REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL"

Transkript

1 REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL REFORM AF SUNDHEDSVÆSENETS STRUKTUR Upernavik Fremtidig distriktsinddeling Ilulissat Aasiaat Tasiilaq Sisimiut Nuuk Qaqortoq Direktoratet for Sundhed, januar 2007 J. nr.:

2 1. KORT RESUMÉ CENTRALE PROBLEMSTILLINGER OG BEHOVET FOR EN REFORM ANALYSE AF DET NUVÆRENDE SUNDHEDSVÆSEN PÅ KYSTEN KRAV TIL ET REFORMFORSLAG FORSLAG TIL EN MODEL FOR EN REFORM AF SUNDHEDSVÆSENET PÅ KYSTEN ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF DEN FORESLÅEDE MODEL TIL EN REFORM UDDANNELSE AF SUNDHEDSPERSONALE FREMTIDIG ARBEJDSDELING TVÆRSEKTORIELT OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE MODELLER FOR BORGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSVÆSENET ÆNDRET FREMTIDIG PRIORITERING DEN VIDERE PROCES

3 1. KORT RESUMÉ Sundhedsvæsenet har i adskillige år haft svært ved at rekruttere personale til langtidsansættelser på de mindre kystsygehuse. Dette har medført, at Sundhedsvæsenet har været nødsaget til at ansætte personale i kortere vikariater, og rekrutteringsarbejdet er blevet vanskeligere indenfor alle relevante faggrupper. Det må forventes, at visse geografiske områder og visse fagområder vil være totalt umulige at forsyne med personale i fremtiden. Det skiftende personale er til gene for borgerne, og er en stor økonomisk belastning for sundhedsvæsenet, idet vikarer er dyrere i drift end fastansatte, og det faste personale får ekstra arbejde, når de skal sætte skiftende personale ind i forholdene på det enkelte sygehus. På efterårssamlingen 2003 blev der fremsat spørgsmål om, hvorvidt Sundhedsvæsenets distriktsinddeling var passende i forhold til landets geografi, når det var svært at rekruttere personale til faste stillinger. På den baggrund godkendte og igangsatte Landsstyret, at Direktoratet for Sundhed i 2004 skulle påbegynde et større udredningsarbejde med henblik på at komme med forslag til en ny struktur i Sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets ledelse ønsker en reform, der kan modvirke effekten af de omstændigheder, som vi ikke er herre over. Omstændigheder, der helt overvejende skyldes en mangel på sundhedsuddannet personale både i Grønland og i de skandinaviske lande. Det forslag, som sundhedsvæsenets ledelse vil fremsætte, er en reformmodel, som indebærer en ændring af nogle af de nuværende sygehuses bemanding, af arbejdsmetoder og af den nuværende sundhedsdistriktsopdeling. Den nuværende sundhedsdistriktsinddeling har bestået i mere end 50 år og er baseret på tidligere tiders begrænsede muligheder for transport, samt de daværende teknologiske og behandlingsmæssige muligheder. Reformmodellen skal udnytte de nye teknologiske muligheder og den samfundsmæssige udvikling, og forholder sig dermed på en både nutidig og fremadrettet måde til befolkningens og det sundhedsfaglige personales ønsker og krav og forventes dermed at forhindre ellers uundgåelige forringelser for hele samfundet. Forslaget anviser en model, hvor visse personalegrupper (læger, anæstesisygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere, fysioterapeuter og diætister) samles på 7 sygehuse, som bliver kystens fremtidige vækstcentre. Det er lettere at skaffe fastansat personale til større enheder med et afbalanceret fagligt miljø. De mindre nuværende enheder vil fortsat blive betjent og forsøgt udfyldt med fastansat personale, så længe dette er muligt. Herved kan antallet af sundhedsdistrikter reduceres fra 16 til 7, men indenfor de færre distrikter er alle nuværende behandlingssteder bevarede, således at befolkningen vil opleve en uændret adgang til sundhedsvæsenet. Anvendelse af telemedicin i større omfang end hidtil vil sikre opretholdelsen af den faglige kontakt internt i distrikterne, mellem distrikterne samt mellem distrikterne og Dronning Ingrids Hospital. Udbygget og anvendt rigtigt vil telemedicin kunne danne bro over de huller, der måtte opstå i den eksisterende struktur grundet den forventede voldsomme stigning i personalemangel visse steder. Udvikling af nye uddannelsestilbud, især til det fastboende personale er et andet vigtigt område, der på grund af reformen og den forventede vækst i livsstilssygdomme, skal give disse personalegrupper nye kompetencer. De større enheder vil give bedre muligheder end i dag for faglig dialog hos sundhedspersonalet. Fagfællesskab og kompetencer vil styrkes, hvorved kvaliteten af ydelser sikres på et mere positivt 3-23

4 og stabilt niveau. Fagligheden styrkes ligeledes gennem flere initiativer til kompetencegivende uddannelse af sundhedspersonalet, og der vil blive oprettet flere stillinger, som er målrettede de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Denne redegørelse lægger mere op til en diskussion af de enkelte elementer, der kan indgå i en ny struktur, end den egentlig fremkommer med et endeligt forslag. Det endelige forslag tænkes udarbejdet efter den principielle diskussion i Landsstyre og på Landsting. Truslerne imod den eksisterende struktur er: Mange og små distrikter Kritisk truende personalemangel, især i små enheder Kritisk stram økonomi, der yderligere undergraves af nødvendigheden af vikaranvendelse Den demografiske udvikling som medfører stor stigning i antal sengedage Livsstilssygdommene der truer med at kunne vælte sundhedsvæsenet inden for en årrække Elementerne, der kan indgå i en ny struktur er: 7 vækstcentre, og dermed 7 sundhedsdistrikter Lettere tiltrækning af personale til distriktssygehusene Opretholdelse af eksisterende faciliteter på distriktssygehusene så længe personalesituationen tillader Opgave og ansvarsglidning samtidig med reform af uddannelserne Visse behandlinger vil fremover kunne foregå lokalt i distrikterne - frem for at patienterne skal overflyttes til DIH (som hidtil eneste sted med visse specialer) Nedtrapning af anvendelsen af vikarbureauer Opbygning af et effektivt telemedicin system Den nye struktur skal kunne hamle op med og glidende overtage, der hvor den eksisterende struktur trues med sammenbrud. 4-23

5 2. CENTRALE PROBLEMSTILLINGER OG BEHOVET FOR EN REFORM Der er en tiltagende mangel på visse grupper af sundhedsfagligt personale i lande, hvorfra en stor del af arbejdskraften til de grønlandske sundhedsdistrikter rekrutteres. Derfor bliver vore problemer med at ansætte og fastholde personale i sundhedsvæsenet også større og større, og ligesom i andre lande med tyndtbefolkede yderområder må vi konstatere, at det er der problemet er mest mærkbart. Det betyder, at det især for sygehusene i distrikterne er svært at prioritere, planlægge og gennemføre deres indsats udover fra dag til dag, hvorved langsigtede, sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter må nedprioriteres. Det betyder også, at når en langt overvejende del af de vikarer (specielt læger) der ansættes, kun vil lade sig ansætte i få måneder, og at vi i nogle tilfælde tvinges til at ansætte det meget dyrere personale fra vikarbureau, så har vi et sundhedsvæsen, som nok kan leve op til et akut beredskab på kysten, men som hverken får råd til eller har tilstrækkelige muligheder for at levere den hverdagsydelse, som der er så stort behov for i befolkningen. For patienterne betyder det, at de sundhedsmæssige ydelser de modtager, er af svingende kvalitet. For det faste personale betyder hverdagen en ekstra belastning, der i det lange løb virker opslidende og demotiverende for fortsat ansættelse. Sundhedsvæsenets ledelse finder, at denne situation er uacceptabel og kan risikere både i det korte og det lange tidsperspektiv at blive helt uholdbar i forhold til befolkningens behov og de politiske målsætninger for sundhedsvæsenets opgaveløsning, hvis ikke der gribes ind. Personalemangel På baggrund af den personalemæssige situation for distriktslægerne i 2003 blev det ved Landstingets efterårssamling i 2003 besluttet at lade sundhedsvæsenet vurdere, om det nuværende antal sundhedsdistrikter, med deres størrelse og placering, fortsat kunne anses for at være optimal. Det er indlysende, at et rekrutteringsproblem til faste stillinger vil få flere mærkbare konsekvenser. For eksempel bliver det vanskeligt at prioritere den daglige indsats. Flere steder kan derfor kun de mest påtrængende opgaver varetages, mens den fremadrettede, rehabiliterende, forebyggende og sundhedsfremmende indsats forsømmes. En anden konsekvens er, at både sundhedsvæsenets personale og patienterne oplever en svingende faglig kvalitet og manglende kontinuitet i den måde, ydelserne bliver leveret på. Dette giver utryghed for begge parter. Medens personalesituationen på Lægeklinikken i Nuuk har været acceptabel (sammenlignet med situationen ude i distrikterne), har sundhedsvæsenet i flere år i stigende grad haft svært ved at rekruttere og fastholde sundhedsfagligt personale til sundhedsdistrikterne. Eksempelvis er andelen af fastansatte distriktslæger over de sidste 10 år faldet fra, at hver anden læge var fastansat til et niveau, hvor knap hver tredje stilling er fast besat. Det tiltagende personalemæssige rekrutteringsproblem i sundhedssektoren rammer dog ikke kun lægerne, men også tandlæger, sygeplejersker og andet specialiseret personale. Denne redegørelse vil derfor fokusere på sundhedsvæsenet på kysten, dvs. udenfor Nuuk, men også på bevarelse af sammenhænge og helhed i sundhedsvæsenet. 5-23

6 Rekrutteringsproblemer Sundhedsvæsenet har i adskillige år haft svært ved at rekruttere personale til langtidsansættelser i de mindre distriktssygehuse. Dette har medført, at sundhedsvæsenet har været nødsaget til at ansætte personale i kortere vikariater, og rekrutteringsarbejdet bliver stadig vanskeligere indenfor alle relevante faggrupper. Det forventes, at sundhedsvæsenet om 4-6 år ikke længere vil være i stand til at besætte vakante stillinger med vikarer, hvorfor det må imødeses, at der med den nuværende struktur i sundhedsvæsenet er en væsentlig risiko for en meget uholdbar situation i visse geografiske områder. Under debatten til Finanslovsforslag 2004 og 2005 blev det gentagne gang fremhævet, at en rekonstruktion af sundhedsvæsenet kunne blive nødvendig for at sikre rekruttering af fast personale og modvirke det stigende økonomiske pres, som blandt andet korte vikariater giver. Det er desuden gentagne gange blevet krævet fra Landstinget, at sundhedsvæsenet skulle nedsætte brugen af vikar-bureau vikarer. Dette har altid været sundhedsvæsenets højeste prioritet, og opdraget er derfor nøje blevet fulgt. Om end det i de senere år har haft en vis succes, er der igen store vanskeligheder med at tiltrække personale til fastansættelse eller ansættelse som vikarer på overenskomstlignende vilkår. Uligheden i løn for samme arbejde mellem overenskomstansatte og vikarbureau ansatte er så stor, at flere og flere vælger at tilbyde deres arbejdskraft via vikarbureau. Tvungen brug af vikarbureau personale, for at kunne opretholde bestemt funktioner, indebærer en åbenbar risiko for udhuling af vore samlede lønmidler, hvilket nødvendiggør en personalereduktion resulterende i stigende utilfredshed hos det faste og det korttids overenskomstansatte personale. Alle de nordiske lande har rekrutteringsproblemer i tyndtbefolkede yderområder. Samtidig kan det konstateres, at den generelle mangel på specialuddannet sundhedsfagligt personale i Danmark er ekstra mærkbar i Grønland i disse år, og desværre må det forventes, at denne situation vil forværres i de kommende 5-10 år. Flere livsstilssygdomme og øget pres på økonomien Samtidig er sundhedsvæsenet under stort pres pga. markant stigende omkostninger, specielt mht. medicin, behandling af patienter i udlandet og patienttransport. Presset forøges væsentligt af de tiltagende livsstilssygdomme og den stigende levealder. Udviklingen i den demografiske sammensætning medfører, at sundhedsvæsenet i fremtiden vil have behov for løbende nettobevillingsforhøjelser, såfremt der ikke skal ske aktivitetsreduktioner. Dertil kommer stigningen i livsstilssygdomme, den teknologiske udvikling, flere sygdomme kan behandles, og endelig befolkningens generelle stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser osv. Kort-tids ansatte læger kan ikke løse problemerne på samme fremadrettede måde som fastansatte. Konsekvenser er bl.a.: At bygdebesøgene aflægges, men ikke gennemføres regelmæssigt, At forebyggelsen nedprioriteres, En ustabil kontrol af tuberkulose, og En varieret håndtering af sundhedsfaglige retningslinier og administrative procedurer. Det er meget vanskeligt at opfylde borgernes behov for de basale sundhedsydelser, med læger der udskiftes hver eller hver 3. måned. 6-23

7 Behovet for en reform Det er derfor klart, at det netop nu er relevant at analysere sundhedsvæsenets struktur og opbygge en ny, der bedre vil være i stand til at håndtere de væsentlige problemer, som vi véd, er på vej. Arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter fra Direktoratet for Sundhed, Dronning Ingrids Hospital, personale ansat i sundhedsdistrikterne og i Kystledelsen har derfor haft til opgave at undersøge den bestående struktur. En ny struktur må og skal bygge på: 1. Skabelse af færre, større og bredere enheder langs kysten, der er store nok til at indeholde attraktive faglige miljøer. Dermed vil man kunne tiltrække og fastholde mere personale. 2. Opbygning af et moderne, effektivt telemedicin system der kan benyttes som bro på steder, hvor der ikke kan skaffes/ikke er højtuddannet personale. 3. Ændring af uddannelsesstrukturen, således at sundhedspersonalet kan opkvalificeres, hvorved opgaveglidning mellem faggrupper muliggøres. Noget tilsvarende kan gøres indenfor tandplejen. Konsekvensen ved ikke at gennemføre en reform er yderligere skred i økonomien, tiltagende problemer med rekruttering og fastholdelse, mærkbar personalemangel, forringelser i serviceniveauet mv.. Forventede virkninger ved en reform Opbygning af sygehuse i 7 sundhedsdistrikter Hvert af de nye distrikter vil have et distriktssygehus med en række sundhedscentre, sygeplejestationer og bygdekonsultationer under sin administration. På denne måde bibeholdes alle nuværende behandlingssteder. Styrkelse af det faglige miljø En sammenlægning af distrikter vil medføre en koncentrering af både større og bedre ledelsesmæssig og faglig kompetence, en opkvalificering af den primære sundhedstjeneste som almen medicin, sundhedspleje, hjemmesygepleje, distriktspsykiatri m.m. og en mere kvalificeret sygehusbehandling lokalt. Det vil give langt større mulighed for at samle funktioner som laboratorievirksomhed, fysioterapi, småkirurgi, normale fødsler og medføre bedre mulighed for efter- og videreuddannelse af personalet. Samtidig vil bemandingen blive mindre sårbar for vakancer. Forbedring af bolig og infrastruktur Et vigtigt element i hele den nye strukturs udvikling er hensynet til infrastrukturen. Der er behov for at skabe de rette attraktive rammer for de ansattes familier, boligstandarder, skole og pasningsordninger, således at dette ikke er en hindring for at tiltrække personer med de rette kompetencer til de kommende distrikter. Udbygning af telemedicinsk teknologi En udbygning af de telemedicinske faciliteter er en betingelse for udviklingen af en ny struktur i sundhedsvæsenet. Ved hjælp af Telemedicin vil sundhedsvæsenet kunne sikre borgerne lige adgang til sundhedsydelser, og imødekomme ønsker om at behandle mange akutte og kroniske sygdomstilfælde lokalt og kompetent, ligesom borgerne vil kunne tilbydes specialiseret behandling, når de har behov for det. Telemedicin vil kunne medvirke til en bedre udnyttelse af ressourcerne, tilbyde beslutningsstøtte til sundhedspersonale, og understøtte netværksdannelse mellem fagpersoner i og udenfor Grønland. Øget rekrutteringsindsats På kortere sigt gøres der betydelige indsatser for at tiltrække personale. Sundhedsvæsenet har repræsentanter på relevante sundhedsfaglige job 7-23

8 messer og kongresser, og har dertil udviklet interessante oplæg. Kampagnen NextJobGreenland.gl er lanceret, og medvirker til at synliggøre Grønland i fagtidsskrifter og dagspresse. Kampagnen har skabt betydelig interesse, men endnu ingen mærkbare gevinster. Det er vigtigt at understrege, at en sådan branding af sundhedsvæsenet tager tid, før man kan vurdere, om den har givet resultat. Mindre brug af vikarbureau personale Hvis midlerne der kan og må anvendes til vikarbureau personale over en årrække bevidst nedtrappes, vil der ganske givet opstå store problemer på visse specialeområder. Til gengæld vil Grønlands ry for at være mere attraktiv som ansat gennem et vikarbureau frem for på almindelige overenskomst vilkår forsvinde. Det vil derfor med tiden blive lettere at ansætte på overenskomstlignende vilkår. Dog vil særlige specialer fortsat være tvunget at anvende de dyre vikarer, for at kunne opretholde disse kompetencer i Grønland. Kommunesammenlægningen Vor kommunale struktur er også under overvejelse i disse år. I betænkningen vedrørende Kommunalreformen er fremsat et overordnet forslag om en opdeling af landet i fire nye kommuner. Forslaget går under navnet Model A. Denne model er lagt til grund for det forslag til en reformmodel for sundhedsvæsenet, der som en konsekvens vil have en ny distriktsinddeling. Det afgørende for sundhedsvæsenets distriktsinddeling er, at nye kommunegrænser ikke må dele et kommende sundhedsdistrikt. Derimod vil det ikke være et problem at have to sundhedsdistrikter indenfor én kommune. Det er vigtigt, at en strukturændring i Sundhedsvæsenet skal gå hånd i hånd med kommunernes strukturændring, idet begge strukturændringer har samme overordnede mål, nemlig et kvalitetsløft i borgerbetjeningen. Sekundært har Sundhedsvæsenets strukturændring til formål at sikre tiltrækningen og fastholdelsen af relevant personale fra både ind- og udland, samt at få mere sundhed for pengene samtidig med at kunne styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 3 ANALYSE AF DET NUVÆRENDE SUNDHEDSVÆSEN PÅ KYSTEN Primo 2004 nedsatte Sundhedsvæsenets ledelse en arbejdsgruppe til at analysere den forventede befolkningsmæssige udvikling og sundhedsvæsenets funktion i distrikterne, de sundhedsfaglige og personalemæssige forhold ved en ændret distriktsinddeling samt de økonomiske konsekvenser af et forslag til en ny model for sundhedsvæsenets struktur og arbejdsmetode. Analyserne blev gennemført i perioden Det blev dokumenteret, at der var en dårlig bemandingssituation i næsten alle bygder og på et flertal af distriktssygehusene, som de seneste år havde krævet en tilpasning til en stadig ringere rekrutterings- og fastholdelsessituation. Sundhedsvæsenet havde kun kunnet afhjælpe problemet ved at ansætte vikarer, oftest i kortvarige ansættelser, ligesom det havde været nødvendigt at lade faglært arbejdskraft erstatte med ufaglært arbejdskraft. Problemerne var størst i yderområderne, hvor antallet af fast besatte stillinger var lavest, opgaverne store, og hvor fritiden ofte måtte bruges til arbejdsopgaver. 8-23

9 Personalesituationen Som led i undersøgelsen blev der lavet en opgørelse over personalesituationen i distrikterne (undtagen på Lægeklinikken i Nuuk). Som det fremgår af tabel 3.1: Antal stillinger i 2002 og antal fastansatte de efterfølgende år har antallet af fastansatte for næsten alle de nævnte personalegrupper (på nær sygeplejersker, bioanalytikere og farmaceuter) været langsomt faldende. Den samlede %-andel af fastansatte indenfor de nævnte kategorier er d : 43%. Tabel 3.1 Antal stillinger i og antal fastansatte de følgende år (i Grønland udenfor Nuuk) %-andel Læger Tandlæger Sygeplejersker Sundhedsplejersker Jordemødre Bioanalytikere Farmaceuter Farmakonomer Fysioterapeuter I alt stillinger 238 Antal fastansatte Gennemsnit %: 43 For nogle stillingskategorier (læger, jordemødre og fysioterapeuter) har det været muligt at finde erstatning (korttidsansatte) til alle ledige stillinger. For tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, bioanalytikere og farmakonomer gælder det, at der desværre har været og er ubesatte stillinger. Analysen viste, at i de 58 bygder, hvor der i 2004 boede i alt ca personer, havde det kun været muligt at besætte ledige stillinger i 12 af bygderne med personale med en længerevarende sundhedsuddannelse. Der redegøres også for årsager til rekrutteringsproblemer til faste stillinger, som bl.a. beror på lønforhold, arbejdstider, vagtbyrde og vagtmængder, manglende frirejser, problemer med udnyttelse af efteruddannelsestilbud, ledelsesproblemer og boligforhold. I det nuværende system giver en korttidsansættelse bedre mulighed for frirejser end en fastansættelse, hvilket er uhensigtsmæssigt, når man ønsker at fastholde personalet i længere tid I de følgende afsnit fokuseres på områder, der er særligt centrale for sundhedsvæsenets drift og opgaveløsning i distrikterne. Henvendelser I 2001 var der mindst fem kontakter pr. indbygger til sundhedsvæsenets distrikter. Denne kontakthyppighed er mindre end i f.eks. Danmark, men det lave tal kan formentlig forklares ved underrapportering i sundhedsvæsenets aktivitetsregistrering. Telefonkonsultation benyttes meget lidt. En høj andel af konsultationerne finder sted uden for normal arbejdstid. 9-23

10 Det vil fremover blive nødvendigt at benytte alternative former for konsultationer, f.eks. telefonkonsultationer og konsultationer i langt større omfang end nu, ligesom befolkningens henvendelsesmønster må ændres, så henvendelser efter normal arbejdstid kan reduceres. Indlæggelser Ud fra oplysninger i Landspatientregistret kan det konstateres: - at mindst 1/3 af samtlige indlæggelser (ca /år) på distriktssygehusene tilhører den kategori af lidelser, hvor forebyggelsesinitiativer har betydning. Disse indlæggelser drejer sig om ulykker, forgiftninger, alkoholmisbrug, rygning og uønskede graviditeter. Det kan f.eks. oplyses, at der i år 2004 blev foretaget 905 legale, provokerede aborter, mens antallet af fødsler var på at der i 2004 blev foretaget 50 akutte operationer i maveregionen på distriktssygehuse. Disse indgreb blev foretaget af distriktslæger, ansat ved de større sygehuse. De specialister i almen medicin, som vi har mest brug for er ikke specialister i almen kirurgi, hvilket bl.a. betyder, at mange læger er utrygge ved at søge ansættelse på de mindre sygehuse, hvor der kan opstå behov for en akut kirurgisk indsats Fra samtlige distrikter blev der i samme periode evakueret 67 akutte kirurgiske mavetilfælde. Fødsler Antallet af fødsler uden tilstedeværelse af en autoriseret jordemoder er klart faldende. I 2004 var der 62 (7% af alle fødsler). Ca. halvdelen af de sundhedsmedhjælpere, der i dag deltager i fødselshjælpen, må forventes at ophøre pga. alder indenfor de kommende 10 år. Der er således behov for en ekstraordinær uddannelses- og rekrutteringsindsats på dette område. Sengekapacitet Sengekapaciteten på de mindre sygehuse overstiger generelt set de daglige behov med ca. 50%, hvorfor en ændret udnyttelse af sengestuer til konsultationslokaler, patientskoler, grupperum mv. er mulig Evakueringer Der blev i 2004 foretaget 98 evakueringer i distrikterne og 190 evakueringer fra distrikterne. En øget anvendelse af telemedicin forventes sammen med nye behandlingsmuligheder at kunne modvirke det evt. øgede behov for akutte evakueringer, som en reform af sundhedsvæsenet med centralisering af lægekræfter på større distriktssygehuse kunne tænkes at medføre. Som eksempel herpå kan nævnes, at sundhedspersonalet i Alaskas godt 200 bygder med i alt ca indbyggere tager sig af ½ mio. henvendelser om året. 85% af disse klares af det tilstedeværende bygdepersonale - bl.a. ved brug af telemedicinsk udstyr - mens de resterende må evakueres til det nærmeste hospital mhp. vurdering. Personaleforhold Analysen bekræfter, at det sundhedsuddannede personales funktioner og uddannelse er rettet imod almene medicinske problemstillinger og i mindre grad tilstande, der skal behandles under indlæggelse

11 Medicinsk teknologi Der findes videokonferenceudstyr på alle distriktssygehuse, men kun i to bygder (Qeqertarsuatsiaat og Kangaamiut). En gennemførelse af reformforslaget forudsætter telemedicinudstyr inklusive videokonferenceudstyr i alle bygder og på alle øvrige behandlingssteder således, at sundhedspersonalet i bygderne til enhver tid kan få en telemedicinsk konsultation med en læge eller sygeplejerske på det nærmeste distriktssygehus og således - at sundhedspersonalet på alle øvrige behandlingssteder har mulighed for at spørge en specialist på Dronning Ingrids Hospital til råds. Samtlige distriktssygehuse har røntgenudstyr. Otte distrikter mangler specialuddannet røntgenpersonale, og det er påkrævet med en uddannelsesindsats på dette område. Samtlige distriktssygehuse har veludstyrede laboratorier, som kan bidrage til en hurtig diagnose, når de er bemandet med bioanalytikere. Halvdelen af distrikterne har ubesatte bioanalytikerstillinger. Der er behov for en centralisering af de bioanalytiske laboratorier og uddannelse af plejepersonale i udførelse af simple analyser, blodprøvetagning og forsendelse. 4 KRAV TIL ET REFORMFORSLAG Analysen af det nuværende sundhedsvæsen peger på en række områder, hvor der er behov for forandring. Udfra en samlet vurdering af den nuværende situation kan der identificeres en række krav til den ønskede effekt af et reformforslag: Andelen af fast- og langtidsansatte skal øges, så kvaliteten og kontinuiteten i patientydelserne kan opretholdes i højere grad end nu. Dette opnås via en styrkelse af det faglige miljø for alle personalegrupper. Forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter skal opprioriteres for at kunne sætte massivt ind imod livsstilssygdommene samt omsorgen for gravide, børn, unge og den voksende gruppe af ældre. Sundhedsbetjeningen (inklusive den akutte) overfor befolkningen skal opretholdes på minimum det nuværende niveau. 5 FORSLAG TIL EN MODEL FOR EN REFORM AF SUNDHEDSVÆSENETS DISTRIKTER Fremtidig distriktsinddeling Landstinget har spurgt sundhedsvæsenet, hvorvidt den nuværende distriktsinddeling fortsat kan anses som værende passende, og hertil må svaret blive et nej. Sundhedsvæsenets ledelse finder klare indikationer for, at der er behov for forandringer, der som en konsekvens bl.a. vil få, at de nuværende 16 sundhedsdistrikter reduceres til syv. Den foreslåede distriktsinddeling fremgår af fig. 5.1, hvor også et foreslået minimum antal læger ved distriktssygehuse (vækstcentre) og i Maniitsoq samt nuværende placering af helikoptere er angivet. Maniitsoq har så stor en befolkning, at det skønnes nødvendigt, at byens sundhedscenter har læger ansat. Ligeledes foreslås der her etableret en særlig funktion med henblik på rehabilitering af patienter med visse fysiske handicaps

12 Igen er det vigtigt at bemærke, at der ikke planlægges bevidst at lukke andre funktioner på kysten, men derimod at forsøge dem beholdt bemandede så længe som muligt. Figur 5.1: Forslag til en fremtidig sundhedsdistriktsinddeling Upernavik 4 læger Fremtidig distriktsinddeling Ilulissat 7 læger Constable pynt Aasiaat 5 læger Tasiilaq 4 læger 2 læger Sisimiut 5 læger Nuuk 11 læger Qaqortoq 7 læger Narsarsuaq Af figur 5.1 fremgår, at den foreslåede reformmodel i sin yderste konsekvens anbefaler en samling af lægestillinger på de fremtidige distriktssygehuse/vækstcentre og i Maniitsoq. En udsættelse af gennemførelsen af de dele af forslaget, som vedrører strukturen, vil være mulig, så længe sundhedsvæsenet er i stand til at rekruttere personale til de mindre sygehuse og sundhedscentre. Reformforslagets øvrige anbefalinger (indførelse af telemedicin og etablering af kompetencegivende uddannelser) bør derimod iværksættes snarest. Reformforslaget kan muligvis indebære en mindre reduktion i antallet af lægestillinger, men der er heri ikke taget højde for den fremtidige befolkningsvækst på kysten. I dag er der i alt 40 distriktslægestillinger i sundhedsdistrikterne, som evt. kan reduceres med 6 i forbindelse med den foreslåede model. Analysen peger på muligheden for en samlet reduktion af personalet på 3%. Det er almindelig anerkendt, at større enheder har en bedre tiltrækningskraft på personale med en sundhedsfaglig uddannelse. Erfaringer fra udlandet (Alaska og Nordnorge) har vist os, at i en tid med mangel på personale med en sundhedsfaglig uddannelse, kan en struktur som den her beskrevne gennemføres og medvirke til at sikre den fortsatte betjening af en spredt befolkning

13 Der skal ikke lægges skjul på, at sundhedsvæsenets ledelse ikke som sådan kan stille nogen garanti for, at rekrutteringen bedres ved gennemførelse af samtlige reformforslag. En væsentlig årsag hertil er, at det ikke kun er i Grønland, at sundhedsvæsenet lider under personalemangel. Danmark og de andre nordiske lande har et tilsvarende problem. Men det må være ledelsens opgave at gennemføre nødvendige ændringer, hvis den personalemæssige situation forværres og et sammenbrud i et område eller i alle sundhedsdistrikter bliver en åbenbar trussel. I en sådan situation vil en centralisering af ressourcer frem for en fortsat spredning af personalet være en sandsynlig udvej. Den foreslåede model viser vejen til en arbejdssituation, som det sundhedspersonale, vi ønsker at tiltrække til Grønland, vil opfatte som attraktiv og mere attraktiv end den nuværende. Også den øgede rejseaktivitet vil være et stærkt incitament for fremtidige udefrakommende arbejdstagere i Grønland, som gerne vil rundt og opleve landet. Den foreslåede model er sundhedsvæsenets mest realistiske bud på, hvordan personalesituationen kan bedres og på hvordan de ulemper, som manglen på uddannet sundhedsfagligt personale medfører, kan afhjælpes. For at anskueliggøre præcis, hvilke nuværende sundhedsdistrikter sundhedsvæsenets nye distrikter vil omfatte, henvises til nedenstående skema 5.1. Skema 5.1 sammenligner ligeledes sundhedsvæsenets reformforslag med det kommunale strukturudvalgs Model A. Skema 5.1: Strukturudvalgets og sundhedsvæsenets reformforslag Nuværende sundhedsdistrikter Sundhedsvæsenets Strukturreform Strukturudvalgets Strukturreform, Model A Nuværende kommuner Upernavik, Qaanaaq Ilulissat, Qasigiannguit, Uummannaq Aasiaat/Kangaatsiaq Qeqertarsuaq, Upernavik sundhedsdistrikt Ilulissat sundhedsdistrikt Aasiaat sundhedsdistrikt NORD KOMMUNE Qaanaaq, Upernavik Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Aasiaat, Kangaatsiaq Sisimiut, Maniitsoq, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit Sisimiut sundhedsdistrikt MIDT KOMMUNE Sisimiut, Maniitsoq, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit Nuuk Paamiut/Ivittuut, Nuuk sundhedsdistrikt Tasiilaq sundhedsdistrikt NUUK KOMMUNE Nuuk Paamiut, Ivittuut, Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik Qaqortoq sundhedsdistrikt SYD KOMMUNE Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik 13-23

14 Organisation, administration og ledelse i det enkelte distrikt I et sundhedsdistrikt vil der fremover kunne være følgende behandlingsenheder: Et distriktssygehus med læger Sundhedscentre med sygeplejersker Sygeplejestationer med sygeplejerske i store bygder dvs. >400 beboere (9) samt i bygder (3) med international lufthavn Bygdekonsultationer med faglært eller ufaglært personale Hovedparten af sundhedsdistrikternes administrative funktioner samles på det distriktssygehus, som er placeret i kommunehovedsædet, hvorved administrationen centraliseres og slankes. Administrationsenhederne tilrettelægger speciallægernes besøg samt personalets og patienternes rejser i distriktet. Derudover varetager administrationen på distriktssygehuset bogholderiet for hele sundhedsdistriktet. Enheden refererer til den stedlige chefdistriktslæge. Chefdistriktslægen udgør, sammen med en sygeplejeforstander og en driftsleder, distriktets ledelse. Denne refererer igen fagligt og administrativt til Kystledelsen. Alle sundhedsdistrikter vil have ligeværdige sundhedsfaglige funktioner, på nær i Nuuk sundhedsdistrikt, hvor Dronning Ingrids Hospital fortsat vil varetage den sekundære sundhedstjeneste. I sundhedsdistriktets øvrige byer findes et sundhedscenter. Begrundelsen for, at nogle nuværende mindre distriktssygehuse i tilfælde af længerevarende personalemangel foreslås omdannede til sundhedscentre uden en lægestilling er, at en samling af lægestillingerne på distriktssygehusene vil fremme det faglige miljø og dermed også rekrutteringen af læger og andet personale. Distriktssygehusene er placeret, hvor befolkningsgrundlaget (antal indbyggere og vækstpotentiale) er størst. Den sundhedsfaglige kvalitet udenfor distriktssygehusene sikres bl.a. gennem uddannelse af personale, besøgsrejser udført af læger, jordemødre, fysioterapeuter, diætister, bioanalytikere og farmakonomer, øget brug af telemedicin, elektroniske patientjournaler mv. Et vigtigt element vil være den fortsatte udvikling med opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. De forebyggende og sundhedsfremmende opgaver vil blive varetaget af al sundhedspersonalet, men især af personale der er tilknyttet omsorgen for gravide, børn og unge samt ældre. Sygehuse og sundhedscentre opretholder alle det nuværende niveau for udstyr, og derfor kan undersøgelse og behandling finde sted lokalt i samme omfang som hidtil. Sundhedscentre ledes af en ledende sygeplejerske, som refererer til distriktsledelsen på distriktssygehuset. Vedrørende Maniitsoq foreslås der, udover faciliteter for daglig ambulant og stationær diagnostik, behandling, pleje og forebyggelse, etableret en særlig sengeafdeling, evt. i den nuværende plejeafdeling. Denne afdeling kan anvendes til at varetage kontrol og rehabilitering af visse alvorligt fysisk handicappede patientgrupper (f.eks. patienter med beskadigelser af rygmarven og akutte følger efter hjerneblødninger). De to læger på Maniitsoq sygehus skal først og fremmest varetage de almene medicinske funktioner, men derudover også samarbejde med speciallæger fra DIH om de indlagte patienter. Denne afdeling tænkes oprettet som en satellitafdeling i DIH s regi, på grund af behandlingernes specialiserede karakter. Der bør være sygeplejestationer i alle større bygder og i bygder med international lufthavn (undtaget Nerlerit inaat/constabel pynt)

15 I bygder med mere end 20 indbyggere vil der være en bygdesundhedsarbejder og en bygdekonsultation. Bygdesundhedsarbejderen er en person, som har lokal forankring. Et væsentligt element i den fremtidige arbejdsform bliver at give bygdesundhedsarbejderen et bedre uddannelsestilbud end tilfældet er i dag. Erfaringer fra uddannelsesprogrammer for community health aide (bygdesundhedsarbejder) i Alaska vil med stor fordel kunne inddrages i den fremtidige tilrettelæggelse af bygdeuddannelserne. Personale ved sygeplejestationer og bygdekonsultationer refererer fagligt til den ledende sygeplejerske ved det lokale sundhedscenter og administrativt til distriktsledelsen. Telemedicin Telemedicin benyttes kun i mindre omfang i det grønlandske sundhedsvæsen i dag, og en øget udbygning og større anvendelse forventes ligesom i andre lande, vi kan sammenligne os med - f.eks. Alaska - at få stor strategisk betydning for sundhedsvæsenets muligheder for at varetage sine lands- og landsdelsfunktioner. Alaska har ligesom Grønland meget svært ved at rekruttere faglært personale til de mindre sygehuse og bygdeklinikker, og det har derfor været nødvendigt, at finde andre måder at sikre borgerne adgang til sundhedsydelser på i yderdistrikterne. En af løsningerne i Alaska har været at tilpasse sundhedsvæsenets organisation og struktur til disse realiteter. Man har dels centraliseret sundhedsvæsenet i større enheder, som har gjort det muligt at tiltrække faglært personale og specialister, dels decentraliseret sundhedsvæsenet i mindre enheder, hvor det primært er lokalt fastboende med korte og mellemlange sundhedsuddannelser, der er patienternes primære kontakt til sundhedsvæsenet. Telemedicin anvendes i stort omfang, ligesom der er etableret en række korte, mellemlange og videregående uddannelser, hvoraf flere er unikke for Alaska (f.eks. indenfor tandpleje, forebyggelse, bygdeuddannelser mv.) og målrettet de aktuelle sundhedsforhold. Sundhedsnettet forbinder landshospital, regionssygehuse, sundhedscentre og bygdeklinikker med hinanden således, at man er i stand til at varetage sundhedsbetjeningen af borgerne på tilfredsstillende vis helt ud i de fjerneste lokalsamfund. En udbygning af det telemedicinske udstyr omfattende alle behandlingsenheder på kysten og Dronning Ingrids Hospital er nogle af de vigtigste forudsætninger for en øget anvendelse af Telemedicin i Grønland. Det vil kunne sikre borgerne lige adgang til sundhedsydelser, og imødekomme ønsker om at behandle sygdomme lokalt og kompetent, ligesom borgerne vil kunne tilbydes specialiseret behandling, når de har behov for det. Telemedicin vil kunne medvirke til en bedre udnyttelse af ressourcerne, tilbyde beslutningsstøtte til sundhedspersonale, og understøtte netværksdannelse mellem fagpersoner i og udenfor Grønland. Direktoratet for Sundhed har på baggrund af ovenstående nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en redegørelse for en udvidet anvendelse af telemedicin. Det er herefter hensigten, at udarbejde en strategi- og handleplan for en større udbredelse af telemedicin i sundhedsvæsenet. og inddrage erfaringerne fra Alaska i videst muligt omfang heri. På indeværende tidspunkt forventes det dog allerede, at der skal investeres i telemedicinsk udstyr og uddannelser over en årrække for at opnå et effektivt telemedicinsk netværk

16 Vagtberedskab i distrikterne Distriktssygehuset vil fremover have et akutberedskab, der fungerer som central telefonvagt for hele distriktet, og have et stående udrykningshold for akut evakuering. Samtlige henvendelser i distriktet udenfor dagtiden vil skulle ske telefonisk til distrikts- sygehuset. På baggrund af opkaldene kan vagten visitere opkaldene til henholdsvis almindelig arbejdstid og akutmodtagelse ved nærmeste behandlingssted. Erfaringer fra andre lande, herunder Danmark, har vist, at et meget stort antal af de akutte henvendelser kan klares ved telefonisk rådgivning. Tandplejen Tandplejen har ikke på samme måde som det øvrige sundhedsvæsen behov for en formel strukturændring. Den nuværende geografiske opdeling i 16 distrikter opfattes fortsat som hensigtsmæssig, og en samling i større enheder har ingen rekrutteringsmæssig, administrativ eller faglig værdi. Der forudses ingen problemer i fastholdelse af tandplejens nuværende distrikter i samspil med de foreslåede syv nye sundhedsdistrikter. Et sammentræf af uheldige forhold vanskeliggør i disse år tandplejens muligheder for at opfylde de lovmæssige krav om at udvikle og bevare befolkningens tænder, mund og kæber i funktionsdygtig stand gennem hele livet, samt tilrettelægge arbejdet hermed på en sådan måde, at der skabes ligelig adgang til tandplejens ydelser uanset bosted. En meget fundamental faktor her er de store vanskeligheder med rekruttering af fastansatte tandlæger vanskeligheder, som ikke adskiller sig fra rekrutteringen af læger og sygeplejersker. Der er derfor fortsat og yderligere iværksat indsatser til forbedring af rekrutteringen, ligesom der arbejdes ud fra en samlet strategi til forbedring af tandplejen, såvel i sig selv som i en integreret proces til gavn for folkesundheden. Alle sådanne bestræbelser har de samme betingelser for at lykkes i den nuværende struktur som i en ændret struktur. 6. ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF DEN FORESLÅEDE MODEL TIL EN REFORM En arbejdsgruppe har i 2005 foretaget beregninger af økonomiske konsekvenser, som har været vanskeliggjort af, at der generelt er mangel på datagrundlag i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet arbejder hårdt på at forbedre dokumentationen, og beregningerne er foretaget med følgende forbehold: At distriktsændringerne ikke medfører flere patientrejser, udover til gravide. At distrikterne planlægger bygdebesøg i uændret omfang. At den fremtidige trafikstruktur ikke medfører øgede transportomkostninger indenfor en forudsigelig fremtid. At eventuelle yderligere uddannelsesbehov for sundhedspersonalet kan rummes indenfor rammerne af de eksisterende uddannelsesinstitutioner. At sygeplejerskerne er i stand til at varetage undersøgelser og behandlinger af patienter de steder, hvor der ikke er fast læge. Disse forudsætninger er kritiske i den forstand, at hvis de viser sig at være forkerte, kan det have betydelige konsekvenser for økonomien i en ny model. Det forekommer ikke utænkeligt, at nogle forudsætninger kan vise sig uholdbare, men problemet er imidlertid, at det på grundlag af nuværende tilgængelig viden er umuligt at forudsige, i hvilken retning eventuelle ændringer vil gå, hvorfor der i analysen er henvist til blot klart og tydeligt at præcisere hvilke forbehold, det er nødvendigt at tage

17 Beregninger foretaget i 2005 af forslagets økonomiske konsekvenser viser, at forslaget formentlig kan indebære en besparelse i direkte lønninger som på mellemlangt sigte, og på grundlag af de aktuelle overenskomstforhold, kan estimeres til ca. kr. 7,4 mio. pr. år, og forøgede dagpengeudgifter på ca. kr. 1,1 mio. pr. år. i forhold til den aktuelle situation. På det samme grundlag vil reformmodellen medføre øgede udgifter til transport af sundhedspersonale internt i de nye distrikter. Disse udgifter kan forsigtigt estimeres til henholdsvis ca. 1,0 mio. kr. pr. år. Uanset om der fortsættes efter en ny eller den nuværende model, vil der være øgede udgifter på ca kr. pr. år til uddannelse af sundhedspersonale, da det uanset distriktsinddelingen er nødvendigt at uddanne og videreuddanne de ansatte. Modellen vil desuden medføre: Øgede telekommunikationsudgifter til telemedicinske konsultationer. På grundlag af et forsigtigt estimat af udviklingen i antallet af konsultationer og priser på telekommunikation kan disse merudgifter formentlig anslås til ca. 3,0 mio. pr. år. Ekstra udgifter til indkvartering af besøgende sundhedspersonale mellem 0,5-2,7 mio. kr. Merudgifter til evakueringer vurderes at ville antage omkring ca kr. Merudgifter til transport af gravide vurderes at ville antage omkring ca kr. Samlet set vil den foreslåede model til en reform indebære en økonomisk nettomerudgift, estimeret til ca. 4,2 mio. kr. Der kan dog forventes en engangsudgift på samlet 3,1 mio. kr., inklusive udgifter forbundet med en jobgarantiordning til de ansatte, hvis stillinger flyttes til en anden by/bygd. Der vil ligeledes være en engangsudgift på ca mio. kr. i forbindelse med oprustningen på det telemedicinske område. Herefter forventes der årlige udgifter til reparation og løbende udskiftning af det telemedicinske udstyr svarende til 10% af anskaffelsesudgifterne, d.v.s. 2,5-3 mio. kr. Derudover kan der forventes yderligere besparelser på især til- og fratrædelsesrejser, hvis forudsætningerne om en forbedret rekrutteringssituation holder stik. Estimaterne er imidlertid afhængig af en række kritiske forudsætninger vedrørende især lønudvikling, rekrutteringsforhold og trafikstruktur, samt udgifterne til nye sundhedsuddannelser og en udvidelse af sundhedsvæsenets boligmasse i distriktsbyerne. Det er derfor nødvendigt at tage forbehold for udviklingen på disse områder ved vurderingen af, hvor vidtrækkende konklusioner der kan drages på det foreliggende grundlag. Samlet er det forventningen at de årlige driftsudgifter vil blive forøget med 4,2 mio. kr. efter implementeringen af forslaget til ny struktur. Udgiftsændringer Løn Dagpenge Ekstra transportudgifter Uddannelse Kommunikationsudgifter Ekstra opholdsudgifter Telemedicinsk udstyr (drift) Ekstra evakueringer Flytning af gravide Merbevillingsbehov -7,4 mio. kr. 1,1 mio. kr. 1,0 mio. kr. 0,6 mio. kr. 3,0 mio. kr. 0,5 mio. kr. 2,5 mio. kr. 0,6 mio. kr. 2,3 mio. kr mio. kr

18 7. UDDANNELSE AF SUNDHEDSPERSONALE Et vigtigt omdrejningspunkt i strukturreformen er en fortsat målrettet kompetenceudvikling af sundhedsvæsenets personale. De ansatte skal ikke blot rustes til at varetage opgaver i relation til sundhedsfremme og forebyggelse af bl.a. livsstilssygdomme, men også nye opgaver i relation til behandling og omsorg for akutte og kronisk syge borgere. Peqqissaanermik Ilinniarfik har meget stor erfaring med at udbyde sundhedsuddannelser, kurser og efteruddannelser, som til stadighed tilpasses sundhedsvæsenets behov for kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at sundhedsvæsenet afsætter betydelige midler til videreuddannelsespuljer, som gør det muligt for sundhedspersonale, at opkvalificere sig gennem specialuddannelser, videreuddannelser mv. i udlandet En fortsat målrettet opgradering af sundhedspersonalets kvalifikationer forventes ikke blot at kunne opretholde de nuværende sundhedstilbud, men også at kunne forbedre kvaliteten og udbuddet af sundhedsvæsenets ydelser overfor befolkningen i såvel større som mindre byer og bygder. 8. FREMTIDIG ARBEJDSDELING De fleste personalegrupper vil opleve ændringer i arbejdsmetoden som konsekvens af strukturreformen. De største forandringer er beskrevet herunder, ordnet i personalegrupper. Distriktslæger Lægerne har ansættelse på distriktssygehusene. Herfra foretager de regelmæssigt rejser i distriktet, hvor de tilser patienter, som er visiteret til lægekonsultation af en sygeplejerske eller en bygdesundhedsarbejder. Desuden deltager lægerne i forebyggende undersøgelser og udfører mindre operationer og bedøvelser både på distriktssygehuset og på sundhedscentre under rejser i distriktet. Lægerne vil have faste konsultationstider, vagtforpligtelser på distriktssygehusene og være til rådighed for daglig telemedicinsk kontakt med distriktets sundhedscentre, sygeplejestationer og bygdekonsultationer. Sygeplejersker Hvor der er sygeplejersker ansat, vil disse blive de første, som patienterne har kontakt med. Dette vil være en kendsgerning overalt. Sygeplejerskerne har allerede nu flere steder overtaget mange af lægernes løbende kontroller af patienter i længerevarende behandling med medicin, bl.a. hvad angår patienter med hjertekredsløbsproblemer, sukkersyge, overvægt og luftvejsproblemer. Denne opgaveglidning fra lægerne til sygeplejerskerne vil gradvist vise sig nødvendig overalt. Sygeplejerskerne vil ligeledes, ifølge reformforslaget, forestå behandling af indlagte patienter på sundhedscentre efter lægelig ordination. Som led i strukturreformen bliver det også sygeplejerskens opgave selvstændigt at vurdere, rådgive og behandle visse akutte henvendelser, samt at visitere svære tilfælde til lægekonsultation efter bemyndigelser fra chefdistriktslægerne og på baggrund af faglige retningslinier godkendt af Kystledelsen. Erfaringer fra andre lande har vist, at sygeplejersker kan håndtere ca. 70% af alle 18-23

19 henvendelser uden visitation til lægerne. Forudsætningen er en vis efteruddannelse, oplæring og kliniske vejledninger, hvorved sygeplejerskerne vil kunne varetage behandling for visse lidelser med samme faglige kvalitet som lægerne. Sygeplejersker ansat ved distriktssygehuse kan ved forfald i en sygeplejerskestilling blive udstationeret ved et sundhedscenter eller en sygeplejestation. Der vil også være mulighed for udveksling mellem sygeplejersker ansat på distriktssygehuse, sundhedscentre og sygeplejestationer. Sundhedsplejen og hjemmesygeplejen Der søges oprettet flere sundhedsplejerskestillinger og etableret uddannelsestilbud til de øvrige personalegrupper, der arbejder i sundhedsplejen. Dette skal ses som et led i en opprioritering af indsatsen overfor børn og unge. Stillinger for somatisk og psykiatrisk hjemmesygepleje vil gradvist blive udbygget overalt i takt med befolkningens stigende gennemsnitsalder og andre eventuelle behov. Jordemødre De normale fødsler samles på fødesteder, som i fremtiden vil være distriktssygehusene og DIH. Der søges oprettet yderligere jordemoderstillinger ved distriktssygehusene således, at jordemødre og fødselsassistenter kan gå i minimum 3-skiftet vagt og samtidig have mulighed for rejser i distriktet med henblik på de forebyggende undersøgelser af gravide. Både jordemødre og sundhedsplejersker skal, ifølge reformforslaget, være tovholdere på samarbejdsprojekter mellem kommune og sundhedsvæsen vedrørende tidlig indsats overfor gravide og deres familier. Øvrige sundhedspersonale Der oprettes stillinger i alle distrikter for diætister, fysioterapeuter, bioanalytikere og farmakonomer. Disse stillinger vil blive placeret på distriktssygehusene med pligt til regelmæssigt at rejse rundt i distrikterne. Bygdesundhedsarbejderne vil også fremover være den centrale person for bygdebeboernes kontakt med sundhedsvæsenet i de fleste bygder. 9. TVÆRSEKTORIELT OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Det tværfaglige samarbejde mellem skole, sociale myndigheder, teknisk forvaltning, skolepsykologer, politi og forebyggelseskonsulenter prioriteres højt. Kommunerne skal fortsat tilbydes samarbejde omkring ældreomsorg, hjemmesygepleje, distriktspsykiatri, kriseterapi, omsorg for fysisk og psykisk handicappede samt hjælpemidler. Kommunen tilbydes derudover samarbejde omkring vaskerifunktioner, produktion af varm mad til plejehjemsbeboere og udbringning til udvalgte borgere fra distriktssygehuse og sundhedscentre. Ansvaret for vedligeholdelsestræning af personer med følger efter visse varige, invaliderende fysiske handicaps forudsætter en forhandling med kommunerne om opgavens omfang og den dertil nødvendige økonomi, hvis opgaven skal overgå til sundhedsvæsenet

20 10. MODELLER FOR BORGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSVÆSENET For at styrke muligheden for en vellykket implementering af den foreslåede reformmodel og for at præcisere, at reformen kommer for borgernes skyld, skal samarbejdet og alliancen mellem borgere og sundhedsvæsen søges styrket. Borgerne skal gives langt bedre muligheder end tilfældet er i dag, for at kunne følge med i udviklingen indenfor sundhedsvæsenet. Der bør skabes mulighed for borgernes aktive medindflydelse på, hvorledes de landspolitiske målsætninger forankres lokalt, ligesom de bør medinddrages i prioritering af forebyggelsesindsatser, serviceniveau mv. Sundhedsdirektoratet har som følge heraf nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til mulige modeller for borgerinddragelse i sundhedsvæsenet 11. ÆNDRET FREMTIDIG PRIORITERING Det forslag, der her er fremlagt, tilstræber en prioritering af den almene medicinske indsats, som er en naturlig konsekvens af de sundhedspolitiske mål og af det arbejde, som befolkningens tiltagende levealder og det ændrede sygdomsmønster nødvendiggør. Denne indsats vil af alle personalekategorier være rettet mod undersøgelse, behandling og rådgivning samt en opprioritering af sundhedsfremme og forebyggelse. En sådan prioritering vil kræve en personalemæssig forstærkning - specielt indenfor sundhedspleje, hjemme-sygepleje og kostrådgivning. Det er tillagt mindre betydning i forhold til tidligere, at der i de mindre byer med sundhedscentre kan forekomme akutte situationer, hvor der kan være behov for iværksættelse lokalt af mere specialiserede kirurgiske indgreb. Når det tidspunkt opstår, hvor det ikke længere er muligt at opretholde det akutte beredskab lokalt, som fagligt set er en forudsætning for sådanne indgreb, så vil sådanne indgreb skulle foretages på nærmeste vækstcenter. Konsekvenser af reformen for betjeningen af byer og bygder På distriktssygehuse og sundhedscentre vil befolkningen i uændret omfang kunne modtage undersøgelse og behandlingstilbud af distriktslægerne og de rejsende speciallæger. Samlet set vurderes det dog, at antallet af henvisninger til DIH vil være langsomt stigende i takt med befolkningens stigende gennemsnitlige levealder og heraf følgende behov for ikke-akutte operationer og højteknologiske undersøgelser. De byer som i dag har et distriktssygehus og dermed en eller flere lægestillinger, vil efter reformens gennemførelse ikke opleve væsentlige ændringer i kontakten til sundhedsvæsenet, men i de byer hvor der er et sundhedscenter vil det være sygeplejersken, der bliver deres kontaktperson til sundhedsvæsenet. Sygeplejersken vil have adgang til at kontakte en læge døgnet rundt pr. telefon, mail eller videokonference, hvilket betyder, at patienterne fortsat kan modtage den hjælp lokalt, som de har behov for. Mere komplicerede tilfælde vil blive visiteret til undersøgelse hos en læge ved dennes regelmæssige besøg. Akutte tilfælde vil få tilbudt akut undersøgelse og behandling, evt. indlæggelse på sundhedscentret og i alvorlige tilfælde vil der blive foretaget evakuering til distriktssygehuset. Forventede normale fødsler vil kunne foregå i enhver by, hvor der er en jordemoder og en læge. Et flertal af befolkningen i bygderne har kun adgang til læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, jordemoder etc., når disse kommer på besøg i bygden, eller når de selv tager til byen. Sådan har det været i en del år, og der er intet der tyder på, at denne situation vil kunne ændres. Det forventes dog, at der vil blive en bedre kontakt mellem befolkningen i bygderne og 20-23

Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen -

Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen - Sundhedsreform - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen - Departementet for Familie og Sundhed Nuuk, 2008 Indledning Det er vigtigt at understrege, at reformen på ingen måde er et

Læs mere

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne).

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne). I hver af de 5 sundhedsregioner er der følgende inddeling af sundhedskonsultationer: 1. Befolkningsgrundlag < 50 indbyggere: Bygdekonsultation uden en "Pipaluk" 2. Befolkningsgrundlag 50 200 indbyggere:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Omstrukturering og fornyelse Vores Sundhed nu og i fremtiden Greenland 56.500 people 16.000 people in Nuuk 8200 people in the villages Coastline 44.000 km 16 towns

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Sundhedsvæsnets opgave Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er at fremme befolkningens

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006 Sundhedsplejen i Grønland Årsredegørelse 2005 og 2006 Marts 2007 Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Rural Health Management Postbox 1230 3900 Nuuk Telefon: +299

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

BERETNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

BERETNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende BERETNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende FM06/65: Forslag til forespørgselsdebat om, at en person som har et nært forhold til en alvorligt syg skal have forbedrede muligheder for at

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Februar 2015 AMU/ELLA. Katalog over sundhedsfaglige ydelser. i Regionerne

Februar 2015 AMU/ELLA. Katalog over sundhedsfaglige ydelser. i Regionerne Februar 2015 AMU/ELLA Katalog over sundhedsfaglige ydelser i Regionerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL MED YDELSESKATALOGET... 2 3. SUNDHEDSREGIONERNES OPBYGNING OG ORGANISERING... 2

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter 12. marts 2030. september 2008 Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter Resumé Det er yderst veldokumenteret, at det danske sundhedsvæsen er under et massivt

Læs mere

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Lægeforeningen 27. november 2008 Notat Jr. 2006-154/204867 JAS Emne: Til: Fra: Rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedsvæsenets Årsberetning

Sundhedsvæsenets Årsberetning Sundhedsvæsenets Årsberetning 2002 Direktoratet for Sundhed 2002 Indholdsfortegnelse: Forord............................................................... 2 Tuberkulose..........................................................

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2006 EM 2006/53 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Der har været tvivl om, hvilke hjemmelsbeføjelser 24 og 25 i landstingsforordning

Læs mere

Introduktion til Lægeklinikken

Introduktion til Lægeklinikken Introduktion til Lægeklinikken Foto.. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Formål 3 Forord 4 Beskrivelse af lægeklinikken 5 Organisation 6 Arbejdsforhold 7 Arbejdstid 8 Personale 9 Bygdeforhold

Læs mere

SUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1

SUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1 SUNDHEDSDÆKNING på Region Sjællands mindre øer Praksisplanudvalget for almen praksis Side 1 1. Indledning og baggrund Praksisplanudvalget har i planperioden 2014-2018 besluttet at have særlig fokus på

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet. Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter. Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse

OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet. Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter. Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse 1 De vigtigste ændringer i din nye overenskomst Livet som yngre læge er blevet tiltagende

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Redegørelse om Patientledsagelse. Departementet for Familie og Sundhed

Redegørelse om Patientledsagelse. Departementet for Familie og Sundhed Redegørelse om Patientledsagelse Departementet for Familie og Sundhed UKA2008/8-19-36-47 1/26 Resume Denne redegørelse omfatter beregninger på omkostninger i forbindelse med at udvide muligheden for patientledsagelse

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering

Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering Dato: 18. oktober 2016 Brevid: 3078889 Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering Udviklingsplanen for Psykiatrien i Region Sjælland skal sætte en ramme for den fremtidige udvikling af Psykiatrien

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. NOTAT Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

(hvert. 1991/ aktuelt. pr. md. 45,47 29.020/ 2.662,82 44,45 21.680/ 1.989,17. årigt) 44 12.770 + 34.820/ 1.771,66 + 3.194,78 42,44 27.290 2.

(hvert. 1991/ aktuelt. pr. md. 45,47 29.020/ 2.662,82 44,45 21.680/ 1.989,17. årigt) 44 12.770 + 34.820/ 1.771,66 + 3.194,78 42,44 27.290 2. Stillingsbetegnelse Koordinerende Sundhedsplejersker, landsdækkende Koordinerende afdelingssygeplejerske, Medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Hospital og Qaqortoq Områdeleder (Leder af kursus- og efteruddannelsesafdelingen)

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere