Projekt for udvikling af kommunal kronikerrehabilitering ifølge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt for udvikling af kommunal kronikerrehabilitering ifølge"

Transkript

1 Projekt for udvikling af kommunal kronikerrehabilitering ifølge forløbsprogrammerne for KOL, T2DM og AKS i Silkeborgklyngen

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund De kommunale opgaver i forløbsprogrammerne for AKS, KOL og T2DM Formål og Mål Overordnet pædagogisk tilgang Sundhedspædagogisk indsats Inddragelse af pårørende Målgruppe og stratificering KOL T2DM AKS Henvisning Det tværfaglige rehabiliteringsteam Kompetenceudvikling af rehabiliteringsteamet Samarbejde Beskrivelse af det kommunale rehabiliteringsforløb Kontaktpersonfunktion Standardforløb Udvidet forløb Supplerende tilbud Indhold i undervisningen Den fysiske træning Rammer Fysiske rammer Udstyr AV Administration Testudstyr Træningsudstyr Genoplivningsudstyr Geografisk placering Dimensionering Favrskov Kommune Skanderborg Kommune Silkeborg Kommune Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering Dokumentation Kvalitetssikring Effektevaluering Erfaringer fra SundhedsCenter Århus Implementering Økonomi Anslået budget for etableringsudgifter/kommune Anslået driftsbudget /kommune/år Referencer

3 1 Baggrund Med baggrund i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom, har tre tværfaglige arbejdsgrupper i Region Midtjylland med repræsentation fra praksissektoren, hospitaler og kommuner, udformet forløbsprogrammer for patienter/borgere med tre af de store kroniske folkesygdomme. Henholdsvis: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) = rygerlunger Type 2 diabetes mellitus (T2DM) = aldersdiabetes Akut koronart syndrom (AKS) = blodprop i hjertet og/eller svær hjertekrampe Forløbsprogrammerne indeholder anbefalinger for den samlede, koordinerede og sammenhængende indsats i forhold til tidlig opsporing, behandling og rehabilitering af patienter/borgere med disse diagnoser. Formålet med forløbsprogrammerne er overordnet at sikre: Anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats Inddragelse af den kronisk syge patient/borgers egne ressourcer En fælles forståelse for opgavefordelingen Koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter Princippet om den rette patient/borger i den rigtige sektor på det rette tidspunkt Målet for anvendelse af forløbsprogrammer er opnåelse af: Øget patienttilfredshed Øget patientcompliance forstået som patientens positive medvirken Øget sygdomskontrol I det efterfølgende beskrives et projekt for udvikling af varetagelse af de kommunale opgaver i forløbsprogrammerne. Hvor intet andet er nævnt, refererer indholdet til og følger anbefalingerne i de tre forløbsprogrammer, som er baseret på den tilgængelige evidens og best practice på de tre områder. Projektet er udarbejdet af repræsentanter fra Skanderborg, Silkeborg og Favrskov kommuner og tager udgangspunkt i faktuelle forhold for disse, men projektet kan udmærket ses som en generel model. 3

4 2 De kommunale opgaver i forløbsprogrammerne for AKS, KOL og T2DM Kommunens opgaver i forhold til borgere med de tre diagnoser omfatter: At tilbyde og tilrettelægge individuelt tilpassede opfølgende/supplerende rehabiliterings forløb. Individuelt samt på hold, der kan sammensættes på tværs af diagnoserne. Samarbejde med kommunens praktiserende læger og specialafdelinger/centre på hospital, for at sikre sammenhæng og kontinuitet i rehabiliteringen Kontaktpersonfunktion for borgerne under det kommunale rehabiliteringsforløb Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring af forløbene Samarbejde med kommunens praktiserende læger o.a. om aktiviteter i forhold til tidlig opsporing I den kommunale rehabilitering til borgere med KOL, T2DM og AKS ligger vægten på en generel sundhedsfremmende tilgang. Det overordnede formål er at følge op på den rehabiliterende diagnosespecifikke undervisning og træning, som borgerne har modtaget på hospital og / eller hos praktiserende læge, ved at tilbyde fysisk træning og undervisning i emner af relevans for den kronisk syge borgers tilbagevenden til et tilfredsstillende hverdagsliv fysisk, psykisk og socialt. Målet med den kommunale rehabilitering er således, at borgeren gennem forløbet opnår størst mulig livskvalitet og handlekompetence i forhold til at mestre hverdagslivet med kronisk sygdom. 2.1 Formål og Mål De overordnede formål med den kommunale rehabiliteringsindsats er at give henviste borgere med kronisk sygdom og evt. pårørende mulighed for opnåelse af: størst mulig kvalitet i hverdagslivet med kronisk sygdom størst mulig handlekompetence forstået som kapacitet, vilje og evne til at træffe sunde valg og tage ansvaret for eget liv Herunder mulighed for opnåelse af: et styrket socialt netværk og kendskab til lokale patientforeningers tilbud samt andre muligheder generel støtte og netværksdannelse i form af f.eks. selvhjælpsgrupper og muligheder for frivilligt socialt arbejde kendskab til lokale træningstilbud og - muligheder 4

5 viden om rettigheder og relevante regler at kende til som borger med kronisk sygdom i forhold til kommunen forbedrede fysiske testresultater oplevelsen af at sund kost; fysisk træning og evt. rygestop har positiv effekt på det fysiske og psykiske velbefindende redskaber til fortsat at arbejde på at fastholde egne mål for en sund(ere) livsstil For kommunen er de overordnede mål med rehabiliteringsindsatsen: at færre borgere udvikler kronisk sygdom at borgere med kronisk sygdom oplever sig sundere og mere handlekompetente færre akutte genindlæggelser et kommunalt videnscenter for kronisk sygdom og rehabilitering til borgere med kronisk sygdom et styrket samarbejde på tværs af sektorer 2.2 Overordnet pædagogisk tilgang Det at blive ramt af kronisk sygdom medfører ofte behov for, at både borgeren og de pårørende tilegner sig viden, holdninger og færdigheder for at kunne håndtere den nye livssituation med de udfordringer, der følger med fysisk, psykisk og socialt. Pædagogiske aktiviteter i form af information, undervisning og vejledning er derfor centrale gennem hele behandlings- og rehabiliteringsforløbet i begge sektorer. Der er imidlertid ikke en lige forbindelse mellem undervisning og læring. Det betyder, at borgeren med kronisk sygdom og de pårørende ikke uvilkårligt lærer noget af at blive undervist, men at de har mulighed for det. De sundhedsprofessionelle har dermed ansvar for at tilrettelægge og udføre de pædagogiske aktiviteter i samarbejde med borger og pårørende, så disse i størst muligt omfang forstår og medvirker i aktiviteterne i rehabiliteringen. Dette indebærer behov for didaktiske overvejelser. Herunder bl.a. afdækning af borgerens / holdets forudsætninger samt en aktiv inddragelse af borgeren / holdet i de løbende prioriteringer af indhold i undervisningen. 5

6 2.2.1 Sundhedspædagogisk indsats Borgere med nydiagnosticeret KOL, T2DM og AKS tilrådes typisk at forandre dele af deres livsstil som led i forbedring af deres fysiske tilstand og prognose. I den forbindelse er der udover overvejelser i forhold til den overordnede pædagogiske tilgang også behov for en specifik sundhedspædagogisk indsats med det formål at fremme borgerens handlekompetence. I denne sammenhæng skal handlekompetence forstås som viljen og evnen til at træffe sunde valg og til at tage ansvaret for eget liv. Handlekompetence kan fremmes gennem dialogbaseret individuel vejledning og holdundervisning med udgangspunkt i borgerens egne mål. Dette indebærer, at det sundhedsfaglige personale på den ene side formidler og fastholder den evidensbaserede viden om sund livsstil, og på den anden side fastholder fokus på respekten for den enkeltes autonomi. Livsstilsforandringer viser sig ofte vanskelige for patienterne at fastholde på længere sigt i deres hjemlige rammer, da hverdagslivets vaner, valg og handlinger er forankret både i krop, biografi og i sociale relationer. I den kommunale rehabilitering må den sundhedspædagogiske indsats derfor rettes mod at støtte borgeren i dels at foretage og ikke mindst at fastholde de livsstilsforandringer han/hun ønsker. I dette arbejde anvendes anerkendte teorier om motivation, adfærdsforandring og sundhedsfremme Inddragelse af pårørende Det er et væsentligt udgangspunkt for det kommunale rehabiliterende arbejde, at kronisk sygdom berører hele familien og ikke bare patienten. Det er derfor en selvfølge, at pårørende opfordres til at deltage i udvalgte dele af rehabiliteringsforløbet. 2.3 Målgruppe og stratificering Målgruppen i dette projekt er borgere med diagnoserne KOL; T2DM og AKS stratificeret og henvist til kommunal rehabilitering samt borgere med risikofaktorer for at udvikle én eller flere af de nævnte diagnoser. Der er forskel på stratificeringen til kommunal rehabilitering i de tre forløbsprogrammer, og borgerne vil derfor blive henvist i forskellige faser af deres sygdomsforløb afhængigt af diagnosen. 6

7 2.3.1 KOL I forløbsprogrammet for KOL gælder det, at borgere med moderat KOL, i forlængelse af primær diagnosespecifik undervisning hos praktiserende læge, tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi. Borgere med svær til meget svær KOL tilbydes, i forlængelse af et diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb i hospitalsregi, opfølgning i form af, vedligeholdelsestræning tæt på borgerens bopæl T2DM I forløbsprogrammet for T2DM gælder det, at borgere med prædiabetes, i forlængelse af primær diagnosespecifik undervisning hos praktiserende læge, tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi. Borgere med T2DM tilbydes et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi som opfølgning på et diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb på diabetesskole i hospitalsregi AKS I forløbsprogrammet for AKS gælder det, at borgere med akut koronart syndrom kan tilbydes et rehabiliterende forløb i kommunalt regi efter et diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb i hospitalsregi. 2.4 Henvisning Borgere henvises elektronisk til et kommunalt rehabiliteringsforløb fra hospital eller praktiserende læge. Henvisningen følges af et udskrivningsbrev, hvori borgerens behandlings- og rehabiliteringsforløb resumeres, hvoraf borgerens medicinliste og borgerens egne mål for rehabiliteringen fremgår. Derudover skal seneste relevante målinger og blodprøvesvar fremgå: BT Vægt Lungefunktionsresultater. FEV1, FEV1/FVC, MRC (ved KOL) Fasteglucose og HBA1C (ved prædiabetes og T2DM) Lipidprofil, Triglycerid, LDL, HDL, totalkolesterol 7

8 2.5 Det tværfaglige rehabiliteringsteam Den kommunale rehabilitering i følge forløbsprogrammerne varetages af et tværfagligt team bestående af: Sygeplejerske Fysioterapeut Diætist Derudover kan ad hoc tilknyttes: Socialrådgiver til generel vejledning om de rettigheder og pligter vedrørende arbejdsmarkeds- og sociale forhold som er relevante for borgere med kronisk sygdom. Herunder information om, hvor man kan henvende sig med individuelle spørgsmål og problemer. Farmakonom på de diagnosespecifikke indledende moduler til at give råd og vejledning om administration og virkning af relevante lægemidler og besvare konkrete spørgsmål om administration og virkninger/bivirkninger. Administrativ hjælp til indtastning af spørgeskemaer, udsendelse af breve, telefonpasning m.m. For at kunne løse de opgaver der er inkluderet i rehabilitering til borgere med kronisk sygdom, må de sundhedsprofessionelle medlemmer af rehabiliteringsteamet have opdaterede kompetencer på følgende områder: Diagnosespecifik specialviden indenfor de tre diagnoser og kendskab til behandling og forløb i de øvrige sektorer indenfor alle de tre diagnoser Basal genoplivning Rehabilitering til mennesker med kronisk sygdom Pædagogik, sundhedspædagogik, forandrings- og læringsprocesser 2.6 Kompetenceudvikling af rehabiliteringsteamet Den organisatoriske, faglige og pædagogiske kompetenceudvikling af de tværfaglige rehabiliteringsteams inkluderer: Kurser / følgedage på de respektive hospitalsafdelinger. Evt. sammen med praksispersonale Supervision v. psykolog Teambuilding 8

9 Introduktion til: o kommunens sundhedspolitik og sundhedsaftaler o kommunens andre sundhedsrelaterede afdelinger og organisation o foreningslivets tilbud til borgere med kronisk sygdom Undervisning i dokumentations-, kvalitetssikrings- og evalueringsredskaber Uddannelse til rygestoprådgivere både gruppe og individuel Der kan med fordel organiseres fælles skolebænk for klyngens kommunale rehabiliteringsteams, praksispersonale og hospitalsansat rehabiliteringspersonale indenfor følgende områder: Pædagogik. Lærings- og didaktisk teori Sundhedspædagogik. Herunder f.eks.: o Den motiverende samtale (Miller og Rollnick 2004) o Diffusion of innovation, Health Belief teorien, Social læringsteori (Dalum et al. 2000) o Salutogenese(Antonovsky 2000) Rehabilitering til mennesker med kronisk sygdom Metoder. Herunder f.eks.: o Stages of Change (Prochachka et al.1994) o SMART (Prescott og Børteveit 2005) 2.7 Samarbejde Kommunens Sundheds- og rehabiliteringsteam skal indgå i et tæt samarbejde med praktiserende læger, praksispersonale og personale fra involverede hospitalsafdelinger om borgernes forløb. Samarbejdet med kommunens praktiserende læger og relevante hospitalers specialafdelinger foregår på det overordnede plan med kommunens praksiskonsulenter samt afdelingsledelserne. Dette samarbejde vedrører den løbende kvalitetssikring af procedurer i forhold til henvisninger fra praksis/specialafdelinger til kommunens sundheds- og rehabiliteringsteam og i forhold til statusmeddelelser fra kommunen retur til almen praksis/specialafdelinger. I forhold til almen praksis skal der også samarbejdes om planlægning og organisering af punktindsatser i forhold til tidlig opsporing. I forhold til både almen praksis og specialafdelinger skal der løbende samarbejdes om videndeling indenfor behandling og rehabilitering i form af fælles skolebænk. Erfaringer fra andre steder, hvor der er iværksat kronikerrehabiliteringsforløb i 9

10 kommunalt regi, viser, at det er af afgørende betydning for antallet af henviste, at de relevante læger holdes godt og tæt informeret om kommunens tilbud. Samtidig er det dog forventeligt med en indkøringsperiode indtil der er skabt en stabil bevidsthed om tilbuddet hos majoriteten af henvisende læger. Således viser midtvejsevalueringen af SundhedsCenter Århus efter to år, at 40 % af kommunens praktiserende læger, der havde henvist til et forløb på centret. (Svarprocenten var 41%). Begrundelsen for ikke at henvise blev angivet til primært at være manglende kendskab til centrets tilbud (Center for Kvalitetsudvikling 2008). Derudover kan teamet fungere som ressource for andre relevante afdelinger og fagområder i kommunen med specialviden og -kompetencer i forhold til rehabilitering til de tre diagnosegrupper. Herunder: Hjemmeplejen Det kommunale træningsområde Misbrugskonsulenter Jobcenter og socialforvaltning Socialpsykiatrien Desuden også eksterne samarbejdspartnere som: Patientforeninger, aftenskoler, private trænings- og fitnesscentre, idrætsforeninger og selvhjælpsgrupper om løbende opdatering vedr. deres lokale tilbud til borgerne. 3 Beskrivelse af det kommunale rehabiliteringsforløb Henviste borgere tilbydes en tilknytning til rehabiliteringsteamet, der strækker sig over 1 år. Tilknytningen består først af et intensivt undervisningsforløb og dernæst af et opfølgende forløb bestående af en opfølgningsgang samt et antal opfølgningssamtaler. Derefter tilbydes borgere ubegrænset adgang til at deltage i vedligeholdelseseftermiddage, der løbende arrangeres af rehabiliteringsteamet. Holdmoduler og samtaler afholdes fortrinsvist mellem kl. 8 og 16 med holdmoduler kl og kl De individuelle samtaler afholdes jævnt fordelt i tidsrummet. Ved behov kan holdforløb og samtaler placeres sidst på eftermiddagen og om aftenen. 10

11 Holdene sammensættes på tværs af diagnoser. Dels på baggrund af positive erfaringer fra Sundheds- og Patientskolen i Grenaa og Sundhedscenter Århus, dels af hensyn til volumen, så der kan startes hold løbende. 3.1 Kontaktpersonfunktion Borgeren tildeles en primær kontaktperson i rehabiliteringsteamet. Den primære kontaktperson tager den første kontakt til borgeren efter henvisning og forestår så vidt muligt de individuelle samtaler. 3.2 Standardforløb Når henvisningen er modtaget i det kommunale rehabiliteringsteam, tages der telefonisk kontakt til borgeren indenfor max. 1 uge. Sommerferieperioden fra juli undtaget. Borgerens forløb indledes med en individuel samtale gerne sammen med en pårørende af ~ 1½ times varighed med borgerens primære kontaktperson i teamet. I løbet af denne samtale samles op på behandlings- og rehabiliteringsforløbet forud for henvisningen; forløbet tilrettelægges; borgeren formulerer egne mål for forløbet og de indledende tests foretages: Lungefunktionsundersøgelse (KOL) BT (AKS, T2DM) Bioimpedansmåling (Herunder vægt, BMI, FFM, muskelmasse) Højde BMI Taljemål Kondition og udholdenhed o Et punkts test på kondicykel (Åstrands test) En submaksimal testtype har den fordel, at personen, der skal testes, ikke behøver at anstrenge sig meget. Dertil er testen nem og hurtig at gennemføre. Testens bestemmelse af den maximale iltoptagelse er behæftet med nogen usikkerhed (som ved alle andre submaksimale tests), men som et instrument til at måle ændringer i konditionen over tid er den god. Testen kan derfor kun bruges til en grov vurdering af konditallet, men er som sagt meget velegnet til at vurdere ændringer i konditionen over tid for den enkelte person (Åstrand & Rodahl (1986). 11

12 o 6 minutters gangtest på 10 meter bane Seks minutters gangtest (6MWT) bruges som et mål for den almene funktionstilstand. Testens resultat vurderer både kredsløbsfunktionen og bevægeapparatets tilstand som helhed. Den er specielt egnet til svage personer, som f.eks. patienter eller gamle. Basalt set går 6MWT ud på, at testpersonen skal gå så langt som muligt på 6 minutter. I modsætning til mange andre test, beregnes der ikke kondital, men den tilbagelagte distance holdes op imod normalværdier for en tilsvarende rask aldersklasse (Watson, M. 2002) Borgeren støttes desuden i ajourføring af sin vandrejournal (f.eks. Hjertebogen). Dernæst deltager borgeren gerne sammen med en pårørende i et diagnosespecifikt modul med sygeplejersken, hvor der gives mulighed for afklaring af evt. forståelsesproblemer i forhold til det forudgående behandlings- og rehabiliteringsforløb, håndtering af symptomer, korrekt medicinadministration, osv. Derefter starter borgeren på et holdforløb over 6 uger med 2 moduler / uge. Hvert modul består af 1 times undervisning og 1½ times fysisk træning. Som udgangspunkt bliver hver deltager derudover tilbudt en individuel samtale med diætisten. Efter holdforløbet afholdes en afsluttende individuel samtale af ~ 1½ times varighed, hvor kontaktperson, borger samt gerne en pårørende evaluerer forløbet. Under samtalen fastlægger borgeren langsigtede mål og kontakt til andre tilbud i kommunen aftales. Borgeren støttes igen i ajourføring af sin vandrerjournal. Der sendes elektronisk epikrise med afsluttende testresultater samt borgerens egne langsigtede mål til praktiserende læge. 3 mdr. efter kursusstart afholdes en opfølgende gang på holdet, hvor der samles op på de langsigtede handlingsplaner. Der afholdes opfølgende individuelle samtaler mellem borgeren og kontaktpersonen 6 og 12 mdr. efter kursusstart. Som udgangspunkt arrangeres der en gang om måneden en vedligeholdelseseftermiddag, hvor borgere kan få genopfrisket viden, tale med andre tidligere deltagere og få støtte til fastholdelse af livsstilsændringer. 12

13 Borgeren kontakt pr. tlf. Indledende samtale + tests Diagnose Specifikt modul Rehabiliteringsforløb (standard) Henvist fra sygehus Sundheds- og rehabiliterings team Henvist fra AP Holdforløb på tværs af diagnoser 6 uger á 2 moduler Afsluttende individuel Samtale + tests Opfølgnings modul på hold Opfølgende individuel samtale + tests Opfølgende individuelle samtaler og afslutning + tests Epikrise til AP Opfølgningseftermiddage 0 1½ Måneder 3.3 Udvidet forløb Borgere som, grundet sociale eller andre omstændigheder, har deltaget i et udvidet rehabiliteringsforløb på hospital, eller som af praktiserende læge eller kommunens rehabiliteringsteam, skønnes at have brug for ekstra støtte, tilbydes supplerende individuelle samtaler. 3.4 Supplerende tilbud Som supplement til et kommunalt rehabiliteringsforløb kan borgere ved behov tilbydes: et selvhjælpskursus efter Stanfordmodellen: Lær at leve med kronisk sygdom et rygestopkursus på hold eller som individuelle samtaler 3.5 Indhold i undervisningen Velkomst og introduktion til kurset og de anvendte redskaber. Motivation og livsstilsforandringer. Herunder introduktion til løbende anvendelse af S.M.A.R.T -metoden Sund mad ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger o Undervisningen i sund mad er generel, og tager afsæt i borgerens hverdagsliv. Formålet er at hjælpe deltagerne til at omsætte teoretisk viden om kostprincipperne til handling. Der tages udgangspunkt i konkrete og praktiske problemstillinger. 13

14 o Læs og forstå varedeklarationer og indkøb (på halve hold) o Praktisk madlavning Undervisning om fysisk aktivitet (på halve hold) o Undervisning og vejledning om fysisk aktivitet skal følge op på deltagerens viden om fysisk aktivitet som middel til behandling og forebyggelse af komplikationer ved KOL, T2DM og AKS, samt at støtte deltageren i at integrere fysisk aktivitet som en en naturlig del af hverdagen. Balance mellem aktivitet og hvile At fokusere på det positive. Krop, følelser og tanker Fastholdelse og udvikling af vaner i hverdagen Oplysning om og udslusning til andre tilbud / muligheder i kommunen Afrunding og langsigtede mål og handleplaner Det konkrete faglige indhold og undervisningsmateriale til modulerne udvikles og koordineres i et samarbejde mellem kommunernes koordinatorer for patientrettet forebyggelse; repræsentanter for de kommunale rehabiliteringsteams; kommunernes praksiskonsulenter; repræsentanter fra de kommunale genoptræningsafdelinger samt de respektive hospitalsafdelinger. I forlængelse af udarbejdelsen af forløbsprogrammet for AKS, bliver der udarbejdet et fælles regionalt undervisningsmateriale til hjerterehabilitering, som forventes indarbejdet. 3.6 Den fysiske træning I den fysiske træning, der følger efter den teoretiske del af hvert modul, gives deltagerne mulighed for i praksis at: opleve glæden ved fysisk aktivitet opleve betydningen af at være fysisk aktiv sammen med andre lære at turde presse sig selv kunne finde balancen mellem aktivitet og hvile mærke, at øget fysisk aktivitet / træning virker og gør en forskel i dagligdagen få viden om muligheder for at træne / være fysisk aktiv i lokalområdet finde motivation til at fortsætte træningen efter endt kursus få sygdomsspecifik vejledning i f t træning lære at bruge en træningsdagbog 14

15 lære at sætte mål for egen træning 4 Rammer 4.1 Fysiske rammer De fysiske rammer for rehabiliteringsforløbene indbefatter: Træningssal med plads til 12 personer Omklædningsfaciliteter Træningskøkken med plads til 6 personer Kontor til administrative opgaver og møder 3 lokaler til individuelle samtaler Undervisningslokale med plads til ~ 18 personer Garderobe Frokoststue Depotrum Ankomstrum / venteværelse 4.2 Udstyr AV Projektor Tavle Flipover CD afspiller OH projektor Administration 1 bærbar PC / medarbejder 1 mobiltelefon / medarbejder Printer / kopimaskine 15

16 4.2.3 Testudstyr Spirometer Kuliltemåler Bioimpedansvægt Højdemåler Cm mål BT-apparat Motionscykel Træningsudstyr Motionscykler 10 måtter, 10 bolde, 10 træningselastikker Genoplivningsudstyr Defibrillator 5 Geografisk placering På baggrund af erfaringer fra Sundheds- og patientskolen i Grenå, Sundhedscenter Århus og Livsstilscentret i Brædstrup anbefales det, at rehabiliteringsforløbene foregår i en geografisk samlet enhed, så sammenhængen tydeligt fremgår for deltagerne, og så det tværfaglige samarbejde i teamet fremmes. I Silkeborg Kommune kan den kommunale rehabilitering i første omgang placeres i kommunens center for genoptræning i Kjellerup. I Skanderborg Kommune kan den kommunale rehabilitering placeres i Det kommunale Sundhedscenter på 1. sal i RSC med fysisk træning i regionens træningssal i stueetagen. Den praktiske madlavning kan evt. foregå i distriktspsykiatriens træningskøkken på 2. sal. I Favrskov Kommune kan den kommunale rehabilitering placeres i Sundhedscenter Kernehuset i Hadsten. 16

17 6 Dimensionering I det følgende nævnes prævalensen af borgere med de tre diagnoser i de tre kommuner, som den fremgår af sundhedsprofilen for Region Midt, Hvordan har du det?, samt den skønnede incidens. Det kan umiddelbart forekomme at være store tal, men de er ikke nødvendigvis udtryk for, hvor mange borgere der vil blive henvist til et kommunalt rehabiliteringsforløb. I Horsens Kommune ( indb.) har man et tilsvarende rehabiliteringstilbud til borgere med de tre diagnoser. Teamet består her af 3 fuldtidsansatte og der afvikles 15 holdforløb årligt (~ 120 borgere) hvilket synes at modsvare behovet. I nærværende projekt planlægges som udgangspunkt med rehabiliteringsteams på 3 medarbejdere ansat 16 t/uge. Med dette personale vil der kunne afvikles 7 holdforløb årligt med 8-10 deltagere/hold. Denne dimensionering vil formentlig, jf. erfaringerne fra Horsens, ca. svare til behovet i Favrskov Kommune ( indb.) og Skanderborg Kommune ( indb.) men være for lille til behovet i Silkeborg Kommune ( indb.). Opgørelser fra Århus og Horsens kommuner samt fra Østerbro i København (Region Midtjylland 2009) viser at der har været meget forskelliget deltagerantal i rehabiliteringsforløbene, hvilket bl.a. skyldes, at aktiviteterne har været i gang i forskellig længde. Århus kommune ligger lavest med et tal svarende til 4 holdforløb pr. år. i kommuner af Favrskov og Skanderborg størrelse Der anføres i notatet at tallet i begyndelsen før henvisningsprocedurerne mv. falder på plads vurderes lavt, og at man efter en kort periode må forvente en øget deltagelse. Vores dimensionering tager udgangspunkt i vores bedste skøn over den forventede deltagelse, når man samtidig ser på den implementeringsplan pkt. 8, vi i vore kommuner forestiller os at gennemføre. Når rehabiliteringstilbuddet er fuldt implementeret, vil det vise sig, hvilken kapacitet der skal til for at dække det faktiske behov for kommunal rehabilitering i de tre kommuner. 6.1 Favrskov Kommune KOL: Prævalens / Incidens ca. 100 T2DM: Prævalens / Incidens ca. 150 AKS: Prævalens 560 / Incidens ca Skanderborg Kommune KOL: Prævalens / Incidens ca.150 T2DM: Prævalens / Incidens ca

18 AKS: Prævalens 600 / Incidens ca Silkeborg Kommune KOL: Prævalens / Incidens ca. 200 T2DM: Prævalens / Incidens ca. 300 AKS: Prævalens / Incidens ca Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering I forbindelse med dokumentation, kvalitetssikring og evaluering skal der anvendes redskaber, der: kan fungere sammen med kommunernes omsorgssystemer muliggør benchmarking i forhold til andre patientskoleindsatser i Region Midt muliggør anvendelse af data i forbindelse med kommunernes og regionens sundhedsprofil Det forventes at der i forlængelse af forløbsprogramgruppernes arbejde dels bliver udformet kvalitetsindikatorer til brug i forbindelse med opfyldelse af kommende krav i DDM dels fælles evalueringsredskaber. 7.1 Dokumentation Til brug for den løbende administration og journalføring anvendes et elektronisk caseflowprogram. Hertil skal der bl.a. udvikles stamkort; basisevalueringsskemaer og opfølgningsskemaer. Alle borgere registreres i den elektroniske journal i forbindelse med henvisning, og der søges samtykke dels til samarbejde med praktiserende læge og hospitalsafdeling, dels til udveksling af oplysninger med praktiserende læge, hospitalsafdeling og evalueringsafdeling. Borgerens egne mål, testresultater og prøvesvar indføres løbende i journalen. 7.2 Kvalitetssikring Der skal foretages en løbende kvalitetssikring af rehabiliteringsforløbene i forhold til bl.a. tilfredshed, oplevet relevans og fastholdelse. Derudover skal kvaliteten monitoreres i forhold til de kvalitetsindikatorer, der forventes udformet i forløbsprogramgrupperne. 18

19 7.3 Effektevaluering Til brug for effektevaluering kunne borgerne anmodes om, at udfylde spørgeskemaer ved forløbets start og i forbindelse med de opfølgende samtaler. Spørgeskemaerne indeholder bl.a. helbredsrelateret adfærd og selvvurderet helbred. Det endelige evalueringsdesign planlægges i samarbejde med Region Midt og implementeringsgruppen. 7.4 Erfaringer fra SundhedsCenter Århus SundhedsCenter Århus har siden efteråret 2006 afholdt kursusforløb af 12 ugers varighed på tværs af de kroniske diagnoser KOL, T2DM og hjertekarsygdom. På kurset har der været fokus på kost, motion, rygning og alkohol. Personalet har vejledt og støttet kursisterne i at ændre vaner, og kursisterne har trænet i motionslokalet. Det overordnede fokus på forløbene er, som i nærværende projektbeskrivelse, at flytte fokus fra sygdom til sundhed. Midtvejsevalueringen fra SundhedsCenter Århus på baggrund af 82 kursisters resultater viser 3 mdr. efter endt kursusforløb en positiv effekt på indtag af frugt og grønt, dagligrygning, alkoholindtag, fysisk aktivitetsniveau, gangdistance og selvvurderet fysisk form og sundhedsrelateret livskvalitet. Desuden har kursisterne en øget bevidsthed om sundhed, og de har fået flyttet deres fokus fra sygdom til sundhed (Center for Kvalitetsudvikling 2008). 8 Implementering Der er truffet en foreløbig aftale med hospitalsledelsen på RSI om en tidlig implementering i første omgang af hjerteforløbsprogrammet foreløbigt i Silkeborg og Skanderborg Kommune. Favrskov Kommune forventes at blive inviteret med også, så den tidlige implementering inkluderer hele Silkeborgklyngen. Implementeringen forventes planlagt af et udvalg bestående af praksiskonsulenter; kommunale koordinatorer; evt. repræsentanter fra de kommunale træningsafdelinger; repræsentanter fra hospitalsledelsen samt de berørte hospitalsafdelinger samt repræsentation fra afdelingen for regionalt sundhedssamarbejde i Region Midt. Implementeringsprocessen indbefatter information og PR for tilbuddet, bestående af: Udformning af foldere og plakater Hjemmesider Info til samarbejdspartnere Pressemeddelelser 19

20 Klinisk info / Praksis.dk 9 Økonomi Nedenstående oversigt giver et samlet overblik over budget pr. kommune ved 7 forløb, idet man skal være opmærksom på, at en række udgifter ikke ændres med et øget antal deltagere (husleje, træningsudstyr mv.) og andre er afhængige af deltagerantal (lønninger mv.) 9.1 Anslået budget for etableringsudgifter/kommune Indkøb af testudstyr Indkøb af træningsudstyr Indkøb af administrationsudstyr (PC er + telefoner) Indkøb af genoplivningsudstyr PR materiale Informationsmøde almen praksis (incl. honorar) Kompetenceudvikling (fællesskolebænk, sundhedspædagogik) Beklædning I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Det forudsættes, at alle tre lokaliteter rummer møblerede lokaler, AV udstyr, printer, m.m. 9.2 Anslået driftsbudget /kommune/år Løn: Team: x 3 1 Supervision v/ psykolog 2 Ad hoc tilknyttede undervisere 3 + adm. hjælp kr kr kr. 1 Diætist 16 t / uge. Sygeplejerske 16 t / uge. Fysioterapeut 16 t / uge. Alle med min. 4 års anciennitet 2 4 gange/år x ~ 3000 kr. 3 Socialrådgiver og farmakonom 4 I alt 4t./holdforløb x 250 kr. 20

Projekt for udvikling af kommunal rehabilitering til borgere med kronisk sygdom ifølge

Projekt for udvikling af kommunal rehabilitering til borgere med kronisk sygdom ifølge Projekt for udvikling af kommunal rehabilitering til borgere med kronisk sygdom ifølge forløbsprogrammerne for KOL, T2DM og AKS i Silkeborgklyngen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 2 De kommunale opgaver

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014 Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter Afrapportering af projekt 2010-13 Status på forandring 2014 Specialkonsulent og afdelingsleder Tove Tranæs Voss Skanderborg Sundhedscenter - et sundhedshus

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Sundhedsafdelingen September 2009

Sundhedsafdelingen September 2009 Sundhedsafdelingen September 2009 Projektbeskrivelse for udvikling af delindsatser i forbindelse med implementering af forløbsprogrammer i Norddjurs Kommune 2010-2012 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Thomas Lund Sørensen Afdelingschef, Sundhed Speciallæge i samfundsmedicin Opgaven Definitioner Loven Sundhedsaftalen Organisering Kommunikation

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL NOTAT 29. MARTS 2016 JOURNALNUMMER SKREVET AF POULINE GRINGER HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL Forløbsprogrammet for KOL har mere tekst og dybere faglighed i forhold de øvrige programmer, men

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

- Slutevaluering. Februar 2014. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N

- Slutevaluering. Februar 2014. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Evaluering af projekt for udvikling af kommunal rehabilitering til borgere med kronisk sygdom ifølge forløbsprogrammerne for KOL, T2DM og AKS i Skanderborg, Favrskov og Silkeborg Kommune - Slutevaluering

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere