Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi forføres til at spise mere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi forføres til at spise mere"

Transkript

1 Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi forføres til at spise mere N O A P R I L Å R G A N G

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Emdrupvej 28A 2100 København Ø. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen UDGIVER af Kliniske Diætister ISSN Foreningen af Kliniske Diætister REDAKTØR ISSN Jonna REDAKTØR Winther Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Ginny ANSVARSHAVENDE Rhodes Cecilia H. S. Arendal SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG Nr. ANNONCER maj 2007 (udkommer juni 2007) Nr november 2005 (udkommer december 2005) Indlæg og annoncer sendes til sekreta- Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten riatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf.: AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN BESTYRELSEN FORMAND FORMAND Ginny Rhodes Cecilia H. S. Arendal Viggo Odensevej Rothes Vej Charlottenlund Nyborg Mobil tlf.: / Mail: NÆSTFORMAND NÆSTFORMAND Anne Marie Beck Jette Rytoft Frødings Allé 13, 1 Sanddalvej Søborg 7000 Fredericia Tlf Tlf.: (privat) Tlf.: / (arb) KASSERER Lone KASSERER Bjerregaard Louisegade 17, 2.th. Dorthe Wiuf Nielsen 9000 Aalborg Sjællandsgade 45, 3.t.v. Tlf: København N Tlf.: / (privat) ØVRIGE Tlf.: 3545MEDLEMMER: 8342 (arb) Dorthe Wiuf Nielsen Sjællandsgade 45, 3.tv. ØVRIGE MEDLEMMER 2200 København N Tlf: Heidi 35 Dreist Hybenvej 18 Heidi 4700 Dreist Næstved Hybenvej Tlf.: Næstved Tlf: Pia 55 Houmøller Øster Søgade tv Helene 2100 København Andresen Ø Farverhus Tlf Åbenrå Tlf: Have Jette Fasanvej Rytoft 14 Sanddalvej 5230 Odense 3, Sanddal M 7000 Tlf.: 6613 Fredericia 8950/ Tlf: E- mail: Pia Asferg Nielsen SUPPLEANTER: Jacob Gades Vej 14 Strib Camilla 5500 Middelfart Onsberg Storm Gl. Tlf.: Lyngevej Allerød Tlf: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere Line Rosgaard læsevenlige. Annoncer og indlæg i Frederikssundsvej 145, 02.tv Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis 2700 Brønshøj redaktionens holdning. Tlf: Alsidighed Mon ikke vi alle er blevet spurgt på et eller andet tidspunkt hvad laver en diætist egentlig? Højst tænkeligt efter at have hørt alle andre udtale sig skråsikkert om, hvor nemt det er, det der med kosten? Ja, man kan næsten gribe sig selv i at hoppe med på spøgen og så alligevel ikke. Vores blad denne gang er et godt eksempel på, at vores arbejde ikke er så nemt. Der er brug for mange kompetencer, når man arbejder med et meget alsidigt fag: Arbejdet med organisering af diætister: Som opfølgning på artiklen om diætisterne i Region Syd i sidste nummer har vi til inspiration denne gang et andet eksempel på, hvordan diætister kan organisere sig. Arbejdet med vores patienter: Denne gang med etniske minoriteter - en udfordrende patientgruppe at arbejde med. Det kræver indsigt i kulturmæssige forskelle og forståelse for disse. Og ikke mindst evnen til at gå ind i en dialog med patienten, hvilket ofte besværliggøres af nødvendigheden for brug af tolk. Arbejdet med fødevarer: Vi arbejder ikke kun med selve kosten men også fødevarers udformning, sammensætning, portionsstørrelser, emballage og her ligefrem måden at servere dem på. Arbejdet med specifikke sygdomme: Hjertekarsygdom, en skjult kvindesygdom. Arbejdet med patienters motivation og behandlingsmål: Det er vigtigt at lytte til patienten, og her er det virkelig, at vi diætister kan gøre en forskel. Og alligevel skal vi huske på, at patienten også har sin egen dagsorden, som er vigtig at få frem. Ovenstående er alt sammen gode eksempler på, hvor komplekst det arbejde er, der opfattes som nemt, og hvor mange kompetencer diætister skal have for at kunne udføre det. Når dette nummer er på gaden, vil der være sendt et brev ud til regionerne og de nye kommuner, hvori vi forsøger at formulere og forklare denne alsidighed. Hvad kan en diætist i forhold til så mange andre? Hvordan kan vi arbejde, hvad er vores kompetencer, hvad indeholder faget. For det kan være svært også for os selv at favne de mange forskellige arbejdsopgaver og fagog patientgrupper, vi kan komme i berøring med i løbet af vores arbejdsdag. Og dermed svært at forklare andre, hvor meget vi kan, og hvor mange sammenhænge vi kan indgå i. Ginny Rhodes Det har vi nu taget fat på til fælles gavn. Formand

3 Indhold ARTIKLER Mødet med etniske minoriteter 5 hvordan kan vi gøre det bedre Mad og etniske minoriteter 10 Hvordan siger man varedeklaration på farsi 15 Ernæringsmæssige udfordringer 17 Første diætist med MPA: Drop konkurrencen 21 - dyrk fagligheden og samarbejdet Kommentar til Drop konkurrencen v/bestyrelsen 24 Kommentar til Drop konkurrencen v/allis Bek 26 Kommentar til Drop konkurrencen v/kirsten Færgeman 27 Vi forføres til at spise mere 28 Hjertekarsygdom en skjult kvindesygdom 34 OS IMELLEM Ændring af lov om forbud. 37 Klumme fra bestyrelsen 38 Nyt diætistforum 38 Modtaget på redaktionen 38 Side 5 Side 17 Side 28 Side 34 KURSUSKALENDER 39 Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.

4 N Å R M AV E N E R G O D Når maven er god, er alting godt. Selv den mest hektiske hverdag bliver nemmere at klare, når maven bare fungerer. Med HUSK er det hverken svært eller tidskrævende. HUSK er frøskaller fra en indisk plante med et meget højt indhold af fibre (85%). HUSK modvirker forstoppelse, træg mave, diarré og irritabel tyktarm på en 100% naturlig måde samtidig får du glæde af fibrenes kolesterolsænkende effekt. HUSK er den direkte vej til en glad mave. HUSK er et 100% naturligt fiberprodukt, som alene består af skallerne fra planten Ispaghula. HUSK er et afførende naturlægemiddel ved forstoppelse og træg mave. Naturlægemiddel til lindring af midlertidig ublodig diarré i kortere tid. Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, f.eks. som supplement ved irritabel tyktarm, når lægen har udelukket anden årsag til symptomerne. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere forhøjet indhold af kolesterol i blodet i forbindelse med diæt, hvor anden medicinsk behandling ikke er påkrævet. HUSK bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. HUSK skal altid indtages med rigeligt væske. For ringe væskeindtagelse kan medføre forstoppelse. Fiberindholdet kan, især i de første dage, give mavesmerter og øget tarmluft. Allergiske reaktioner kan forekomme i sjældne tilfælde. Læs altid indlægssedlen grundigt igennem inden brug. Vejl. Priser: 200 g: 46,00 kr., 450 g: 91,85 kr., 1000 g: 175,00 kr. w w w. h u s k. d k

