Opgaveglidning ved behandling af hypertension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaveglidning ved behandling af hypertension"

Transkript

1 1024 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ marts 2010 KORRESPONDANCE: Kim Dalhoff, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. ANTAGET: 3. juli 2009 FØRST PÅ NETTET: 9. november 2009 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Clemmesen JO, Ott P, Dalhoff KP et al. Rekommendation for behandling af paracetamolforgiftning. Ugeskr Læger 1996;158: Daly FFS, Fountain JS, Murray L et al. Guidelines for the management of paracetamol poisoning in Australia and New Zealand explanation and elaboration. Med J Aus 2008;188: Heard KJ. Acetylcysteine for acetaminophen poisoning. N Engl J Med 2008;359: Kao LW, Kirk MA, Furbee RB et al. What is the rate of adverse events after oral N-acetylcysteine administered by the intravenous route to patients with suspected acetaminophen poisoning? Ann Emerg Med 2003;42: Kerr F, Dawson A, Whyte IM et al. The Australasian Clinical Toxicology Investigators Collaboration randomized trial of different loading infusion rates of N-acetylcysteine. Ann Emerg Med 2005;45: Yip L, Dart RC, Hurlbut KM. Intravenous administration of oral N-acetylcysteine. Crit Care Med 1998;26: Prescott LF, Illingworth RN, Critchley JA et al. Intravenous N-acetylcystine: the treatment of choice for paracetamol poisoning. Br Med J 1979;2: Buckley NA, Whyte IM, O Connell DL et al. Oral or intravenous N-acetylcysteine: which is the treatment of choice for acetaminophen (paracetamol) poisoning? J Toxicol Clin Toxicol 1999;37: Smilkstein MJ, Bronstein AC, Linden C et al. Acetaminophen overdose: a 48- hour intravenous N-acetylcysteine treatment protocol. Ann Emerg Med 1991;20: Parker D, White JP, Paton D et al. Safety of late acetylcysteine treatment in paracetamol poisoning. Hum Exp Toxicol 1990;9: Smilkstein MJ, Knapp GL, Kulig KW et al. Efficacy of oral N-acetylcysteine in the treatment of acetaminophen overdose. N Engl J Med 1988;319: Woo OF, Mueller PD, Olson KR et al. Shorter duration of oral N-acetylcysteine therapy for acute acetaminophen overdose. Ann Emerg Med 2000;35: Betten DP, Cantrell FL, Thomas SC et al. A prospective evaluation of shortened course oral N-acetylcysteine for the treatment of acute acetaminophen poisoning. Ann Emerg Med 2007;50: Kanter MZ. Comparison of oral and i.v. acetylcysteine in the treatment of acetaminophen poisoning. Am J Health Syst Pharm 2006;63: Schmidt LE, Dalhoff K. Risk factors in the development of adverse reactions to N-acetylcysteine in patients with paracetamol poisoning. Br J Clin Pharmacol 2001;51: Mant TG, Tempowski JH, Volans GN et al. Adverse reactions to acetylcysteine and effects of overdose. Br Med J (Clin Res Ed) 1984;289: Dawson AH, Henry DA, McEwen J. Adverse reactions to N-acetylcysteine during treatment for paracetamol poisoning. Med J Aust 1989;150: Waring WS, Stephen AF, Robinson OD et al. Lower incidence of anaphylactoid reactions to N-acetylcysteine in patients with high acetaminophen concentrations after overdose. Clin Toxicol (Phila) 2008;46: Appelboam AV, Dargan PI, Knighton J. Fatal anaphylactoid