Karkirurgisk afdeling V11-3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karkirurgisk afdeling V11-3"

Transkript

1

2 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn-Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte Kusk sygeplejerske September

3 Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen De fem kompetenceområder Basis Faglig At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

4 Kendetegn ved den avancerede nybegynder (sygeplejerske, som har arbejdet i 6 mdr. eller mindre efter uddannelse) (Benner, Tanner & Chesla, 1996). Handler som en sygeplejerske, men føler sig ikke som en sygeplejerske. Kan klare stabile og genkendelige situationer på en uafhængig og metodisk måde. Kliniske opgaver viser sig for sygeplejersken som en række opgaver, der skal udføres. Eget succeskriterium er, om mange opgaver løses i løbet af kort tid. Er optaget af at imødekomme foreskrevne rutiner og planer, at udføre procedurerne korrekt, føre skemaerne korrekt, udføre ordinationer fra læger og mere erfarne sygeplejersker korrekt og have styr på det tekniske udstyr. Ser enkeltheder, men evner ikke at sætte enkeltdelene sammen til en helhed. Forståelsen er relateret til de dele af situationen, som kan ses og forstås Vurderer egen succes udfra, om hun/han har struktureret plejen trin for trin og udført alle ordinationer ved vagtskiftet. Er angst for midlertidig uduelighed i situationen. Kontrollerer igen og igen, at alt er gjort og udført korrekt. Udarbejder strategier til at organisere sin dag ved at udarbejde lister over ting, som skal gøres og planer for at kunne udføre dem. Udtrykker dyb interesse for patientens velbefindende, men interessen viser sig som bekymring for, om den ordinerede behandling og de ordinerede procedurer blev udført. Det har højeste prioritet, at det planlagte program nås med den sidegevinst, at patienten er i bedring. Har i komplekse patientsituationer minimal kapacitet til at pleje patienten som en person. Føler stor glæde ved at lære nyt i klinikken. Ser kliniske situationer som muligheder for at lære. Har stor teoretisk viden (Episteme) Har stor tiltro til omgivelserne og til samarbejdsparternes viden og dømmekraft. Tager deres informationer til sig som kendsgerninger og følger deres råd uden at stille spørgsmål. Føler sig ikke ansvarlig for at kunne klare situationer, som hun/han endnu ikke har erfaring med. Fokus er på det umiddelbare øjeblik og den enkelte dag. Har ikke øje for det fremadrettede. 4

5 Har få valgmuligheder i kritiske situationer, og følger direktiver fra mere erfarne klinikere. I kritiske og uventede situationer, som sygeplejersken ser for første gang, gør hendes/hans angst hende/ham ofte ude af stand til at handle. Er ikke i stand til, at varetage plejen før den kritiske situation er løst af en mere erfaren kollega. Arbejder i kritiske situationer på kanten af sin viden, sine evner og sit færdighedsniveau. Delegerer komplekse kliniske observationer og beslutninger til sygeplejersker og læger med større erfaring og autoritet. Erhverver via prøve-fejle metoden nye måder at løse situationen på, hvor der ikke foreligger procedurer, vejledninger eller retningslinier. Stiller spørgsmål ved egen evne til at kunne yde bidrag i behandlerteamet. Ser sig selv som sekundær deltager i teamet, og er meget afhængig af det øvrige behandler-teams kompetencer. Må bede andre om assistance og stiller mange spørgsmål. 5

6 Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, hospitalets indretning, m.m. Det generelle på Regionshospitalet Viborg Kender hospitalets nyere historie. Kender til hospitalets fysiske indretning og funktioner. Har gennemført hospitalets introduktionsprogram for nyansatte. Kender til muligheden for at holde sig ajour med information fra hospitalets hjemmeside, intranet og Skopet. Medvirker til, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Kender til afdelingens opbygning og omstrukturering. Kender afdelingens fremmøde profil. Overordnede mål og opgaver Har kendskab til Region Midts mål for sundhedsvæsenet. Har kendskab til Mål for Regionhospitalet Viborg. Har viden om, at hospitalet overordnet er et politisk styret system. Pli, takt og tone Kender Regionhospitalet Viborgs personalepolitiske værdisyn (hospitalets-med-udvalg, 2003). 6

7 Kender arbejdsmiljøets betydning for et ligeværdigt samarbejde. Udviser takt, tone og pli. Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Kender til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i afsnittet. Hvordan man gebærder sig: - Personligt Handler på baggrund af hospitalets personalepolitik (hospitalets-med-udvalget, 2003). Handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde. Gør brug af mere erfarne kollegers viden og kompetence. Overholder tavshedspligten. Medvirker til, at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med første hjælp og tilkald af assistance. Hvordan man gebærder sig: - Organisatorisk Handler efter hospitalets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning (røgfrit hospital), spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, hospitalets presseetiske regler, korrekt brug af PC er m.m Anvender patient kaldeanlæg med de relevante funktioner for V 11-3 Er bekendt med samtaleanlæg for bioanalytikerne ved elevator til 7

8 biokoemisk/immunologisk og mikrobiologisk afdelinger på 4. etage. Anvender hospitalets kommunikationssystemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX, EPJ m.m. Anvender metodebøger såvel elektronisk som skriftligmateriale der forefindes i afdeling V11-3. Overholder forskrifter i Hygiejnehåndbog. Kender mulighederne i hospitalets biblioteket for at tilegne sig ny viden. Kender hospitalets uddannelsesaktiviteter. Hvordan man gebærder sig: - Lovmæssigt Kendskab til ferieloven og arbejdsmiljøloven. Kendskab til tillidsmandssystemet, MED-systemet, arbejdsmiljøsystemet. Har kendskab til, at hospitalet har en beredskabsplan. Fysisk og mental formåen Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job. Anvender forflytningsteknikker og korrekte arbejdsstillinger. Kender og bruger afdelingens forflytningsinstruktør i forbindelse med patient- og personale relaterede situationer. Er bekendt med muligheden for brug af fysioterapeuter og forflytningsinstruktør ved komplekse patient situationer. Kendskab til afdelingens syge/fraværspolitik. 8

9 Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994)? Den faglige kompetence beskrives med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde omfattende; 1) at udføre sygepleje, 2) at lede sygepleje, 3) at formidle sygepleje og 4) at udvikle sygepleje (Evalueringscenteret, 1996). Sygeplejens fokus er at yde sygepleje til den enkelte patient eller grupper af patienter i alle livsfaser af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Undervisningsministeriet, 2001). Hovedgrupper At udføre sygepleje At udføre den konkrete sygepleje til patienten omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering (Evalueringscenteret, 1996) Det generelle på Regionhospitalet Viborg Udfører en opgaverelateret sygepleje i stabile og genkendelige patientsituationer med omsorg for den enkelte patient, udfra en metodisk tilgang. Kender De Sygeplejeetiske Retningslinier (DSR, 2004). Begrunder valg af handlinger ved etiske dilemmaer ud fra regler og procedurer. Observerer og vurderer patientens aktuelle behov/problem, planlægger og iværksætter pleje og behandling udfra retningslinier, metoder og procedurer. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje og behandling, i samarbejde med mere erfarne kolleger og behandlere. Involverer sig i patientens aktuelle problemer/behov. Har fokus på udførelsen af 9

10 den ordinerede behandling og udførelse af sygeplejeproceduren. Ser og anvender kliniske situationer som mulighed for læring. Anvender teknologi i udførelse af sygeplejen udfra gældende instrukser. Arbejder ud fra faglig evidens. Dokumenterer sygeplejen omhyggeligt. Viser stor ansvarsfølelse for, at egne opgaver bliver løst. At observere og handle i forhold til respiration: Kendskab til den normale respirationmåde og kan observere afvigelser herunder (eks. i frekvens, dyspnø, cyanose, sekretophobning ect.) Kendskab til saturationsmåling, kendskab til afdelingens sugeaggregatsystem. Iværksætter iltterapi efter ordination. Kendskab til maskebehandling. Kendskab til lungefysioterapi. Kendskab til pneumothorax.i forbindelse med CVK anlæggelse At observere og handle i forhold til patientens kredsløb: Har kendskab til det normale kredsløb, kan måle puls og blodtryk og observerer afvigelser fra det normale. Har kendskab til telemetri overvågning. Har kendskab til støtte foranstaltninger til en patient med svigtende kredsløb (eks. Trendelenburg lejring, øge/reducere 10

11 væsketerapi, ilt tilskud, hjertestop procedure ect.) Har kendskab til blodsubstitution, herunder gyldighed af bac-test og regler for ophængning af blodprodukter. Har kendskab til komplikationer til blodtransfusion. Har kendskab til væsketerapi, og elektrolyt forstyrrelser. Iværksætterantikoagulations behandling I forhold til ordination. Medvirker til pausering/genoptagelse af Ak-behandling ved ptt, hvor tilstanden kræver det. Specifikt ved varice- og karambulatorie: Har kendskab til dopler og DBT undersøgelser. Har kendskab til undersøgelsesmetoder i kar. amb. og kan assistere ud fra afdelingens instruks. At observere og handle i forhold til patientens legemstemperatur: Har kendskab til den normale temperatur regulering og kan observere afvigelser. Har kendskab til forskellige metoder til temperaturmåling i forhold til den konkrete patient situation. Har kendskab til støtte foranstaltninger i forhold til hypotermi. Har kendskab til sepsis behandling/ pleje samt undersøgelser i forhold hertil. Har kendskab til bakteriestammer/ smitterisiko og dermed isolationsprincipper i forhold til hygiejnemetodebogen. Har kendskab til BMI, patientens ernæringstilstand og kan indentificere den 11

12 ernæringstruede patient. At observere og handle i forhold til patientens ernæring: Har kendskab til ernæringens betydning for den kirurgiske patientens præ- og postoperative forløb. Anvender afdelingens kostregistrerings system og gør brug af diætist.. Har kendskab til og bruger afdelingens forskellige kost tilbud.(eks. Protein tilskud, energidrik, kaloriebombe,cholesterolfattif diæt og forskellige kostformer ect.) Har kendskab til diabetes patienter i forhold til kostindgift, og kan administerer insulin. Iværksætter brugen af GIK-drop i faste situationer udfra gældende instruks. Anvender fasteregler udfra instruks. Har kendskab til bestilling af kost og diæter. Har kendskab til anlæggelse og seponering af sonder ifølge afdelingens instruks. Har kendskab til intravenøs ernæringsmulighed (eks. kabiven) Har kendskab til og kan udfører god mundhygiejne. At observere og handle i forhold til patientens udskillelser: Har kendskab til den raske patients udskillelser (opkast, urin, afføring, sved) og kan reagere på afvigelser herfra.( eks. Hæmatemese, melæna, afførings udseende/ mængde/hyppighed, urinproduktion ect.) Har kendskab til aflastningssonder, aspirat og overvejer erstatningsmuligheder (eks. 12

13 Drop, opstart af iv.ernæring) Har kendskab til de forskellige typer af sonder på afdelingen og deres anvendelse i forhold til aflastning,aspirat og ernæring. Har kendskab til dræn anvendelse i afdelingen. Kan observere drænsekret. Har kendskab til dræn seponering ifølge afdelingens instruks og kan observere drænsteder. Har kendskab til brugen af katetere (KAD, suprapubisk kateter, SIK/RIK). Kan anlægge kateter på kvinder og seponere katetere på begge køn, efter afdelingens gældende instruks. Har kendskab til skylning på blærekateter. Har kendskab til prøvetagning, opbevaring og forsendelse af diverse prøver (eks. urin, afføring, drænsekret, vævsprøver, podninger) Har kendskab til forskellige stomityper. Har kendskab til stomiambulatoriet, K11-1. Fører væskeregnskab og har kendskab til udregning af væskebalance. Har kendskab til symptomerne på elektrolytforstyrrelser. Har kendskab til perifer venflon kan anlægge og seponere efter gældende instruks. Har kendskab til CVK, og kan seponere dette i forhold til instruks. Anvender væsketerapi, iv.medicinering i perifer venflon og CVK 13

14 Har kendskab til udrensnings procedurer i afdelingen. At observere og handle i forhold til patientens centralnervesystem: Har kendskab til den raske patients centralnervesystem. Har kendskab til evt.symptomer i centralnervesystemet efter operative indgreb. Har kendskab til hvordan man scorer en patients bevidsthedsniveau ved behandling med epiduralt indgift af smertestillende. Har kendskab til demens og hvordan indlæggelse/operation kan påvirke den demente patient. At observere og handle i forhold til patientens psyko- sociale behov : Har kendskab til den normale krisereaktion og kan vurdere den enkelte patient i forhold til dette. Har kendskab til muligheden for brug af socialrådgiver og akut psykologbistand. At observere og handle i forhold til patientens smerter: Kan optage en smerteanamnese i forhold til den kirurgiske patient. Kender de i afdelingen mest brugte analgetica og dispenseringsmåder ( tabl., inj., supp., epidu.,plastre.) Kan adminstrere de i afdelingen anvendte smertepumper og analgeticablandinger efter ordination. 14

15 At observere og handle i forhold til patientens aktivitet og mobilitet: Kan mobilisere en nyopereret patient og informere patient og pårørende om vigtigheden af i mobilisering. Deltager i optræning af den immobiliserede patient., og forebygger sengelejets komplikationer. Er bevidst om ergonomi og bruger hjælpemidler i mobiliseringen af patienter. Kendskab til andre samarbejdspartnere og bruger andre faggrupper i mobiliseringen af den kirurgiske patient At observere og handle i forhold til patientens sanser: Tager hensyn til patientens handicap i forhold til syns, høre, smags, lugt og følesanser. At observere og handle i forhold til patientens seksualitet: Har viden om kropsændring og sygdommens indvirkning på den enkeltes seksualitet. Har kendskab til mulighed for afhjælpe impotens. At observere og handle i forhold til patientens religion, kultur og tradition: Har kendskab til at patientens religion og kultur har indflydelse på patientens valg af behandling- og plejetilbud. Kender til mulighed for besøg af præst eller anden religiøs person samt mulighed for altergang, vielse ect. under indlæggelse At observere og handle i forhold til patientens søvn og hvile: Kendskab til søvnens betydning og manglende søvns betydning for den indlagte patient. 15

16 Medvirker til at fastholde patienten i den normale døgnrytme. At observere og handle i forhold til patientens hud og slimhinder: Kan observere hud og slimhinder i forhold til det normale og komme med handleforslag. Kan observere tegn til infektion/ blødning/ sekretion fra en cicatrise og kan beskrive observationen og handle udfra evt. ordination. Kendskab til samarbejde med sårcentret og anvender sårcentrets metodebog. Er bevidst om forskellen på rene og sterile teknikker og mestre steril teknik. Kan skifte forbindinger på diverse sår efter vejledning. Kendskab til vakuumbehandling Kender afdelingens sortiment af hudplejemidler og anvender disse. Raserer patienten ud fra afdelingens gældende instruks afhængigt af operationsindgrebet. At observere og handle i forhold til den døende patient: Har kendskab til pleje af døende og dennes pårørende. Har kendskab til begrebet NTR. Kan gøre mors i stand og har kendskab til procedure herefter. Udviser omsorg for de pårørende. Administrerer opbevaring og udlevering af værdigenstande/patientens ejendele ved 16

17 dødsfald. Administrerer papirer som skal udfyldes ved mors og er bevidst om ansvaret omkring dette. At lede sygepleje At varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling (Evalueringscenteret, 1996) Planlægger, koordinerer og viser overblik over opgaverne hos tildelte patienter. Prioriterer og delegerer ukendte/komplekse sygeplejefaglige opgaver til kolleger med større erfaring eller kompetence. Vurderer mængden og kompleksiteten af plejeopgaver ved tildelte patienter og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst. Sikrer at sygeplejen dokumenteres At formidle sygepleje: At formidle sin faglige viden til andre, f.eks. patienter og pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende (Evalueringscenteret, 1996) Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende i konkrete emner udfra standarder, vejledninger og informationspjecer. Underviser patienter og pårørende om det generelle i forhold til livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed. Kender relevante kommunikationsteorier og -former. Tager under vejledning udgangspunkt i patient og pårørendes ressourcer og om valg af rette tid og sted for formidling. Rapporterer rutinemæssige og ordinerede observationer af patientens tilstand til kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget i rette sammenhæng. 17

18 Bidrager i afdelingens sygeplejefaglige diskussioner på baggrund af teoretisk og etisk viden samt opnåede praktiske kundskaber. Bidrager i formidling af den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på såvel monosom tværfaglige konferencer. Formidler både mundtligt og skriftligt sygeplejen, som den er oplevet med fokus på læring, f.eks. ved brug af praksisbeskrivelser eller sygeplejefortællinger. Indgår i undervisning og vejledning af grundlæggende sygepleje til både elever og studerende. At udvikle sygepleje. Sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklings projekter for pleje- og behandlingsforløb (Evalueringscenteret, 1996) Udvikler sin sygeplejefaglige viden og praktiske kundskaber i forhold til patientklientellet og afdelingens opgaver. Er ansvarlig for at udvikle sig i rollen som sygeplejerske, og at skabe sig fagidentitet. Udviser interesse i faglig udvikling. Deltager i interne læringsmuligheder. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Udvikler holdninger til god klinisk praksis i dialog med kolleger. Bidrager indirekte til udvikling af den kliniske sygepleje på baggrund af teoretisk viden og undren over praksis. Benytter mere erfarne kolleger som kliniske og faglige sparringspartnere. Arbejder bevidst med at samle enkeltdelene i patientsituationen til en helhed ved kobling af teoretisk viden og afdelingsprocedurer. 18

19 Søger evidensbaseret viden om klinisk praksis, og formidler den til kolleger. Reflekterer over kvaliteten af den metodiske del af sygeplejen i afsnittet, og påpeger kvalitetsbrist til kollegerne eller lederen. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet, samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser stor respekt for samarbejdspartnernes viden og kunnen, og bidrager selv med teoretisk viden og opnået praktisk erfaring i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Skal have kendskab til indberetingsområder af utilsigtede hændelser 19

20 Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør?. Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: - Ny/ukendt situation - Mange krav/opgaver på en gang - Mange og/eller dårlige patienter - Voldsomme patienter - Pludselig dødsfald - Patienter og pårørende, der er utilfredse - Patienter, der er anderledes - Akut forværring i patienttilstand Det generelle på Regionhospitalet Viborg Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, siger fra i situationen og henter assistance hos kolleger. Kommunikere værdigt og udviser en værdig adfærd overfor patienter og pårørende. Handler på ordinationer og direktiver fra andre i den kliniske situation. Indberetter egne utilsigtede hændelser. Påbegynder genoplivning ved respirationsog hjertestop. Påbegynder behandling ved anafylaktisk shock. Videregiver klager fra patienter og pårørende, til lederen eller mere erfarne kolleger. Handler efter regler og procedurer ved bortkomne patienter. Henter assistance ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. 20

21 Kendskab til fastvagt funktionen. Kendskab til begrebet NTR og være loyal overfor beslutninger omkring patientens situation. Kollega relateret situationer Kendskab til Regionshospitalet Viborgs misbrugspolitik, og handler ved at kontakte overordnet /erfaren kollega. Handler hensigtsmæssigt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger m.m. Andet Handler hensigtsmæssigt ved nedbrud i administrative og tekniske systemer (IT-systemer, telefonsystemet, patientkaldeanlæg m.m.). Handler hensigtsmæssigt ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. 21

22 Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Regionhospitalet Viborg Har kendskab til Region Midts mål for sundhedsvæsenet. Har kendskab til Mål for Regionhospitalet Viborg. Har kendskab til afdelingens værdigrundlag og eller mål. Har kendskab til hospitalets organisationsplan og egen placering i organisationen. Anvender hospitalets og afdelingens informations- og kommandoveje. Har kendskab til Region Midts servicemål for patientbehandling. Har kendskab til Lov om frit sygehusvalg. Kender til relevante dele af National Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (Patientforløb, Arbejdsgange, NIP-projekter, den Gode Medicinske Afdeling m.m.) Kendskab til Strategi for systematisk kompetenceudvikling for sygeplejepersonale på Regionhospitalet Viborg. 22

23 Kendskab til Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Regionhospitaetl Viborg. Er aktiv i egen oplæring og kompetenceudvikling. Økonomi og ressourcer Udviser økonomisk forståelse ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Omstillings- og ændringsprocesser Har forståelse for at arbejde i en foranderlig organisation. Medvirker i ændringsprocesser. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger. Deltager aktivt i personalemøder. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Kender gældende overenskomst og lokalaftaler. Har kendskab til Ny løn og Forhåndsaftale for Basissygeplejersker og Radiografer. Handler på baggrund af Regionhospitalet Viborgs personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Møder forberedt til MUS-samtaler Administrative forhold Kendskab til patientens vej gennem shospitalssystemet fra henvisning til epikrise 23

24 Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Kan anvende EPJ, AS-400 og har kenskab til prolog-booking. Bestille blodprøve og sikre korrekt prøvetagning og forsendelse af disse. Anvender i samarbejde med kolleger Samarbejdsaftale og manual for god praksis ved indlæggelse og udskrivning af borgere. Har kendskab til mulige eksterne konsulenter/personer ( socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Kender til Lov om patienters retsstilling. Har kendskab til Lov om patientsikkerhed og indberetter egne utilsigtede hændelser. Kender Lov om patientforsikring. Har kendskab til Lægemiddelskadeforsikring Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Skal tage imod klage fra patient/pårørende og videregive denne til ledelse/kollega. Har kendskab til hospitalets ansvarsforsikring. Kendskab til retningslinjer ved tyveri af patientens ejendele. 24

25 Kendskab til relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (livstestamente, medicin administration, 100% bevilling m.m.). Kendskab til relevante vejledninger fra patientforeninger ( hjerteforeningen, livsstilsrelaterede pjecer. Kendskab til relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kendskab til ledelsessystemet og anvendelse af korrekt komandoveje. 25

26 Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være sygeplejerske? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Regionhospitalet Viborg Er åben og ærlig i samarbejdet. Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, leder og opgaver. Er opmærksom og bevidst om øvrige samarbejdspartnere. Udviser engagement i arbejdet. Engagerer sig aktuelt i afdelingens faglige og sociale liv herunder deltagelse i personalemøder, afdelingsmøder og undervisningstilbud. Arbejder med at blive en del af fællesskabet. Medvirker til et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Medvirker til at skabe tillid og tryghed i samarbejdet ved at være åben og ærlig. Er bevidst om egen rolle og adfærd. Er bevidst om egen trivsel og udvikling. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og 26

27 ledelsen. Begrunder fagligt og siger fra overfor kolleger/ledelse. Åben overfor vejledning. Udviser respekt for andre faggruppers faglighed og kollegers personlige egenskaber. Udviser respekt for personalets mange forskellige opgaver hørende under afsnit V11-3s speciale. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. 27

28 Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Epistemè: Videnskabelig viden. En viden om det universelle, om hvad der altid eksisterer uændret (Jensen, 1990). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, ). Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999). Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker, at være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, ). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, ). 28

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_avanceret_ begynder_sosu_nov07, september 2005.

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_avanceret_ begynder_sosu_nov07, september 2005. Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 1 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-,

Læs mere

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse-

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3

Karkirurgisk afdeling V11-3 1 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn-Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte R. Kusk sygeplejerske September 2007 2 Illustration

Læs mere

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_kompetente_SOSU_nov07, september 2005. 2

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_kompetente_SOSU_nov07, september 2005. 2 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3

Karkirurgisk afdeling V11-3 1 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn- Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte R. Kusk sygeplejerske September 2007 2 Illustration

Læs mere

Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise

Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise Hjertemed amb Regionshospitalet Viborg 2009 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske

Læs mere

Kompetenceprofil for SSA m. ekspertise, september

Kompetenceprofil for SSA m. ekspertise, september 1 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Udgaven revideret februar 2009 af afsnit 2041, Regionshospitalet Skive.

Udgaven revideret februar 2009 af afsnit 2041, Regionshospitalet Skive. Kompetenceprofil for SSA med ekspertise, september 2005 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske

Læs mere

Sygehus Viborg Oktober 2004 september Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar

Sygehus Viborg Oktober 2004 september Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospitalet Viborg

Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospitalet Viborg 1 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospitalet Viborg Udarbejdet af: SoSU Ilse Cramer Kjeldahl SoSU Tove Mikkelsen Sygeplejerske Jytte Kusk Afdelingssygeplejerske Karen Gaarn-Larsen Juni 2007 2 Illustration

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillingsbetegnelse Lægesekretær, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Stillingsindehaver Ansættelsessted

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN:

MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN: MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN: At den enkelte patient og pårørendes individuelle fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov tilgodeses. Udføre grundlæggende og specifik sundheds-

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Social- og sundhedsassistentelev på Lungemedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital. - rammer og muligheder for læring

Social- og sundhedsassistentelev på Lungemedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital. - rammer og muligheder for læring Social- og sundhedsassistentelev på - rammer og muligheder for læring Indholdsfortegnelse Forord 3 Rammer for praktikken Forventningssamtale 4 Midtvejsevaluering 5 Praktikerklæring 6 Evaluering af prøvetid

Læs mere

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Nedenfor kan du se hvorledes vi tænker læringsudbytterne opnået og hvilke ressourcer,

Læs mere

Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 29-01-2014 Akkrediteringsstatus Akkreditering pågår Gyldig til 25-03-2017 Opfyldelse

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6 Intensiv Terapiafsnit 4131 Klinisk kompetenceudvikling for sygeplejersker på ITA 4131 7. Udgave, 1. oplag, april 2012 Indholdsfortegnelse Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131.... 3 Den kompetente

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED Indholdsfortegnelse 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1. Afdelingstype,organisation og struktur 3 1.2. Overordnet

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3

Karkirurgisk afdeling V11-3 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospitalet Viborg Udarbejdet af: SoSu Ilse Cramer Kjeldahl SoSu Tove Mikkelsen Sygeplejerske Jytte Kusk Afdelingssygeplejerske Karen Gaarn-Larsen Juni 2007 2 Illustration

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Særlig version til SSA1408-optaget Tillæg vedr. overgangssamtaler og læringspraktik kommer efterfølgende Indholdsfortegnelse:

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Mål og rammer for Prøveansættelse Kvalificeringsuddannelsen 17. maj 2010 14. januar 2011 (ferie uden løn i juli måned) April 2010/ugj Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.

Læs mere

MÅNED 1-3 AF INTRODUKTIONS- OG OPLÆRINGSPERIODEN FOR BASIS,ORGANISATORISK OG SOCIAL KOMPETENCE: OMRÅDE: GENEREL PRÆSENTATION

MÅNED 1-3 AF INTRODUKTIONS- OG OPLÆRINGSPERIODEN FOR BASIS,ORGANISATORISK OG SOCIAL KOMPETENCE: OMRÅDE: GENEREL PRÆSENTATION MÅNED 1-3 AF INTRODUKTIONS- OG OPLÆRINGSPERIODEN FOR BASIS,ORGANISATORISK OG SOCIAL KOMPETENCE: OMRÅ GENEREL PRÆSENTATION Introduktions/oplæringsprogrammets opbygning Afsnit / afdeling Ledelsen Personalesammensætning

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

Kompetenceprofil for. den kompetente sygeplejerske. Neurorehabilitering, Skive. Regionshospital Viborg, April 2009

Kompetenceprofil for. den kompetente sygeplejerske. Neurorehabilitering, Skive. Regionshospital Viborg, April 2009 Kompetenceprofil for den kompetente sygeplejerske Neurorehabilitering, Skive Regionshospital Viborg, April 2009 Udarbejdet af: Souschef for afd. sgpl. Karin Jakobsen Souschef for afd. sgpl. Tina Skov Hansen

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal April 2014 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale. Materialet

Læs mere

til : SYGE- PLEJERSKER

til : SYGE- PLEJERSKER til : SYGE- PLEJERSKER Indholdsfortegnelse Forord 2 Indledning 3 Modellens anvendelse 4 Kompetence og kompetenceudvikling 5 Kompetenceområder 7 Når kompetenceniveauet skal vurderes 9 Uddannelsestilbud,

Læs mere