fødder; fascinerende og forsømte

Transkript

1 MEdLEMSBLAd FOr StAtSAutOriSErEdE FOdtErAPEutEr NOVEMBEr fødder; fascinerende og forsømte StyrEgruPPE giver HELiKOPtErPErSPEKtiV PÅ diabetes SæNK SKuLdrENE Og SLiP SPæNdiNgSHOVEdPiNEN SE SKAttErEgLErNE i ØjNENE inden NytÅr

2 LEdEr Af Jann Pristed, Formand fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. oplag: stk. udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf redaktion Afsluttet: 20. oktober 2009 Jann Pristed, ansvarshavende redaktør Tina Rønhøj, redaktør Tlf Abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. Forsidefoto Foto: Tina Rønhøj. Salgsannoncer Kontakt TgS group/schjølin Tryk på telefon eller rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Annoncepriser Tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. Rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter Ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter Alle priser er ekskl. moms. Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. grafisk produktion og tryk Schjølin Tryk, deadline for indhold og annoncer nr. 1/10: 10. december. Udkommer omkring 2. januar nr. 2/10: 10. januar. Udkommer omkring 1. februar nr. 3/10: 10. februar. Udkommer omkring 1. marts Kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni side i historiebogen vendes Efter at have fungeret som formand i 11 år, har jeg som bekendt valgt at overrække kasketten til en anden. Jeg er den formand, som har siddet længst tid på posten, og det har været elleve spændende år, hvor foreningen har udviklet sig stærkt på en lang række områder. Professionaliseringen af foreningen er den altoverskyggende forandring, som har medført, at vi kan gå meget mere offensivt og målrettet ud og tage del i den sundhedspolitiske udvikling inden for vort område. Ellers har det ene år jo taget det andet. Der har været en konflikt eller to, hvor den første medførte en stærkt tiltrængt revision af honorarsystemet, og den aktuelle konflikt vil munde ud i, at medlemmernes arbejdsforhold bliver forbedret. I tilgift hertil har tiden været præget af mange eksterne politiske tiltag, at nye kontakter er opstået og ikke mindst, at medlemmerne har fået en langt større vifte af tilbud at vælge imellem. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke alle medlemmer for den tillid, I har udvist mig igennem årene, og ikke mindst de mange, der gennem årene har taget del i foreningsarbejdet enten i udvalg eller bestyrelsen. Den positive udvikling ville ikke have været mulig uden jer. Og her vil jeg ikke glemme vore kontaktpersoner, som sidder rundt om i landet og tager deres del af det lokale slæb. Det har været en stor fornøjelse at møde jer på det årlige aktivmøde, hvilket jeg naturligvis kommer til at savne. Noget, der har betydet lige så meget, er vort sekretariat. Opbygningen af et professionelt sekretariat tager tid, da få har en forhåndsviden inden for vort område og derfor behøver en vis indlæringstid. Det har været en dejlig oplevelse at deltage i denne proces, og sekretariatet har i dag den viden, der er nødvendig for at kunne bakke en bestyrelse og formand op, når de skal løse politiske udfordringer. På det personlige plan har jeg naturligvis også lært meget. Erfaringerne har gjort mig til den person jeg er i dag, og som jeg nødig ville være foruden. Det har også medført, at jeg har mødt en masse dejlige mennesker hen ad vejen, som hver især har sat et større eller mindre præg på mig. Men tiden er inde til, at der skal skrives et nyt kapitel i foreningens historie, og derfor træder jeg tilbage fra posten som formand for Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter. Endnu engang tak til alle, og god vind til jer og foreningen fremover. ) 2

3 i dette nummer: Nyheder 4 Selvom der er forskel på os to 6 side 6 Løfter diabetesbehandlingen Sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe arbejder både på nationale retningslinjer for diabetesbehandlingen i Danmark og på en ny MTV om fodsår. side 11 Skattereform for dummies Den ny skattereform betyder, at der sker en række ændringer for selvstændige. I denne artikel kan du hurtigt danne dig et overblik og blive klar til Overholder du de knivskarpe regler? 9 Autorisation uden papir 10 Har du brug for skatteterapi? 11 klogere til 2/3 af prisen 14 Flyvende albuer kan lande en hovedpine 15 Finns fornemmelse for fødder 18 Nyt fra bestyrelsen 21 side 15 Har du hovedpine? Spændingshovedpine kan skyldes, at du bevæger dine muskler og led forkert. Heldigvis kan du selv gøre noget ved at sidde anderledes og lave afspændinger, så du bliver smerten kvit. Er din løn steget? 22 Mulighedserklæringen er den ny lægeerklæring 22 Boganmeldelse 23 Landsforeningens kursuskalender 24 Hvad, hvor og hvornår 28 ÅR side 18 Fortaler for fødderne Finn Bojsen-Møller har arbejdet med føddernes biomekanik det meste af sit liv, og håber at vi en dag kan komme til at forstå fødderne mekaniske funktion til fulde. Kollegamøder 29 Ledige stillinger 30 Kontaktpersoner 31 Har din klinik et virtuelt ansigt? 32 3

4 nyheder nyheder nyheder nyheder fodterapeut i første sundhedshus Nyt sundhedshus i Horsens på kvadratmeter er den første af sin slags i Danmark og rummer alskens sundhedsprofessionelle under et tag. Her kan man både gå på apoteket, besøge fodterapeut, tandlæger, et specialhospital, en smerteklinik, fysioterapeuter, akupunktører, coaches, diætister, jordemødre, sexolog, psykoterapeut, høreklinik, læger, bandagist, psykolog og kiropraktorer. Maibritt Nørgaard er husets fodterapeut, og hun har store forventninger til samarbejdet med de andre faggrupper: - Som fodterapeut er der mange jeg kan samarbejde med i huset. Blandt andet er der en kirurg på privathospitalet ved siden af mig, der opererer nogle af de skader vi ser, og så er der en fysioterapeut og smerteklinik, som jeg også samarbejder en del med. Men jeg forventer da, at komme endnu længere rundt omkring i huset. Blandt andet er der hele 22 læger samlet her. Det er rart at have klinik i et sundhedshus, når man er alene, fordi jeg kan have et samarbejde alligevel. Endvidere er der langt større muligheder for at lave andet end bare at klippe og skære. Og så kan jeg forstå på mange af de besøgende, at de er glade for at det hele er samlet, fordi vi behandlere nemmere kan tale sammen om deres problem. En række andre sundhedshuse er ved at skyde op rundt om i landet, så andre har også mulighed for at gøre Maibritt kunsten efter. Læger forlader forhandlingsbord Forhandlingerne mellem lægerne og Danske Regioner hænger lige nu i en tynd tråd. For nylig forlod Praktiserende Lægers Organisation (PLO) forhandlingerne om en ny overenskomst, fordi de ikke mener, at Danske Regioner vil honorere de mange tiltag, som PLO har foreslået for at afbøde manglen på læger og øge kvaliteten over for patienterne. PLO s formand, Michael Dupont, frygter, at de praktiserende læger vil gå i stå midt i udviklingen af sundhedsvæsenet, at manglen på læger vil vokse, og at lægevagten vil få endnu færre penge på trods af den massive kritik, der har været i medierne på det seneste. ring til vagt sygeplejersken Har du brug for et godt råd om sundhed og sygdom, har du nu fået et alternativ til vagtlægen. Vagtsygeplejersken er netop åbnet, hvor du kan ringe til døgnet rundt, hvis du skulle få bruge for det. Rådene er dog ikke gratis, da det er en privat service, der koster trafiktaksten plus 4,80 kroner i minuttet. Du kan ringe til Vagtsygeplejersken på telefon og læse mere om, hvad de rådgiver om, på aftale annullerer anbefaling Danske Fysioterapeuter har netop indgået en aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der betyder, at Danske Fysioterapeuter nu trækker deres anbefaling om at afslutte 8 procent af de mest behandlingskrævende patienter tilbage. Anbefalingen opstod, fordi Kommunernes Landsforening (KL) havde sat fysioterapeuternes takst ned på grund af, at rammen for 2008 var blevet overskredet. KL så dog hellere, at Danske Fysioterapeuter anbefalede deres medlemmer at behandle de vederlagspatienter lidt mindre, men det mente fysioterapeuterne var at gå på kompromis med deres faglighed. RLTN truede derfor Danske Fysioterapeuter med at trække dem for et voldgiftsråd og anklage dem for brud på overenskomsten. Med aftalen er alle handlinger dog afblæst. gør først ondt om to dage Hvordan kan det være, at man først mærker smerten et par dage efter, at man har trænet lidt for hårdt? Det 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder har forskning.no spurgt professor Lars Arendt-Nielsen om på Aalborg universitet. Og hans svar er, at hvis vi presser kroppen for hårdt ud i noget, den ikke er vant til, så opstår der små skader i musklerne. Kroppen reagerer ved at sende en masse signalstoffer i en betændelsesreaktion for at reparere skaderne, men det er først et par dage efter anstrengelsen, at det sker. De inflammatoriske signalstoffer gør, at du får mere ondt i musklerne, ligesom ved en betændelsestilstand. Fænomenet kaldes muskulær hyperalgesi. diabetes eksploderer 40 millioner flere end antaget vil på verdensplan have diabetes næste år, så der i alt vil være 285 millioner, der har diabetes. Det har den internationale diabetesorganisation (IDF) netop offentliggjort. Organisationen mener derfor, at der er brug for langt mere undervisning om sygdommen, især i udviklingslandene, hvor 70 procent af alle diabetikere bor. I Danmark estimerer IDF, at omkring danskere vil have fået konstateret diabetes i 2010, hvilket svarer til 7,7 procent af befolkningen. Den 14. november er Verdens Diabetes Dagen, hvor IDF kører en kampagne, der skal sætte ekstra fokus på sygdommen. Læs mere på Lup på plastsko Markedet for plastiksko skal nu kulegraves efter, at Miljøstyrelsen har fundet så store mængder hormonforstyrrende stoffer, at det kan være farligt for børn. Det har miljøminister Troels Lund Poulsen besluttet. I dag siger loven, at sko ikke må udgøre en sundhedsrisiko, men ikke at ftalater er forbudt. Der er heller ikke en grænse for, hvor mange hormonforstyrrende stoffer, der må være i sko. Det er sko af mærket Holey Soles, som Miljøstyrelsen har fundet så store mængder ftalater i, at importøren har stoppet salget af skoene. jordemor i gabestok En jordemor er for nylig blevet hængt ud i Ekstra Bladet, fordi hun havde overtrådt sundhedsloven ved at begå en fejl. Hun havde givet en gravid, der blev indlagt i 31. uge med galdestenssmerter, for meget morfin. Kort tid efter havde hun dog i samråd med en læge givet hende den korrekte modgift. Alligevel døde kvinden og barnet to døgn senere, fordi moderen havde fået akut, svær betændelse i galdeblæren med efterfølgende bughindebetændelse. Altså ikke på grund af morfinen. Alligevel blev jordemoren hængt ud i Ekstra Bladet med navns nævnelse, fordi Sundhedsstyrelsen havde offentliggjort hendes navn, efter at hun var blevet sat under skærpet tilsyn. Sagen har fået Jordemorforeningen til at opfordre Folketinget til at overveje at ændre loven om, at de kan offentliggøre navnet på sundhedspersoners fejl. De mener ikke, at det kan være rimeligt, at myndighederne kan offentliggøre ens navn allerede første gang, man begår en alvorlig fejl, når pressen misbruger oplysningerne på den måde, som de har gjort i denne sag. ) ny mand i redaktørstolen 1. november overtager Mikael Horup roret ved redaktionen på Fodterapeuten, indtil august 2010, hvor Tina Rønhøj vender tilbage fra barsel. Mikael er uddannet journalist og har mange års erfaring inden for disciplinen. Du kan hilse på Mikael på årets generalforsamling. 5

6 Diabetes Selvom der er forskel på os to Berith John repræsenterer alle fodterapeuter, når Sundhedsstyrelsen skal have gode råd om, hvordan de forbedrer diabetesbehandlingen i Danmark. Af Tina Rønhøj Får man diabetes, kan man som bekendt ikke bare nøjes med at gå til lægen, man skal også til øjenlægen, diætisten, sygeplejersken og selvfølgelig fodterapeuten. Derfor har Sundhedsstyrelsen for længst indset, at hvis faggrupperne løfter i flok, så løfter de bedst. I Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe mødes alle de relevante faggrupper to gange om året for at finde frem til løsninger, der kan gøre livet lettere for de mennesker, der lever med diabetes. Og det er her Berith John fra bestyrelsen kommer ind i billedet. Hun er nemlig LasF s repræsentant i gruppen, og hun er dermed både med til at tale din og andre medlemmers sag og arbejde videre med de initiativer gruppen beslutter sig for at gennemføre. Til daglig laver Berith John det samme som de fleste andre medlemmer; hun behandler fødder på sin egen klinik i Nivå. Men det kan hun ikke nøjes med. Hun har lobbyist-tonede glas i sine briller og har lyst til at gøre en forskel for hele faggruppen. Især brænder hendes hjerte for mennesker med diabetes. Hun har tidligere siddet i Diabetesforeningens - nu nedlagte - Fodterapiråd og var derfor et naturligt valg, da bestyrelsen skulle udpege en ny repræsentant i styregruppe for to år siden. Desuden er jeg også uddannet social- og sundhedsassistent og har derfor et bredt kendskab til de andre faggrupper via de arbejdspladser, jeg tidligere har været ansat på, fortæller Berith John, der for længst har vænnet sig til sin rolle i styregruppen. Direkte linje I hendes øjne er styregruppen en winwin-situation for alle parter, både borgere, behandlere og det offentlige. Set fra vores synsvinkel er vi som bestyrelse langt bedre rustet til at agere i samspil med de andre faggrupper, når vi har en direkte kontakt til dem og har en direkte indflydelse på de beslutninger, styregruppen træffer. 6

7 nationale retningslinjer for diabetesbehandlingen Der er i alt nedsat fire arbejdsgrupper, der arbejder på at udarbejde nationale retningslinjer for diabetesbehandlingen i Danmark. I gruppen gravide med diabetes sidder Anne Rasmussen, i gruppen Børn og unge sidder Helle Danielsen og i gruppen Type 1 diabetes sidder Anja nicolajsen, der netop har afløst Maria Bork Davidsen. Berith John er medlemmernes talerør i Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe, hvor alle behandlere af diabetes og det offentlige samles for at tænke strategiske tanker om, hvordan man i fællesskab kan forbedre behandlingen. FoTogRAF: TInA RønHøJ map of medicine Formålet med Map of Mecine er at opnå enighed i hele sundhedssektoren. Det giver aktuel evidensbaseret viden fra verdens mest troværdige kilder og viser denne viden på en nem tilgængelig måde, der afspejler patientens forløb. Endvidere tilbyder det en ramme, så de specifikke fagområder selv kan tilpasse eller skabe viden om emnet. Du kan se Map of Medicine på Det betyder samtidig, at vi kan reagere hurtigere, når vi skal indføre nye retningslinjer for diabetesbehandlingen, fortæller Berith. Det næste håndgribelige, der kommer ud af styregruppens arbejde er sandsynligvis nationale retningslinjer for diabetesbehandlingen i Danmark. I øjeblikket er der fire arbejdsgrupper, der er i fuld gang med at gøre dem færdige og det er planen, at de skal ligge klar i starten af det ny år. De fire arbejdsgrupper er; Type 1 diabetes, Børn og unge med diabetes, Gravide med diabetes og Diabetiske øjensygdomme. I alle, undtagen den sidste, sidder der fodterapeuter, der er udpeget af LasF til at repræsentere faggruppen. ny mtv om fodsår En anden vigtig arbejdsopgave, som styregruppen er begyndt at arbejde på, er en MTV (Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering) om diabetiske fodsår. Et arbejde som projektgruppen forventer at afslutte i oktober måned Dette arbejde kommer til at betyde ret meget for mig og andre fodterapeuter, fordi MTV en skal udbygge de kliniske retningslinjer ved at tage skridtet videre og nedfælde, hvem der skal gøre hvad. Både Tina Christensen 7

8 (medlem af bestyrelsen) og jeg selv kommer til at repræsentere fodterapeuter i dette projekt. I øjeblikket er Sundhedsstyrelsen ved at prøvekøre et system, der hedder Map of Medicine, der i England guider behandlere i, hvordan de blandt andet skal håndtere et diabetisk fodsår. Sundhedsstyrelsen er netop ved at finde ud af om man kan flette alle reglerne, så de forskellige faggrupper kan orientere sig på de plan, de befinder sig på, fortæller Berith. Til spørgsmålet om det ikke nogen gange er svært for så mange forskellige interesser at finde fælles fodspor, svarer Berith: - Jeg synes ikke, at det er svært, for de fælles retningslinjer kan vi ikke blive uenige om. Vi har alle sammen et fælles udgangspunkt, der går ud på at give patienterne den bedst mulige behandling. Og det er absolut et sted, hvor vi som faggruppe bliver hørt, hvis vi gerne vil høres. Og det vil vi! ) sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe opstartet i 2004 for at hjælpe til med at forebygge i diabetes, udvikle egenomsorgen og følge med i nyheder i forbindelse med sygdommen. Fungerer som Sundhedsstyrelsens rådgivende forum om diabetes. I gruppen sidder repræsentanter fra kommuner, Danske Regioner og forskellige faglige fora; LasF, Dansk Medicinsk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeselskab, Foreningen af kliniske diætister, Diabetesforeningen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. gruppen mødes fast to gange om året, og hvis det skulle blive nødvendigt med flere møder. FoTogRAF: PoLFoTo 8

9 VÅBENLOVEN overholder du de knivskarpe regler? Kører du som udebehandler eller tager du af og til behandlersæt med i bilen, skal du være opmærksom på at overholde reglerne i den nye våbenlov. Af Tina Rønhøj Håndværker, pædagog, lystfisker og tankpasser er alle blevet taget med ulovlige knive i bilen af politiet og røget for en domstol. Og egentlig kan du også være i farezonen for at ryge i fedtefadet, hvis du kører med skalpeller i bilen uden for arbejdstiden. De er, selvom de er korte, at sidestille med knive, og derfor hører de ind under våbenloven. Mange har hørt om den unge mand fra Fyn, som blev idømt en bøde på 3000 kr. og senere en fængselsdom på syv dage af landsretten for at opbevare hobbyknive i sin bil, da den blev ransaget om natten, mens han var på diskotek. Han forsvarede sig med, at han havde dem liggende, fordi han brugte dem til at skære papkasser op på arbejdet. De mange sager om ulovlige knive har skabt stor debat, og politiet er blevet kimet ned med spørgsmål om våbenloven. Det har fået rigsadvokaten til at trække alle sager ud af retssystemet, indtil Højesteret har truffet en afgørelse, der fortæller hvordan loven skal forstås. Indtil Højesteret gør os alle klogere, er det en god idé at følge reglerne til punkt og prikke, da politiet ikke er stoppet med at skrive knivsager. Det betyder, at du gerne må køre rundt med skalpeller, når du er eller skal på arbejde, men at du skal køre hjem eller på klinikken med udstyret, inden du fx henter børn eller handler ind. Du skal dog altid sørge for at skjule dine redskaber i bilen, så de ikke kan ses ude fra, når du kører rundt. Overholder du ikke loven, kan du i værste tilfælde risikere at blive straffet med bøde og få op til et års fængsel. Du kan læse mere om knivreglerne på og på ) slut med giro Det er ikke længere muligt at betale kontingent og andre regninger via girokontoen, da den er blevet nedlagt. når du skal betale regninger til LasF fremover, bør du derfor benytte bankkonto nr hotel huser stadig ikke henvisninger Flere og flere medlemmer ringer til sekretariatet, fordi de får patienter ind ad døren, som fortæller, at de skal hente henvisningen fra den praktiserende læge i det såkaldte henvisningshotel. Det er imidlertid ikke korrekt, da fodterapeuter endnu ikke er koblet på it-løsningen på grund af der jo ikke eksisterer en overenskomst. Derfor skal du bede patienten henvende sig til sin læge igen for at få en henvisning i hånden. Årsagen til, at den praktiserende læge fejlagtigt tror, at det kan lade sig gøre at sende elektroniske henvisninger til fodterapeuter, er, at alle andre faggrupper, som de kan henvise til, er koblet på ordningen. Lægerne burde dog få en fejlmeddelelse, når de sender en henvisning til en fodterapeut via henvisningshotellet, men nogle af lægernes it-systemer har desværre en brist her og dermed opstår misforståelsen. På fremgår der, hvilke faggrupper, der kan håndtere elektroniske henvisninger. 9

10 autorisation uden papir Fra 1. januar 2010 får nye fodterapeuter, læger, tandlæger og andre sundhedspersoner ikke længere papir på deres autorisation. I stedet bliver bekræftelsen på autorisationen sendt på . Der er nemlig ikke længere brug for papirversionen, da alle kan se, hvem der er autoriseret på nettet. autorisationsregister på nettet Alle autoriserede sundhedspersoner bliver optaget i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som alle har adgang til. Her kan arbejdsgivere, patienter, medier og andre finde oplysninger om sundhedspersoners navn, autorisationsdato, fødselsår, faggruppe samt eventuelle datoer for opnåelsen af selvstændigt virke og speciallægesamt specialtandlægeanerkendelser. Registeret opdateres ofte, så du senest to dage efter din autorisation kan finde den online. Fremover kan man også kun søge om autorisation elektronisk på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Du kan finde ansøgningsskema, vejledning og øvrig information om den papirløse autorisation på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, ) Sidas leverer et af verdens mest omfattende systemer indenfor specialindlæg. Sidas succes er resultatet af intens forskning og et unikt samarbejde mellem podiatrister, fodterapeuter, ortopæder,teknikere, læger, biomekanikere og fysioterapeuter. Læs om Sidas produktlinie på eller ring på og få tilsendt gratis katalog - eller kontakt os for en personlig demonstration. Spændende julegaveidé til dine kunder! 100 ML. HVEDEKIM OLIE CREME Med dit eget navn og logo. God reklame for netop din klinik. Også smart til håndtasken... TIL TØRRE FØDDER OG HÆNDER MOD KLØE OG HUDIRRITATION SPRUKNE HÆLE BØRNEEKSEM OG ARP GØR HUDEN FLØJLSBLØD TRÆNGER IND UDEN AT FEDTE 100 flasker med eget logo/navn, 100 ml kr. 1420, flasker - kr. 2640, flasker - kr. 3660, flasker - kr. 4480,00 INDEHOLDER 25% PLANTEOLIER NETTOPRIS FRA PRODUCENT TIL FODKLINIK EXCL. MOMS SE VORES FORHANDLERE PÅ naturkosmetik.dk ApS - Birkevej 56 - DK7442 Engesvang Tlf naturkosmetik@mail.dk 10

11 SKAttErEFOrM har du brug for skatteterapi? Der er penge at spare ved at være på forkant med reglerne i den nye skattereform. Af Skattepartner Bent Zimmermann, Skat & Råd. Som det sikkert er de fleste bekendt vedtog Folketinget i maj måned en ny skattereform. Som et led i skattereformen, der blev døbt Forårspakken 2.0, Vækst, Klima, lavere skat, fremsatte regeringen ikke mindre end 13 lovforslag og de affødte mere end spørgsmål til ministeren. Dette understreger, at der er tale om særdeles omfattende og vidtrækkende ændringer, som strækker sig over alt lige fra beskatning af personer til omstrukturering af selskaber. Denne artikel sætter fokus på beskatningen af personer og selvstændigt erhvervsdrivende. multimedieskatten Størstedelen af ministerhenvendelserne vedrørte den såkaldte multimedieskat. Pressen har med urette mere eller mindre sortstemplet multimedieskatten som en straf, selvom der reelt set er tale om en lempelse for mange, herunder ikke mindst de personligt erhvervsdrivende. Hidtil har de personligt erhvervsdrivende været henvist til at foretage en fordeling af deres samtaleudgifter på hhv. privat og erhvervsmæssig anvendelse. Fra og med 2010 kan de personligt erhvervsdrivende, ligesom lønmodtagere hidtil har kunnet det, lade deres virksomheder afholde alle deres udgifter til internet, telefon m.v. mod en beskatning på kr. årligt. For dem, der har familie i udlandet eller i øvrigt bruger telefonen flittigt, må en beskatning på kr. årligt siges at være yderst beskeden. Har man, eller anskaffer man, et kombineret internet- og TV-abonnement i privaten vil dette abonnement også i sin helhed kunne betales og fratrækkes i virksomheden, når det ikke er muligt at udskille enkelte ydelser særskilt. Tillægsydelser i form af tilkobling af flere TV er eller tilvalg af yderligere kanaler bør derfor bogføres særskilt som private udgifter. I modsætning til de hidtidige regler for beskatning af fri telefon er det ikke muligt at modregne privat betalte telefonudgifter i multimediebeskatningen. Det betyder for det første, at det er slut med at modregne husstandens - herunder ikke mindst børnenes telefonudgifter i beskatningen, for det andet at det er uden betydning om éns ægtefælle også har fri telefon fra sin arbejdsgiver; Begge ægtefæller beskattes. Sagt med andre ord bør den ene ægtefælle i denne situation, fraskrive sig fri telefon m.v. fra sin arbejdsgiver, således at der kun sker beskatning én gang. pensionsordninger Hidtil har selvstændigt erhvervsdrivende kunnet indskyde op til 30 % af årets overskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Som en generel skærpelse er der indført et loft på kr. for indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger. For de personligt erhvervsdrivende får denne skærpelse imidlertid først virkning fra og med indkomståret

12 I Danmark er der en mangeårig tradition for at en omfattende skattereform altid efterfølges af nye lovændringer, fordi man har overset noget eller nogle regler ikke virker som tilsigtet. Denne skattereform er ingen undtagelse. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal foretage indskud på sine pensionsordninger senest den 31/12 i året. På dette tidspunkt ligger der kun sjældent en nøjagtig opgørelse af årets resultat. Det betyder, at det beregnede og foretagne indskud kun kan blive et skøn. Et overskydende indskud, i tilfælde af at overskuddet bliver mindre end forventet, har dog hidtil kunnet overføres til fradrag i det efterfølgende indkomstår. Dette princip har man også ønsket at videreføre politisk, men med de overgangsregler, som blev vedtaget i maj måned, ville et for højt indskud for 2009 ikke kunne videreføres til Der er den 7. i oktober måned fremsat et ændringsforslag, der retter op på forholdet. Forslaget forventes vedtaget af Folketinget inden jul. Hvad der også kan have interesse på pensionsområdet er, at man kan udskyde udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner, til man fylder 75 år, mod som hidtil 70 år. Mindre interessant, når vi taler om kapitalpensioner, er det dog, at der med skattereformen også er givet mulighed for at indbetale på kapitalpension (og ratepensioner) efter, man har nået efterlønsalderen. Man kan sige, at kapitalpensionen har været amputeret fra og med den sidste skattereform, fordi indskud på kapitalpension ikke længere fragik ved beregning af topskatten. Med den nye skattereform fristes man næsten til at sige, at kapitalpensionen har fået dødsstødet. I og med at mellemskatten er afskaffet fra og med 2010, jf. nedenfor, er fradragsværdien for indskud på kapitalpension reduceret til ca. 38 %, hvilket skal holdes op imod den afgift på 40 %, som man betaler ved udbetaling. Indskud på kapitalpension kan dog stadigvæk være en god forretning, da det årlige afkast kun undergives 15 % pensionsafkast, frem for indkomstbeskatning, men for personer ÅR der betaler topskat er der mere at hente ved at indskyde på en pensionsordning med løbende udbetaling, idet indskuddet her fragår ved beregningen af topskatten. beskatning At der med skattereformen sker en nedsættelse af personers beskatning kan næppe komme bag på nogen. Allerede fra og med næste år fjernes den såkaldte mellemskat på 6 %, ligesom at grænsen for topskat øges med ca kr. 12

13 Derfor har man i den senere tid kunnet læse om årets julegave fra Skat ; at man som lønmodtager indgår en aftale med sin arbejdsgiver om at skyde november og december lønnen, så den først udbetales og beskattes i Den personligt erhvervsdrivende beskattes af sit overskud, men har på samme måde mulighed for nedbringe sit overskud for Dette kan enten ske i form af øget indskud på pensionsordninger, som anført ovenfor, eller ved at anvende, og sætte turbo på ILLUSTRATIon: SoLVEIg MønSTED HVIDT. opsparingen, i den såkaldte virksomhedsordning. Ved at anvende virksomhedsordningen kan det overskud, som ikke hæves i virksomheden, opspares mod en foreløbig beskatning på 25 %. Når så pengene senere hæves i virksomheden, Udløses skatten, udover de foreløbigt betalte 25 % Skat. Ved at lave en af disse manøvre henover årsskiftet 2009/10 kan man fjerne mellemskatten på indkomst, der er optjent i 2009, men det kræver, at man kan holde privatforbruget i ro og derved kan undvære de penge som henstår hos hhv. arbejdsgiveren eller i virksomheden til efter nytår. skattebetaling Som selvstændigt erhvervsdrivende skal man også til at tænke anderledes med hensyn til skattebetalingen, herunder brug af frivillige indbetalinger. Udgangspunktet er at man skal forskudsregistrere sin indkomst korrekt, men for personligt erhvervsdrivende kan det kun blive et forsigtigt skøn. Hidtil har man kunnet foretage frivillig indbetaling af restskat ubegrænset frem til årets udgang samt indbetale op til kr. frem til den 30/6 året efter. Dette kan man også fra og med indkomståret 2010, men der vil for så vidt angår indbetalinger som foretages efter årsskiftet ske en dynamisk renteberegning i form af en såkaldt dag til dag rente. Samtidig har man ændret det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag sådan, at man nu også officielt anerkender, at der er tale om en reel skat. Denne anerkendelse betyder imidlertid også, at arbejdsmarkedsbidraget fremover vil blive opkrævet som en skat, og at der i modsætning til tidligere skal svares renter af skyldige arbejdsmarkedsbidrag på samme måde, som det er tilfældet med restskatter. Helt overordnet kunne man være tilbøjelig til at sige, at hvis man gerne fremover vil undgå forrentning af skat og arbejdsmarkedsbidrag, bør man foretage frivillige indbetalinger senest den 31/12. Sådan forholder det sig dog ikke helt i virkelighedens verden: Særligt for indkomståret 2009 vil der for den personligt erhvervsdrivende være en god ide i at skyde betalingerne til den 4. januar 2010, og derved holde indkomsten for 2009 nede, hvis man herved, som nævnt ovenfor, kan spare mellemskat via opsparing i virksomhedsordningen (eller indskud på løbende pensionsordninger). Fremover vil den selvstændigt erhvervsdrivende kunne få en skatteudskydelse og derved en likviditetsmæssig fordel ved at skyde betalingerne af skat og arbejdsmarkedsbidrag 4 dage hen over et årsskifte, hvorved der vil kunne opspares mere i virksomhedsordningen, eller måske indskydes mere på pensionsordninger for det aktuelle år. Det er dog altid en konkret vurdering, hvad der er mest fordelagtigt, og det kan kun anbefales, at man tager sin revisor med på råd. ) 13

14 VErdENSKONgrES klogere til 2/3 af prisen Tilmeld dig verdenskongressen inden 10. februar og spar en tredjedel af registreringsafgiften. Af Tina Rønhøj Man kan nærmest høre mormor sige, hvad der er sparet, er tjent, når man ser et godt tilbud på noget, som man gerne vil købe. Derfor er det nu, at du skal slå øjnene op, hvis du drømmer om at tage til verdenskongres i Amsterdam til næste år. Du kan nemlig spare helt op til en tredjedel af registreringsafgiften, hvis du melder dig til inden den 10. februar Pris 375 euros/cirka 2800 kr. Herefter stiger prisen til 575 euros/cirka 4300 kr. Er du studerende kan du sågar komme med for 190 euros/cirka 1400 kr. inden 1. marts Herefter koster det 375 euros/cirka 2800 kr. Verdenskongressen finder sted i Amsterdam fra den 13. til 15. maj 2010, og arrangørerne lover i en pressemeddelelse at fejre verdenskongressens 20 års jubilæum med et interessant og inspirerende program. På kongressen vil du kunne høre en række internationale talere fortælle om forskellige emner inden for fodterapien, få kendskab til interessante case studies og blive undervist i diverse discipliner. Og som noget nyt, vil du også kunne deltage i workshops under supervision, få undervisning i konservativ behandling og silikone samt modtage priser for posters og præsentationer. Under kongressen vil der også være mulighed for at besøge den tulipanblomstrende hovedstad, snuse lidt til cafélivet eller besøge en af fodterapeutskolerne i landet. Er du interesseret i et skolebesøg, skal du huske at notere det, når du melder dig til. Du kan se mere om arrangementet og tilmelde dig på ) 14

15 ArBEjdSStiLLiNgEr Jeanette Thulstrups anvisninger er øvelser, der skal gøre dig opmærksom på, hvordan du bruger din krop på arbejdet og i hverdagen. Du kan selv plukke dem ud, som du har brug for. Hun kan ikke tage ansvaret for, hvordan de udføres, men vil gøre sit bedste for at give en tydelig instruktion. og så understreger hun, at du skal passe på dig selv, også i udførelsen af øvelserne. Den eneste der kan mærke, hvad der er bedst for dig, er DIg! flyvende albuer kan Lande en hovedpine Bruger du dine muskler og led forkert, kan du få spændingshovedpine. Læs her hvordan du slipper af med den igen. Af Jeanette Thulstrup, Afspændingspædagog, DAP I længden kan det gøre ondt at holde skuldrene og albuerne for højt. Hvis du er en af de mange danskere, som mærker til spændingshovedpine, måske flere gange om ugen, så er det nu og ikke i morgen, du skal gøre noget ved det! Det skal ikke opfattes som en løftet pegefinger, men som et rigtig godt råd. Jeg vil denne gang have fokus på, hvordan du bruger dine arme og dine skuldre, men lægge vægten på øvelser, som jeg mener kan afhjælpe overbelastning i arme og skuldre og spændingshovedpine. Øvelser er også gode, selvom du ikke har nogen problemer. Spændingshovedpine kommer af spændinger i muskulaturen omkring armene, skulderbladene, brystet, nakken og halsen. Årsagen til spændingerne kan være forskellig fra person til person; det kan være uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, stress og bekymring, dårlig kropsholdning, stort forbrug af smertestillende medicin etc. Gør du ikke noget ved det, kan spændingshovedpinen blive kronisk. Og så er smerterne ikke længere en reaktion på muskelspændinger, men en tilstand i hjernen. Men hvad skal du stille op? Hvordan får du brudt med det bevægemønster, som giver dig hovedpine og smerter?... FoTogRAF: CoLoURBoX 15

16 Flyvende albuer og løftede skuldre Allerførst skal du ændre brugen af de muskler som jeg netop har nævnt. Det er dog svært at ændre en vane; nogle mener der skal gentagelser til. Med enkle værktøjer bliver det dog mere overskueligt. Vær realistisk og start fx kun med at være opmærksom på at sænke skuldrene og albuerne. Har du kun overskud til at lave én øvelse, så nøjes med det. Jeg ser ofte flyvende albuer og løftede skuldre... og det er ikke kun hos fodterapeuter. Mange mennesker har for vane at løfte skuldrene, når de skriver, vasker op, støvsuger, løfter; ofte stikker albuerne lige ud i luften, og mange muskler bliver hurtig overbelastet af denne stilling. Prøv at løfte skuldrene lidt op til ørene og mærk om det er en bevægelse, du genkender. Den bedste og enkelteste måde at få de skuldre ned er ved at tage sig selv i det igen og igen og igen. En anden øvelse, der kræver lidt mere opmærksomhed, er at spænde lidt op mellem skulderbladene, helt nede ved spidserne. På den måde kan du tjekke om skuldrene er nede, om spidserne peger mod baglommerne. Du skal dog være meget opmærksom på, at du kun spænder op mellem skulderbladene og ikke svajer i lænden. Bevægelsen er meget isoleret til mellem skulderbladene. Du kan evt. få en kollega eller ven/veninde til at tjekke, at bevægelsen kun sker der. Det kan også hjælpe at tænke, at du har blylodder hængende i albueleddene. På den måde kan du få tyngde på armene, så albuerne ikke flyver ude i luften og samtidig giver det en fornemmelse af tyngde i skuldrene. Tænk på det under arbejdet med patienter, på værksted, når du kører bil, børster tænder, laver mad og så videre. Øvelse 1: Udspænd hals- og nakkemuskulaturen Som skrevet tidligere, har jeg valgt nogle øvelser ud, som jeg mener kan afhjælpe spændinger, der kan skade dig. Det er meget vigtigt, at du ikke overgør øvelserne og giver dig tid til at lave dem i et stille og roligt tempo. Endelig skal du give dem fuld opmærksomhed får at få noget ud af dem. 1. Sæt dig godt til rette, så du har en god fodkontakt og er afspændt i lår og lænd. Vær opmærksom på, at du ikke løfter i skulderbæltet. Nakken gøres lang og hagen trækkes lidt ned. 2. Før det ene øre ned mod skulderen, som skulle du hælde vand ud af øret. Stræk ikke musklerne til deres yderste, stop lige inden de er helt strakte. Det er vigtigt, at din næse peger lige frem. Brug din vejrtrækning, så du på en udånding giver efter i musklerne. Slip i kæberne. Hold udspændingen og mærk hovedets tyngde. Tæl langsomt til tredive. 3. Lad hovedet hænge, men før nu hagen en smule op mod loftet, så halsen udspændes. Tæl langsomt til tredive. 4. Før nu hagen ned mod brystet, så du får fat i nakkens muskulatur. Tæl langsomt til tredive. 5. Før hovedet ind, som hælder du vand ud af øret og løft hovedet langsomt op til udgangspunktet. Mærk den side du har udspændt. Er der en forskel fra før og nu? Gentag øvelsen med den anden side. 16

17 jeanette thulstrup Jeanette Thulstrup er selvstændig konsulent med fokus på krop og job. Udover jobbet på Fodterapeutafdelingen i Randers, arbejder hun i øjeblikket sammen med Region Midtjylland, senest med ansatte på sygehuset i Randers og på lederafklaringskurser. Jeanette blev uddannet afspændingspædagog i 2002 og er medlem af Danske Afspændingspædagoger (DAP). øvelse 2: Løfte og sænke skuldrene 1. Sæt dig godt til rette, mærk fødder og sæde. Du skal sidde med en lang lige ryg, undgå ryglæn. 2. På en indånding løfter du skuldrene helt op til ørene, alt hvad du kan. Hold spændingen i 10 sekunder. 3. På udåndingen slipper du igen (eller fører skuldrene langsomt ned). øvelse 3: bevægelighed i de små nakkeled 1. Sørg for at sidde godt, gør nakken lang, før hagen lidt ned. 2. Du skal nu tegne små cirkler med næsen. På den måde får du fat i de små nakkeled og muskler. Det skal være i et meget langsomt tempo og med meget små bevægelser. Sørg for at skuldrene ikke trækkes op! Gentag flere gange. FoTogRAF: JEAnETTE THULSTRUP 4. På indåndingen løfter du nu kun halvt op til ørene, slip på udåndingen. 5. Løft nu skuldrene lidt op, kender du denne vane-spænding. Slip helt! Hvad gør det ved dit skulderbælte? God fornøjelse og pas på dig selv! I januarnummeret vil jeg have fokus på udspænding og stræk af bryst, arme og fingre. ) Du kan gentage øvelsen flere gange i træk. Tak til Erling, som har stået model til billederne. 17

18 Portræt Finns fornemmelse for fødder Fotograf: Tina Rønhøj Finn Bojsen-Møller er et af medlemmerne i det ny videncenters referencegruppe; med sig bringer han en faglig rygsæk, der er fyldt til randen. Af Tina Rønhøj 18

19 Finn Bojsen-Møller er medlem af referencegruppen, der er tilknyttet det ny videncenter for fødder. Den legendariske Finn Bojsen-Møller har blikket rettet mod jorden, da jeg går ham i møde på gågaden i Hillerød. Efterårssolen skinner uforhindret, og kasketten skåner hans øjne fra det knivskarpe lys. Han er dog til at kende alligevel, og da jeg får øjenkontakt, er det et lunt blik, der møder mig. Finn gik på pension for seks år siden, altså rent officielt. For det er ikke stavgang, Tysklandsture og petanque, der dominerer hans liv. Da han nåede tærsklen til den tredje alder, sagde han farvel om fredagen og underviste igen om mandagen og sådan har det kørt lige siden. I dag underviser han studerende i biomekanik 100 timer pr. semester på Københavns Universitet og fysioterapistuderende i anatomi fire timer om ugen i Skodsborg. Han forsker dog nu kun en gang imellem, selvom han fortsat har et skrivebord i et hjørne af Panum Instituttet. Hans interesse for fødder slipper han aldrig. Fra hånd til fod - Det var egentlig meningen, at jeg ville specialisere mig i håndens anatomi, da jeg havde fået min lægeeksamen i Jeg tog til University of California for at studere hånden og kom ved et tilfælde til at beskæftige mig med ganganalyse og belastning af foden. Jeg blev derigennem klar over, hvor kompliceret foden er i forhold til hånden, fordi den er så ekstremt belastet, når vi går og løber. Det er også det, der i praksis gør det så vanskeligt at lave korrektioner og aflastninger. Foden fascinerer mig. Den kan klare på et øjeblik at stille om fra fjedrende støddæmpning til afsættets nødvendige stivhed, og det er i mine øjne en unik anatomisk funktion, som vi ikke er færdige med at undersøge endnu. Desuden forbløffer det mig, at foden kan tåle den belastning, som den udsættes for i løbet af et menneskeliv, hvor man tager skridt hver dag. Skelettet i foden vejer kun omkring 100 gram, alligevel kan det tåle en belastning på over 100 kilo, hver gang vi tager et skridt. Og 3-4 gange så meget, når vi løber. Det er utroligt, at fødder kan holde til et maratonløb, hvor de skal klare sig igennem omkring skridt. Det er en sindssyg belastning, fortæller Finn. I USA endte Finn med at skrive en doktordisputats om funktionel belastningsundersøgelse af foden. Og da Panum Instituttet i 1983 skulle finde en egnet person til at opstarte Laboratorium for biomekanik, var Finn et oplagt valg. De forsømte fødder Gennem årene har Finn forsket i både ledbevægelse, knæled, ryggen og løfteteknik i relation til fødderne. Og han har en særlig interesse i foden, som den så ud for 400 millioner år siden, hvor vi udviklede os fra at være vanddyr til landdyr og i samme åndedrag fik behov for aflastning. - Vi bevæger fødder og tæer forskelligt alt afhængig af, hvad vi går på. Går vi på en flad strækning, benytter vi primært 1. og 2. tåen og hvis vi går op ad bakke, foretager vi et slags gearskifte i fødderne, så vi primært benytter 2. og 5. tåen, fortæller Finn. Denne viden har han engang benyttet i praksis i et samarbejde med Ecco, hvor de i fællesskab lavede en løbesko, der tog højde for fodens behov, alt efter om den skulle løbe lige ud eller op ad bakke. Skoen holdt dog kun nogle få sæsoner, da den blev skiftet ud med en ny model med nye farver året efter. Finn ærgrer sig dog 19

20 over, at selve skoens funktionalitet ikke kunne videreføres. - Sko burde være designet ud fra et ergonomisk princip og ikke efter, hvordan de ser ud. Sko er et nødvendigt onde, men hvis de er designet forkert i forhold til fodens behov, kan de langsomt ødelægge fodens naturlige form og funktion. Desværre tager de indlæg, der bliver produceret i dag heller ikke højde for fodens behov, når den skifter fra at være stødabsorberende til at være stiv for at kunne sætte af. Det er dog ikke en kritik af de faggrupper, der laver indlæg, men et resultat af, at vi ganske enkelt ikke har forstået føddernes mekaniske funktion endnu, siger Finn. I det hele taget er foden et meget forsømt område, mener Finn. Det er ejendommeligt, at vi ikke har større fornemmelse for fødderne. Jeg møder folk, som er veltrænede og velsoignerede, og fulde af liv, og når man så skal undersøge deres fødder, ligner de livløse tilføjelser for enden af benene. Man ser heller aldrig uspolerede fødder være afbilledet af fx reklamefotografer. Fotomodellerne har altid sko på, også selvom de er helt nøgne. Generelt er vi bare for dårlige til at smide skoene i vores kultur, selv når vi er hjemme, siger Finn. Han har dog ikke et konkret bud på, hvorfor det er sådan og hvorfor andre kulturer finder det utænkeligt at have fodtøj på indendørs. Han har sågar været til store konferencer, hvor alle deltagerne tog skoene af, lagde dem i dueslag og tog futter på, indtil de forlod bygningen igen. Men det er jo også lidt mærkeligt og besværligt i vores øjne, mener Finn. Gennem årene er han selv blevet mødt af folks undren, når han fortæller dem om hans særlige interesse. De fleste synes nok, at det er en mærkelig del af anatomien, at det er lidt bizart, men jeg kan sagtens underholde en middagsdame med det om nødvendigt, smiler han. støtter fødderne På trods af sin delvise retræte, er Finn ikke bleg for at bakke op omkring initiativer, der kan skærpe folks interesse for fødder. Blandt andet har han gennem otte år været formand for Foreningen for Fodsundhed, men har netop trukket sig for at gøre plads til nye kræfter. Og da han for nylig blev kontaktet af LasF i forbindelse med oprettelsen af videncenter for fødder, takkede han da også ja, fordi han gerne vil støtte et initiativ, der kan give fodterapeuter mere prestige og sætte fokus på, at uddannelsen bør have et løft. - For det kræver mere end halvandet år, hvis uddannelsen skal være respektabel i det videnssamfund, vi lever i i dag. Og det ville være fint, hvis de unge fodterapeuter kan være ambitiøse og stolte af deres fag, siger han. Til at starte med har han deponeret hele sit artikelarkiv i LasF s sekretariat for at hjælpe centret på vej, men han mener samtidig, at der skal langt mere til, for at det bliver en succes. Man kan godt oprette et videncenter, der indsamler eksisterende forskningsresultater om fødder, men på længere sigt mener jeg, at det kræver en forskningsafdeling i ryggen, så det eksperimentelle arbejde kan blive udført. Det afhænger imidlertid af, om der er nogen der gerne vil og kan det, siger Finn. finns fanklub Finns årelange passion for biomekanik og evner som underviser, er flere gange blevet hædret. I 1996 fik han æren af, at blive udnævnt til årets underviser på Københavns Universitet. 20