reaction to N-acetylcysteine: caution in patients with asthma. Emerg Med J 2002;19: Brok J, Buckley N, Gluud C. Interventions for paracetamol (acetaminophen) overdose. Cochrane Database Syst Rev 2006;(2):CD Gawarammana IB, Greene SL, Dargan PI et al. Australian Clinical Toxicology Investigators Collaboration randomized trial of different loading infusion rates of N-acetylcysteine. Ann Emerg Med 2006 Jan;47[1]: Prescott L. Oral or intravenous N-acetylcysteine for acetaminophen poisoning? Ann Emerg Med 2005;45: Ternullo S. Acetadote (intravenous acetylcysteine): adverse effects more significant than with oral acetylcysteine. J Emerg Nurs 2006 Feb;32[1]: Bateman DN, Woodhouse KW, Rawlins MD. Adverse reactions to N-acetylcysteine. Hum Toxicol 1984;3: Opgaveglidning ved behandling af hypertension Overlæge Ulla Overgaard Andersen, specialesygeplejerske Anne Marie Simper, professor Hans Ibsen & overlæge Tage Lysbo Svendsen ORIGINALARTIKEL Holbæk Sygehus, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling RESUME INTRODUKTION: Dette er en opgørelse over fire års arbejde i en sygeplejebaseret hypertensionsklinik. Hypertensionsklinikken havde til formål at overtage et lægearbejde under kontrollerede former samt at optimere hypertensionsbehandlingen. MATERIALE OG METODER: Alle patienterne blev initialt set af læger, og herefter overgik arbejdet med patienterne til to hypertensionssygeplejersker. De optitrerede efter behandlingsalgoritme eller efter speciallægens anvisninger. RESULTATER: I løbet af fire år blev 186 patienter afsluttet fra hypertensionsklinikken. Heraf blev 130 afsluttet direkte til videre kontrol hos egen læge. 95% var velregulerede. I alt 56 patienter overgik på grund af konkurrerende problemer til lægeambulatorier eller ønskede sig afsluttet til egen læge. Patienterne kom i kombinationsbehandling med 2-7 forskellige stoffer. Hovedvægten blev lagt på de tre primære antihypertensiva, som også udgør hovedstammen i kombinationsbehandlingen. Derudover kom mange i behandling med betablokkere enten som led i deres hypertensionsbehandling eller på grund af iskæmisk hjertelidelse. KONKLUSION: 95% blev på trods af høj risikoprofil og vanskeligt behandlelig hypertension velregulerede. Resultaterne er så overbevisende og frigør så meget lægetid, at det kan anbefales praktiserende læger og andre internmedicinske afdelinger at anvende konceptet. Resultater fra flere nationale og udenlandske studier viser, at hovedparten af hypertensionspatienterne ikke bliver behandlet til accepterede mål [1-4]. Der er derfor behov for et system, der sikrer, at patienterne bliver optitreret i medicin, til de når behandlingsmålet og herefter et (andet) system, der fastholder patienterne i den etablerede behandling. Diverse elementer i disse to systemer er gennemgået i en nylig Cochranerapport [5], i hvilken man konkluderer, at den bedste organisation bag hypertensionsbehandlingen endnu ikke er identificeret. Samme Cochranerapport peger på sygeplejerskebaserede hypertensionsklinikker som en mulig løsning. Den sygeplejerskebaserede hypertensionsklinik i Holbæks Kardiologiske Ambulatorium er et eksempel på, hvordan opgaven med at bringe patienterne i mål

2 Ugeskr Læger 172/ marts 2010 VIDENSKAB 1025 TABEL 1 Medicininstruks for sygeplejersker i hypertensionsklinikken, januar Ved hypertension uden påvist iskæmisk hjertelidelse startes med Dosis, mg Maks. dosis, mg Kommentar Amlodipin Ved ankelødem, kan forsøges med lercanidipin Lercanidipin Indtages 15 min før måltidet Som næste valg Enalapril Under kontrol af elektrolytter og kreatinin. Optritreres med 3-6 ugers interval. Evt. skift til kombinationsbehandling Enalapril + diuretika , ,5 2 Under kontrol af elektrolytter og kreatinin Thiazid m. kaliumklorid 2,5 1 5 m. kaliumklorid Under kontrol af elektrolytter. Ved hyperkaliæmi kan i stedet vælges thiazid uden kalium Hvis ACE-hæmmer ikke tåles, kan man forsøge med Losartan Ved behov for yderligere behandling kan man forsøge at tillægge vanddrivende under kontrol af elektrolytter og kreatinin Losartan + diuretika , Som næste mulighed (Forsigtighed ved asthma bronchiale, kronisk obstruktiv lungelidelse) Metoprolol (evt. i særlige tilfælde (ved IHD) 200 1) 1 1 Angiotensin II-antagonister kan ved behov godt kombineres med ACEhæmmer. Under kontrol af elektrolytter og kreatinin Øges gradvist med 3-6 ugers interval under pulskontrol. Hvis metoprolol ikke tåles, eller hvis blodtryksmålet ikke er nået, kan skiftes til nedenstående Carvediol 12, Ved seponering af betablokker skal medicinen aftrappes over 1-2 uger. Ved cerebral bivirkning kan forsøges med nedenstående Atenolol Øges gradvis under pulskontrol Hvis blodtrykket stadig ikke er sufficient behandlet Spironolacton Kontrol af elektrolytter og kreatinin Moxonidin 0,2 1 0,6 (fordelt på to doser) Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion ACE = angiotensinkonverterende enzym; IHD = iskæmisk hjertesygdom. kan løses, selv når det drejer sig om en patientgruppe med vanskeligt behandlelig hypertension, høj risikoprofil og mange kardiovaskulære følgesygdomme. Der blev lagt vægt på følgende elementer: patientundervisning (sygdomsindsigt, komplians og medicin), trinvis optitrering efter en fastlagt behandlingsalgoritme, kontrol af eventuelle bivirkninger, regelmæssige kontroller og målrettet arbejde mod accepterede blodtryksmål samt intervention mod de øvrige risikofaktorer. Denne artikel er en opgørelse af resultater efter fire års arbejde i hypertensionsklinikken. Formålet med denne artikel er at sprede konceptet omkring den sygeplejebaserede hypertensionsklinik mest muligt med henblik på en optimeret hypertensionsbehandling. MATERIALE OG METODER Forløb Hypertensionsklinikken blev startet i Der er to sygeplejersker ansat. De er undervist i hypertensionens patofysiologi og epidemiologi samt i antihypertensivas farmakologi og nonfarmakologisk behandling. De i alt 20 undervisningstimer blev givet af afdelingens overlæger. De behandlede patienter var henvist fra kardiologisk ambulatorium og fra kardiologisk afdeling. Dvs. de var initialt set af læger, og der var lagt en plan for start eller optitrering i den medicinske behandling. Patienter, som blev afsluttet fra hypertensionsklinikken inden 1. januar 2009, er inkluderet i denne opgørelse. Hypertensionsygeplejersken optitrerede medicin efter en optitreringsalgoritme (Tabel 1) eller efter den henvisende speciallæges anvisning. Alle notater i hypertensionsklinikken blev godkendt af en læge, som også vejledte sygeplejersken efter behov. Sygeplejersken underviste patienten i hypertension, risikofaktorer og i medicin, inklusive komplians og bivirkninger. Der var afsat 50 minutter til første konsultation i hypertensionsklinikken og 25 minutter til de efterfølgende besøg. Der var planlagt intervaller på tre uger, men længere intervaller var lejlighedsvis nødvendige. Serum-elektrolytter og

3 1026 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ marts 2010 TABEL 2 Deskriptive data ved baseline. Variabel Gennemsnit (SD) % n Alder, år 61,1 (13,00) 186 Systolisk blodtryk, mmhg 167,8 (20,1) 186 Diastolisk blodtryk, mmhg 93,0 (14,7) 186 Lavdensitetslipoprotein, mmol/l 3,1 (1,12) 174 Kreatinin, mikromol/l 83,3 (21,41) 184 Body mass index, kg/m 2 28,3 (5,7) 186 Rygere 28,0 Mænd 59,1 Disponerede 33,9 Diabetes 12,9 Akut myokardieinfarktiskæmisk hjertesygdom Apopleksi/ trans itorisk cerebral iskæmi 19,9 12,4 Atrieflimren 7,5 Hypertrofi 53,8 Risikogruppe 2 33,3 Risikogruppe 3 10,2 Risikogruppe 4 56,5 SD = standardafvigelse serum-kreatinin kontrolleredes med jævne mellemrum afhængigt af behandlingen. Statinbehandling blev startet i overensstemmelse med resultater fra risikovurdering. Efter cirka otte uger kontrolleredes lipider, levertal og kreatininkinase. Hvis der var indikation for acetylsalisylsyre, blev denne behandling startet i hypertensionsklinikken. Som udgangspunkt blev der først startet behandling med acetylsalicylsyre, når blodtrykket var acceptabelt med mindre patienten havde enten akut myokardieinfarkt (AMI) eller apopleksi. Disse patienter var ofte i behandling med acetylsalicylsyre ved starten på behandling i hypertensionsklinikken. Patienter blev søgt motiveret til livsstilsændringer. Begge sygeplejersker kunne vejlede i rygeophør. I alt 18 patienter har været til diætist. Patienterne blev afsluttet fra hypertensionsklinikken, når blodtryks (BT)-behandlingsmålet var nået, dvs. de afventede ikke effekt af livsstilsintervention/nonfarmakologisk behandling og kolesterolsænkende medicin. Der blev udført ekkokardiografi og elektrografi på alle patienter og renografi på 32 af patienterne. Evt. udredning for sekundær hypertension blev varetaget af læger. Målinger Blodtrykket blev målt med et standardkviksølvsmanometer og med manchetbredden afpasset til armen. Der blev målt to BT på begge arme i siddende stilling efter 5-10 minutters hvile for at afgøre, hvilken arm der havde det højeste blodtryk. Derefter blev der udelukkende målt blodtryk på den arm med højst BT. Efterfølgende BT-registreringer er gennemsnittet af de to sidste af tre målinger. Ved mistanke om white coateffekt blev der udført døgnblodtryksmåling. Døgnblodtryksmåling blev udført på Klinisk Fysiologisk Afdeling (Boso TM 2430). Patienter, der havde behov for hjemmeblodtryksmåling, lånte halvautomatiske elektroniske blodtryksapparater (AND UA 767, OM- RON M4-1 og OMRON M6) med hjem. Disse var valideret mod kviksølvsmanometer. Blodtryksmålet i klinikken var 140/90 mm Hg og 130/80 mm Hg for diabetikere. Ved døgnblodtryksmåling og hjemmeblodtryksmåling var blodtryksmålet 5 mm Hg lavere [6]. Lavdensitetslipoprotein (LDL)-kolesterol blev målt ikkefastende. Højde og vægt blev målt, og body mass index blev beregnet herefter. Følgende oplysninger er hentet i journalen: Anden sygdom, dispositioner, tobak og medicin. Der er ikke måleparametre for fysisk aktivitet, men alle blev opfordret til mere fysisk aktivitet. Risikoprofil er beregnet efter kliniske retningslinjer fra Dansk Hypertensionsselskab [6]. Statistik Der er anvendt deskriptiv statistik. Der er udført sammenligninger af før/efter værdier med nonparame- Inddeling af hypertensionspatienter efter afslutningsmåde. 1: Færdigbehandlet i hypertensionsklinikken. 2: Død inden afslutning. 3: Afsluttet til kardiologisk lægeambulatorium. 4: Afsluttet til andet medicinsk lægeambulatorium. 5: Patienterne afsluttede selv kontakten (n = 186). Antal patienter FIGUR Velbehandlede Ikkeoptimalt behandlede

4 Ugeskr Læger 172/ marts 2010 VIDENSKAB 1027 trisk test (Wilcoxon signed rank test). En p-værdi på < 0,05 er regnet som statistisk signifikant. RESULTATER Risikoprofil Patienternes deskriptive data ved baseline er angivet i Tabel 2. Patienterne var i højrisikogruppe. 33,3% var i risikogruppe to med 15-20%-risiko for kardiovaskulære (CV) hændelser inden for ti år, 10,2% var i risikogruppe tre med 20-30%-risiko for CV-hændelser inden for ti år, og 56,5% var i risikogruppe fire med mere end 30% risiko for CV-hændelser inden for ti år (Figur 1). 53,3% havde ekkokardiografisk verificeret hypertrofi, og 7,5% havde atrieflimren. Afslutningsmåde og tidsforbrug I alt 186 patienter blev afsluttet inden 1. januar 2009 (Figur 2). Heraf kunne 130 (70%) gennemføre behandlingen i hypertensionsklinikken med afslutning til fortsat kontrol hos egen læge. I alt 34 (18%) havde konkurrerende kardiologiske eller nefrologiske sygdomme og fortsatte i kardiologisk eller nefrologisk ambulatorium. I alt 17 (9%) valgte selv at få behandlingen afsluttet, før målet var nået. Denne beslutning skyldtes transportproblemer. En patient døde inden afslutning. Halvdelen er afsluttet efter fjerde besøg (6,5 måneder). 75% er afsluttet efter 6-7 besøg (11 måneder). Enkelte skal have flere besøg (op til 23 besøg) (Figur 2). Succeser Blandt de 130, som blev afsluttet direkte fra hypertensionsklinikken, var det gennemsnitlige systoliske BT (klinisk BT) faldet fra 168,6 mm Hg til 134,2 mm Hg (p < 0,0001) og det diastoliske BT faldt fra 93,3 mm Hg til 78,8 mm Hg (p < 0,0001). På klinisk blodtryk alene var 48 ud af 130 ikke i mål. Disse 48 patienter havde white coat-effekt. Efter supplerende undersøgelser med hjemmeblodtryk eller døgnblodtryksmåling blev 95% afsluttet til fortsat kontrol hos egen læge med opnået målblodtryk. En havde white coat-hypertension og blev afsluttet uden medicin. Syv blev afsluttet til egen læge med det bedst opnåelige blodtryk. Syv af 34 patienter blev afsluttet til kardiologisk eller andet medicinsk lægeambulatorium, før målblodtrykket var opnået. Den gennemsnitlige LDL blev sænket fra 3,1 mmol/l til 2,5 mmol/l (p < 0,0001). Ingen ophørte med rygning. Ni tabte sig i beskeden grad. Der var ikke signifikant stigning i serum-kreatinin efter optitrering af antihypertensiv medicin. Antihypertensiv behandling Der blev optitreret efter en fastlagt algoritme (Tabel 1). 95% af dem, der fuldførte behandlingen i hypertensionsklinikken, havde brug for kombinationsbehandling med 2-7 forskellige stoffer (Figur 3). Det gennemsnitlige antal forskellige antihypertensive midler var 2,8 på henvisningstidspunktet og 3,5 ved afslutning. 50% blev sat i en kombinationsbehandling, der var baseret på angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmer/angiotensin II-antagonist og calciumantagonist samt diuretika. Tretten blev sat i»dobbeltblokade«med ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist. Ved afslutningen indgik calciumantagonist i 67% af medicinprogrammerne (Figur 4). ACE-hæmmere indgik i 39% af medicinprogram- Antal afsluttede patienter FIGUR 2 Hovedparten af patienterne behøver kun få besøg, før de er fuldt optitrerede i antihypertensiv medicin. Den meget højreskæve kurve viser, at 50% af patienterne kan afsluttes efter fire besøg. I alt 75% er afsluttet efter besøg nr. 6 eller 7. Enkelte behøver mange besøg Antal besøg Antallet af forskellige antihypertensiva, som blev givet på henvisningstidspunktet (blå) og ved afslutningen (grå). Der sker kun et mindre skift i antallet af antihypertensiva. Dette tyder på, at de tre primære præparatgrupper inden for antihypertensiva er meget effektive, og at de næstfølgende præparater er valgt med omtanke (n = 186). Antal patienter FIGUR Antal antihypersentiva

