Hjertenyt. Endelig en sund brunch. Sunde varianter af alt det, der gør weekenden til noget særligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjertenyt. Endelig en sund brunch. Sunde varianter af alt det, der gør weekenden til noget særligt"

Transkript

1 Tema: Multisyg hjertepatienter lider af mere end én kronisk sygdom S. 10 De fleste Den bedste kombi Statin og god form kan forebygge syv ud af 10 dødsfald blandt dem med forhøjet kolesterol S. 30 Stamcelleforsker Om 10 år har vi en pille mod hjertesvigt S. 22 Hjertenyt nr. 1 januar 2013 Æg med kartofler og spinat - et lunt indslag på morgenbuffeten Ahh Endelig en sund brunch Sunde varianter af alt det, der gør weekenden til noget særligt Smag på chai - tedrikkernes latte Appetit på livet: To gange har Jussi Adler-Olsen taget en hjertebeslutning Lav din egen ymerdrys på rugbrødsrester

2 Telefon- og adresseliste lokalkomiteer hjerteforeningen.dk/dit_lokalomraade Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brønderslev City/Østerbro Dragør/Tårnby Esbjerg/Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup/Rødovre Greve/Solrød/Koge Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro/Lemvig/ Struer Horsens Høje Taastrup Ikast-Brande Ishøj/Vallensbæk Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København N/NV Langeland Lejre Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Mors Norddjurs Nordfyn Nyborg ingen p.t. Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing Ringsted Roskilde Rudersdal Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Skjern/Tarm Slagelse Sorø Stevns Svendborg Syddjurs Sæby Sønderborg Thy Tønder Varde Vejen Vejle Vesterbro/Kongens Enghave/Valby Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ørestad/Sundby Aabenraa Aalborg Aarhus Motionsklubber Børkop Dyrehaven Greve Jægerspris Stevns Svendborg Thisted Klubber for patienter Børneklubben GUCH Hjerte- og Lungetransplantationsklubben ICD-klubben Ring gratis til Hjertelinjen Alle hverdage kl samt onsdag, fredag og søndag kl Telefon: Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf / fax / Åbningstider: Mandag-torsdag kl Fredag kl Rådgivningscentre Esbjerg Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg Tlf ( ) Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag efter aftale Telefontider: Mandag og tirsdag kl. 9 til 15 Kolding Sydbanegade Kolding Tlf Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 København Hauser Plads København K Tlf Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 Næstved Jernbanegade 16, st Næstved Tlf Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til torsdag efter aftale Telefontider: Mandag-torsdag kl. 9 til 15 Odense Kongensgade Odense C Tlf Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 Aalborg Bispensgade 12, 1 th Aalborg Tlf Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til 15 Aarhus Jægersgårdsgade Aarhus C Tlf Rådgivning: Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale Telefontider: Alle hverdage kl. 9 til DE FASTE 2 Adresseliste 4 Noter 9 Brevkasse 47 Shop artikler 10 Tema: Multisyg Fire ud af 10 danskere lider af mere end én kronisk sygdom. De er multisyge. De får store mængder medicin og kastes rundt mellem afdelinger. Mød Frede Povlsen, der både er hjerte-, kræft-, og sukkersyg. 22 Stamcelleforsker: Om 10 år har vi en pille mod hjertesvigt Hvis vi kan få de få stamceller, der er tilbage i det voksne hjerte, til at reparere hjertet efter en blodprop, kan vi måske forebygge hjertesvigt. Det mener professor Paul Riley fra Oxford Universitet. 24 Hennings togt over Atlanten Du ligger midt i en orkan blandt ni meter høje bølger? Hvad vil du gøre? Hør hvad Henning Böhm med de fire blodpropper gør i sin båd midt på Atlanten. Hjertenyt nr årgang Udgives af Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf.: Fax: Giro: Ansvarshavende redaktør: Administrerende direktør, cand.med. Inge Vestbo Bladansvarlig: Mette Stougaard Design, produktion: Aller Client Publishing Hvornår skal du i kolesterolsænkende behandling? Det er ikke længere det totale kolesteroltal, der er vigtigt, men derimod dit blods indhold af det lede LDL-kolesterol. 28 Manden med de to liv Marinus Jepsen skulle lære at gå, skrive og tale igen, da han overlevede sit hjertestop i Hans andet og nye liv fik ham til at testamentere til Hjerteforeningen. 30 Den bedste kombi: God form og Statiner Vi tager forskerne på ordet og beder Charlotte Nebel Pedersen om at følge et motionsprogram på et halvt år, så hun kan sænke sit kolesteroltal. Forside: Columbus Leth Tryk: Aller Tryk Annoncer: DG Media as Tlf.: januar 2013 Indhold Appetit på livet 34 Min hjertebeslutning To gange har Jussi Adler-Olsen taget en beslutning, der formentlig har reddet hans liv. 36 Hjertebrunch Vores hjertebrunch er sammensat, så den præsenterer et varieret, sundt og appetitligt udbud af spændende retter, der supplerer hinanden godt. Bagsiden: Jussi Adler-Olsen: Næse for nysgerrighed Oplag: / Oplaget er kontrolleret af Dansk Fagpresse. Udkommer fire gange årligt. Hjerteforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Hjertenyt udtrykker ikke Hjerteforeningens holdninger eller anbefalinger. Artikler og indlæg afspejler ikke nødvendigvis Hjerteforeningens holdninger. januar 2013 HJERTENYT 3

3 Noter Hold formen lev længere Falder dit kondital med mere end 15 procent på et årti, fordobler du din risiko for at dø inden for de efterfølgende 10 år. Det kan godt betale sig forskning at holde formen. Også selvom du har svært ved at kvitte røgen, smide kiloene og drikke mindre alkohol. Din gode kondition alene kan nemlig redde dit liv. Det er konklusionen på et finsk forskningsstudie. 585 mænd uden hjertesygdom i alderen år gennemførte to konditionstests med 11 års mellemrum. 10 år efter den sidste test var 81 blevet ramt af en blodprop i hjertet og 92 var døde. Værst var det gået for dem, der klarede den sidste konditionstest mere end 15 procent dårligere end den første test. 88 procent flere af dem i dårligst form var blevet ramt af en blodprop i hjertet. Og over dobbelt så mange 2,2 gange flere var døde. Dårlig form øger altså din risiko for at få en blodprop i hjertet eller dø, uanset om du ryger, drikker for meget eller er overvægtig. Vidste du at: Hjerteforeningen arbejder for, at fem procent fuldkorn tilsættes i hvidt mel og brød inden 2018 tip Køb Fuldkorn med det sunde liv Ønsker du at leve hjerterigtigt, nedsætte kolesteroltallet og/eller tabe dig? Så kan Hjerteforeningens kliniske diætister hjælpe dig. Vi tilbyder individuelle kostsamtaler til dig, der har hjertekarsygdom, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og/ eller forhøjet blodsukker. Priser for kostsamtale, første time: Medlem 250 kr. Ikke medlem 450 kr. Priser for 5 opfølgende samtaler a ca. 15 minutter: Medlem 250 kr. Ikke medlem 450 kr. Tidsbestilling nødvendig. Kontakt dit lokale rådgivningscenter og hør om vores øvrige aktiviteter. Husk din medicin En sms på din mobiltelefon kan minde dig om at tage din medicin. På apoteket. dk/smsservice.aspx kan du tilmelde dig apotekets sms-service. Servicen er gratis. Du skal blot betale almindelig sms-takst for sms en, der skal bekræfte eller afmelde dit abonnement. På apoteket.dk finder du også et Huskehæfte med tricks og fiduser til at huske din medicin. Chokolade godt mod hjertesvigt Chokolade, som er rig på det sundhedsfremmende stof flavonol, forbedrer blodkarrenes funktion hos hjertesvigtpatienter Selv om du har hjertesvigt, kan du roligt spise et stykke chokolade om dagen. Det forbedrer blodkarrenes evne til at udvide og trække sig sammen og mindsker samtidig blodpladernes evne til at klumpe sig sammen, som typisk er nedsat ved hjertesvigt. Det har et hold forskere fundet frem til efter at have fulgt 20 patienter med hjertesvigt og deres chokoladeforbrug i fire uger. De 20 patienter blev delt op i to grupper. Den ene gruppe spiste to chokoladebarer om dagen med flavonoler, mens den anden spiste chokoladebarer uden flavonoler. Ingen personer i de to grupper vidste, hvilken slags chokolade de spiste. Efter fire uger målte forskerne en bedre karfunktion hos den gruppe af patienter, der spiste den flavonolholdige chokolade. De nye chokoladeresultater lyder lovende, fortæller Gorm B. Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen. - Undersøgelsen kunne tyde på, at hjertesvigtpatienter har gavn af at spise chokolade, men undersøgelsen siger intet om de pågældende patienters tilstand, siger Gorm B. Jensen. 50 år og 500 millioner i hjertesagens tjeneste Hjerteforeningen har i fem årtier og med en halv milliard forskningskroner bidraget til flere landvindinger i forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom. Det fejrede 160 af foreningens venner ved et forskningssymposium på Børsen. Fakta om hjerter gennem 50 år efter Anden Verdenskrig eksploderede forekomsten af blodpropper i hjertet Behandlingsmulighederne var begrænsede og bestod i sengeleje og smertestillende medicin. 60 procent af patienterne kom aldrig levende fra hospitalet i 1962 uddelte Hjerteforeningen kroner til forskning i 1975 døde 50 procent af danskerne af hjertekarsygdom i 2010 døde 27 procent af danskerne af en hjertekarsygdom i 2011 uddelte Hjerteforeningen 28,7 millioner kroner til forskning. Skolerne mangler viden om førstehjælp Kun lidt under halvdelen af landets folkeskoler har livreddende førstehjælp på skoleskemaet, selvom førstehjælpsundervisning har været en obligatorisk del af færdselslære siden Det viser en ny undersøgelse af førstehjælpsundervisning i folkeskolen blandt 325 folkeskoler, privatskoler og friskoler i Danmark fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen på hjerte-foreningen.dk/ shop 4 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 5

4 Noter Ha Hjertet med en vejledning i sund livsstil Noter Ny vejledning i sund livsstil Motion og samvær Rehabiliteringsprojektet Valdal breder sig som ringe i vandet. Mere end hjertepatienter dyrker nu motion på hold rundt om i landet. Og flere hold er på vej i det nye år, oplyser Lise Sjelberg, projektleder i Hjerteforeningen. Valdal-projektet skifter i øvrigt navn til Hjertemotion og har fået sit eget logo. Besøg hjemmesiden hjerteforeningen.dk/ hjertemotion og se om der er et hold i nærheden af dig. Har du og din guide praktiserende læge styr på dit blodtryk, kolesterol og din hjertesygdom generelt? Ellers kan en ny vejledning Ha hjertet med vejledning i sund livsstil hjælpe jer med at lægge en handlingsplan for dine ryge-, kost- og motionsvaner. Bogen er udviklet af Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin på baggrund af interviews med konsultationssygeplejersker, praktiserende læger og hjertekarpatienter. Spørg efter Ha hjertet med næste gang du er hos din praktiserende læge eller bestil den gratis på shop.hjerteforeningen.dk/ boeger-foldere En gave til hjertebarnet Smykkedesigner Clas Meincke har til fordel for Børnehjertefonden designet den perfekte gave til dåb eller konfirmation. Smykket er et vedhæng, der er fremstillet i sølv og fås med eller uden brillanter. Der kan graveres navn, fødselsdato eller dåbsdato. Smykket koster 995 kr. (uden kæde) m. 0,01 ct brillant. Ved køb af smykket går 100 kr. til Børnehjertefonden. Smykket kan købes hos Guldsmed MEINCKE i Gråsten eller Sønderborg. Se mere på meincke-smykker.dk Én pille er bedre end fire Er du hjertesyg? Skal du tage en håndfuld forskellige piller flere gange om dagen? Og orker du, som mange andre, ikke altid at tage dem alle? Så kan det være, at du i fremtiden kan nøjes med en enkelt pille. Polypille er det populære navn for en pille, der indeholder flere typer medicin. Et nyt studie fra Imperial College i London, viser nu, at en polypille med fire præparater acetylsalicylsyre, et kolesterolsænkende middel og to blodtrykssænkende midler både kan få flere patienter til at blive ved med at tage deres medicin, og at den er bedre til at nedsætte kolesterol og blodtryk. Blandt dem, der var sat i behandling med en polypille, tog næsten ni ud af 10 stadig deres medicin efter femten måneder. Blandt kontrolgruppen, der skulle tage fire forskellige piller af den almindelige slags, gjaldt det kun to tredjedele. Det var til at se på effekten, for polypille-brugerne havde både lavere blodtryk og lavere niveau af det lede LDL-kolesterol end dem i almindelig behandling. Det er endnu ikke muligt at få behandling med en polypille, men et stort forskningssamarbejde støttet af EU forsøger netop nu at teste og udvikle en polypille til hjertepatienter. De forventer tidligst resultater i slutningen af næste år. forny dit medlemskab Vi har sendt kontingentopkrævningen ud, og håber, at du vil fortsætte med at støtte et Danmark, hvor ingen dør unødigt af hjertekarsygdomme. Som medlem gør du en forskel for alle hjertekarpatienter igennem vores arbejde inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse. Kun fire procent af vores indtægter kommer fra det offentlige. Så jo flere vi er, jo mere kan vi udrette for hjertesagen. Der er ingen stigning i kontingentet i år, og hvis du tilmelder dig Betalingsservice, sparer vi administrationsomkostninger og flere penge går til hjertesagen. Du kan tilmelde dig på hjerteforeningen.dk/medlem/bs Et nyt år uden røg? Et nytårsfortsæt om at blive røgfri er en rigtig god beslutning. Som ryger er det bedste, du kan gøre for din sundhed, at kvitte tobakken uanset hvor gammel du er. Dit hjerte vil straks mærke forskel. Vi har samlet en række konkrete råd og test på vores hjemmeside tag også testen, som fortæller dig, hvad du har brug for ved et hjertestop? Bliv røgfri på hjerteforeningen.dk/rygestop Vidste du, at Hjerteforeningen arbejder for, at en pakke cigaretter skal koste 50 kr. i HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 7

5 Noter Brevkasse?! Spørgsmål & svar Hjerteforeningens eksperter svarer på læsernes spørgsmål Træn din depression væk Depression og hjertekarsygdom går ofte hånd i hånd. Omtrent hver femte, der lider af åreforsnævring i hjertet, bliver ramt af depression. Samtidig kan depression fordoble risikoen for at få en hjertekarsygdom. Nu viser amerikansk forskning, at motion kan være den helt rette behandling til de patienter, der både lider af depression og hjertesygdom. 101 patienter, der alle led af åreforsnævring i hjertet og depression, blev delt i tre forskellige grupper. Den ene gruppe blev behandlet med antidepressiv medicin (sertraline, Zoloft), den anden gruppe blev i stedet for sat i et motionsprogram med træning tre gange om ugen i 30 minutter, og den tredje gruppe fik blot placebopiller uden virkning. Både medicinen og motionen virkede. Fire måneder efter de forskellige typer behandlinger var startet, var patienternes grad af depression faldet markant, og effekterne af den medicinske behandling og motionsprogrammet var lige gode. Blandt de patienter, der led af den sværeste grad af depression, var motion endda bedre end medicin. 40 procent af denne gruppe patienter blev kureret for deres depression med motion, hvor det kun gjaldt 10 procent af dem, der fik antidepressiv medicin. Også når det kommer til bivirkninger, kan der være en fordel i at vælge motion frem for medicin. Patienter på den antidepressive medicin følte sig langt mere trætte og havde flere problemer med sexlivet, end dem, der motionerede i stedet for. Dem, der fik motion som behandling mod depressionen, kom desuden i bedre form. Læs mere om motion for hjertekarpatienter på hjerteforeningen.dk/hjertekarmotion Fakta Personer, der udsættes for passiv rygning i 1-7 timer om ugen, har 24 procent øget risiko for at få blodpropper. færdiglavede supper pumper dig med salt Pas på de færdiglavede supper, hvis du gerne vil spare på saltet og holde blodtrykket nede. En portion købesuppe med et stykke brød til kan rask væk overstige det anbefalede daglige saltforbrug på seks gram for kvinder og syv gram for mænd. Det viser Hjerteforeningens seneste salttest af 8 færdiglavede supper. Se testen på hjerteforeningen.dk/salt Spis sundt og undgå næste blodprop For første gang har forskere fundet ud af, at sund kost også beskytter hjertet hos dem, der allerede er hjertesyge patienter med hjertekarsygdom eller fremskreden sukkersyge, deltog i et studie ved at beskrive deres kostvaner. Dem, der spiste sundest, havde mindsket deres risiko for at dø med mere end en tredjedel i forhold til dem, der spiste mindst sundt. Og effekten af den sunde kost var lige god, om patienterne var i medicinsk behandling med fx kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl eller ej. Sund mad er ifølge undersøgelsen frugt, grønt, nødder, fisk og fuldkorn. Det stemmer godt overens med Hjerteforeningens anbefalinger om sund kost. Du kan læse mere om studiets resultater på hjerteforeningen.dk Åndenød af trapper Jeg svømmer meter for fuld hammer to til tre gange om ugen. Det har jeg ingen problemer med. Men jeg får åndenød, når jeg går hurtigt op ad en trappe, og det varer lidt, før jeg får pusten igen. Jeg har stillesiddende arbejde og går sjældent hverken lange ture eller op ad trapper. Det undrer mig, at jeg kan reagere så forskelligt på de to træningsformer. Jeg er lidt nervøs for, om det skyldes hjerte- eller lungesygdom? Svar: På trapper skal man løfte sin egen krop mod tyngekraften, og det er hårdt, hvis man går lidt rask til. Går du højt op, fx til 5. sal, er det helt naturligt, at du puster, når du står stille efter den hårde trappetur. Hvis du derimod puster efter kun få trappetrin, er det mærkeligt, at svømning ikke giver den samme åndenød. Måske er svaret, at du ikke får pulsen så højt op ved svømning, som du har troet. Det kan godt snyde, fordi svømning er en ikke-vægtbærende aktivitet som trappegang er, så derfor føles trappegang hårdere. Prøv at måle pulsen ved svømning, enten med et pulsur eller ved at finde pulsen ved håndleddet eller på halsen og tælle pulsslag pr. minut efter fx 500 meter svømning. Du kan lave den samme måling ved gang på trapper for at vurdere, om din krop arbejder lige hårdt ved begge dele. Finder du ikke en årsag til forskellen med disse små undersøgelser, anbefaler jeg, at du taler med din læge og bliver undersøgt. Læs mere på hjerteforeningen.dk (søg på puls ). Ida Enghave, motionsekspert 60 års røg gemt i klaver Min syvårige datter arver et klaver, som har stået i et rygerhjem de sidste 60 år. Vi er selv ikke-rygere, og jeg er tvivl om, vi skal takke ja, eller om klaveret kan afgive skadelige stoffer hjemme hos os? Svar: Tak for dit spørgsmål. Det er et svært valg, I står overfor. Jeg kan desværre ikke give dig et videnskabeligt råd. Hvis det lugter af tobaksrøg, kan klaveret fortsat afgive skadelige stoffer. Hvis klaveret ikke lugter, kan man håbe, at der ikke er ophobet stoffer. Jeg kender ikke til metoder til at rense træet og tangenterne. Sæt realistiske mål Jeg er en kvinde i 40 erne, der har været overvægtig det meste af mit liv. Jeg har været på kur flere gange og tabt meget, men også taget en del kilo på igen. For få måneder siden var vægten igen blevet for høj, og jeg sagde til mig selv nu er det nok. Jeg er i gang med en ændring af livsstil og med at tabe mig igen ved hjælp af de almindelige kostråd og motion. Jeg har sat som mål at nå ned under et BMI på 27, fordi jeg er bange for, at det vil gå ud over motivationen, hvis jeg skal pine mig ned til den såkaldte idealvægt Mit spørgsmål er: er det for sundhedens skyld værd at skulle gennem det sidste halve års selvpineri med et indtag af meget få kalorier for at komme af med de ekstra kilo? Mit mål er et BMI på 27, og det må vel være væsentligt bedre for min risiko for at blive syg end min nuværende vægt på over 100 kilo? Svar: Det er flot, at du er i gang igen både med kost og motion og allerede har opnået vægttab. Jeg er enig med dig i, at man ikke for enhver pris skal forsøge at komme til at have en vægt svarende til et BMI på Det er fint, hvis man kan, men hvis udgangsvægten er for høj, eller det kræver så store ressourcer fra en, at man giver op inden, man næsten er kommet i gang, ja så er det langt bedre blot at gøre lidt og fastholde det. Hvert kilo, du taber, er godt. Allerede ved et vægttab på fem procent ses gavnlige virkninger på blodsukkeret, hvis det har ligget lidt i den høje ende. Mangler du motivation eller vil have hjælp til at vurdere din indsats, kan Hjerteforeningens diætister hjælpe. Find dit nærmeste center og priser på hjerteforeningen.dk/raadgivningscentre Mange har gavn af at få ideer til at variere sin kost, også under en slankekur. Endvidere kan man have glæde af at drøfte og få ideer til de valg, der frister ved højtider, familiesammenkomster, cafébesøg osv. Margit Vesterlund, klinisk diætist Skriv til brevkassen Stil spørgsmål til Hjerteforeningens ekspertpanel inden for: Hjertekarsygdom, motion, kost og ernæring, sundhed og livsstil, rygning, stress, pension og forsikring. Send dit spørgsmål via hjerteforeningen.dk/hjertebrevkasse Svaret sendes direkte til dig. Udvalgte og offentliggjorte spørgsmål anonymiseres. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere. 8 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 9

6 tema MULTISYG Hjertesyg Kræftpatient Diabetiker Multisyg Vi bliver ældre. Men med alderen TEMA følger flere sygdomme. Fire ud af 10 danskere lider nu af mere end én kronisk sygdom. De er multisyge. Hver sygdom har sin medicin, sin specialiserede afdeling og sin tilknyttede behandler. Så de multisyge får store mængder medicin, kastes rundt mellem afdelingerne og har utallige kontaktpersoner i sundhedsvæsnet. Det udfordrer både patient og læge. I dette tema om multisygdom kan du læse, hvor stort problemet er, om Frede Povlsen, der både er hjerte-, kræft- og sukkersyg, og om hvordan en klinik på Regionshospitalet i Silkeborg måske har en løsning til ham og andre multisyge. Af Mette Stougaard og Mikael Schneider FOTO: kåre viemose januar 2013 HJERTENYT 11

7 tema MULTISYG Forhøjet blodtryk, slidgigt, rygsmerter eller psykiske lidelser. for ni ud af 10 hjertekarpatienter er det også en del af hverdagen. De er ikke bare hjertesyge de er multisyge. En sygd m k mmer sjæ dent af Mikael Schneider P illeæsken bugner. Der er så mange piller i den, at selv lægerne mangler overblik. Der er gule mod slidgigt. Der er blå mod blodpropper. Der er hvide mod depression. Og der er mange flere. Den praktiserende læge hjælper med at holde smerterne fra slidgigten nede. Be hand lingen ud af depressionen tog psykiateren på det lokale hospital sig af. Og den blodfortyndende behandling koster med jævne mellemrum en tur til kontrol hos AKklinikkens specialister. Så kommer de nye symptomer. Træthed og appetitløshed. Dem er lægen i tvivl om. Hvad skyldes det? Er det endnu en sygdom? Er det for meget medicin? Eller for lidt? Heller ikke psykiateren eller AK-klinikken har gode forklaringer. Sådan kunne det se ud for en af de 38 procent voksne danskere, der lider af to eller flere kroniske sygdomme. For hjertepatienter er det tal helt op til ni ud af ti. De er, hvad de få eksperter på området kalder, multisyge. De multisyge skal både tage massivt mange piller og navigere i et komplekst behandlingssystem. De har mange kontakter og forskellige læger i flere ambulatorier, som hver især kun taler om en sygdom ad gangen og ikke hele patienten. Multisyge mangler multispecialist Hjertesyge er i høj grad ikke kun hjertesyge. Det konkluderer Finn Breinholt Larsen i en analyse af forekomsten af multisygdom i Danmark. Han er seniorforsker i Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og en af de få eksperter i multisygdom. - I vores analyse fandt vi, at 91 procent af hjertepatienterne også trækkes med mindst en anden langvarig lidelse. De hyppigste er foruden forhøjet blodtryk, slidgigt, rygsygdom, psykiske lidelser som angst og depression og migræne eller hyppig hovedpine, siger Finn Breinholt Larsen. Det er en problemstilling, der udfordrer sundhedssystemet. For de multisyge er svære at behandle og kræver indsigt fra Finn Breinholt Larsen Reimar W. Thomsen mange specialer på én gang. - Vi ved meget lidt om multisygdom både herhjemme og internationalt. Patienterne falder ned mellem specialerne, og det kan gå ud over behandlingen, at vi er så stærkt specialiserede og derfor ikke organiseret til at behandle de multisyge bedst muligt. De bliver behandlet for én sygdom ad gangen på hver sygdoms specialafdeling, siger Finn Breinholt Larsen. Hjertepatienter er mere syge Udfordringen vokser, for gruppen af multisyge patienter tæller flere og flere. - Det skyldes først og fremmest, at der er flere, der bliver ældre. Med alderen følger mange kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, KOL, kræft og sukkersyge. Men 1 9% 52% 24,5% 36,2% a ene Fire ud af 10 er multisyge 38 procent af alle voksne danskere lider af to eller flere langvarige lidelser. 91% Ni ud af 10 hjertepatienter er multisyge 91 procent af alle hjertekarpatienter lider af mindst en anden langvarig lidelse. 8% Multisyge har det langt værre 52 procent af de multisyge med fire eller flere lidelser vurderer, at deres helbred er dårligt. Det gør kun otte procent af dem med blot en sygdom. Flere og flere blodproppatienter er multisyge 24,5 procent af dem, der blev indlagt med en stor blodprop i hjertet på danske hospitaler mellem 1984 og 1988 var multisyge. Mellem 2004 og 2008 var tallet 36,2 procent. 12 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 13

8 1 tema MULTISYG Det er hårdt arbejde at være patient med flere diagnoser, så de er ofte helt afhængige af pårørendes hjælp. Der er mange behandlere på banen, og det er tidskrævende for patienten at møde op mange steder i sundhedsvæsenet. også vores dårlige livsstil gennem de sidste år er en forklaring, siger Reimar W. Thomsen. Han er overlæge og lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor der for nyligt er udført et stort studie om multisygdom blandt danskere, der rammes af en blodprop i hjertet. Studiet viste, at en fjerdedel af dem, der blev indlagt med en stor blodprop i hjertet på danske hospitaler mellem 1984 og 1988 var multisyge. Mellem 2004 og 2008 var tallet 50 procent større. Desuden led to en halv gange så mange blodproppatienter af mere end tre sygdomme og det går ud over overlevelsen. Risikoen for at dø inden for det første år efter blodproppen i hjertet er, ifølge forskernes studie, næsten fire gange så stor, hvis du er svært multisyg, end hvis du ikke lider af andre sygdomme. - Den ringere overlevelse skyldes til dels igen alderen. De multisyge er ofte ældre og derfor generelt svækkede. Men multisygdom giver også i sig selv større risiko for komplikationer af både blodproppen og den efterfølgende behandling. Det er hårdt for en gammel krop at blive syg, især hvis man En ud af 10 tager over fem lægemidler 12 procent af den danske befolkning har i løbet af et halvt år taget seks eller flere forskellige receptpligtige lægemidler. har mange sygdomme, siger Reimar W. Thomsen. Multisygdom rammer også livskvaliteten. Hvor kun hver tolvte med én sygdom vurderede sit eget helbred til at være dårligt i Finn Breinholt Rasmussens analyse, gjaldt det hver anden af dem med fire eller flere langvarige sygdomme. Træthed og smerter fylder også ekstra meget for den multisyge. Og piller. Kæmpe behandlingsbyrde Flere af de multisyge patienter tager helt op til femten forskellige præparater. Når man tager så mange piller, er det svært at undgå bivirkninger, eller at nogle af pillerne påvirker effekten af andre piller. Medicin, der er godt mod en sygdom, kan også være skidt for en anden sygdom. Og patienterne kan have svært ved at følge behandlingen og tage alle pillerne i korrekte doser til rette tid. Så når patienten mærker et nyt symptom, kan det være svært for lægen at finde den rette diagnose. Symptomerne kan både skyldes, at en af sygdommene har udviklet sig, at en ny er kommet til, eller at noget af medicinen driller. Men behandling er ikke kun piller. 60% 40% Fire ud af 10 hjertekarpatienter tager over fem lægemidler 40 procent af hjertekarpatienter har i løbet af et halvt år taget seks eller flere forskellige receptpligtige lægemidler. Polyfarmaci Med multisygdom følger polyfarmaci det at tage flere forskellige lægemidler. Hjertekarsygdom er den sygdomsgruppe, langt de fleste polyfarmacipatienter er i behandling for. Af de godt 1,3 mio. danskere, der bruger hjertekarmedicin, tager af dem seks eller flere receptpligtige lægemidler. Og af dem tager flere end ni. Psykiske lidelser er det, som flest polyfarmacipatienter med hjertekarsygdom også er i medicinsk behandling for. Det gælder fire ud af 10. Men også behandling mod mavesår, astma og allergi, KOL, og smerter fylder pilleæskerne godt op. Kilde: Danmarks Apotekerforening Patienten skal også leve op til kostråd, gå til undersøgelser og følge programmer for rehabilitering. Retningslinjerne for behandling af de enkelte sygdomme kan give patienten så mange opgaver, at det slet ikke kan lade sig gøre at følge dem alle. Og en sygdom kan forhindre behandlingen af en anden. - Det kan for eksempel være svært at følge rehabiliteringen efter en blodprop i hjertet, når man samtidigt har smerter fra slidgigten, siger Finn Breinholt Larsen. Mulige løsninger De multisyges udfordringer i sundhedsvæsnet er først ved at blive erkendt, så løsningerne mangler endnu. - De multisyge patienter er under en stor behandlingsbyrde. De skal både tage massivt mange piller og navigere i et komplekst behandlingssystem. De har mange kontakter og forskellige læger i flere ambulatorier, som hver især kun taler om en sygdom ad gangen og ikke hele patienten. Når der ikke opleves sammenhæng mellem behandlingerne, bliver man som ældre forvirret, siger Reimar W. Thomsen. Leder af Hjerteforeningens rådgivningscentre i Østdanmark, sygeplejerske Anne Skjødt, møder også de multisyge patienter og ville ønske, der var bedre tilbud til dem. - Det er hårdt arbejde at være patient med flere diagnoser, så de er ofte helt afhængige af pårørendes hjælp. Der er mange behandlere på banen, og det er tidskrævende for patienten at møde op mange steder i sundhedsvæsenet. Det handler derfor om at få specialerne til at tale sammen og have de rette tovholdere til at gøre det, så patienten kan nøjes med bare en kontaktperson. Det bør være den praktiserende læge, men det er ikke en let opgave for dem, siger Anne Skjødt. Flere sygdomme en klinik I Silkeborg kan din læge henvise dig til Klinik for Multisygdom, hvis du lider af så mange sygdomme og får så meget medicin, at han ikke længere kan finde rundt i din journal. Af Mikael Schneider Når de praktiserende læger har en patient, der lider af flere sygdomme, trives dårligt, og som lægen ikke kan udrede uden hjælp fra forskellige speciallæger, kan de henvise til os. Sådan forklarer Ulrich Fredberg, hvad de laver på Klinik for Multisygdom i Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg. Her er han ledende overlæge og en af initiativtagerne til klinikken, der startede i maj 2012, som en forsøgsordning støttet af Region Midtjylland. Klinikken tager i mod de multisyge patienter, som de praktiserende læger har for svært ved at behandle, og giver dem en samlet udredning, hvor alle de nødvendige speciallæger og behandlere deltager. Det tager en halv dag og begynder med et møde med en farmaceut. De fleste dage er det Linda Jeffery. Medicin med mere Inden patienterne kommer ind, har hun bedt dem om at tage al den medicin med, som de bruger. Ikke bare en liste, eller lægens recepter, men pilleglassene og -æskerne. Også dem med vitaminer, kosttilskud og naturlægemidler. - For der kan godt være stor forskel på, hvad lægen tror de tager, og hvad de rent faktisk putter i munden. Det er vigtigt at vide præcis, hvad de får, da både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin kan påvirke hinandens virkning, siger Linda Jeffery. Medicin er en af de store syndere, når det kommer til de multisyges problemer, vurderer Linda Jeffery. Når hendes gennemgang er omme, har hun ofte en liste med fire-fem anbefalinger til ændringer i medicin, som kan hjælpe patienten af med nogle af de problemer, patienten er henvist med. Speciallæger samles Bagefter kommer patienten gennem alle de relevante undersøgelser. Det tager speciallægerne sig af. For når patienten har været forbi Linda Jeffery, følger undersøgelser af en læge, som samler al informationen og tager det med til en fælles konference for de indkaldte speciallæger. - Selv når vi har læger fra fem forskellige specialer samlet, kan det være svært at løse patientens problemer, og bølgerne kan gå højt, siger Ulrich Fredberg. Men en løsning, det kommer der. En behandlingsplan, som patienten får med sig, og som Alt i en klinikken Klinik for Multisygdom er en ny dagklinik for patienter med flere medicinske sygdomme, heriblandt hjertepatienter. Med henvisning fra deres praktiserende læge har de mulighed for en tværfaglig, medicinsk second opinion vurdering på tværs af de medicinske specialer (inkl. psykiater) og med farmaceutisk medicingennemgang og eventuel fysioterapeutisk/ergoterapeutisk vurdering. Klinikken har åbent to dage om ugen og har typisk to patienter igennem på en dag. I det nye år udvider de åbningen til tre dage om ugen. De multisyge er en stor udfordring for vores højt specialiserede afdelinger, hvor speciallægerne ikke tør tage beslutninger ind over de andres specialer. klinikken giver videre til den praktiserende læge, som så igen overtager ansvaret for patienten. Nu med speciallægernes og farmaceutens samlede indsigt, og en terapeuts vurdering af patientens fysiske formåen. Mulig løsning Klinikker for multisygdom, som den i Silkeborg, vil kunne komme de multisyge til gode, mener Hjerteforeningens forskningschef, Gorm B. Jensen. - De multisyge er en stor udfordring både for vores højt specialiserede afdelinger, hvor speciallægerne ikke tør tage beslutninger ind over de andres specialer, og for de praktiserende læger, der er tovholdere for de multisyge patienter, men som ikke har ressourcerne og kompetencerne til at behandle dem. Der kan klinikker, hvor speciallæger arbejder sammen på tværs af specialerne, være en mulig løsning, siger Gorm B Jensen. I Silkeborg undersøger de i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Region Midtjylland, hvordan deres patienter klarer sig, hvordan de oplever forløbet, og om de får behov for at komme tilbage til klinikken eller deres egen læge. Om 1-2 år ved de derfor, om ordningen er til gavn for patienterne og de praktiserende læger. Er den det, håber Ulrich Fredberg og hans kollegaer på at kunne fortsætte arbejdet. 14 HJERTENYT januar 2013 januar 2013 HJERTENYT 15

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012 Rådgivningscenter Kolding SUNDHEDSTJEK FOREDRAG RYGESTOPKURSUS TEMACAFÉ KOSTVEJLEDNING MOTION MÅLINGER RÅDGIVNING HJERTESTART SAMTALER AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012 Hjerteforeningens

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Odense Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Årskursus hjertemotion 2014. Oplæg om rekruttering v/afdelingschef, Betina Egede Jensen frivilligafdelingen

Årskursus hjertemotion 2014. Oplæg om rekruttering v/afdelingschef, Betina Egede Jensen frivilligafdelingen Årskursus hjertemotion 2014 Oplæg om rekruttering v/afdelingschef, Betina Egede Jensen frivilligafdelingen Frivilligfilm Hvorfor er det frivillige engagement i Hjerteforeningen vigtigt? Udvikling i antal

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere