En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet

Transkript

1 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet andidatafhandling af ika rabbe Copenhagen Business School Studieretning C(psyk.) Vejleder Annemette jærgaard Afleveret d. 25. juni 2010 Anslag Indeholder bilagssamling

2 ABSTRACT This paper has examined what the professional identity of the nurses is. Through interviews has it been possible to establish what the core value of nursing, according to the nurses, is. Not surprisingly, since many other studies have stated this, caring is seen as being of utmost importance to the nurses. However, what this paper has found, that the others have not, is a more in-depth description of what caring is, and why it is so important to the nurses. The results are, that nurses understand caring as taking care of the patients psychological and sociological needs, and they downplay the physiological needs of the patient. However, the nurses no longer exert caring for the patients, since this part of their job functions is given to the new coming health assistants. They thereby pose a threat to the nurses unique identity, just as the nurses are a threat to the doctors identity, since the nurses are now doing part of what used to be the doctors job functions. Through the application of social identity theory, it is a very normal procedure for a group to engage in inter-group differentiation and discrimination, when groups can no longer distinguish between the in-group and the out-group. This process of enlarging the difference between the groups is also a process, in which status can be acquired. Bourdieu explains that the battle for status, or in his words, the battle for the symbolic capital in the field, is a natural process, in which each group fight to gain domination of a specific field. In this study of the identity of the nurses, this battle is present, as the nurses overtake doctors job functions, and the new health assistants overtake nurses job function, and as a result, these professional groups engage in inter-group behavior, with severe effects for the patients. It is also concluded in this paper, that when caring is no longer part of the nurses job functions, this may result in fewer becoming nurses, since nurses are attracted to the possibility of caring for other people. This is seen as a major problem for the health section, because while there is so little status associated with the job as health assistants, very few of the potential nurses will become one.

3 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Indhold 1. Indledning agtforholdet Problemformulering Afgrænsning Specialets indhold Introduktion til det anvendte teori Introduktion til den empiriske undersøgelse Introduktion til de empiriske resultater Introduktion til diskussionen Sygeplejens historie I gamle dage Den første sygeplejeuddannelse Sygeplejersker som professionsuddannede Litteraturstudie Begrebsafklaring Den personlige identitet Den sociale identitet Den faglige identitet Studier af sygeplejerskers faglige identitet Hvorfor interessere sig for sygeplejerskers identitet? Hvordan måles faglig identitet? Har sygeplejerskerne fået en ny identitet? Opsummering og positionering Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretiske overvejelser og antagelser Antagelser om verden og viden herom Socialkonstruktivismens præmisser Hermeneutik og for-forståelse Antagelser om identitet...25 Side 1 af 85

4 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 4.2 Den valgte metode Empirisk undersøgelse Sampling, reliabilitet og validitet Deltagernes frivillighed, samtykke og anonymitet Interviewet som metode Interview situationen Efterbehandling af data Undersøgelsens gyldighed Opsummering af videnskabsteori og metode Teori Social identity theory At kategorisere sig selv og andre At være en unik gruppe ampen om en unik identitet ampen om status Nyere forskning i den sociale identitet ritik af social identity theory Opsummering social identity theory Bourdieu apital ampen om symbolsk kapital Social identity theory, Bourdieu og sygeplejersker De empiriske data Fremtidens arbejdsopgaver Den nuværende arbejdsfordeling Nedskæringerne og deres konsekvenser oordinator Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ulig autorisation af sygeplejersker Den sygeplejefaglige identitet Læger og sygeplejersker Hvordan sygeplejersker tænker...54 Side 2 af 85

5 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Sygeplejersker som hjælpere At drage omsorg Opsummering af empirien Analyse Sygeplejerskernes identitet Omsorgen for patienterne Den ideelle sygeplejerske Fremtidens krav Opgaver til social- og sundhedsassistenter og disses værdier Opgaver fra lægerne og disses værdier Fremtidens sygeplejerske Trusler mod sygeplejerskernes unikke identitet Truslen fra social- og sundhedsassistenterne Truslen fra lægerne Opsummering af analysen Diskussion onsekvenserne for sygeplejerskernes fremtid Omsorgens forsvinden Akademisering af social- og sundhedsassistenterne Reproduktionen af den symbolske kapital onflikterne mellem faggrupperne High identifiers Den uundgåelige konflikt Opsummering af diskussionen Perspektivering Har sygeplejerskerne ændret identitet? Har sygeplejerskerne sat sig mellem to stole? Hvordan mindskes konflikterne mellem faggrupper? onklusion Litteraturliste Digital litteraturliste...84 Side 3 af 85

6 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 1. Indledning Specialets undersøgelse tager afsæt den lægemangel, som Danmark oplever nu, og som forventes at blive værre, eftersom hver fjerde læge i dag er over 60 år og derfor snart skal pensioneres 1. Regeringen har udtalt at fremover skal lægen [...] kun lave det, som virkelig kræver en læge. Alt andet skal flyttes over til laboranter, sygeplejersker og andet personale 2. Det er altså visionen, at lægerne i nærmeste fremtid skal overgive en del arbejdsopgaver til eksempelvis sygeplejersker. Sygeplejerskerne har indenfor de sidste år opnået en højere anseelse af deres fag. Uddannelsen har nu status af en bachelorgrad, og denne professionalisering, eller akademisering som nogen kalder den, betyder en kvalificering til at varetage nye opgaver. Samtidig har social- og sundhedsassistenterne indtrængning på sygehusene betydet, at sygeplejerskerne har afgivet opgaver til denne faggruppe, og dermed opstår diskussionen om, hvad der adskiller en sygeplejerske fra en læge eller en social- og sundhedsassistent, samt hvilke arbejdsopgaver sygeplejerskerne skal overtage fra lægerne, og hvilke skal afgives til social- og sundhedsassistenterne. ed andre ord ændres sygeplejerskernes arbejdsopgaver i disse år, og med ovenstående in mente antages det, at sygeplejersker i den nærmeste fremtid vil overtage lægefaglige opgaver, og derved bevæge sig ind på lægernes nuværende domæne, og samtidig overlade nogle af de traditionelle sygeplejeopgaver til social- og sundhedsassistenterne. ed denne opgaveskydning må der angiveligt også finde en ændring af den sygeplejefaglige selvopfattelse sted med nye opgaver følger en ny rolle og dermed også en ny faglig identitet. 1.1 agtforholdet På trods af sygeplejerskernes anstrengelser for at blive anerkendt som professionsbachelor og dermed få mere udfordrende opgaver, består den samme magtasymmetri mellem læger og sygeplejersker, som har bestået siden sygeplejen blev opfundet. 1 Ugebrevet 4A, se digital litteraturliste note 1 2 Politiken, se digital litteraturliste note 2 Side 4 af 85

7 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Lægen har stadig ordinationsret, og dermed ret til at bestemme behandlingen for en patient, mens sygeplejersken ikke har en sådan ret. ed andre ord er sygeplejersken stadig lægens underordnede, og arbejder altid under lægens ansvar. Dette magtforhold bliver interessant, når lægen skal overdrage flere og mere komplicerede opgaver til sygeplejersken som følge af lægemanglen. En klassisk antagelse, sådan som den findes i social identity theory, er, at lægen af al magt vil forsøge at forhindre, at sygeplejerskerne trænger ind på lægernes arbejdsområder; for hvis sygeplejersken er i stand til at udføre lægens opgaver med meget mindre uddannelse, hvorfor så overhovedet have læger? Forsvarsmekanismen består altså i at holde udfordrerne stangen for at sikre sin egen eksistensberettigelse ved at fastholde egen magt og bruge denne til at opretholde status quo. Ifølge Bourdieu er det eftertragtet at opnå en høj social status i samfundet, eftersom det giver indehaveren mulighed for at opretholde bedre levevilkår for sig selv og sine efterfølgere. Derfor har sygeplejerskerne stor interesse i at overtage lægens arbejdsopgaver; lægen er en anerkendt figur i samfundet, som mødes med respekt overalt, og hvis sygeplejerskerne kan opnå en del af denne anerkendelse, kan de forvente at få del i den sociale status, som lægen er indehaver af. Samtidig skal sygeplejerskerne også forsvare sig mod social- og sundhedsassistenterne, som forsøger at få andel i sygeplejerskernes status ved at overtage nogle af disses opgaver. ed dette udgangspunkt kan det være nærliggende at antage, at sygeplejerskerne som organisation har været meget fokuseret på at opkvalificere sygeplejerskerne, så lægerne ikke kan tilbageholde opgaverne med argumentet om inkompetence. Og akademiseringen af uddannelsen er netop eksempel herpå; sygeplejerskerne uddannes til i højere grad at opfylde kravene om objektivitet og neutralitet, som dominerer den lægefaglige verden. ed en sådan ændring af uddannelsens fokus vil det også være nærliggende at forvente, at de værdier, der er tilknyttet forestillingen om den gode sygepleje, også er udsat for forandringer; hvis uddannelsen fokuserer mere på de klassiske videnskabe- Side 5 af 85

8 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe lige dyder som objektivitet og neutralitet, er der så plads til den menneskelige omsorg og nærhed? Spørgsmålet bliver derfor, om sygeplejerskernes opfattelse af egen identitet er fulgt med den akademisering, eller om akademiseringen er et forsøg på at sikre større løn og anerkendelse, samt et forsøg på at gøre sygeplejerskerne mere u- undværlige, efterhånden som social- og sundhedsassistenterne trænger sig på. 1.2 Problemformulering ed antagelsen om at sygeplejerskernes opgaver ændres i de nærmeste år, er det formålet for specialet at undersøge, hvorvidt disse nye arbejdsopgaver med dertilhørende krav om neutralitet og objektivitet, stemmer overens med sygeplejerskernes egen opfattelse af den sygeplejefaglige identitet og dennes værdier og normer. ange delelementer er inkluderet i denne problemformulering; det er nødvendigt at skitsere den type opgaver, som sygeplejerskerne forventes at løse i fremtiden og de værdier, der er knyttet hertil. Samtidig skal sygeplejeerhvervets grundlæggende værdier forsøges kortlagt sagt med andre ord skal den sygeplejefaglige identitet defineres for at give svar på, om den stemmer overens med de krav, der stilles til sygeplejerskerne i fremtiden. Såfremt der anes en modsætning mellem disse to elementer; arbejdsopgavernes karakter og den sygeplejefaglige identitet, er det nødvendigt med en diskussion af, hvilken betydning dette har for sygeplejerskernes fremtid. 1.3 Afgrænsning Identitet fremstår som det centrale begreb i dette speciale, men det skal understreges, at det ikke har interesse at beskæftige sig med, hvordan individets identitet opstår. Der findes talrige teorier om udviklingen af den personlige identitet, fra Eriksons identitetsudvikling til aslows behovspyramide for bare at nævne nogle klassikere (Bertelsen, 2001), men eftersom fokus er på betydningen af gruppens identitet er viden om den individuelle psykologi ikke interessant. Dermed bliver især den sociale psykologi relevant; mere om denne og motivationen for valget i kapitel 5. Side 6 af 85

9 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Interviewet er valgt som metode til at undersøge arbejdsopgavernes karakter og den sygeplejefaglige identitet, og dette valg vil blive begrundet senere i afsnit 4.2, men det er her nødvendigt at gøre det klart, at den daglige interaktion mellem læger og sygeplejersker ikke forekommer som en del af undersøgelsen. En undersøgelse af omgangsformen mellem de to grupper kunne have nuanceret opfattelsen af, hvordan magtforholdet er mellem faggrupperne, for derved at kunne præsentere en kompleks opfattelse af den sygeplejefaglige identitet, men er fravalgt på grund af vanskellighederne ved deltagelse i det daglige arbejde både af hensyn til patienternes sikkerhed og fortrolighed. Patienterne er, af samme årsager, heller ikke inddraget i undersøgelsen. Sygeplejerskernes professionsanerkendelse er heller ikke genstand for specialets undersøgelse. Indenfor den sygeplejefaglige litteratur findes talrige analyser af, hvordan denne nye status er opnået, og der henvises til denne for en dybere forståelse 3. Professionsstatussen vil udelukkende blive bragt op for at sætte fokus på den akademiseringsproces, som sygeplejerskerne har gennemgået. 1.4 Specialets indhold For at sikre en dybere forståelse af specialet, vil de næste afsnit kort beskrive indholdet og opbygningen af specialet. Især er det fremhævet, hvilken teorier specialet bygger sine konklusioner på, og det vil være at finde i afsnit Det er også kort forklaret i afsnit 1.4.2, hvordan undersøgelsen er opbygget og udført, og afsnit vil skitsere undersøgelsens empiriske resultater, og afsnittet afrundes med afsnit 1.4.4, hvor der gives et kort resumé af specialets diskussion Introduktion til det anvendte teori Undersøgelsen har til formål at definere den sygeplejefaglige identitet, og fordi fokus dermed er på en gruppes sociale identitet, findes specialets teoretiske grundlag indenfor socialpsykologien. ere konkret vil social identity theory blive inddraget, idet den fokuserer på at en gruppes identitet skabes i en sammenlignings- og adskillelsesproces 3 blandt andet kan henvises til Person og Profession af Weicher & Laursen (Eds.) fra 2006 Side 7 af 85

10 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe i forhold til andre grupper i det sociale rum. Anvendelsen af teorien skaber derved et mere nuanceret billede på sygeplejerskernes identitetsforståelse, idet behovet for at distancere sig fra nærliggende faggrupper fremhæves, og samtidig fremhæves også gruppernes behov for status. Netop status og anseelse spiller en vigtig rolle for Bourdieu, og især i forhold til hans kapitalbegreb. Han mener, at vi som individer stræber efter en høj status i samfundet, og at denne status opnås via individets gruppetilhørsforhold. Bourdieus forståelse af kapital vil derfor også indgå i dette speciale, idet hans forklaringer om, hvordan gruppers status udvikles og vedligeholdes synes relevant for besvarelsen af problemformuleringen Introduktion til den empiriske undersøgelse Den empiriske undersøgelse i specialet er opdelt i to undersøgelser; den ene er foretaget i et lægehus i Stenløse, og den anden er gennemført på Lungemedicinsk afdeling på entofte sygehus, dog begge med interviewet som metode. Undersøgelsen på lægehuset fokuserer på arbejdsfordelingen og magtforholdet imellem læger og sygeplejersker, men også den sygeplejefaglige identitet berøres. Interviewene på entofte handler primært om sygeplejerskernes identitetsopfattelse og forholdet til social- og sundhedsassistenter. Alle interviews er blevet udført med baggrund i en spørgeguide, og undervejs i både det enkelte interview og mellem de forskellige interviews skete der justeringer af spørgeguiden, idet interessante emner og udtalelser blev forfulgt for at skabe en dybere forståelse af både den interviewede og den faggruppe, som vedkommende repræsenterede. Alle interviews er blevet optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet for at opnå den maksimale forståelse for det empiriske materiale, som danner grundlaget for specialets konklusioner Introduktion til de empiriske resultater Arbejdsfordelingen på Stenløse lægehus er naturligvis ikke det samme, som arbejdsfordelingen på et sygehus, men det kan give nogle indikationer for, hvorledes magtfordelingen er. Det kan forekomme irrelevant at inddrage magtforholdet mellem fag- Side 8 af 85

11 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe grupperne i en privatpraksis, men resultaterne fra interviewene viser, at der statusmæssigt er en stor forskel på de to faggrupper; der er stadig meget mere status forbundet med lægegerningen end med erhvervet som sygeplejerske. Om fremtiden mener både læger og sygeplejersker på Stenløse lægehus, at det ikke var nogen idé med at gøre sygeplejerskerne mere ligestillede med lægerne ved at give dem en mere omfangsrig autorisation, så sygeplejersken kunne handle uden at være under lægens ansvar. På entofte sygehus blev sygeplejerskernes rolle i fremtiden karakteriseret som værende af koordinerende art. Det betyder, at sygeplejerskerne i fremtiden skal være mere fokuseret på koordinere patientforløbet, og sygeplejerskerne vurderede, at deres nuværende fokus på omsorg af patienten vil forsvinde i takt med den nye rolle. Ydermere anes der i fremtiden en tendens til at social og sundhedsassistenterne i højere grad vil overtage nogle af sygeplejerskernes nuværende arbejdsopgaver, og effekten af denne opgaveskydning vurderes til at have konsekvenser for sygeplejeerhvervets tiltrækning af nye sygeplejersker. Omsorgen står som en central værdi for sygeplejerskerne både på Stenløse og på entofte. Sygeplejerskerne udtrykker bekymring over nedskæringernes konsekvenser for omsorgen af patienterne, og de fortæller, at behandlingen af patienten ideelt set også indeholder et tidsmæssigt overskud til at lære patienterne at kende. Hvorvidt der i fremtiden, med de forventelige nedskæringer, er tid til denne form for omsorg, er uvist, men sygeplejerskerne fremhæver vigtigheden af netop omsorgen de hævder faktisk, at det er denne omsorg, der skaber værdi i det daglige arbejde Introduktion til diskussionen Diskussionen vil primært handle om at diskutere, hvad konsekvenserne er af den forskel, der er mellem sygeplejerskernes identitet og de krav, der stilles i fremtiden. Specielt sættes der fokus på, hvilke konsekvenser de nye krav har for fremtidens sygeplejersker, og det fører til en diskussion om omsorgens vigtighed for sygeplejerskerne. Side 9 af 85

12 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe At omsorgen for patienterne bliver videregivet til social- og sundhedsassistenter kan også antages at have konsekvenser for sygeplejeerhvervets tiltrækning på potentielle sygeplejersker, idet status menes at spille en afgørende rolle i valget af erhverv. Social- og sundhedsassistenternes indtrængen på sygeplejerskernes klassiske arbejdsområder diskuteres, og der anes en udvikling, hvor social- og sundhedsassistenterne vil forsøge at skabe mere status og anerkendelse for eget erhverv ved at gennemgå samme akademiseringsproces som sygeplejerskerne. Lægerne inddrages også her, idet de antages at være i besiddelse af den symbolske kapital i det sundhedsfaglige felt, og dermed har indtager den dominerende position. Afslutningsvis vil kampe om status i det sundhedsfaglige felt bringes i spil, og konsekvenserne for af disse konflikter udpeges og diskuteres. Side 10 af 85

13 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 2. Sygeplejens historie Baggrunden for specialet er som bekendt, at der i takt med at der bliver færre og færre læger, sker en opgaveglidning fra læger, til sygeplejersker og videre til andet sundhedspersonale. Denne ændring af arbejdsopgaver betyder for sygeplejerskerne, at de skal udføre opgaver, som tidligere har tilhørt lægens domæne, derfor skal sygeplejerskerne opfylde krav om objektivitet og neutralitet, som hører til dette domæne (ishler, 1981). Denne ændring vil have konsekvenser for sygeplejerskerne, men for at forstå den, er det nødvendigt med en kort opsummering af sygeplejerskernes historie, fra lægens assistent til anerkendelsen som professionsbachelor. Ved at beskrive den udvikling, som sygeplejen har gennemgået, er det muligt at sammenfatte de værdier og normer, der har hersket indenfor faget, og som derfor har betydning for sygeplejerskernes selvopfattelse. 2.1 I gamle dage Før sygehusene blev opført, passede kvinderne de syge i hjemmet, og historiebøgerne er fulde af fortællinger om de kloge koner, som kvinderne søgte råd og vejledning hos (Ehrenreich, 1976). en med industrisamfundets arbejdsdeling fulgte også sygehuse, og efterhånden som der kom flere og flere patienter, var det nødvendigt med nogle, som kunne varetage opgaven med at kigge efter patienterne, når lægen ikke var til stede. I starten blev denne funktion varetaget af kvinder fra de lavere samfundslag, og de besad ikke nogle specielle kvalifikationer for at udfylde denne rolle. vindernes manglende viden om sygeplejer og hygiejne medførte at lægerne begyndte at efterspørge kompetent arbejdskraft til at udfylde denne rolle. Lægerne var nemlig i høj grad afhængig af kvindernes indsats for at få patienterne til at indtage den ønskede medicin og i øvrigt overholde lægens instrukser, samtidig med at lægerne også var afhængige af de observationer, som kvinderne gjorde sig, med henblik på at forbedre behandlingen af den syge. Lægernes efterspørgsel på kompetent arbejdskraft blev startskuddet til sygeplejeuddannelsen (Petersen, 1989). Side 11 af 85

14 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 2.2 Den første sygeplejeuddannelse I 1876 blev den første sygeplejerskeuddannelse i Danmark oprettet, men dog slet ikke i den form, vi kender i dag. Formålet med en regulær uddannelse var at tiltrække kvinder fra de højere samfundslag, idet de blev anset for bedre at være i stand til at følge lægens ordinationer, både fordi de velstillede kvinder forstod mere, men også fordi de var opdraget til at acceptere den matriarkalske samfundsstruktur, som også var at finde på sygehusene (Ehrenreich, 1976). Det var udelukkende hospitalerne, der stod for sygeplejerskernes uddannelse, og det betød, at kvinderne i høj grad blev uddannet til at udfylde den mangel, som var på sygehuset på tidspunktet for deres uddannelse (Petersen, 1989). Der var altså ikke krav om alsidighed på uddannelsen, og der var derfor en stor spredning på kundskaberne for sygeplejerskerne. Arbejdet var hårdt og opslidende, og lønnen var ikke høj, men dog højere end tidligere, og fordi arbejdet blev varetaget af kvinder fra de højere samfundslag, steg agtelsen også en smule (Petersen, 1989). Dog var det stadig ikke et eftertragtet erhverv, og de kvinder, der alligevel valgte at gå ind i sygeplejen, har givetvis skulle kæmpe hårdt for at få familiens accept. En undtagelse på hospitalernes monopol på uddannelsen af sygeplejerskerne var Diakonissestiftelsen. Her blev kvinderne i højere grad uddannet til at varetage sygepleje i private hjem, hvor sygehusuddannelsen var beregnet på sygeplejen på sygehuset. Diakonisserne var i høj grad præget af et kristeligt menneskesyn, og dette har været medvirkende til, at erhvervet som sygeplejerske havde ry som værende et kald altså et kald fra ud om at være barmhjertig og hjælpe de i nød (Petersen, 1989; Ehrenreich, 1976). 2.3 Sygeplejersker som professionsuddannede Det er eftertragtet for et erhverv at have status som en profession lønnen er bedre, samfundets anerkendelse er større, der er større frihed i det daglige arbejde, og man har indenfor professionen ret til at afgøre faglige spørgsmål (Weicher & Laursen, 2006). Traditionelt set er betegnelsen profession blevet brugt om læger, jurister og Side 12 af 85

15 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe præster, men med tiden er andre erhverv blevet anerkendt som professioner, og med Loven om ellemlange Videregående Uddannelser 4 (herefter Lov om VU) i 2000 blev også uddannelsen til sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer anerkendt som en professionsbachelor. ed loven fulgte en skærpelse af kravene til uddannelsernes faglige niveau, og at uddannelsen skal kunne skabe forudsætning for videreuddannelse. ed Loven om VU lykkedes det for sygeplejerskerne at opnå en anerkendelse af deres fag, og med denne anerkendelse følger større status (Weicher, 2006), men også kravet om et højere fagligt niveau. Sygeplejerskeuddannelsen har derfor været nødt til at gennemgå en akademiseringsproces, hvorfor sygeplejersker nu kan siges at besidde et vist akademisk niveau med dertilhørende videnskabelighed. 4 Retsinformation. Se digtial litteraturliste, note 3 Side 13 af 85

16 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 3. Litteraturstudie At forske indebærer, at man bygger videre på de undersøgelser og den viden, der allerede foreligger på området (Salling Larsen & Vejleskov, 2002), og i en undersøgelse som denne om den sygeplejefaglige identitet, er det nødvendigt at afdække nogle af de væsentlige studier af sygeplejerskernes selvopfattelse. en inden det kan gøres tilfredsstillende, er det nødvendigt at definere, hvad der menes med et af grundbegreberne i dette speciale, nemlig den sygeplejefaglige identitet. Derfor vil afsnit 3.1 være en begrebsafklaring af dette centrale begreb, mens afsnit 3.2 vil være en opsummering af vigtige studier indenfor sygeplejerskernes identitetsopfattelse. 3.1 Begrebsafklaring For at kunne lave en tilfredsstillende gennemgang af, hvad der er lavet af forskning indenfor sygeplejerskernes opfattelse af egen identitet, er det nødvendigt at definere, hvad der menes med identitet og faglig identitet, idet disse begreber er centrale for problemformuleringen. Også et begreb som den sociale identitet er vigtig at inddrage, idet teoretiske fremstillinger i høj grad beskæftiger sig med dette fænomen, og fordi en faglig identitet kan ses som en specifik gruppes sociale identitet Den personlige identitet Identitet er afledt af idem, som betyder én og samme, en enshed eller lighed, og når det bruges om en person, betyder det de relativt varige træk, som kendetegner vedkommende, men som også adskiller ham/hende fra andre personer, og derfor bruges begrebet identitet og personlighed relativt synonymt 5. an kan sige, at identitet handler om, hvem man er, hvordan man oplever og forholder sig til sig selv, hinanden og verden (Bertelsen, 2003), men også om hvilke værdier og holdninger, der ligger til grund for interaktionen med verden (oethals, 2003). 5 Den Store Danske, yldendals åbne Encyklopædi, se digital litteraturliste, note 4 Side 14 af 85

17 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Ifølge denne vinkel på identitet, er der altså tale om en relativ stabil kerne, som gør, at vi opfatter os selv og andre som værende den samme person over tid og sted, og denne opfattelse bakkes op af forskere, der også mener, at identitet er modstandsdygtig, og at den ikke ændrer sig let (Chreim et al., 2007). Dog skal det understreges, at mange af personlighedspsykologiske teorier netop diskuterer dette forhold består identiteten af en fast kerne, eller er det en løst defineret instans, som ændrer sig konstant (Bertelsen, 2003) Den sociale identitet Personlighedspsykologien indeholder mange teorier, som vil kunne forklare og belyse enkelte sygeplejerskers identitet og ændringen af en sådan, men fordi specialet beskæftiger sig med en gruppe individers fælles identitet, er socialpsykologien bedre egnet til at tilbyde en forståelsesramme for, hvorfor en gruppe mennesker handler, som de gør i dette tilfælde sygeplejerskerne. Socialpsykologien beskæftiger sig med, hvordan mennesker interagerer med hinanden, og allerede i 1930 erne blev der udført undersøgelser, som fastslog at grupper udvikler normer, som medlemmerne dømmes på baggrund af, og at også nye medlemmer tager disse normer til sig (oethals, 2003), og eksperimenter har vist, at grupperne kan tage relativt ekstreme metoder til brug for at sikre en ensretning af medlemmernes opførsel (Sherif et al, 1996). At individer deler en opfattelse af, hvordan man bør tænke, føle og opføre sig, kaldes også den sociale identitet (Hogg & Abrams, 2003; Ashforth, 2001), og indenfor socialpsykologien beskæftiger især én teori sig med den sociale identitet og dennes betydning; social identity theory (Tajfel & Turner, 1979). Denne teori arbejder med identitet, ikke som en enkelt persons unikke egenskaber, men om gruppens sociale identitet. ere om denne teori vil følge i et senere afsnit (se afsnit 5.1), men kort skal det siges, at det antages, at individer altid er del af en social gruppe, og at individet altid henter en del af sit selvværd netop i dette sammenhold (Tajfel, 1982). Derfor er det af afgørende betydning, at gruppen har så positiv en identitet eller selvopfattelse som muligt. Denne teori danner baggrund for at anskue identitet som en social størrelse, og Side 15 af 85

18 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe vil derfor blive inddraget i besvarelsen af dette speciales problemformulering, hvor netop sygeplejerskernes delte værdier og holdninger identitet er i fokus Den faglige identitet Hvis en gruppe mennesker kan dele nogle normer for, hvordan gruppemedlemmerne bør tænke, føle og opføre sig, og at dette kaldes for en gruppes sociale identitet, kan en gruppe mennesker også have en faglig identitet til fælles; med andre ord har en faggruppe et sæt værdier og normer, der konstituerer en fælles ramme for, hvordan individet bør interagere med andre mennesker (Ashforth, 2001), men også for hvordan verden bør opfattes (Bertelsen, 2003). Fælles for både den personlige, sociale og faglige identitet er, at de opnås gennem en langsom socialiseringsproces (oethals, 2003), hvor individet internaliserer gruppens normer og værdier, og overtager disse som sine egne, dog gennem selektion og refleksion (ead, 1934). I forhold til den faglige identitet sker denne socialiseringsproces gennem uddannelse, hvor faggruppernes værdier og normer internaliseres (Serra, 2008). Uddannelse spiller derfor en afgørende rolle for formningen af nye medlemmer af faggruppen. For sygeplejerskerne betyder det, at uddannelsen i afgørende grad er betydende for, om sygeplejerskerne, ikke blot behandler patienterne i overensstemmelse med de bedste metoder, men også for om sygeplejerskerne handler efter samme værdiprincipper, når en ny og ukendt situation opstår. 3.2 Studier af sygeplejerskers faglige identitet ed definitionen af en faglig identitet, som de værdier og normer, der udstikker retningslinierne for, hvordan medlemmerne bør interagerer med hinanden og andre, og hvordan de bør anskue verden, er næste skridt at identificere hvilke værdier og normer, der er retningsgivende for sygeplejerskernes interaktion med hinanden, patienter og andre faggrupper. For at afdække den allerede eksisterende viden om sygeplejerskers faglige identitet, og derved undgå at specialets undersøgelse blot bliver en gentagelse heraf, er det nødvendigt med en kort gennemgang af undersøgelser, der har berørt den sygeplejefaglige identitet. Side 16 af 85

19 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Studier om sygeplejerskers identitetsopfattelse 6, optræder sygeplejerskernes selvopfattelse (self-concept) og faglige identitet som synonymer, idet selvopfattelse defineres som hvordan sygeplejersker opfatter sig selv som sygeplejersker (Arthur & Randle, 2007, p. 61 min oversættelse), og den faglige identitet betyder, at medlemmerne af en gruppe har en definition af, hvad deres rolle er, og inkluderer mål, værdier, normer og hvordan de skal interagere med andre (oodrick & Reay, 2010, p. 59 min oversættelse), og derfor behandles de to begreber ens. en hvorfor overhovedet interessere sig for den sygeplejefaglige identitet? Hvad er overhovedet formålet? Disse to spørgsmål tages op i afsnit med reference til studier, der har forsøgt at fastslå, hvilke værdier, der er centrale for sygeplejerskerne. Dette følges op på i afsnit 3.2.2, hvor der vil blive præsenteret nogle undersøgelser, der har til formål at fastlægge, hvordan der måles på sygeplejerskers identitet, og hvilke parametre, der skal bruges i en sådan måling, og en diskussion heraf følger. En nylig undersøgelse, har vist, at den sygeplejefaglige identitet har forandret sig siden 1955, og den undersøgelse samt resultaterne vil blive fremlagt og diskuteret i afsnit Slutteligt vil et kort oprids samt dette speciales positionering i forskningsfeltet være at finde i afsnit Hvorfor interessere sig for sygeplejerskers identitet? Studier indenfor den sygeplejefaglige identitet, eller sygeplejerskernes selvopfattelse, har vist, at der er en sammenhæng mellem sygeplejerskernes selvopfattelse, selvtillid og kvaliteten af behandlingen af patienten (Arthur & Randle, 2007). Det har dermed stor interesse at identificere faglige identitet både for at højne kvaliteten af behandlingen, men også for at kunne målrette rekrutteringen af nye sygeplejersker samt fastholdelse af de nuværende (Cowin, 2001). Tidligere undersøgelser har slået fast, at sygeplejersker kan betegnes som hjælpere (Burke, 1982), samt at plejen og omsorgen 6 for at finde frem til disse studier har det været nødvendigt at finde engelske termer for den sygeplejefaglige identitet, idet mange af undersøgelserne er foregået i udlandet, specielt i Australien. Søgeord som professional identity of nurses og self-concept of nurses har i høj grad været anvendt. Side 17 af 85

20 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe for patienten 7 er det centrale i sygeplejen (Watson, 1988; Fagerberg, 2004; oodrick & Reay, 2010). En tidligere undersøgelse fandt frem til fem kendetegn, som forbindes med omsorg; medfølelse, kompetence, selv-tillid, samvittighed og engagement, (Roach, 1992), men det påpeges, at en egentlig definition af begrebet omsorg mangler, og at der i stedet er mange ukonkrete bud. Dog findes der studier, som har sat sig for at gøre begrebet mere præcist, og et sådan er blandt andet Fagerbergs (2004) undersøgelse. Her bliver de adspurgte sygeplejerskerne blandt andet bedt om at uddybe, hvad de forbinder omsorg med, og udtalelserne peger på, at det betyder et holistisk syn på behandlingen, hvor også patientens sociale situation og øvrige liv betyder noget. Dog forbliver den dybere mening med pleje og omsorg relativ konfust Hvordan måles faglig identitet? Som sagt i foregående afsnit er det vigtigt, at sygeplejerskerne har en positiv selvopfattelse eller faglig identitet, men der er forskellige holdninger til, hvordan der måles på identitet. Enten benyttes kvantitative metoder, sådan som Arthur er eksempel på (Arthur, 1992; Arthur & Randle, 2007), eller også benyttes en kvalitativ tilgang, som blandt andet Fagerberg (2004) er et eksempel på. At måle sygeplejerskers identitetsopfattelse kræver, ifølge Arthur (1992) at man benytter en efterprøvet metode, som lever op til de videnskabelige krav om validitet og reliabilitet. Han har selv udviklet en sådan metode, PSCNI 8, og den består i et spørgeskema, som har til formål at måle, hvordan sygeplejersken vurderer sig selv på syv dimensioner 9, og resultatet gør det muligt at vurdere, om en sygeplejerske har en positiv eller negativ selvopfattelse (Arthur & Randle, 2007). 7 min oversættelse af den engelske term caring. 8 The Professional Self-concept of Nurses Instrument 9 fleksibilitet/kreativitet, viden, kvalifikationer/kompetencer, omsorg, kommunikation, lederskab og tilfredsstillelse ved arbejdet Side 18 af 85

21 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Brugen af interviewet som metode betyder, at der er mere fokus på den mening, som sygeplejerskerne knytter til de begreber, som den sygeplejefaglige identitet beskrives med. I Fagerbergs (2004) undersøgelse er det tydeligt, at sygeplejerskerne tilskriver omsorgen af patienten en afgørende betydning. Undersøgelsen har også den styrke, at det over tid er muligt at opdage eventuelle ændringer i den mening, som knytter sig til de beskrivelser, som sygeplejerskerne bruger til at beskrive deres identitet med. Selvom Arthurs metode bygger på pilotinterviews (Arthur & Thorne, 1998), er den statisk i den forstand, at den ikke indeholder en naturlig revision af parametrene, hvor Fagerbergs metode indeholder muligheder for forandring. Arthurs kvantitative metode har dog dannet baggrund for mange andre undersøgelser, som ligesom denne, benytter spørgeskemaet for at opnå viden om, hvad sygeplejerskerne finder vigtigt (Cowin, 2001). Selvudfyldte spørgeskemaer indeholder ikke muligheden for uddybning af de afgivne svar, ligesom respondenten kan føle sig tvunget til at benytte allerede givne svarmuligheder, og det kan føre til uærlige svar (Bryman & Bell, 2003). en der findes andre metoder til at gå på opdagelse i sygeplejerskernes identitetsopfattelse uden at påvirke dem, sådan som både den kvantitative og kvalitative metode ellers kan betyde (Lee, 2000). Et sådant undersøgelsesdesign benytter oodrick & Reay (2010), der har undersøgt ændringen af den sygeplejefaglige identitet over en længere årrække gennem en analyse af lærebøger Har sygeplejerskerne fået en ny identitet? Som allerede nævnt i kapitlet om sygeplejerskernes historie (se kapitel 2), var sygeplejerskerne i gamle dage lægens assistent, og dertil hørte en opfattelse af dem som frelsende engle, som repræsenterede selve kvindeligheden; den altfavnende, kærlige og dog styrende husmoder, som disciplinerede både patienten og det øvrige hospitalspersonale (Ehrenreich, 1976). Selvom den kristne tro kun var en del af Diakonissestiftelsens grundlag, var der alligevel en udbredt holdning til, at erhvervet som sygeplejerske var et kald; sygeplejerskerne skulle hellige sig dette kald, og frasige sig et privatliv (Serra, 2008). Side 19 af 85

22 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Dette har ændret sig ifølge en nylig undersøgelse. Her er det forsøgt at påvise, at den sygeplejefaglige identitet har ændret sig over de seneste årtier (oodrick & Reay, 2010), og undersøgelsen baserer sine konklusioner på en analyse af sprogbruget i sygeplejelærebøger, idet det antages, at socialiseringen af den nye sygeplejerske sker specielt i uddannelsen, hvor kimen til den sygeplejefaglige identitet lægges (Serra, 2008). Det konkluderes i undersøgelsen (oodrick & Reay, 2010), at de ord, der bruges til at beskrive nøglebegreber som eksempelvis pleje og omsorg, har forandret sig markant over en årrække på 37 år. Også beskrivelsen af sygeplejerskens rolle har ændret sig, og deraf konkluderer undersøgelsen, at den sygeplejefaglige identitet har ændret sig. Denne undersøgelse har været med til at belyse, hvordan sygeplejerskernes identitet har ændret sig over en årrække, men som også forfatterne indrømmer, har undersøgelsen den mangel, at den ikke undersøger den reelt forekomne identitet, men kun vurderer den ud fra undervisningsmateriale. Endnu en kritik af undersøgelsen kan findes i, at forfatterne af undervisningsmaterialet kan have politiske eller faglige motiver for at beskrive eksempelvis omsorg eller patient med de benyttede ord; for med højere faglig kompetence følger krav om højere løn og bedre arbejdsvilkår Opsummering og positionering Tidligere studier har vist, at det er nødvendigt at forstå sygeplejerskernes selvopfattelse, eller identitet, for at kunne fastholde de gamle sygeplejersker og tiltrække nye, samt at forbedre behandlingen af patienten. Undersøgelser viser, at omsorgen for patienten står centralt for sygeplejerskerne, og at omsorgen er funderet på et holistisk syn på patienten, samtidig med at behandlingen skal være evidensbaseret. Det betyder, at sygeplejerskerne både skal være medfølende og samvittighedsfulde (Roach, 1992), og udvise evner indenfor ledelse og relationer til andre faggrupper (Cowin, 2001). Denne udvikling understøttes af beskrivelsen af den historiske udvikling for sygeplejerskerne, som i 2001 kulminerede med en professionsanerkendelse, og som derved Side 20 af 85

23 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe afspejler et krav om større videnskabelighed i behandlingen af patienten. en samtidig viser undersøgelserne af blandt andet Fagerberg (2004) og oodrick & Reay (2010) også, at sygeplejersker stadig betragter omsorgen af patienten som det vigtigste i deres erhverv, selvom begrebet omsorg stadig står uklart. Der er flere spørgsmål, som rejser sig efter gennemgangen af nogle af de hidtidige studier. Det første må være, hvorfor sygeplejerskerne tiltrækkes af erhvervet, og en udforskning af begrebet er derfor nødvendig. Et andet spørgsmål er, hvordan kravet om større faglighed kan kombineres med sygeplejerskernes fokus på omsorgens vigtighed. Spørgsmålet er blevet rejst tidligere, men anses stadig som uløst (Öhlen & Segesten, 1998), og med professionsanerkendelsen synes spørgsmålet til stadighed at være relevant; for kan sygeplejerskerne have en naturvidenskabelig tilgang til patienterne og samtidig drage omsorg for dem? Det er dette sidste spørgsmål, som specialet cirkler omkring, og undersøgelsen vil gennem en udforskning af sygeplejerskernes centrale værdier og betydningen af disse, forsøge at nærme sig et svar på ovenstående modsætningsforhold mellem de nye opgavers krav til en større videnskabelighed, og sygeplejens grundlæggende værdi om at drage omsorg for patienten. Side 21 af 85

24 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 4. Videnskabsteori og metode Før enhver undersøgelse udføres, er det nødvendigt at overveje, hvordan en sådan skal udføres. en forskerens videnskabsteoretiske antagelser har også indflydelse på designet af undersøgelsen, samtidig med at antagelserne også har påvirket problemformuleringen, som igen styrer, hvordan undersøgelsen designes. Det betyder med andre ord, at en undersøgelses problemformulering, forskerens videnskabsteoretiske antagelser, samt undersøgelsesdesignet indgår i et gensidigt afhængigheds- og påvirkningsforhold. Dette kapitel har derfor til formål at klarlægge nogle af alle de faktorer, som har indflydelse på udformningen af undersøgelsesdesign samt valg af teori. De videnskabsteoretiske antagelser vil blive præsenteret i afsnit 4.1, og valget af metode og implikationerne af denne er beskrevet og begrundet i afsnit 4.2 og kapitlet afrundes i afsnit 4.3 med en opsummering af de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser og antagelser Som sagt er det af afgørende betydning, at forskerens videnskabsteoretiske antagelser gøres tydelige inden kontakten med interessefeltet påbegyndes. For det har stor indflydelse på genstandsfeltet, om forskeren er af den ontologiske opfattelse, at verden eksisterer uafhængig af perceptionen heraf, eller om verden udelukkende er en mental struktur. Det første synspunkt vil føre til en antagelse om, at interaktionen med verden ikke påvirker den, mens det andet vil føre til en antagelse om, at interaktionen med verden er det, der definerer den (Rønn, 2006). Af lige så vital betydning er forskerens epistemologiske standpunkt for, hvordan verden anskues, og hvordan viden opnås, idet denne holdning i høj grad påvirker undersøgelsesdesignet. Derfor vil nærværende speciales ontologiske og epistemologiske antagelser blive fremlagt og diskuteret. en på trods af de to elementers forskellige filosofiske oprindelse og betydning, vil antagelserne blive fremlagt og diskuteret fælles, idet antagelser indenfor begge retninger afhænger og betinger hin- Side 22 af 85

25 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe anden. Eksempelvis vil en ontologiske overbevisning om at verden eksisterer uafhængig af menneskets tilstedeværelse og perception heraf, ofte være at finde sammen med den epistemologiske antagelse, at viden ikke er bundet til individet, men derimod eksisterer uafhængigt deraf og udelukkende kan bevises ved hjælp af empiriske metoder, hvorved ikke påviselige genstande henføres til at være rene spekulationer, der ingen hold har i virkelighedens verden (Hermansen et al, 2004). Foregående eksempel viser med al tydelighed, at forskerens egne præferencer har betydning for, hvordan viden om et givent felt indhentes og analyseres. Derfor skal forskerens antagelser om, hvordan noget eksisterer, og hvordan gyldig viden opnås, fremlægges, så disses indflydelse på undersøgelsen og analysen af de fremkomne data kan komme frem i lyset. Først vil undersøgelsens videnskabsteoretiske antagelser blive præsenteret i afsnit 4.1.1, efterfulgt af en bekendelse til socialkonstruktivismens principper og den nært beslægtede hermeneutik i henholdsvis afsnit og I selve problemformuleringen findes også en grundlæggende antagelser vedrørende identitet, og den vil blive behandlet i afsnit Antagelser om verden og viden herom Det er alment forekommende i historiske oversigter over udviklingen af videnskabsteorier, at gennemgangen starter ved den logiske positivismes betydning for naturvidenskaberne, spredningen af denne retning til socialvidenskaberne, for slutteligt at beskrive, hvordan en mere fortolkende tilgang til verden og vidensskabelse i senere år har fået mere og mere indflydelse på specielt de humanistiske retninger (Salling Larsen & Vejleskov, 2002; Birkler, 2005). Ud fra disse oversigter kan man også konkludere, at den positivistiske metode stadig står stærkt indenfor naturvidenskaben, og at metoden gør sig godt til at udføre kausale undersøgelser, men at den derimod ikke er velegnet til eksempelvis forstående forskning (Salling Larsen & Vejleskov, 2002). Netop forståelse står centralt i dette speciales problemformulering; hvilke holdninger, værdier og normer forbinder sygeplejerskerne med egen faglig identitet. Netop fordi nærværende undersøgelse baserer sig på et begreb som identitet, der er hentet fra de Side 23 af 85

26 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe mere humanistiske samfundsvidenskaber såsom psykologien og sociologien, vil det ikke være meningsfyldt at undersøge disse begreber med en positivistisk tilgang med de dertilhørende metoder. Den tilgang, der derimod vil være givtig i denne undersøgelse er en, der fordrer fortolkning og som har fokus på en mere relativ forståelse af, hvordan verden hænger sammen; med andre ord en videnskabsteoretisk retning, der har relationer og fortolkning som sit fokus, og her er socialkonstruktivismen oplagt Socialkonstruktivismens præmisser Forskerens egen baggrund har stor betydning for valget af videnskabsteoretisk tilgang, og som studerende på en studieretning, der i høj grad har været præget af en socialkonstruktivistisk overbevisning 10, er det svært at fraskrive sig netop denne teoretiske anskuelse, og den præger derfor naturligt specialets problemformulering, det valgte undersøgelsesdesign samt analysen af de fremkomne data. Centralt for socialkonstruktivismen står antagelsen om, at viden skabes i mødet mellem mennesker (Hermansen et al, 2004), og det har som konsekvens, at viden ses som en størrelse, der konstant skabes og omskabes, efterhånden som mennesker deler og diskuterer deres viden med andre individer. Derved er viden ikke bundet til den enkelte person, men findes ej heller uafhængigt af individet viden opstår, når individet indgår i relationer med andre individer, og mødet former i høj grad den producerede viden. For dette speciale betyder denne antagelse om videns karakter, at mødet mellem intervieweren, og de interviewede, er vigtig for skabelsen af viden, men betyder også, at forskeren er medproducent den fremkomne viden (ragh, 2002). Denne påvirkning vil blive yderligere behandlet i afsnit Sammen med relationen mellem mennesker står også konteksten som et vigtigt begreb i socialkonstruktivismen (Hermansen et al, 2004). ontekst forstås her som den situation, hvor noget opstår, og derfor indeholder konteksten for enhver vidensskabelse et, principielt, uendeligt antal delelementer, der har indflydelse på den skabte viden. Et godt eksempel på at viden er afhængig af konteksten, findes i Latour og Woolgars (1979) beskrivelse af, hvordan viden opstår i et laboratorium. Udover 10 ads Hermansens indflydelse som uddannelsestilrettelægger og underviser har medført et stort fokus på den socialkonstruktivistiske overbevisning. Side 24 af 85

27 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe selve laboratoriets indretning og faciliteternes indflydelse på den skabte videns anerkendelse, viser denne beskrivelse også, at udbredelsen af den producerede viden afhænger af, hvordan denne viden bliver formuleret i videnskabelige kredse. onteksten har med andre ord enorm betydning. Også i denne undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet, spiller konteksten for selve interviewet en stor betydning, og dette ses i afsnit samt Hermeneutik og for-forståelse Ofte ledsages en socialkonstruktivistisk synsvinkel af en hermeneutisk forståelse (vale, 1997), og centralt for hermeneutikken står begrebet for-forståelse, som er den forståelse, der ligger forud for den bevidste forståelse, eller med andre ord, en slags implicit fordom eller forventning til det, vi møder (Birkler, 2005). For forskeren betyder det, at de implicitte antagelser undersøgelsesfeltet mødes med, har indflydelse på de spørgsmål der stilles, og på de svar, der forventes. Og det betyder, at en undersøgelse af et givent felt er underlagt en risiko for, at resultatet bliver en bekræftelse af de allerede eksisterende fordomme og forventninger, fordi forskerens opmærksomhed og spørgsmålenes formulering er rettet mod at få disse ubevidste fordomme bekræftet. Dette er nødvendigt at være opmærksom på, men at fralægge sig sin for-forståelse og fordomme overfor et felt er umuligt, fordi egen historik og erfaring altid har indflydelse på forventningerne til feltet (Hermansen et al, 2004). Dette er naturligvis endnu en antagelse fra min side og afslører med al tydelighed mit videnskabsteoretiske ståsted og dermed også en af undersøgelsens grundlæggende antagelser; vi møder altid andre mennesker med præfabrikerede forventninger om deres intentioner, motiver og handlinger Antagelser om identitet Specialet handler som bekendt om identitet, og i begrebsafklaringen fremgik det, at identitet klassisk anses for at have en nogenlunde fast substans, som kan ændre sig, men som kun langsomt gør det (se afsnit 3.1.1). I de foregående afsnit fremgik det, at når der arbejdes ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang, er det nødvendigt helt eller Side 25 af 85

28 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe delvist at forkaste forestillingen om, at vi har en fast kerne af selv, personlighed eller identitet. For socialkonstruktivismens grundlæggende præmis er netop foranderligheden alt skabes i mødet med andre og derfor er alt genstand for konstant skabelse og omskabelse (ergen, 1997). en hvis alt, også identiteten, konstant ændres, giver det så overhovedet mening at lave en undersøgelse af en faglig gruppes identitet? For det må antages, at den potentielt set kan ændre sig i morgen, og at resultatet af en undersøgelse er ubrugelig og falsk, og i bedste fald kun et fortidigt øjebliksbillede. Igen fremhæves den tilgang, som social identity theory er eksponenter for (Tajfel & Turner, 1979). I denne teori spiller konteksten en afgørende betydning; individet indgår i mange forskellige sociale grupper, og har derfor også mange forskellige sociale identiteter. Hvilken, der er betydningsfuld i øjeblikket, afhænger af, hvilken der er fremtrædende i konteksten. I denne undersøgelse er der fokuseret på sygeplejerskernes faglige identitet, og ikke deres identitet som enkelt person, og ej heller som forælder, politisk aktiv eller andre grupperinger. Ydermere antages det også i teorien, at en gruppes identitet hele tiden defineres i forhold til andre grupper, og at den derfor er foranderlig af natur (Tajfel & Turner, 1979). Samtidig hævder teorien ikke, at identiteten altid er flydende; faktisk hævder en af de originale forfattere, at hvis sammenligningsgrundlaget ikke ændrer sig, så ændres gruppernes identitet heller ikke (Turner, 1999). På denne baggrund kan det derfor argumenteres, at en gruppes identitet, og dermed også en faglig gruppes identitet, kan optræde i en relativ stabil form. Så nærvende undersøgelse, som ellers ved første øjekast kunne synes at indeholde en modsætning mellem den socialkonstruktivistiske antagelse om konstant forandring, og ønsket om at identificere og definere identiteten, kan derfor hævdes både at være i overensstemmelse med en foranderlig tilgang, men hvor det samtidig er meningsgivende at definere de relativt konstante elementer, som en faglig identitet indeholder. Side 26 af 85

29 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 4.2 Den valgte metode Når der ønskes viden om et genstandsfelt, er der grundlæggende to tilgange; enten gås empirisk til værks, eller også analyseres feltet på afstand via en rationel tilgang, hvor forudgående teorier spiller en væsentlig rolle. Fordi problemformuleringen i dette speciale omhandler sygeplejerskernes faglige identitet i forhold til fremtidens opgaver, er en empirisk tilgang at foretrække, idet det er nødvendigt med en direkte kontakt med sygeplejerskerne for at besvare problemformuleringen, og en nærmere begrundelse findes i afsnit Til empiriske undersøgelser knytter der sig nogle krav til reliabilitet og validitet, og disse vil kort blive berørt i afsnit Herefter følger den nærtbeslægtede diskussion om deltagerne frivillige deltagelse og anonymitet i afsnit Interviewet som metode, spørgeguide, samt krav til intervieweren bliver kort skitseret i afsnit 4.2.4, og en beskrivelse af den konkrete udførelse af interviewet vil blive behandlet i afsnit Den benyttede metode for efterbehandlingen af data vil fremgå i afsnit 4.2.6, og herefter vil der i afsnit følge nogle overvejelser om undersøgelsens gyldighed og forslag til, hvordan denne kunne højnes Empirisk undersøgelse roft set er der to måder at indhente empiri på; enten indsamles kvantitative data med de metoder, der egner sig bedst hertil, eller også indsamles kvalitative data med de dertil kvalificerede metoder (Bryman & Bell, 2003). Hvad der afgør valget af den ene eller den anden metode, er i høj grad hvilke videnskabsteoretiske antagelser problemformuleringen indeholder, eftersom problemfeltet styrer hele formålet med indsamlingen af empirien. Ønsket om at forstå sygeplejerskernes opfattelse af egen identitet, samt forskerens socialkonstruktivistiske tilgang (se afsnit 4.1.2), betyder at kvalitative undersøgelsesmetoder er at foretrække, idet den vigtigste informationskilde består af individers oplevelse af det undersøgte (lausen, 2005). ed andre ord falder valget af metodisk tilgang på en kvalitativ indsamling af data og i denne undersøgelse er det semi-strukturerede forskningsinterview benyttet, sådan som vale (1997) foreskriver det, og en nærmere beskrivelse af, hvordan dette blev gjort, vil følge i afsnit og Side 27 af 85

30 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Sampling, reliabilitet og validitet De ti interviews på Stenløse lægehus med henholdsvis syv læger og tre sygeplejersker blev udført i samarbejdet med en medstuderende, Caroline irketerp. Efterfølgende blev der udført tre opfølgende interviews på Lungemedicinsk afdeling på entofte sygehus. Valget af Stenløse lægehus var inspireret af vejleder Annemette jærgaard, som havde kontakt hertil og anbefalede dette hus, mens kontakten entofte sygehus blev formidlet gennem en medstuderende. Denne tilfældige, men ikke statistisk tilfældige (Bryman & Bell, 2003), udvælgelse af, hvor data indhentes fra, kan have betydning for undersøgelsens validitet, og skulle undersøgelsen leve op til naturvidenskabelige krav om validitet og reliabilitet, ville denne form for sampling blive anset som utilstrækkelig og derved gøre undersøgelsen uvidenskabelig (Salling Larsen & Vejleskov, 2002). en fordi undersøgelsen er lavet indenfor det kvalitative paradigme, er der andre krav til reliabilitet og validitet (Bryman & Bell, 2003). Dette paradigme anser nemlig viden som præget af den kontekst, hvori den er skabt, og fordi denne kontekst ændrer sig fra undersøgelse til undersøgelse og fra deltager til deltager, er det naturligt, at kravet om reliabilitet i dette paradigme er anderledes (Bryman & Bell, 2003), netop fordi resultater fra en undersøgelse aldrig kan repliceres fuldstændig. Vurderingen af validiteten af en kvalitativ undersøgelse er også anderledes, og i denne undersøgelse forsøges resultaterne valideret ved at sammenligne deltagernes udtalelser, og stille eventuelle modsigelser op. Yderligere betænkeligheder ved gyldigheden af undersøgelsens resultater vil blive fremstillet i afsnit Deltagernes frivillighed, samtykke og anonymitet På Stenløse var alle læger og sygeplejersker en del af undersøgelsen og blev alle interviewet, og dertil skal knyttes nogle kommentarer. Lægerne ejer lægeklinikken, og det betyder, at lægerne er frivillige deltagere i undersøgelsen, og givetvis har håb og forventninger til, at resultatet kan bruges til at forbedre klinikkens ydeevne og derved økonomi. Sygeplejerskerne er ansat af lægerne og deres frivillighed kan diskuteres, eftersom de er nødt til at følge deres arbejdsgiveres instrukser, også når det kommer Side 28 af 85

31 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe til deltagelse i en sådan undersøgelse. I interviewene blev der ikke nærmere spurgt ind til hverken lægernes eller sygeplejerskernes motiver for at deltage i undersøgelsen, og det er derfor uvist, om disse motiver har haft indflydelse på det fremkomne datamateriale. På entofte gik kontakten til de interviewede igennem afdelingens ledende oversygeplejerske, som istandsatte interviews med tre sygeplejersker, hvoraf hun selv var en af dem. Samme betænkeligheder omkring deltagernes frivillighed, som gælder for Stenløse lægehus, gælder også for de tre sygeplejersker på entofte, men her gør spørgsmålet om validitet sig især gældende; hvor alle de implicerede parter på Stenløse blev interviewet, er der kun tale om tre deltagere fra entofte. De udgør derfor en meget begrænset delmængde, og undersøgelsens generaliserbarhed bliver derved stillet overfor en prøve; mere herom i afsnit Alle deltagerne antages dog at medvirke i undersøgelsen på frivillig basis. På Stenløse blev alle deltagerne præsenteret for en samtykkeerklæring 11, der indeholdt en garanti om anonymitet og sløring af udtalelser, der kunne være kompromitterende for den enkelte. I gengivelsen af de empiriske resultater (se kapitel 6) ses det, at udtalelserne er formuleret som en læge siger eller en sygeplejerske siger, og kun i tilfældet med den ledende oversygeplejerske fra entofte kan udtalelser ledes direkte til kilden. Selvom deltagerne fra entofte ikke blev præsenteret for en sådan garanti, er det alligevel tilstræbt at sløre deltagernes identitet Interviewet som metode vale (2005) opstiller nogle kvalitetskriterier for det ideelle interview; blandt mange er, at jo kortere interviewerens spørgsmål og jo længere den interviewedes svar er, jo bedre, og at intervieweren bør forfølge og afklare udtalelser undervejes i interviewet, samt at intervieweren bør være i besiddelse af visse evner for at kunne gennemføre interviewet. Af evner nævnes blandt andre, at interviewer skal være venlig i den forstand, at de interviewede skal have tid til at formulere sig, så intervieweren ikke 11 se bilag 1: Informeret samtykke Side 29 af 85

32 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe lægger ord i deres mund; at intervieweren skal være sensitiv, empatisk og åben, så han/hun opfatter detaljerne i udtalelserne og kan lægge mærke til det, der betyder noget for de interviewede, men samtidig beholde evnen til at forholde sig kritisk til det fremkomne materiale; samt at intervieweren skal være styrende og struktureret, så de på forhånd besluttede emner så vidt muligt berøres i interviewet, og det betyder, at der benyttes en spørgeguide. At have en spørgeguide er en del af det semi-strukturerede forskningsinterview, idet manglen på guide ville medføre en ustruktureret samtale (vale, 1997). Spørgeguiden udvikles inden interviewene udføres, og det betyder naturligvis, at der må gøres antagelser forinden, som må forsøges verificeres eller falsificeret i interviewet. Til denne undersøgelse blev der udarbejdet to forskellige spørgeguides til henholdsvis Stenløse lægehus og entofte sygehus, fordi der var forskel på fokuseringen af spørgsmålene. På Stenløse lægehus var der således fokus på arbejds- og magtfordelingen mellem læger og sygeplejersker, samt en indkredsning af, hvad sygeplejerskernes faglige identitet indeholdt 12, mens interviewene på entofte udelukkende behandlede identiteten og forholdet til social- og sundhedsassistenterne 13. Ved begge delundersøgelser blev der gjort rettelser i spørgeguiden undervejs, efterhånden som nye og interessante emner fremkom. At være en empatisk lytter, som samtidig er styrende uden at lægge ord i munden på den interviewede er en svær balancegang. Hermansen et al (2004) giver retningslinjer for, hvordan dette kan udføres ved hjælp af aktiv lytning, som indeholder brug af pauser og opsummering, samt non-verbale kommunikationsformer såsom ansigtsudtryk og kropsholdning. Disse teknikker blev i høj grad anvendt i interviewene, og specielt pauser blev benyttet. Pauser kan have til formål at få samtalepartneren til at reflektere over det sagte, og i interviewsituationer betyder det ofte, at den interviewede uddyber udtalelser, hvorved holdninger og detaljer lettere kommer frem, sådan som vale (1997) hævder. Sådanne samtaleteknikker kan dog medføre, at interviewet får karakter af en intim og fortrolig samtale, hvorved den interviewedes almene forsigtighed 12 se bilag 2: Spørgeguide til Stenløse lægehus 13 se bilag 3: Spørgeguide til entofte Sygehus Side 30 af 85

33 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe overfor fremmede nedbrydes, og kompromitterende udtalelser kan forekomme (Hermansen et al, 2004). Derfor fik alle deltagerne mulighed for at fortryde udtalelser til slut i interviewet, og blev informeret om, at de ved henvendelse kunne trække udtalelser tilbage, men at også yderligere udtalelser var velkomne. Ingen benyttede dog dette tilbud Interview situationen Interviewene blev gennemført på deltagernes arbejdsplads, og det kan som sagt have indflydelse på deltagernes frivillighed. en som også fastslået i afsnit synes dette ikke at være tilfældet, hverken på Stenløse lægehus eller entofte sygehus. Selve interviewsituationen var sådan opstillet, at deltagerne enkeltvis blev interviewet; på Stenløse var Caroline og jeg, med undtagelse af et enkelt interview, fælles om at udføre disse. At vi var fælles om at interviewe deltagerne skyldtes en formodning om, at vi undervejs i interviewet hver især ville gøre os vores betragtninger, og at to sæt øjne observerede mere end et enkelt sæt ville. Efter hvert interview gjorde vi os fælles notater for at vurdere, om vi havde samme opfattelse af den fremkomne viden. Dette var altid tilfældet, og denne samstemmende opfattelse gør, at resultaterne fremstår mere gyldige (Bryman & Bell, 2003). Dog kan der hertil knyttes bekymringer over, at den enkelte deltager kan have følt sig overvældet af to interviewere, og derved ikke har udtalt sig lige så ærligt, som kunne være tilfældet med kun en interviewer. Det syntes dog ikke at være tilfældet, og der var ikke forskel i åbenheden i de interviews på Stenløse lægehus, hvor der var to interviewere, og med de tre interviews på entofte, som jeg udførte på et senere tidspunkt, og derfor alene. Alle interviews blev, efter deltagernes samtykke, optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. At have en diktafon tilstede under interviewet er en kilde til utilpashed for deltagerne, idet præserveringen af udtalelser kan få nogle mennesker til at være mindre ærlige og derved påvirke undersøgelsens resultat (Bryman & Bell, 2003). Det Side 31 af 85

34 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe syntes dog ikke at være tilfældet i denne undersøgelse, hvor ingen af de interviewede igennem deres kropssprog udviste et ubehag overfor diktafonen Efterbehandling af data Alle transskriberingerne er udført enten af Caroline eller jeg, og det sikrer deltagernes anonymitet, idet tredjepersoner ikke har haft adgang til udtalelserne. Selvom transskribering er en langsommelig og tidskrævende proces, skaber selve transskriberingsprocessens fordybelse og forståelse af interviewets indhold (vale, 1997). Det betyder, at den efterfølgende analyse af det fremkomne materiale er blevet udført med respekt for detaljerne og ikke ligger under for den begrænsede hukommelse (Bryman & Bell, 2003). Som led i analysen er udtalelserne blevet tematiseret, både i det enkelte interview, men også på kryds af alle tretten interviews, hvor deltagernes udtalelser er blevet grupperet i disse temaer, sådan som det fremstår i kapitel 6, hvor de empiriske resultater præsenteres. Denne tematisering finder sin inspiration i grounded theory (Strauss, 1987). Her er formålet at udvikle teorier med baggrund i empiriske resultater, og forskerens primære opgave er at stykke udtalelserne sammen, så naturlige begreber og kategorier fremkommer af sig selv, og ikke som et resultat af forskerens egne hypoteser. Denne tilgang til databehandlingen er benyttet i dette speciale, men som allerede fastslået i tidligere afsnit om for-forståelse (se afsnit 4.1.3), er det umuligt at indsamle data uden en antagelse om, hvad disse data vil vise, og derfor vil også denne metode bære præg af forskerens antagelser, selvom det forsøges undgået Undersøgelsens gyldighed Det kvantitative og kvalitative paradigme stiller forskellige krav til, hvorvidt en undersøgelse kan siges at være gyldig; indenfor det kvantitative paradigme er fokus på den statistiske påvisning af resultatet, mens det kvalitative paradigme fokuserer mindre på anvendeligheden af resultaterne på den brede masse, men mere på den dybdegående forståelse for det undersøgte (Salling Larsen & Vejleskov, 2002). Interviewet er som allerede nævnt en metode indenfor det kvalitative paradigme, og Side 32 af 85

35 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe valget heraf skyldes, at det umiddelbart er den bedst egnede metode til at udfolde meninger og fortolkninger (vale, 1997), og derfor specielt velegnet til at forstå et begreb som identitet. Som det allerede fremgår i afsnittet om sampling (se afsnit 4.2.2), er deltagerne ikke udvalgt på en statistisk tilfældig måde, men nærmere ved hjælp af snowball sampling (Bryman & Bell, 2003), og det udfordrer undersøgelsens reliabilitet. Skal man følge socialkonstruktivismens antagelse om viden som skabt i mødet mellem mennesker (se afsnit 4.1.2), så vil den skabte viden sandsynligvis være markant anderledes i en lignende undersøgelse, idet den vil inddrage andre deltagere i andre kontekster. en selvom de videnskabsteoretiske forbehold og antagelser betyder, at interviewet umiddelbart er den mest velegnede metode, er der stadig problemer med validiteten af undersøgelsen gælder resultatet overhovedet for andre end de tretten deltagere, hvoraf i øvrigt kun seks er sygeplejersker? En oplagt metodemæssig tilgang til at øge generaliserbarheden af en undersøgelse er gennem triangulering (Salling Larsen & Vejleskov, 2002), hvor andre metoder benyttes til at validere resultatets gyldighed. I denne undersøgelse er dette dog ikke gjort, idet nedskæringerne i sundhedsvæsenet betød at specielt sygehusenes økonomiske tilstand umuliggjorde en frigørelse af flere medarbejdere til at deltage i undersøgelsen. Havde trianguleringen været benyttet, ville undersøgelsens resultater være blevet præsenteret for deltagerne, hvor de skulle vurdere om deres udsagn var troværdigt gengivet, og om de oplevede at disse var blevet fordrejet, men også om de mente resultatet af undersøgelsen virkelig var udtryk for den måde, de opfatter verden på. Selvom denne undersøgelse bevæger sig indenfor det kvalitative undersøgelsesparadigme, betyder det ikke en kategorisk afvisning af de styrker, som de kvantitative metoder besidder. For yderligere at validere resultaterne af denne undersøgelse, kunne der være benyttet spørgeskemaer, som led i at definere den sygeplejefaglige identitet. Herved ville de første tretten interviews fremstå som pilotinterviews, hvis gyldighed blev verificeret ved et større antal besvarelser (Bryman & Bell, 2003). Når dette alligevel ikke er valgt, skyldes det igen de begrænsede ressourcer, som sygehusvæsenet Side 33 af 85

36 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe er i besiddelse af. Spørgeskemaer har ydermere den mangel, at en uddybning af deltagerens mening sjældent er muligt, og hvis der i skemaet gøres plads til en sådan uddybning, fremkommer et efterfølgende kodningsproblem, som kan føre til statistisk usikkerhed (Bryman & Bell, 2003). 4.3 Opsummering af videnskabsteori og metode Dette speciale er præget af en forståelse af viden, som en foranderlig størrelse, der skabes i mødet mellem forskeren og deltagerne i undersøgelsen. I dette møde er skabelsen af viden også påvirket af den for-forståelse, eller fordomme og forventninger, som forskeren har til genstandsfeltet, idet forskeren ubevidst søger disse bekræftet. Dermed har specialet bekendt sig til den socialkonstruktivistiske tilgang til verden og viden om selv samme, og det har betydet, at det semistrukturerede interview er valgt som metode til at belyse den sygeplejefaglige identitet. Interviewet er velegnet til at frembringe en dybere forståelse for genstandsfeltet, og i dette speciale, hvor fokus er på identiteten, er det argumenteret for, at en metode med fokus på forståelse og detaljerighed er bedst. Selvom interviewet med dens letpåvirkelige form kan betyde, at skabelsen af viden sker med indblanding fra intervieweren, opstår der i interviewet udtalelser og nye tanker, som metoder indenfor det kvantitative paradigme ikke ville være i stand til at rumme. At efterbehandle et interview er derimod sværere end for eksempel det kvantitative spørgeskema, idet svarmulighederne i skemaet lettere lader sig tematisere i kraft af de fastlagte svarmuligheder, mens interviewet fokuserer på åbne spørgsmål, hvor der ikke er mulighed for at styre svarene på samme måde. Der findes talrige fremgangsmåder til at kodificere svarene i interviewet, og i dette speciale er grounded theory valgt som forbillede for tematiseringen, hvor det tilstræbes at lade kategorierne danne sig selv. I en undersøgelse som denne, hvor formålet er at identificere den sygeplejefaglige identitet, er det vigtigt at understrege, at resultatet ikke kan hævdes at gælde for alle sygeplejersker i hele landet. For at kunne konkludere noget sådan er det nødvendigt at udføre yderligere undersøgelser, hvor en mere kvantitativ tilgang benyttes. Side 34 af 85

37 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 5. Teori At besvare problemformuleringen og derigennem finde frem til den sygeplejefaglige identitet og dennes værdier og normer, kræver, som nævnt i afsnit og 4.1.4, en socialpsykologisk tilgang og ikke en tilgang, der fokuserer på individets unikke identitet. Social identity theory er valgt, netop fordi den fokuserer på den del af individets identitet, som deles med andre gruppemedlemmer, og samtidig tilbyder teorien forklaringsmuligheder for, hvorfor der opstår magtkampe og konflikter to grupper imellem. Selvom magt og konflikter ikke direkte er en del af problemformuleringen, er det stadigvæk interessant, eftersom forholdet mellem læger og sygeplejersker har stor betydning for, hvilke arbejdsopgaver sygeplejerskerne forventes at overtage i fremtiden. Social identity theory kan forklare nogle af de handlemønstre, som både sygeplejersker og læger udviser, og derfor er teorien vurderet som værende givtig for besvarelsen af problemformuleringen. En gennemgang af social identity theory vil være at finde i afsnit 5.1. Endnu en teori vil også blive inddraget i besvarelsen af problemformuleringen. Bourdieus teori om kapital handler i høj grad om status, hvorfor vi stræber efter at opnå den, samt betydningen af at have høj status. Status har ikke tidligere været inddraget i besvarelsen af problemformuleringen, men eftersom statusforholdet mellem grupper, her læger og sygeplejersker, har betydning for en gruppes identitet, sådan som social identity theory hævder (Ashforth & ael, 1989), synes det relevant at inddrage en teoretiker som Bourdieu, der netop beskæftiger sig med status og kampen herom. En kort skitse af Bourdieus kapitalbegreb vil være at finde i afsnit 5.2. Slutteligt vil der i afsnit 5.3 være en opsummering af de to teorier, hvori relevansen for problemformuleringen vil blive yderligere fremhævet. Formålet er at skabe forståelse for, hvorfor netop disse teorier er valgt til at belyse sygeplejerskernes faglige identitet, og hvad forholdet er mellem denne identitet og sygeplejerskernes fremtidige arbejdsopgaver. Side 35 af 85

38 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 5.1 Social identity theory Social identity theory fik sin start i begyndelsen af 1970 erne, hvor studier i de såkaldte minimalgrupper blev offentliggjort (Tajfel et al, 1971). Resultaterne viste, at selvom forsøgets deltagere blev inddelt i tilfældige grupper, så var det nok til at fremprovokere en bestemt slags opførsel; nemlig at gruppemedlemmerne forfordelte hinanden ved brug af belønninger. At der ikke skulle mere til for at grupperne udviste denne særlige adfærd, affødte en masse forsøg, hvor det blev bevist, at denne form for kollektiv opførsel var en metode til at styrke gruppens selvværd og status. Dermed var teorien om den sociale identitet født. Hovedargumenterne i denne teori vil blive fremført i de følgende afsnit, og centrale begreber som kategorisering, in-group og outgroup, differentiering og diskrimination samt status vil blive behandlet At kategorisere sig selv og andre Social-categorization theory er en udløber af social identity theory (Turner, 1999), og fokuserer på, hvorfor vi som mennesker opfatter vores sociale omverden i form af gruppetilhørsforhold. Den centrale påstand i self-categorization theory er, at vi kategoriserer os selv og andre i grupper, og at dette fører til, at vi opfatter os selv i form af de stereotypiske karakteristika, som gruppens andre medlemmer menes at besidde (Turner, 1999). Dette fører til en depersonalisering; vi opfatter ikke længere os selv som unikke individer, men som medlemmer af en gruppe. Dette skyldes, at vi benytter kategoriseringer af vores medmennesker som en måde at bringe orden i vores sociale omverden, og kun gennem en klassificering af andre og os selv har vi mulighed for at positionere os selv i den sociale omverden (Ashforth & ael, 1989), for kun gennem en forståelse af, hvem vi er, og hvor vi hører til, kan vi forholde os til andre (Spears, Doosje & Ellemers, 1999). Andre teorier har en anderledes vinkel på, hvordan vi opfatter verden, og indenfor neuropsykologien har der været argumenter for, at mennesket har begrænsede ressourcer til at behandle og lagre informationer, og at vi kategoriserer vores indtryk af verden for at benytte vores kognitive ressourcer bedst muligt (ade, 2003). Dog opretholder self-categorizaton theory sin påstand, og har gennem forsøg kunne vise, at Side 36 af 85

39 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe den menneskelige hjerne er i stand til at håndtere store mængder information, og at grunden til kategoriseringen af vores omverden ikke skal finde i påstanden om begrænset kapacitet (Spears, Doosje & Ellemers, 1999) At være en unik gruppe Self-categorizaton theorys hovedtese om at vi kategoriserer vores sociale verden, betyder også, at vi inddeler den i sociale grupper, hvor vi tilskriver os selv og andre individer medlemskab af bestemte kategorier eller grupperinger. Disse grupperinger behøver ikke at have meget til fælles, og det afgørende, for at en gruppe oplever sig som en enhed, er, at gruppemedlemmerne har mere tilfælles med hinanden, end de har tilfælles med medlemmer fra en anden gruppe (Turner, 1999). Fællesskabet består i en form for fælles handlemønster, der lægger rammerne for, hvordan gruppens medlemmer skal opføre sig overfor hinanden og andre grupper. Dette handlemønster kaldes også gruppens identitet, og er en fællesbetegnelse for gruppens kollektive opførsel, normer og værdier (Ashforth, 2001; Hogg & Abrams, 2003). Identiteten med dens iboende forventninger og retningsliner for medlemmernes opførsel er dermed det, der adskiller en gruppe fra én anden gruppe; hvad der adskiller en in-group fra en out-group (Ashforth & ael, 1989). Dermed introduceres et meget centralt begreb, nemlig gruppens unikke særpræg (distinctiveness). En gruppe skal kunne opretholde en unik position som værende anderledes end andre grupper; hvis gruppen mister sit særpræg, sin identitet, er der ikke længere tale om en unik gruppe, og eksistensberettigelsen er mistet (Tajfel & Turner, 1979). Opretholdelsen af denne unikke identitet sker hele tiden i samspil (og modspil) til de relevante out-groups; en in-group definerer altid sig selv i forhold til andre grupper, og en gruppe vil altid forsøge at opretholde en unik identitet. Ifølge social identity theory er det vigtigt at tilhøre en gruppe, fordi individer henter en del af deres selvværd (self-esteem) fra deres gruppetilhørsforhold (Tajfel & Turner, 1979). I det øjeblik et medlem bliver optaget i en gruppe, internaliseres gruppens stereotypiske forestillinger om opførsel, normer og værdier også kaldet identitet Side 37 af 85

40 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe (Ashforth, 2001; Hogg & Abrams, 2003) og denne internalisering betyder at gruppens selvværd har en afsmittende effekt på individets selvfølelse. Fordi det ligger i menneskets natur at stræbe efter så højt et selvværd som muligt, følger den logiske konsekvens, at gruppen stræber efter så højt et kollektivt selvværd, eller status, som mulig (Tajfel & Turner, 1979). Ønsket om dette kaldes også behovet for at opnå en positiv social identitet, og betyder at gruppen kan gøre krav på at være i besiddelse af positive egenskaber og dermed status (Turner, 1999). Fordi den unikke identitet er så vigtig en del af gruppens selvforståelse, er det en alvorlig trussel, hvis denne identitet trues. Oftest består en sådan trussel i, at en outgrup s opførsel, normer og værdier bliver for identiske med in-groupens identitet (Tajfel, 1982), og at det derfor bliver svært at kende forskel på de to grupper. Jo mere de to grupper ligner hinanden, jo større trussel, og jo større behov for at opretholde deres særpræg (Jetten, Spears & anstead, 1999). Den aktuelle in-group står derved overfor valget om at lade sig fusionere med den påtrængende gruppe, eller forsøge at opretholde sin unikke identitet ampen om en unik identitet Forsøger gruppen at opretholde deres unikke identitet, står den overfor udfordringen med at skabe en distance mellem sig selv og den påtrængende gruppe. To hyppigt anvendte strategier består i enten at distancere sig yderligere fra out-group en, eller ved at diskriminere den pågældende out-group (Branscombe et al, 1999). At distancere sig yderligere fra den påtrængende out-group betyder, at in-group en vil forsøge at hævde, at den er afgørende anderledes fra out-groupen på andre områder end de allerede kendte, og derved genskabe forskellen og opretholde den distinkte identitet (Tajfel & Turner, 1979). Dette kræver naturligvis omverdenens accept og anerkendelse af, at gruppen virkelig er anderledes; in-groupen skal kunne retfærdiggøre og sandsynliggøre overfor dens omverden og den påtrængende out-group, at den besidder disse andre kvaliteter (Ellemers, Barreto & Spears, 1999). Side 38 af 85

41 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe At diskriminere betyder, at gruppemedlemmerne ved enhver given lejlighed forfordeler egen in-group. Allerede i studierne i minimalgrupperne blev denne tendens bevist, ved at deltagerne forsøgte at opretholde en maksimal forskel på de belønninger, som blev givet til in-group- og out-groupmedlemmer, også selvom det skete på bekostning af den økonomisk mest optimale fordeling (Tajfel et al, 1971). Interessant var det, at medlemmerne udviste denne form for diskriminerende strategi, for forsøgene foregik uden mulighed for at koordinere handlinger; med andre ord er det altså en form for automatisk handlen, som bringes frem under de givne omstændigheder. Udenfor laboratoriet betyder det, at en gruppe altid vil sørge for dens egne medlemmer først, en form for nepotisme, hvor det forsøges at holde den konkurrerende gruppe fra belønninger, spændende opgaver og så fremdeles ampen om status Selvom kampen for opretholdelsen af den unikke identitet er en gruppes grundlæggende præmis, er også andre elementer vigtige for gruppen. Status er specielt vigtigt, fordi gruppemedlemmernes personlige selvværd afhænger af gruppens relative status i forhold til de nærmeste out-groups (Tajfel & Turner, 1979). Ikke alle grupper kan have lige meget status; i et socialt rum vil der altid være egenskaber, som tilskrives mere status end andre (Tajfel, 1982), og grupperne forsøger derfor at gøre krav på disse værdifulde karakteristika. Eksempler på dette findes overalt i samfundet; et fodboldhold forsøger at vinde over hinanden ligesom i enhver anden sportsgren, og i modelbranchen handler det om at have det mest eftertragtede udseende. Derfor er det også alment kendt, at visse grupper besidder disse efterstræbte karakteristika, og andre grupper, der, hvor end de gerne ville, ikke kan gøre krav på disse; et fodboldhold kan ikke hævde at være vinderen, hvis de har tabt kampen. Når en gruppe kan siges at besidde disse eftertragtede kendetegn, bliver den dermed til en dominerende og prestigefyldt gruppe, som skal forsvare sig mod andre grupper, der for- Side 39 af 85

42 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe søger at tilegne sig den eftertragtede status, og diskrimination kan her være en oplagt forsvarsstrategi (Branscombe et al, 1999) Nyere forskning i den sociale identitet Ellemers har med sine kollegaer (Ellemers, Spears & Doosje, 1999) forsket i betydningen af den sociale identitet, og har nuanceret social identity theory ved at indføre en differentieret forståelse af gruppemedlemmerne. Det er påstanden, at gruppemedlemmer ikke optræder ens, men at adfærden er bestemt af graden af identifikation med gruppen (commitment). Dermed bliver begreberne high og low identifiers introduceret. At være en high identifier betyder, at man i høj grad har internaliseret gruppens identitet og opfører sig i overensstemmelse hermed, hvorimod en low identifier ikke i samme udstrækning føler denne konsensus mellem egen og gruppens adfærd (Branscombe et al, 1999). Det enkelte gruppemedlems tilknytning til gruppen bliver derved også afgørende for, hvilken strategi individet vil vælge, når gruppens unikke identitet er truet. Et medlem, som i høj grad identificerer sig med gruppens stereotypiske forestillinger om holdninger, værdier og normer, vil være tilbøjelig til at udvise de beskrevne strategier for at sikre et højere selvværd, hvorimod en person, som føler en mindre tilknytning til gruppens idealer, vil være mere tilbøjelig til at søge medlemskab af en anden gruppe med højere status, hvis den nuværende in-group trues (Branscombe et al, 1999), men også hvis muligheden byder sig (Tajfel & Turner, 1979) ritik af social identity theory Både den oprindelige og den nyere forskning indenfor social identitet er i altovervejende grad foregået med de såkaldte laboratorium forsøg, hvor forskerne har haft mulighed for at manipulere med forsøgsdeltagerne (Doosje, Ellemers & Spears, 1999). Forsøgene er altid baseret på deltagernes udfyldelse af et spørgeskema, hvor de blandt andet skal angive, hvor meget de identificerer sig med gruppens stereotypiske forventninger. Spørgsmålene er dog ikke så direkte, og forskerne påpeger i deres be- Side 40 af 85

43 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe skrivelser af forsøgene, at de manipulerer deltagerne til at tro, at forsøget handler om noget andet end identitet (Jetten, Spears & anstead, 1999). Det betyder, at selvom forsøgene lever op til krav om statistisk signifikans, så kan der stilles spørgsmålstegn til undersøgelsens generaliserbarhed; handler grupper uden for laboratoriet sådan som teorien foreskriver? Ellemers og kollegaer har også forsket i naturlige grupper 14 (dog stadig i laboratorieforsøg), og resultatet er, at disse grupper ikke altid handler i fuld overensstemmelse med forventningerne om diskrimination, og de udviser heller ikke altid handlinger rettet mod at opnå mest mulig status (Ellemers, Barreto & Spears, 1999). Det betyder, at grupperne ikke nødvendigvis konkurrerer om at være hinanden overlegne på alle parametre, men at der sker en form for socialt samarbejde, hvor grupperne gensidigt anerkender hinandens overlegenhed på forskellige parametre. ed andre ord er en ingroup dominerende på ét parameter, og out-group en er dominerende på et andet parameter. Dermed indgår grupperne i en gensidig distanceringsproces, hvor alle accepterer hinandens unikke identitet, og direkte trusler undgås. Dermed kan det konkluderes, at selvom social identity theory er udviklet og testet i lukkede miljøer, hvor kun på forhånd udvalgte svarmuligheder og reaktioner er mulige for testpersonerne, så er der en stor videnskabelig bevisførelse for, at teoriens grundantagelse om behovet for en unik identitet også er gyldig udenfor disse opstillede forsøg. an kan sige, at Sherif s (1996) tidlige forsøg med drengene på sommerlejren også beviste, at handlemønstre som diskrimination i høj grad bliver benyttet, når grupper er i direkte kamp med hinanden om status og anerkendelse, og at Ellemers og kollegaers forsøg har eftervist, at selvom naturlige grupper ikke altid udviser diskrimination, så stræber grupperne alligevel efter en distinkt og unik identitet (Ellemers, Barreto & Spears, 1999). 14 naturlige grupper defineres som grupper, der har normer, værdier og holdninger til fælles, og som optræder som naturligt dannet de er dannet udenfor laboratoriets kontrollerede præmisser, og står derfor i skarp kontrast til minimalgrupperne Side 41 af 85

44 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Opsummering social identity theory Self-categorization theory hævder, at vi som mennesker automatisk kategoriserer os selv og andre i grupper, og social identity theory påstår, at mennesket har behov for at have et så positivt selvværd som muligt, og at vi henter en del af dette selvværd fra gruppens kollektive selvværd. Derfor er det afgørende, at vores gruppe har så høj status som muligt, og fordi status opnås ikke i et vakuum, men altid i sammenligning med andre grupper, er det derfor nødvendigt for alle grupper at adskille sig markant fra andre konkurrerende grupper. Social identity theory påstår, at jo tættere grupperne er på hinanden i form af holdninger, værdier og handlemønstre (identitet), jo større er behovet for at adskille sig fra hinanden. Der findes mange mulige strategier for at opnå både en unik identitet og høj status, men ofte benyttes enten differentiering eller diskrimination som forsøg på dette. 5.2 Bourdieu ed teorien om den sociale identitet er der stillet skarpt på gruppers behov for en u- nik identitet, og der er skitseret nogle metoder, hvorpå grupperne kan opnå eller opretholde en sådan. Desuden er status også blevet introduceret som noget grupper stræber efter at opnå. Af andre teoretikere, der har beskæftiget sig netop med gruppers kamp for status, fremstår den franske sociolog Pierre Bourdieu som specielt relevant for dette speciale. ampen om status har nemlig optaget Bourdieu meget i hans forfatterskab, og begrebet kapital og kampen om denne kan overføres på gruppernes stræben efter status og anerkendelse, og dette inddrages for at tilføre teorien om den sociale identitet en ekstra dimension. Det er derfor ikke formålet at inddrage Bourdieus tanker om blandt andet felter og habitus, og kun hans lære om den symbolske kapital og kampen herom er relevante for besvarelsen af problemformuleringen apital Bourdieu opererer med tre former for kapital; økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital (Järvinen, 2005). Økonomisk kapital består af penge og andre materielle 15 ønskes en gennemgang af Bourdieus lære om felter og habitus henvises der til Bourdieus egne værker (Bourdieu, 1997 og 2007 samt Bourdieu & Wacquant, 1996) Side 42 af 85

45 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe ressourcer; kulturel kapital skal forstås som uddannelse i form af titler, men også en almen forståelse for, hvad der i samfundet som hele anses for finkulturelt, og social kapital står for den anerkendelse og prestige agenterne 16 får grundet deres medlemskab af en bestemt social gruppe (Esmark, 2006). Indenfor ethvert socialt rum (kaldet felt) er der knyttet anerkendelse, prestige og status til en af disse former for kapital, og når en bestemt type kapital, eller en blanding af kapitalformerne, på bliver efterspurgt, fordi den skaber social anseelse, så betegnes den som symbolsk kapital (Bourdieu, 2007). For at noget kan fungere som symbolsk kapital, er det nødvendigt at der både er en knaphed på den specifikke kapitalform hvis alle agenterne i et felt var i besiddelse af den, ville den jo ikke være efterstræbelsesværdig men også at agenterne i form af deres forståelsesskemaer (også kaldet habitus) ved, hvad der sættes pris på. Det betyder, at hvad der i et felt bliver vurderet til at være symbolsk kapital, ikke nødvendigvis er det i et andet felt; de forskellige felter har forskellige habitus er og værdsætter derfor forskellig slags kapital (Bourdieu, 1997) ampen om symbolsk kapital Bourdieus opdeling af samfundet i autonome felter, hvor der til hvert enkelt felt knytter sig en bestemt habitus, som til dels styrer agenternes handling i disse felter, bygger på en forståelse af, at agenterne konstant sammenligner sig med hinanden internt i gruppen, men også forskellige grupper imellem (Järvinen, 2005). Denne sammenligning betyder, at agenterne konstant positionerer sig i forhold til hinanden, og det fører en kamp om status med sig (Prieur, 2006). Status er, hvad Bourdieu kalder for symbolsk kapital (Bourdieu, 1997). Akkumuleringen af symbolsk kapital (eller forsøg herpå) bliver således det, der driver udviklingen i de sociale felter; de, der besidder den symbolske kapital, forsøger at opretholde og udbygge deres dominans, mens de, der ikke besidder den, eller kun i ringe grad besidder den, enten vil forsøge at akkumulere mere af den, eller forsøge at 16 Bourdieu benytter begrebet agent som en betegnelse for individerne i felterne, og har således intet til fælles med den agentforståelse, som eksempelvis agent-prinicpal teorien er eksponent for. Side 43 af 85

46 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe underminere den nuværende symbolske kapitals betydning og udnævne en anden og, for dem, mere gunstig kapitalsammensætning som den nye symbolske kapital (Bourdieu, 2007). I felterne er der altså altid en kamp om retten og magten til at definere den symbolske kapital, for ved besiddelse af en tilstrækkelig stor mængde symbolsk kapital, får man også tildelt den legitime ret til at dominere i feltet (Bourdieu, 1997). Bourdieu anser fordelingen af symbolsk kapital, eller status, som værende rimelig stabil. Han mener, at den gruppe i samfundet, som besidder den symbolske kapital, er i stand til gennem brug af symbolsk vold (Bourdieu, 2007), at opretholde deres status som overlegne. Den symbolske vold betyder, at gruppemedlemmerne gennem deres socialiserede habitus accepterer, hvori den symbolske kapital består, og fordi denne form for kapital opnås gennem strikse procedurer, er det kun udvalgte medlemmer, der kan opnå denne kapitalform. Denne form for reproduktion af den symbolske kapital er, ifølge Bourdieu, den strategi, som den dominerende gruppe benytter for at holde fast på den allerede opnåede status (Bourdieu, 1997). 5.3 Social identity theory, Bourdieu og sygeplejersker Den store forskel på social identity theory og Bourdieus kapitalbegreb kan siges at være anvendelsesmulighederne. Bourdieu kan gennem forklaringen om den symbolske vold og reproduktionen af den symbolske kapital, anvendes til at belyse, hvem der har magten i samfundet og hvorfor. Social identity theory kan belyse, hvordan magthaverne, eller bærerne af den symbolske kapital, bevarer deres position, og hvilke konsekvenser dette kan have for konkurrenterne i form af en omfattende diskrimination. De to teorier kan dermed bidrage til en mere nuanceret analyse af, hvad sygeplejerskernes faglige identitet består af, men også hvilken betydning det har, at have en sådan. Social identity theory forklarer, at sygeplejerskerne opererer i et socialt rum, hvor de konstant skal definere sig selv i forhold til andre grupper, og at dette medfører en mulig trussel fra andre faggrupper, der truer sygeplejernes unikke identitet. Det Side 44 af 85

47 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe betyder, at samarbejdet mellem sygeplejersker og andre faggrupper kan være præget af de tidligere nævnte strategier for at bevare gruppens kerneværdier. Samtidig lurer en kamp om status mellem faggrupperne, hvor hver gruppe vil forsøge at gøre krav på værdifulde karakteristika for at højne medlemmernes selvværd. Hver gruppe forsøger at hævde sig, og dette sker ofte på bekostning af de andre grupper, og diskrimination er en oplagt strategi for at sikre egne gruppemedlemmer en fordel, både i dagligdagen, men også på et langsigtet niveau, hvor det gælder om at samle indflydelse, så de spændende og udfordrende opgaver tildeles egne gruppemedlemmer. Bourdieu understreger yderligere denne kamp om status med sin lære om den symbolske kapital. Også her er det nødvendigt at inddrage de nærliggende faggrupper for at forstå kampen om status, og læger og social- og sundhedsassistenter (herefter betegnet SOSU assistenter) er oplagte til en sådan diskussion. Bourdieu har inddelt samfundet i grupperinger og disses besiddelse af kapital 17, og heraf ses det, at læger antages at besidde både store mængder kulturel og økonomisk kapital. ranskes oversigten nærmere ses det også, at øvrige ansatte i sundhedssektoren er at finde betragtelig længere nede i hierarkiet. Deraf følger konklusionen, at lægerne allerede er i besiddelse af den symbolske kapital og dermed har differentieret sig markant fra sygeplejersker og SOSU assistenter. I takt med SOSU assistenternes ankomst til sygehusene opstår der en kamp om både differentiering og status mellem dem og sygeplejerskerne, og denne kamp kan have store konsekvenser for både de implicerede grupper, og men også for patienterne, som er afhængige af en effektiv behandling fra begge faggrupper. Samtidig har sygeplejerskerne i årevis arbejdet for mere anerkendelse, og dette er sket i form af den nye professionsbachelor. Dermed inddrages lægerne også i kampen om status, for i hvor høj grad ønsker sygeplejerskerne som led i en differentieringsproces at overtage lægernes arbejdsopgaver, og dermed true lægerne på deres unikke identitet? Det er spørgsmål som dette og andre endnu, som disse to teorier er anvendt for at kunne besvare. 17 se bilag 4: apital i samfundet Side 45 af 85

48 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 6. De empiriske data Specialets problemformulering stiller krav om en afklaring på, hvad den sygeplejefaglige identitet består af, men samtidig indeholder problemformuleringen også en antagelse om, at sygeplejerskernes arbejdsopgaver vil ændre sig i den nærmeste fremtid, både som følge af den generelle lægemangel, men også fordi sygeplejerskerne i de senere år har opnået en professionsanerkendelse, som giver mulighed for at varetage flere og mere udfordrende opgaver. Som allerede beskrevet i afsnit 4.3 er undersøgelsen af den sygeplejefaglige identitet baseret på de semistrukturerede interview som metode og det er påpeget, at dette valg har betydning for behandlingen af de fremkomne data. Som beskrevet benyttes grounded theory som model til, hvordan de fremkomne data skal præsenteres, idet det tilstræbes at lade udtalelserne danne den naturlige ramme for emneinddelingen. Samtidig hævder socialkonstruktivismen (se afsnit og 4.1.3), at interviewer altid møder deltagerne med nogle implicitte for-forståelser, som gennem udformningen af spørgeguiden altid vil præge resultaterne, og derved også de naturligt fremkomne kategorier. Derfor vil præsentationen af data være struktureret således, at sygeplejerskernes fremtidige arbejdsopgaver samt den sygeplejefaglige identitet danner de overordnede kategorier, mens udtalelser fra læger og sygeplejersker vil danne de emner, som bedst muligt beskriver arbejdsopgaverne og identiteten Fremtidens arbejdsopgaver For bedre at kunne forstå, hvordan nye arbejdsopgaver og den fremtidige strukturering af arbejdet ser ud, er det nødvendigt med et kort oprids af den nuværende situation, og denne arbejdsfordeling belyses med data fra Stenløse lægehus, og vil blive præsenteret i afsnit Derefter behandles forventningerne til fremtiden, og her 18 alle interviewene er vedlagt i både lydfil og i transskriberet form, og er at finde i bilagssamlingen. I transskriberingerne er deltageren identificeret ved forbogstavet af fornavnet. Side 46 af 85

49 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe udtrykker sygeplejerskerne bekymring om både de nuværende og fremtidige nedskæringer, og derfor vil disse tanker blive præsenteret i afsnit Flere af sygeplejerskerne pegede på egen rolle i fremtiden som mere koordinerende, og forventningerne til den rolle vil blive gengivet i afsnit Ankomsten af SOSU assistenter på sygehusene affødte også diskussioner omkring forholdet mellem de to faggrupper, både nu og i fremtiden, og vil derfor udgøre et afsnit Sygeplejerskernes fremtidige funktion blev også diskuteret på Stenløse, hvorved debatten om en udvidet autorisation af sygeplejerskerne opstod, og denne diskussion præsenteres i afsnit Den nuværende arbejdsfordeling Arbejdsfordelingen mellem lægerne og sygeplejerskerne i lægehuset er af en læge beskrevet, som at lægerne stiller diagnosen og beslutter hvilken medicin, der skal bruges, og at sygeplejerskerne efterfølgende kontrollerer om medicinen virker, og om der er eventuelle bivirkninger og problemer 19. At fordelingen er sådan, skyldes at lægerne har ordinationsret, og at sygeplejerskerne ikke har, og at sygeplejerskerne dermed arbejder under lægens ansvar 20. At lægen altid står med det endelige ansvar, og derfor også med den endelige beslutning vedrørende patienterne, kan også være en af grundene til, at læger kan være besværlige at arbejde sammen med, fordi læger alle sammen [har] vores meninger, og vi er ikke meget for at give os 21. En anden læge beskriver arbejdsforholdet mellem læger og sygeplejersker således: Hvis man skal skære det meget konkret ud, så kan man sige, hvis vi har en dag, hvor der er en sygdom; hvis lægerne er syge, så kan vi godt lukke butikken; hvis sygeplejerskerne er syge, så tager vi os af det. Så der er ikke noget, de gør, som vi ikke kan gøre 22. En anden læge fortæller, at selvom mange opgaver kunne lægges ud til andre personalegrupper, såsom sygeplejerskerne, så er lægerne nødt til at være inde over noget, som egentlig er relativt simpelt, men for, af hensyn til at det ikke bliver fejltolket [...] 19 se bilag 5 20 se bilag 6 21 se bilag 6 22 se bilag 7 Side 47 af 85

50 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe så ender det tit med, at det er os, der gør det alligevel. Han fortsætter: det er få ting, vi egentlig kan lægge fra os. Ja; eller er gode nok til at lægge fra os Nedskæringerne og deres konsekvenser Alle tre sygeplejersker på entofte sygehus udtrykker bekymring for nedskæringer, fordi det vil betyde, at de skal nå det samme, men med færre hænder. Denne bekymring får de interviewede sygeplejersker til at fremhæve det, som de for alt i verden ikke vil undvære i deres job, nemlig den menneskelige kontakt og omsorg. At den menneskelige omsorg er så centralt et element for sygeplejerskernes arbejde, bliver af en sygeplejerske på entofte udtrykt således: Jeg tror heller ikke, at vi ville bryde os om at have det her job, hvis vi ikke fik lov til at [...] give dem noget omsorg. Det [...] vil vi, det er mennesker, vi arbejder med. [...] en det er klart, [...] der er et dilemma, [...] imellem at have det menneskelige og omsorgsfulde på den ene side, og så alt det vi skal nå, og hvor hurtigt vi skal løbe [på den anden side] 24. En anden sygeplejerske er enig heri og fortæller, at patienterne stiller krav til, at man har bedre tid, men [...] jeg ved ikke, hvordan [...] det kan lade sig gøre med de besparelser, man har i øjeblikket 25. Oversygeplejersken på entofte sygehus fremhæver, at besparelserne gør, at sundhedsvæsenet bliver yderligere presset i forhold til at vi skal overholde alt, hvad der hedder ventetidsgarantier 26, og en anden sygeplejersker fortæller, at politisk [...] bliver der stillet mange krav om, hvad vi skal kunne, og hvad vi skal levere [...] Og så er det meget demotiverende [...] eller dårlig signalværdi [...] at man så [...] fyrer løs 27. Om fyringerne siger oversygeplejersken: Folk bliver afmægtige, de bliver vrede, de bliver frustrerede, de begynder at arbejde efter regler [...] Den der fleksibilitet, som man måske ellers havde haft [...] den forsvinder jo. Arbejdsglæden 23 se bilag 6 24 se bilag 8 25 se bilag 9 26 se bilag se bilag 8 Side 48 af 85

51 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe forsvinder 28. Og en af de andre sygeplejerske fortæller yderligere: det at sidde på sengekanten er bare [...] flødeskummen. [...] Så jeg tror ikke, at vi [...] vil give slip på den, men det er klart, at hvis den udvikling [...] fortsætter fremad, så [...] skal man arbejde hårdt [...] for at få lov til at holde fast, og senere understreger hun, at vi ville ikke bryde os om at have det her job, hvis vi ikke fik lov til at [...] give omsorg oordinator Oversygeplejerskens svar på, hvorfor sygeplejersker er nødvendige, lyder således: Vi skal [...] have sygeplejersker, fordi det er sygeplejerskerne, der er de bedste til at pleje patienterne, og det er dem, der er bedst til at koordinere patientforløbet. Hun fortæller, at det er nødvendigt, at der sker en kobling imellem lægen og patientens behov og patientens ønsker 30, og bakkes op af en anden sygeplejerske, der fortæller, at den tætte kontakt til patienten betyder, at patienten lettere betror sig til sygeplejersken end til lægen 31. At være den, som kender patienten bedst er en anden sygeplejerske enig i, og hun mener, at det er naturligt, at sygeplejerskerne derfor også er tovholdere, fordi vi er jo den fagperson, som har fat i alle de andre faggrupper og fortsætter [vi] sørge[r] for, at alle de her ting [...] går op i en højere enhed Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter Hvis sygeplejerskerne i fremtiden skal være koordinatorer, betyder det også, at de skal have faguddannet personale under sig, såsom SOSU assistenter 33, og hertil har en læge fra Stenløse lægehus den holdning, at sygeplejerskerne på sygehusene er omsiggribende 34. Han mener, at sygeplejerskerne har forladt den håndværksmæssige sygeplejeruddannelse [...] og fjerner sig fra patienterne 35 og at det er et skråplan. Han bakkes op af en anden læge, som mener, at sygeplejerskerne ikke 28 se bilag se bilag 8 30 se bilag se bilag 9 32 se bilag 8 33 se bilag se bilag se bilag 11 Side 49 af 85

52 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe længere plejer patienterne, men har overladt det plejemæssige, som [...] alle [...] kan tage sig af til SOSU assistenterne 36. En sygeplejerske på entofte er dog uenig heri og fremhæver, at SOSU assistenterne udfører samme arbejde som hun, bare på mindre komplicerede patienter, og at hun ofte har svært ved at kende forskel på erfarne SOSU assistenter og sygeplejersker, fordi de kan udføre samme opgaver i kraft af deres erfaring 37. En af sygeplejerskerne på entofte sygehus ser samme udvikling som lægen, nemlig at sygeplejerskernes rolle fjerner sig mere og mere fra det, [...] der grundlæggende er sygeplejerskernes kerneområde, det at være omkring patienten. Hvis det er rollen for den fremtidige sygeplejerske, så ser hun et muligt faresignal. Hvis omsorgen for patienterne overgår til SOSU assistenterne, kan der ske det, at der var nogle, som ellers kunne tænke sig at blive sygeplejerske, som valgte ikke at blive sygeplejersker. [...] en som ikke gad være social- og sundhedsassistent og forklarer dette med, at der er mere status i at være sygeplejerske end at være social- og sundhedsassistent. runden til denne statusforskel skal findes i, at det nuværende valg mellem at blive social- og sundhedsassistent eller [...] sygeplejerske, [...] har noget at gøre med dine kundskaber, og hun fortæller yderligere, at mange kun, i citationstegn, bliver socialog sundhedsassistenter, [...] fordi de er svært ordblinde ulig autorisation af sygeplejersker På Stenløse lægehus blev både læger og sygeplejersker spurgt, om det var realistisk at sygeplejersker kunne opnå en udvidet autorisation, så sygeplejerskerne ikke længere ville være underlagt lægen, men kan påtage sig det juridiske ansvar i forbindelse med en behandling, og mange påpegede juridiske problemer omkring ordinationsretten 39. En kvindelig læge har erfaringer fra rønland, hvor man har uddelegeret arbejdsområder til sygeplejersker for at kunne få sygehusvæsenet til at fungere, og hun mente, at 36 se bilag 5 37 se bilag 8 38 se bilag se bilag 6, 11 og 12 Side 50 af 85

53 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe så længe deres uddannelse er i orden 40, så kunne det godt fungere. Hun bliver bakket op af en anden kvindelig læge, som mener, at det er en naturlig udvikling, fordi sygeplejerskerne allerede nu arbejder mere og mere selvstændigt med patienter 41. En anden læge er ikke helt så positivt indstillet og påpeger, at hvis sygeplejerskerne får en udvidet autorisation, vil det være nødvendigt at oprette en selvstændig sygeplejepraksis, og han mener, at sygeplejersker og læger er faggrupper, som står stærkt, når vi står sammen og kan bruge hinandens [...] viden 42. En af sygeplejerskerne mener heller ikke, at en adskillelse af de to faggrupper er nogen god idé, og understreger, at hvis man skal give den mest optimale behandling [...], så skal der være et samarbejde med en læge 43. Den kritiske holdning til selvstændige sygeplejepraksis deles af to andre læger 44, og den ene påpeger, at der kan være et problem herved, nemlig hvad hvis ikke de kan klare det? Hvor går patienterne så hen? Den sygeplejefaglige identitet At fastslå en faggruppes identitet er en vanskellig opgave, og fordi et direkte spørgsmål herom ikke nødvendigvis ville give et brugbart resultat, blev det forsøgt i interviewene at få en beskrivelse via indirekte spørgsmål. For at fremkomme med en så nuanceret beskrivelse som mulig af den sygeplejefaglige identitet, blev alle de interviewede bedt om at beskrive sygeplejersker; på Stenløse lægehus i form af, hvad den typiske sygeplejerske var, og på entofte sygehus med en beskrivelse af den enkeltes favoritopgave, og hvad der gav vedkommende arbejdslyst i hverdagen. Disse mange beskrivelser af hvordan en sygeplejerske ser på sit virke og hvilke funktioner, der bliver anset som de vigtigste, gør det muligt at etablere en fællesnævner for sygeplejersker, eller med andre ord: en fælles identitet. en eftersom en gruppes identitet altid sker i en sammenligningsproces med andre nærliggende grupper, sådan 40 se bilag se bilag se bilag se bilag se bilag 5 og 6 45 se bilag 6 Side 51 af 85

54 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe som social identity theory og Bourdieu påpeger, falder det nærliggende at skildre forholdet mellem sygeplejersker og andre nærliggende grupper. I afsnit beskrives udelukkende forholdet mellem læger og sygeplejersker. På Stenløse fortalte lægerne, at sygeplejerskerne har et stort behov for systematik og struktur, og dette blev startskuddet til at diskutere, hvordan sygeplejerskerne tænker, og dette er beskrevet i afsnit Alle de interviewede påpegede også, at sygeplejerskerne har en stor trang til at hjælpe andre, og en beskrivelse af dette hjælper-gen findes i afsnit At hjælpe og drage omsorg er tæt forbundet, og omsorg af patienterne beskrives da også af sygeplejerskerne på entofte som den vigtigste del af sygeplejefaget, og dette eksemplificeres ved at sidde på sengekanten hos patienten og lytte til vedkommendes livshistorie og beskrives yderligere i afsnit Læger og sygeplejersker ange af de interviewede påpeger, at både læger og sygeplejersker har et stort hjælpergen 46, men at der trods alt også er forskelle. En sygeplejerske har svært ved at definere, hvori forskellen konkret bestod, men udtaler: jeg kan ikke forklare dig, hvad det er, [...] men der er bare noget med læger. Hun fortsætter med at forklare, at en læge altid bliver omtalt som en han, mens sygeplejersker omtales som en hun 47. At lægerne har en eller anden form for autoritet bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved af de interviewede. Førnævnte sygeplejerske siger, at der er en vis autoritet forbundet med en læge 48, og hun bliver bakket op af en læge, der mener, at holdningen om, at en læge er finere end en sygeplejerske stadig består 49. En af lægerne forsøger at beskrive de største forskelle mellem læger og sygeplejersker, og forklarer det således: Vi [læger] tænker mere sådan på kryds og tværs og mindre systematisk. [...] Vi ser det nok ud fra et større perspektiv. Hvor sygeplejerskerne [...] er nede i menneske højde, så står vi andre og kigger lidt mere ned på 46 se bilag 12, 14 og se bilag se bilag se bilag 15 Side 52 af 85

55 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe det 50. Når det kommer til hvordan den gode opgave defineres, er der også stor forskel på, hvordan lægerne og sygeplejerskerne ser en sådan. Lægerne anser sig selv som detektiver 51, og deres favoritopgaver er dem, hvor man laver en vurdering, foretager en aktiv behandling, og så er der et prompte resultat 52, og dette eksemplificeres med en meget syg patient, der kommer til konsultation, og som efterfølgende bliver rask 53. En sygeplejerske beskriver derimod en god opgave, som når der er en [...] god fornemmelse, og hvor jeg kan mærke [at] patienten har en god fornemmelse, [...] at der har været en god kontakt 54. På entofte sygehus fortæller oversygeplejersken, at det vigtige for sygeplejersker, i modsætning til læger, der vil redde liv, er at sygeplejerskerne vil være der for patienten, når patienten har brug for os. Uanset [...] om patienten er døende, eller patienten er ved at blive rask 55. Og netop på lungemedicinsk afdeling finder der også pleje af døende patienter sted, og sygeplejerskerne fortæller, at det gør omsorgen endnu mere vigtig, og arbejdet derfor også består i at få mødt dem [de pårørende] og få snakket med dem, og få et godt forløb ud af det, få det afsluttet på en ordentlig måde, [...] så det bliver værdig for dem alle sammen 56. Om en af de primære forskelle mellem læger og sygeplejersker, fortæller en sygeplejerske på entofte, at lægerne har mere det kliniske blik, [og] sygeplejerskerne er [...] mere i de bløde værdier 57. Samme sygeplejerske fortæller, at disse bløde værdier blandt betyder, at sygeplejerskerne skal berolige patienter, som er utrygge eller bange efter at have fået stillet en cancer-diagnose. Disse mere humanistiske hensyn bliver også udpeget som den primære grund til, at sygeplejerskerne bliver sygeplejersker og ikke læger 58. At sygeplejerskerne ved mere om de bløde værdier, bliver 50 se bilag 5 51 se bilag se bilag 6 53 se bilag se bilag se bilag se bilag 8 57 se bilag 9 58 se bilag 8 Side 53 af 85

56 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe bekræftet af en læge, som fortæller, at sygeplejerskerne kommer med forslag til behandlinger indenfor livsstil, såsom tobaks- og vægttabssamtaler Hvordan sygeplejersker tænker Alle som en af de interviewede på Stenløse lægehus fortæller, at sygeplejerskerne er meget dygtige til sår og behandling af kronikkerne, fordi sygeplejerskerne er meget strukturerede i deres måde at arbejde på 60, og denne systematik kan sygeplejerskerne godt genkende. En af lægerne er af den holdning, at sygeplejerskerne ligefrem har behov for denne systematik, og siger at sygeplejersker vil meget gerne have det hele ind i rutiner, firkanter og skemaer 61. Han mener også, at det er gennem uddannelsen, at denne systematik bliver tillært, blandt andet fordi sygeplejerskerne på hospitalerne kontrollerer patienternes tal, fører regnskab hermed og præsenterer disse for lægerne. Lægen påpeger også, at sygeplejerskerne føler sig mere sikre med kasser og rubrikker, og at dette blandt andet kan ses i deres efterspørgsel efter mere konkrete instrukser for de kroniske patienter, fordi de nuværende er flydende, for lidt abstrakte og lidt håndterbare 62. Dette understøttes af en af sygeplejerskerne fra lægehuset, som fortæller: tingene bliver puttet lidt i kasser, og det er rart, hvis man har et eller andet skema, man kan krydse af med [... for] der er rigtig meget, der kan gå galt 63. Det fortælles også om sygeplejersker, at de kender deres kompetencer rigtig godt, men samtidig at når de når til en eller anden vis grænse, så [...] må de ikke gå længere, de tør ikke længere, de kan ikke tage ansvar for det længere 64. Den ledende oversygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling på entofte sygehus giver en noget anden karakteristik af sygeplejerskernes måde at tænke på. Om sygeplejersker siger hun: Vi er husmoderen, og så får far lov at lege, og fortsætter: det er [...] meget vigtigt for os, at den måde, [...] vi interagerer på i hverdagen med dem, som vi skal arbejde sammen med, at det fungerer. Hun forklarer, at sygeplejerskerne 59 se bilag 5 60 se bilag 5 og 7 61 se bilag 5 62 se bilag 5 63 se bilag se bilag 6 Side 54 af 85

57 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe er dem, der forsøger at binde kittet sammen 65 ; altså at sygeplejersken er forbindelsesleddet mellem lægen og patienten, men også at det er deres opgave er at få hverdagen på sygehuset til at fungere Sygeplejersker som hjælpere Det bliver også fortalt, at sygeplejerskerne er bedre til at tale med patienten, enten fordi de er mere ligefremme end lægerne 66, fordi de er gode til at tage hånd om patienterne på en empatisk og indfølende måde 67 eller fordi de har mere tid til rådighed end lægerne, og derfor kan være mere grundige 68. Om sygeplejersker fortælles det, at de har et stort såkaldt hjælper-gen, hvor de gerne vil hjælpe alle, og en af lægerne undrer sig over, hvorvidt dette er tillært eller medfødt 69. En af sygeplejerskerne på Stenløse beskriver hjælper-genet således: vi har da det der gen, det skal jeg nok hjælpe dig med, og det kan jeg lige arrangere for dig. Hun fortsætter med at sige, at vi har lidt svært ved [...] at afgrænse og sige det er dit problem [overfor patienten] 70. En læge er enig heri, og siger, at sygeplejerskerne skal passe på sig selv og ikke blive ædt af nogle af patienterne. Hermed menes, at sygeplejerskerne bliver ked[e] af det, hvis man ikke kan hjælpe dem 71, og at det er frustrationerne herover, der kan være svært for sygeplejerskerne. Det at give patienten ansvaret for eget liv, bliver også berørt af en sygeplejerske, der fortæller, at hun for tiden arbejder med sig selv, så hun ikke tager så meget ansvar for andre mennesker, fordi nogle gange kan man også blive kvalt af det 72. Sygeplejerskerne er enige om, at faget er et kvindefag 73, hvor der både findes pæne piger, der retter ind, samt superstærke kvinder se bilag se bilag se bilag se bilag 6 69 se bilag se bilag se bilag se bilag se bilag 14 og se bilag 16 Side 55 af 85

58 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe At drage omsorg På entofte er de enige i, at sygeplejen er et kvindefag, og fremhæver, at det skyldes at det ligger [...] bare mere til os kvinder, [...] at drage omsorg for nogle andre, [...] det ligger [...] bare mere naturligt til os 75. At drage omsorg for andre består for sygeplejerskerne, udover at varetage de fysiske behov, af at være hos mennesker og snakke og lytte og høre hvad [...] de har [af] problemer og [..] om man kan hjælpe dem 76. En anden sygeplejersker fortæller, at hendes favoritopgave netop består i at få snakket lidt med dem [patienterne] og finde ud af, hvem de fire billeder de har stående på sengebordet, hvem de forestiller 77 og hun forklarer, at denne omsorg for patienten finder sted, når der er tid og overskud til at sætte sig på sengekanten. Selv afdelingens ledende oversygeplejerske påpeger, at det er en afgørende del af sygeplejerskens arbejde at opfylde patienternes behov for, at jeg bare sidder og holder i hånd 78. Hun fortæller også, at sygeplejersker siger; jamen det er derfor, jeg elsker at være sygeplejerske. [...] Det er fordi, at jeg bare kan få lov at sidde der og være nærværende. Og også gøre en forskel. Dette understreges af en anden sygeplejerske, som fortæller, at den der sidde[n] på sengekanten og møde dem [...], det er den opgave, vi føler er den vigtigste, eller den vi helst [...] have opfyldt, [...] den vi [...] er mest passionerede omkring 79. Samme sygeplejerske uddyber yderligere, at omsorgen er så stor en del af os, [...] det er også en del af vores personlighed, så jeg tror ikke, at vi [...] vil give slip på det, fordi det er en del af det [...] vi ser som vores arbejde. [...] Og det er også noget af det, [...] der giver de gode oplevelser, altså, noget af det, man samler på. 75 se bilag 8 76 se bilag 9 77 se bilag 8 78 se bilag se bilag 8 Side 56 af 85

59 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 6.3 Opsummering af empirien Fremtiden kommer til at stille større krav til sygeplejerskerne, både på grund af de nye arbejdsopgaver, men også fordi samfundet stiller store krav om effektivitet i landets sundhedsvæsen. Nogle af disse krav har allerede indfundet sig, og i takt med nedskæringerne har kravet om effektivitet medført, at sygeplejerskerne oplever, at der ikke er tid til det, de opfatter som det centrale i sygeplejen, nemlig omsorgen og plejen af patienten. Dette opleves som frustrerende idet netop omsorgen opleves som det, der giver sygeplejerskerne mening og indhold med deres arbejde. ed det nuværende tidspres og forventningen om at sygeplejerskerne i fremtiden skal fungere mere som en koordinator, i hvert fald på sygehusene, anes en konflikt mellem sygeplejefagets centrale værdi, nemlig omsorgen for patienten, og karakteren af de fremtidige opgaver, idet disse anslås til både at indeholde administrative og mere lægelige elementer. Hvis sygeplejerskerne i fremtiden i højere grad skal være koordinatorer, betyder det, at omsorgen af patienten skal overgå til andre faggrupper, og allerede nu er social- og sundhedsassistenter ansat for at løse en del af disse opgaver. Og skal sygeplejersken overtage nogle af lægens opgaver, betyder det, at sygeplejerskernes behov om eksempelvis struktur og retningsliner sættes under pres. Side 57 af 85

60 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 7. Analyse ed foregående kapitels redegørelse for sygeplejerskernes ændrede arbejdsopgaver i den nærmeste fremtid, er det tydeligt, at der er en forandring undervejs i forhold til, hvad der forventes af morgendagens sygeplejersker. Samtidig har gennemgangen af de empiriske data også vist, at sygeplejerskernes identitetsopfattelse i høj grad hænger sammen med den tætte kontakt til patienten, og den nødvendige pleje og omsorg heraf. Og med den beskrevne tilgang af SOSU assistenter, som begynder at overtage nogle af disse centrale plejeopgaver, anes en potentiel konflikt mellem både læger og sygeplejersker, men også mellem sygeplejersker og SOSU assistenter. Denne analyse vil derfor består af flere delkomponenter. Først vil sygeplejerskernes nutidige identitet, sådan som den er fremlagt i databehandlingen, blive vurderet i forhold til de fremtidige krav og arbejdsopgaver, som også er fremkommet i datagennemgangen. Dette vil ske i afsnit 7.1 og har til formål at skitsere den sygeplejefaglige identitet, sådan som den fremstår gennem datamaterialet, og begreber som omsorg for patienten og forestillingen om den gode sygeplejerske vil blive analyseret. Afsnit 7.2 vil følge problemformuleringens fokus på fremtidens opgaver, og der vil derfor være en analyse af, hvilke krav der følger med de opgaver, som sygeplejerskerne skal løfte i fremtiden. I afsnit 7.3 vil det, ud fra den hidtidige analyse, blive argumenteret for, at der er en forskel mellem det, sygeplejerskerne ser som deres kerneområder, grundlæggende værdier og identitet, og så karakteren af de fremtidige opgaver med dertilhørende ændrede værdier. Social identity theory påpeger, at gruppers identitet altid dannes i forhold til andre nærliggende out-groups, og bliver truet, når disse out-groups nærmer sig in-group ens unikke identitet. Derfor er det nødvendigt at analysere, hvilken påvirkning de to nærmeste faggrupper, nemlig SOSU assistenterne og lægernes henholdsvise overtagelse og uddelegering af opgaver, har haft på sygeplejerskernes identitetsopfattelse. Analysen findes i afsnit 7.4 og udføres for at kunne udpege nogle af de benyttede forsvarsstrategier, som de implicerede parter benytter for at opretholde gruppens unikke identitet, mens en opsummering findes i afsnit 7.5. Side 58 af 85

61 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 7.1 Sygeplejerskernes identitet I tidligere afsnit fremgår det, at en faglig gruppes identitet i denne opgave defineres som gruppens fælles værdier og normer samt forestillinger om god opførsel (se afsnit og 5.1.2), og dette speciales problemformulering handler i høj grad om at indkredse de værdier, normer og forestillinger om den gode sygeplejerske, som denne gruppe har til fælles. Datagennemgangen viste, at sygeplejerskerne tillægger omsorgen af patienterne central betydning for deres arbejdes værdi, og ofte beskrives dette forhold til patienten som intimt og af afgørende betydning for at sikre patienten en god oplevelse; hvad enten det er en god konsultation eller en god oplevelse på hospitalet. Derfor er dette forhold til omsorgen af patienten nødvendig at indkredse, idet det er, som en af sygeplejerskerne udtrykker det, derfor hun er sygeplejerske (se afsnit 6.2.3). Dette vil blive gjort i afsnit og vil blive fulgt op af afsnit 7.1.2, hvor det vil blive analyseret, hvad der menes med de stereotypiske forventninger til en sygeplejerske, eller med andre ord, hvad en god sygeplejerske er Omsorgen for patienterne Selve plejen af patienterne betyder at varetage de fysiske behov, såsom madning og assistance ved toiletbesøg samt badning, mens sygeplejerskerne beskriver omsorgen som værende varetagelsen af de mere psykologiske og sociale behov, og det er derfor vurderet, at det er denne del af forholdet til patienten, som sygeplejerskerne værdsætter mest (se afsnit 6.2.4). At være sygeplejerske er samtidig også et kvindefag, konkluderer alle de adspurgte, og de fortæller, at omsorg er en mere naturlig del af kvinders personlighed, end det er for mænd, og oversygeplejersken på entofte beskriver endda sygeplejersken som husmoderen, der har styr på hjemmet, mens lægen er faren, der får lov at lege (se afsnit 6.2.2). Omsorg beskrives af en sygeplejerske fra entofte sygehus som at sidde på sengekanten og lytte til patientens livshistorie (se afsnit 6.2.4). Hun fortæller, at denne intime samtale også bruges til at sikre patienten et social nærvær, som kan være Side 59 af 85

62 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe fraværende under en hospitalsindlæggelse, men som også skaber en forståelse for patientens situation. Det forklares, at det tætte kendskab til patientens psykologiske behov er med til at sikre en bedre behandling af patienten, men at patienten ofte har brug for en mere forstående og nærværende person i en situation, som er præget af usikkerhed og tab af kontrol, og at sygeplejerskerne udfylder denne rolle. På Stenløse lægehus fortæller en sygeplejerske, at omsorgen for patienterne består i at vide, at man har gjort en forskel, og netop det at gøre en forskel bliver af mange af deltagerne fremhævet som en af bevæggrundene for overhovedet at blive sygeplejerske. De har et stort behov for at hjælpe andre mennesker (se afsnit 6.2.3), og en af sygeplejerskerne på Stenløse lægehus fortæller, at behovet for at hjælpe er så stor en del af hendes personlighed, at hun til tider ligefrem må sætte sig på sine hænder for at undgå at tage alverdens problemer på sine skuldre. En anden sygeplejerske fortæller, at omsorgen for patienten er det, sygeplejersker er mest passionerede omkring, og at det er derfor, de er sygeplejersker. Dette afsnit har hermed kastet lys over det, som sygeplejerskerne forbinder med omsorg for patienterne. Sygeplejerskerne fremhæver især den psykologiske og sociale del af omsorgen som værende det, der virkelig gør en forskel i behandlingen af patienten. Sygeplejerskerne udtrykker, at de drager omsorg for patienterne, både fordi patienterne har brug for det, men også fordi sygeplejerskerne har brug for denne intime kontakt til et andet menneske, der ikke har mulighed for at klare sig selv Den ideelle sygeplejerske Som beskrevet i afsnit er der i en gruppe nogle stereotypiske forventninger til, hvordan et godt medlem opfører sig, og denne forventning internaliseres af medlemmerne, som forsøger at leve op til disse krav. Også for sygeplejersker eksisterer der sådan en forventning om den gode sygeplejerske, og den er her forsøgt indfanget for bedre at forstå, hvori den sygeplejefaglige identitet består. Side 60 af 85

63 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Som beskrevet i afsnit står omsorgen centralt, og det forventes af både læger, patienter og pårørende, at sygeplejersken er i stand til at yde denne omsorg, samtidig med varetagelsen af de mere fysiske behov samt administrative opgaver (se afsnit 6.1.3). Samtidig fortælles det, at sygeplejersken er en kvinde, og at hun i kraft heraf har større anlæg for at drage omsorg end manden. Dermed tegnes et billede af en sygeplejerske som den moderlige figur, som er bedre egnet til at håndtere de bløde elementer i behandlingen af patienten (se afsnit 6.2.1), og som vil gå langt for at opfylde disse behov. Når læger beskriver sygeplejerskerne som havende behov for struktur i deres arbejde, og dette bakkes op af sygeplejerskerne (afsnit 6.2.2), nuanceres dette billede til at være en kvinde, der har brug for at andre tager det overordnede ansvar, og hvor sygeplejerskerne kan komme til at fremstå som underdanige i den forstand, at de accepterer lægens pålagte strukturer. 7.2 Fremtidens krav Problemformuleringen antager også, at sygeplejersker i den nærmeste fremtid skal overtage opgaver fra lægerne, fordi der er færre læger, men også fordi sygeplejerskerne har gennemgået en akademisering i uddannelsen, og dermed er bedre rustet til at varetage mere udfordrende opgaver. Derfor er det dette afsnits formål, ved hjælp af databehandlingen, at analysere hvilke krav sygeplejerskerne vil stå overfor i fremtiden. Her er det nødvendigt at finde frem til, hvilke opgaver SOSU assistenterne skal overtage og hvilke værdier, der forbindes med disse opgaver, og dette vil ske i afsnit Det er også nødvendigt med en analyse af, hvilke værdigrundlag de nye opgaver, som sygeplejerskerne skal overtage fra lægerne, indeholder, og det vil foregå i afsnit Dermed skulle det være muligt i afsnit 7.3 at skitsere den fremtidige sygeplejerske Opgaver til social- og sundhedsassistenter og disses værdier Som beskrevet af en læge på Stenløse lægehus, har sygeplejerskerne afgivet flere og flere arbejdsopgaver til SOSU assistenterne (se afsnit 6.1.4). De opgaver, som er ble- Side 61 af 85

64 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe vet videregivet beskrives af en læge fra Stenløse lægehus som værende den del af plejen, som alle kan tage sig af, nemlig varetagelsen af de fysiske behov. Dette udfordres dog af en sygeplejerske fra entofte, som fortæller, at SOSU assistenterne også tager sig af den mere psykologiske og sociale del af plejen på de patienter, som ikke er komplicerede (se afsnit 6.1.4). Det betyder med andre ord, at SOSU assistenterne nu behandler patienter, på samme måde som sygeplejersker, men at denne behandling kun udføres på patienter, hvor der derfor ikke kræves ligeså stor viden som ved de patienter, sygeplejerskerne varetager. En sygeplejerske fra entofte fortæller endda, at hun kan have svært ved at kende forskel på sygeplejersker og SOSU assistenter, som har været på afdelingen i mange på, fordi de er i stand til udføre samme funktioner som sygeplejerskerne i kraft af deres mangeårige erfaring. Derfor kan det konkluderes, at de videregivne opgaver i høj grad minder om sygeplejerskernes. ed andre ord værdierne de samme Opgaver fra lægerne og disses værdier ed færre læger til at løse opgaverne, både i de private praksisser, men også på sygehuset, er det et realistisk bud på fremtiden, at sygeplejersker skal varetage nogle af de opgaver, som tidligere blev håndteret af lægerne. Samtidig har sygeplejerskerne gennemgået en akademisering, som gjort dem kompetente til at løse flere opgaver. De konkrete opgaver, som sygeplejerskerne skal overtage fra lægerne er endnu uvisse, og det er derfor ikke muligt at fremsætte konkrete beskrivelser. en eftersom disse opgaver har været lægernes siden professionens begyndelse, kan man gennem en analyse af lægernes værdier, være i stand til at definere, hvilke værdier og normer de nye opgaver vil tilføre sygeplejerskerne. Ifølge ishler (1981) har læger en naturvidenskabelig tilgang til deres virke som læger, og det betyder, at positivismens idealer om neutralitet og objektivitet hyldes (ishler, 1981), og det gøres gennem enhver handling indenfor den medicinske ver- Side 62 af 85

65 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe den. Når sygeplejerskerne skal overtage disse opgaver bliver de dermed også præsenteret for krav om at leve op til disse værdier om neutralitet og objektivitet, fordi lægen stadig bestemmer over sygeplejersken i form af ordinationsretten og ansættelsesforholdet i den private praksis. Umiddelbart ser det ikke ud til at denne fordeling af magten ændres, idet der var begrænset opbakning til en autorisation af sygeplejerskerne, så de ikke længere stod under lægernes ansvar og kontrol (se afsnit 6.1.5). 7.3 Fremtidens sygeplejerske Af de to foregående afsnit kan det konkluderes, at selvom de konkrete arbejdsopgaver, som sygeplejerskerne skal varetage i fremtiden, endnu er ukendte, står det dog klart, at sygeplejerskerne vil blive mødt med krav om at leve op til lægernes værdier om neutralitet og objektivitet, også selvom sygeplejerskerne selv er eksponenter for en anden og mere humanistisk tilgang til arbejdsopgaverne (se afsnit 7.1). Dermed anes et modsætningsforhold; sygeplejerskerne arbejder på nuværende tidspunkt ud fra forestillingen om den intime kontakt til patienten for derigennem at kunne drage omsorg for patienten og opfylde dennes psykologiske og sociale behov, men skal i fremtiden fokusere mere på den medicinske behandling med positivistiske værdier. Der er dermed også tale om et skred i, hvad der kræves af en sygeplejerske, eftersom fokus på de bløde værdier og interpersonelle kompetencer nu ikke længere er nok. Sygeplejerskerne arbejder selv på at imødekomme disse krav om videnskabelighed, og det er, om end delvist, lykkedes med anerkendelsen som professionsbachelor (se afsnit 2.3), selvom flere af deltagerne har udtrykt bekymring over akademiseringens voksende afstandstagen fra sygeplejens praktiske gøremål (se afsnit 6.1.4). ombineres dette med rollen som koordinator, som den beskrives af sygeplejerskerne på entofte sygehus (se afsnit 6.1.3) forstærkes yderligere indtrykket af, at sygeplejefaget er inde i en udvikling, hvor den altdominerende omsorg for patienten langsomt bliver erstattet af en mere naturvidenskabelig tilgang. Eller udtrykt med en af undersøgelsesdeltageres ord; sygeplejerskerne udvikler sig til i højere grad at opføre sig Side 63 af 85

66 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe som fædre, mens rollen som den favnende mor overlades delvist til SOSU assistenterne. 7.4 Trusler mod sygeplejerskernes unikke identitet Social identity theory påpeger, at en gruppe altid vil have som grundlæggende præmis at opretholde en unik identitet (Tajfel & Turner, 1979). Teorien hævder også, at når outgrous tilnærmer sig de værdier, som in-group en ellers anser som værende unikke for netop deres gruppe, så har det som konsekvens, at in-group en udfordres på sit eksistensgrundlag, og derfor fremtvinges forsvarsreaktioner blandt andet i form af differentiering og diskrimination. ed foregående afsnits analyse, står det klart, at SOSU assistenterne overtager nogle af de opgaver, som tidligere hørte til sygeplejerskernes kerneopgaver, og samtidig er der en forskydning af faggrænsen mellem læger og sygeplejersker. Dermed er situationen, at SOSU assistenterne truer sygeplejerskernes identitet i form af differentieringsproblemer, og at lægerne samtidig forsøger at opretholde deres unikke identitet ved at diskriminere sygeplejerskerne. Derfor vil truslen fra SOSU assistenterne blive analyseret i afsnit 7.4.1, mens truslen fra lægerne vil blive studeret i afsnit Truslen fra social- og sundhedsassistenterne Sygeplejerskernes unikke identitet består i den kompetente omsorg af patienten (se afsnit og 7.1.1) og med SOSU assistenternes overtagelse af de ukomplicerede patienter, kan denne situation vurderes ud fra social identity theory. Antagelsen bliver dermed, at sygeplejerskernes unikke identitet er truet, og at det dermed er sandsynligt, at sygeplejerskerne vil gribe til forsvarsmekanismer for at opretholde forskellen mellem dem og SOSU assistenterne. Datamaterialet understøtter, om end indirekte, denne påstand. En sygeplejerske hævder, at SOSU assistenterne har valgt deres uddannelse, fordi de var ordblinde og derfor ikke kunne blive sygeplejersker (se afsnit 6.1.4). Disse udtalelser kan ses som led i en differentieringsstrategi, sådan som social identity theory foreslår (se afsnit 5.1.3). For ved at fokusere på det, der trods alt adskiller de to faggrupper, nemlig længden af Side 64 af 85

67 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe uddannelsen 80 og de forskellige akademiske krav, der stilles til de studerende, opnår sygeplejerskerne at adskille sig markant fra SOSU assistenterne. Samtidig fremgår det også, at sygeplejerskerne anser SOSU assistenterne som havende mindre status end dem selv, og denne markering af statusforskel understøttes også af en læge, som mener, at SOSU assistenternes opgaver, kan udføres af enhver (se afsnit 6.1.4). Interessant er det, at sygeplejerskerne fokuserer på denne forskel i status, for som både social identity theory og Bourdieu påpeger, er der grupperne imellem en kamp om status og den dertilhørende anerkendelse (se afsnit og 5.2.2), og denne kamp synes at kunne anes i forholdet mellem de to faggrupper. Og med netop påpegningen af statusforskellen forsøger sygeplejerskerne at differentiere sig fra SOSU assistenterne, samtidig med at sygeplejerskerne opretholder deres overlegenhed Truslen fra lægerne ed sygeplejerskernes indtræden i den akademiske verden, kan det påstås, at lægernes hidtidige monopol på den medicinske verden, nu bliver udfordret. Dermed oplever også lægerne en trussel mod deres unikke identitet, og i dette tilfælde er det sygeplejerskerne, der udgør for denne trussel. De samme teoretiske forhold omkring trusler mod den unikke identitet, som er nævnt i afsnit gør sig også gældende her, og derfor kan det også antages at lægerne vil iværksætte strategier for at forsvare deres unikke identitet. en hvor sygeplejerskerne synes at benytte sig af en differentieringsstrategi (se afsnit 5.1.3), fremstår lægernes valg af strategi som baseret på diskrimination. Begrundelsen for denne påstand skal findes både i selve den medicinske verdens opbygning og struktur, men også i de reaktioner, som lægerne fremviser, når de bliver konfronteret med en mulig løsrivelse fra sygeplejerskernes side i form af en udvidet autorisation (se afsnit 6.1.5). 80 uddannelsen til SOSU assistent kan tages med kun folkeskolens afgangseksamen, mens adgangskravet til uddannelsen som sygeplejerske er enten en gymnasial uddannelse eller en bestået uddannelse som SOSU assistent. Side 65 af 85

68 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Som ishler (1981) påpeger, er lægernes verdenssyn præget af det positivistiske paradigme, og denne form for epistemologisk tilgang deles også af den naturvidenskabelige verden, som producerer den viden, ud fra hvilken lægerne behandler patienterne. I mange år har dette paradigme været dominerende, og forståelsen spiller stadig en afgørende rolle i samfundsvidenskabelige debatter, og er af mange ophøjet til at repræsentere sandheden om den virkelige verden (Rønn, 2006). Når lægerne kan gøre krav på denne form for viden, betyder det også, at de dermed devaluerer andre former for viden, eksempelvis den mere humanistiske form for viden, som eksempelvis sygeplejerskerne er eksponenter for. Dermed stiller lægerne sig i en position, hvor de i kraft af deres anseelse i samfundet (Weicher, 2006) kan retfærdiggøre, at sygeplejerskerne bør være ansatte under lægerne, og at de hverken kan eller bør være autoriserede, fordi de ikke har samme viden som lægerne (se afsnit 6.1.5). Dette reaktionsmønster svarer dog ikke fuldstændigt overens med de beskrevne former for diskriminering, sådan som både Tajfel og Turner (1979) samt Ellemers og kollegaer (1999) fremstiller den. Dog må det påpeges, sådan som det også blev gjort i afsnit 5.1.6, at forsøgene altid er foregået i laboratorieforsøg, hvorfor reaktionsmulighederne ofte har været begrænsede til monetære belønninger. Benyttes i stedet Bourdieus forståelse af den symbolske vold, så sætter det lægernes handlinger i et andet lys. For med lægernes magt i det medicinske felt har de været medvirkende til reproduktionen af den symbolske kapital, hvorved andre grupper effektivt holdes fra at opnå den eftertragtede form for kapital, og dette kan betegnes som diskrimination. 7.5 Opsummering af analysen I analysen er der argumenteret for at omsorgen for patienten er altafgørende for sygeplejerskernes identitetsforståelse, og at især den psykologiske og sociale del af omsorgen fremhæves som værende det væsentligste. Samtidig er sygeplejerskernes fremtidige opgaver præget af lægernes videnskabelige tilgang, og især neutralitet og objektivitet er styrende for, hvordan lægen udfører sit erhverv. Disse værdier skal sygeplejerskerne leve op til, når de overtager lægens opgaver, fordi lægen i kraft af sin besiddelse af den symbolske kapital har magten til at definere, hvordan det gode Side 66 af 85

69 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe samarbejdsforhold mellem lægen og sygeplejersken bør være udformet. Det betyder, at sygeplejersken i fremtiden står i den situation, at den sygeplejefaglige identitet ikke længere er i overensstemmelse med de opgaver, de udfører både fordi de skal overtage opgaver fra lægen, men også fordi de mere omsorgsmæssige opgaver bliver videregivet til SOSU assistenterne. Ved denne omfordeling af opgaverne står sygeplejerskerne i den situation, at det kan være svært for medlemmerne af gruppen at vurdere, hvad der adskiller en sygeplejerske fra både SOSU assistenterne og lægerne. ed inddragelse af social identity theory ses det dermed, at sygeplejerskernes unikke identitet er truet, og at de derfor benytter sig af differentiering og en markering af statusforskelle overfor SOSU assistenterne. Samtidig er også lægerne truet på deres unikke identitet af sygeplejerskernes overtagelse af lægelige opgaver, og det betyder derfor, at lægerne benytter en diskriminationsstrategi overfor sygeplejerskerne. Lægerne er nemlig i stand til, gennem den symbolske kapital og reproduktionen heraf, samt symbolsk vold (se afsnit 5.2.2), at retfærdiggøre lægernes ultimative magtposition i det sundhedsfaglige felt. Side 67 af 85

70 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 8. Diskussion Analysen har slået fast, at der er en forskel mellem sygeplejerskernes nutidige opfattelse af deres faglige identitet og de krav, der vil blive stillet i fremtiden. Dermed synes den del af problemformuleringen at være besvaret, og tilbage står en diskussion af, hvilken konsekvenser denne uoverensstemmelse har for sygeplejerskernes fremtid, og det vil blive diskuteret i afsnit 8.1. Det er også i analysen slået fast, med hjælp fra social identity theory, at konflikter mellem tæt forbundne faggrupper er en naturlig konsekvens af en truet identitet. Derfor vil afsnit 8.2 diskutere de nærmere omstændigheder omkring disse konflikter. 8.1 onsekvenserne for sygeplejerskernes fremtid Analysen har vist, at omsorgen i den nærmeste tid vil forsvinde fra sygeplejerskernes arbejdsområder, og at denne del af arbejdet i højere grad vil blive overladt til SOSU assistenterne. en hvad betyder det for sygeplejerskerne som faglig gruppe at fravælge den del af deres erhverv, som har været det bærende siden begyndelsen? Og hvad vil det betyde, ikke bare for SOSU assistenterne, men også for sundhedssektoren som hele, at plejen bliver videregivet til SOSU assistenterne? Disse to spørgsmål vil blive bragt frem og diskuteret i afsnit Sygeplejerskerne har som beskrevet gennemgået en udvikling fra at være lægens forlængede arm, til med anerkendelsen som professionsbachelor, at være en faggruppe med en stærk faglig profil. Og når de frasorterer opgaver såsom omsorgen, der ikke kræver en akademisk uddannelse, og overgiver den til SOSU assistenterne, kan der drages paralleller til lægernes oprindelige argument for at indføre sygeplejerskerne; nemlig en gruppe af ansatte, som kunne udføre det arbejde, som lægen ikke selv havde tid til. Dermed opstår tanken, at SOSU assistenterne, ligesom sygeplejerskerne, vil igangsætte handlinger for at opnå større kompetencer og derved mere udfordrende opgaver, og at plejen og omsorgen for patienterne igen vil blive givet videre til andre faggrupper. Denne udvikling vil i afsnit blive diskuteret og vurderet. Side 68 af 85

71 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Bourdieus lære om den symbolske kapital bliver relevant at inddrage, hvis det antages at SOSU assistenterne vil efterligne sygeplejerskerne i deres stræben efter øget akademisering og dermed overtagelse af andre faggruppers opgaver. Bourdieu påpeger, at den symbolske kapital gennem reproduktion bliver fastholdt i den samme fordeling i samfundet, således at magtforhold ikke ændres. Derved opstår diskussionen, om det er muligt at ændre på statusvilkår, og om både sygeplejerskernes nuværende, og SOSU assistenternes formodede, kamp om status overhovedet kan lykkes. Dette vil blive behandlet i afsnit Omsorgens forsvinden Der er igennem specialet præsenteret mange argumenter for, at omsorgen i fremtiden vil være en mindre del af sygeplejerskernes arbejdsopgaver, og både de politiske krav om nedskæringer og de nye opgavers indlejrede værdigrundlag er angivet som grunde hertil. Samtidig er det også slået fast, at sygeplejerskerne ser netop omsorgen som det vigtigste fundament for deres arbejde. Dermed melder spørgsmålet sig om, hvorfor sygeplejersker egentlig vælger sygeplejen som erhverv. Igen må sygeplejersken fra entofte fremhæves, idet hun på bedste vis demonstrerer, hvad de andre mere indirekte udtrykte, nemlig at hvis omsorgen fjernes fra arbejdet, så fratages sygeplejerskerne det, de tillægger værdi i deres arbejde (se afsnit og 7.1.1). Oversygeplejersken på entofte sygehus udtrykte også sin bekymring for denne udvikling, og påpegede at det kunne betyde, at færre ville vælge at blive sygeplejerske, fordi arbejdet ikke længere indeholder det, som gennem årtier har været det mest grundlæggende, og som mange forbinder med netop gerningen som sygeplejerske, eksemplificeret ved forestilling om den barmhjertige frelser og Florence Nightingale. Det kan påpeges, at hvis sygeplejefaget ikke længere tiltrækker de, der ønsker at yde omsorg til andre mennesker, så vil disse mennesker søge til andre professioner, hvor dette behov kan opfyldes. Specielt kan det fremhæves, at hvis SOSU assistenterne overtager den omsorgsmæssige del af arbejdet, så vil mennesker med behov for at yde Side 69 af 85

72 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe omsorg søge til dette erhverv. en som oversygeplejersken og en læge påpegede, så er der ikke meget status forbundet med netop erhvervet som SOSU assistent. Og inddrages både social identity theory og Bourdieu i denne diskussion, kan denne bekymring yderligere begrundes, idet vi som individer søger mod grupperinger, der kan tilføre os selvværd og status, og derfor kan det argumenteres for, at de med omsorgsbehov, i stedet for at blive SOSU assistent, vælger andre professioner såsom lærere eller pædagoger, som har større status i samfundet. Dermed anes en udvikling, hvor sundhedssektoren mister kvalificerede medarbejdere, fordi disse ikke længere kan opfylde deres behov for at drage omsorg for andre mennesker og samtidig nyde samfundets respekt og anerkendelse. Det må gøres klart, at der ligger en antagelse til grund for denne diskussion; nemlig at de mennesker, der vælger et fag baseret på omsorg, gør dette på baggrund af en indre motivation til at hjælpe andre mennesker (Pointon & Ryan, 2004). Selvom denne antagelse støttes af de empiriske data fra undersøgelsen, er det langt fra sikkert, at det forholder sig sådan, og det må erkendes, at hvis sygeplejersker (og andre i omsorgsfag) ikke drives af indre motivationsfaktorer, er den skitserede udvikling ikke nødvendigvis realistisk Akademisering af social- og sundhedsassistenterne I forlængelse af foregående afsnits påpegning af den lave status, der er forbundet med at være SOSU assistent, er det rimeligt at antage, at denne gruppe vil forsøge at skabe et højere selvværd for gruppens medlemmer ved at højne gruppens kollektive status, sådan som social identity theory foreskriver. Som allerede beskrevet er dette netop den udvikling, sygeplejerskerne har gennemgået, hvor de over tid har løsrevet sig fra lægernes altdominerende magt og nu stræber efter en yderligere anerkendelse ved at overtage nogle af lægens opgaver. Samme udvikling kan derfor tænkes at være ønskværdig for SOSU assistenterne, og der vil på samme måde som med sygeplejerskerne finde en akademisering sted, hvor man fokuserer på mere naturvidenskabelige værdier til fordel for de mere medmenne- Side 70 af 85

73 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe skelige dyder såsom omsorg og den intime kontakt med patienten. Dermed gentages den nuværende udvikling, sådan som den er skitseret for sygeplejerskerne, nemlig at man frasorterer de opgaver, der kan varetages af uuddannet personale, idet omsorg, som lægen fra Stenløse påstår, kan varetages af hvem som helst. en hvem skal, i tilfælde af en akademisering af SOSU assistenterne varetage disse pleje- og omsorgsopgaver? På nuværende tidspunkt er der ikke andre faggrupper på hospitalerne, som umiddelbart kan overtage disse opgaver, og derfor opstår spørgsmålet om, hvilken plads den vigtige og nødvendige omsorg af patienterne har i fremtiden. åske bliver det nødvendigt at indføre en ny faggruppe, som kun har til formål at yde netop patientpleje og omsorg, men i så fald vil samme argument som ved både sygeplejersker og SOSU assistenter bruges, nemlig at en sådan faggruppe, ligesom enhver anden gruppe, altid stræber efter mere anerkendelse og status, hvorfor opgaver som omsorg og pleje altid vil blive videregivet til en gruppe med lavere status. Dette afsnit og det foregående ser dog ud til at være i modstrid med hinanden, for hvordan kan sygeplejersker være drevet af et indre behov for at drage omsorg for andre, og samtidig ville afgive denne form for opgaver så snart muligheden byder sig? Forklaringen skal findes i, at opgaver vedrørende omsorg og pleje ikke nyder samfundets anerkendelse og værdsættelse, og så længe dette er tilfældet, vil opgaver som disse til stadighed blive videregivet til andre faggrupper. At disse opgaver ikke bliver anerkendt efter fortjeneste kan findes i Bourdieus udlægning af den symbolske kapital og reproduktionen heraf, for når samfundet hylder værdier som objektivitet og neutralitet, så betyder det, at medmenneskelige værdier ikke tillægges megen status, og det begrunder forskellen på den status, som læger, sygeplejersker og SOSU assistenter nyder Reproduktionen af den symbolske kapital Som både analysen og de foregående to afsnit har påpeget, så tilskrives den symbolske kapital, og reproduktionen af denne, en central rolle i forholdet mellem læger, sygeplejersker og SOSU assistenter. Spørgsmålet, som tegner sig er, om det er muligt Side 71 af 85

74 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe at ændre på fordelingen af den symbolske kapital, både i det sundhedsfaglige felt, men også i samfundet mere generelt, eller om reproduktionen og videreførelsen af magten er så indlejret i samfundsstrukturen, at den ikke umiddelbart står til at ændre. Bourdieu synes at mene, at reproduktionen af den symbolske kapital og dermed magten, er af en så relativ stabil karakter, at den er svær at ændre, med mindre der sker drastiske ændringer i samfundet. Derfor kan det argumenteres, at selvom sygeplejerskerne arbejder for at få del i lægers anseelse i samfundet ved at overtage nogle af denne faggruppes opgaver og dermed værdier, så vil sygeplejerskerne aldrig blive sidestillet med lægerne. Ordinationsretten er et godt eksempel herpå, idet sygeplejerskerne på trods af akademisering og den deraf følgende opkvalificering stadig ikke må stille en diagnose, og derfor bliver fastholdt i det underlegne forhold til lægen. De senere år er der dog blevet muligt, at sygeplejersker med efteruddannelse til behandlingssygeplejerske 81 kan påbegynde og afslutte visse typer af behandlinger, som tidligere krævede en læge, men disse opgaver er udvalgt af læger på baggrund af en vurdering af behandlingssygeplejerskernes kompetencer, og derfor er lægen stadig den bestemmende instans. Det ses hermed, at magtforholdet mellem læger og det øvrige sundhedspersonale er kendetegnet ved, at lægen har magten over det sundhedsfaglige felt, og derved har magten til at kontrollere, hvilke opgaver, der skal videregives, og hvilke der til stadighed skal holdes indenfor egne rækker, både på sygehuse og i de private lægepraksisser. Dette magtforhold synes at være relativ stabilt, og udfordres ikke af sygeplejerskerne; de udtrykker tværtimod, at lægen er noget særligt, og at de i øvrigt er tilfredse med den nuværende arbejdsfordeling og struktur. I denne diskussion kan lægerne fremstår som indbegrebet af det videnskabens dominans over samfundet, hvor værdier som objektivitet og neutralitet er mere værd en humanistiske værdier som medmenneskelighed og nærvær. Dermed optræder lægen som en instans, der fastholder en gammeldags magtstruktur, hvor manden dominerer kvinden, og som derfor ikke bør høre hjemme i et samfund, hvor ligestilling og ligeværd 81 Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, se digital litteraturliste, note 5 Side 72 af 85

75 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe er eftertragtet, og lægen kan derfor fremstå som symbol på alt det, der hindrer samfundets udvikling. Det skal derfor kommenteres, at lægen ikke skal beskyldes for, hvad der til tider synes at være netop en fastholdelse af status quo, idet alle agenterne i feltet, sådan som Bourdieu påpeger, har andel i at den symbolske kapital begrænses til at tilhøre nogle få udvalgte. For alle agenter har evnen til at udfordre disse strukturer, og det er muligt gennem en kritisk tilgang at skabe en debat, hvor forholdene diskuteres og derved kan der skabes mulighed for forandringer. 8.2 onflikterne mellem faggrupperne Som social identity theory har argumenteret for, så iværksætter grupper forsvarsstrategier, når deres unikke identitet er truet, og med sygeplejerskernes overtagelse af lægelige opgaver, samtidig med SOSU assistenternes inddragelse i omsorgsopgaverne, kan der være stor risiko for alvorlige konflikter i det sundhedsfaglige felt. Det er tidligere blevet vurderet, at sygeplejerskerne anvender en differentieringsstrategi overfor SO- SU assistenterne, og at lægerne ligeså benytter en diskriminationsstrategi overfor sygeplejerskerne som led i at opretholde faggrænserne (se afsnit og 7.4.2), og det er disse konflikter, der er omdrejningspunktet for den sidste del af diskussionen. Fordi den nyere forskning indenfor social identity theory har vist, at der er forskel på de, der er high eller low identifiers (se afsnit 5.1.5), og at det har betydning for, hvilke reaktionsmønstrene, der følges, vil det i afsnit diskuteres, om sygeplejersker kan betegnes som high identifiers, og hvad det betyder for konfliktniveauet faggrupperne imellem. onflikter mellem sundhedspersonalet på sygehusene, men også i privatpraksisserne, antages at have konsekvenser for patienterne, idet kampen om status og magt kan betyde, at det ikke nødvendigvis er de mest kompetente, der udfører opgaven. Derfor vil det i afsnit også blive debatteret, hvorvidt disse benævnte konflikter er uundgåelige i spændingsfeltet mellem alle faggrupper, der er tæt forbundet High identifiers Som bekendt er en high identifier en person, som har internaliseret gruppens stereotypiske forventninger til dens medlemmer, og som derfor i høj grad lever op til grup- Side 73 af 85

76 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe pens værdier og normer, og som også ikke udviser tendens til at forlade sin gruppe og søge mod mere værdifulde gruppemedlemskaber, hvis muligheden byder sig. I forsøget på at vurdere, om sygeplejersker kan karakteriseres som high identifiers, skal det derfor noteres at grænserne mellem faggrupperne i sundhedssektoren er skarpe i den forstand, at der er adgangsbarrierer mellem grupperne i form af de formaliserede uddannelser. Det er således utænkeligt at en sygeplejerske kan blive betragtet af lægerne som en af deres egne, før sygeplejersken har gennemgået den formelle uddannelse og den deraf følgende socialiseringsproces, hvor lægegerningens værdier internaliseres. Samme forhold gør sig gældende for sygeplejersker, hvor også den formelle uddannelse er altafgørende for graden af ansvar. Når det er sagt, er det ikke dermed sagt, at fordi grænserne mellem faggrupperne er svære at overskride, så identificerer alle sig stærkt med egen faggruppe. Alligevel er der visse indikatorer for, at sygeplejersker kan karakteriseres som high identifiers. Som beskrevet af Bourdieu i et tidligere afsnit, er der ikke forbundet høj status med at arbejde som sygeplejerske, og dette forhold antages at være afspejlet i lønningerne. Lønnen for en sygeplejerske er anslået til at være ca kr. om måneden 82, og dermed er der langt til kvinders generelle gennemsnitsløn på og mænds på Formålet med at sammenligne lønninger sker for at påpege, at aflønningen for arbejdet ikke nødvendigvis er det, der motiverer sygeplejerskerne, idet lønnen er væsentlig lavere end gennemsnitslønnen. Når både løn og status er lav, bliver det derfor igen relevant at pege på behovet for at hjælpe andre som det, der er motiverende for sygeplejerskerne. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være andre grunde til at vælge netop dette erhverv, men de adspurgte sygeplejersker påpegede behovet for at gøre en forskel og behovet for at hjælpe andre som drivkraften bag valget af karrieren. Og når social identity theory påpeger, at hvis man som individ bevarer sit medlemskab af gruppen, også selvom gruppen har lav 82 lønnen indeholder tillæg, særydelser, feriegodtgørelse og pensionstillæg, men er eksklusiv overarbejde. Se digital litteraturliste, note 6 83 tallene er hentet fra Danmarks statistik. Se digital litteraturliste, note 7 Side 74 af 85

77 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe status og dermed ikke kan tilbyde medlemmerne et forhøjet selvværd, så er der sandsynligvis tale om en høj grad af identifikation med gruppens værdier og normer. Bourdieu peger også på, at en formaliseret uddannelse er med til at øge socialiseringen af individet, som derved internaliserer gruppens værdier og normer; en proces Bourdieu i øvrigt kalder for tilegnelsen af habitus (Bourdieu, 1997). Både læger og sygeplejersker skal gennemgå en uddannelse med krav til det akademiske niveau, og dermed er der tale om en omfattende socialiseringsproces. Om end det er en påstand, som ikke er direkte verificeret i specialets undersøgelse, kan det på baggrund af det fremkomne materiale, samt anvendelse af social identity theory og Bourdieu, antages, at sygeplejersker kan betegnes som high identifiers Den uundgåelige konflikt Foregående afsnits påstand om at sygeplejersker kan karakteriseres som high identifiers, betyder at sygeplejersker er mere tilbøjelige til at benytte forsvarsstrategier som differentiering og diskrimination, sådan som social identity theory påstår. Samtidig kan det, med samme argument om socialiseringsprocessen, påstås at læger også kan betegnes som high identifiers. Når begge gruppers medlemmer derved lever i overensstemmelse med egne værdier, så betyder det, at grupperne vil forsvare deres unikke identitet endnu mere indædt, med de omtalte konsekvenser for patienterne. Selvom disse konflikter til tider kan være skjulte, og måske endda ikke erkendte af de implicerede parter, sådan som tilfældet med modstanden mod autorisation, sådan som den optræder i specialets undersøgelse, så er de ikke desto mindre med til at skabe rammerne for, hvordan samarbejdet fungerer mellem faggrupperne. Det ses ofte, at faggrupper forsøger at holde arbejdsopgaver indenfor egne rækker, og det sker også indenfor sundhedsvæsenet; blandt andet vil lægerne ikke tillade sygeplejersker at udføre visitationer af patienter i forbindelse med kontakt til lægevagten 84. På trods af gode erfaringer fra Sverige hævder lægerne, at visitationen bør udføres af en læge, og dermed fastholder lægen disse arbejdsopgaver indenfor egne rækker. 84 artikel fra Berlingske Tidende. Se digital litteraturliste, note 8 Side 75 af 85

78 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 8.3 Opsummering af diskussionen ed analysens konklusion af, at der er forskel på de værdier, som sygeplejerskerne tillægger stor værdi i deres arbejde, og som derfor må betegnes som bærende for deres faglige identitet, og de krav, som de nye opgavers indlejrede værdier fordrer, er det i diskussionen blevet fremlagt, hvilke konsekvenser disse forskelle kan have. At omsorgen forsvinder fra sygeplejerskernes arbejdsområder har den konsekvens, at denne form for opgaver bliver overgivet til SOSU assistenterne. Det betyder, at nye ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen måske vil fravælge dette erhverv, fordi det ikke længere indeholder omsorgen, som ellers siden professionens start har været grundlæggende. Samtidig frygtes det også, at SOSU assistenternes lave status i samfundet vil betyde, at de, der gerne vil drage omsorg for andre mennesker, fravælger SOSU assistentuddannelsen, netop fordi gruppen ikke kan tilbyde sine medlemmer anerkendelse fra omverdenen. Dermed står sundhedsvæsenet overfor en udvikling, hvor der vil mangle kompetent arbejdskraft. Det er også blevet diskuteret, at SOSU assistenterne vil forsøge at efterligne sygeplejerskernes kamp for mere anerkendelse gennem en akademisering af SOSU uddannelsen, og dermed gentages udviklingen, hvor omsorgsopgaverne videregives til andre og mindre uddannede personalegrupper. Denne udvikling antages at ville fortsætte indtil de medmenneskelige arbejdsopgaver opnår en større anerkendelse i samfundet. Hvorvidt statusforholdene i samfundet overhovedet kan ændres er også blevet diskuteret, og med henvisning til Bourdieu er det argumenteret, at forholdene, i kraft af lægernes dominans af den symbolske kapital, sandsynligvis ikke vil ændre sig. en fordi statusforholdet ikke umiddelbart ændrer sig, har det ikke som konsekvens, at kampen for at opnå status formindskes. Når både læger og sygeplejersker kan betegnes som high identifiers betyder det, at de er meget optagede af at beskytte deres egne faggrupper mod identitetstrusler, og det medfører indædte kampe om arbejdsopgavernes fordeling. Side 76 af 85

79 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 9. Perspektivering Denne afsluttende del af specialet vil være dedikeret til at påpege nogle af de tanker, der har meldt sig undervejs i udførelsen af undersøgelsen, samt i den efterfølgende behandling. Disse alternative diskussioner kunne være forfulgt i specialet med interessante resultater og diskussioner til følge, men eftersom de anses for ikke at være inkluderet i specialets problemformulering er det fravalgt. 9.1 Har sygeplejerskerne ændret identitet? I sygeplejens spæde ungdom var en sygeplejerske som bekendt en dannet kvinde, som gennem opdragelse på hospitalet, var i stand til at forstå og videreformidle lægens ordrer til patienten, men som også gennem sine herkomst var disponeret for at acceptere lægens overlegenhed og ikke stille spørgsmålstegn ved hans ordrer. ed specialets konklusion om at omsorgen er den værdi, der står mest centralt i sygeplejerskernes selvforståelse og identitetsopfattelse, ville det have været interessant med en kritisk tilgang til, hvorvidt sygeplejerskerne har ændret sig markant siden professionen opstod. For eftersom lægerne stadig indtager den dominerende rolle, og sygeplejerskerne derfor ikke har magten til at bestemme over hvilke arbejdsopgaver, de udfører, kunne påstanden om at sygeplejen ikke har ændret sig markant, være relevant at undersøge og diskutere. 9.2 Har sygeplejerskerne sat sig mellem to stole? En af lægerne i undersøgelsen har udtalt, at sygeplejerskerne har sat sig mellem to stole, og hentydede dermed til, at sygeplejerskerne har påtaget sig flere og flere opgaver. Ved at spænde bredt, risikerer de at udvande deres faglighed med det resultat, at deres faglige profil bliver svækket, og at de ikke derfor ikke er i stand til at løfte opgaverne på en kompetent måde. Hvorvidt dette udsagn er et forsøg fra lægens side på at øge distancen til sygeplejerskerne som faggruppe, eller om det er udtryk for en reel fare for ikke bare sygeplejerskerne, men også for sundhedsvæsenet som helhed, kunne være genstand for en yderligere udforskning. En undersøgelse og diskussion heraf kunne resultere i en afvisning af lægens påstand om at sygeplejerskerne favner Side 77 af 85

80 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe for bredt, og en videre undersøgelse af, hvorfor lægen hævder dette. en hvis påstanden derimod var udtryk for, at sygeplejerskerne er i fare for at udvande deres faglighed, kunne en sådan undersøgelse betyde en mulighed for at påpege, hvilke konsekvenser dette ville have. 9.3 Hvordan mindskes konflikterne mellem faggrupper? Hvis lægens udtalelse blot var et forsøg på at forstørre afstanden mellem de to faggrupper, kunne det have ledt til en diskussion om, hvordan disse konflikter generelt set kan mindskes. For selvom en konflikt mellem læger og sygeplejersker er af yderste relevans for sundhedssektoren, patienter og pårørende, så er disse faggrupper ikke de eneste med denne form for konflikter. En analyse og diskussion af konflikter, der bunder i trusler mod, og forsvar af, identitet ville kunne tilbyde et nuanceret syn på nogle af de talrige konfliktløsningsmodeller, som findes. Fordi fokus derved ville være på samfundet som helhed og ikke på sygeplejerskernes faglige identitet, er denne diskussion dog fravalgt, men den er relevant for det fremtidige samarbejde mellem sygeplejersker, læger og SOSU assistenter. Side 78 af 85

81 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 10. onklusion Det er gennem interviews med både sygeplejersker og læger blevet konkluderet, at sygeplejerskerne i nærmeste fremtid skal overtage opgaver, som altid har tilhørt lægen, og som derfor er præget af naturvidenskabelige værdier som objektivitet og neutralitet. Samtidig har undersøgelsen vist, at den sygeplejefaglige identitet er baseret på medmenneskelighed og intimitet med patienten, og omsorgen beskrives som den vigtigste værdi. Dermed er det slået fast, at der er forskel på den sygeplejefaglige identitet og karakteren af de arbejdsopgaver, sygeplejerskerne i fremtiden skal løfte. Undersøgelsen viser også, at specielt social- og sundhedsassistenterne har overtaget nogle af sygeplejerskernes opgaver, såsom pleje af, og omsorgen for, patienterne. At sygeplejerskerne ikke længere arbejder med omsorg for patienten kan betyde, at fremtidige sygeplejersker ikke vil vælge at blive sygeplejerske alligevel, men derimod vil søge mod andre erhverv, hvor omsorg for mennesker stadig er en del af arbejdsopgaverne. Dog antages det ikke, at disse mennesker vil søge uddannelsen som socialog sundhedsassistent, fordi der ikke er meget status forbundet med dette erhverv. Status har nemlig vist sig at være afgørende for de gruppemedlemskaber, som individet søger, idet disse grupper tilfører individet selvværd. I undersøgelsen er det også konkluderet, at social- og sundhedsassistenterne med overtagelse af sygeplejerskernes opgaver, truer det, der udgør sygeplejerskernes unikke identitet. Samtidig truer også sygeplejerskerne lægernes traditionelle dominans af det sundhedsfaglige felt, efterhånden som sygeplejerskerne overtager lægernes opgaver. Truslen mod den unikke identitet kan, betyde, at grupper iværksætter forskellige forsvarsstrategier for at opretholde en sådan, og det betyder konflikter mellem de involverede grupper. Dette er også tilfældet mellem læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, konkluderer undersøgelsen, og påpeger især, at lægerne forsøger at holde opgaver tilbage fra sygeplejerskerne, som igen forsøger at devaluere socialog sundhedsassistenterne. Side 79 af 85

82 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe 11. Litteraturliste Litteraturlisten er opdelt i to, således at henvisninger til elektroniske kilder er at forefinde i afsnit Arthur, D. (1992) easuring the professional self-concept of nurses: a critical review. Journal of Advanced Nursing: 1992, 17, p Arthur, D. & Randle, J. (2007) The Professional Self-concept of Nurses: a Review of the Literature from Australian Journal of Advanced Nursing: 2007, 24(3), p Arthur, D. & Thorne, S. (1998) Professional self-concept of nurses: a comparative study of four strata of nursing students in a Canadian university. Nurse Education Today: 1998, 18, p Ashforth, B. E. (2001) Role Transitions in Organizational Life: An Identity-Based Perspective. Lawrence Erlbaum Associates. Ashforth, B. E. & ael, F. (1989) Social Identity Theory and the Organization. Academy of anagement Review: 1989, 14(1), p Bertelsen, P. (2003) Personlighedpsykologi, Frydenlund rafisk, 1. udgave, 3. oplag. Birkler, J. (2005) Videnskabsteori, unksgaard Danmark. Bourdieu, P. (1997) Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen, Hans Reitzels Forlag A/S, 3. oplag. Bourdieu, P. (2007) Den praktiske sans. Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, P. &. Wacquant, L. J. D (1996). Refleksiv sociologi mål og midler. Hans Reitzels Forlag. Branscombe, N. R., Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (1999) The Context and Content of Social Identity Threat i Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (Eds.), Social Identity Context, Commitment, Content, Blackwell Publishers, p Bryman, A. & Bell, E. (2003) Business Research ethods, Oxford University Press. Side 80 af 85

83 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Burke, R. (1982) Personality, self image and situational characteristics of effective helpers in work settings. Journal of Psychology: 1982, 112, p Cowin, L. (2001) easuring Nurses Self-Concept. Western Journal of Nursing Research: 2001, 23(3), p Chreim, S., Williams, B. E. & Hinings, C. R. (2007) Inter-level influences on the reconstruction of professional role identity. Academy of anagement Journal: 2007, 50, p Doosje, B., Ellemers, N. & Spears, R. (1999) Commitment and Intergroup Behaviour i Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (Eds.), Social Identity Context, Commitment, Content, Blackwell Publishers, p Ehrenreich, B. (1976) Hekse, Jordemødre og sygeplejersker. En beretning om kloge koner. Alfehjul. Ellemers, N., Barreto,. & Spears, R. (1999) Commitment and Strategic Responses to Social Context i Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (Eds.), Social Identity Context, Commitment, Content, Blackwell Publishers, p Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (1999) Introduction i Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (Eds.), Social Identity Context, Commitment, Content, Blackwell Publishers, p Esmark,. (2006) Bourdieus uddannelsessociologi i Prieur, A. & Sestoft C. (Eds.) Pierre Bourdieu en introduktion. Hans Reitzels Forlag, s Fagerberg, I. (2004) Registered Nurses work experiences: personal accounts integrated with professional identity. Journal of Advanced Nursing: 2004, 46(3), p ade, A. (2003) Hjerneprocesser ognition og neurovidenskab. Frydenlund, 1. udgave, 4. oplag. ergen,. (1997) Virkelighed og relationer. Dansk psykologisk Forlag. oethals,. (2003) A Century of Social Psychology: Individuals, Ideas, and Investigations i Hogg,. A. & Cooper, J. (Eds.), The Sage Side 81 af 85

84 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Handbook of Social Psychology, SAE Publications Ltd., p oodrick, E. & Reay. T. (2010) Florence Nightingale Endures: Legitimizing a New Professional Role Identity. Journal of anagement Studies, 47(1), p Hermansen,., Løw. O. & Petersen, V. (2004) ommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea. Hogg,. A. & Abrams, D. (2003) Intergroup Behaviour and Social Identity i Hogg,. A. & Cooper, J. (Eds.), The Sage Handbook of Social Psychology, SAE Publications Ltd., p Jetten, J., Spears, R. & anstead, A. S. R. (1999) roup Distinctiveness and Intergroup Discrimination i Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (Eds.), Social Identity Context, Commitment, Content, Blackwell Publishers, p Järvinen,. (2005). Pierre Bourdieu i lassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, 3. udgave, 1. oplag, s lausen, S. H. (2005) Hvad er videnskabsteori, Akademisk Forlag. ragh, S. U. (2002) Fra afsender til modtager Subjektivitet og reproduktion i virksomhedernes kommunikationskredsløb i Helder, J. & Pjetursson, L. (Eds.) odtageren som medproducent. Samfundslitteratur, 2. udgave, p vale, S. (1997) Interview, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 12. oplag. Latour, B. & Woolgar, S. (1979) Laboratory life: The Social Construction of Scientific Facts, Sage Publications. Lee, R.. (2000) Unobtrusive ethods in Social Research. Open University Press. ead,. H. (1934/1969) ind, Self, and Society. The University of Chicago Press. ishler,. E. (1981) Social contexts of health, illness, and patient care. Cambridge University Press. Öhlen, J. & Segesten,. (1998) The professional identity of the nurse: concept analysis and development. Journal of Advanced Nursing: 1998, 28(4), p Side 82 af 85

85 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Petersen, E. (1989) Fra kald til fag kampen om statsautorisation. Dansk Sygeplejeråd. Pointon, J. & Ryan, A. J. (2004) Reward and performance management i Beardwell, I., Holden, L. & Claydon, T. (Eds.) Human Resource anagement a contemporary approach. Prentice Hall, 4. udgave, p Prieur, A. (2007) En teori om praksis i Prieur A. & Sestoft, C. (Eds.) Pierre Bourdieu en introduktion, Hans Reitzels Forlag, p Roach, S.. S. (1992) The Human Act of Caring. A Blueprint for the Health Professions. Canadian Hospital Association Press. Rønn, C. (2006) Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne. Alinea. Salling Larsen, A., & Vejleskov, H. (2002) Videnskab og forskning. ads Forlag. Serra,. N. (2008) Learning to be a Nurse. Professional Identity in Nursing Students. Sísifo. Educational Sciences Journal: 2008, 5, p Sherif,., Harvey, O. J., White, B. J., Hood, W. E., & Sherif, C. W. (1996) The Robber s Cave experiment: Intergroup conflict and cooperation i Coats, E. J. & Feldman, R. S. (Eds), Classic and contemporary readings in social psychology, 1996, Prentice-Hall, Inc., p Spears, R., Doosje, B. & Ellemers, N. (1999) Commitment and the Context of Social Perception i Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (Eds.), Social Identity Context, Commitment, Content, Blackwell Publishers, p Strauss, A. L. (1987) Qualitative Analysis For Social Scientists. Cambridge University Press. Tajfel, H. (1982) Social Psychology of Intergroup Relations. Annual Review of Psychology: 1982, 33, p Tajfel, H., Billig,., Bundy & Flament, C. (1971) Social Categorization and Intergroup Behaviour. European Journal of Social Psychology: 1971, 1, p Side 83 af 85

86 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Tajfel, H. & Turner, J. (1979) An Integrative Theory of Intergroup Conflict i Austen, W.. & Worchel, S. (Eds.), The Social Psychology of Intergroup Relations. Brooks/Cole, p Turner, J. C. (1999) Some Current Issues in Research on Social Identity and Selfcategorization Theories i Ellemers, N., Spears, R. & Doosje, B. (Eds.), Social Identity Context, Commitment, Content, Blackwell Publishers, p Watson, J. (1988) New dimensions of human caring theory. Nursing Science Quarterly; 1988, 1, p Weicher, I. (2006) Uddannelse(r) i foranding professionsbachelor og fagforståelse i Weicher, I. & Laursen, P. F. (Eds.), Person og profession, Billesø & Baltzer, p Weicher, I. & Laursen, P. F. (2006) Indledning i Weicher, I. & Laursen, P. F. (Eds.), Person og profession, Billesø & Baltzer, p Digital litteraturliste Note 1: Ugebrevet A4: Danmarks_yderomraader_bliver_toemt_for_praktiserende_laeg er.aspx Set 12. april 2010 Note 2: Politiken Set 11. august 2009 Note 3: Retsinformation Set 12. november 2009 Side 84 af 85

87 En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet af ika rabbe Note 4: Den Store Danske, yldendals åbne Encyklopædi fi/logik/identitet?highlight=identitet Set 17. maj 2010 Note 5: Dansk Sygeplejeråd axrlbwtleq%3d%3d%3anda5otyg%3d%3d%26bw 9kZQ%3D%3D%3AzAw Set 20. juni Note 6: Politiken Set 21. juni 2010 Note 7: Note 8 : Danmarks Statistik Aarbog2010.aspx Set 21. juni 2010 Berlingske Tidende Set 21. juni 2010 Side 85 af 85

88 Bilagssamling En undersøgelse af den sygeplejefaglige identitet andidatafhandling af ika rabbe Copenhagen Business School Studieretning C(psyk.) Vejleder Annemette jærgaard Afleveret d. 25. juni 2010

89 Bilagssamling Bilag 1. Informeret samtykke... 3 Bilag 2. Spørgeguide Stenløse... 4 Bilag 3. Spørgeguide entofte... 5 Bilag 4. apital i samfundet... 7 Bilag 5: Transskriberet interview nr Bilag 6. Transskriberet interview nr Bilag 7. Transskriberet interview nr Bilag 8. Transskriberet interview nr Bilag 9. Transskriberet interview nr Bilag 10. Transskriberet interview nr Bilag 11. Transskriberet interview nr Bilag 12. Transskriberet interview nr Bilag 13. Transskriberet interview nr Bilag 14. Transskriberet interview nr Bilag 15. Transskriberet interview nr Bilag 16. Transskriberet interview nr Bilag 17. Transskriberet interview nr Bilag 18. Interviews på lydfiler Side 1 af 281

90 Side 2 af 281

91 Bilag 1. Informeret samtykke SPECIALE PÅ C(PSY) SATYEERLÆRIN FOR [RESPONDENTER] Jeg har læst det medfølgende informationsark for projektet og forstår hvad det handler om. Alle mine spørgsmål er blevet besvaret tilfredsstillende. Jeg er indforstået med, at jeg på et hvert tidspunkt kan bede om yderligere information. Jeg ved at: 1. in deltagelse i interviewet er fuldstændig frivillig; 2. Jeg kan på et hvert tidspunkt trække mig fra interviewet; 3. Den indsamlede data bliver brugt til research formål og vil forblive anonym og fortrolig; 4. Resultaterne af projektet vil muligvis blive udgivet og være tilgængelige på biblioteket, men anonymiteten vil så vidt muligt blive sikret. 5. Jeg giver tilladelse til at interviewet bliver optaget med en diktafon. Jeg accepterer hermed at deltage i dette interview. Underskrift:... Dato:... Side 3 af 281