5 1028 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ marts 2010 FIGUR 4 Calciumantagonist, angiotensinkonverterende enzym (ACE)-inhibitor (eller angiotensin II (ATII)-antagonist) samt thiazid udgjorde hovedstammen i hypertensionsbehandlingen. I dette studie er der mange, som også får betablokkere. Det skyldes den noget tunge hypertensionsproblematik, samt at mange har manifest hjerte-kar-sygdom. Spironolacton og moxonidin anvendes, når de første medikamenter ikke har tilstrækkelig effektivitet. De øverste medikamenter på listen er der kun sjældent behov for. Furix Carduran Metyldopa Thiazid nr. 2 Moxonidin Spironolacton Betablokker Thiazid ATII-antagonist ACE-inhibitor Calciumantagonist Frekvens merne. Angiotensin II-antagonister indgik i 53% af medicinprogrammerne. 83% af patienterne fik diuretika enten i kombinationspræparat eller/og som supplement. 11% fik spironolacton som en del af behandlingen. 13% fik moxonidin og 66% fik betablokkere. 45% var i behandling med acetylsalicyl - syre ved afslutningen, og 71% var i behandling med statiner. DISKUSSION Der blev udført vellykket opgaveglidning med en veldefineret rollefordeling mellem sygeplejerske og læge. Patientsikkerheden var således i orden, og en stor opgave er udført med minimal lægetid. Succesraten viste, at der var god kvalitet i hypertensionsbehandlingen. Optitreringen blev fuldført på ret kort tid. Den korte tidsperiode var ikke nok til fuld kontrol over alle risikofaktorer, men arbejdet med de øvrige risikofaktorer blev påbegyndt. Resultaterne er således bedre end resultater fra de fleste epidemiologiske tværsnitsundersøgelser [1-4]. Selv om sygeplejersken bruger mere tid pr. besøg og måske også flere besøg end lægerne, er det på grund af lønforskellen også billigere at bruge sygeplejebaseret hyperten sionsklinik. Der foreligger andre resultater fra sygeplejerskebaserede hypertensionsklinikker rundt omkring i verden. Der er erfaring fra klinikker, hvor sygeplejersken kontrollerede blodtrykket som supplement til læger, der forestod optitreringen [7], men der er også resultater fra hypertensionsklinikker, hvor sygeplejersker forestod optitrering og hele arbejdet med patienten [8-10]. Resultaterne fra disse hypertensionsklinikker viser, at den sygeplejeskebaserede hypertensionsklinik har flere væsentlige fordele. De vigtigste er hurtig optitrering og mange patienter i mål. Der er beregnet en god reduktion af kardiovaskulær risiko. Der er også et enkelt arbejde, hvor omkostningseffektivitet er beregnet [11]. Holbæks hypertensionsklinik adskiller sig fra flere af de ovennævnte hypertensionsklinikker ved et relativt tungt patientgrundlag. De var henvist på grund af vanskeligt behandlelig hypertension, mange risikofaktorer, og mange havde kardiovaskulære følgesygdomme. Risikofaktorprofilen kan være undervurderet på grund af ikkesystematisk udført bestemmelse af mikroalbuminuri. Målblodtryk var ved starten af hypertensionsklinikken på 140/90 mm Hg (130/80 mm Hg for diabetikere). Målene er nu rykket nedad, således at patienter med manifest hjertesygdom eller apopleksi har 130/80 mm Hg som målblodtryk. På trods af svær hypertension og en høj risikoprofil var succesraten høj. Kun syv af de 130, der blev afsluttet til videre kontrol hos egen læge, havde ikke nået målblodtryk. Årsagen til dette var bivirkninger, som ikke tillod yderligere optitrering. Reduktionen af den blodtryksrelaterede risiko var høj både hos dem, der nåede blodtryksmålet, og hos dem der ikke helt nåede målet. De øvrige risikofaktorer blev vurderet, og behandling samt livstilsintervention blev startet og fuldført i den udstrækning, som tiden det tog at optitrere antihypertensiv medicin, tillod. Der er et godt slutresultat for LDL-kolesterol. Der var ikke ret meget effekt på rygning og overvægt. Dette kan skyldes, at patienterne var relativt symptomfri og derfor ikke motiverede for livsstilsmodifikation. Det kan også være tidsaspektet, der er hovedårsagen. Hovedparten af patienterne blev afsluttet efter 4-6 måneder, og det er næppe nok til at se resultater af livsstilsintervention. Med den fastlagte optitreringsplan blev de tre førstevalgspræparater, dvs. amlodipin, ACE-hæmmer/AT II-antagonist og diuretika, inden for antihypertensiv behandling bragt i spil først og dannede derfor grundstammen i kombinationsbehandlingen. Der er kun sket et mindre skift i antallet af hypertensionsmedikamenter (Figur 3). Dette vidner om, at de tre primære antihypertensive midler er meget effektive, og at yderligere stoffer blev valgt med omtanke. Der var mange, som fik angiotensin II-antagonister i stedet for ACE-hæmmere. Det skyldes bivirkninger til ACE-hæmmerbehandling under optitreringen eller i

6 Ugeskr Læger 172/ marts 2010 VIDENSKAB 1029 den periode, der ligger forud for henvisningen til hypertensionsklinikken. Nogle fik»dobbeltblokade«med både ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist. Denne behandling var acceptabel tidligere, men kræver nøje overvejelse nu. Mange patienter fik betablokkere. Det skyldes dels den noget tunge hypertensionsproblematik med behov for avancerede medicinkombinationer, og dels at mange patienter allerede havde AMI. Spironolacton, moxonidin og en ekstra thiazid er de næste præpater, der tages i anvendelse, når de primære antihypertensiva og betablokker ikke har tilstrækkelig effekt. Der er kun sjældent brug for yderligere præparater. Det kan diskuteres, hvilket element i den sygeplejerskebaserede hypertensionsklinik, der gjorde udslaget. Er succesen betinget af medicinkombinationen, patientundervisningen, bedre komplians, den målrettede sygeplejerske eller den trinvise optitrering med fastlagte korte intervaller? Det spørgsmål kan ikke besvares ud fra det aktuelle arbejde. Men hovedsagen er, at det samlede koncept virker. Det er et koncept, der kan sikre hypertensionspatienterne den effektive behandling, som reducerer deres risiko for apopleksi og iskæmisk hjertesygdom [12]. Der er planlagt en kvalitetskontrol efter et år specielt med henblik på komplians. Konceptet kan kopieres i internmedicinske ambulatorier og hos praktiserende læger. Her kan man forvente kortere optitreringstid og mindre avancerede kombinationer, fordi hypertensionspatienterne i almen praksis generelt har mildere hypertension, færre risikofaktorer og mindre grad af manifest kardiovaskulær sygdom. 3. Kastarinen MJ, Antikainen RL, Laatikainen TK et al. Trends in hypertension care in eastern and south-western Finland during J Hypertens 2006;24: Cífková R, Skodová Z, Lánská V et al. Trends in blood pressure levels, prevalence, awareness, treatment, and control of hypertension in the Czech population from 1985 to J Hypertens 2004;22: Fahey T, Schroeder K, Ebrahim S. Interventions used to improve control of blood pressure in patients with hypertension. Cochrane Database Syst Rev 2006;(4): CD Dansk hypertensionsselskab. 7. Schroeder K, Fahey T, Hollinghurst S et al. Nurse-led adherence support in hypertension: a randomized controlled trial. Fam Pract 2005;22: Pippa Oakeshott. Nurse-led management of hypertension. Br J Gen Pract 2005;55: Denver EA, Barnard M, Woolfson RG et al. Management of uncontrolled hypertension in a nurse-led clinic compared with conventional care for patients with type 2 diabetes. Diabetes Care 2003;26: New JP, Mason JM, Freemantle N et al. Specialist nurse-led intervention to treat and control hypertension and hyperlipidemia in diabetes (SPLINT): a randomized controlled trial. Diabetes Care 2003;26: Mason JM, Freemantle N, Gibson JM et al. Specialist nurse-led clinics to improve control of hypertension and hyperlipidemia in diabetes: economic analysis of the SPLINT trial. Diabetes Care 2005;28: Ibsen H, Jørgensen T, Jensen GB et al. Hypertension forekomst og behandling. Ugeskr Læger 2009;171:1998. KONKLUSION Der er vist høj succesrate i en sygeplejebaseret hypertensionsklinik, der varetager optitrering af antihypertensiv medicin samt kolesterolbehandling og livsstilsintervention. Trods den noget tunge patientgruppe blev det accepterede blodtryksmål opnået hurtigt, og dette dannede basis for god reduktion af patienternes samlede risikoprofil. Konceptet kan med fordel anvendes i internmedicinske afdelinger og i almen praksis. KORRESPONDENCE: Ulla Overgaard Andersen, Kardiologisk Afsnit, Holbæk Sygehus, DK-4300 Holbæk. ANTAGET: 2. august 2009 FØRST PÅ NETTET: 4. januar 2010 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Hajjar I, Kotchen TA. Trends in prevalence, awareness, treatment, and control of hypertension in the United States, JAMA 2003;290: Löwel H, Meisinger C, Heier M et al. Epidemiology of hypertension in Germany. Selected results of population-representative cross-sectional studies. Dtsch Med Wochenschr 2006;131: LÆGEMIDDELSTYRELSEN TILSKUD TIL LÆGEMIDLER Lægemiddelstyrelsen meddeler, at der pr. 22. marts 2010 ydes generelt tilskud efter sundhedslovens 144 til følgende lægemidler: (C-08-CA-01) Amlopharm tabletter*, Stada Arzneimittel AG (N-02-BE-01) Arax Forte tabletter*, Vitabalans Oy (C-03-CA-02) Burinex tabletter*, 2care4 ApS (N-02-AB-03) Dermagesic depotplastre, NordMedica A/S (A-02-BC-05) INexium enterotabletter*, 2care4 ApS (H-01-BA-02) Minirinmelt smeltetabletter*, EuroPharmaDK ApS (H-03-BB-02) Thiamazol»2care4«tabletter*, 2care4 ApS gruppe uden klausulering over for bestemte sygdomme. Denne bestemmelse trådte i kraft den 22. marts * Omfattet af tilskudsprissystemet.

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis 3. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2007 Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis En klinisk vejledning,

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET

MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 2 april 2015 29. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER www.laegemagasinet.dk LÆS INDE I BLADET Borgere med kronisk

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999

KLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999 Nr. 9 1999 Hypertensio arterialis Dansk Hypertensionsselskab 1999 ISSN: 1398 1560 Ad hoc-redaktion: Ib Abildgaard Jacobsen, Lia E. Bang, Niels J. Borrild, Bo F. Feldt-Rasmussen, Henrik Steen Hansen, Hans

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hypertensio arterialis - behandlingsvejledning

Hypertensio arterialis - behandlingsvejledning Hypertensio arterialis - behandlingsvejledning Lia E. Bang (formand), Niels Eske Bruun, Kent Lodberg Christensen, Hans Ibsen, Tage Lysbo Svendsen Dansk Hypertensionsselskab 2009 Indledning I 1999 udgav

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

HEALTH CARE. w w w.hospitalhealthcare.dk. Opgaveglidning i hypertensionsbehandlingen! SCAST-studiet Af overlæge, dr. med.

HEALTH CARE. w w w.hospitalhealthcare.dk. Opgaveglidning i hypertensionsbehandlingen! SCAST-studiet Af overlæge, dr. med. w w w.hospitalhealthcare.dk N r. 2 juni 2011 HEALTH CARE M A G A S I N F O R O V E R L Æ G E R O G P R A K T I S E R E N D E S P E C I A L L Æ G E R 15. årgang ISSN Nr. 1397-1448 l æ s i n d e i b l a

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Dansk læge, afdelingsoverlæge

Dansk læge, afdelingsoverlæge w w w.laegemagasinet.dk MAGASINET M A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG N r. 2 mar ts 2010 24. årgang ISSN Nr. 0902-1784 l æ s i n d e i b l a

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter Colesevelam hydroklorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter Colesevelam hydroklorid B. INDLÆGSSEDDEL 21 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Cholestagel 625 mg filmovertrukne tabletter Colesevelam hydroklorid Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen.

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Benakor Vet., tabletter 5 mg

Benakor Vet., tabletter 5 mg 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Benakor Vet., tabletter 5 mg 0. D.SP.NR 24999 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Benakor Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder: Aktivt stof:

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere