Projekt for udvikling af kommunal kronikerrehabilitering ifølge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt for udvikling af kommunal kronikerrehabilitering ifølge"

Transkript

1 Projekt for udvikling af kommunal kronikerrehabilitering ifølge forløbsprogrammerne for KOL, T2DM og AKS i Silkeborgklyngen

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund De kommunale opgaver i forløbsprogrammerne for AKS, KOL og T2DM Formål og Mål Overordnet pædagogisk tilgang Sundhedspædagogisk indsats Inddragelse af pårørende Målgruppe og stratificering KOL T2DM AKS Henvisning Det tværfaglige rehabiliteringsteam Kompetenceudvikling af rehabiliteringsteamet Samarbejde Beskrivelse af det kommunale rehabiliteringsforløb Kontaktpersonfunktion Standardforløb Udvidet forløb Supplerende tilbud Indhold i undervisningen Den fysiske træning Rammer Fysiske rammer Udstyr AV Administration Testudstyr Træningsudstyr Genoplivningsudstyr Geografisk placering Dimensionering Favrskov Kommune Skanderborg Kommune Silkeborg Kommune Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering Dokumentation Kvalitetssikring Effektevaluering Erfaringer fra SundhedsCenter Århus Implementering Økonomi Anslået budget for etableringsudgifter/kommune Anslået driftsbudget /kommune/år Referencer

3 1 Baggrund Med baggrund i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, har tre tværfaglige arbejdsgrupper i Region Midtjylland med repræsentation fra praksissektoren, hospitaler og kommuner, udformet forløbsprogrammer for patienter/borgere med tre af de store kroniske folkesygdomme. Henholdsvis: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) = rygerlunger Type 2 diabetes mellitus (T2DM) = aldersdiabetes Akut koronart syndrom (AKS) = blodprop i hjertet og/eller svær hjertekrampe Forløbsprogrammerne indeholder anbefalinger for den samlede, koordinerede og sammenhængende indsats i forhold til tidlig opsporing, behandling og rehabilitering af patienter/borgere med disse diagnoser. Formålet med forløbsprogrammerne er overordnet at sikre: Anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats Inddragelse af den kronisk syge patient/borgers egne ressourcer En fælles forståelse for opgavefordelingen Koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter Princippet om den rette patient/borger i den rigtige sektor på det rette tidspunkt Målet for anvendelse af forløbsprogrammer er opnåelse af: Øget patienttilfredshed Øget patientcompliance forstået som patientens positive medvirken Øget sygdomskontrol I det efterfølgende beskrives et projekt for udvikling af varetagelse af de kommunale opgaver i forløbsprogrammerne. Hvor intet andet er nævnt, refererer indholdet til og følger anbefalingerne i de tre forløbsprogrammer, som er baseret på den tilgængelige evidens og best practice på de tre områder. Projektet er udarbejdet af repræsentanter fra Skanderborg, Silkeborg og Favrskov kommuner og tager udgangspunkt i faktuelle forhold for disse, men projektet kan udmærket ses som en generel model. 3

4 2 De kommunale opgaver i forløbsprogrammerne for AKS, KOL og T2DM Kommunens opgaver i forhold til borgere med de tre diagnoser omfatter: At tilbyde og tilrettelægge individuelt tilpassede opfølgende/supplerende rehabiliterings forløb. Individuelt samt på hold, der kan sammensættes på tværs af diagnoserne. Samarbejde med kommunens praktiserende læger og specialafdelinger/centre på hospital, for at sikre sammenhæng og kontinuitet i rehabiliteringen Kontaktpersonfunktion for borgerne under det kommunale rehabiliteringsforløb Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring af forløbene Samarbejde med kommunens praktiserende læger o.a. om aktiviteter i forhold til tidlig opsporing I den kommunale rehabilitering til borgere med KOL, T2DM og AKS ligger vægten på en generel sundhedsfremmende tilgang. Det overordnede formål er at følge op på den rehabiliterende diagnosespecifikke undervisning og træning, som borgerne har modtaget på hospital og / eller hos praktiserende læge, ved at tilbyde fysisk træning og undervisning i emner af relevans for den kronisk syge borgers tilbagevenden til et tilfredsstillende hverdagsliv fysisk, psykisk og socialt. Målet med den kommunale rehabilitering er således, at borgeren gennem forløbet opnår størst mulig livskvalitet og handlekompetence i forhold til at mestre hverdagslivet med kronisk sygdom. 2.1 Formål og Mål De overordnede formål med den kommunale rehabiliteringsindsats er at give henviste borgere med kronisk sygdom og evt. pårørende mulighed for opnåelse af: størst mulig kvalitet i hverdagslivet med kronisk sygdom størst mulig handlekompetence forstået som kapacitet, vilje og evne til at træffe sunde valg og tage ansvaret for eget liv Herunder mulighed for opnåelse af: et styrket socialt netværk og kendskab til lokale patientforeningers tilbud samt andre muligheder generel støtte og netværksdannelse i form af f.eks. selvhjælpsgrupper og muligheder for frivilligt socialt arbejde kendskab til lokale træningstilbud og - muligheder 4

5 viden om rettigheder og relevante regler at kende til som borger med kronisk sygdom i forhold til kommunen forbedrede fysiske testresultater oplevelsen af at sund kost; fysisk træning og evt. rygestop har positiv effekt på det fysiske og psykiske velbefindende redskaber til fortsat at arbejde på at fastholde egne mål for en sund(ere) livsstil For kommunen er de overordnede mål med rehabiliteringsindsatsen: at færre borgere udvikler kronisk sygdom at borgere med kronisk sygdom oplever sig sundere og mere handlekompetente færre akutte genindlæggelser et kommunalt videnscenter for kronisk sygdom og rehabilitering til borgere med kronisk sygdom et styrket samarbejde på tværs af sektorer 2.2 Overordnet pædagogisk tilgang Det at blive ramt af kronisk sygdom medfører ofte behov for, at både borgeren og de pårørende tilegner sig viden, holdninger og færdigheder for at kunne håndtere den nye livssituation med de udfordringer, der følger med fysisk, psykisk og socialt. Pædagogiske aktiviteter i form af information, undervisning og vejledning er derfor centrale gennem hele behandlings- og rehabiliteringsforløbet i begge sektorer. Der er imidlertid ikke en lige forbindelse mellem undervisning og læring. Det betyder, at borgeren med kronisk sygdom og de pårørende ikke uvilkårligt lærer noget af at blive undervist, men at de har mulighed for det. De sundhedsprofessionelle har dermed ansvar for at tilrettelægge og udføre de pædagogiske aktiviteter i samarbejde med borger og pårørende, så disse i størst muligt omfang forstår og medvirker i aktiviteterne i rehabiliteringen. Dette indebærer behov for didaktiske overvejelser. Herunder bl.a. afdækning af borgerens / holdets forudsætninger samt en aktiv inddragelse af borgeren / holdet i de løbende prioriteringer af indhold i undervisningen. 5

6 2.2.1 Sundhedspædagogisk indsats Borgere med nydiagnosticeret KOL, T2DM og AKS tilrådes typisk at forandre dele af deres livsstil som led i forbedring af deres fysiske tilstand og prognose. I den forbindelse er der udover overvejelser i forhold til den overordnede pædagogiske tilgang også behov for en specifik sundhedspædagogisk indsats med det formål at fremme borgerens handlekompetence. I denne sammenhæng skal handlekompetence forstås som viljen og evnen til at træffe sunde valg og til at tage ansvaret for eget liv. Handlekompetence kan fremmes gennem dialogbaseret individuel vejledning og holdundervisning med udgangspunkt i borgerens egne mål. Dette indebærer, at det sundhedsfaglige personale på den ene side formidler og fastholder den evidensbaserede viden om sund livsstil, og på den anden side fastholder fokus på respekten for den enkeltes autonomi. Livsstilsforandringer viser sig ofte vanskelige for patienterne at fastholde på længere sigt i deres hjemlige rammer, da hverdagslivets vaner, valg og handlinger er forankret både i krop, biografi og i sociale relationer. I den kommunale rehabilitering må den sundhedspædagogiske indsats derfor rettes mod at støtte borgeren i dels at foretage og ikke mindst at fastholde de livsstilsforandringer han/hun ønsker. I dette arbejde anvendes anerkendte teorier om motivation, adfærdsforandring og sundhedsfremme Inddragelse af pårørende Det er et væsentligt udgangspunkt for det kommunale rehabiliterende arbejde, at kronisk sygdom berører hele familien og ikke bare patienten. Det er derfor en selvfølge, at pårørende opfordres til at deltage i udvalgte dele af rehabiliteringsforløbet. 2.3 Målgruppe og stratificering Målgruppen i dette projekt er borgere med diagnoserne KOL; T2DM og AKS stratificeret og henvist til kommunal rehabilitering samt borgere med risikofaktorer for at udvikle én eller flere af de nævnte diagnoser. Der er forskel på stratificeringen til kommunal rehabilitering i de tre forløbsprogrammer, og borgerne vil derfor blive henvist i forskellige faser af deres sygdomsforløb afhængigt af diagnosen. 6

7 2.3.1 KOL I forløbsprogrammet for KOL gælder det, at borgere med moderat KOL, i forlængelse af primær diagnosespecifik undervisning hos praktiserende læge, tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi. Borgere med svær til meget svær KOL tilbydes, i forlængelse af et diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb i hospitalsregi, opfølgning i form af, vedligeholdelsestræning tæt på borgerens bopæl T2DM I forløbsprogrammet for T2DM gælder det, at borgere med prædiabetes, i forlængelse af primær diagnosespecifik undervisning hos praktiserende læge, tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi. Borgere med T2DM tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi som opfølgning på et diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb på diabetesskole i hospitalsregi AKS I forløbsprogrammet for AKS gælder det, at borgere med akut koronart syndrom kan tilbydes et rehabiliterende forløb i kommunalt regi efter et diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb i hospitalsregi. 2.4 Henvisning Borgere henvises elektronisk til et kommunalt rehabiliteringsforløb fra hospital eller praktiserende læge. Henvisningen følges af et udskrivningsbrev, hvori borgerens behandlings- og rehabiliteringsforløb resumeres, hvoraf borgerens medicinliste og borgerens egne mål for rehabiliteringen fremgår. Derudover skal seneste relevante målinger og blodprøvesvar fremgå: BT Vægt Lungefunktionsresultater. FEV1, FEV1/FVC, MRC (ved KOL) Fasteglucose og HBA1C (ved prædiabetes og T2DM) Lipidprofil, Triglycerid, LDL, HDL, totalkolesterol 7

8 2.5 Det tværfaglige rehabiliteringsteam Den kommunale rehabilitering i følge forløbsprogrammerne varetages af et tværfagligt team bestående af: Sygeplejerske Fysioterapeut Diætist Derudover kan ad hoc tilknyttes: Socialrådgiver til generel vejledning om de rettigheder og pligter vedrørende arbejdsmarkeds- og sociale forhold som er relevante for borgere med kronisk sygdom. Herunder information om, hvor man kan henvende sig med individuelle spørgsmål og problemer. Farmakonom på de diagnosespecifikke indledende moduler til at give råd og vejledning om administration og virkning af relevante lægemidler og besvare konkrete spørgsmål om administration og virkninger/bivirkninger. Administrativ hjælp til indtastning af spørgeskemaer, udsendelse af breve, telefonpasning m.m. For at kunne løse de opgaver der er inkluderet i rehabilitering til borgere med kronisk sygdom, må de sundhedsprofessionelle medlemmer af rehabiliteringsteamet have opdaterede kompetencer på følgende områder: Diagnosespecifik specialviden indenfor de tre diagnoser og kendskab til behandling og forløb i de øvrige sektorer indenfor alle de tre diagnoser Basal genoplivning Rehabilitering til mennesker med kronisk sygdom Pædagogik, sundhedspædagogik, forandrings- og læringsprocesser 2.6 Kompetenceudvikling af rehabiliteringsteamet Den organisatoriske, faglige og pædagogiske kompetenceudvikling af de tværfaglige rehabiliteringsteams inkluderer: Kurser / følgedage på de respektive hospitalsafdelinger. Evt. sammen med praksispersonale Supervision v. psykolog Teambuilding 8

9 Introduktion til: o kommunens sundhedspolitik og sundhedsaftaler o kommunens andre sundhedsrelaterede afdelinger og organisation o foreningslivets tilbud til borgere med kronisk sygdom Undervisning i dokumentations-, kvalitetssikrings- og evalueringsredskaber Uddannelse til rygestoprådgivere både gruppe og individuel Der kan med fordel organiseres fælles skolebænk for klyngens kommunale rehabiliteringsteams, praksispersonale og hospitalsansat rehabiliteringspersonale indenfor følgende områder: Pædagogik. Lærings- og didaktisk teori Sundhedspædagogik. Herunder f.eks.: o Den motiverende samtale (Miller og Rollnick 2004) o Diffusion of innovation, Health Belief teorien, Social læringsteori (Dalum et al. 2000) o Salutogenese(Antonovsky 2000) Rehabilitering til mennesker med kronisk sygdom Metoder. Herunder f.eks.: o Stages of Change (Prochachka et al.1994) o SMART (Prescott og Børteveit 2005) 2.7 Samarbejde Kommunens Sundheds- og rehabiliteringsteam skal indgå i et tæt samarbejde med praktiserende læger, praksispersonale og personale fra involverede hospitalsafdelinger om borgernes forløb. Samarbejdet med kommunens praktiserende læger og relevante hospitalers specialafdelinger foregår på det overordnede plan med kommunens praksiskonsulenter samt afdelingsledelserne. Dette samarbejde vedrører den løbende kvalitetssikring af procedurer i forhold til henvisninger fra praksis/specialafdelinger til kommunens sundheds- og rehabiliteringsteam og i forhold til statusmeddelelser fra kommunen retur til almen praksis/specialafdelinger. I forhold til almen praksis skal der også samarbejdes om planlægning og organisering af punktindsatser i forhold til tidlig opsporing. I forhold til både almen praksis og specialafdelinger skal der løbende samarbejdes om videndeling indenfor behandling og rehabilitering i form af fælles skolebænk. Erfaringer fra andre steder, hvor der er iværksat kronikerrehabiliteringsforløb i 9

10 kommunalt regi, viser, at det er af afgørende betydning for antallet af henviste, at de relevante læger holdes godt og tæt informeret om kommunens tilbud. Samtidig er det dog forventeligt med en indkøringsperiode indtil der er skabt en stabil bevidsthed om tilbuddet hos majoriteten af henvisende læger. Således viser midtvejsevalueringen af SundhedsCenter Århus efter to år, at 40 % af kommunens praktiserende læger, der havde henvist til et forløb på centret. (Svarprocenten var 41%). Begrundelsen for ikke at henvise blev angivet til primært at være manglende kendskab til centrets tilbud (Center for Kvalitetsudvikling 2008). Derudover kan teamet fungere som ressource for andre relevante afdelinger og fagområder i kommunen med specialviden og -kompetencer i forhold til rehabilitering til de tre diagnosegrupper. Herunder: Hjemmeplejen Det kommunale træningsområde Misbrugskonsulenter Jobcenter og socialforvaltning Socialpsykiatrien Desuden også eksterne samarbejdspartnere som: Patientforeninger, aftenskoler, private trænings- og fitnesscentre, idrætsforeninger og selvhjælpsgrupper om løbende opdatering vedr. deres lokale tilbud til borgerne. 3 Beskrivelse af det kommunale rehabiliteringsforløb Henviste borgere tilbydes en tilknytning til rehabiliteringsteamet, der strækker sig over 1 år. Tilknytningen består først af et intensivt undervisningsforløb og dernæst af et opfølgende forløb bestående af en opfølgningsgang samt et antal opfølgningssamtaler. Derefter tilbydes borgere ubegrænset adgang til at deltage i vedligeholdelseseftermiddage, der løbende arrangeres af rehabiliteringsteamet. Holdmoduler og samtaler afholdes fortrinsvist mellem kl. 8 og 16 med holdmoduler kl og kl De individuelle samtaler afholdes jævnt fordelt i tidsrummet. Ved behov kan holdforløb og samtaler placeres sidst på eftermiddagen og om aftenen. 10

11 Holdene sammensættes på tværs af diagnoser. Dels på baggrund af positive erfaringer fra Sundheds- og Patientskolen i Grenaa og Sundhedscenter Århus, dels af hensyn til volumen, så der kan startes hold løbende. 3.1 Kontaktpersonfunktion Borgeren tildeles en primær kontaktperson i rehabiliteringsteamet. Den primære kontaktperson tager den første kontakt til borgeren efter henvisning og forestår så vidt muligt de individuelle samtaler. 3.2 Standardforløb Når henvisningen er modtaget i det kommunale rehabiliteringsteam, tages der telefonisk kontakt til borgeren indenfor max. 1 uge. Sommerferieperioden fra juli undtaget. Borgerens forløb indledes med en individuel samtale gerne sammen med en pårørende af ~ 1½ times varighed med borgerens primære kontaktperson i teamet. I løbet af denne samtale samles op på behandlings- og rehabiliteringsforløbet forud for henvisningen; forløbet tilrettelægges; borgeren formulerer egne mål for forløbet og de indledende tests foretages: Lungefunktionsundersøgelse (KOL) BT (AKS, T2DM) Bioimpedansmåling (Herunder vægt, BMI, FFM, muskelmasse) Højde BMI Taljemål Kondition og udholdenhed o Et punkts test på kondicykel (Åstrands test) En submaksimal testtype har den fordel, at personen, der skal testes, ikke behøver at anstrenge sig meget. Dertil er testen nem og hurtig at gennemføre. Testens bestemmelse af den maximale iltoptagelse er behæftet med nogen usikkerhed (som ved alle andre submaksimale tests), men som et instrument til at måle ændringer i konditionen over tid er den god. Testen kan derfor kun bruges til en grov vurdering af konditallet, men er som sagt meget velegnet til at vurdere ændringer i konditionen over tid for den enkelte person (Åstrand & Rodahl (1986). 11

12 o 6 minutters gangtest på 10 meter bane Seks minutters gangtest (6MWT) bruges som et mål for den almene funktionstilstand. Testens resultat vurderer både kredsløbsfunktionen og bevægeapparatets tilstand som helhed. Den er specielt egnet til svage personer, som f.eks. patienter eller gamle. Basalt set går 6MWT ud på, at testpersonen skal gå så langt som muligt på 6 minutter. I modsætning til mange andre test, beregnes der ikke kondital, men den tilbagelagte distance holdes op imod normalværdier for en tilsvarende rask aldersklasse (Watson, M. 2002) Borgeren støttes desuden i ajourføring af sin vandrejournal (f.eks. Hjertebogen). Dernæst deltager borgeren gerne sammen med en pårørende i et diagnosespecifikt modul med sygeplejersken, hvor der gives mulighed for afklaring af evt. forståelsesproblemer i forhold til det forudgående behandlings- og rehabiliteringsforløb, håndtering af symptomer, korrekt medicinadministration, osv. Derefter starter borgeren på et holdforløb over 6 uger med 2 moduler / uge. Hvert modul består af 1 times undervisning og 1½ times fysisk træning. Som udgangspunkt bliver hver deltager derudover tilbudt en individuel samtale med diætisten. Efter holdforløbet afholdes en afsluttende individuel samtale af ~ 1½ times varighed, hvor kontaktperson, borger samt gerne en pårørende evaluerer forløbet. Under samtalen fastlægger borgeren langsigtede mål og kontakt til andre tilbud i kommunen aftales. Borgeren støttes igen i ajourføring af sin vandrerjournal. Der sendes elektronisk epikrise med afsluttende testresultater samt borgerens egne langsigtede mål til praktiserende læge. 3 mdr. efter kursusstart afholdes en opfølgende gang på holdet, hvor der samles op på de langsigtede handlingsplaner. Der afholdes opfølgende individuelle samtaler mellem borgeren og kontaktpersonen 6 og 12 mdr. efter kursusstart. Som udgangspunkt arrangeres der en gang om måneden en vedligeholdelseseftermiddag, hvor borgere kan få genopfrisket viden, tale med andre tidligere deltagere og få støtte til fastholdelse af livsstilsændringer. 12

13 Borgeren kontakt pr. tlf. Indledende samtale + tests Diagnose Specifikt modul Rehabiliteringsforløb (standard) Henvist fra sygehus Sundheds- og rehabiliterings team Henvist fra AP Holdforløb på tværs af diagnoser 6 uger á 2 moduler Afsluttende individuel Samtale + tests Opfølgnings modul på hold Opfølgende individuel samtale + tests Opfølgende individuelle samtaler og afslutning + tests Epikrise til AP Opfølgningseftermiddage 0 1½ Måneder 3.3 Udvidet forløb Borgere som, grundet sociale eller andre omstændigheder, har deltaget i et udvidet rehabiliteringsforløb på hospital, eller som af praktiserende læge eller kommunens rehabiliteringsteam, skønnes at have brug for ekstra støtte, tilbydes supplerende individuelle samtaler. 3.4 Supplerende tilbud Som supplement til et kommunalt rehabiliteringsforløb kan borgere ved behov tilbydes: et selvhjælpskursus efter Stanfordmodellen: Lær at leve med kronisk sygdom et rygestopkursus på hold eller som individuelle samtaler 3.5 Indhold i undervisningen Velkomst og introduktion til kurset og de anvendte redskaber. Motivation og livsstilsforandringer. Herunder introduktion til løbende anvendelse af S.M.A.R.T -metoden Sund mad ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger o Undervisningen i sund mad er generel, og tager afsæt i borgerens hverdagsliv. Formålet er at hjælpe deltagerne til at omsætte teoretisk viden om kostprincipperne til handling. Der tages udgangspunkt i konkrete og praktiske problemstillinger. 13

14 o Læs og forstå varedeklarationer og indkøb (på halve hold) o Praktisk madlavning Undervisning om fysisk aktivitet (på halve hold) o Undervisning og vejledning om fysisk aktivitet skal følge op på deltagerens viden om fysisk aktivitet som middel til behandling og forebyggelse af komplikationer ved KOL, T2DM og AKS, samt at støtte deltageren i at integrere fysisk aktivitet som en en naturlig del af hverdagen. Balance mellem aktivitet og hvile At fokusere på det positive. Krop, følelser og tanker Fastholdelse og udvikling af vaner i hverdagen Oplysning om og udslusning til andre tilbud / muligheder i kommunen Afrunding og langsigtede mål og handleplaner Det konkrete faglige indhold og undervisningsmateriale til modulerne udvikles og koordineres i et samarbejde mellem kommunernes koordinatorer for patientrettet forebyggelse; repræsentanter for de kommunale rehabiliteringsteams; kommunernes praksiskonsulenter; repræsentanter fra de kommunale genoptræningsafdelinger samt de respektive hospitalsafdelinger. I forlængelse af udarbejdelsen af forløbsprogrammet for AKS, bliver der udarbejdet et fælles regionalt undervisningsmateriale til hjerterehabilitering, som forventes indarbejdet. 3.6 Den fysiske træning I den fysiske træning, der følger efter den teoretiske del af hvert modul, gives deltagerne mulighed for i praksis at: opleve glæden ved fysisk aktivitet opleve betydningen af at være fysisk aktiv sammen med andre lære at turde presse sig selv kunne finde balancen mellem aktivitet og hvile mærke, at øget fysisk aktivitet / træning virker og gør en forskel i dagligdagen få viden om muligheder for at træne / være fysisk aktiv i lokalområdet finde motivation til at fortsætte træningen efter endt kursus få sygdomsspecifik vejledning i f t træning lære at bruge en træningsdagbog 14

15 lære at sætte mål for egen træning 4 Rammer 4.1 Fysiske rammer De fysiske rammer for rehabiliteringsforløbene indbefatter: Træningssal med plads til 12 personer Omklædningsfaciliteter Træningskøkken med plads til 6 personer Kontor til administrative opgaver og møder 3 lokaler til individuelle samtaler Undervisningslokale med plads til ~ 18 personer Garderobe Frokoststue Depotrum Ankomstrum / venteværelse 4.2 Udstyr AV Projektor Tavle Flipover CD afspiller OH projektor Administration 1 bærbar PC / medarbejder 1 mobiltelefon / medarbejder Printer / kopimaskine 15

16 4.2.3 Testudstyr Spirometer Kuliltemåler Bioimpedansvægt Højdemåler Cm mål BT-apparat Motionscykel Træningsudstyr Motionscykler 10 måtter, 10 bolde, 10 træningselastikker Genoplivningsudstyr Defibrillator 5 Geografisk placering På baggrund af erfaringer fra Sundheds- og patientskolen i Grenå, Sundhedscenter Århus og Livsstilscentret i Brædstrup anbefales det, at rehabiliteringsforløbene foregår i en geografisk samlet enhed, så sammenhængen tydeligt fremgår for deltagerne, og så det tværfaglige samarbejde i teamet fremmes. I Silkeborg Kommune kan den kommunale rehabilitering i første omgang placeres i kommunens center for genoptræning i Kjellerup. I Skanderborg Kommune kan den kommunale rehabilitering placeres i Det kommunale Sundhedscenter på 1. sal i RSC med fysisk træning i regionens træningssal i stueetagen. Den praktiske madlavning kan evt. foregå i distriktspsykiatriens træningskøkken på 2. sal. I Favrskov Kommune kan den kommunale rehabilitering placeres i Sundhedscenter Kernehuset i Hadsten. 16

17 6 Dimensionering I det følgende nævnes prævalensen af borgere med de tre diagnoser i de tre kommuner, som den fremgår af sundhedsprofilen for Region Midt, Hvordan har du det?, samt den skønnede incidens. Det kan umiddelbart forekomme at være store tal, men de er ikke nødvendigvis udtryk for, hvor mange borgere der vil blive henvist til et kommunalt rehabiliteringsforløb. I Horsens Kommune ( indb.) har man et tilsvarende rehabiliteringstilbud til borgere med de tre diagnoser. Teamet består her af 3 fuldtidsansatte og der afvikles 15 holdforløb årligt (~ 120 borgere) hvilket synes at modsvare behovet. I nærværende projekt planlægges som udgangspunkt med rehabiliteringsteams på 3 medarbejdere ansat 16 t/uge. Med dette personale vil der kunne afvikles 7 holdforløb årligt med 8-10 deltagere/hold. Denne dimensionering vil formentlig, jf. erfaringerne fra Horsens, ca. svare til behovet i Favrskov Kommune ( indb.) og Skanderborg Kommune ( indb.) men være for lille til behovet i Silkeborg Kommune ( indb.). Opgørelser fra Århus og Horsens kommuner samt fra Østerbro i København (Region Midtjylland 2009) viser at der har været meget forskelliget deltagerantal i rehabiliteringsforløbene, hvilket bl.a. skyldes, at aktiviteterne har været i gang i forskellig længde. Århus kommune ligger lavest med et tal svarende til 4 holdforløb pr. år. i kommuner af Favrskov og Skanderborg størrelse Der anføres i notatet at tallet i begyndelsen før henvisningsprocedurerne mv. falder på plads vurderes lavt, og at man efter en kort periode må forvente en øget deltagelse. Vores dimensionering tager udgangspunkt i vores bedste skøn over den forventede deltagelse, når man samtidig ser på den implementeringsplan pkt. 8, vi i vore kommuner forestiller os at gennemføre. Når rehabiliteringstilbuddet er fuldt implementeret, vil det vise sig, hvilken kapacitet der skal til for at dække det faktiske behov for kommunal rehabilitering i de tre kommuner. 6.1 Favrskov Kommune KOL: Prævalens / Incidens ca. 100 T2DM: Prævalens / Incidens ca. 150 AKS: Prævalens 560 / Incidens ca Skanderborg Kommune KOL: Prævalens / Incidens ca.150 T2DM: Prævalens / Incidens ca

18 AKS: Prævalens 600 / Incidens ca Silkeborg Kommune KOL: Prævalens / Incidens ca. 200 T2DM: Prævalens / Incidens ca. 300 AKS: Prævalens / Incidens ca Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering I forbindelse med dokumentation, kvalitetssikring og evaluering skal der anvendes redskaber, der: kan fungere sammen med kommunernes omsorgssystemer muliggør benchmarking i forhold til andre patientskoleindsatser i Region Midt muliggør anvendelse af data i forbindelse med kommunernes og regionens sundhedsprofil Det forventes at der i forlængelse af forløbsprogramgruppernes arbejde dels bliver udformet kvalitetsindikatorer til brug i forbindelse med opfyldelse af kommende krav i DDM dels fælles evalueringsredskaber. 7.1 Dokumentation Til brug for den løbende administration og journalføring anvendes et elektronisk caseflowprogram. Hertil skal der bl.a. udvikles stamkort; basisevalueringsskemaer og opfølgningsskemaer. Alle borgere registreres i den elektroniske journal i forbindelse med henvisning, og der søges samtykke dels til samarbejde med praktiserende læge og hospitalsafdeling, dels til udveksling af oplysninger med praktiserende læge, hospitalsafdeling og evalueringsafdeling. Borgerens egne mål, testresultater og prøvesvar indføres løbende i journalen. 7.2 Kvalitetssikring Der skal foretages en løbende kvalitetssikring af rehabiliteringsforløbene i forhold til bl.a. tilfredshed, oplevet relevans og fastholdelse. Derudover skal kvaliteten monitoreres i forhold til de kvalitetsindikatorer, der forventes udformet i forløbsprogramgrupperne. 18

19 7.3 Effektevaluering Til brug for effektevaluering kunne borgerne anmodes om, at udfylde spørgeskemaer ved forløbets start og i forbindelse med de opfølgende samtaler. Spørgeskemaerne indeholder bl.a. helbredsrelateret adfærd og selvvurderet helbred. Det endelige evalueringsdesign planlægges i samarbejde med Region Midt og implementeringsgruppen. 7.4 Erfaringer fra SundhedsCenter Århus SundhedsCenter Århus har siden efteråret 2006 afholdt kursusforløb af 12 ugers varighed på tværs af de kroniske diagnoser KOL, T2DM og hjertekarsygdom. På kurset har der været fokus på kost, motion, rygning og alkohol. Personalet har vejledt og støttet kursisterne i at ændre vaner, og kursisterne har trænet i motionslokalet. Det overordnede fokus på forløbene er, som i nærværende projektbeskrivelse, at flytte fokus fra sygdom til sundhed. Midtvejsevalueringen fra SundhedsCenter Århus på baggrund af 82 kursisters resultater viser 3 mdr. efter endt kursusforløb en positiv effekt på indtag af frugt og grønt, dagligrygning, alkoholindtag, fysisk aktivitetsniveau, gangdistance og selvvurderet fysisk form og sundhedsrelateret livskvalitet. Desuden har kursisterne en øget bevidsthed om sundhed, og de har fået flyttet deres fokus fra sygdom til sundhed (Center for Kvalitetsudvikling 2008). 8 Implementering Der er truffet en foreløbig aftale med hospitalsledelsen på RSI om en tidlig implementering i første omgang af hjerteforløbsprogrammet foreløbigt i Silkeborg og Skanderborg Kommune. Favrskov Kommune forventes at blive inviteret med også, så den tidlige implementering inkluderer hele Silkeborgklyngen. Implementeringen forventes planlagt af et udvalg bestående af praksiskonsulenter; kommunale koordinatorer; evt. repræsentanter fra de kommunale træningsafdelinger; repræsentanter fra hospitalsledelsen samt de berørte hospitalsafdelinger samt repræsentation fra afdelingen for regionalt sundhedssamarbejde i Region Midt. Implementeringsprocessen indbefatter information og PR for tilbuddet, bestående af: Udformning af foldere og plakater Hjemmesider Info til samarbejdspartnere Pressemeddelelser 19

20 Klinisk info / Praksis.dk 9 Økonomi Nedenstående oversigt giver et samlet overblik over budget pr. kommune ved 7 forløb, idet man skal være opmærksom på, at en række udgifter ikke ændres med et øget antal deltagere (husleje, træningsudstyr mv.) og andre er afhængige af deltagerantal (lønninger mv.) 9.1 Anslået budget for etableringsudgifter/kommune Indkøb af testudstyr Indkøb af træningsudstyr Indkøb af administrationsudstyr (PC er + telefoner) Indkøb af genoplivningsudstyr PR materiale Informationsmøde almen praksis (incl. honorar) Kompetenceudvikling (fællesskolebænk, sundhedspædagogik) Beklædning I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Det forudsættes, at alle tre lokaliteter rummer møblerede lokaler, AV udstyr, printer, m.m. 9.2 Anslået driftsbudget /kommune/år Løn: Team: x 3 1 Supervision v/ psykolog 2 Ad hoc tilknyttede undervisere 3 + adm. hjælp kr kr kr. 1 Diætist 16 t / uge. Sygeplejerske 16 t / uge. Fysioterapeut 16 t / uge. Alle med min. 4 års anciennitet 2 4 gange/år x ~ 3000 kr. 3 Socialrådgiver og farmakonom 4 I alt 4t./holdforløb x 250 kr. 20

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Ansøgning fra Svendborg Kommune

Ansøgning fra Svendborg Kommune Svendborg Kommunes ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om økonomisk tilskud fra puljen til forstærket indsats overfor patienter med kronisk sygdom i 2010-2013 Sags nr. 0905670 Ansøger:

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere