SPECIALSEKTOREN CAFÉ GIVER NYE VENSKABER PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALSEKTOREN CAFÉ GIVER NYE VENSKABER PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN"

Transkript

1 CAFÉ GIVER NYE VENSKABER NYE CHEFER PÅ TVÆRS: De forløbsansvarlige viceklinikchefer skal bryde med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for mere effektive og sammenhængende patientforløb. SPECIALSEKTOREN PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN Nr. 1 April årgang

2 INDSIGT & UDSYN APRIL 2013 Leder: Specialsektoren leverer varen 3 Nye rammer Café projekt giver unge med erhvervet hjerneskade mulighed for at få nye venner 4-5 Har du en leder i maven? To leder aspiranter kom i et forløb på Sødisbakke, for at mærke om det at være leder, var noget for dem 8-9 Konference om socialområdet Region Nordjylland holder den 9. april en national konference om socialområdet. 16 Cafe snus et godt projekt 4-5 Temadag om det gode møde gav masser af inspiration 6 Andre øjne gav bedre audit 7 Lederaspiranter på kursus i Specialsektoren 8-9 Rundt i regionen: Nye chefer på tværs af det hele Korte kommandoveje og samme kaffebord 12 Aktive patienter kommer hurtigt hjem 13 Nyt for de fleste Sektornyt 16

3 LEDER SPECIALSEKTOREN LEVERER VAREN Sektorchef Ole Bjerre Jakobsen I skrivende stund venter vi på resultatet af den evaluering af strukturreformen, der er i gang, og vi venter i spænding. Får regionerne flere opgaver og en styrket position med bedre betingelser for at løse dem, eller bliver der taget endnu et skridt i retning af kommunal overtagelse af hele social- og specialundervisningsområdet? Det kommer næppe bag på nogen, at undertegnede håber på det første. Alt andet vil være opsigtsvækkende. Jeg mener imidlertid også, der er en lang række gode grunde til, at det bør gå, som jeg håber. For det første er der udfordringer og opgaver nok til alle, og masser af disse løses bedst i kommunerne, mens andre kræver et større befolkningsunderlag, såfremt viden og ekspertise skal fastholdes og udvikles. Det har omkostninger i forhold til ønsket om nærhed og inklusion, men man kan desværre ikke både blæse og have mel i munden. På sundhedsområdet sikrer man patienternes ret til specialiseret behandling via national specialeplanlægning, som i praksis betyder, at en række opgaver løses på store sygehuse og ikke henne om hjørnet. En tilsvarende logik ser vi imidlertid ikke på vores område. Ikke endnu i hvert fald. Skyldes det mon, at regionerne ikke løser sine opgaver på social- og specialundervisningsområdet godt nok? Efter min bedste overbevisning er svaret et klart nej. Man skal lede meget længe, og formentlig vil man lede forgæves; hvis man vil finde aktører på området, der matcher regionerne, når det drejer sig om at leve op til tidens berettigede krav om faglig udvikling, kvalitetssikring, dokumentation, brugerinddragelse og arbejdsmiljø. På landsplan danner Dansk kvalitetsmodel på det sociale område rammen om et systematisk arbejde med kvalitetsstandarder og til- fredshedsundersøgelser. I regi af Bosted-systemet er der skabt et ITværktøj, der sikrer og understøtter en omfattende og effektiv dokumentation. Og læg så dertil, at vi har styr på pengene. Hos os selv i det nordjyske kan vi glæde os over, at den eksterne og dermed uvildige evaluering, der gennemføres som en del af Kvalitetsmodellen, giver topkarakterer til tilbuddene. Vi kan notere os, at resultaterne af de løbende brugertilfredshedsundersøgelser er endog særdeles positive. På arbejdsmiljøområdet kan vi konstatere, at tilbud efter tilbud tildeles en grøn smiley af arbejdstilsynet. Dertil kommer, at økonomien styres så effektivt, at det er muligt at nedsætte taksterne på en lang række tilbud i år. Og så har jeg ikke engang nævnt, hvordan vi på specialundervisningsområdet er helt fremme i skoene, når det drejer sig om at arbejde ud fra dokumenterede metoder og at medvirke i forsknings- og udviklingsaktiviteter, der hele tiden øger kvaliteten ikke blot i vores egen landsdel men for borgere i hele landet. Når der ikke desto mindre ses en glidning af opgaver fra regionerne til kommunerne, hvad enten det sker i form af, at kommunerne etablerer egne tilbud eller overtager regionale, så kan det altså ikke begrundes i saglige og objektive argumenter om, at opgaverne kan løses både bedre og billigere i kommunalt regi. Det handler om helt andre ting, og her vil jeg overlade til den enkelte læser at danne sine egne hypoteser, men ansvaret for at skabe regler og rammer, der sikrer borgerne den rigtige hjælp, ligger nu hos de landspolitikere, der skal afgøre, hvilke justeringer af strukturreformen, der er behov for. Lad os håbe, de lever op til dette ansvar. INDSIGT & UDSYN Magasin for Specialsektoren Ansvarshavende redaktør: Sektorchef Ole Bjerre Jakobsen Redaktion: Specialsektorens planlæggergruppe Ansvarshavende koordinator: Anders Hallenberg Hildestad Fotos: Specialsektorens administration Layout: PRinfo Aalborg Tryk: Vesterkopi Oplag: Læs mere om Region Nordjylland på Kontakt redaktionen på tlf eller mail: Svanemærket tryksag

4 4 INDSIGT & UDSYN Café for senhjerneskadede PROJEKT SNUS støtte til genetablering af et socialt netværk for unge senhjerneskadede Af Lis Otkjær Termansen, socialfaglig konsulent Hver anden torsdag siden februar 2012, har en gruppe unge mennesker mødtes i Café Snus i Hobro. Nu kan man jo mene, at der vel ikke er noget særligt ved en caféaften med unge mennesker, men både denne café og de unge mennesker der samles her, er faktisk noget ganske særligt. De unge har alle en erhvervet hjerneskade og caféen er et helt særligt samarbejde mellem en lokal afdeling af Hjerneskadeforeningen og det regionale behandlingscenter Østerskoven i Hobro. Jeg fik lov til at være med i caféen en torsdag aften i februar i år. Her er min fortælling. En god ide bliver til virkelighed Projekt Snus som betyder Socialt Netværksprojekt for Unge Sen-hjerneskadede, er opstået på baggrund af et ønske blandt de unge i Hjerneskadeforeningens lokale afdeling i Himmerland og blev muliggjort da en ansøgning til socialministeriet, om tilskud fra PUF-midlerne (pulje til frivilligt socialt arbejde) blev imødekommet med kr. Hjerneskadeforeningen rettede derefter henvendelse til Behandlingscentret Østerskoven, for at anmode om støtte til projektet i form af lån af fysiske lokaler og tilkøb af en medarbejder med specialkompetencer i forhold til arbejdet med mennesker med svære fysiske, sproglige og kognitive såvel som adfærdsmæssige vanskeligheder. Sidstnævnte driver caféen som aktivitetsleder. Det er hyggeligt at være her. Og det betyder faktisk noget, at møde nogen som er ligesom mig: Et unikt projekt Mikset mellem de frivillige som varetager administrative opgaver i forbindelse med projektet som for eksempel registrering af medlemmer og lignende og et chaufførkorps, som hjælper med transport af de unge, kombineret med aktivitetslederens styring af caféen på et fagligt og professionelt grundlag gør caféen og projektet til noget helt unikt. Dertil kommer at helt almindelige unge løbende har meldt sig til at deltage i aktiviteterne socialt. De er blandt andet blevet kapret på det lokale gymnasium af aktivitetslederen og et par af de unge i forening. De unge er forskellige steder i livet i forhold til skaden. Nogen har været skadet længe, andre kun kort tid. Nogle bor på døgninstitution, andre er for længst flyttet for sig selv. Nogle bor alene og andre sammen. De deler gerne erfaringerne med hinanden og understreger, hvor vigtigt det er, både at kunne modtage og give erfaringer til hinanden. Interview med Tove Swartz, formanden for Hjerneskadeforeningens lokale Himmerlandsafdeling og Birgitte Marie Jensen, aktivitetsleder for SNUS og til dagligt ansat ved Behandlingscentret Østerskoven. Hvorfor valgte I at sætte særligt fokus på den unge gruppe? Tove Swartz: De unge med erhvervet hjerneskade er en særlig sårbar gruppe. De har ofte endnu ikke stiftet familie og er i gang med at opbygge en tilværelse med uddannelse, arbejde og net-

5 INDSIGT & UDSYN Cafe for senhjerneskadede 5 værk og til forskel fra den voksne hjerneskadede, er netværksrelationerne endnu ikke så stærke, at de kan bestå efter en skade. Det hjælper meget at være sammen med ligesindede. Jeg har gået rigtig meget hos en psykolog uden at det hjalp. Det har hjulpet mig mere, at være her og være sammen med nogen der forstår hvad jeg taler om! Når man ikke længere er en del af et arbejds- eller uddannelsesmiljø og ovenikøbet har fået vanskeligheder i form af mistede sociale og fysiske kompetencer, der gør det vanskeligt at deltage i sociale fællesskaber sker det ofte, at de unge mister deres netværk. Dertil kommer at en del af de senhjerneskadede udelukkende har skjulte handicaps, hvilket vanskeliggør omgivelsernes forståelse af de vanskeligheder, den erhvervede hjerneskade har medført. Vennerne forsvinder og ofte ved de ramte ikke, hvordan de skal genetablere og bevare relationer eller opdyrke nye fællesskaber. Der opstår stor ensomhed og isolation. Derfor var det vigtigt for os, at få etableret et sted hvor gruppen med professionel støtte, kunne blive hjulpet til at reetablere sociale relationer og danne nye netværk. Lige så vigtigt som den fysiske café har det været at have et udadvendt og aktivt fokus på fritidsaktiviteter som golf, skydning, sejlads eller museumsbesøg og udflugter. Her bliver det tydeligt hvordan de unge langsomt genvinder troen på, at de igen kan komme til at fungere i samfundet og være del af en eller anden form for fritidsaktivitet med alt, hvad det indebærer af sociale relationer. kan komme og være i dialog med hinanden om livet efter en hjerneskade. Det kræver faglig viden og indsigt, at kunne støtte og tilgodese 15 unge med kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder. Der skal støtte til i forhold til manglende impulsstyring, manglende initiativ og så videre. Samtidig skal der skabes et trygt rum, hvor alle tilgodeses og kan komme til orde og hvor alle lytter til det sagte. Pointen er, at den som sidder for bordenden skal kunne støtte i dialogen, guide og vejlede også når samtaleemnerne bliver vanskelige eller når dialogen bliver vanskelig fordi emnet har ramt et ømt punkt. Det handler om nyidentitetsdannelse efter en skade, at kunne indgå i et fællesskab og i udstrakt grad om relationen. Og det er ikke det samme som, at der ikke er plads t til grin og sjov. Hver anden gang er vi ude til en eller anden aktivitet. Vi har bowlet, været på fisketur og til skydning og lavet mange andre ting. Men projektet kan mere end at være et aktivitetstilbud. Vi mener det alvorligt, når vi tænker at det her kan gøre forskellen for de unge i forhold til igen, at finde en plads og igen blive inkluderet i fællesskabet. Caféen kører nu som et projekt, hvad skal der ske med caféen når projektmidlerne er brugt? Tove Swartz: Fremtiden for caféen afhænger i høj grad af,hvor godt vi lykkes med projektet. Vi ser rigtig gerne, at de unge får skabt varige sociale relationer til hinanden, begynder at mødes privat og måske får dannet nye netværk. Måske vil enkelte af dem være i stand til at genskabe forbindelser til nogle få blandt de sociale kontakter, de havde tidligere. Vi håber også, at de frivillige fortsat vil have lyst til at deltage i caféen og bruge erfaringerne og det de har lært i perioden med professionel styring, således at vi kan bevare caféen og tilbuddet kan fortsætte med at fungere efter projektperioden og blive et varigt værested for unge skadesramte i Himmerland. Man bliver ensom og alene. Der sker ikke så meget i hverdagen. Det gjorde indtryk: Jeg tilbragte en rigtig hyggelig aften i Café Snus. Der var masser af god stemning og masser af gode grin. Der var en god og respektfuld tone bordet rundt og plads til alle. Næste gang skal hele gruppen ud og bowle og der er planer om at oprette en Facebookgruppe. Der er også planer om at flytte caféen en enkelt aften eller to hjem til et af cafémedlemmerne som har mod på at lægge hus til. Mest af alt gjorde det indtryk, at møde et engagement og stor lyst og vilje til forandring blandt gruppens medlemmer både de skadede og de frivillige. Men ikke mindre hos Aktivitetsleder Birgitte Marie Jensen og formanden for Hjerneskadeforeningens Himmerlandsafdeling Tove Swartz. Og det gør hele forskellen! Jeg er ikke så god til tage initiativet mere. Det er rart, at få hjælp til at komme i gang med at være aktiv igen. Hvorfor har det været vigtigt med det professionelle islæt? Birgitte Marie Jensen: Det med det professionelle er en vigtig faktor. Caféen kan rumme op til 15 medlemmer og det har været vigtigt for os at gøre caféen til et frirum, hvor de unge i udstrakt grad

6 6 INDSIGT & UDSYN Erfaringer fra temadag TEMADAG VEDRØRENDE DET GODE MØDE DEN 6. DECEMBER tre hurtige tilbagemeldinger om deltagernes oplevelse af temadagen ANNE SØBYE, KONSULENT PÅ CENTER FOR DØVBLINDHED OG HØRETAB Hvad var dine forventninger til temadagen om Det Gode Møde? Vi har på Center for Døvblindhed og Høretab gennem en periode drøftet, hvordan vi får skabt det gode møde, og hvad der skal til for at møderne bliver effektive og udbytterige for deltagerne. Mine forventninger til dagen var at blive inspireret til, hvordan jeg kan bidrage og støtte op om drøftelserne og derudover få ideer til god mødefacilitering. Hvad var det bedste ved temadagen? En inspirerende og kompetent oplægsholder samt et veltilrettelagt program. Udrette dagsordenen og Mødediamanten er konkrete redskaber, der kan opkvalificere vores møder og som umiddelbart kan formidles videre til kolleger. Hvilke elementer fra temadagens tænker du kan bruges i dit arbejde som konsulent på Center for Døvblindhed og Høretab? Jeg vil som mødefacilitator bestræbe mig på at anvende Ib Ravns afsluttende pointer: styre mødets form ikke blot dets indhold anvende inkluderende processer strukturere den frie snak for eksempel gennem udrette-dagsorden og mødefirkanten afbryde hvis det er nødvendigt for at fokusere drøftelsen gribe ind i et skidt møde ved at spørge faciliterende ud fra mit eget ståsted. ANDERS VANDSØ PEDERSEN, ADMINISTRATIONSLEDER PÅ SØDISBAKKE Hvad var dine forventninger til temadagen om Det Gode Møde? Min forventning var at få konkrete og lavpraktiske værktøjer og redskaber til at planlægge og gennemføre bedre møder. Hvad var det bedste ved temadagen? Jeg fik hvad jeg kom efter og mere til og det hele præsenteret på en god og spændende måde. Det allerbedste var at vi deltagere undervejs fik mulighed for at afprøve værktøjer og teknikker på hinanden gennem praktiske øvelser. Og de virkede! Hvilke elementer fra temadagens tænker du kan bruges i dit arbejde som administrationsleder? Jeg bruger den dagsordensskabelon der blev præsenteret til de møder jeg tilrettelægger ligesom jeg i min mødeforberedelse bruger flere af de ting vi blev præsenteret for. ANDERS HILDESTAD, PLANLÆGGER I SPECIAL SEKTORENS ADMINISTRATION: Hvad var dine forventninger til temadagen om Det Gode Møde? At jeg kunne få nogle redskaber, der kunne hjælpe mig til at blive en endnu bedre mødeleder og deltager i møder, så møderne både blive effektive og der er en god stemning, ligegyldigt hvad emnet man mødes om er. Hvad var det bedste ved temadagen? Der var mange ting! Jeg synes der var en rigtig god stemning, hvor alle gerne ville prøve nye ting af for at se om det var noget vi kan bruge i vores hverdag. Jeg kunne også godt lide, at det var en temadag for hele Specialsektoren, så vi blev blandet på kryds og tværs af normale opgaver, hvilket gav mange gode vinkler på mødekultur og opgaverne vi skulle løse på dagen. Og så bare det at få flere aha oplevelser i løbet af dagen om hvad man kan gøre anderledes for at få bedre møder. Hvilke elementer fra temadagens tænker du kan bruges i dit arbejde som administrationsleder? Igen mange ting, da jeg ofte enten er mødeleder eller deltager i et møde. Alt fra hvordan man skaber de optimale rammer for mødet blandt andet i form af dagsordenen til hvordan man sikrer en god dialog på mødet hvor alle synsvinkler bliver hørt, samtidig med der stadig er struktur på mødet. Og hvordan man kan bidrage til at mødet bliver produktivt, hvis du ikke selv er mødeleder.

7 INDSIGT & UDSYN Audit 7 KVALITETSMODELLEN - KOLLEGAER AUDITERER HINANDEN På Specialbørnehjemmene har auditmetoden i forbindelse med kvalitetsmodellen givet anledning til at viden og erfaringer deles på en helt ny måde. Medarbejderne har nemlig været i auditpanel i andre afdelinger end deres egen og har både lært noget om egen og andres praksis. Af Louise Sørensen, Udviklingskonsulent Arbejdet med kvalitetsmodellen på det sociale område har været en del af Specialsektorens hverdag de seneste par år. Nogle tilbud har valgt at justere dele af arbejdet med kvalitetsmodellen, for at sikre de bedste resultater for netop deres praksis. For selvom modellen som udgangspunkt har en fast og velbeskreven struktur, er der mulighed for at tone arbejdet i den retning, der giver mest mulig mening for det enkelte tilbud. Audit som forum for fælles læring Specialbørnehjemmene har valgt at lave ændringer, i måden de afvikler modellens tredje trin på, hvor der gennem audit sættes fokus på, om det man siger man gør, rent faktisk også bliver gjort. Viceforstander Ulla Pedersen fortæller: Da vi afholdte audits første gang, var vi meget fokuserede på at lære at bruge metoden og få styr på form og ramme. Vi sammensatte medarbejderne i audit-panelerne i et mix af nogen der kendte de beboere vi gennemgik og nogle, der ikke dagligt arbejdede med dem. I anden omgang blev vi enige om, at arbejde mere på at få de nysgerrige og undrende drøftelser frem, som vi så i første audit, når de som ikke kendte til beboerne kom på banen. Derfor besluttede vi, at bytte auditpanel mellem afdelingerne. Vi havde en formodning om, at vi på den måde ville kunne sætte mere fokus på en gensidig læring fra én afdeling til en anden. Og så forestillede vi os, at auditten ville bidrage til en fælles organisatorisk læring og forståelse, som er enorm vigtig på et stort sted som vores. Gode erfaringer Idéen viste sig at være rigtig god. Måden der blev gået til audit på, var anderledes nysgerrig og åben og med et stort fokus på også at finde og fremhæve de positive aspekter ved blandt andet dokumentationsmaterialet i stedet for at falde i fejlfinder-fælden. Vi glemmer tit at rose og fejre egne succeser i hverdagen, så det at udenforstående kollegaer kunne anerkende en god indsats, var både vigtigt og givende fortæller Ulla Pedersen og fortsætter vi oplevede en enorm ansvarlighed og ydmyghed overfor opgaven. Auditpanelerne udviste stor omhyggelighed og tog rollen meget seriøst. Den store forskel synes jeg især, lå i måden hvorpå der blev spurgt ind til ting, som ellers ville være selvfølgeligheder internt i en afdeling. Der blev sat ord på vaner og rutiner, som ellers aldrig ville være blev taget op og det er sundt for kvaliteten af det pædagogiske arbejde fastslår Ulla Pedersen. En anden gevinst var, at auditpanelet også blev inspirerede. Udover at få nye ideer til arbejdet med beboerne, gik flere hjem med en ny forståelse for egne spidskompetencer. Det blev præcis den gensidige læring vi havde håbet på, fortæller viceforstanderen. Overliggeren skal fortsat hæves Specialbørnehjemmene vil uden tvivl gentage succesen. Samtidigt er der planer om flere justeringer, der kan skabe endnu bedre resultater. Vi overvejer at udvide næste års audits med kvalitative temaspørgsmål, der er særligt relevante for vores praksis. For os betyder arbejdet med kvalitet en fortsat udvikling og forbedring af praksis og samtidig sikre at det giver mening for både medarbejdere og beboere, slutter Ulla Pedersen.

8 8 INDSIGT & UDSYN Ledelsesaspiranter på Sødisbakke LEDERE PÅ VEJ OG GODT PÅ VEJ Om ganske få år vil Region Nordjylland mangle ledere. Derfor har regionen taget initiativ til et kursus for lederaspiranter medarbejdere, som måske eller måske ikke vil dreje ad ledervejen gennem deres arbejdsliv. Af Niels Bonnerup, Magister, Sødisbakke Selve undervisningsforløbet har virkelig været planlagt, så det fungerer fuldstændigt i den rigtige rækkefølge, siger Anja Kirk Vestergård, som har fulgt lederaspirant kurset i efteråret Hun er socialpædagog og arbejdstidstilrettelægger på Specialbørnehjemmenes Brønderslev-afdeling, Nordens Allé, og har været i praktik hos afdelingsleder Lotte Emilia Hansen, Fuglebo, Sødisbakke. Set fra Anja Kirk Vestergårds perspektiv er aspirantforløbets tilrettelæggelse ideel, fordi det veksler mellem mange typer af lærings- arenaer: rollespil, refleksionsprocesser, personprofil, coaching, en lille smule tavleundervisning og fem dage i mesterlære hos en leder på en af regionens afdelinger. Der har virkelig været tænkt over det. Det har kastet lys på ledelse fra mange vinker, så man på den sidste dag har kunnet sige: Det her er noget for mig! eller: Det her er over hovedet ikke noget for mig!. Det giver en mulighed for at blive fuldstændigt afklaret. Karisma er ikke nok! Det var ikke Anja Kirk Vestergård selv, som tog initiativ til, at hun skulle på aspirantkursus. Derimod var det hendes forstander Pia Kornø, som mente, at det kunne Anja da overveje. Og når Pia foreslår noget, plejer det at være en rigtig god idé!, siger hun. I de sidste par år har HR-afdelingen i Region Nordjylland udbudt kurset Ledere på vej. Kurset består af en introduktionsdag, et 2-dages modul (eksternat), et 2½-dages modul (internat), en persontest med personlig coachingsamtale og et praktikforløb på 1 arbejdsuge. Forløbet er for talentfulde medarbejdere, uanset faglig baggrund, som overvejer at gå ledelsesvejen og er en del af Regionens Leadership Pipeline strategi for afklaring og rekruttering af nye lederemner i regionen. Forløbets formål er, at kursisten får mulighed for at undersøge sine egne værdier og prioriteringer i sit arbejdsliv i et ledelsesperspektiv. Kursisten får afklaret sine grænser, sat fart i sin personlige afklaringsproces og afprøvet nye kompetencer i forhold til ledelse som fag. Et nyt hold forventes at starte i foråret Kontakt HR ledelse og Kompetenceudvikling på Kurset har da også forandret Anja Kirk Vestergårds forestillinger om, hvad ledelse er for noget. Før det her forløb har jeg ikke studeret eller læst om ledelse. Jeg har kun været udsat for det i mange forskellige sammenhænge, hvilket jo også giver erfaring med ledelse - men ikke som udøvende. Jeg har altid tænkt at det handlede om det personlige lederskab. Personen bag lederen. Her har jeg lært, at der jo også er nogle andre ting der kommer i spil. Noget håndværksmæssigt, man rent faktisk kan lære. Så kurset lærte mig, at det er en kombination af det tekniske, det teoretiske plus det menneskelige, der skaber en hel leder. Man læser spillet på en helt anden måde hvor formålet med ledelse er at få folk til at samarbejde og skabe synergieffekter. Christian Pedersen er via kurset blevet afklaret om hvad ledelse kræver Pasform til ledelse Netop kursets vekslen mellem det personlige og det faglige er værdifuldt. Kombina-

9 INDSIGT & UDSYN Ledelsesaspiranter på Sødisbakke 9 tion af en personlighedstest med coaching, et praktikophold hos Lotte Hansen på Sødisbakke, udfordrer helt vildt, ikke blot på det faglige, men også på det personlige. For hvad med min profil? Egner den sig overhovedet til at træffe en beslutning? spørger Anja Kirk Vestergård omend mest retorisk. For det egner den sig udmærket til, viste kurset. Godt og vel endda - og for Anja Kirk Vestergård er ledelse ikke uinteressant, omend engang i fremtiden. Også Christian Kuno Pedersen, økonom og fuldmægtig med kontor på Regionshuset, opdagede at hans profil passede glimrende til ledelsesopgaver. Hans grundopgaver er økonomiopfølgning på patienter, som kommer fra andre regioner. Og så er han sådan en, som trives med at vide, at opgaverne bliver løst. Derfor er der mange andre opgaver, som kommer til ham. Det giver, siger han, et godt mix mellem velkendte driftsopgaver og opgaver, hvor man bliver nødt til at grave sig ned i forudsætningerne. Når Christian interesserer sig for ledelse, hænger sammen med, at man får et højere informationsniveau og dermed en bedre forståelse for det, der sker, når man er med til at træffe beslutningerne. Afklaringen er det vigtigste Den første dag var jeg fuldstændigt uafklaret om hvordan jeg skulle stille mig i forhold til ledelse. I dag kan jeg sige, at jeg er hundrede 100 % afklaret, hvad ledelsesdelen angår hvad det vil kræve af mig, hvilke goder, der er i det og hvad jeg vil miste i det. Men jeg er ikke afklaret på, om jeg vil tage springet. I sit daglige arbejde er Chrstian Kuno Pedersen med at til producere de oplæg som den administrative og politiske ledelse i regionen bruger til at træffe beslutninger. Men på Sødisbakke, hvor Christian var i praktik hos den administrative leder Anders Vandsø Petersen, blev sammenhængen mellem ledelsesbeslutninger og de varme hænder lige uden for vinduet meget tydelig. Dette var for ham den vigtigste erfaring fra kurset: Hvis jeg skal pege på den ting, der har haft størst betydning, så vil jeg faktisk sige, at det var at komme ud og være tæt på driften. Helt ude på de varme hænder og prøve at komme med Anders ud i de svære samtaler, som jeg fik lov at deltage i. Det er der, du skal mærke i maven, om du kan holde til det her. Hvis du kan mærke, at det også er i orden, at det er svært, er der ikke nogen problemer. Men du kan ikke lære det på en skolebænk eller i et rollespil. Det er kun ved at komme med ud som en flue på væggen, at du kan mærke, om du kan gå med. Man skal nu nok have et vist ubehag ved det, ellers er man ikke rask! Men hvis det afskrækker én, skal man nok ikke gå ledervejen. Derfor fremhæver Christian lige som Anja at kursets kobling mellem det ledelsesfaglige og det personlige er effektivt. Man har fået en klar forståelse af sammenhængen mellem det ledelsesmæssige og det personlige: Personlighedstesten, coaching og interviews om hvilken slags hjem man kom fra, hvilke barndomsminder, der har betydning for én. Du kommer til at tænke på dig selv som person, hvilke værdier præger dig, hvordan tænker du ledelse og på hvilke niveauer. Er der nogen ting fra barndom og ungdom, der spiller ind i de valg, jeg træffer nu? Er der en bestemt grund til at jeg reagerer som jeg gør netop nu kunne det tænkes at have noget at gøre med det? Det er et forløb jeg kun kan anbefale. Om du vil være leder eller ej hvis du går med den mindste tvivl er det alle tiders. Du får en indsigt i hvordan din egen leder tænker eller burde tænke og du begynder at se situationer anderledes og man får også nogle værktøjer til sig selv, dels til at forstå hvem er jeg, hvad trigger mig som du også kan bruge i dit almindelige arbejde plus, at du egentlig også lærer at efterspørge ledelse. Aspiranter i et ledelsesperspektiv Lotte Emilia Hansen og Anders Vandsø Pedersen er afdelingsledere på Sødisbakke, Region Nordjyllands bo- og aktivitetstilbud for borgere med udviklingshæmning. Lotte leder boafdelingen Fuglebo, og Anders leder administrationen. For dem har aspirantbesøget været en stor refleksionsøvelse. Dels er der nogle typiske forestillinger om ledelse, det er vigtigt at pille lidt ved: at lederen bruger al sin tid ved whiteboardtavlen med strategitænkning (hvis ikke hun drikker Ramlösa og fintænker på et konceferencecenter). At man som leder i det offentlige bare kan instruere sig ud af Anja Vestergård fik ændret sin forestilling om ledelse på kurset al bøvlet. Og at arbejdet med serviceregler, fagforeninger og almindelig lovgivning kan man ordne under sin morgenlatte. Er det ikke sådan, måske? Det var det så ikke. Men det er ikke blot aspiranterne, der kommer i læreproces under kurset. Også de afdelingsledere, som får besøg under praktikken, kommer på efteruddannelse. Man bliver jo kigget på hele tiden, siger afdelingsleder Lotte Emilia Hansen. Anja var meget klar på, hvad hun gerne ville vide noget om. Og jeg selv vidste, hvad jeg gerne ville have hende til at se på. Inden hun blev kastet ud i det, gav jeg hende nogle opmærksomhedspunkter, som jeg gerne ville have feedback på. Det var meget meningsfuldt for mig. Anders Vandsø Pedersen supplerer: For mig som fagperson var det fantastisk berigende. Fra det øjeblik, hvor aftalen er på plads, begynder man at tænke på, hvad aspiranten skal se. Så begynder man også at tænke over, hvad det egentlig er, man selv gør. Vi havde fem dage i streg og det var ekstremt intensivt, fordi man hele tiden selv gik og stillede spørgsmål til sig selv. Jeg har selv lært meget mere om ledelse i kraft af Christians opmærksomhed, end hvis jeg var kommet to dage på hotel med en mentor. På denne måde er jeg midt i det. Jeg fik en god og kvalificeret feedback på nogle ting. Jeg synes man bliver tvunget til at tænke over det selv: Trives man med rollen og med opgaverne? Det er også en god efteruddannelse for os.

10 10 IndsIgt INDSIGT & Udsyn UDSYN Rundt i regionen Nye chefer på tværs 21 nye forløbsansvarlige viceklinikchefer skal bryde med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for mere effektive og sammenhængende patientforløb. det handler om at få de nordjyske patienter så let gennem systemet som muligt. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne De er hyret til at binde Region Nordjyllands nye klinikker sammen på tværs. De skal glemme alt om vaner, plejer og tidligere tiders søjleopdelte sygehusvæsen og i stedet tage udgangspunkt i patienterne. Og kun patienterne. Elisabeth Birnbaum fra Klinik Hjerte- Lunge ved Aalborg Universitetshospital og Pia Hæstrup fra Klinik Medicin på Sygehus Vendsyssel har ligesom 19 andre fået titel af forløbsansvarlig viceklinikchef en ny stilling i det nordjyske sundhedssystem, der er oprettet for at få patienterne så hurtigt og effektivt igennem systemet som muligt. Vi har mødt de to og spurgt dem, hvad de selv tænker om den opgave, de står over for. Pia Hæstrup: Jeg tænker, at det er en udfordrende stilling, som vi selv skal være med til at bygge op. Regionen sender et klart signal om, at det enkelte patientforløb skal opkvalificeres, men de nærmere forventninger til os fra organisationens side er ikke skitseret på forhånd. På den måde må vi acceptere, at vi asfalterer vejen, mens vi kører. Elisabeth Birnbaum: Jeg tænker ikke, at jeg skal gå ind i et konkret patientforløb og gøre noget, men fange de generelle tendenser, hvor der er noget, vi kan gøre bedre for vores patienter. Det kan være internt i klinikken eller på tværs i sygehuset eller mellem sygehusene. Det kan også være i samarbejde med primærsektoren. Både vi og vores omgivelser er undersøgende i forhold til vores terræn lige nu. Vi skal selv ud og forme stillingen som forløbschef. Hvordan kommer patienterne til at mærke, at I findes? Pia Hæstrup: Patienterne skulle gerne kunne mærke en øget kvalitet. De skulle gerne få oplevelsen af et helt forløb. Fra de bliver visiteret til indlæggelse, og til de er hjemme igen, kan der være en del overgange, og der skulle de gerne kunne mærke, at personalet hele vejen rundt ved, hvem de er, hvorfor de kommer, og hvad der skal ske. Elisabeth Birnbaum: Man kan godt komme af med stafetten i et stafetløb, men der skal også gribes og tages godt imod, så patienten ikke oplever at skulle starte på ny. Der skal være lagt en plan, og patienten skal kende planen. Vi håber også på at effektivisere nogle arbejdsgange og minimere nogle ventetider. Det lyder sådan lidt fabriksagtigt, men det handler om at gøre systemet mere enkelt og smidigt. Det virker ret oplagt. Gjorde man ikke den slags før? Elisabeth Birnbaum: I nogen grad, jo. Vi har alle været med til at arbejde i teams, men det her giver jo anledning til at tænke ud over det hierarkiske, søjleopdelte sygehusvæsen. Kan man ikke sige det sådan? Pia Hæstrup: Jo. Det er vigtigt, at vi netop ikke indkapsler os i egen klinik. Det er ikke meningen. Som forløbsansvarlige skal vi skabe samarbejder på tværs det er netop det, der skal højne kvaliteten. Vi er nødt til at inddrage de kompetencer, der ligger uden for egen klinik, fordi patienterne kan være så komplekse. Hvad ser I som de største udfordringer forude? Pia Hæstrup: Lige nu tænker jeg meget på at få team-samarbejdet kørt ind på alle niveauer og snitflader i organisationen. Vi skal også passe på ikke kun at italesætte vigtigheden af et tværgående samarbejde. Der skal handling bag. Medarbejderne har brug for at se, at der sker noget, at det gør en forskel, og at de spiller en aktiv rolle i forandringerne. Det er

11 af det hele dem, der skal på banen og have ejerskab til den her proces. Ser I nogle lavthængende frugter i den nye struktur, man hurtigt kan plukke? Elisabeth Birnbaum: Dem kigger jeg i hvert fald efter. Jeg vil jo gerne i løbet af kort tid skabe nogle små succeser. Sammen med klinikerne og specialerne prøver jeg at definere, hvor vi kan gøre en forandring ret hurtigt. Det, man kan rykke hurtigst på, er måske noget inden for egen klinik. Hvis man skal ud og have fat i samarbejdspartnere i huset, i en kommune eller på et andet sygehus, skal der jo et længere og sejere træk til, end hvis man ændrer på et forløb inden for egne rammer. Hvordan er I blevet taget imod som forløbschefer? Pia Hæstrup: Jeg er blevet taget rigtig godt imod, men går ydmygt til opgaven, forstået på den måde, at jeg ser min primære rolle som ambassadør og relationel koordinator. Den, der kan tillade sig at stille de nysgerrige spørgsmål og udfordre den traditionelle måde at tænke patientforløb på. Jeg tror, at de fleste i organisationen synes, det giver god mening med en forløbsansvarlig viceklinikchef. Elisabeth Birnbaum: Det handler også om at huske, hvilken opgave vi kommer for at løse. Vi kommer jo med fokus på rammerne, logistik og koordinering af patientforløb, ikke for at levere svarene på det faglige eller overtage det faglige ansvar for patienterne. Det har vi dygtige folk til. Pia Hæstrup: - Vi skal asfaltere vejen, mens vi kører på den. Det vigtige er, at vi ikke indkapsler os i egen klinik. Elisabeth Birnbaum: - Man kan godt komme af med stafetten i et stafetløb, men der skal også gribes og tages godt imod, så patienten ikke oplever at skulle starte på ny.

12 12 IndsIgt INDSIGT & Udsyn UDSYN Rundt i regionen viljen til hele tiden at udfordre og forbedre patientbehandlingen er blevet ikke bare kultur, men selve drivkraften to forskellige steder i farsø. vi kigger indenfor og spørger, hvorfor det er så vigtigt hele tiden at udvikle og hvor enkelt man i virkeligheden kan gøre det. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne KoRte KommaNdoveje og samme KaffeboRd direkte snak på tværs af fag og specialer er med til at give effektive patientforløb på Medicinsk Afdeling på sygehus Himmerland. nærheden giver en smidig hverdag. Afstanden mellem sengeafsnit og ambulatorium er ikke noget at snakke om på Medicinsk Afdeling på Sygehus Himmerland. Det samme gælder afstanden mellem læger, sygeplejersker og det øvrige personale. - Stedet er ikke større, end at kaffebordet er det samme, fortæller overlæge Gunnar Lauge Nielsen. - Det gør, at mange ting går lidt smidigere. Lægerne trækker ikke hen og sidder for sig selv med sygeplejerskerne et andet sted, konferencen mellem forskellige specialer går nemmere, og det virker i det hele taget logisk at have korte kommandoveje og direkte snak i stedet for at sende en henvisning, som skal kigges på et andet sted i systemet. Måden at arbejde på minder om det, som man ønsker at indføre på regionens øvrige sygehuse via nye tværgående klinikker og ændret ledelsesstruktur. I Farsø er det hverken nyt eller besværligt, men en naturlig del af hverdagen at tænke på tværs af afdelinger og faggrupper. Medicinsk Afdeling har blandt andet netop koblet sig på et relationelt koordine- ringsprojekt, der skal sikre ensartede tilbud for patienter med KOL i hele regionen. Erfaringerne fra Lungemedicinsk i Aalborg og Dronninglund vil blive overført til Farsø, og afdelingerne har udvekslet sygeplejersker som led i planen om at flytte nogle opgaver fra læge til sygeplejerske en væsentlig fordel i et område, hvor det ikke just vrimler med lungemedicinere. På samme måde har afdelingen gjort en del for at få nogle af sine indlæggelser konverteret til ambulante forløb, fortæller Gunnar Lauge Nielsen. - Folk, der eksempelvis bliver mistænkt for at have en blodprop i benet, har vi traditionelt indlagt. Nu får de en sprøjte med blodfortyndende medicin og bliver sendt hjem, siger han. Dagen efter bliver patienterne ultralydsscannet og udstyret med flere sprøjter, hvis mistanken viser sig at være rigtig. Og så bliver de sendt hjem igen. - Når folk er mobile og kan køre frem og tilbage, er der ingen grund til, at de skal ligge og snorke på en firesengsstue. Der er ingen risiko ved at sende dem hjem, ingen forskel i behandlingen, siger Gunnar Lauge Nielsen og fortæller, at nogle stikker sig selv derhjemme, mens andre kører ind til sygeplejerskerne på ambulatoriet og får deres daglige indsprøjtning, indtil de blodfortyndende piller virker. Uanset hvad sparer ordningen sengepladser på sygehuset. - Det er politisk opportunt og oven i købet fornuftigt, konstaterer Gunnar Lauge Nielsen. Gunnar Laugesen mener, at den tætte tværfaglighed på Medicinsk Afdeling har været med til at skabe smidighed i patientbehandlingen.

13 aktive patienter KommeR hurtigt hjem Ortopædkirurgien i Farsø har i årevis tænkt tværfagligt og gjort patienterne aktive i deres eget forløb. det sparer tusindvis af liggedage alene blandt knæ- og hoftepatienterne. At tænke tværfagligt og skabe sammenhængende patientforløb er det nye sort i Region Nordjylland, men på sygehuset i Farsø hører det for længst hverdagen til. - Vi har snakket relationel koordinering i mange år, siger Dorte Ebdrup. Hun er tidligere oversygeplejerske og har nu titel af funktionsansvarlig afsnitsleder i ortopædkirurgien i Farsø ved Aalborg Universitetshospital. - Det har længe været lige meget, hvilken søjle man kommer fra vi samles tværfagligt og har alle respekt for, at den eneste grund til, at vi er her, er det gode patientforløb. For syv år siden kom knæ- og hoftepatienterne under lup på det lille sygehus. De var i gennemsnit indlagt i 11,2 dage i forbindelse med en operation i Farsø en smule længere end landsgennemsnittet. Hver en sten i forløbet blev vendt, lige fra indkaldelsesbrevet til hvordan man fulgte op på patienterne efter udskrivelsen. Alene ved at få fokus på disse patienter faldt antallet af liggedage til omkring 7 henover foråret 2006, i dag er det nede omkring 2,8. Og patienterne er glade og tilfredse med at blive gjort aktive i eget forløb, forsikrer Dorte Ebdrup. De bliver inddelt i hold på tværs af køn og alder, de kommer til informationsmøde, og de instrueres på forhånd i brug af hjælpemidler og betydningen af kost og motion, så de kan være aktive allerede i ventetiden, og personalet kan klare mest muligt inden operationen. Og så får patienterne på forhånd at vide, hvad de har i vente, fortæller Gitte Zytphen-Adeler, der er souschef på ortopædkirurgiens sengeafsnit i Farsø og tovholder på knæ- og hoftepatienterne. - Når vi siger, at vi forventer, at de kan tage hjem dagen efter operationen, så er folk indstillede på det. Og så skal der faktisk rigtig meget til, før de ikke også kommer hjem, siger hun. Med en målrettet indsats har ortopædkirurgien i Farsø kunnet spare over 6000 sengepladser om året til knæ- og hoftepatienter, og ifølge Dorte Ebdrup er udviklingen alene drevet af medarbejderne og deres ideer. - Hver gang der kommer en medarbejder med en ide til, hvordan vi kan gøre det bedre, så bliver der lyttet. Der er ikke langt fra ide til handling herude, siger hun. Gitte Zytphen-Adeler supplerer: - Lægerne siger somme tider, at man skal passe på, hvad man siger i Farsø. For det er gennemført i morgen. sparer tid uden at slække på KvaliteteN Patienterne inddeles i tremandshold på tværs af køn og alder. De deler informationsmøde, operationsdag, stue og genoptræning. Farsøs ortopædkirurger opererer normalt et hold knæpatienter og et hold hoftepatienter om dagen. Patienterne møder fastende ind på selve operationsdagen i stedet for dagen før. Patienterne er aktive under indlæggelsen. De er ude af sengen allerede på operationsdagen, de administrerer egen smertemedicin og opfordres til at tage aktiv del i dokumentationen af smertescore. Alle patienter svarer på et evalueringsskema både før deres udskrivelse og ved kontrol seks uger efter, ligesom der jævnligt holdes feedbackmøder med grupper af patienter. Alle kan ringe til en hotline, når de er blevet udskrevet. Ved problemer kan de tilses samme dag i ambulatoriet. Dorte Ebdrup og Gitte Zytphen-Adeler er hele tiden på udkig efter det næste udviklingsprojekt, der kan give bedre patientforløb.

14 14 IndsIgt INDSIGT & Udsyn UDSYN Rundt i regionen Ny t for de fleste Nye regler for at overføre ferie Ferieaftalen er ændret i relation til overførsel af ferie. Før skulle du senest lave aftale om at overføre ferie den 30. april den dato er nu ændret til 30. september. Aftale om overførsel af ferie kan være uafviklede ferietimer ud over fire uger pr. år. Medarbejdere, der holder ferie med løn, har både ret og pligt til at afholde alle ferietimer (fem uger) inden 1. maj. Der er ikke ændrede regler i relation til den 6. ferieuge. Ikke afholdte timer pr. 30. april overføres automatisk til næste ferieår. Ønske om udbetaling af den 6. ferieuge for indeværende ferieår, skulle være meddelt Løn og Personale inden 1. oktober Ferie der ikke er afholdt, udbetalt eller aftalt overført til efterfølgende ferieår pr. 30. september, afregnes til feriefonden senest den 15. november. personalepolitikker itop Den 1. juni 2013 sker der noget nyt: Hovedudvalget har revideret personalepolitikkerne, der skal udgøre fundamentet for vores arbejdsliv i Region Nordjylland. De nye fælles værdier er: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed, Professionalisme. Hovedudvalget vil skabe et klart og gennemskueligt personalepolitisk grundlag med færre retningslinjer og plads til lokal dialog. Fremover vil der være otte personalepolitikker, der generelt er mere kortfattede og præcise end tidligere. På nogle områder vil det blive endnu tydeligere, at vilkårene er ens, uanset hvor i Region Nordjylland man er ansat; for eksempel vil 1. juni 2013 være dagen, hvor samtlige arbejdspladser og matrikler bliver røgfrie for ansatte. Nu skal i betale mindre for jeres it-udstyr Region Nordjylland er gået sammen med Region Hovedstaden og Region Sjælland om fælles indkøb af pc er og tilbehør. Det betyder, at afdelingerne fremover kan få det samme udstyr som hidtil, men til billigere penge. Allerede i første kvartal af 2013 har regionen samlet sparet små 2 mio. kroner på aftalen og gevinsten lander hos jer, der bestiller udstyret. Læs mere om udvalget af pc er og udstyr på PersonaleNet under Hjælp til IT og derefter Indkøb. Hold øje med PersonaleNet, hvor du i løbet af foråret vil kunne læse meget mere om de nye personalepolitikker.

15 ærket v t e n N a e l r e så på plads net- Giv gangene et pift I gode hænder Vores fælles fortælling om, hvordan vi gerne vil have, at patienter, pårørende, samarbejdspartnere og brugere oplever deres møde med den nordjyske region og det nordjyske sundhedsvæsen, er blevet til en serie af kunstmotiver. Målet med kunstserien er, at motiverne ud over at være dekorative også får beskueren til at tænke over, hvad det betyder at være i gode hænder hos Region Nordjylland. For en billig penge er det nu muligt at udsmykke gange, mødelokaler eller personalestuer med disse motiver. Der åbnes for bestilling fra alle dele af regionen. Ved bestilling inden 1. maj betaler Koncern Kommunikation halvdelen af prisen, så prisen bliver 300 kroner for et lærred på 80x80 cm og 500 kroner for et lærred på 1x1 meter uafhængigt af motiv. Ud over disse standardstørrelser kan du også bestille andre størrelser eller hele tapetserede vægge. Her er udgangspunktet, at bestilleren selv betaler, men der kan aftales støtte afhængig af den konkrete sag. Hvis du er blevet inspireret og gerne vil have noget I gode hænder -kunst på din arbejdsplads, så kontakt Katrine Mørk fra Koncernkommunikation på / Se alle billederne på med at danne er godt i gang På LE ANLE AN-enheden i Regionshuset. og ne se hu ge em der repræværk på sy et kan du se, hv en al on rs Pe jælp til ). siden på deling (under H af n di s ci æ pr senterer 5-dages LE AN rne har fået en ne so er sp rk te æ Alle netv stand til at star r sætter dem i uddannelse, de s afdeling. processer i dere elem LE AN-enh lige møder mel år te ot og es n ld Der af ho er deler vi vide spersonerne. H som har behov den og netværk er er sygehuse, D r. je tø rk væ -enheden er i udvikler soner, og LE AN er sp rk æ tv ne være, og hvor for flere dan rollen skal or hv g, r. in kr dialog om s har behov fo t enkelte sygehu de er on rs pe mange byggeprogram for det nye universitetshospital på vej Mange ledere og medarbejdere på Aalborg Universitetshospital har givet deres input til byg geprogr ammet for det nye universitetshospital sammen med rådgivere fra Indigo og folk fra projektafdelingen. Nogle har arbejdet med logistikken de afsluttede dere s arbejde i februar. Herudover er der nedsat en række grupper i forhold til de kliniske funk tioner eksempelvis fæll es akutmodtagelse, operationsområdet, senge mv. Arb ejdet i disse grupper forventes afsluttet inden sommer ferie n, hvorefter byg geprogrammet skal sammenskrives og kvalitetssikres, inden det afleveres i september. Læs mere på under fanen: Inddragelse af brugere.

16 SEKTORNY T NAVNEKONKURRENCE På vegne af Sektor MED Udvalget - Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist Kært barn mange navne! Først vedligeholdelsesvejleder så konflikthåndteringsvejleder og nu skal vi igen finde et nyt navn til ressourcepersonerne, der skal have særlige opgaver med voldsforebyggelse og konflikthåndtering på arbejdspladserne. Sektor MED Udvalget udlodder derfor chokolade til den bedste idé. Navnet skal være kort, dansk, præcist, have en positiv klang og signalere, hvad det er funktionen dækker. Forslag sendes til senest 10. april Afgørelsen sker 7. maj Vinderen får direkte besked og kan ses i Specialsektorens personaleblad 7. juni Beskrivelse af funktionen, der skal findes nyt navn til finder du på Personalenet under arbejdsmiljø/ psykisk arbejdsmiljø/vold og trusler/konflikthåndteringsvejledere REJSEGILDE PÅ ØSTERSKOVEN Den 15. januar blev der holdt rejsegilde for tilbygningen til Behandlingscentret Østerskoven. Tilbygningen skal give nye tidssvarende rammer for de af Østerskovens beboere, der har en erhvervet hjerneskade. Formanden for det Rådgivende Udvalg for Specialområdet Mogens Ove Madsen udtrykte i en tale ved lejligheden tilfredshed med at tidsplanen bliver holdt og at byggeriet foregår på en måde, så Østerskoven kan fungere både som et hjem og arbejdsplads under byggeriet. Tilbygningen forventes at være færdig i slutningen af foråret NATIONAL KONFERENCE FOR DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Specialsektoren i Region Nordjylland bliver den 29. april vært for en national konference om fremtidsperspektiverne for det komplekse socialområde. Formålet er at skabe rammerne for en debat om, hvordan vi i de kommende år vil løse de specialiserede sociale opgaver i forhold til mennesker med komplekse fysiske handicap, psykiske lidelser og/eller sociale problemer. Konferencen samler politisk ansvarlige samt en række debattører m.fl. og sætter scenen for en dialog på tværs af politiske visioner, etiske spørgsmål og samfundsvidenskabelige analyser. Konferencen åbnes af social- og integrationsminister Karen Hækkerup og ordet styres af journalist Kurt Strand. Se mere på RYGESTOP PÅ SPECIALSEKTORENS MATRIKLER Af sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist, Specialsektoren. Tilbud til ansatte, der ryger Er du ryger og ansat i Specialsektoren, kan du allerede nu indstille dig på, at det er slut med at ryge på arbejdspladsens matrikel fra 1. juni Vil du benytte lejligheden til et rygestop, er der hjælp at hente. Specialsektorens ansatte tilbydes rygestopkursus, herunder substitutionsmidler (fx nikotintyggegummi) i en afgrænset periode samt konsultation hos en diætist. Mere info kan fås hos din nærmeste leder. Beslutningen om, at ansatte ikke må ryge på regionens matrikler fra er taget i Regionsrådet.

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Kik ind i ledelsesudviklingsværkstedet! Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Case fra projektet Relationel Koordinering, Region Nordjylland Juni 2014 Forfatter: Specialkonsulent

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

REGIONSHUSET PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN

REGIONSHUSET PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN MELLEM BRIKKER OG BOLD: JESPER HAR TO FULDTIDSJOB NYE CHEFER PÅ TVÆRS: De forløbsansvarlige viceklinikchefer skal bryde med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for mere effektive og sammenhængende

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Sundhedsguider Indflydelse på egen sundhed Tekst: Cathrine Hørdum Foto: Tobias Lybech Bojesen Layout: Lotte Jørgensen Redaktør: René Buch Nielsen Tryk: Grafisk Service CFK Folkesundhed

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Relationel Koordinering

Relationel Koordinering Relationel Koordinering fælles forståelse, fælles sprog, bedre samarbejde Program 18. september 2013 RELATIONEL KOORDINERING vejen til bedre tværgående ledelse i den offentlige sektor? Du har nu muligheden

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2 Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus 1. Præsentation af klinisk undervisningssted. Sengeafsnittet M2 ligger på Køge sygehus og er en del af medicinsk afdeling.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på;

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på; Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) & Skole og Forældre's repræsentanter i det regionale dialogforum, Nordjylland. Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere