98 Nummer 15 marts Undersøgelsen af skrivning i niende klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "98 Nummer 15 marts 2014. Undersøgelsen af skrivning i niende klasse"

Transkript

1 krivekulturer i folkeskolens niende klasse Ellen Krogh, professor, yddansk Universitet Artiklen præsenterer en etnografisk undersøgelse af skrivning i tre niendeklasser forskellige steder i Danmark. Undersøgelsen udspringer af spørgsmålet om, hvad det betyder for skolen og for elevers skriveerfaringer, at vi i dag lever i et tekstsamfund, hvor der skrives mere end nogensinde før. Vigtige fund er, at skolens skriftlige praksis på godt og ondt reguleres af de skriftkulturer, der udvikler sig på skoler, i klasser og i fag, samt at der hersker en ustabil balance mellem skolens traditionelle skriftlighedsformer og fritidslivets kommunikationsformer. Aldrig før har skolesystemet skullet uddanne så mange til højt avanceret skrift- og tekstkyndighed. I dag er basale læse- og skrivefærdigheder ikke garanti for hverken videre uddannelse eller arbejde, men bare et nødvendigt trappetrin til det, der tæller. Men det er svært at vide, hvad der tæller. Er det beherskelse af akademiske genrer og diskurser, eller er det kompetence og synlighed i de digitale mediers kommunikationsformer? Eller begge dele? Og hvordan forholder skolen og andre tællende systemer sig til skriftlighedens kreative, eksperimenterende og oprørske potentialer? krivning og skriftlighed er mere udbredt, mere personligt og socialt betydningsfuldt, mere samfundsøkonomisk investeret, sværere at afgrænse og mindre stabil end nogensinde tidligere. I denne nye bølge af mass literacy overtager skrivning ifølge literacyforskeren Deborah Brandt (2001) læsningens rolle som den grundlæggende kyndighed. krivning indebærer og initierer læsning, mens det omvendte ikke nødvendigvis er tilfældet. krivning er den produktive og handlende side af literacy-dyaden, og skrivningens funktion er i vidensøkonomierne i stigende grad ikke bare at dokumentere arbejde, skrivning udgør arbejdet for mange mennesker (op.cit: 148). Denne artikel præsenterer en undersøgelse af skrivning i folkeskolens niende klasse, som var initieret af spørgsmålet om skrivningens betydning i det nye tekstsamfund (Karlsson, 2006). Undersøgelsen indgår i et større forskningsprojekt, Faglighed og skriftlighed 1, hvor elevskrivere har været fulgt fra 9. klasse og op gennem deres gymnasieår. Projektet er eksplorativt og sigter på skabe ny viden om skoleskrivningens aktuelle betingelser og praksis. Det er designet som etnografiske længdestudier, hvor der anlægges et systematisk elevperspektiv. Vi spørger, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning, og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler skriveridentiteter og skriverkompetencer i deres skoleforløb. Undersøgelsen af skrivning i niende klasse I skoleåret gennemførte Torben panget Christensen, Nikolaj Frydensbjerg Elf og jeg en etnografisk undersøgelse på tre skoler, der ligger forskellige steder i landet. Vi fik lov at følge en niende klasse gennem hele skoleåret og besøgte skolerne i ca. 10 hele skoledage. Her sad vi i alle timerne og observerede hvad, hvordan og hvorfor der blev skrevet i fagene, og hvilke opgaver der blev stillet og afleveret. Vi talte uformelt med lærere og elever om skrivningen, og vi interviewede desuden lærere og de elever, som blev elevdeltagere i længdestudierne. Endelig fik vi adgang til undervisningsmaterialer samt en del af elevdeltagernes skriftlige opgaver og notater 2. Hen mod afslutningen af forskningsperioden gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse om holdninger og erfaringer med skrivning blandt alle de tre skolers niendeklasser, i alt 9 klasser 3. Undersøgelsen bygger på et sociokulturelt syn på skrivning og læring og viderefører herigennem en stærk tradition i uddannelsesforskningen. Hovedinspirationen er den russiske psykolog Lev Vygotsky, som viste, at udvikling og læring udspringer af interaktionen med andre, og at vi derigennem approprierer kulturens handle- og udtryksformer (Vygotsky, 1986). 98 Nummer 15 marts 2014

