Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode

Transkript

1 Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: Skolens navn: Den Kristne Friskole i Holstebro 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer. Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. Dato Klasse Fag Fagområde Tilsynsførende kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Matematik Naturfag Anna-Marie H. Hansen kl. Fysik Naturfag Anna-Marie H. Hansen kl. Engelsk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Naturfag Naturfag Anna-Marie H. Hansen kl. Historie Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Natur-teknik Naturfag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Matematik Naturfag Anna-Marie H. Hansen

2 kl. Matematik Naturfag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Historie Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen klasse Morgensamling Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Engelsk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Dansk Humanistiske fag Anna-Marie H. Hansen kl. Matematik Naturfag Anna-Marie H. Hansen kl. Musik Praktiske/musiske fag Anna-Marie H. Hansen 2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg Jeg har som tidligere år besøgt skolen på fire skoledage, hvor jeg har været rundt i forskellige klasser og i forskellige fagområder. Det helt overordnede og generelle indtryk er, at Den Kristne Friskole i Holstebro har et godt læringsklima, hvor såvel elever som ansatte trives. Undervisningen er veltilrettelagt og varieret. Der gennemføres både traditionel og mere eksperimenterende undervisning, og eleverne er generelt motiverede for at deltage i undervisningen. Jeg har nedenfor samlet mine iagttagelser under de tre hovedgrupper af undervisning: det humanistiske fagområde, det naturvidenskabelige fagområde og det praktisk-musiske fagområde. Det er ifølge bekendtgørelsen om tilsynsførende min opgave at vurdere om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der vil således være tomme rubrikker i erklæringen, hvilket alene skyldes min organisering af stoffet i mere overordnede kategorier. 3 Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget? Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale,

3 dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. 4 Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. 4.1 Der arbejdes både med træning af specifikke faglige færdigheder og med mere overordnede kompetencer så som at analysere og fortolke krævende tekster, at tage stilling og ytre sig i en debat eller fx at vurdere troværdigheden i en kilde. Når undervisningen er organiseret som klasseundervisning er der ofte en stor del af eleverne, der har lyst til at tage del og bidrage til undervisningen, hvilket vidner om en god skolekultur, hvor det forventes, at man er aktiv og deltagende. Der anvendes aktuelle og relevante læremidler fra skolens egen samling, fra CFU og fra undervisningsportaler og andre udvalgte sites fra nettet. Der lægges vægt på både skrevne tekster og multimodale tekster, på både fiktive og faktiske tekster. Der lægges vægt på både at læse, tale og skrive. Men måske kunne man sige, at der er et udviklingspotentiale i at få eleverne til selv at producere flere og mere varierede multimodale tekster. Underviserne lægger vægt på at anvende forskellige redskaber til at vurdere elevernes faglighed, og de søger at tilrettelægge en differentieret undervisning, så alle får mulighed for at udnytte deres evner og potentialer. Differentieringen finder særlig sted vha. differentiering i krav og differentiering i støtte. 5 Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

4 På det naturvidenskabelige område er der både fokus på de enkelte fags videns- og færdighedsområder, men også på det tværfaglige, hvilket nok i høj grad skyldes den tværfaglige naturfagsprøve. Underviserne i naturfagene har samarbejdet om at planlægge tværgående uger i både 7., 8. og 9. klasse, så eleverne lærer at anvende de fire kompetencer, som naturfagsprøven kræver: undersøgelseskompetence, modelleringskompetence, kommunikationskompetence og perspektiveringskompetence. Jeg vurderer ikke, at naturfagsunderviserne bedriver teaching-to-the-test, men præcis her kan man se nogle positive effekter tilbage fra en prøveform til den daglige undervisning. I naturfagsundervisningen er der desuden et fælles fokus på, at eleverne skal udvikle deres fagsprog inden for de forskellige fagområder. De skal forstå og kunne forklare de forskellige naturfaglige fænomener og processer på en måde, så det fremgår, at de selv forstår dem. Denne sprogliggørelse kan foregå i makkerpar, i grupper eller på klassen, den kan foregå live eller den kan foregå via produktion af små film og/eller præsentationer. Også i naturfagene anvendes der relevante og aktuelle læremidler og eleverne stilladseres gennem opgaver og differentieret vejledning. 6 Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. 6.2 Praktisk/musisk fagområde Jeg har i år kun overværet en enkelt time i musik, men ud fra fagrækken og ud fra skolens hverdagsliv er det tydeligt, at også det praktisk-musiske fagområde tilgodeses både gennem de konkrete fag idræt, musik, hjemkundskab/mad og sundhed, billedkunst og materielt design, håndværk og design - og gennem emneuger og særlige aktiviteter og arrangementer. Det er mit indtryk, at eleverne stimuleres til at arbejde med læring og udtrykke sig både via det verbale og fx det kropslige. Det er mit indtryk, at skolens lærere har stort blik for, at de praktisk-musiske fag skal varetages med samme grad af faglighed og seriøsitet som det humanistiske og det naturvidenskabelige fagområde. Skolens gode rammer giver desuden muligheder for at inddrage praktisk-musiske dimensioner i den almindelige undervisning, fordi der ofte er mulighed for at anvende fx hjemkundskabslokalet eller musiklokalet i anden faglig sammenhæng. Fælles morgensamlinger og andre arrangementer og aktiviteter ud af huset giver også mange muligheder for at gøre sig erfaringer inden for det praktisk-musiske område. 7.1 Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

5 7.2 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i dansk 7.3 Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.4 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i matematik 7.5 Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.6 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i engelsk 7.7 Fører skolen til prøve i historie? Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i historie 8 Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen 8.1

6 9 Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre? Jeg har samlet bemærkninger til alle punkter under frihed, folkestyre og demokratisk dannelse under ét, da de er nøje vævet ind i hinanden. Det er min klare vurdering, at skolen forbereder eleverne til at kunne indgå i et samfund med frihed og folkestyre, hvilket ses både af skolens værdigrundlag, undervisningens indhold og skolens dagligdag. Jeg har i det følgende samlet en række indtryk, der fungerer som belæg for mit udsagn om dette forhold. Eleverne undervises i demokrati og samfundsmæssige forhold i samfundsfag og historie, men lærerne er desuden opmærksomme på at inddrage aktuelle hændelser og samfundsmæssige problemstillinger i mange relevante kontekster. Det kan være en diskussion om statistik i matematik, det kan være en samtale om familierelationer på baggrund af en novelle, eller det kan være et spørgsmål om styreformer på baggrund af en aktuel hændelse i et af verdens politiske brændpunkter. Skolens medarbejdere har i år haft et særligt fokus på åndsfrihed og arbejdet med spørgsmålet om, hvordan man etablerer et åndsfrit rum i undervisningen, og hvordan man støtter eleverne til at udvikle, praktisere og navigere i et fællesskab båret af åndsfrihed. Hvordan skaber man et undervisningsrum, hvor der er plads til en spændende og åbenhjertig drøftelse af forskellige - og nogle gange direkte modsatrettede - synspunkter? Skolen sørger via elevrådsarbejdet for, at eleverne får erfaringer med demokratiske organer. Hver klasse har valgt to repræsentanter til elevrådet, og en af lærerne fungerer som kontaktperson til elevrådet. Elevrådets repræsentanter kan tage forslag fra klassen med til elevrådet, og de kan bringe ting med tilbage fra elevrådet, som deres klasse skal tage stilling til. Som et par elever udtrykte, så giver det dem en forståelse for demokratiets kompleksitet, fordi de nogle gange kan være nødt til at fremføre synspunkter, der ikke er deres egne. Skolens ledelse og lærere samt pædagoger forsøger at inddrage eleverne i relevante beslutningsprocesser både gennem elevrådet og i det hele taget gennem en åben samtalekultur. Der lægges vægt på, at eleverne lærer både at arbejde selvstændigt og at samarbejde. I de fleste klasser er der ofte nye pladser og læringsmakkere, hvilket sikrer, at eleverne lærer at samarbejde på kryds og tværs. Grundindstillingen er, at man skal kunne samarbejde med alle, og at alle har lige ret til at ytre sig og deltage i såvel læring-fællesskabet som det mere spontane og sociale fællesskab. 9.1 Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

7 9.2 Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder? 9.3 Er der kønsligestilling på skolen? 10 Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen? Donationer Har skolen i det foregående kalenderår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger kr. eksklusiv moms fra samme donator? Nej 12.1 Oplys navn og adresse og beløb i kr. eksklusiv moms i forbindelse med donatorer, der har givet en eller flere donationer, der tilsammen overstiger kr. eksklusiv moms. Donationerne kan være givet som kontantbeløb, varer, tjenesteydelser mv.

8 Navn Adresse Beløb i kroner 12.2 Angiv størrelsen af hver enkelt anonym donation på mere end kr. eksklusiv moms. Beløb i kroner 12.3 Angiv den samlede størrelse af alle donationer i kr. eksklusiv moms. 0,00 kr. 13. Tilsynets sammenfatning Det er mit klare indtryk, at undervisningen på Den Kristne Friskole i Holstebro står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen foregår på dansk, og elevernes standpunkter er tilfredsstillende på alle fagområder. Skolen forbereder eleverne til et samfund med frihed og folkestyre og bidrager til deres demokratiske dannelse