biskoppen. Læsningen fra beretningen om enkens søn i Nain. Der var mange i kirke, jeg fortalte om visitatsen, hvad vi havde oplevet og snakket om, og tog dernæst udgangspunkt i beretningen om enkens søn i Nain, som i øvrigt var den tekst, som jeg prædikede over 4 år tidligere i forbindelse med bispevielsen i Domkirken. De fire mænd som står stille, kan være et godt billede på, hvad vi som kristne og menighed skal gøre: Være stille, så Gud kan handle med os og gennem os. Anbefalinger: 1. I mine ti bud/gode råd for menighedsrådet anbefaler jeg, at man bruger ca. 20 min på hvert møde til at drøfte et kirkeligt emne, så det hele ikke bare kommer til at handle om mursten og lamper! 2. Kunne der gøres noget mere for den kirkelige undervisning? Evt. i samarbejde med andre sogne og her kan bl.a. henvises til sognepræst Jesper Bacher, som har gennemført et undervisningsforløb for sine menigheder. Side 6 af 7

7 3. Målsætningsdebat. Vi drøftede det ikke nærmere, men betænkning 1491 lægger jo op til at menighedsrådet drøfter målsætning for arbejdet og giver gode ideer til en sådan samtale (s. 170 ff). En sådan debat kunne sikkert være både meget spændende og udbytterig. Biskop Steen Skovsgaard Side 7 af 7