2 Når vi valgte et etnografisk design, skyldes det denne sociokulturelle eller økologiske forståelse af skrivning og skriverudvikling (Barton, 2007; midt, 2010). krivning ses i projektet som en social praksis, der udvikles og reguleres inden for bestemte sociale rammer og normer, i skolen inden for fagenes rammer. Aldrig før har skolesystemet skullet uddanne så mange til højt avanceret skrift- og tekstkyndighed krivning ses videre i et udvidet semiotisk perspektiv (Kress, 2003) som design af meddelelser med brug af forskellige semiotiske ressourcer. Det er en pointe, at al skrivning er multimodal. Også verbalsproglige tekster skaber medbetydning gennem visuelle ressourcer som typografi og opsætning. Analysemodel og analyseproces Feltarbejdets mange observationer og samtaler skabte behov for en forståelsesramme af det, som vi så. Vi modellerede denne i nedenstående triadiske model, der på samme tid giver os en heuristik, altså en systematisk videnskabelig metode, til analysen af data. UNGDOM koleeksterne relatinoer og aktiviteter Lærerfaglig skrivekultur Lærerfaglige skrivepraktikker Videnskaber og andre vidensområder FAG krivehændelser Elevskrivepraktikker Elevskrivekultur Lokal skoleskrivekultur Lokale skoleskrivepraktikker kole Politisk og administrativ regulering Figur 1 Analysemodel for skrivehændelser i skolen. I midten af modellen har vi sat skrivehændelsen, det vil sige den sociale begivenhed, som kan observeres i klasserummet. En skrivehændelse i skolen aktualiserer på en og samme tid tre aspekter, som vi i modellen har kaldt Ungdom, Fag og kole. Når en niendeklasses-elev skriver i skolen, bærer det skrevne præg af, at det er et ungt menneske på 15 år, der giver sin tekst udtryk og form. Indholdet af det skrevne vil være initieret inden for en faglig ramme. Endelig er skrivningens funktion reguleret af skolen, hvor elevskrivning evalueres og bedømmes, og hvor der er rammer for hvor meget, hvordan og med hvilke teknologiske værktøjer, der skrives. Triaden omkring skrivehændelsen anskueliggør på den måde skoleskrivningens rum. Med hjørnernes referencer til domæner uden for skolen viser modellen også, at skoleskrivningen er en rekonstruktion af livet, kulturen og den sociale og politiske verden uden for skolen. Når vi gik tættere på skrivehændelser, kunne vi se, at denne mere overordnede forståelse af skoleskrivningen måtte konkretiseres yderligere. Vi har brug for at forstå, hvordan skolens kulturer opstår og former skrivehændelserne. Faglæreren, der underviser sin klasse, udvikler det, som vi kalder en lærerfaglig skrivekultur, når han afbalancerer hensynet til faglige krav med hensynet til alderstrinnet, den specifikke klasse og eleverne i klassen. krivekulturen privilegerer en kombination af skrivepraktikker, altså måder at gøre skrivning på. På skolerne udvikles der videre en lokal skoleskrivekultur, der afbalancerer hensyn til samfundsmæssige skoleopgaver, såsom at bedømme, selektere og sortere, med hensyn til fagenes skriftlighed. Og endelig opstår der i den enkelte klasse en elevskrivekultur, når elever afbalancerer skriftlige normer og praktikker, som de bringer med sig til skolen fra deres ungdomsliv, med de krav og forventninger der er til skrivning i skolen. Dobbeltpilene i modellen viser, at praktikker og kulturer nok regulerer og former skrivehændelser, men at skrivehændelser også medskaber og ændrer praktikker og kulturer. Vi fandt på skolerne, i fagene og i elevgrupperne en stor selvfølgelighed omkring den måde, ting foregår på, som gjorde normer usynlige og unødvendige at eksplicitere og diskutere tudierne af de indsamlede data fra niendeklasserne blev gennemført som systematiske analyser af de tre kulturformer. Det er en paradoksal nødvendighed, at analysen i en lineær og statisk fremstilling opløser den dynamik, som feltarbejdet gav indsigt i, og som modellen demonstrerer. Men dynamikken mellem Nummer 15 marts Nummer

3 kulturformerne bliver analysemetodisk dokumenteret i rige observationseksempler. Og mere overordnet blev kulturformernes dynamik genetableret i det, som vi kalder kritiske begivenheder. Kritiske begivenheder er særlige, eksemplariske eller paradigmatiske situationer eller forløb, der samler og nødvendiggør kulturanalyserne. Allerede under feltarbejdet trådte disse observationer frem for os med en særlig emotionel styrke, men uden at det var helt klart, hvad det betød. Under analyseprocessen viste det sig, at de også for det analytiske blik bidrog til at kaste et samlende, fortolkende lys over casene. Kritiske begivenheder er i alle tilfælde paradigmatiske i den forstand, at de udgør fortolkningsnøgler for analyserne. ærligt en af de kritiske begivenheder fortolkes desuden som kritisk i caseteoretisk forstand (Flyvbjerg, 2010), dvs. at det hævdes, at når denne særlige situation udviklede sig, som den gjorde, kan det forventes, at størsteparten af skrivehændelser i denne klasse kunne aktualisere tilsvarende problemstillinger. Overordnede fund Et centralt fund i undersøgelsen er, at de skrivekulturelle mønstre træder så stærkt og tydeligt frem i de tre caseanalyser. Vi fandt på skolerne, i fagene og i elevgrupperne en stor selvfølgelighed omkring den måde, ting foregår på, som gjorde normer usynlige og unødvendige at eksplicitere og diskutere. Det betyder, at lærere og elever i mindre grad er herrer i eget hus, end det måske fremtræder for den enkelte, og det betyder også, at initiativer til udvikling og forandring må adressere kulturniveauet, hvis de skal have permanent betydning. Vi var vidne til en ustabil og vanskeligt håndterbar balance mellem skolens veletablerede og kulturelt nødvendige skriftlighedsformer og de skriftlige aktiviteter, der drives frem i kommercialiserede fora med stor fascinationskraft og en anden social nødvendighed for skribenterne Et andet vigtigt fund er, at eleverne, særligt i to af de tre klasser, afleverer meget få skriftlige opgaver ud over i dansk og matematik, og at de gør begrænsede erfaringer med at skrive længere, selvkomponerede tekster. På den tredje skole skriver eleverne væsentligt mere i fagene, og det er en interessant iagttagelse i spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne på denne skole er signifikant gladere for at skrive i fagene end på de to øvrige skoler. Der skrives imidlertid meget af det, som vi har kaldt brugsorienteret skrivning, noter, stikord, talepapirer, kortsvar på spørgsmål osv. Den type skrivning initieres og opmuntres af lærerne, men den tillægges ikke selvstændig status og værdi, hverken af lærere eller elever. Endelig viste spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne skriver vældig meget uden for skolens regi, i form af sms, kommunikation på sociale medier og computerspil. kolerne forholdt sig på forskellige måder til denne skrivning, men ikke altid didaktisk reflekteret. Det er en pointe i undersøgelsen, at vi var vidne til en ustabil og vanskeligt håndterbar balance mellem skolens veletablerede og kulturelt nødvendige skriftlighedsformer og de skriftlige aktiviteter, der drives frem i kommercialiserede fora med stor fascinationskraft og en anden social nødvendighed for skribenterne. koleskrivekulturer elv om lærerne i høj grad finder prøveformerne fagligt relevante, er det alligevel en markant observation, at skrivning i så høj grad i den daglige undervisning begrundes med, at den træner til afgangsprøven. Der er på den måde en overvældende fremtidsorientering i det skriftlige arbejde, der står i stor kontrast til den nutidsorienterede, kommunikative skrivning i elevernes fritidsliv. Der viste sig en stor kulturforskel mellem de to af skolerne og den tredje, ydvestskolen, som i caseanalysen kaldes en literacy-interesseret skole. Denne forskel ser ud til at bero på, i hvor høj grad der er etableret forpligtende teamsamarbejder i lærergrupperne, om der er et ledelsesstøttet fokus på didaktisk udvikling, samt hvor markant en arbejdsdeling om det skriftlige arbejde, der er mellem fagene. På ydvestskolen var dansk således ikke i samme grad som på de to øvrige skoler det ansvarlige skrivefag. Faglige skrivekulturer Af caseanalysernes beskrivelser af de lærerfaglige skrivekulturer kan fremdrages fire distinkt forskellige skrivekulturer, 4 der supplerer hinanden. Dansk har den centrale rolle i skriveundervisningen. Her undervises eleverne i at frembringe længere, selv- 100 Nummer 15 marts 2014

4 komponerede tekster inden for fagets skønlitterære, journalistiske og essayistiske genreregister. Derudover initieres i omfattende grad brugsorienteret skrivning. Tekstkompetence i faget indebærer genrebeherskelse og sproglig korrekthed. I dansk sættes der særligt fokus på skrivningens form og funktion for at udvikle elevernes opmærksomhed på sprog og genre. Matematik er skolens mest skriftlige fag. Her er det mundtlige støtte for det skriftlige. I matematik er den dominerende praktik i undervisningen opgaveregning inden for genrerne færdighedsregning og problemregning. Opgaveregningen ses primært som kognitive matematiseringsoperationer. Der anvendes stort set ikke brugsorienteret skrivning. Tekstkompetence i faget indebærer præcision og orden. I matematik sættes der således fokus på skrivningens indhold og form. I samfundsfag er mundtligheden det centrale, og denne prioritering knyttes til den grundtvigske tradition for at forbinde demokratisk dannelse med mundtlighed. Der er ikke opmærksomhed på skrivning som tekst. I samfundsfag anvendes brugsorienteret skrivning som didaktisk redskab med fokus på udvikling af fagligt indhold. Projektopgavens mål er projektfaglig kompetence, som skal udvikles gennem undersøgende arbejdsprocesser og formidling af fund. Der instrueres i en række brugsorienterede procesgenrer, og der opmuntres til en vifte af produktformer uden særskilt opmærksomhed på verbalsproglige rapporter. Tekst er i vekslende grad i fokus, afhængigt af lærernes fag. Hvor der er opmærksomhed på tekst, rettes den mod genresikkerhed inden for de valgte produktgenrer. I projektopga- Nummer 15 marts 2014 Nummer

5 ven er fokus på skrivningens indhold og dens funktion som procesredskab og formidling. Elevskrivekultur Elevskrivekultur er mindre institutionaliseret og mere labil end de andre kulturformer. Analyserne af elevskrivekulturer i de tre cases anlægger derfor forskellige synsvinkler, afhængigt af, hvilke skrivekulturelle praktikker, der ser ud til at dominere i de tre klasser. For at illustrere dette sammenholder jeg i dette afsnit to forskellige analysetilgange. I analysen af Nordvestskolens elevskrivekultur tages der udgangspunkt i, at brug af digitale medier er et dominerende træk i unges skrivning uden for skolen. Her fremdrages en række observationer, fx at elever anvender klassens smartboard i frikvarteret og lærer sig at bruge denne teknologi, så de kan støtte lærerne i timerne, eller at elever uden lærerens accept bruger oversættelsesværktøjet i Google. Det dokumenteres således, at elevskrivekulturen både bidrager til didaktisk innovation og konfrontation. Den konkluderende antagelse er, at elevskrivekulturer udvikler sig i (tom) rum, hvor den aktuelle lærerfaglige skrivekultur og skoleskrivekulturen er ureflekteret eller fraværende. I analysen af Østskolens elevskrivekultur er udgangspunktet en dominerende observation i feltarbejdet, nemlig at der på den ene side er en stor kulturel selvfølgelighed omkring det skriftlige arbejde, men at der på den anden side kan fornemmes et misforhold eller en sprække mellem skolens og lærernes didaktiske programmer og elevernes engagement. En lærer lægger fx op til en undersøgende praksis, som af eleverne omtolkes til det klassiske svare på spørgsmål -format. Lærere initierer og begrunder vigtigheden af at tage notater, men eleverne følger kun delvist og sporadisk opfordringen. Disse mønstre af træghed og assimilerende praksis fortolkes som identitet uden identifikation (Gee, 2009). Eleverne påtager sig identiteten som elever, men uden fuldstændig identifikation. Denne iagttagelse kobles med analysen af skoleskrivekulturen, der på Østskolen i særlig grad er strategisk og eksamensorienteret. Den kritiske begivenhed, der samler caseanalysen af Østskolen, udspillede sig under forberedelserne til projektopgaven. Det var under feltarbejdet på Østskolen den eneste observation af åbent formuleret og insisterende elevmodstand mod et lærerinitiativ. Begivenhedens kritiske karakter har at gøre med de særlige omstændigheder. Projektopgaven engagerede eleverne stærkt og helhjertet, og dansklæreren, som vejledte dem i den pågældende time, var dels en erfaren og kompetent underviser, dels klassens mest fagdidaktisk reflekterede lærer. Når netop denne situation løber af sporet, kan man forvente, at mange læringssituationer i klassen på Østskolen vil forløbe uproduktivt. ituationen drejer sig om brug af logbog. Den er fastholdt i forskerens observationsnoter. En elev spørger, hvorfor de skal føre logbog. Læreren kaster spørgsmålet ud i klassen, men tilkendegiver, at hun skal se logbogen for at følge med i elevernes arbejdsproces. Flere elever anfægter logbogens relevans. De opfatter den som en tidsrøver og som en slags dagbog, der skal føres for lærerens skyld: Jeg synes ikke, den har den store betydning, den trækker tiden ud I logbogen skriver vi som Robinson Crusoe, en dagbog, der er forskel på det og en notesbog. Læreren minder eleverne om, hvordan de i dansk har brugt logbog, en udleveret kinabog, og hun forklarer dem, at logbogen er et processtyringsværktøj. Elevernes modstand skærpes: Lærer: Vi har brugt den til tanker undervejs, evaluere, det er det samme nu, fastholde arbejdet, ikke miste overblikket. Lærer sammenligner med log, når man sejler. Eleverne spørger, hvorfor den så skal afleveres til lærer: Hvorfor behøver man at skrive, hvad man har gjort. Når vi har Facebook, og Twitter, så kan jeg ikke se den store mening i at skrive ned til dig, hvad vi har gjort. Læreren lukker herefter diskussionen med det ultimative bedømmelsesargument: Det er en kontrolforanstaltning, den er med til at understøtte en karakter. Det er ikke lovkravet, at I skal, det er jeres arbejdsredskab, så bruger vi den som lærere til at underbygge en karakter, se om alle har lavet lige meget, I bliver også vurderet på selve arbejdsprocessen, samarbejdet. Efterfølgende siger dansklæreren forundret til mig, at dette slet ikke er rigtigt. Lærerne vurderer ikke elevernes logbøger. Det virker som om, den afsluttende replik nærmest sætter sig igennem bag om ryggen på hende. 102 Nummer 15 marts 2014

6 Undersøgelsen af skrivekulturer i folkeskolen uddyber og kvalificerer vores viden om, hvad og hvordan der skrives i skolen, men den åbner også for mange overvejelser over udviklingspotentialer Når eleverne reagerer så stædigt afvisende, har det efter alt at dømme at gøre med at situationen netop udspiller sig under projektopgaven, som giver dem rum for selvstændigt og selvstyret arbejde med emner, der interesserer dem. om de opfatter logbogen, vil den indskrænke den frihed, som projektopgaven stiller dem i udsigt. Når logbogen er et så tvetydigt et projekt for eleverne, hænger det endelig sammen med, at diskussionen aktiverer konfliktfeltet mellem skoleskrivningen og elevskrivekulturens referencerum uden for skolen. Eleverne anerkender den skolekonstituerende notesbog, men tolker logbogen som en dagbog. Den har for dem ikke har noget med skolen at gøre, hverken i Robinson Crusoes klassiske version eller i de sociale medier. Dagbogens formål er identitetsdannelse og selvrefleksion, på Facebook og Twitter realiseret i en form, der også kommunikerer til vennerne. Den fremstår i denne meningsudveksling som et positivt alternativ til skolens tvetydige og kontrolprægede praktikker, og som en praktik som skolen i skikkelse af dansklæreren ikke skal forsøge at kolonisere. kolen i tekstsamfundet Undersøgelsen af skrivekulturer i folkeskolen uddyber og kvalificerer vores viden om, hvad og hvordan der skrives i skolen, men den åbner også for mange overvejelser over udviklingspotentialer. Deborah Brandt diskuterer skolens handlemuligheder og betingelser som literacy -aktør i en tid, hvor markedet i stigende grad sponsorerer og destabiliserer literacy gennem medier og teknologier (Brandt 2001: 207), og hvor skolen er under pres for at levere hurtige resultater, der anfægter dens demokratiske opgave. I den situation foreslår hun, at skolen udnytter sin forandringstræghed, sin lange hukommelse og sin ret til lokal kontrol til at stabilisere undervisningen i skrivning og læsning, og at den bruger sine formidable ressourcer til at fastholde værdien af alle de mangfoldige former for skriftlighed, som en demokratisk skole kan skabe rum for. Litteratur Barton, D. (2007). Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford UK & Cambridge UA: Blackwell. Brandt, D. (2001). Literacy in American Lives. Cambridge o.a.: Cambridge University Press. Christensen, T.., Elf, N.F., Krogh, E. (2014). krivekulturer i folkeskolens niende klasse. Odense: yddansk Universitet. Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforstaelser om casestudiet. Brinkmann,. & Tanggaard, L. (red.). Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag Gee, J.P. (2009). Identity without identification. Carter et al. (red.). Why Writing Matters. Issues of access and identity in writing research and pedagogy. Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins Karlsson, A-M. (2006). En arbetsdag i skriftsamhället. Ett etnografiskt perspektiv på skriftanvändning i vanliga yrken. tockholm: Norstedts Akademiska Förlag. Kress, G. (2003). Literacy in the New Media Age. London: Routledge. midt, J. (2010). krivekulturer og skrivesituasjoner i bevegelse fra bevegelser til utvikling. midt, J. (red.). kriving i alle fag innsyn og utspill. Trondheim: Tapir Vygotsky, L. (1986): Thought and Language. Cambridge, Massachusetts: The Massachusetts Institute of Technology. (Original 1934). 1 Projekt Faglighed og skriftlighed er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation e projektets hjemmeside for oplysninger om projektets deltagere, publikationer og aktiviteter: 2 Vi fik først etableret kontakten med elevdeltagerne efter ca. et halvt år, og derfor er der en mere begrænset og usystematisk samling af elevtekster i dette studie end i gymnasieprojektet. 3 Undersøgelsen er publiceret i Christensen, Elf, Krogh, I denne fremstilling trækkes de faglige kulturtræk skarpere op end de nødvendigvis fremtræder i den enkelte caseanalyse. Nummer 15 marts 2014 Nummer

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Formål, metoder, analyseværktøjer, fund Ellen Krogh, Syddansk Universitet Trondheim 16.12.2013 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie 2009-2010: 9. klasse Projekt

Læs mere

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Digital literacy. Digital kompetence

Digital literacy. Digital kompetence Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan for praktikken på Han Herreders Ungdomsskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere