Opgaveglidning ved behandling af hypertension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaveglidning ved behandling af hypertension"

Transkript

1 1024 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ marts 2010 KORRESPONDANCE: Kim Dalhoff, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. ANTAGET: 3. juli 2009 FØRST PÅ NETTET: 9. november 2009 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Clemmesen JO, Ott P, Dalhoff KP et al. Rekommendation for behandling af paracetamolforgiftning. Ugeskr Læger 1996;158: Daly FFS, Fountain JS, Murray L et al. Guidelines for the management of paracetamol poisoning in Australia and New Zealand explanation and elaboration. Med J Aus 2008;188: Heard KJ. Acetylcysteine for acetaminophen poisoning. N Engl J Med 2008;359: Kao LW, Kirk MA, Furbee RB et al. What is the rate of adverse events after oral N-acetylcysteine administered by the intravenous route to patients with suspected acetaminophen poisoning? Ann Emerg Med 2003;42: Kerr F, Dawson A, Whyte IM et al. The Australasian Clinical Toxicology Investigators Collaboration randomized trial of different loading infusion rates of N-acetylcysteine. Ann Emerg Med 2005;45: Yip L, Dart RC, Hurlbut KM. Intravenous administration of oral N-acetylcysteine. Crit Care Med 1998;26: Prescott LF, Illingworth RN, Critchley JA et al. Intravenous N-acetylcystine: the treatment of choice for paracetamol poisoning. Br Med J 1979;2: Buckley NA, Whyte IM, O Connell DL et al. Oral or intravenous N-acetylcysteine: which is the treatment of choice for acetaminophen (paracetamol) poisoning? J Toxicol Clin Toxicol 1999;37: Smilkstein MJ, Bronstein AC, Linden C et al. Acetaminophen overdose: a 48- hour intravenous N-acetylcysteine treatment protocol. Ann Emerg Med 1991;20: Parker D, White JP, Paton D et al. Safety of late acetylcysteine treatment in paracetamol poisoning. Hum Exp Toxicol 1990;9: Smilkstein MJ, Knapp GL, Kulig KW et al. Efficacy of oral N-acetylcysteine in the treatment of acetaminophen overdose. N Engl J Med 1988;319: Woo OF, Mueller PD, Olson KR et al. Shorter duration of oral N-acetylcysteine therapy for acute acetaminophen overdose. Ann Emerg Med 2000;35: Betten DP, Cantrell FL, Thomas SC et al. A prospective evaluation of shortened course oral N-acetylcysteine for the treatment of acute acetaminophen poisoning. Ann Emerg Med 2007;50: Kanter MZ. Comparison of oral and i.v. acetylcysteine in the treatment of acetaminophen poisoning. Am J Health Syst Pharm 2006;63: Schmidt LE, Dalhoff K. Risk factors in the development of adverse reactions to N-acetylcysteine in patients with paracetamol poisoning. Br J Clin Pharmacol 2001;51: Mant TG, Tempowski JH, Volans GN et al. Adverse reactions to acetylcysteine and effects of overdose. Br Med J (Clin Res Ed) 1984;289: Dawson AH, Henry DA, McEwen J. Adverse reactions to N-acetylcysteine during treatment for paracetamol poisoning. Med J Aust 1989;150: Waring WS, Stephen AF, Robinson OD et al. Lower incidence of anaphylactoid reactions to N-acetylcysteine in patients with high acetaminophen concentrations after overdose. Clin Toxicol (Phila) 2008;46: Appelboam AV, Dargan PI, Knighton J. Fatal anaphylactoid reaction to N-acetylcysteine: caution in patients with asthma. Emerg Med J 2002;19: Brok J, Buckley N, Gluud C. Interventions for paracetamol (acetaminophen) overdose. Cochrane Database Syst Rev 2006;(2):CD Gawarammana IB, Greene SL, Dargan PI et al. Australian Clinical Toxicology Investigators Collaboration randomized trial of different loading infusion rates of N-acetylcysteine. Ann Emerg Med 2006 Jan;47[1]: Prescott L. Oral or intravenous N-acetylcysteine for acetaminophen poisoning? Ann Emerg Med 2005;45: Ternullo S. Acetadote (intravenous acetylcysteine): adverse effects more significant than with oral acetylcysteine. J Emerg Nurs 2006 Feb;32[1]: Bateman DN, Woodhouse KW, Rawlins MD. Adverse reactions to N-acetylcysteine. Hum Toxicol 1984;3: Opgaveglidning ved behandling af hypertension Overlæge Ulla Overgaard Andersen, specialesygeplejerske Anne Marie Simper, professor Hans Ibsen & overlæge Tage Lysbo Svendsen ORIGINALARTIKEL Holbæk Sygehus, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling RESUME INTRODUKTION: Dette er en opgørelse over fire års arbejde i en sygeplejebaseret hypertensionsklinik. Hypertensionsklinikken havde til formål at overtage et lægearbejde under kontrollerede former samt at optimere hypertensionsbehandlingen. MATERIALE OG METODER: Alle patienterne blev initialt set af læger, og herefter overgik arbejdet med patienterne til to hypertensionssygeplejersker. De optitrerede efter behandlingsalgoritme eller efter speciallægens anvisninger. RESULTATER: I løbet af fire år blev 186 patienter afsluttet fra hypertensionsklinikken. Heraf blev 130 afsluttet direkte til videre kontrol hos egen læge. 95% var velregulerede. I alt 56 patienter overgik på grund af konkurrerende problemer til lægeambulatorier eller ønskede sig afsluttet til egen læge. Patienterne kom i kombinationsbehandling med 2-7 forskellige stoffer. Hovedvægten blev lagt på de tre primære antihypertensiva, som også udgør hovedstammen i kombinationsbehandlingen. Derudover kom mange i behandling med betablokkere enten som led i deres hypertensionsbehandling eller på grund af iskæmisk hjertelidelse. KONKLUSION: 95% blev på trods af høj risikoprofil og vanskeligt behandlelig hypertension velregulerede. Resultaterne er så overbevisende og frigør så meget lægetid, at det kan anbefales praktiserende læger og andre internmedicinske afdelinger at anvende konceptet. Resultater fra flere nationale og udenlandske studier viser, at hovedparten af hypertensionspatienterne ikke bliver behandlet til accepterede mål [1-4]. Der er derfor behov for et system, der sikrer, at patienterne bliver optitreret i medicin, til de når behandlingsmålet og herefter et (andet) system, der fastholder patienterne i den etablerede behandling. Diverse elementer i disse to systemer er gennemgået i en nylig Cochranerapport [5], i hvilken man konkluderer, at den bedste organisation bag hypertensionsbehandlingen endnu ikke er identificeret. Samme Cochranerapport peger på sygeplejerskebaserede hypertensionsklinikker som en mulig løsning. Den sygeplejerskebaserede hypertensionsklinik i Holbæks Kardiologiske Ambulatorium er et eksempel på, hvordan opgaven med at bringe patienterne i mål

2 Ugeskr Læger 172/ marts 2010 VIDENSKAB 1025 TABEL 1 Medicininstruks for sygeplejersker i hypertensionsklinikken, januar Ved hypertension uden påvist iskæmisk hjertelidelse startes med Dosis, mg Maks. dosis, mg Kommentar Amlodipin Ved ankelødem, kan forsøges med lercanidipin Lercanidipin Indtages 15 min før måltidet Som næste valg Enalapril Under kontrol af elektrolytter og kreatinin. Optritreres med 3-6 ugers interval. Evt. skift til kombinationsbehandling Enalapril + diuretika , ,5 2 Under kontrol af elektrolytter og kreatinin Thiazid m. kaliumklorid 2,5 1 5 m. kaliumklorid Under kontrol af elektrolytter. Ved hyperkaliæmi kan i stedet vælges thiazid uden kalium Hvis ACE-hæmmer ikke tåles, kan man forsøge med Losartan Ved behov for yderligere behandling kan man forsøge at tillægge vanddrivende under kontrol af elektrolytter og kreatinin Losartan + diuretika , Som næste mulighed (Forsigtighed ved asthma bronchiale, kronisk obstruktiv lungelidelse) Metoprolol (evt. i særlige tilfælde (ved IHD) 200 1) 1 1 Angiotensin II-antagonister kan ved behov godt kombineres med ACEhæmmer. Under kontrol af elektrolytter og kreatinin Øges gradvist med 3-6 ugers interval under pulskontrol. Hvis metoprolol ikke tåles, eller hvis blodtryksmålet ikke er nået, kan skiftes til nedenstående Carvediol 12, Ved seponering af betablokker skal medicinen aftrappes over 1-2 uger. Ved cerebral bivirkning kan forsøges med nedenstående Atenolol Øges gradvis under pulskontrol Hvis blodtrykket stadig ikke er sufficient behandlet Spironolacton Kontrol af elektrolytter og kreatinin Moxonidin 0,2 1 0,6 (fordelt på to doser) Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion ACE = angiotensinkonverterende enzym; IHD = iskæmisk hjertesygdom. kan løses, selv når det drejer sig om en patientgruppe med vanskeligt behandlelig hypertension, høj risikoprofil og mange kardiovaskulære følgesygdomme. Der blev lagt vægt på følgende elementer: patientundervisning (sygdomsindsigt, komplians og medicin), trinvis optitrering efter en fastlagt behandlingsalgoritme, kontrol af eventuelle bivirkninger, regelmæssige kontroller og målrettet arbejde mod accepterede blodtryksmål samt intervention mod de øvrige risikofaktorer. Denne artikel er en opgørelse af resultater efter fire års arbejde i hypertensionsklinikken. Formålet med denne artikel er at sprede konceptet omkring den sygeplejebaserede hypertensionsklinik mest muligt med henblik på en optimeret hypertensionsbehandling. MATERIALE OG METODER Forløb Hypertensionsklinikken blev startet i Der er to sygeplejersker ansat. De er undervist i hypertensionens patofysiologi og epidemiologi samt i antihypertensivas farmakologi og nonfarmakologisk behandling. De i alt 20 undervisningstimer blev givet af afdelingens overlæger. De behandlede patienter var henvist fra kardiologisk ambulatorium og fra kardiologisk afdeling. Dvs. de var initialt set af læger, og der var lagt en plan for start eller optitrering i den medicinske behandling. Patienter, som blev afsluttet fra hypertensionsklinikken inden 1. januar 2009, er inkluderet i denne opgørelse. Hypertensionsygeplejersken optitrerede medicin efter en optitreringsalgoritme (Tabel 1) eller efter den henvisende speciallæges anvisning. Alle notater i hypertensionsklinikken blev godkendt af en læge, som også vejledte sygeplejersken efter behov. Sygeplejersken underviste patienten i hypertension, risikofaktorer og i medicin, inklusive komplians og bivirkninger. Der var afsat 50 minutter til første konsultation i hypertensionsklinikken og 25 minutter til de efterfølgende besøg. Der var planlagt intervaller på tre uger, men længere intervaller var lejlighedsvis nødvendige. Serum-elektrolytter og

3 1026 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ marts 2010 TABEL 2 Deskriptive data ved baseline. Variabel Gennemsnit (SD) % n Alder, år 61,1 (13,00) 186 Systolisk blodtryk, mmhg 167,8 (20,1) 186 Diastolisk blodtryk, mmhg 93,0 (14,7) 186 Lavdensitetslipoprotein, mmol/l 3,1 (1,12) 174 Kreatinin, mikromol/l 83,3 (21,41) 184 Body mass index, kg/m 2 28,3 (5,7) 186 Rygere 28,0 Mænd 59,1 Disponerede 33,9 Diabetes 12,9 Akut myokardieinfarktiskæmisk hjertesygdom Apopleksi/ trans itorisk cerebral iskæmi 19,9 12,4 Atrieflimren 7,5 Hypertrofi 53,8 Risikogruppe 2 33,3 Risikogruppe 3 10,2 Risikogruppe 4 56,5 SD = standardafvigelse serum-kreatinin kontrolleredes med jævne mellemrum afhængigt af behandlingen. Statinbehandling blev startet i overensstemmelse med resultater fra risikovurdering. Efter cirka otte uger kontrolleredes lipider, levertal og kreatininkinase. Hvis der var indikation for acetylsalisylsyre, blev denne behandling startet i hypertensionsklinikken. Som udgangspunkt blev der først startet behandling med acetylsalicylsyre, når blodtrykket var acceptabelt med mindre patienten havde enten akut myokardieinfarkt (AMI) eller apopleksi. Disse patienter var ofte i behandling med acetylsalicylsyre ved starten på behandling i hypertensionsklinikken. Patienter blev søgt motiveret til livsstilsændringer. Begge sygeplejersker kunne vejlede i rygeophør. I alt 18 patienter har været til diætist. Patienterne blev afsluttet fra hypertensionsklinikken, når blodtryks (BT)-behandlingsmålet var nået, dvs. de afventede ikke effekt af livsstilsintervention/nonfarmakologisk behandling og kolesterolsænkende medicin. Der blev udført ekkokardiografi og elektrografi på alle patienter og renografi på 32 af patienterne. Evt. udredning for sekundær hypertension blev varetaget af læger. Målinger Blodtrykket blev målt med et standardkviksølvsmanometer og med manchetbredden afpasset til armen. Der blev målt to BT på begge arme i siddende stilling efter 5-10 minutters hvile for at afgøre, hvilken arm der havde det højeste blodtryk. Derefter blev der udelukkende målt blodtryk på den arm med højst BT. Efterfølgende BT-registreringer er gennemsnittet af de to sidste af tre målinger. Ved mistanke om white coateffekt blev der udført døgnblodtryksmåling. Døgnblodtryksmåling blev udført på Klinisk Fysiologisk Afdeling (Boso TM 2430). Patienter, der havde behov for hjemmeblodtryksmåling, lånte halvautomatiske elektroniske blodtryksapparater (AND UA 767, OM- RON M4-1 og OMRON M6) med hjem. Disse var valideret mod kviksølvsmanometer. Blodtryksmålet i klinikken var 140/90 mm Hg og 130/80 mm Hg for diabetikere. Ved døgnblodtryksmåling og hjemmeblodtryksmåling var blodtryksmålet 5 mm Hg lavere [6]. Lavdensitetslipoprotein (LDL)-kolesterol blev målt ikkefastende. Højde og vægt blev målt, og body mass index blev beregnet herefter. Følgende oplysninger er hentet i journalen: Anden sygdom, dispositioner, tobak og medicin. Der er ikke måleparametre for fysisk aktivitet, men alle blev opfordret til mere fysisk aktivitet. Risikoprofil er beregnet efter kliniske retningslinjer fra Dansk Hypertensionsselskab [6]. Statistik Der er anvendt deskriptiv statistik. Der er udført sammenligninger af før/efter værdier med nonparame- Inddeling af hypertensionspatienter efter afslutningsmåde. 1: Færdigbehandlet i hypertensionsklinikken. 2: Død inden afslutning. 3: Afsluttet til kardiologisk lægeambulatorium. 4: Afsluttet til andet medicinsk lægeambulatorium. 5: Patienterne afsluttede selv kontakten (n = 186). Antal patienter FIGUR Velbehandlede Ikkeoptimalt behandlede

4 Ugeskr Læger 172/ marts 2010 VIDENSKAB 1027 trisk test (Wilcoxon signed rank test). En p-værdi på < 0,05 er regnet som statistisk signifikant. RESULTATER Risikoprofil Patienternes deskriptive data ved baseline er angivet i Tabel 2. Patienterne var i højrisikogruppe. 33,3% var i risikogruppe to med 15-20%-risiko for kardiovaskulære (CV) hændelser inden for ti år, 10,2% var i risikogruppe tre med 20-30%-risiko for CV-hændelser inden for ti år, og 56,5% var i risikogruppe fire med mere end 30% risiko for CV-hændelser inden for ti år (Figur 1). 53,3% havde ekkokardiografisk verificeret hypertrofi, og 7,5% havde atrieflimren. Afslutningsmåde og tidsforbrug I alt 186 patienter blev afsluttet inden 1. januar 2009 (Figur 2). Heraf kunne 130 (70%) gennemføre behandlingen i hypertensionsklinikken med afslutning til fortsat kontrol hos egen læge. I alt 34 (18%) havde konkurrerende kardiologiske eller nefrologiske sygdomme og fortsatte i kardiologisk eller nefrologisk ambulatorium. I alt 17 (9%) valgte selv at få behandlingen afsluttet, før målet var nået. Denne beslutning skyldtes transportproblemer. En patient døde inden afslutning. Halvdelen er afsluttet efter fjerde besøg (6,5 måneder). 75% er afsluttet efter 6-7 besøg (11 måneder). Enkelte skal have flere besøg (op til 23 besøg) (Figur 2). Succeser Blandt de 130, som blev afsluttet direkte fra hypertensionsklinikken, var det gennemsnitlige systoliske BT (klinisk BT) faldet fra 168,6 mm Hg til 134,2 mm Hg (p < 0,0001) og det diastoliske BT faldt fra 93,3 mm Hg til 78,8 mm Hg (p < 0,0001). På klinisk blodtryk alene var 48 ud af 130 ikke i mål. Disse 48 patienter havde white coat-effekt. Efter supplerende undersøgelser med hjemmeblodtryk eller døgnblodtryksmåling blev 95% afsluttet til fortsat kontrol hos egen læge med opnået målblodtryk. En havde white coat-hypertension og blev afsluttet uden medicin. Syv blev afsluttet til egen læge med det bedst opnåelige blodtryk. Syv af 34 patienter blev afsluttet til kardiologisk eller andet medicinsk lægeambulatorium, før målblodtrykket var opnået. Den gennemsnitlige LDL blev sænket fra 3,1 mmol/l til 2,5 mmol/l (p < 0,0001). Ingen ophørte med rygning. Ni tabte sig i beskeden grad. Der var ikke signifikant stigning i serum-kreatinin efter optitrering af antihypertensiv medicin. Antihypertensiv behandling Der blev optitreret efter en fastlagt algoritme (Tabel 1). 95% af dem, der fuldførte behandlingen i hypertensionsklinikken, havde brug for kombinationsbehandling med 2-7 forskellige stoffer (Figur 3). Det gennemsnitlige antal forskellige antihypertensive midler var 2,8 på henvisningstidspunktet og 3,5 ved afslutning. 50% blev sat i en kombinationsbehandling, der var baseret på angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmer/angiotensin II-antagonist og calciumantagonist samt diuretika. Tretten blev sat i»dobbeltblokade«med ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist. Ved afslutningen indgik calciumantagonist i 67% af medicinprogrammerne (Figur 4). ACE-hæmmere indgik i 39% af medicinprogram- Antal afsluttede patienter FIGUR 2 Hovedparten af patienterne behøver kun få besøg, før de er fuldt optitrerede i antihypertensiv medicin. Den meget højreskæve kurve viser, at 50% af patienterne kan afsluttes efter fire besøg. I alt 75% er afsluttet efter besøg nr. 6 eller 7. Enkelte behøver mange besøg Antal besøg Antallet af forskellige antihypertensiva, som blev givet på henvisningstidspunktet (blå) og ved afslutningen (grå). Der sker kun et mindre skift i antallet af antihypertensiva. Dette tyder på, at de tre primære præparatgrupper inden for antihypertensiva er meget effektive, og at de næstfølgende præparater er valgt med omtanke (n = 186). Antal patienter FIGUR Antal antihypersentiva

5 1028 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ marts 2010 FIGUR 4 Calciumantagonist, angiotensinkonverterende enzym (ACE)-inhibitor (eller angiotensin II (ATII)-antagonist) samt thiazid udgjorde hovedstammen i hypertensionsbehandlingen. I dette studie er der mange, som også får betablokkere. Det skyldes den noget tunge hypertensionsproblematik, samt at mange har manifest hjerte-kar-sygdom. Spironolacton og moxonidin anvendes, når de første medikamenter ikke har tilstrækkelig effektivitet. De øverste medikamenter på listen er der kun sjældent behov for. Furix Carduran Metyldopa Thiazid nr. 2 Moxonidin Spironolacton Betablokker Thiazid ATII-antagonist ACE-inhibitor Calciumantagonist Frekvens merne. Angiotensin II-antagonister indgik i 53% af medicinprogrammerne. 83% af patienterne fik diuretika enten i kombinationspræparat eller/og som supplement. 11% fik spironolacton som en del af behandlingen. 13% fik moxonidin og 66% fik betablokkere. 45% var i behandling med acetylsalicyl - syre ved afslutningen, og 71% var i behandling med statiner. DISKUSSION Der blev udført vellykket opgaveglidning med en veldefineret rollefordeling mellem sygeplejerske og læge. Patientsikkerheden var således i orden, og en stor opgave er udført med minimal lægetid. Succesraten viste, at der var god kvalitet i hypertensionsbehandlingen. Optitreringen blev fuldført på ret kort tid. Den korte tidsperiode var ikke nok til fuld kontrol over alle risikofaktorer, men arbejdet med de øvrige risikofaktorer blev påbegyndt. Resultaterne er således bedre end resultater fra de fleste epidemiologiske tværsnitsundersøgelser [1-4]. Selv om sygeplejersken bruger mere tid pr. besøg og måske også flere besøg end lægerne, er det på grund af lønforskellen også billigere at bruge sygeplejebaseret hyperten sionsklinik. Der foreligger andre resultater fra sygeplejerskebaserede hypertensionsklinikker rundt omkring i verden. Der er erfaring fra klinikker, hvor sygeplejersken kontrollerede blodtrykket som supplement til læger, der forestod optitreringen [7], men der er også resultater fra hypertensionsklinikker, hvor sygeplejersker forestod optitrering og hele arbejdet med patienten [8-10]. Resultaterne fra disse hypertensionsklinikker viser, at den sygeplejeskebaserede hypertensionsklinik har flere væsentlige fordele. De vigtigste er hurtig optitrering og mange patienter i mål. Der er beregnet en god reduktion af kardiovaskulær risiko. Der er også et enkelt arbejde, hvor omkostningseffektivitet er beregnet [11]. Holbæks hypertensionsklinik adskiller sig fra flere af de ovennævnte hypertensionsklinikker ved et relativt tungt patientgrundlag. De var henvist på grund af vanskeligt behandlelig hypertension, mange risikofaktorer, og mange havde kardiovaskulære følgesygdomme. Risikofaktorprofilen kan være undervurderet på grund af ikkesystematisk udført bestemmelse af mikroalbuminuri. Målblodtryk var ved starten af hypertensionsklinikken på 140/90 mm Hg (130/80 mm Hg for diabetikere). Målene er nu rykket nedad, således at patienter med manifest hjertesygdom eller apopleksi har 130/80 mm Hg som målblodtryk. På trods af svær hypertension og en høj risikoprofil var succesraten høj. Kun syv af de 130, der blev afsluttet til videre kontrol hos egen læge, havde ikke nået målblodtryk. Årsagen til dette var bivirkninger, som ikke tillod yderligere optitrering. Reduktionen af den blodtryksrelaterede risiko var høj både hos dem, der nåede blodtryksmålet, og hos dem der ikke helt nåede målet. De øvrige risikofaktorer blev vurderet, og behandling samt livstilsintervention blev startet og fuldført i den udstrækning, som tiden det tog at optitrere antihypertensiv medicin, tillod. Der er et godt slutresultat for LDL-kolesterol. Der var ikke ret meget effekt på rygning og overvægt. Dette kan skyldes, at patienterne var relativt symptomfri og derfor ikke motiverede for livsstilsmodifikation. Det kan også være tidsaspektet, der er hovedårsagen. Hovedparten af patienterne blev afsluttet efter 4-6 måneder, og det er næppe nok til at se resultater af livsstilsintervention. Med den fastlagte optitreringsplan blev de tre førstevalgspræparater, dvs. amlodipin, ACE-hæmmer/AT II-antagonist og diuretika, inden for antihypertensiv behandling bragt i spil først og dannede derfor grundstammen i kombinationsbehandlingen. Der er kun sket et mindre skift i antallet af hypertensionsmedikamenter (Figur 3). Dette vidner om, at de tre primære antihypertensive midler er meget effektive, og at yderligere stoffer blev valgt med omtanke. Der var mange, som fik angiotensin II-antagonister i stedet for ACE-hæmmere. Det skyldes bivirkninger til ACE-hæmmerbehandling under optitreringen eller i

6 Ugeskr Læger 172/ marts 2010 VIDENSKAB 1029 den periode, der ligger forud for henvisningen til hypertensionsklinikken. Nogle fik»dobbeltblokade«med både ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist. Denne behandling var acceptabel tidligere, men kræver nøje overvejelse nu. Mange patienter fik betablokkere. Det skyldes dels den noget tunge hypertensionsproblematik med behov for avancerede medicinkombinationer, og dels at mange patienter allerede havde AMI. Spironolacton, moxonidin og en ekstra thiazid er de næste præpater, der tages i anvendelse, når de primære antihypertensiva og betablokker ikke har tilstrækkelig effekt. Der er kun sjældent brug for yderligere præparater. Det kan diskuteres, hvilket element i den sygeplejerskebaserede hypertensionsklinik, der gjorde udslaget. Er succesen betinget af medicinkombinationen, patientundervisningen, bedre komplians, den målrettede sygeplejerske eller den trinvise optitrering med fastlagte korte intervaller? Det spørgsmål kan ikke besvares ud fra det aktuelle arbejde. Men hovedsagen er, at det samlede koncept virker. Det er et koncept, der kan sikre hypertensionspatienterne den effektive behandling, som reducerer deres risiko for apopleksi og iskæmisk hjertesygdom [12]. Der er planlagt en kvalitetskontrol efter et år specielt med henblik på komplians. Konceptet kan kopieres i internmedicinske ambulatorier og hos praktiserende læger. Her kan man forvente kortere optitreringstid og mindre avancerede kombinationer, fordi hypertensionspatienterne i almen praksis generelt har mildere hypertension, færre risikofaktorer og mindre grad af manifest kardiovaskulær sygdom. 3. Kastarinen MJ, Antikainen RL, Laatikainen TK et al. Trends in hypertension care in eastern and south-western Finland during J Hypertens 2006;24: Cífková R, Skodová Z, Lánská V et al. Trends in blood pressure levels, prevalence, awareness, treatment, and control of hypertension in the Czech population from 1985 to J Hypertens 2004;22: Fahey T, Schroeder K, Ebrahim S. Interventions used to improve control of blood pressure in patients with hypertension. Cochrane Database Syst Rev 2006;(4): CD Dansk hypertensionsselskab. 7. Schroeder K, Fahey T, Hollinghurst S et al. Nurse-led adherence support in hypertension: a randomized controlled trial. Fam Pract 2005;22: Pippa Oakeshott. Nurse-led management of hypertension. Br J Gen Pract 2005;55: Denver EA, Barnard M, Woolfson RG et al. Management of uncontrolled hypertension in a nurse-led clinic compared with conventional care for patients with type 2 diabetes. Diabetes Care 2003;26: New JP, Mason JM, Freemantle N et al. Specialist nurse-led intervention to treat and control hypertension and hyperlipidemia in diabetes (SPLINT): a randomized controlled trial. Diabetes Care 2003;26: Mason JM, Freemantle N, Gibson JM et al. Specialist nurse-led clinics to improve control of hypertension and hyperlipidemia in diabetes: economic analysis of the SPLINT trial. Diabetes Care 2005;28: Ibsen H, Jørgensen T, Jensen GB et al. Hypertension forekomst og behandling. Ugeskr Læger 2009;171:1998. KONKLUSION Der er vist høj succesrate i en sygeplejebaseret hypertensionsklinik, der varetager optitrering af antihypertensiv medicin samt kolesterolbehandling og livsstilsintervention. Trods den noget tunge patientgruppe blev det accepterede blodtryksmål opnået hurtigt, og dette dannede basis for god reduktion af patienternes samlede risikoprofil. Konceptet kan med fordel anvendes i internmedicinske afdelinger og i almen praksis. KORRESPONDENCE: Ulla Overgaard Andersen, Kardiologisk Afsnit, Holbæk Sygehus, DK-4300 Holbæk. ANTAGET: 2. august 2009 FØRST PÅ NETTET: 4. januar 2010 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Hajjar I, Kotchen TA. Trends in prevalence, awareness, treatment, and control of hypertension in the United States, JAMA 2003;290: Löwel H, Meisinger C, Heier M et al. Epidemiology of hypertension in Germany. Selected results of population-representative cross-sectional studies. Dtsch Med Wochenschr 2006;131: LÆGEMIDDELSTYRELSEN TILSKUD TIL LÆGEMIDLER Lægemiddelstyrelsen meddeler, at der pr. 22. marts 2010 ydes generelt tilskud efter sundhedslovens 144 til følgende lægemidler: (C-08-CA-01) Amlopharm tabletter*, Stada Arzneimittel AG (N-02-BE-01) Arax Forte tabletter*, Vitabalans Oy (C-03-CA-02) Burinex tabletter*, 2care4 ApS (N-02-AB-03) Dermagesic depotplastre, NordMedica A/S (A-02-BC-05) INexium enterotabletter*, 2care4 ApS (H-01-BA-02) Minirinmelt smeltetabletter*, EuroPharmaDK ApS (H-03-BB-02) Thiamazol»2care4«tabletter*, 2care4 ApS gruppe uden klausulering over for bestemte sygdomme. Denne bestemmelse trådte i kraft den 22. marts * Omfattet af tilskudsprissystemet.

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Hypertension er der noget nyt?

Hypertension er der noget nyt? K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Farmakologisk behandling af Hypertension

Farmakologisk behandling af Hypertension Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne. Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler )

Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler ( blodtrykssænkende midler ) Hvad ændres? Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? RESUMÉ Højt blodtryk, hjerteinsufficiens og kroniske nyresygdomme kan blandt andet behandles ved påvirkning af renin-angiotensin-systemet

Læs mere

AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009

AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009 AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2009 Svarrapport 2007/2009 Audit om Hypertension i almen praksis 2. registrering Oktober 20. Udgivet af Audit Projekt Odense J.B. Windsløws Vej 9A 5000 Odense C Forfattere:

Læs mere

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over tilskudsstatus for dihydropyridincalciumantagonisterne

Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over tilskudsstatus for dihydropyridincalciumantagonisterne Svar på Lægemiddelstyrelsens høring over tilskudsstatus for dihydropyridincalciumantagonisterne (ATC-gruppe C08CA) Boehringer Ingelheim Danmarks Apotekerforening Dansk Hypertensionsselskab Meda Novartis

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015

HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 1 HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 Jesper N Bech, Klavs W Hansen, Lia E Bang, Christina S Oxlund, Michael H Olsen og Kent L Christensen På vegne af Dansk Hypertensionsselskab Dansk Hypertensionsselskab

Læs mere

Diabetes og Hjertesygdom

Diabetes og Hjertesygdom Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015

HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 1 HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 Jesper N Bech, Klavs W Hansen, Lia E Bang, Christina S Oxlund, Michael H Olsen og Kent L Christensen På vegne af Dansk Hypertensionsselskab Dansk Hypertensionsselskab

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. juni 2013 Kontor:

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk

Læs mere

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Forebyggelse af livsstilssygdomme Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

HYPERTENSIO ARTERIALIS

HYPERTENSIO ARTERIALIS HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2004 DANSK HYPERTENSIONSSELSKAB INDHOLD Indledning 4 Hypertensionsgrænser 4 Indikation for intervention 4 Non-farmakologisk behandling 5 Farmakologisk behandling

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 2 april 2015 29. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER www.laegemagasinet.dk LÆS INDE I BLADET Borgere med kronisk

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

ARTERIEL HYPERTENSION

ARTERIEL HYPERTENSION ARTERIEL HYPERTENSION 1. RISIKO 1.1. Forhøjet blodtryk øger risikoen for: død cerebrovaskulær katastrofe iskæmisk hjertesygdom (AMI) hjerteinsufficiens aterosklerose nefrosklerose/nyreinsufficiens 1.2.

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

C08 Calciumantagonister

C08 Calciumantagonister C08 Calciumantagonister Bilag A4 C08C Selektive calciumantagonister m. overv. vaskulær effekt C08D Selektive calciumantagonister m. direkte cardiel effekt C08CA Dihydropyridinderivater C08DA Phenylalkylaminderivater

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis 3. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2007 Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis En klinisk vejledning,

Læs mere