5 ARTIKEL Mødet med etniske minoriteter hvordan kan vi gøre det bedre Af Anna Mygind, Sundhedskonsulent, Folkesundhed København, Københavns Kommune og Maria Kristiansen, Ph-d studerende, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Borgere med anden etnisk baggrund end dansk udgør en stigende andel af befolkningen i Danmark og er dermed en gruppe, der bør medtænkes i indretning af sundhedsvæsenets ydelser, også i forhold til forebyggende indsatser inden for kostområdet. Anna Mygind Maria Kristiansen Nogle undersøgelser har desuden fundet kan være med til at forklare de vanskeligheder, der kan opstå i mødet mellem en forøget forekomst af visse typer af kostrelateret risikoadfærd, sygelighed og sundhedsprofessionelle og etniske minoriteter, og vi vil pege på nogle dødelighed blandt etniske minoriteter i vestlige lande sammenlignet med baggrundsbefolkningerne, men resultaterne møde. Indledningsvis vil vi muligheder for at bedre dette er dog ikke entydige (1-8). dog kort beskrive de vanskeligheder, der kan For at bedre sundheden blandt etniske være, når man ønsker minoriteter er der behov for indsatser på en række områder, herunder borgere med etnisk at definere gruppen af i forhold til sundhedsprofessionelles møder med disse borgere. Danmark. minoritetsbaggrund i Disse møder opleves af nogle sundhedsprofessionelle som Hvad er en etnisk gruppe vanskelige at håndtere, En etnisk gruppe kan kort defineres som en gruppe med fælles blandt andet fordi sprogvanskeligheder kan gøre det normer og værdier. Mere detaljeret kan en etnisk gruppes fæl- svært at opnå en tilfredsstillende kommunikation mellem parterne (9,10). I denne artikel vil fisk oprindelsessted, historie, lestræk baseres på bl.a. geogra- vi belyse, hvilke forhold, der identitetsfølelse, familieanliggender, sprog, værdier, kulturelle normer, religiøse traditioner, litteratur, musik, madkultur mv. Som definitionen antyder, kan mennesker skifte etnisk gruppe alt efter tid og kontekst. Alle har en etnisk baggrund Ud fra ovenstående definition er også etniske danskere del af en eller flere etniske grupper. Og dette etniske tilhørsforhold har betydning for sundhed, fx mad- og motionsvaner og det sociale netværks rolle i forbindelse med livstruende sygdomme. Hvis vi tænker på etniske danskere som personer, hvor man selv, forældre, bedsteforældre og måske oldeforældre er født i Danmark, er det klart, at der vil være variationer også mellem etniske danskere. Der kan fx være forskelle generationer imellem, mellem land- og byboere eller mellem forskellige socioøkonomiske grupper. Eller der kan være forskelle alt efter hvilke erfaringer, man som individ har gjort sig i sit eget liv. Sådanne forskelle vil selvsagt også eksistere for mennesker med tyrkisk baggrund i Danmark, og derfor er det vanskeligt at generalisere S I D E M Ø D E T M E D E T N I S K E M I N O R I T E T E R H V O R D A N K A N V I G Ø R E D E T B E D R E 5

6 ARTIKEL i forhold til forskellige etniske minoritets- koadfærd, sygelighed og dødelighed. Sprogmæssig sårbarhed grupper, fx i forhold til viden om og opfat- Det er dog nødvendigt at huske på, at der En yderligere type sårbarhed, der er telser af sundhed og sygdom. også blandt mennesker med lav indkomst udbredt blandt etniske minoriteter, relate- Forskellighed men også fællestræk Trods den store forskellighed blandt bor- eller uden for arbejdsmarkedet er forskelle relateret til fx sundhedsadfærd. Og disse forskelle er muligvis endnu større blandt etniske minoriteter end blandt etni- rer sig til manglende sprogkundskaber. Vanskeligheder ved at bruge det danske sprog i dets forskellige nuancer er en barriere for adgang til god kommunikation, gere med etnisk minoritetsbaggrund, er ske danskere. Migration kan nemlig føre fx i mødet med diætisten. Desuden gør der en række forhold, der i højere grad til et fald i socialgruppe uden ret mange den sprogmæssige sårbarhed det også gør sig gældende for disse borgere, og muligheder for mobilitet tænk bare på fx vanskeligt at få adgang til de mange skrift- som kan være en del af forklaringen på en iransk uddannet læge, der i dag er taxa- lige informationer, der omhandler sund- både risikoadfærd og sygdom blandt dis- chauffør, og ikke kan få arbejde som læge hed, eksempelvis kostrådene og opbyg- se mennesker, men også på de vanskelig- på grund af sprogbarrierer, fordomme ningen af sundhedsvæsenet. Endelig kan heder, der kan være i deres møde med blandt ansættelsesansvarlige samt admini- den sprogmæssige sårbarhed føre til øget sundhedsvæsenet. Disse fællestræk vil strative problemer med at meritere uden- følelse af afstand til det omgivende sam- blive gennemgået nedenfor. landske uddannelser. Der kan derfor være fund, da begrænsede danskkundskaber S I D E M Ø D E T M E D E T N I S K E M I N O R I T E T E R H V O R D A N K A N V I G Ø R E D E T B E D R E 6 Socioøkonomisk sårbarhed Etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande* er ofte mere sårbare end etniske danskere i form af lavere indkomst, kortere uddannelse og flere uden for arbejdsmarkedet(11,12). Denne socioøkonomiske udsathed kan ligesom for etniske danskere, der er socioøkonomisk udsatte føre til øget risi- flere sociale ressourcer blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere, hvis de befinder sig i de lavere socialgrupper. Og disse ressourcer kan vi arbejde med i den sundhedsfaglige indsats. * En hyppigt brugt inddeling af de etniske minoriteter er inddelingen i, om man har oprindelse i et vestligt eller et ikke-vestligt land (denne definition benyttes af fx Danmarks Statistik, og den benyttes også ofte af Socialforskningsinstituttet, hvorfra disse data stammer). Boligmæssig sårbarhed Borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan ofte være bosiddende i lokalsamfund præget af manglende fysiske ressourcer, og er derfor udsatte i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser heraf (13). Netop det lokalsamfund, man bor i, har betydning for ens sundhed. Eksempelvis kan nogle af forholdene såsom manglende rekreative områder, ringe udbud af friske fødevarer, ringe trafiksikkerhed eller utryghedsproblemer være barrierer for at være fysisk aktiv, spise sundt eller etablere sociale relationer til andre i lokalsam- kan mindske viden om og indflydelse på politiske beslutninger på både lokalt og mere nationalt niveau. Psykosocial sårbarhed En del af de etniske minoritetsborgere er ydermere sårbare som følge af, at de er tilflyttere migranter i Danmark. Migration fra én kulturel setting til en anden medfører ofte stress. Desuden indebærer migration ofte en række tab, bl.a. af socialt netværk og kulturelle referencepunkter i hverdagen (12). Stress og tab kan medføre psykosociale problemer. Langsigtede konsekvenser af ens nuværende adfærd fortrænges dermed oftere af mere akutte problemstillinger en situation, som ikke-migranter med psykosociale problemer også vil kunne nikke genkendende til. Migration kan i tillæg hertil føre til en ændring af tidsopfattelsen på den måde, at migranten i højere grad fokuserer på fortiden og nutiden end på fremtiden og i mindre grad tænker en eksisterende risikoadfærd som sammenhængende med fremtidige helbredsudfald (12). En sådan ændring af tidsopfattelsen synes relateret til såvel selve migrationen som til de psykosociale forhold efter migrationen i form af eksempelvis arbejdsløshed og marginalisering. Disse fundet (12,14). psykosociale forhold er desuden relateret

7 til det at være minoritet i et samfund. Minoritetsstatus indebærer ofte, at man oplever vanskeligheder med at opnå anerkendelse og legitimitet i det omgivende samfund. Dette bidrager yderligere til den psykosociale sårbarhed, der kan gøre sundhed mindre relevant at håndtere (12). I en interviewundersøgelse fra Folkesundhed København blev nogle af de sammenhænge, der kan være mellem migration og psykosociale problemer, tydeliggjort (15). Et citat fra en tyrkiskfødt mand med børn i teenage-alderen lyder: Pludselig opdager du, at børnene vokser op og er fremmedgjorte for deres far, og du føler, at du ikke har gjort din farrolle ordentligt. Når du kommer til det punkt, [ ] så lukker man sig langsomt inde i sig selv og gider ikke dyrke sport eller det sunde liv. Fordi du mister din familie og dine børn, du kan ikke få en løsning til de problemer. Fordi hvis de tager mig til verdens bedste, dyreste luksuscenter [han mener fitnesscenter], så giver det mig ikke nogen livsglæde, hvis jeg ikke har min kone og mine børn. Hvis jeg har det dårligt med min kone, hvis jeg ikke har det godt med mine børn, hvis jeg ikke kan besvare deres spørgsmål ordentligt, så kan de tilbyde mig et slot, men det giver ingen livsglæde. Man bliver ulykkelig, depressiv og trækker sig tilbage fra jobbet. Man vil ikke engang gå på arbejde, man vil bare være hjemme (15). Interviewpersonen her oplever fremmedgjorthed og magtesløshed i forhold til familien og arbejdsmarkedet, og han oplever derfor et manglende overskud til at træffe sunde valg. Det er vigtigt at understrege, at forskelligheden blandt gruppen af etniske minoriteter er stor, og at sårbarheden om den så er relateret til socioøkonomi, boligforhold, sprogforhold, psykosociale forhold eller kombinationer heraf er influeret af en mellem individer. Eksempler herpå er det sociale netværk, det personlige overskud, handlekompetence, tidligere erfaringer med respons på sårbarhed mv. Det er derfor vigtigt at undgå at vurdere alle etniske minoritetsborgere som sårbare. Derimod bør man være opmærksom på, at sårbarhed muligvis kan eksistere for en given person, og hvilken effekt sårbarheden kan have på mulighederne for at agere forebyggende. Konsekvenser af sårbarheden Etniske minoriteter er som samlet gruppe mere sårbar end etniske danskere. Den øgede sårbarhed formodes at bevirke øget risikoadfærd og sygelighed, og desuden er barrierer og muligheder for forebyggelsesinitiativer relateret til denne sårbarhed. I tråd hermed havde interviewpersonerne i førnævnte interviewundersøgelse en viden om sunde madog motionsvaner, der i meget høj grad lægger sig op af de 8 nationale kostråd men de havde desuden også mange oplevelser af, at disse vaner var svære at bryde grundet blandt andet ovennævnte sårbarhed (15). Der er således behov for, at forebyggelsesindsatser tager hensyn til de krete målgruppe lever under. Og behov for at man i forebyggelsesindsatser anerkender, at viden om sundhed især for sårbare målgrupper ikke altid er nok til at bevirke en ændret sundhedsadfærd. Derimod bør den konkrete målgruppes barrierer og ressourcer for en sundere adfærd identificeres, og design af initiativerne bør afspejle disse. Andre konsekvenser af øget sårbarhed kan som omtalt i starten af artiklen være vanskeligheder ved at indgå i møder med sundhedsvæsenet med konsekvenser for både borgernes udbytte af dette møde og for de sundhedsprofessionelles oplevelser af mødet. Også andre grupper i samfundet kan have særlige behov således vil mange af de ovenfor omtalte forhold i nogen udstrækning gøre sig gældende også for etniske danskere, der er socialt udsatte (16). I det følgende vil vi mere specifikt beskrive forhold inden for kostområdet. Etniske minoriteters oplevelser i forhold til kost og kostændringer Formålet med ovenstående interview- S I D E M Ø D E T M E D E T N I S K E M I N O R I T E T E R H V O R D A N K A N V I G Ø R E D E T B E D R E 7 lang række andre faktorer, der varierer levekår, det enkelte individ eller den kon- undersøgelse var blandt andet at afdække

8 ARTIKEL muligheder og barrierer for etniske mino- grund. Mange af interviewpersonerne var riteters brug af kostinterventioner, herunder primært undervisning om kost i teori og praksis (15). Etniske minoriteters kostvaner og holdninger til sund kost er meget mangelfuldt syge (særligt diabetes) og var i øvrigt marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Metodemæssigt benyttede vi enkelt- og gruppeinterviews, og vi måtte i mange af interviewene gøre brug af tolk. Forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring. Kan downloades på mme_etn/sufremme_etn.pdf Ofte er der blandt sundhedsprofessionelle en opfattelse af, at etniske minoriteter har mere usunde kostvaner og er mindre motiverede for kostændringer. Vi fandt i vores undersøgelse mange tegn på det modsatte men det skal her naturligvis Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed - planlægning af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper. Kan downloades på rgerret.pdf understreges, at en del af interviewpersonerne havde været i kontakt med sund- grønt skulle være økologisk for at være hedsvæsnet i relation til fx diabetes eller rigtigt sundt. Ligeledes berettede flere hjertekarsygdom og dermed også deres om, at tilberedning var vigtig for sunde undersøgt i Danmark, og interviewunder- kostadfærd. Mange opfattede sund kost kostvaner. Vi fandt en tydelig relation mel- S I D E M Ø D E T M E D E T N I S K E M I N O R I T E T E R H V O R D A N K A N V I G Ø R E D E T B E D R E 8 søgelsen blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune skulle danne baggrund for indretningen af mere målrettede indsatser rettet mod denne gruppe. Undersøgelsen blev foretaget blandt mænd og kvinder med pakistansk, somalisk eller tyrkisk baggrund bosiddende i to boligområder i København, hvor der bor mange med etnisk minoritetsbag- Hvem er vi? Artiklen er udarbejdet, da vi begge var forskningsassistenter på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Her udarbejdede vi bl.a. interviewundersøgelsen, som er nævnt i artiklen, for Folkesundhed København. Vi er begge kandidater i Folkesundhedsvidenskab uddannet fra Københavns Universitet i foråret Vi har arbejdet med etniske minoriteter og sundhed i mange forskellige sammenhænge, herunder i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme samt patientmøder. Udover vores skriftlige formidling (se liste over udvalgte rapporter i denne boks) holder vi oplæg for sundhedsprofessionelle og etniske minoriteter. I forbindelse med Diætistdagen d. 20. september 2006 holdt vi oplæg om kulturmødet. Dias fra som vigtigt både for at undgå sygdom og for at fremme generel trivsel. Adspurgt om, hvad der så udgør sund kost, talte mange af interviewpersonerne om, at frugt, grønt og fisk var sundt, mens fedt og sukker blev opfattet som usundt. Ifølge interviewpersonerne betød portionsstørrelser også noget for, om ens kostvaner var sunde. Flere talte også om, at frugt og dette oplæg kan ses her på Links til udvalgte rapporter: Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions- og kostinterventioner en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune. Kan downloades på www2.kk.dk/folkesundhed/cfg.nsf/files/etniske,%20int erviewundersøgelse.pdf/$file/etniske,% 20interviewundersøgelse.pdf Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions- og kostinterventioner en litteraturgennemgang. Kan downloades på www2.kk.dk/folkesundhed/cfg.nsf/files lem interviewpersonernes fortællinger og de nationale kostråd, og mange var motiverede for at ændre kostvaner. En ældre somalisk kvinde fortalte om hendes succes med at ændre kostvaner: Det eneste, jeg spiser, det er rugbrød [ ]. Og grøntsager og frugter og sådan noget (interview med somalisk kvinde, diabetiker). /Etniske,%20litteraturgennemgang.pdf /$file/etniske,%20litteraturgennemgang.pdf Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici - betydningen af etnicitet og migration. Kan downloades på niske%20minoriteter/niels/etnisk_ _endelig_rapport.pdf

9 Men flere talte om, at viden om sund kost ikke altid er nok til at ændre usunde vaner. Særligt oplevedes manglende psykisk, socialt og økonomisk overskud som en hindring for at spise sundere. Og interviewpersonerne pegede på en række forhold, der kunne gøre det nemmere at spise sundt. Fx hvis sund mad ikke var så dyrt, hvis ens sociale netværk støtter op om kostændringerne, hvis arbejdet med kostændringer suppleres med at arbejde med motionsvaner, og hvis man supplerer viden om sund kost med praktiske øvelser (gerne med udgangspunkt i egne kostvaner). tid som følge af sprogbarrieren og forskelle i forventninger er væsentligt for at skabe muligheder for et bedre møde. Mens interviewpersonerne efterspurgte en kombination af teoretisk og praktisk indlæring, mente diætisterne, at teoretisk indlæring var væsentligst, og undervisning i kostpraksis har begrænset effekt. Nogle efterspurgte viden om etniske minoriteters levekår og kostvaner andre mente, at det ikke er nødvendigt, da man altid tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle forhold. Tag udgangspunkt i de individuelle kostvaner Tag hensyn til økonomiske barrierer og psykosociale forhold, fx via spørgsmål som Hvordan tror du mulighederne er for at gennemføre de ændringer, vi har talt om? Hvad kan forhindre dig i at foretage ændringerne? Hvad kan hjælpe dig med at foretage ændringerne? Brug letlæseligt materiale, gerne med illustrationer Kombiner gerne teori med praksis i det omfang det er muligt Afslutningsvis vil vi opstille en række gode råd, der kan gøre mødet med etniske minoriteter mere tilfredsstillende for begge parter. Hvad kan diætister gøre for at opnå et bedre møde med etniske minoriteter Nogle diætisters erfaringer I forbindelse med vores interviewundersøgelse talte vi med nogle diætister med tilknytning til Motion og Kost på Recept. Vi bad dem vurdere, hvad der kunne gøre mødet bedre. Diætisterne fortalte, at bedre adgang til professionelle tolke og mere Litteraturliste 1. Sundhedsforvaltningen. Københavnernes sundhed Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske københavnere. København: Københavns Kommune, Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter - sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et registerstudie. København: Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratet. Maden hos indvandrere og flygtninge i Danmark. Fødevare Rapport 2002:7 ed Vibe-Petersen J. Diabetes blandt etniske minoriteter. København: Sundhedsstyrelsen, Jenum AK, Holme I, Graff-Iversen S et al. Ethnicity and sex are strong determinants of diabetes in an urban Western society: implications for prevention. Diabetologia 2005;48: Kumar BN, Meyer HE, Wandel M et al. Ethnic differences in obesity among immigrants from developing countries, in Oslo, Norway. Gode råd til mødet med etniske minoriteter Anerkend individuelle forskelle husk, at alle pakistanere ikke har samme adfærd og barrierer for ændringer Vær mere eksplicit i kommunikationen Brug professionelle tolke ved behov Int J Obes 2006;30: Gadd M, Sundquist J, Johansson SE et al. Do immigrants have an increased prevalence of unhealthy behaviours and risk factors for coronary heart disease? Eur J Cardiovascular Prevention and Rehabilitation 2005;12: Landman J, Cruickshank JK. A review of ethnicity, health and nutrition-related diseases in relation to migration in the United Kingdom. Public Health Nutr 2001;4: Kristiansen M, Mygind Nielsen A. Komplekse møder. Hospitalspersonalets oplevelser af mødet med etniske minoritetspatienter på en børneafdeling. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Michaelsen JJ, Krasnik A, Nielsen AS et al. Health professionals' knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scand J Public Health 2004;32: Dahl KM. Etniske minoriteter i tal. Forskningsafdelingen for børn, integration og ligestilling, Socialforskningsinstituttet, Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A et al. Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici - betydningen af etnicitet og migration. København: Sundhedsstyrelsen, Kristiansen M, Mygind A, Krasnik A. Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions- og kostinterventioner en litteraturgennemgang. Folkesundhed København, Københavns Kommune og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Sundhedsstyrelsen. Borgerrettet forebyggelse i kommunen - rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. København: Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A. Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions- og kostinterventioner en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune. København: Folkesundhed København, Kristiansen M, Munch-Petersen M, Diderichsen F et al. Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed - planlægning af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper. København: Sundhedsstyrelsen, S I D E M Ø D E T M E D E T N I S K E M I N O R I T E T E R H V O R D A N K A N V I G Ø R E D E T B E D R E 9

10 ARTIKEL Af Bente Leed, Økonoma, madhistoriker, cand. mag., free lance Mad og etniske minoriteter S I D E M A D O G E T N I S K E M I N O R I T E T E R 10 I takt med at der er kommet flere etniske minoriteter til Danmark er behovet for offentlig måltidsservice til denne meget forskellige gruppe blevet en realitet. De etniske minoriteter udgør ikke en homogen gruppe, derfor er det væsentligt, at have tilstrækkelig viden om disse gruppers forskellige madkultur. Der skal kunne tilbydes mad og drikke, som kan tilgodese borgere med anden etnisk baggrund end dansk, såvel madkulturelt som med passende energi- og næringsstoffer. Bente Leed Pleje af etniske minoriteter Det betyder, at serviceomfanget er blevet udvidet for køkkener og pleje. De skal levere en ydelse, som vil være ukendt for langt de fleste. Det drejer sig om relevante madtilbud, madbestillinger, servering og ikke mindst opfølgning på den enkeltes ernæringsstatus. Det tjener dog ikke noget formål at omdanne menuplanen til mere orientalske sanseoplevelser. Det afgørende er at hæfte sig ved det, som er væsentligt for den enkeltes madkultur. Mange etniske minoriteter har levet i Danmark i en årrække og er derfor ikke fremmede overfor dansk madkultur. Manglende integration er utvivlsomt medvirkende til, at de ældre indvandrere søger tryghed i den oprindelige kultur, og selv om de fleste af disse ældre har levet i Danmark i mange år og derfor ikke er ukendt med dansk madkultur, har de bibeholdt træk af deres egen madkultur, som det er afgørende ikke at miste. De færreste ældre håber, at de en dag får behov for at flytte på plejehjem eller anden plejehjemslignede bolig mv. Dette gælder i høj grad også for ældre indvandrere. De er opvokset i en kultur, hvor det er naturligt, at familien tager sig af de ældre, når de ikke længere kan klare sig selv. De ønsker og håber, at familien vil tage sig af dem, men er også bevidste og usikre på, hvordan deres alderdom egentlig vil blive, hvis de får behov for hjælp. De oplever, at der sker et opbrud i de traditionelle familie- og kønsrollemønstre, og at det ikke er sikkert, at familien kan træde til, hvis de får plejemæssige behov. De ældre, der flytter på plejehjem eller på anden måde modtager serviceydelser fra det offentlige, er bange for at føle sig isolerede og fremmede, da deres danskkundskaber for denne aldersgruppe er begrænsede, muligvis taler og forstår de slet ikke dansk. De har ligeledes svært ved at forestille sig, at blive passet af fremmede og føler det vanskeligt at skulle leve med fx fremmede madvaner og skikke. Hvordan kan opgaven gribes an En mulig indgang til opgaven for køkken og pleje kunne være inspiration og fleksibilitet. Det vil være ressourcekrævende i begyndelsen. Væsentlig er at fastholde, at det kun drejer sig om enkelte basisfødevarer, som er afgørende for den enkelte. Det handler om et hurtigt og nyttigt redskab i forbindelse med valg af mad og drikke. Det kan i praksis løses ved forskellige kommunikationsmodeller som fx en billedtolk. Spørgsmålet er ikke alene om, hvad der serveres på tallerkenen, men også som det er tilfældet med den velkendte danske gruppe, hvordan og i hvilke sociale sammenhænge maden tilbydes. Endelig er der spørgsmålet om den enkelte indvandrers fornødne tillid til at den mad og drikke, der tilbydes, er i overensstemmelse med de regler, som deres religion foreskriver. Det vil kræve en tæt kon-

11 takt og stor tålmodighed, at gøre en troende muslim helt tryg vedrørende mad og drikke. For at give den enkelte en god start, kræver det de rette redskaber for køkken og pleje. Usikkerhed og misforståelser skal minimeres fra begyndelsen. Det vil kræve nytænkning på flere niveauer, og det vil give plejen og køkkenet langt mere nuancerede rutiner i dagligdagen. Madkulturen er væsentlig for fastholdelse af den enkeltes identitet og livsglæde, som er grundlæggende for alle mennesker. Derfor er det vigtigt, at dele af madkulturen kan genkendes i de daglige måltider. Der gælder det samme for alle uanset madkultur. Hvis den enkelte ingen lyst har til den mad og drikke, der bliver serveret, så bliver den ikke spist eller drukket. En alvorlig følge kan nemt blive, at der vil opstå alvorlige ernæringsproblemer. Den mad vi spiser er dybt forankret i social identitet og kultur. Mad sættes gerne i forbindelse med sundhed, men ofte på forskellige måder i forskellige kulturer. Det kan give anledning til misforståelser og problemer omkring, hvad der er sundt og rigtigt at spise. Omkring sundheds- og sygdomsopfattelsers indflydelse på madvaner anbefales at læse: Fødevaredirektoratet: Maden hos indvandrere og flygtninge i Danmark 2002 (kap. 4). Madtraditioner Undersøgelser fra bl.a. Sverige blandt indvandrere og flygtninge viser, at det er den stivelsesholdige basismad, der sidst gives afkald på. Dvs. at brød, ris, bulgur, cous cous, majs, søde kartofler, m.fl. er vigtige at servere efter traditionerne. Basismaden kan tilberedes med fx olie, fed yoghurt eller kokosmælk, således at portionsstørrelsen kan minimeres ved manglende appetit. Der findes mange kogebøger og man kan spørge den enkelte bruger, hvis det er muligt. Tilberedningen er ofte enkel, det nye for det danske køkken vil være brugen af krydderurter og krydderier. Duft, syn og smag er af afgørende betydning for lysten til at spise og her spiller krydderurter og krydderierne en afgørende rolle. Det er velkendt for de fleste danskere, at ved udenlandsrejser/ophold i en længere periode, vil man ofte længes efter fx dansk rugbrød, dansk hakkebøf med bløde løg, brun sovs, kartofler og asier. Det er ens for alle, den madkultur som er den oprindelige, kan ikke glemmes og vil dukke op muligvis især for svage ældre, når der ikke er så meget andet at være optaget af. Indvandrere og flygtninge medbringer deres madkultur til Danmark. I de senere år har mange danskere rejst og bragt store dele af Mellemøstens madkultur til Danmark. Det har medført, at der i dag findes indvandrerbutikker i de fleste byer i Danmark, ligesom der findes restauranter og gadekøkkener med mad fra disse kulturer. Det har ligeledes givet sig udtryk i en livlig udgivelse af kogebøger. Viden om disse madkulturer og fødevarer til brug ved planlægning, fremstilling og servering af forskellige madkulturers daglige mad og drikke er således til rådighed i rigt mål. S I D E M A D O G E T N I S K E M I N O R I T E T E R 11

12 ARTIKEL Dansk menu Parkistansk menu Ældrepleje af etniske minoriteter Inden for ældreområdet bør det være muligt at søge at tilpasse ældreplejens tilbud, så de i langt højere grad end det er tilfældet i dag, også ville kunne imødekomme de ældre indvandreres behov. Dette kunne bl.a. gøres ved at etablere særlige etniske enheder på de eksisterende plejehjem, hvor der er mulighed for at samle ældre med samme sprog og kulturelle baggrund i mindre grupper, hvor der er ansat tosprogede plejemedarbejdere og hvor særlige ønsker omkring kost, ceremonier, helligdage, festligheder samt andre særlige religiøse/kulturelle hensyn søges imødekommet. Den ældre indvandrer, der flytter ind på et dansk plejehjem blandt danske ældre, vil sandsynligvis - på den ene eller den anden måde/i større eller mindre grad - skille sig ud fra de øvrige beboere. Det kan være pga. påklædningen, sproget, andre skikke og traditioner og/eller en anden madkultur. Er det familien, der kommer med forplejningen, vil den ældre på den ene side føle sig tryg ved at få de kendte (og tilladte) madretter, men på den anden side vil risikoen for at den ældre vil føle sig udenfor det sociale samvær med de øvrige beboere under måltidet være stor. Det vil være en stor opgave at løse for plejen. Madmodel Dansk madkultur er siden 1960 erne blevet inspireret af Mellemøsten og middelhavslandenes madkultur. Pizza, pasta, bulgur, hvidt madbrød, forskellige frugter og olivenolie, græsk yoghurt og meget mere indgår i mange danskeres daglige valg af Middelhavsdiæt S I D E M A D O G E T N I S K E M I N O R I T E T E R 12 Daglig basis mad: Brød, pasta, ris, couc cous, polenta Andre korn og gryn samt kartofler Bælgfrugter, grønsager og frugt Olivenolie Ost og yoghurt Vin Ugentligt indgår: Fisk Kylling Æg Søde sager: Is, kager o.lign. Månedligt - få gange: Kød

13 Solamisk menu Tyrkisk menu mad og måltider. Det betyder, at de offentlige storkøkkener ikke står fremmede overfor at skulle tage andre dele af forskellige madkulturer ind og ikke mindst som professionelle madaktører kunne tilbyde de potentielle brugere et genkendeligt måltid eller dele deraf. Dansk madkultur er derved i høj grad blevet inspireret af international mad og drikke. Denne madkultur skal nu udvikles og serveres i storkøkkener, hvor de skal indgå i den daglige pleje af ældre etniske minoriteter på plejehjem, i hjemmepleje m.m. Middelhavsdiæten er et slående eksempel på, hvordan en fremmed madkultur kan blive et redskab for ernæringsvidenskaben. Folk, som lever på denne kost, menes at være mindre udsatte for at få fx hjerte- og karsygdomme, og derfor anbefales Middelhavskosten som en model til forebyggelseskost for danskerne. Dansk normalkost, som er en forebyggelseskost, diabeteskost, hjertevenlig kost, kost mod kræft og fiberrigkost er alle kostformer som passer fint ind i en veltilrettelagt Middelhavsdiæt. Middelhavsdiæten er kendetegnet ved et stort indhold af basismad herunder frugt og grønt, hvor madfedt- olie - samt animalsk protein fra kød er langt mindre end i de danske madvaner (Fødevaredirektoratet, Hjerteforeningen mfl.). Vegetar Menu er en anden inspirationskilde og den er meget udbredt i Mellemøsten, den har mange lighedstræk med Middelhavsdiæten. Vegetar Menu er forholdsvis sjælden i Danmark, men i de store kostundersøgelser kan iagttages en lille stigning. Den varegruppe som er mest interessant, og den mindst anvendte i danskernes valg, er bælgfrugtgruppen. Den er meget omfattende og giver et utal af muligheder i madlavningen. Endelig er det jordens billigste proteiner, dvs. med tilskud af mælkeprodukter og æg er det en kost, som kan tilrettelægges både kulinarisk og ernæringsmæssigt i top. Mere konkrete løsningsforslag findes i: Bente Leed: Mad, livsglæde og integration for ældre indvandrere. Erhvervsskolernes Forlag Sidegevinst Ansvars- og arbejdsopgaver vedrørende måltidsservice til medborgere af etniske minoriteter er en opgave, hvor der vil være en del nyt at sætte sig ind i og tage hensyn til. Det er kun erfaringen og samspillet med de involverede parter, som kan vise den brugbare vej. Det handler i høj grad om, at møde mennesker hvor de er. Det er et udfordrende og spændende arbejde, hvor lyst og interesse for at arbejde med mennesker er afgørende. Arbejdet med etniske minoriteter giver ikke mindst anledning til at sætte fokus på sin egen kulturelle identitet. Ved åbenhed og opmærksomhed, kan indsigten om andre kulturer og deres traditioner udvide bevidstheden om ens egen. Og det må siges at være en værdifuld sidegevinst S I D E M A D O G E T N I S K E M I N O R I T E T E R 13

14 Fresubin protein energy DRINK Velsmagende og en god løsning på dine patienters ernæringsbehov Højt indhold af protein og energi - 10 g protein pr. 100 ml kcal pr. 100 ml Velegnet til mange forskellige patientgrupper Let at håndtere Drikkeklar Miljøvenlig emballage Tre velsmagende varianter: - Chokolade - Vanille - Skovjordbær Fresenius Kabi tilbyder gratis smagsprøver sendt direkte til dine patienter For yderligere information, kontakt: Fresenius Kabi Islands Brygge København S Telefon Telefax

15 ARTIKEL Af Stina Lou, Antropolog, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Hvordan siger man varedeklaration på farsi Med en tolk er det muligt bedre at tackle de sproglige barrierer, som diætister ind imellem støder på i deres arbejde med etniske minoritetspatienter. Her præsenteres nogle af de udfordringer, man skal være opmærksom på, når man anvender tolk. Tolkningens vilkår og betydning er et udviklingsprojekt under Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, i samarbejde med Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hensigten med projektet er at skabe et solidt fundament for en videreudvikling af den tolkede samtale. Stina Lou Blandt de etniske minoriteter, der lever i Danmark, er der en gruppe der enten slet ikke eller kun i meget begrænset omfang taler dansk. Denne sproglige barriere stiller patienten over for nogle særlige problemer i mødet med sundhedsvæsenet og udgør samtidig en særlig udfordring for diætister og andre sundhedsprofessionelle i forhold til kommunikationen med disse patienter. Ofte er det nødvendigt at tilkalde en tolk. Tolkning er tidskrævende At tilkalde en tolk gør kommunikationen mulig, men samtidig opstår der en række andre problemstillinger, som det er nødvendigt at diætisten er opmærksom på. For det første siger det næsten sig selv, at en samtale tager længere tid, når den skal formidles gennem en tredjeperson. Diætisten kan derfor - hvis det er muligt - forsøge at tilrettelægge en længere kon- Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man indstille sig på, at det sandsynligvis er umuligt at nå alle de emner, som man normalt kommer omkring i en samtale og man må derfor prioritere de vigtigste emner. Korte sætninger Tolket kommunikation har også en bestemt form, som sætter nogle begrænsninger. For at gøre det lettere for tolken at tolke og for at minimere risikoen for misforståelser, er man nødt til at tale i korte sætninger og holde sig til et enkelt emne. Fordelen herved er, at de enkelte budskaber træder mere tydeligt frem. Ulempen er, at diætistens mulighed for at få en nuanceret og udtømmende forståelse af patientens egne erfaringer, forståelser og ressourcer reduceres, når man er nødt til at holde dialogen så enkel og entydig som muligt. Det betyder dog ikke, at man blot skal acceptere disse begrænsninger, men at man må forsøge at finde den personlige kontakt til patienten gennem andre kanaler end den sproglige eksempelvis gennem øjenkontakt og kropssprog. Der er indsamlet viden gennem et litteraturstudie, et spørgeskema til ansatte i sundhedsvæsenet, kvalitative interviews og deltagerobservation i almen praksis. Undersøgelsens samlede resultater sammenfattes i en rapport, der forventes offentliggjort i maj/april. Læs mere om projektet på eller kontakt projektkoordinator Stina Lou på tlf.: eller på E- mail: Diætisten skaber rammen Når tolk og patient ankommer, er det diætisten, der skal skabe rammerne for samtalen. Da tolken reelt er den eneste, der ved, hvad der bliver sagt i mødet mellem diætist og pati- S I D E H V O R D A N S I G E R M A N V A R E D E K L A R A T I O N P Å F A R S I 15 sultation til den tolkekrævende patient.

16 ARTIKEL vendigt at uddybe, for at tolken kan over- LAK/HK har udgivet en række foldere om tolkeanvendelse, som kan downloades gratis på sætte dem korrekt, og for at de giver mening for patienten. Hvad mener diætisten fx med salat og hvordan forklarer man kulhydrater? Nogle gange vil tolken Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, er engagerede i en række andre projekter som vedrører etniske minoriteters sundhed: ent, er der en fare for, at tolken bliver centrum i samtalen. Derfor er det vigtigt, at diætisten fra starten tager ansvaret for samtalen. Efter at have hilst på tolk og spørge diætisten først, men andre gange vil tolken i kraft af sin erfaring selv tage initiativ til at give patienten en uddybende forklaring af diætistens information. I denne situation er det vigtigt, at tolken informerer diætisten om, at han nu uddyber Form, frugt og fart er et kursusforløb for familier med overvægtige børn (0. 4. klasse). Tilbuddet er etableret og drives i samarbejde med Århus Kommune, børn- og ungelægerne og sundhedsplejen. patient kan man eksempelvis understrege tolkens tavshedspligt og i øvrigt pointere eller forklarer et begreb for patienten, så du hele tiden kan bevare overblikket over Type 2 Diabetes er et samarbejde med Aarhus Universitet om udvikling og evaluering af et differentieret undervisningstilbud til diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Forandringsagenter er et kursustil- vigtigheden af, at tolken oversætter alt det, der bliver sagt. Det er heller ikke sik- hvilke informationer, der udveksles i den tolkede samtale. En anden mulighed er, at bud for etniske minoritetskvinder i forebyggelse og sundhedsfremme kert, at patienten er erfaren tolkebruger, så måske er der behov for kort at forklare diætisten gennem tolken spørger patienten, hvad hun forstår ved salat og på den Læs mere om projekterne på patienten, at hun skal tale i korte sætnin- måde tager udgangspunkt i patientens for- ger, give tolken god tid til at oversætte og ståelse. S I D E H V O R D A N S I G E R M A N V A R E D E K L A R A T I O N P Å F A R S I 16 i øvrigt spørge diætisten og ikke tolken hvis der er noget, hun er i tvivl om. Tolkning kan kræve forklaring Tolken er professionel tolk ikke diætist. Der kan derfor være ord, som det er nød- Er patienten med Det trænede øre, som diætisten har udviklet i forhold til kommunikation om kost og sundhed, går delvist tabt, når patientens fortællinger og forklaringer skal igennem en tolk. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om patienten er med. Har patienten forstået budskabet, og er hun motiveret af diætistens vejledning? Diætisten kan selvfølgelig spørge patienten direkte, men kan også samtidig bruge den erfaring og fingerspidsfornemmelse som også bruges i vejledningen af etnisk danske patienter. Nysgerrighed baner vejen Ovenstående giver en rettesnor for, hvad man bør være opmærksom på, når man står foran en tolket samtale, men der er selvfølgelig ingen egentlig opskrift på den perfekte, tolkede samtale. Hvis man ikke har rutine i at anvende tolk, kan det opleves som en meget omstændelig måde at kommunikere på, men hvis man bevarer nysgerrigheden, er der også meget at lære. Man kunne jo eksempelvis bruge en tolket samtale som lejlighed til at finde ud af, hvordan man siger varedeklaration på farsi

17 ARTIKEL Af Dorthe Wiuf Nielsen, Klinisk Diætist, Pædiatrisk Ernæringsenhed, Rigshospitalet, Region Hovedstaden Ernæringsmæssige udfordringer - for den kliniske diætist i mødet med børn og familier med anden etnisk baggrund end dansk Som hospitalsdiætist, på Rigshospitalet i København, er det en naturlig del af hverdagen, at møde mange forskellige etniske patientgrupper. Dette er som følge af, at Rigshospitalet fungerer som landshospital i mange sygdomssammenhænge, og ydermere har Rigshospitalet en særlig forpligtelse over for syge børn og voksne fra Færøerne og Grønland. efteråret 2005 var jeg med til at uddanne de første sundhedsformidlere på 2. sprog også kaldet de første etniske sundhedsformidlere i Københavns Kommune. Tanken med sundhedsformidlerne på 2. sprog er, at de skal fungere som bindeled mellem de forskellige etniske målgrupper og de sundhedsprofessionelle. tes, og vi kan se, at de har insulinresistens, øget behåring m.m. Det kan også være piger, der kommer som følge af for sen pubertet, og der viser sig at have anorexia nervosa, som kan være svært at se bag flere lag tøj og tørklæde. Jeg tænker mig, at godt 1 /2-delen af mine henvis- Dorthe Wiuf Nielsen ninger vedrører børn med anden etnisk baggrund end dansk. Min erfaring Visse sygdomme, som jeg arbejder med, Internationalt miljø Idet jeg selv er bosiddende på Nørrebro i København og færdes i et internationalt som medfødte misdannelser og sjældne miljø, har det min særlige interesse at handicap og syndromer, kan også ses hyppigere hos familier med anden etnisk baggrund end dansk som følge af tættere familierelationer. Børnene kan være i dårlig trivsel, have dårlig vækst, rachitis, vitamin D mangel og jernmangel, som det fx lettere kan ses hos veganere. Rigshospitalet fungerer endvidere som lokalt optageområde for befolkningen på Nørrebro i København, et område hvor der bor mange forskellige etniske grupper og minoriteter. Fra det lokale optageområde ser jeg fx flere overvægtige børn og deres familier. Børnene bliver også udredt endokrinolo- arbejde med disse patientgrupper, som jeg synes, der er mange interessante og spændende udfordringer ved. Dette skal også ses i sammenhæng med, at jeg for nogle år tilbage i en periode fungerede som frivillig i Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg var meget tæt på forskellige etniske grupper. Her hjalp jeg flygtninge bl.a. med det danske sprog og den danske kultur, samtidig med at jeg også lærte meget af deres kultur. Etniske sundhedsformidlere Jeg har deltaget i Adoption og Samfund s behandlerkonference i 2003 med et oplæg om ernæringsmæssige problemstillinger De etniske sundhedsformidlere kan møde de etniske målgrupper i fx boligforeninger, kvindeværksteder, mandegrupper etc. Og kan måske have en lettere og mere direkte kontakt til indvandrerne. Nogle af emnerne, som de blev undervist i, var sund mad og ernæring, herunder med fokus på at forebygge visse sygdomme, der oftere rammer indvandrere som type 2 diabetes og vitamin D mangel. Der blev ydermere også undervist i sund kost med fokus på måltidsmønster og måltidssammensætning, fedtkvalitet, kostfibre, S I D E E R N Æ R I N G S M Æ S S I G E U D F O R D R I N G E R 17 gisk, idet der ofte ses disposition til diabe- hos udenlandsk adopterede børn, og i vitamin D og kalk samt jern. Endvidere

18 ARTIKEL ud med smør, de friske tomater med tomatketchup, og der indgår mere fastfood og sodavand i kosten. Mange foretager måske disse ændringer i den tro, at når der er så rigeligt et tilbud med disse madvarer, så kan det kun være sundt. Individuel hensyntagen Når man arbejder med syge børn og familier fra forskellige kulturer, er det ikke var der undervisning i fysisk aktivitet, tandhygiejne, rygestop, prævention m.m. På kurset arbejdede de etniske sund- Madkulturer og kostvaner i forskellige lande Mange indvandreres kost er i udgangs- mindst nødvendigt, at man sikrer sig en individuel hensyntagen i forhold til familiernes kultur, overbevisning og sygdomsopfattelse. Dette er også særligt vigtigt, hedsformidlere også med deres egne punktet ofte sundere end den danske gen- når der er tale om en særlig udsat gruppe, kostvaner og prøvede at vurdere, om det nemsnitskost. Mange indvandrere er fx som børn er. Dette er vigtigt med henblik var en typisk kost fra deres eget hjem- glade ved og spiser grønt, frugt, fisk, nød- på, om den enkelte opnår tolerance og land, og hvordan de ville vurdere deres der og anvender vegetabilsk fedtstof. accept af evt. madændringer. kostindtag i forhold til de sunde kostprincipper. De skulle komme med forslag til, Ser vi på Middelhavskosten, som vi fx Man kan se, at såvel familiernes kultur, hvordan de evt. kunne gøre deres kost kender den fra Grækenland, Italien og overbevisning og/eller religion spiller ind, anderledes og evt. sundere. Mange af de Spanien, så karakteriserer vi jo netop den- ligesom vane og opdragelse har betyd- etniske sundhedsformidlere havde i for- ne som sund og helsefremmende. I ning. Forskellige etniske minoriteters vejen en sundhedsuddannelse, som fx jor- Middelhavskosten er der et øget indtag af sundheds- og sygdomsopfattelse kan også demor, ernærings- og husholdningsøko- frugt, grønt, brød og cerealier, nødder og være meget forskellig afhængig af, hvil- nom, tandklinikassistent m.v. fisk, og et nedsat indtag af kød og mælk. ken kulturel baggrund, de repræsenterer. Det er også vigtigt at forholde sig til særligt udsatte grupper. Dette skal ses i forhold til, at individuelle hensyn kan være nødvendige som følge af forskellig alder, aktuel situation og sygdom, ligesom S I D E E R N Æ R I N G S M Æ S S I G E U D F O R D R I N G E R 18 Det resulterede i, at jeg på vegne af Foreningen af Kliniske Diætister sammen med Sundhedsstyrelsen var medarrangør af en temadag i efteråret 2006 om ernæringsmæssige udfordringer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk for kliniske diætister. Der er et uændret fedtindtag, men reduceret indtag af mættet fedt og øget indtag af enkeltumættet fedt og dermed en øget ratio af MUFA/SFA, og der er fokus på et evt. øget indtag af alkohol. Ved migration sker der desværre ofte en ændring af kostvanerne til noget, der er knap så sundt. Det ses fx, at flere befolk- af hensyn til evt. madpræferencer og madaversioner, som kan være forskellige. Kultur, overbevisning og religion Afhængig af hvilken kultur, overbevisning og religion, man besidder, kan der være nogle kulturelt betingede spise- og fasteforskrifter og regler, som man skal følge. Det ses fx ved Jødedom, som vi kender det ved Kosher kosten, ved Kristendom, inden for visse grene af Kristendommen, ved Islam, fx fasteperioden Ramadanen og den efterfølgende højtidelighed Eid, ved Buddhisme og Hinduisme. ningsgrupper skifter den vegetabilske olie

19 Sundheds- og sygdomsopfattelse De ernæringsmæssige problemstillinger som vitamin D mangel medførende rachi- Den mad, man vælger at spise, er dybt ved de særligt udsatte grupper er mange. tis hos børnene og osteomalaci hos voks- forankret i social identitet og kultur. Mad Gravide og ammende skal have dækket et ne og knogleskørhed, luftvejssygdomme, sættes i forbindelse med sundhed, men større energi- og næringsbehov. Børnene dårlig trivsel og manglende vækst, jern- sundheds- og sygdomsopfattelse kan dog har et større energibehov pr. kg krops- mangel, forstoppelse, dårlig tandstatus og være meget forskellig i forskellige kultu- vægt og varierende behov for vitaminer, caries og lactoseintolerance fra 3-4 års rer. Det ses, at opfattelsen også kan være mineraler og sporstoffer. alderen. dynamisk over tid. Man taler fx om det Næringsstofanbefalingerne skal dække Ændringer i kostvaner ved migration kan naturalistiske system, herunder optimal vækst og skal forebygge visse medføre øget risiko for udvikling af visse kold/varm princippet - at der til visse situ- sygdomme og sundhedsproblemer, der af de ovenfor nævnte sygdomme og sund- ofte rammer indvandrerbørn. Ældre kan hedsproblemer, der er relateret til livsstil. være småtspisende og have dårligere tænder. Syge kan være mere følsomme over for kostsammensætningen og mere afhængige af at spise sundt, regelmæssigt Fødevaregrupper af betydning for identiteten Undersøgelser har vist (1), at basisfødeva- og tilstrækkeligt afhængig af appetit, og rer har den centrale betydning i ens kost- hvilken sygdom og situation, de måtte valg og spisevaner, at kompletterende have. Når det gælder kosten til veganere fødevarer er sekundære, mens tillægsfø- og vegetarer, stilles der også større krav devarer er tertiære. til kostsammensætningen. Basisfødevarer er fx: Sygdomme og sundhedsproblemer Udover de regulære sygdomme, som jeg Hovedbasisfødevarer: kartofler ris brød møder i mit arbejde, og som jeg skildrede hvede indledningsvist, kan følgende sygdomme rug og sundhedsproblemer, og som er relate- pasta ationer/sygdomme kan behøves en føde- ret til kost, levevaner og fysisk aktivitet Kompletterende fødevarer vare, der virker kold/varm, og det perso- også ses hos børn og familier med anden kød/fisk/æg nalistiske system, herunder om udefra etnisk baggrund end dansk. Det gælder mælkeprodukter kommende kræfter, der kan spille ind på overvægt og fedme, type 2 diabetes, hjer- grøntsager ens valg af madvarer. Særligt udsatte grupper Til de særligt udsatte grupper hører udover børn, også gravide og ammende, ældre, syge, fx personer med type 2 diabetes, veganere og vegetarer, fastende og i princippet alle, herunder fx også personer med mørk hud, der går tildækket med tørklæde m.v. Det er kendt, at det ved immigration ofte kan være vigtigt at bekræfte sine værdier og normer. Dette træder ydermere tydeligere frem, når man er syg, og hvor det kan være vigtigt at spise det, man er vant til og tror, er godt og sundt, idet man kan være tekarsygdomme, muskel- og skeletlidelser bælgplanter Tillægsfødevarer, der er tertiære, og som dermed ofte ændres ved migration som det første, og som er af mindre betydning for identiteten, er således: fedtstoffer krydderier og krydderurter slik kager og desserter nødder og frø frugt drikkevarer Kostvejledning ved klinisk diætist I arbejdet med kostvejledning som klinisk S I D E E R N Æ R I N G S M Æ S S I G E U D F O R D R I N G E R 19 meget mere sårbar i en sådan situation. diætist oplever jeg, at det er vigtigt at

20 ARTIKEL linger, fx vedrørende vitamin D tilskud til ker. Det er også en vigtig opgave at fore- børn (og voksne) formentlig hele livet. bygge dårlig trivsel, manglende vækst, Hos børnefamilierne er nogle af de hyp- dårlig tandhygiejne m.v. pigste kostmæssige udfordringer en sen introduktion af overgangskost og anden varieret kost og langvarig flaskeernæring. Samtalen Som behandler oplever jeg, at det er vig- Børnene kan fx få sutteflaske mere end tigt at være lyttende og lade familierne det første leveår medførende et stort mæl- fortælle. Jeg tror, det er vigtigt, at man keindtag. Man kan se en høj sukkerindta- som behandler prøver at forstå, hvad der gelse fra fx søde drikke, kiks og kager, et er af betydning for børnene og familierne. stort indtag af fiberfattigt brød fra fx lyst sandwichbrød, et lavt jernindtag fx grun- Det er en god ting at bruge billeder, atrap- det stor mælkeindtagelse og/eller lille per og/eller rigtig mad. Det kan være kødmængde. Endvidere kan der ses lav svært at få en brugbar nedskreven kostre- fysisk aktivitet, idet børnene kan være gistrering, og dertil kan det være en god mere inden døre. idé at bede familierne tage billeder af bør- have fokus på hvilken mad, de etniske patienter spiser, madens sammensætning Anthropometriske målinger I konsultationen med børnene og familier- nenes mad i stedet. Det er ofte meget mere illustrativt og brugbart. Jeg tænker mig også, at det at vise oprigtig interesse og fordeling over dagen. Ligeledes at det ne er det vigtigt at måle og veje børnene og nysgerrighed på en positiv måde er er familierne selv, der fastsætter og karak- og forholde sig til vækstkurverne. Det er vigtig, ligesom nøgleord er at være tole- teriserer maden som værende hoved- vigtigt at forebygge overvægt og fedme rant og udvise respekt. og/eller mellemmåltider. Vejledningen ved brug af ISO BMI referencer, som hos Mestrer man disse egenskaber, så vil pati- bør udover det for sygdommen diætetisk voksne svarende til 25 og 30 kg/m 2. Det enterne være meget interesserede, og relevante også have fokus på følgende, er også vigtigt at forebygge type 2 diabe- såvel børn som familier være lydhøre. Jeg der kan have betydning for barnets sund- tes ved øget opmærksomhed på risikofak- møder familier, der er interesserede i hed i øvrigt så som drikkevarer, fedtkvali- torer som svær overvægt og fedme, type 2 viden og forståelse, og som er vigtige byg- tet, indtag af kostfibre, vitamin D og kalk, diabetes i familien og børn af pakistansk, gesten for familierne i det videre arbejde ophold i dagslys, vægtbærende fysisk indisk, arabisk eller afrikansk oprindelse. med adfærdsændring, når det gælder kost aktivitet, jern samt vitamin/mineraltilskud Børn med disse risikofaktorer bør scree- og motion i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefa- nes med urinstix eller evt. fasteblodsuk- S I D E E R N Æ R I N G S M Æ S S I G E U D F O R D R I N G E R 20 Reference 1. Kocktürk-Runefors, Sverige, 1995, Fødevaredirektoratet, Fødevarerapport 2002:7, Anvendt litteratur til undervisning m.m. 1. Sundhedsstyrelsen Indvandreres sundhed og sygelighed opgørelse af behandlingsrater. 2. Sundhedsstyrelsen Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark. 3. Sundhedsstyrelsen Diabetes blandt etniske minoriteter. 4. Fødevaredirektoratet: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Maden hos indvandrere og flygtninge i Danmark. Fødevarerapport 2002:7, Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen Billedmateriale til anskueliggørelse af madvalg type 2 diabetikere af anden etnisk baggrund kan stå overfor i hverdagen. 6. Sundhedsforvaltningen i Københavns Amt Bedre sundhed for borgere med indvandrerbaggrund. 7. Statens Ernæringsråd, Oslo. Vejleder for helsepersonell om Helse og kostrådgivning til innvandrere. 8. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Får du D-vitamin nok? For dig der har mørk hud eller går tildækket. 9. Sundhedsstyrelsen Sunde børn i et nyt land folder på diverse sprog. 10. Sundhedsstyrelsen. Mad, bevægelse og trivsel Et bedre liv med diabetes på dansk/urdu. Henvisninger til litteratur i øvrigt om emnet 1. Sundhedsstyrelsens nyhedsbrev. Sundnyt om etniske minoriteter. 2. Diabetesforeningen Diabetesmad kort fortalt på tyrkisk og arabisk. 3. Aventis Pharma A/S. Kost og diabetes, en vejledning for diabetikere af arabisk afstamning. 4. Leed, B. Mad, livsglæde og integration for ældre indvandrere. Erhvervsskolernes Forlag Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet. Alfabeta 2006.

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere