Journalisten. Den undren og nysgerrighed omsætter jeg til journalistik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Journalisten. Den undren og nysgerrighed omsætter jeg til journalistik."

Transkript

1 Journalisten Hjemme i sofaen har der altid været kamp om fjernbetjeningen. Også om programmerne, men mest om siderne på tekst-tv. Min søster ville se Beverly Hills min far og jeg ville se nyheder. Vi sled i fællesskab flere tekst-tv-knapper ned i kampen om at holde os opdaterede. I dag er tekst-tv skiftet ud med Twitter, men behovet for at vide, hvad der sker i verden, er stadig det samme. Den undren og nysgerrighed omsætter jeg til journalistik. I kølvandet på den nye skolereform kiggede jeg nærmere på, hvordan reformen påvirker idrætsforeningerne. Det blev til en historie om, at Længere skoledage får elever til at droppe sport, og at Frivillighed i skolen koster penge. Begge artikler blev trykt i Berlingske. Og jeg vil skrive endnu flere nyheder, der undersøger konsekvenserne af de politiske beslutninger. Derfor har jeg også netop sendt en anmodning om aktindsigt af sted til Sundhedsstyrelsen. For jeg ved, at der blandt tonsvis af dokumenter om screening af nyfødte ligger en væsentlig nyhedshistorie, som vil interessere andre end mig selv. Èn nyhed - flere vinkler Som journalist er jeg af den overbevisning, at nyheder skal angribes fra flere sider. Derfor spiste jeg frokost på et plejehjem, hvor man serverer hjemmelavet økologisk mad, da forargelsen over vakuumpakket mad til ældre var størst. Det blev til reportagen På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt. Og når jeg hører, at endnu et kuld håbefulde sangtalenter ti uger i træk prøver chancen i bedste sendetid, spørger jeg en tidligere vinder af Voice om, hvorfor hun endnu ikke har brugt den pladekontrakt, der fulgte med

2 titlen som Danmarks største stemme. Insisterende, men venlig Jeg knokler hele tiden med ord og nye idéer. Når kampen for at finde det helt rigtige tillægsord overtager min nattesøvn, eller når jeg til en fest hører venner tale om en, der i sit forsøg på at komme ud af en spiseforstyrrelse, har givet sig selv et forbud mod at læse dameblade, så bliver min undren vakt. Efter mere end 20 opkald, adskillige s og bemærkningen "Du er godt nok vedholdende - men på en venlig måde," fik jeg den udtalelse fra det offentlige sundhedsvæsen, jeg havde kæmpet for. Det blev til en baggrundsartikel om, hvordan sundhedshysteriet i medierne påvirker unge kvinder, der i forvejen har et anstrengt forhold til mad. Nu vil jeg være hende, der tweeter egne gode nyhedshistorier, der er med til at sætte dagsordenen. Og som giver folk noget at tale om og tænke over. Jeg er klar til at yde det, der rykker min artikel fra opslaget på side 10 frem til forsiden. Derfor søger jeg en praktikplads, der kan lære mig at blive endnu bedre til at opstøve de gode idéer, lave de skarpeste rubrikker og skrive de bedste historier. Læs mere om personen bag. Personen Jeg er opvokset på det sydligste Sjælland. I byen med tårnet med guldgåsen på toppen, og hvor den største butik i gågaden er Bad Boyz Tattoo. Det var et provinsliv i Vordingborg, jeg som 18-årig med Hamborg-togets hast søgte væk fra. I dag er jeg stolt af at have de berømte gummistøvler plantet i den sydsjællandske muld. For livet i provinsen har lært mig at være ydmyg. Og det har givet mig viljen til at knokle. Allerede som 13-årig cyklede jeg byen rundt med kontoplaner og resultatopgørelser som bybud for den lokale revisor. Med ømme ben og tåspidser, der akkurat kunne nå pedalerne, ræsede jeg hver eftermiddag gennem bunker af breve. Siden er cyklen skiftet ud med både designervaser og digitale penselværktøjer, og titler som butikschef og grafisk designer er tilføjet mit cv. Selvstændig og arbejdsom Den ihærdighed, der i slutningen af 1990'erne fik fart i cykelhjulene, er stadig den samme. Ved siden af mit studie i journalistik kæmper jeg som kommunikationsmedarbejder i Carlsberg Byen for at overbevise de københavnske politikere og potentielle investorer om vigtigheden af at have mennesket i centrum i udviklingen af byen. Udover at skrive om alt fra Hjemløselandsholdet til arkitekturpolitik har jeg ansvaret for den daglige pressehåndtering. Den erfaring er jeg nu klar til at bruge i mit journalistiske arbejde. For jeg vil ikke længere påvirke beslutningstagerne og sælge historier. Jeg vil selv skrive historierne i aviserne. Kulturnørd med hang til nye medier Det første mine øjne møder om morgenen er det daglige nyhedsoverblik på min iphone. På de sociale medier følger jeg udover #dkpol særligt med på #dkkultur. For kultur har altid været en lige så stor interesse for mig som politik. Jeg skrev min første anmeldelse

3 af Leopold og Leopolds nyeste cd i den lokale avis, samtidig med jeg fik mit afgangsbevis i 9. klasse. Senest har jeg blogget fra Kulturmødet på Mors. På mit andet fag Dansk har jeg set på kulturjournalistik og mediehistorie fra et videnskabeligt perspektiv, ligesom jeg er gået i dybden med mediernes kulturelle funktion og public service-mediernes fremtid. Derfor ryster jeg heller ikke på hånden, når folk spørger, hvorfor jeg vil være journalist og arbejde i en branche, der med konstant faldende oplagstal for længst har haft sin storhedstid. Jeg er sikker på, at journalistikken fortsat vil spille en afgørende rolle i samfundet, hvis den formår at være nærværende og udvikle sig i takt med den nye medievirkelighed. Noget jeg i øvrigt allerede ytrede mig om som 15-årig i et læserbrev i Vordingborg Dagblad. Se mine produktioner. Produktioner NYHEDER: FOLKESKOLEREFORMENS KONSEKVENSER Publiceret i Berlingske, oktober 2014 Umiddelbart efter indførelsen af den nye folkeskolereform undersøgte jeg, hvilke konsekvenser reformen har for foreningslivet. Det blev til to nyhedsartikler, der begge blev publiceret i Berlingske. Læs Længere skoledage får elever til at droppe sport (pdf) Læs Frivillighed i skolen koster penge (pdf) REPORTAGE: PÅ SKJULHØJGÅRD ER MAYONNAISEN HJEMMERØRT Publiceret i Berlingske, oktober 2014 Som følge af kritikken om vakuumpakket mad til ældre skrev jeg en reportage fra et plejehjem, der er gået i den modsatte retning og i stedet har gjort måltiderne til omdrejningspunkt for de ældres hverdag. På Skjulhøjgård serverer de hjemmelavet økologisk mad. Læs På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt (pdf) PORTRÆT: EMILIE PÄETAVALU - DANMARKS STØRSTE STEMME? Publiceret på navisen.dk, juni 2014 Emilie Päetavalu strøg som den første til tops i TV2s talentprogram Voice - Danmarks største stemme - og blev derved endnu et sangtalent, der er udklækket af et dansk talentprogram. I kølvandet på hendes deltagelse skrev jeg et portræt med udgangspunkt i den kunstnermyte, hun beundrer og samtidig kæmper imod. Læs "Jeg vil for evigt have Voice-logoet printet i panden" (pdf)

4 BAGGRUND: NÅR MADALLERGI BLIVER EN UNDSKYLDNING Publiceret på navisen.dk, oktober 2014 I takt med det øgede fokus på fødevareallergi og moderne kure undersøgte jeg, hvilke konsekvenser det har for unge kvinder, som i forvejen har et usundt forhold til mad. Det blev til en case-båren baggrundsartikel. Læs Når madallergi bliver en undskyldning (pdf) NYHED: KØBENHAVN STÅR UDEN BYCYKLER Publiceret på b.dk, april 2013 I foråret 2013 undrede jeg mig over, hvorfor Københavns Kommune havde valgt at fjerne de gamle bycykler, inden de nye var klar til brug. Det blev til en række artikler, der blev publiceret på b.dk, og som efterfølgende blev citeret bredt i de danske medier. Læs København må undvære bycyklerne hele sommeren (pdf) Læs Ekspert: Manglende bycykler skader turismen (pdf) DIVERSE NYHEDER Publiceret i Berlingske Læs Nye regler skal gøre det lettere at være besøgsven og skoleonkel (link) Læs Professorer sniger Dylan-citater ind i forskning (pdf) Læs Thomas Larsen: Ellen Trane i V-ledelsen kan styrke Kristian Jensen (pdf) TV: DU SKAL TAGE SELFIES, NÅR DU NETSHOPPER Publiceret på navisen.dk, september 2014 Næsten halvdelen af alle tøjkøb ender med at blive sendt retur. Derfor undersøgte jeg, hvad danske virksomheder gør ved problemet. Fitbay er med et socialt netværk for kroppe én mulig løsning på problemet. Jeg har selv skrevet speak, filmet og klippet indslaget. Se indslag Se mit CV. CV Jeg har været vidt omkring i mit 30-årige liv. For jeg er ikke bange for at afsøge mine egne grænser og tage nye udfordringer op. Derfor er jeg heller ikke færdig med at lære, og jeg glæder mig til at kaste mig ud i nye oplevelser og udfordringer i et 12 måneders praktikforløb hos jer.

5 JOURNALISTISK ERHVERVSERFARING Juni nu: Kommunikationsmedarbejder hos Carlsberg Byen P/S Som en del af kommunikationsafdelingen i Carlsberg Byen har jeg været med til at udvikle kommunikationsstrategien og udarbejde medieplaner, samt stået for den praktiske udførelse heraf. Udover at have ansvaret for den daglige medieovervågning har jeg stået for al tekstlig fremstilling fra nyhedsartikler til præsentationer af projektet på Carlsberg Byens hjemmeside. September 2014: Medieprojekt hos Berlingske I 14 dage indgik jeg som en del af indlandsredaktionen på Berlingske. Det korte ophold gav mig et indblik i dagligdagen på en af landets største redaktioner og førte til en række artikler i avisen. August nu: Tekstforfatter hos Innovativ Kulturledelse Som tekstforfatter hos Innovativ Kulturledelse har jeg forfattet pressemeddelelser og blogindlæg om udviklingen i de danske kulturinstitutioner. UDDANNELSE August nu: Kandidatuddannelse i Journalistik & Dansk, Roskilde Universitet I juni 2014 afsluttede jeg den ene del af min kandidatudannelse i Dansk, hvor jeg har specialiseret mig i kulturformidling og nye mediefænomener. Den anden del af min uddannelse er Journalistik, og den der efter 4 1/2 år med togture til Trekroner nu fører mig videre til næste stop hos jer. August juni 2013: Bachelor i Journalistik & Dansk, Roskilde Universitet Bacheloruddannelsen på RUC har udover en introduktion til videnskaben givet mig en viden om virkeligheden, når man skal samarbejde i en gruppe. I grupper på op til 8 studerende har jeg lært, at samarbejde kræver tid og gode argumenter, men også hvor langt man kan nå, når man fagligt og socialt supplerer hinanden. August juni 2010: Entrepreneurship-designer, Københavns Erhvervsakademi Uddannelsen som E-designer har givet mig en grundlæggende introduktion til designfeltet og har udviklet mine færdigheder med professionalisering af arbejdet med idéudvikling og innovative løsninger, både når det gælder grafiske og strategiske opgaver. Derudover har jeg på uddannelsen lært at arbejde målgruppeorienteret på en række forskellige medieplatforme. August Juni 2003: HHX, Vordingborg Handelsskole International studieretning med Engelsk og Fransk som fremmedsprog.

6 FRIVILLIGT ARBEJDE Februar nu: Næstformand i Studienævnet på Dansk Som medlem af Studienævnet på Roskilde Universitet, har jeg gennem de seneste år kæmpet for at skabe de bedste faglige rammer for de studerende. Med posten som næstformand har jeg blandt meget andet haft ansvar for godkendelse af meritansøgninger, udarbejdelse af studieordninger og planlægning af semesterstart i 2013 og 2014 og udførelsen heraf. ANDET Af anden relevant erfaring kan nævnes, at jeg er fortrolig med brug af Final Cut Pro, Photoshop og InDesign. I 2008 erhvervede jeg mig et kørekort. I de sidste par år har jeg brugt en del af min fritid på at videreudvikle mine færdigheder indenfor fotografering. Anbefaling "Britt er et stort aktiv for Carlsberg Byen, og jeg er på egne og Carlsberg Byens vegne ked af, at vi må sige farvel til hende, da hun skal i praktik. I får med Britt en kompetent og fagligt dygtig medarbejder, der følger tingene til dørs og leverer varen også når det til tider skal gå stærkt. Det skader bestemt heller ikke, at hun er en god kollega og sparringspartner med konstruktive og løsningsorienterede forslag, som hun gerne selv tager ansvaret for at føre ud i livet. Pernille Hebsgaard Rohdemeier, kommunikationschef i Carlsberg Byen P/S. Læs hele anbefalingen (pdf) Kontakt Britt Christensen Født d. 9. oktober 1984 Henrik Rungs Gade 18, 3 tv 2200 København N Find mig på

7 R E D I G E R E T A F J o n M at h o r n e 12 /Nationalt ONSDAG 01. OKTO B ER SEKTION L N Y H EDSANA LYSE Bent Winther sa m f u n d s r e da k tør VELKOMMEN! Men velkommen til hvem? K an vi sortere i indvandringen til Danmark, så vi får de»rigtige«og ikke de»forkerte«hertil? Kan vi øge indvandringen markant, uden at det ændrer vores samfund for altid med den utryghed, det skaber? Og kan vi overhovedet opretholde vores velstand og velfærd uden en betydelig indvandring? Spørgsmålene bliver omdrejningspunkt for den politiske debat i årene, der kommer. Det bliver ikke kedeligt. Indvandrerdebatten spiller på alle registre og har mere eller mindre afgjort de seneste fire folketingsvalg. Når den konservative leder, Søren Pape, siger, at han ikke vil sortere i den arbejdskraft, der kommer hertil, i forhold til deres hjemland og er»fløjtende ligeglad«med, om de kommer hertil fra Indien, Brasilien eller Saudi-Arabien, så stikker han hånden ned i netop den hvepserede, som den nye indvandrerdebat tegner til at blive. Og når Venstre i sensommeren efter lang tids interne diskussioner spiller ud med en ny indvandrerkurs, der netop skelner mellem arbejdskraft fra»rigtige«og»forkerte«lande, er det for at adressere et af tidens mest ømtålelige spørgsmål. Og når en diskussion om østeuropæeres adgang til den danske børnecheck fylder hele valgkampen til Europa-Parlamentet, er det, fordi indvandring af arbejdskraft er et af de mest sprængfyldte temaer lige nu. Bliver kampen om arbejdskraft i Europa i fremtiden så benhård, som Dansk Industri og samfundsøkonomer forudser, ligger her kimen til et politisk valg af historiske dimensioner mellem fortsat betydelig bremse på indvandringen og højere velstand. Uden indvandring vil befolkningen i EU i 2050 være skrumpet med 25,9 procent, viser tal fra Eurostat, EUs statistikorganisation. Med den indvandring, der tegner sig, vil den»kun«skrumpe med 9,5 procentpoint. Og Østeuropa, hvorfra vi i de senere år har hentet en stor del af den ekstra arbejdskraft til Vesteuropa, skrumper befolkningsmæssigt med en langt større hast end Vesteuropa. Uden indvandring vil befolkningerne i de østeuropæiske lande frem mod 2050 falde med godt og vel en tredjedel. Det er derfor, Dansk Industris direktør Karsten Dybvad kigger ud mod resten af verden for at finde den arbejdskraft, som hans virksomheder kommer til at mangle. Men er danskerne klar til det? Manglen på arbejdskraft har altid ført til store samfundsforandringer. I 60erne var det kvindefrigørelsen, da kvinderne i stort tal kom ind på arbejdsmarkedet, i begyndelsen af 70erne var det import af arbejdskraft, gæstearbejdere fra især Tyrkiet og Jugoslavien, der var med til at forandre de danske byer og sætte en ny dagsorden om integration og fremmede kulturer. Derefter fulgte et par årtier med stor arbejdsløshed. Og siden slutningen af 90erne har vi diskuteret velfærdsreformer, der kan øge arbejdsstyrken i takt med, at befolkningssammensætningen ændres, og der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Reformerne, der er gennemført, har ændret det danske velfærdssamfund, men sporet ser nu ud til at tørre ud. Ikke at man Hvem skal vi leve af? D Bserie Danmark kommer til at mangle hænder i fremtiden, lyder det fra arbejdsgivere og økonomiske eksperter. Men skal udenlandsk arbejdskraft eller reformer sikre vores velfærd de kommende år? Berlingske zoomer ind på udenlandsk arbejdskraft i Danmark og de muligheder og udfordringer, den skaber. Læs tidligere artikler på b.dk/emne/hvem-skal-vi-leve-af ikke fortsat kan gennemføre reformer af dagpenge, skattesystem, kontanthjælp, tilbagetrækning og andre velfærdssystemer, men de lavthængende frugter er plukket, og fra nu af kommer det til at gøre mere ondt, og det bliver sværere at skaffe den politiske opbakning. Selv den liberale tænketank CEPOS erkender, at den politiske vilje nok allerhøjst er til en udvidelse af arbejdsstyrken med personer gennem reformer frem til Og behovet er langt større. Debatten om indvandring af arbejdskraft kløver de borgerlige partier, fordi erhvervslivet er blevet en aktiv spiller, den kløver Venstre, når en række Venstre-folk advarer mod udlændingeudspillets sortering af indvandrere, og den kløver regeringspartierne og etablerer en ny front mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Arbejdsgiverne er interesserede i at øge udbuddet, mens lønmodtagernes objektive interesse er at formindske det. Det betyder nemlig højere løn i hvert fald på kort sigt. Fagbevægelsens og Socialdemokraternes overordnede synspunkt har i årevis været, at det er et spørgsmål om uddannelse. Når så mange står uden for arbejdsmarkedet, må det være et spørgsmål om at tilpasse deres kvalifikationer til behovet. Men selv om Danmark aldrig har brugt så mange penge på uddannelse som nu, er gruppen, der står udenfor, ikke formindsket nævneværdigt. Så den vej er om ikke tørret ud, så i hvert fald ved at blive tørlagt. Mens argumenterne for indvandring de seneste årtier har været humanitære og moralske, både når det gælder asylansøgere, flygtninge og familiesammenføring, vil de i årene, der kommer, i stigende grad blive økonomiske. Derfor er de i vildrede i den borgerlige lejr, og vi så en forsmag på det ved Dansk Industris årlige topmøde i går med temaet: Velkommen. Men velkommen til hvem? læsømere BUSINESS»Erhvervslivet bekymret over blå udlændingekurs«2. sektion /10-11 b.dk/emne/hvem-skal-vi-leve-af»det er lettere med danske arbejdere, men der er bare ikke nogen«længere skoledage Skole og fritid. Efter skolereformen har eleverne fået meget sværere ved at nå til træning efter skoletid. Flere idrætsforeninger melder nu om markant faldende medlemstal. Af Britt Christensen og Louise Grønkjær En dreng tripper alene rundt på banerne i Hal B i Solrød Idrætscenter og svinger sin ketcher gennem luften. Det giver genlyd gennem hele hallen, når hans kridhvide kondisko støder mod det karakteristiske halgulv med multifarvede striber. De firkantede røde tal på det store ur på væggen viser, at klokken er Badmintontræningen skulle være begyndt kl , men selv om Solrød Strand Badmintonklub efter sommerferien, da skolereformen trådte i kraft, har skubbet undervisningen en halv time, melder klubben om, at flere af børnene har svært ved at nå det. Så badmintonklubben syd for København har mistet cirka hver fjerde af sine ungdomsspillere efter sommerferien. Det har medført, at 21 ungdomshold er blevet reduceret til 14. Preben Nørgaard, som er træner og sportschef i klubben, er ikke i tvivl om, at frafaldet skyldes folkeskolereformen.»for mig taler det sit tydelige sprog, når vi har ligget stabilt på 230 medlemmer i femseks år og lige pludselig mister en stykker,«siger Preben Nørgaard. Og Solrød Strand Badmintonklub er ikke den eneste forening, der melder om faldende medlemstal på grund af reformen. Ifølge René Toft, formand for Badminton Danmark, har forbundet fået flere henvendelser fra klubber, som efter sommerferien har meldt om drastisk faldende medlemstal.»klubberne fortæller, at folk ikke kommer mere, fordi tiden i børnefamilierne simpelthen ikke er der længere,«siger René Toft. Drastrisk frafald I Dansk Volleyball Forbund er udviklingschef Peter Morell også»bekymret for udviklingen«, og han fortæller om klubber med op til 50 procent frafald. Det gælder bl.a. Team Køge Volleys afdeling i Ejby, hvor medlemstallet blandt børn og unge er faldet fra 30 til 15 over sommerferien. Også Dansk Håndbold Forbund har fået flere henvendelser fra klubber, som oplever markant frafald.»i nogle foreninger ser vi konsekvenserne

8 R E D I G E R E T A F J o n M at h o r n e L Nationalt / 13 ONSDAG 01. OKTOBER SEKTION Der bliver stadig smashet igennem i Solrød Idrætscenter, men fremmødet afspejler, at skoleeleverne har fået meget sværere ved at nå frem til fritidsaktiviteterne med nye, længere skoledage. Foto: Søren Bidstrup >>fakta Elevernes skoledag Med den nye folkeskolereform, der trådte i kraft 1. august, skal alle elever være i skole sekssyv timer om dagen. Elevernes skoledag varierer dog alt efter klassetrin: Elevernes gennemsnitlige skoleuge er typisk på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse. Ifølge reformen skal skolerne samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere kultur- og idrætsaktiviteter i skoledagen. får elever til at droppe sport af den længere skoledag. Ingen tvivl om det. Det er klart, at det er en udfordring, som vi bliver nødt til at tage seriøst,«siger Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund. De tre forbund påpeger, at mens nogle klubber melder om drastiske frafald på op til 50 procent, har andre fundet gode løsninger i samarbejde med lokale folkeskoler. Det store frafald bekræftes af en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR Nyheder. I undersøgelsen, hvor forældre er blevet spurgt, svarer hver femte, at deres børn har været nødt til at droppe fritidsaktiviteterne, fordi de ikke kan nå det som konsekvens af den nye skolereform. Ubrugelige haltider Holte Badmintonforening nord for København er endnu en forening, som også melder om faldende medlemstal blandt børn og unge efter sommerferien. Klubben har mistet flere end en tredjedel af sine medlemmer hen over sommeren, og i modsætning til Solrød har Holte Badmintonforening ikke haft mulighed for at rykke træningen. Der er nemlig ikke ledige tider i den lokale hal senere på dagen.»det handler ikke om, at vi er for eller imod skolereformen. Vi kan bare konstatere, at vores haltider før klokken 16 stort set er ubrugelige nu. Vi havde en træning klokken 14 sidste år, hvor der var 18 spillere, og nu er der nul. Og vi havde en klokken 15, hvor der var 20 spillere. Nu er der fem. Det er utroligt frustrerende,«siger Carsten Loesch, som er formand for Holte Badmintonklub. En af de mange spillere i Holte, som har været nødt til at lægge ketsjeren på hylden, er Oscar Engelstoft, som går i 8. klasse. Træningen for Oscars årgang begynder klokken 15, og med den nye skolereform har han skoledage, der først slutter klokken »Det er synd, for han vil gerne, men det er bare ikke foreneligt med det nye skema,«siger Oscars far, Flemming Engelstoft. Eliten holder ved Inde i Hal A i Solrød er virkeligheden en anden end i Hal B. Her brager popmusik ud af højttalerne, mens 14 børn varmer op ved at løbe op og ned ad trapperne mellem tilskuerpladserne. Så snart de begynder at spille, står det klart, at de er bedre end gennemsnittet. Nok også en hel del bedre. De er nemlig elitespillere.»det er ikke eliten, men bredden i badminton, det går ud over med denne skolereform,«siger René Toft fra Badminton Danmark. Hos DGI, landsorganisationen for idrætsforeninger, mener direktør Søren Brixen, at det er for tidligt at drage konklusioner om reformens konsekvenser for foreningslivet.»det er for tidligt at være pessimistisk. Lad os nu se tiden lidt an. Vi har også set gode takter flere steder, hvor vi oplever, at skolerne og foreningerne taler sammen,«siger Søren Brixen. Han påpeger også, at badminton har oplevet faldende medlemstal de senere år.»derfor tror jeg, det er lidt forkert at tage nedgangen som konklusion for, at det skyldes skolereformen. Det skal vi se nogle klare beviser for, før vi kan drage den konklusion,«siger Søren Brixen. I badmintonklubberne i Holte og Solrød har de dog ikke været ramt af den generelle nedgang. De to klubber har nemlig begge oplevet fremgang de senere år. Og formanden for Badminton Danmark, René Toft, er da heller ikke enig i Søren Brixens udlægning.»det er rigtigt, at der har været en generel afmatning, men at klubberne nu råber vagt i gevær har ikke noget at gøre med, at vi har haft et generelt fald,«siger René Toft. Tilbage på eliteholdet i Solrød slår vennerne Emil Frydenreich og Daniel Ravn på ni og ti år så hårdt til fjerbolden, at den ligner en plukket høne, da den endelig bliver smashet i gulvet. To af deres kammerater er stoppet til badminton, fordi de ikke kunne nå det, men de to drenge har absolut ingen planer om at droppe de fire ugentlige eftermiddage i hallen.»om mandagen tager jeg endda direkte til karate efter badminton. Så dér er jeg meget sent hjemme,«siger Daniel Ravn. brokol l a p s Proppen fjernet fra Helsingørmotorvejen Oprydningsarbejdet på Helsingørmotorvejen efter lørdagens brokollaps var i går kommet så langt, at motorvejen klokken 15 blev genåbnet i begge retninger. Brokollapset satte ifølge Vejdirektoratet ikke noget større aftryk på eftermiddagstrafikken måske fordi bilister for en sikkerheds skyld var søgt andre veje. I går skulle arbejdet på en ny motorvejsbro nær afkørslen Holeby på Lolland være indledt, men vejarbejderne må imidlertid lægge planerne til side, fordi det endnu er uvist, præcis hvad der fik broen nær Gl. Holte til at kollapse, skriver bt.dk.»det er os, der står med skylden, hvis endnu en bro falder sammen. Derfor tør vi ikke tage nogen chancer,«siger pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, til bt.dk. BNB r efor m Antorini skærer skoleplan ud i pap Knallertkørekort, kosmetik og yoga som valgfag. En frivillig lektiecafe som ikke er frivillig i praksis, fordi den er placeret midt i skoledagen. Det er nogle af de ting, Berlingske har skrevet siden folkeskolereformens ikrafttræden i august. Det har nu fået undervisningsminister Christine Antorini (S) til at sende et brev til kommunerne, hvor hun fastslår, hvordan reformens dele skal tolkes, bl.a. at lektiecafeerne skal ligge i skoledagens ydertimer:»det er intentionen med den politiske aftale om den frivillige lektiehjælp, at elever skal have mulighed for at holde fri i stedet for at deltage i lektiehjælpen,«skriver ministeren. Christine Antorini roser skolernes nytænkning i valgfag, men understreger samtidig, at fagene på lige fod med alle andre fag skal have et fagligt sigte og i øvrigt ikke må være kun for enten drenge eller piger. Hun fastslår samtidig, at SFOen skal være åben for de elever, der ikke deltager i lektiehjælpen eller faglig fordybelse. VGM U n dv ige m a nøv r e Aleqa Hammond afværger mistillidsvotum Et flertal i Grønlands Landsting bestående af partierne Siumut og Atassut har afværget et forslag om et mistillidsvotum mod regeringschef Aleqa Hammond (SIU). Det skriver sermitsiaq.ag. Et flertal på har samtidig godkendt Aleqa Hammonds ansøgning om orlov fra Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre, red.) og Inatsisartut (Grønlands Landsting, red.), mens undersøgelsen af hendes forbrug af offentlige midler til privat forbrug står på. Det skete, selv om oppositionen flere gange påpegede, at Aleqa Hammond ifølge revisionsudvalget i Inatsisartut har handlet ulovligt ved at bruge landskassen som sin egen personlige kassekredit. Partierne Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Partii Inuit og Partii Naleraq har krævet, at Aleqa Hammond går af. BNB

9 R E D I G E R E T A F k ir s te n b l igaard 12 /Nationalt S Ø N DAG 0 5. O K TO B E R SEKTION Frivillighed i skolen koster penge Folkeskolereform. Der skal mere end frivillighed til, hvis Foreningsdanmark skal ind på skolerne. Det har man erfaret i Slagelse, hvor kommunen betaler den lokale volleyballklub for at undervise i skoletiden. Louise Grønkjær og Britt Christensen Fem drenge har taget plads på tilskuerrækkernes 70er-brune plasticsæder i Antvorskovhallen i Slagelse. De kigger modvilligt op fra deres mobiltelefoner, da læreren henvender sig.»jeg har ikke noget tøj med.jeg har forstuvet min tå.det har jeg også,«lyder det fra rækken. Mellem drengene render to mænd rundt iført blå sweatshirts med»volleyklubben Vestsjælland«påtrykt på ryggen. De fæstner lange gule liner på tværs af hallen, så mange kan spille volley på én gang. Og det er netop planen denne fredag morgen, hvor den lokale volleyballforening skal træne tre af skolens 8. klasser.»det er fedt, at der kommer en professionel, som kan vejlede os i at lave korrekte baggerslag,«siger Anna Jørgensen, som går i 8.C på Antvorskov Skole. Og som led i den nye folkeskolereform er der lagt op til, at flere af landets skoleelever kan glæde sig over at få undervisning, som idrætsforeninger står for. Det er nemlig tan- Rig på nye horisonter Krydstogter for livsnydere... Et cruise er rigt på forkælelse. Juleferie i Middelhavet Skønne krydstogter i det østlige eller vestlige Middelhav med mulighed for masser af spændende kulturoplevelser undervejs. Vælg imellem to ruter fra Genova: mod vest, hvor skibet kommer til Tenerife og Madeira eller mod øst, hvor der er landgang i Grækenland og Tyrkiet. Nyd f.eks. en anderledes juleferie på det elegante skib MSC Fantasia, som er et af MSC Cruises største skibe. Her finder man alle tænkelige faciliteter i smukke, luksuriøse omgivelser. 16/12 fra kr ,- Tillæg udv. kahyt pr. pers. kr Tillæg balkonkahyt pr. pers. kr DAGES KRYDSTOGT Inkluderet i prisen Fly fra København t/r Lufthavnstransfer t/r 11 nætter ombord på MSC Fantasia Helpension på skibet Afrejsedatoer (priser fra 8.995,-) Fra København: 16/12, 27/12, 18/1, 29/1 og 3/3. De Kanariske Øer Rejs væk fra den danske vinter til skønne varmegrader ved de Kanariske Øer. Vælg imellem to spændende ruter med besøg på henholdsvis skønne Madeira eller eksotiske Casablanca i Marokko. Begge ruter starter på Grand Canaria og kommer også forbi øen med det evige forår - Tenerife. 8 DAGES KRYDSTOGT I sejler med MSC Armonia, som i efteråret 2014 bliver opgraderet med nye kahytter og endnu flottere faciliteter. Fra kr. Drikkevarepakken ALL INCLUSIVE ombord Varieret underholdning Gratis adgang til fitness, pools, shows etc ,- Tillæg udv. kahyt pr. pers. kr Tillæg balkonkahyt p.p. fra kr Inkluderet i prisen Fly fra KBH / Billund t/r Lufthavnstransfer t/r 7 nætter ombord på MSC Armonia Helpension på skibet Drikkevarepakken ALL INCLUSIVE ombord Varieret underholdning Gratis adgang til fitness, pools, shows etc. Afrejsedatoer Fra København / Billund: Se mere på eller ring Oplys annoncekode: BERLINGSKE Hver lørdag i perioden 29/ / L

10 R E D I G E R E T A F k ir s te n b l igaard L Nationalt / 13 S Ø N DAG 0 5. O K TO B E R SEKTION 8.C på Antvorskov Skole i Slagelse nyder godt af volleyballtræner Kim Buchwalds erfaring i idrætsundervisningen. Kommunen har nemlig valgt at samarbejde med idrætsklubberne om undervisningen, og derfor er bl.a. Volleyklubben Vestsjælland med til at undervise. Foto: Niels Ahlmann Olesen ken, at skolerne skal samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere idrætsaktiviteter i skoledagen. Berlingske kunne onsdag fortælle, at flere idrætsforeninger melder om markant faldende medlemstal som konsekvens af den længere skoledag. Men i Slagelse tror man på, at reformen med tiden kan skabe mere liv i foreningerne.»modsat den debat, der er i øjeblikket, tror vi faktisk, at skolereformen kan få endnu flere børn til at komme ud i foreningslivet,«siger Emil Krapper, idræts- og bevægelseskonsulent i Slagelse Kommune. Kommunen har de seneste fire år samarbejdet med den lokale volleyballforening, og i forbindelse med folkeskolereformen har man udvidet samarbejdet til andre lokale idrætsforeninger. Det har kun været muligt, fordi kommunen har lavet en strategi for at få foreningerne ind på skolerne, fortæller Emil Krapper.»Det er vigtigt, at vi som kommune påtager os den overordnede rolle og kobler foreningslivet og skolelivet sammen. Det sker ikke automatisk,«siger han og understreger, at frivillige ikke kan løfte opgaven alene:»kommunen har anerkendt, at det ikke er nok med frivillig hjælp. Måske kan man nogle steder løse det ved, at frivillige tager fri eller bruger ferie. Men hvis det rigtigt skal rykke og have en høj kvalitet, er vi nødt til at anerkende det økonomisk.«slagelse Kommune har bl.a. afsat kr. årligt til lokale foreninger, så klubberne økonomisk kan støtte de trænere, der tager fri for at undervise i skoletiden. Svært at få til at gå op Tilbage i Antvorskovhallen fyldes luften med vildfarne bolde, sveddunst og teenageskrig. Og hvis man ser bort fra flokken med gode undskyldninger ude på bænken, er eleverne begejstrede for dagens lektion. Og begejstringen for foreningernes trænere deles på lærerværelset. Men ifølge skolens idrætslærere er det svært at koordinere samarbejdet. For mens Kim Buchwald, som træner eleverne denne fredag morgen, er fuldtidsansat i Volleyklubben Vestsjælland, kan andre Now with more handles to love. THE NEW MINI NU MED 5 DØRE. Aldrig har det været sjovere at vælge en fornuftig bil. For udover 5 døre, har den et større bagagerum og en mere rummelig kabine. Men den er selvfølgelig lige så sprudlende og energisk som altid. Du kan opleve den hos din MINI forhandler den oktober. Ny MINI 5 dørs: Privatleasing fra kr pr. måned. kontantpris fra kr A+ MINI One 5 dørs kontantpris fra kr. Finansiering via MINI Financial Services. MINI PrivatLeasing af MINI Cooper fra kr./md. ved 36 mdr. Førstegangsbetaling kr km, inkl. service og ekskl. dæk, forsikring og grøn ejerafgift. Etabl. gebyr kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Totalomk. i perioden fra kr. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrug 16,9-28,6 km/l, CO2-udledning g/km, hk. trænere, på trods af kommunens tilskud, have svært ved at få fri.»det er helt klart en udfordring at få tingene til at passe sammen. Hvis trænerne endelig kan få fri, så er det jo ikke sikkert, at det passer ind i elevernes og lærernes skemaer, eller at hallen er ledig på det tidspunkt,«siger Michael Voss, som er idrætslærer på Antvorskov Skole. Lærerne fortæller, at deres elever stadig går til sport i de lokale foreninger efter skole, og at træningen i skolen ikke kan erstatte foreningstræningen. 14-årige Oliver Geertsen har da heller ingen planer om at lægge fritidsaktiviteterne på hylden.»jeg skater og går stadig til springgymnastik, for det bliver jeg ikke undervist i på skolen,«siger han. I hallen er idrætstimen ved at være slut.»det eneste, vi skal nå, er, at jeg deler de her ud,«siger træner Kim Buchwald og vifter med en bunke visitkort, mens eleverne forsvinder ud i omklædningsrummet, og kampen om bruserne går i gang.

11 REDIGERET AF Kirsten Bligaard 10 /Nationalt TIRSDAG 07. OKTOBER SEKTION L På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt Ældremad. Maden til de ældre er blevet heftigt kritiseret. På Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse vil man servere mad fra storkøkkener. Her er den hjemmelavede mad i stedet blevet omdrejningspunktet i dagligdagen. Af Louise Grønkjær og Britt Christensen Det hedder det da ikke,«siger 93-årige Mogens Kruse, da han ser den store touch-skærm, som hænger på gangen uden for spisestuen på Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse. For et kort øjeblik stiller den pensionerede skolelærer sin rollator fra sig og studerer dagens frokostmenu, som altså bl.a. byder på spegepølse med rå løg og sky. På skærmen kan man trykke sig frem til alt fra fodterapi til frisørtider, men en fedtet plet nederst i højre hjørne vidner om, at det især er plejehjemmets menukort, der bliver studeret af de ældre beboere. For her er maden hjemmelavet og økologisk. I weekenden satte Jyllands-Posten fokus på, at ældre flere steder i landet må vænne sig til, at leverpostejmaden fra kommunen er smurt for over en uge siden, vakuumpakket og lagt på køl. Bl.a. har politikerne i Faaborg- Midtfyn Kommune netop valgt at spare to mio. kr. årligt ved, at hjemmehjælperne ikke længere dagligt skal bruge tid på at smøre rugbrødsmadder hjemme hos de ældre. Og ifølge en kortlægning foretaget af DR serverer seks ud af ti danske plejehjem ikke mad, som er lavet i plejehjemmets eget køkken. Et af de steder, som bryder med den tendens, er Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse. Sidste år betalte Københavns Kommune for, at plejehjemmet kunne få sit eget køkken, hvor der i dag er tre ernæringsassistenter ansat til at lave mad til de i alt 40 beboere. Her synes man nemlig, at vakuumpakket mad og mad fra storkøkkener svækker de ældres livskvalitet. Ingeborg Mejldal (siddende tv.) glæder sig sammen med de øvrige beboere hver dag over den mad, der serveres på Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse. Den er nylavet, og beboerne er med til at bestemme menuen. Måltidet er nemlig med til at give livskvalitet, er filosofien på stedet. Foto: Nikolai Linares b bag om historien Sådan gjorde vi Oven på weekendens debat om kommuner, som serverer vakuumpakket mad for deres ældre for at spare penge, satte vi os for at undersøge, hvordan det ser ud på et plejehjem, som er gået i den modsatte retning og i stedet serverer hjemmelavet mad. Derfor tog vi til Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse, som har vundet prisen Køkkenløftet for at skabe en helhedsoplevelse omkring måltidet. Plejehjemmet er et selvejende plejecenter, der drives af Københavns Kommune. Kommunen har en målsætning om, at institutionerne tilsammen skal være omlagt til 90 procent økologi inden De ældre er selv med til at bestemme, hvad der skal være på menuen, som ifølge skærmen uden for spisestuen i denne uge byder på kylling i mangosovs og kåldolmere.»selv om man bor på plejehjem, er det meget vigtigt, at man får god, frisk og veltilberedt mad, som man selv er med til at vælge. Det er omdrejningspunktet i de flestes liv. Derfor gør vi også meget ud af ritualer og mærkedage. For eksempel drak vi prins Henriks egen vin, da han fyldte 80 år,«siger Charlotte Meincke, der er forstander på Skjulhøjgård Plejecenter. Tandsmør og hjemmesyltede rødbeder Uret i spisestuen på Skjulhøjgård har passeret 12.00, og en duft af hjemmebagt leverpostej og stegt bacon blander sig med lyden af radioavisen og kvinder, der småsnakker. For selv om frokosten først serveres kl , er bordet i spisestuen allerede fyldt op med kvinder, da Mogens Kruse kommer ind og finder sin vante plads for bordenden.»der er 13 høns og én hane,«klukker 84-årige Ingeborg Mejldal fra den anden ende af bordet. Ingeborg sætter pris på, at plejehjemmet ikke længere får mad leveret udefra.»det var fint før, men der sker bare noget, når maden ikke bliver varmet op og kølet ned,«siger hun og bliver afbrudt af SOSUassistent Kirsten Andersen, som slår på et glas med en kniv.»hjerteligt velkommen,«siger hun og præsenterer dagens frokostmenu, hvorefter hun begynder at servere fra store fade, hvor spegepølsen, den varme leverpostej, den hjemmerørte mayonnaise, hjemmesyltede rødbeder og friske aspargeskartofler pyntet med purløg er sirligt anrettet. Kirsten Andersen går rundt fra person til person og serverer på beboernes tallerkener. Mogens Kruse får leverpostej og to stykker bacon oven på sin rugbrød med tandsmør, mens Ingeborg Mejldal springer den hjemmerørte mayonnaise til dagens kartoffelmad over. Hun er nemlig på kur.»maden er så god, at jeg kommer til at tage for meget. Jeg kan ikke lade være,«siger hun. Rester og grøddage Og selv om den hjemmelavede mad, som i vid udstrækning er økologisk, måske lyder dyr, har plejehjemmet Skjulhøjgård ikke måttet skære på andre områder for at få råd til den.»hvis vi er fornuftige, kan vi godt få det til at hænge sammen. Selvfølgelig er der ligesom derhjemme reste-dage og en grøddag sidst på måneden, hvis der er brugt for mange penge,«siger Charlotte Meincke. Hun erkender dog, at det har været en ekstra udgift at bygge køkkenet. Derfor er hun taknemmelig for at høre til i en kommune, som ikke er hårdt ramt økonomisk.»jeg er jo så heldig, at vi er en del af Københavns Kommune, som prioriterer ældremaden højt,«siger hun. Tilbage i frokoststuen er dagens frokost ved at være spist. Ingeborg Mejldals stemme skærer sig igennem lokalet.»tak for mad og velbekomme,«synger hun, hvorefter de andre nynner med:»det var godt, at tallerknerne blev tomme. Tak for mad.«derefter sætter nogle kursen mod fællesstuen, hvor der er operasang kl. 14, mens andre styrer rollatorerne mod en middagslur i elevationssengene.

12 »Jeg vil for evigt have Voice-logoet printet i panden, når folk møder mig, og det er mega svært at komme ud af den æra«emilie Päetavalu er den seneste vinder af et sangtalentshow herhjemme. Da hun i efteråret strøg til tops i TV2 programmet Voice og beviste, at hun havde Danmarks største stemme. Men siden hun på rekordtid strøg til tops, er det ikke meget, vi har hørt fra soul-pigen fra Stenbroen. Fra at være den største stemme kæmper hun nu med overhovedet at få en stemme i musikbranchen. AF BRITT CHRISTENSEN. FOTO: MINJA DERKOVIC OG PRIVAT 14

13 Emilie Päetavalu, 24 år Blev landskendt, da hun i november 2012 vandt TV2s sangkonkurrence Voice Danmarks største stemme. Rapperen L.O.C (Liam O Connor) var hendes coach i programmet og sammen skrev de vindernummeret Skandale. Hun er født og opvokset på Christianshavn, men bor nu på Nørrebro med sin kæreste. Det specielle efternavn er fra Estland og stammer fra hendes fars familie. Fra 3. klasse til og med gymnasiet gik hun på sangskolen Sankt Annæ i Valby. Hun skrev sin bachelor i Performance Design på RUC samtidig med sin deltagelse Voice. Hun har de sidste tre år arbejdet som salgsassistent på herreetagen i Illum i hjertet af København. 15

14 - Det er ikke kun seerne, som synes, det er endnu en talentshowsvinder, der ikke bliver til noget det er også branchen, der tænker sådan. - Jeg er stadigvæk nogle gange ved at falde på halen over at have vundet, fordi jeg slet ikke kan forstå, hvorfor det var mig, fortæller hun om den dag i hendes liv, der stadig står som det store musikalske højdepunkt. Lige så svært som hendes efternavn er at udtale, lige så let var det at høre hendes talent, da hun stod på scenen i Voice. Siden er det ikke meget vi har hørt til hendes støvede, men rene klang. Kelly Clarkson, Leona Lewis og Jordan Sparks er en række af de vindere, der i udlandet har fået skabt en stor karriere efter at have vundet et talentshow. Herhjemme ser virkeligheden dog noget anderledes ud. Selvom seerne giver deres stjerne en indgangsbillet til musikbranchens eftertragtede studier, er det ikke ensbetydende med, at vinderne efterfølgende får en karriere i musikbranchen snarere tværtimod Havde jeg vundet det her i England, så havde jeg været en kæmpe stjerne nu, fordi der er det prestige at vinde et talentshow. Det er det ikke herhjemme, forklarer hun. - Herhjemme er det en lukket musikbranche på den ene side og talentshows på den anden. Og de to ting hænger ikke sammen. Det er det, jeg kæmper med nu, og det er skide svært. Det er ikke kun seerne, som synes, det er endnu en talentshowsvinder, der ikke bliver til noget det er også branchen, der tænker sådan. En farlig præmie Emilie blev den tolvte vinder af et talentshow herhjemme, men selvom de danske programmer efterhånden har kørt over en lang årrække, er det ikke lykkedes en vinder endnu at slå sit navn fast i den danske musikbranche. - Det er dobbelt så svært at komme ind i branchen, når man har vundet et talentshow. Jeg vil for evigt have Voicelogoet printet i panden, når folk møder mig, og det er mega svært at komme ud af den æra. Det er vildt frustrerende, at man viser en stor del af befolkningen, at man er dygtig at man skal vinde, fordi man har fortjent det. Og så viser det sig efterfølgende at være en ulempe for en. Siden Voice har hun oplevet en masse musiksnobberi fra folk i branchen. Flere radiostationer nægter at spille hendes musik, ligesom hun ofte bliver konfronteret med de negative konsekvenser ved hendes deltagelse. - Jeg føler mig lidt som en lus mellem to negle. Jeg får hele tiden at vide, at det var en ulempe, at jeg vandt Voice. At det havde været fedt, hvis jeg aldrig havde meldt mig, men i stedet selv havde fundet vej frem i branchen. Men det kan jeg jo ikke bruge til noget, for hvis jeg ikke havde stillet op i Voice, så havde jeg højst sandsynligt aldrig fået en pladekontrakt og mødt de her mennesker. Derfor mener hun heller ikke, at en pladekontrakt nødvendigvis er den rigtige præmie. - Det er en farlig præmie, for mens man står midt i det, virker det sindssygt attraktivt, men efter et par måneder viser det sig, at det er det nødvendigvis ikke. Selvgjort millionærdrøm Emilie var ikke i tvivl om, at det var L.O.C hun ville have som coach i programmet. L.O.C er netop inkarnationen af den kunstnermyte, hun kæmper imod. Han har kæmpet sig vej op gennem musikbranchen: fra rå undergrundsrap i provinsen til Orange Scene på Roskilde Festival fra gadedreng til musikermillionær. Emilie startede sin karriere på scenen ved siden af L.O.C med hele Danmark som

15 »Jeg har nu tænkt mig ikke at danse videre på Voicebølgen, men i stedet starte fra bunden, som en hvilken som helst anden kunstner ville gøre«publikum, nu skal hun igen kæmpe med at få sin stemme hørt i musikbranchen. Med titlen som Voice-vinder vandt hun en pladekontrakt, der skaffer hendes plads i studiet, men pengene til huslejen må hun selv tjene som salgsassistent i stormagasinet Illum. - Jeg er både den her pige, der er i studiet og arbejder på album, hvor jeg skriver musik 14 timer i træk, og den næste dag står jeg inde i Illum og lægger bukser sammen. Det er to vidt forskellige liv, som jeg hele tiden prøver at forene, og det er ikke altid nemt. Mere end Danmarks største stemme Hun har hele sit unge liv haft musikken som sit mål. Den musikalske uddannelse har hun fået af sin far, der er operasanger på Det Kongelige Teater og på sangskolen Sankt Annæ. I teenageårene blev hun af sin musiklærer på efterskolen kastet ud i at synge i et rockband, og det var her, det for alvor gik op for hende, hvad hun kunne bruge musikken til. - Fra koret på Sankt Annæ var jeg vant til at skulle synge sammen med en masse andre, hvor vi alle skulle lyde som én stor stemme. Og lige pludselig stod jeg der som forsanger i et band og kunne gå amok. Jeg skulle ikke lyde som nogen andre, jeg skulle bare lyde som mig. Det var dér, jeg fandt ud af, at jeg har en stemme, der kan noget andet end kormusik, og det er det, jeg hellere vil. Siden dengang har hun kæmpet for at slå igennem som sangerinde. - Jeg knokler for det her, og jeg har knoklet for det, siden jeg var barn. Jeg har nu tænkt mig ikke at danse videre på Voice-bølgen, men i stedet starte fra bunden, som en hvilken som helst anden kunstner ville gøre. Personlig musik tager tid Selvom hun forholder sig ambivalent til den pladekontrakt hun vandt, vil hun udnytte den chance, hun har fået, til fulde. Mange omkring hende, inklusiv hendes pladeselskab, har opfordret hende til at udgive noget, mens hendes stemme stadig står klar i erindringen. Men Emilie har sin egen plan. Hvor den første Voice-vinder, Kim Wagner, udgav sit album på rekordtid, har hun valgt at give sig god tid med sit kommende album. Hun insisterer på at lave et personligt album og har planer om at skrive al tekst selv. - Jeg bruger musikken til at fortælle en personlig historie om mig historier jeg ikke har fortalt nogen før. Jeg arbejder meget med at finde en balance mellem at sige tingene fuldstændig, som de er, og så pakke dem lidt ind for min egen skyld. Ligesom teksterne er en blanding af bandeord og lyrik, er musikken også en afspejling af hendes personlighed med klassiske strygere og rapbeats. Samtidig med, at hun selv har taget styringen over det kommende album, har hun erfaret, at god musik tager tid især når man er perfektionist. Det er derfor endnu uvist, hvornår hendes album udkommer. - Det her album kommer ikke ud, før jeg synes det er færdigt. Og det vil jeg holde på, uanset hvem der måtte presse mig til at få det ud hurtigst muligt, fastslår hun. - Det er nok lidt atypisk i talentshowverdenen, men det håber og tror jeg, kan komme mig til gode. Det er min chance for at vise hele Danmark, at man godt kan vinde et talentshow og være en rigtig kunstner på trods. 17

16 Social & Sundhed, 17/ , 15:58 Når$madallergi$bliver$en$undskyldning Det øgede fokus på fødevareallergi og moderne kure har medført, at folk med spiseforstyrrelser oftere bruger denne undskyldning overfor omverdenen. Forklaringen er nemlig blevet langt nemmere at slippe af sted med. Da fødevareallergi blev en forklaring på Lotte Skovbos spiseforstyrrelse, ramte hun en tendens i tiden. Forklaringen er nemlig blevet langt nemmere at slippe af sted med i takt med det øgede fokus på fødevareallergier og særlige diæter. Foto: Britt Christensen Af Britt Christensen Jeg fik tit ondt i maven, når jeg havde spist, fortæller den i dag 30-årige Lotte Skovbo. Og sådan havde hendes jævnaldrene kollega fra Fona det faktisk også. Blandt ipods og vinylplader havde de to butiksassistenter ofte joket med, at de tit spiste ting, de mente, de ikke kunne tåle. Og efter at have fået øjnene op for glutenallergi, laktoseintolerance og diverse moderne diæter i medierne, overbeviser de to kolleger sig i fælleskab om, at det er bedst for deres sundhed, hvis de undgår en lang række fødevarer. De skærer herefter al gluten, sukker, mælk og gær væk fra deres kost. Efter få uger falder Lotte Skovbos kollega tilbage til sine almindelige kostvaner igen. Lotte Skovbo fortsætter. Et år efter, og 30 kg lettere, har den selvopfundne fødevareallergi udviklet sig til en alvorlig spiseforstyrrelse. Og der er mange andre som Lotte Skovbo. Ifølge flere eksperter har det øgede fokus på fødevareallergi og alternative kure medført, at folk med spiseforstyrrelser i stigende grad bruger de restriktive kostvaner som forklaring på deres problemer og en accepteret undskyldning overfor omverdenen. Jo mere fokus på der er på kure og den rette kost, jo mere neurotiske bliver folk. Og det allergi-issue, der er i øjeblikket, bruger flere til at undgå at spise bestemte fødevarer, forklarer Rachel Santini, hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital i Nivå, der er det første danske privathospital, som har specialiseret sig at behandle spiseforstyrrelser. Den udvikling kan Silja Edelgart, der er klinisk diætist med speciale i spiseforstyrrelser, også nikke genkendende til. Hun forklarer, at fødevareallergi i dag bliver brugt som en legitimering af at være på kur, men at det også i stigende grad bruges som forklaring på større problemer. Der er dem, der lader sig påvirke ude fra og tænker, at fødevareallergi må være årsagen til, at jeg har det, som jeg har det, og derfor hopper med på tendensen for så hurtigt at hoppe videre til noget nyt, og så er dem som reelt har en spiseforstyrrelse som ser det som en forklaring og et muligt dække, der passer godt ind i tiden, siger Silja Edelgart. Det var let at tale med andre om, og folk var meget forstående, når jeg fortalte, at der var en hel masse ting, jeg ikke kunne tåle. Reaktionen var bare fair nok det er der jo så mange, der siger. Lotte Skovbo En tendens i tiden Et hurtigt kig i kølediskene bekræfter, at fødevareallergi og utraditionelle diæter er noget, der er et stort fokus på. I dag kan man både købe laktosefri mælk og ost i alle danske supermarkeder, ligesom der efterhånden findes bredt udvalg af glutenfri leverpostej. Dertil kommer et væld af kogebøger med specielle kure som Stenalderkost, Clean eating og Kernesund familie, hvor man bevidst undgår eksempelvis hvede og mælkeprodukter, der er blevet tidens store syndere. Ifølge Astma-Allergi Danmark har 1-2 pct. af den voksne danske befolkning en fødevareallergi, mens 3-6 pct. lider af intolerance overfor mælkesukker, men i takt med det øgede fokus, er der ifølge Silja Edelgart også kommet flere selvdiagnosticerede fødevareallergikere og derved et kommercielt marked for at producere allergivenlig mad. Jeg hører ofte folk sige, at jeg tror nok, at jeg har en glutenallergi, eller jeg tåler heller ikke så godt mælk. Det er dog oftest ikke noget folk har fået tjekket hos lægen, men i stedet bare noget de slynger ud. Lige pludselig er det noget mange har uden egentlig rigtig at have det, forklarer hun.

17 Og netop fordi der er så mange i dag, som spiser efter særlige kure og allergier, er det blevet en accepteret undskyldning. Fødevareallergi er ikke noget, der bliver stillet så mange yderligere spørgsmål til i samfundet. I dag er det normalt, at man ikke spiser det eller det. Så det er en nem måde, at komme uden om en masse spørgsmål, hvis man har en spiseforstyrrelse, siger Silja Edelgart. Fakta om fødevareallergi Blandt voksne har 1 2 pct. fødevareallergi. Derudover reagerer ca. 5 procent af alle voksne på mad i forbindelse med pollenallergi. Man regner med at ca danskere har sygdommen cøliaki, hvor man ikke kan tåle glutenholdige produkter som hvede, rug og byg. Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er sjældnere end fødevareallergi. Til ikkeallergisk overfølsomhed hører bl.a. overfølsomhed over for tilsætningsstoffer og sygdommen laktosemalabsorption. Overfølsomhed over for mælkesukker, som medfører, at man kun kan tåle mælk i moderate mængder, ses hos omkring 3 6 pct. af befolkningen især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Kilde: Foedevareallergi.dk Det oplevede Lotte Skovbo også. Det var let at tale med andre om, og folk var meget forstående, når jeg fortalte, at der var en hel masse ting, jeg ikke kunne tåle. Reaktionen var bare fair nok det er der jo så mange, der siger, siger hun. Men for Lotte Skovbo dækkede den påståede fødevareallergi over langt større problemer. Allerede inden hun sammen med sin kollega startede på den strenge kostplan, brugte hun fødevareallergien som forklaring på hendes mavesmerter. - Når jeg fik de her forestillede allergi anfald, så fik jeg helt vildt ondt i maven, men jeg følte, at det hjalp, hvis jeg kastede maden op tingene op igen, fortæller Lotte hun i dag. Modsat mange andre konsulterede Lotte Skovbo sin læge med sine maveproblemer, der ud fra syreskaderne på hendes tænder hurtigt konstaterede, at Lotte ikke led af fødevareallergi, men af bulimi. Lotte Skovbo selv var på det tidspunkt overbevist om det modsatte. Derfor aftalte hun i stedet med sin kollega, at de skulle spise efter deres allergi. Og Lottes bulimi udviklede sig til anoreksi. Alt og ingenting At fødevareallergi bliver brugt som en forklaring på en spiseforstyrrelse har været kendt længe, forklarer Pernille Bugge Herlevsen, der de sidste 17 år har arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser som henholdsvis sygeplejerske og psykoterapeut på Anoreksiklinikken på Rigshospitalet. Der er nogle med spiseforstyrrelser, der altid har brugt fødevareallergi som en forklaring på deres symptomer. Men det er rigtigt, at i de her år, hvor der er øget fokus på fødevareallergi, forskellige kure og den rigtige kost, så er der en tilbøjelighed til, at det er en stadig større del, der bruger dette som en forklaring på deres restriktive spisning, forklarer hun, og understreger samtidig, at der selvfølgelig også findes mennesker med anoreksi, der har fødevareallergi, og at det er vigtigt at udrede, så ikke alt fejltolkes som anorektiske symptomer. En af årsagerne til, at folk med spiseforstyrrelser bruger fødevareallergi som manøvre til at undgå at spise bestemte fødevare, skal findes i den forbudstankegang, mange folk med en spiseforstyrrelse har. Fødevareallergi er et bredt klinisk acceptabelt felt, der kan være alt og intet. En fødevareallergi kan være, at du er allergisk overfor jordbær, men du kan også være allergisk overfor tilsætningsstoffer, og så er der lige pludselig ikke ret mange fødevarer, du kan spise. Deres allergi afhænger af simpelthen af, hvad spiseforstyrrelsen siger, de må spise, forklarer Rachel Santini. Lottes Skovbos allergier udviklede sig i takt med, at hun blev mere og mere syg, og hun undgik flere og flere fødevarer inden hun til sidst med egne ord omfavnede sygdommen og droppede al mad. På det tidspunkt overhører jeg alle nødråb fra min krop og er virkelig målrettet mod at destruere mig selv. Jeg skulle have min krop til at bukke under, og det var virkelig en kamp at få den derhen den ville bare ikke opgive. Jeg kæmpede og kæmpede for, at den krop skulle falde fra hinanden, men det gjorde den bare aldrig, siger hun. Slut med dameblade I dag har Lotte Skovbo officielt afsluttet sit behandlingsforløb efter at have fået det forlænget tre gange gennem det sidste halvandet år. Og de stadigt tynde, men dog fyldige lår, der tydeligt træder frem i de ultra korte bordeaux shorts, hun er iført, vidner om, at hun i dag har det bedre. På det sidste er jeg begyndt at anerkende, at min spiseforstyrrelse nok er en kronisk sygdom, som altid vil lægge der latent. Det tror jeg, bliver måden, jeg skal leve med den resten af livet, siger Lotte Skovbo. Og så har jeg givet mig selv et totalt forbud mod at læse dameblade og se alle mulige sundhedsprogrammer i tv. Selvom min diætist og jeg tit har skreget af grin over dem så brænder det sig på en eller anden måde fast i mig alligevel. Fakta om spiseforstyrrelser De seneste tal fra Sundsstyrelsen viser, at der er ca indrapporterede kvinder mellem 15 og 45 år lider af en spiseforstyrrelse, men det reelle tal vurderes at være mindst dobbelt så stort. Antallet af folk med spiseforstyrrelser ligger nogenlunde stabilt. Det er oftest yngre kvinder, der rammes af spiseforstyrrelser, kun én ud af ti er mænd. Spiseforstyrrelsen anoreksi har man kendt til i årtusinder, hvorimod spiseforstyrrelsen bulimi første gang blev påvist i Kilde: Birgit Petersson, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Tags: allergi, slankekur, spiseforstyrrelser, sundhed Del denne artikel Del 0 Tweet 1 Like 118

18 Posted by brittch on October 17, Filed under Social & Sundhed. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0. You can leave a response or trackback to this entry

19 København må undvære bycyklerne hele sommeren København må undvære bycyklerne hele sommeren Af Britt Christensen,Søndag den 7. april 2013, 16:35 Turisterne må hele sommeren undvære et opleve København fra byens tohjulede vartegn. Københavnere og turister må i øjeblikket spejde langt efter bycyklerne og det vil de også skulle hele sommeren. Årsagen er, at kontrakten med de gamle bycykler udløb med udgangen af år 2012, og da tiden var løbet fra de gamle, ønskede Københavns Kommune at udskifte bycyklerne til nogle mere tidssvarende. Hos Københavns Kommune har man ikke stilet efter, at de nye skulle kunne erstatte de gamle med det samme. Derfor vil der være bycykeltomt henover sommeren og helt frem til efteråret. - Vi har hele tiden vidst, at der ville være en periode uden bycykler, forklarer Søren Bom, kommunikationsmedarbejder hos Københavns Kommune. L æ s o g s å København :: siger farvel til bycyklen Kommunen ser det ikke som et problem, at de nye bycykler ikke er klar til de mange turister, der venter at besøge København hele sommeren. Det skyldes, at Københavns Kommune ikke ser bycyklerne udelukkende som et tilbud til turisterne, men som et tilbud til det kollektive trafiknet. - De gamle bycykler var en turist-cykel, hvor de nye byckler vil være meget mere målrettet pendlere. Det kan godt være, der vil være nogle turister, der vil stå og mangle en cykel, men så må de leje en cykel, indtil de nye er klar, siger Søren Bom. T u rr ii stt e rr v ii ll s e p å c y k ll e n d e k ø b e n h a v n e rr e Branding ekspert Ana Maria Munar, mener ikke, at det vil komme til at skade Københavns ry, som cykelby. - Det, der er oplevelsen for turisterne, er at se københavnerne cykle. Hvis man kommer fra en anden by, så ser man i København, hvor mange mennesker, både unge og gamle, som er helt almindelige mennesker, der cykler. Det er det, der virkelig er oplevelsen for turisterne, siger hun. L æ s o g s å Firmaer :: skal redde Københavns bycykler Hun forklarer, at der er mange byer, der har bycykler til turister, men at de byer ikke har befolkning, der cykler, på samme måde som i København. - Det er sjovt for turisterne at prøve, men København kan sagtens brande sig som en cykelby stadigvæk, mener Ana Maria Munar. Hott ellll errn e haarr o gssåå cc ykkll err Hos Wonderful Copenhagen ser man positivt på, at hotellerne til gengæld selv har taget initiativ på området. - Det er en positiv udvikling, at hotellerne har en pulje af cykler som en del af deres service til turisterne i byen, forklarer Emil Spangenberg, presseansvarlig hos Wonderful Copenhagen. Han forklarer, at en del af cykelbehovet på den måde stadig bliver dækket, men understreger samtidig, at de ser frem til en fælles bycykelløsning. 1 af 2 20/10/

20 København må undvære bycyklerne hele sommeren - Vi glæder os til en fælles bycykelplatform, der både er til gavn for københavnerne og de internationale besøgende i byen. Det understøtter den historie, København har internationalt som den førende cykelby i hele verden, siger Emil Spangenberg. Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet. Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mereok 2 af 2 20/10/

Journalisten. Den viden og videbegærlighed omsætter jeg til journalistik.

Journalisten. Den viden og videbegærlighed omsætter jeg til journalistik. Journalisten Hjemme i sofaen har der altid været kamp om fjernbetjeningen. Også om programmerne, men mest om siderne på tekst-tv. Min søster ville se Beverly Hills min far og jeg ville se nyheder. Vi sled

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Fredag den 7. juli 1939 var startskuddet til det vi er en del af i dag. I år er året, hvor Vivild Idrætsforening fylder 75 år. Oprettelsen af VIF var et billede

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Tove,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen Gribskov, december 2014 Kære forældre 1. august blev læringsreformen en realitet, og den nye hverdag begyndte i både skoler og dagtilbud. Nu nærmer vi os kalenderårets slutning, og vi vil derfor gerne

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus!

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Badmintonklubben i den lille sjællandske by Dalby mistede størstedelen af sine børne- og ungdomsspillere efter

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor: Ungdom Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene spot på sporten // MARTs 2012 Hovedsponsor: Ungdom FORÅRET ER PÅ VEJ - ØV :-) Foråret er på vej - både i flg. kalenderen og når vi kigger ud mod

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, 17.-23. maj 2015

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, 17.-23. maj 2015 Illustreret program Dansk besøg i Marokko, 17.-23. maj 2015 Deltagere fra MFR: Saadia (Hajja), Adil, Mohammed og alle elever fra MFR Deltagende tolke: Dalal, Amine, Imane, Hamza Deltagere fra LU: Emil,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Profil. Mine kompetencer

Profil. Mine kompetencer c u r r i c u l u m v i t a e Mikkel Drejer Bertelsen Ivar Huitfeldts Gade 79, 1. mf. 8200 Aarhus N Telefon: 61 70 21 40 mail: mikkel.drejer.bertelsen@gmail.com Profiler: linkedin.com/mikkelbertelsen Artikel-eksempler:

Læs mere