Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom"

Transkript

1 Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14

2 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout: Line Kirketerp Koch Illustrationer: Laura Gundorff Boesen ISBN: Online: Trykt : Pjecen kan bestilles gratis eller downloades på Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside 2 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

3 Jeg har cirka fem sygdomme, rigtige sygdomme. Mavesår, epilepsi, hosten. Og så har jeg fået rosen konstant betændelse mellem hud og kød. Alt er kommet inden for de sidste to år. Det er min mave, og det er mine arme, og det er min krop, ikke? Det er forfærdeligt, mand. Det er det virkeligt, mand. Det gør ondt. Jamen, det er jo klart, hvorfor jeg har fået det, ikke? Jeg har jo som sagt været narkoman, fra jeg var, til jeg var 3 eller sådan noget. Så stak jeg mig jo hver dag, ikke? Og op til flere gange om dagen. Det gider jeg ikke mere. Nu drikker jeg kun. Nu er jeg bare alkoholiker. Nu er jeg bare en skide alkoholiker. Johnny, 41 år. Johnny har været hjemløs i år. Derudover har han siddet i fængsel i 16 år. Han har ingen uddannelse. Han har to børn, som han har kontakt med af og til. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 3

4 Indhold er mere syge end andre danskere...6 Hvorfor har vi lavet denne pjece og til hvem?...6 Hvem deltog i undersøgelsen?...7 Sygdom koster 22 leveår...8 Ondt i kroppen... Eksempler på konkrete sygdomme/lidelser... Ondt i sjælen...22 Eksempler på konkrete problemer Dagligdagen...28 Ikke så meget mad og bad Tørre tæsk Cigaretter, alkohol og stoffer... 3 s brug af sundhedsvæsenet og medicin...4 Konkrete eksempler på medicinforbrug Det dårlige møde med sundhedsvæsenet Viden om socialt udsatte giver bedre behandling Det sociale liv...48 Afslutning...4 Kilder...4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

5 er mere syge end andre danskere mennesker i Danmark er mere syge og trives dårligere end andre borgere her i landet. Faktisk er socialt udsatte så syge, at de i gennemsnit dør hele 22 år tidligere end gennemsnittet af danskerne. I forhold til mændene er socialt udsatte kvinder oftere syge, tager mere medicin, har oftere forsøgt selvmord eller været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Stofmisbrugere er den gruppe blandt socialt udsatte, der har det allerværst. Og jo flere belastende oplevelser i livet, man har været igennem, jo mere syg er man en person, der både er hjemløs og stofmisbruger, vil altså ofte være mere syg end en person, der udelukkende er hjemløs. Det er nogle af de ting, du kan læse i denne pjece, der handler om socialt udsatte menneskers sundhed og sygdomme. Hvorfor har vi lavet denne pjece og til hvem? Siden slutningen af 198 erne er danskerne cirka hvert sjette år blevet spurgt om deres sundhed og sygdomme i de såkaldte SUSY-undersøgelser. Rådet for Socialt Udsatte syntes, at man manglede specifikt at spørge socialt udsatte borgere om det samme, så man kunne sammenligne deres svar med gennemsnittet af danskerne og se, om der er forskelle. Derfor lavede Rådet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed i 7 og 12 undersøgelserne blandt socialt udsatte. De kom til at hedde SUSY Udsat. De viste, at der er stor forskel på sundhed og sygdomme hos socialt udsatte mennesker og mennesker, der ikke er socialt udsatte. Det kan du læse om i denne pjece. I pjecen har vi plukket nogle af de mest sigende resultater og tabeller ud fra SUSY Udsat fra 12. Vi har sammenlignet dem med resultaterne fra SUSY, da det er den seneste undersøgelse af gennemsnittet af befolkningen. Der er også resultater fra tre andre undersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet. Og der er personlige beretninger fra socialt udsatte mennesker. Bagerst i pjecen kan du læse mere om de i alt fire undersøgelser. Pjecen er først og fremmest lavet til mennesker og brugere på væresteder, herberger, behandlingscentre og andre steder, hvor socialt udsatte mennesker er. Samtidig håber Rådet, at pjecen vil kunne gøre andre klogere på socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom. 6 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

6 Hvem deltog i undersøgelsen? SUSY Udsat -undersøgelsen fra 12 blev lavet ved at dele spørgeskemaer ud til cirka 1. personer på cirka 14 herberger, væresteder, varmestuer, natcafeer, forsorgshjem og lignende tilbud i mere end 4 danske byer. Svarpersonerne er dét, som mange vil kalde socialt udsatte. Rådet for Socialt Udsatte definerer socialt udsatte som mennesker, der har et stof- eller alkoholmisbrug, er ramt af en sindslidelse, er i prostitution, er hjemløse eller fattige. Meget ofte kæmper socialt udsatte med flere af disse problemer på samme tid. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 7

7 Sygdom koster 22 leveår Et liv med mange sygdomme og hårde levevilkår kan i sidste ende få ekstreme konsekvenser og betyde, at man dør for tidligt. lever i gennemsnit 22 år kortere end en gennemsnitsdansker. 8 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

8 Overdødelighed for socialt udsatte Overdødelighed for socialt udsatte Total år 3-44 år 4-4 år - 79 år Søjlerne viser, hvor mange gange oftere der er dødsfald i gruppen af socialt udsatte i forhold Grunde til gennemsnittet til overdødelighed af danskerne i samme for socialt aldersgruppe. udsatte Grunde til overdødelighed for socialt udsatte Alkoholrelaterede Stofmisbrugsrelaterede Kredsløbssygdomme Kræft Infektionssygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Symptomer og dårligt definerede tilstande Øvrige naturlige årsager Ulykker, selvmord mv. 4 6 dør langt tidligere end andre danskere. Men deres dødsårsager er meget anderledes end de årsager, som andre dør af. dør ofte af infektionssygdomme eller lidelser relateret til misbrug. For eksempel er risikoen for at dø tidligt 48 gange højere, når man er stofmisbruger. I den generelle befolkning dør de fleste mennesker af kredsløbssygdomme og kræft, men for socialt udsatte er de dødsårsager ret beskedne. Det betyder altså, at socialt udsatte generelt dør i så ung en alder, at de ikke dør af de samme årsager som gennemsnitsdanskeren. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 9

9 Ondt i kroppen Når man spørger socialt udsatte om deres helbred, svarer de oftere end andre danskere, at det er dårligt. De svarer blandt andet oftere, at de føler sig stressede og har mindre energi. De har også færre og dårligere tænder end gennemsnittet af danskerne. ne er helbredsmæssigt værre stillede end mændene. Så har jeg haft nogle problemer med mine ben i nogle år. Det er sådan noget, det kan godt vende tilbage igen, så gør det ondt over det hele. Men det er slitage af at gå. Også fordi, når man ligger ude på fliserne og sådan noget. Det er jo hårdt, når man kun har et liggeunderlag, så er det jo hårdt at ligge og belaste benene ned på sådan noget hårdt noget. Jens, 48 år. Jens har et alkoholmisbrug og er hjemløs han har været hjemløs og landevejsridder størstedelen af sit liv. På interviewtidspunktet bor han på et herberg. Han har en kæreste, men ingen børn. Han har ikke nogen uddannelse. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

10 Selvvurderet helbred Når man skal vurdere sit eget helbred, siger det ofte rigtigt meget. Man har nemlig selv en masse viden, der er vigtig: Man ved for eksempel, hvordan ens helbred generelt har været i hele ens liv. Man ved måske, om der er en særlig sygdomshistorie i ens familie. Og man ved, hvordan man typisk reagerer på forskellige sygdomme eller medicin. Derfor er vurderingen ofte meget tæt på virkeligheden. Flere socialt udsatte vurderer deres eget helbred til at være mindre godt eller dårligt. 4 Gennemsnittet af danskerne 3 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Uoplyst Selvvurderet helbred RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 11

11 Andelen med langvarig sygdom Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 7

12 Andelen med fire eller flere sygdomme eller helbredsproblemer 3 Gennemsnittet af danskerne I forhold til andre danskere er socialt udsatte oftere syge i lang tid. Langvarig sygdom betyder sygdom, der varer seks måneder eller mere. har også flere sygdomme på én gang end andre danskere. 4 3 Grunden til at socialt udsatte er mere syge, hænger sammen med, at de lever meget anderledes og under meget hårdere vilkår end andre danskere. Nogle socialt udsatte bor på gaden, nogle har et misbrug, nogle er fattige eller psykisk syge, og nogle lever i prostitution år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det dårlige helbred bliver en del af en ond cirkel: Jo dårligere helbred, jo sværere er det at komme ud af en udsat tilværelse det er sværere at bevæge sig ned på jobcentret eller misbrugscentret, sværere at få set andre mennesker, der ville kunne hjælpe én, og sværere at gå på job og tjene penge. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 13

13 Andel, der aldrig eller kun lidt af tiden har været fuld af energi Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år har meget mindre energi end andre danskere. Når man mangler energi, er det sværere at ændre ens egen livssituation til det bedre. For det kræver energi at gå ned på jobcentret, det kræver energi at beslutte sig til at stoppe med et misbrug, og det kræver energi at være sammen med andre mennesker. 14 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

14 Eksempler på konkrete sygdomme/lidelser Andel med kronisk bronkitis og/eller KOL (rygerlunger) Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Vi mennesker skal trække vejret for at leve. Når man har problemer med at trække vejret for eksempel fordi man har kronisk bronkitis eller KOL så bliver ens livskvalitet forringet: Det er sværere at bevæge sig og dyrke motion. Og man får anfald med hoste og åndenød og slim i lungerne. I langt de fleste tilfælde får man Gennemsnittet af danskerne KOL, fordi man ryger. 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

15 16 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

16 Eksempler på konkrete sygdomme/lidelser Andel, der har mindre end tænder tilbage Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Tænderne betyder meget for et menneskes livskvalitet: Jo færre tænder, man har, jo sværere er det at spise eller at spise bestemte ting. Det kan betyde, at man ikke får en varieret kost, hvilket kan gøre én syg. Eller det kan betyde en dårlig fordøjelse, fordi man ikke kan tygge maden ordentligt. Det kan også hæmme én socialt, Gennemsnittet fordi man er ked af danskerne af at vise sig selv og sine tænder til andre og derfor holder sig for sig selv eller ikke smiler. Hvis man har tyve eller flere af sine egne tænder, anses det for et være et funktionelt, naturligt tandsæt. Mange socialt udsatte har ikke et funktionelt tandsæt. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 17

17 Eksempler på konkrete sygdomme/lidelser Andel med migræne eller hyppig hovedpine Gennemsnittet af danskerne Andel med migræne eller hyppig hovedpine år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det kan være svært at koncentrere sig eller præstere optimalt, når man har hovedpine. Migræne kan være ligefrem invaliderende, når anfaldene står på. Nogle bliver nødt til at ligge i sengen, og nogle har kvalme og opkastninger. har oftere migræne eller hyppig hovedpine end andre. Gennemsnittet af danskerne 18 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE Andel med migræne eller hyppig hovedpine

18 Eksempler på konkrete sygdomme/lidelser Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for en 14-dages periode 4 3 Gennemsnittet af danskerne Ryggen er en af de vigtige kropsdele i os mennesker. Vi bruger og mærker ryggen, både når vi går, sidder og ligger ned. Derfor er smerter i ryg og lænd svære at ignorere. Rygproblemer kan for eksempel være hekseskud, diskusprolaps, gigt eller knoglebetændelse. Smerter i ryggen kan også betyde, at man får mindre motion eller sidder forkert, hvilket slider på Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag kroppen. i ryg eller lænd inden for en 14-dages periode år 3-44 år 4-4 år - 8 år Fordi rygproblemer er så generende, kan det være svært at arbejde eller bevæge sig rundt, når man har ondt. Det hæmmer ens muligheder for at komme ud blandt andre, passe sit arbejde eller møde op til aftaler. Gennemsnittet af danskerne RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 19

19 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

20 Eksempler på konkrete sygdomme/lidelser Andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter, led eller fødder inden for en 14-dages periode Gennemsnittet af danskerne 4 3 Andel, der har været meget generet af smerter eller Alle ubehag kan få smerter i arme, i kropsdele hænder, ben, knæ, hofter, led eller fødder inden for en 14-dages periode som arme, hænder, ben, knæ, led eller fødder, og det behøver som sådan ikke at være tegn på noget alvorligt. Men når det bliver meget generende smerter eller ubehag, kan det være svært at koncentrere sig om andet år 3-44 år 4-4 år - 8 år Gennemsnittet RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 21

21 Ondt i sjælen Mange socialt udsatte mennesker har ikke kun ondt i kroppen, men også i sjælen. Mange er vokset op i en familie med vold, misbrug, svigt, seksuelle overgreb, ustabilitet, utryghed eller manglende opmærksomhed. Sådan nogle oplevelser giver psykiske ar. Mange socialt udsatte fortæller, at de i deres voksne liv lever med stress, ensomhed, angst og lavt selvværd. Mange fortæller, at det faktisk er de psykiske belastninger, der er det hårdeste ved at være socialt udsat. For de fleste hænger de psykiske problemer sammen med, at de føler, de lever et uværdigt og skamfyldt liv. Andel, der har forsøgt selvmord 6 Gennemsnittet af danskerne 4 Total 22 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE Andel, der har forsøgt selvmord

22 4 Andel, der har forsøgt selvmord år 3-44 år 4-4 år - 8 år Andel, der har forsøgt selvmord 6 4 Gennemsnittet af danskerne Et tydeligt tegn på, hvordan man har det indeni, er, om man har lyst til at leve eller ej. Antallet af selvmordsforsøg er markant højere blandt socialt udsatte end hos resten af danskerne.* Selvmordsforsøg kan både være et reelt forsøg på at ende sit liv, et ambivalent ønske om at dø eller en handling, der er en bøn til omverdenen om hjælp. * For at kunne sammenligne socialt udsatte med andre danskere, har vi brugt tal fra den generelle danske befolkning er nemlig ikke blevet spurgt ind til selvmordsforsøg siden. Man kan godt bruge tallene derfra, fordi tallet for, hvor mange udsatte danskere, der har forsøgt selvmord, var 43 procent i og 4 procent i 12 altså næsten det samme. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 23

23 Eksempler på konkrete problemer Andel, der har været meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst inden for en 14-dages periode 4 Gennemsnittet af danskerne En psykisk smerte kan gøre lige så ondt som en fysisk. Hvis man ofte er plaget af indre smerte, kan man føle sig invalideret i sin dagligdag og have svært ved at gøre de ting, man ellers gerne vil år 3-44 år 4-4 år - 8 år Tallene tyder på, at der er flere grunde eller anledninger til uro, bekymring eller nervøsitet, hvis man lever et liv som socialt udsat. Det kan være bekymringer om, hvor man kan sove om natten, tanker om fortid og fremtid, ensomhed eller angst for vold og overgreb. Gennemsnittet af danskerne 24 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

24 Det er nok det, der er det hårdeste. Man går og tænker på alle de ting, man gerne vil, og man har sine børn, og man kan jo ikke forudsætningerne er der ikke for det. Så det er hårdt rent mentalt og psykisk at være hjemløs. Det er hele tiden, 24 timer i døgnet, fra du står op, til du går i seng, ikke? Og det er sgu hårdt. Det er hårdt at være hjemløs. Ikke at have et sted, hvor du kan lade op, hvor du lige kan få de der naturlige hvil. Du kan ikke være dig selv, du har ikke de naturlige timer, som du også har hjemme i din lejlighed, som alle mennesker har, hvor de kan sætte sig ned og drikke et glas rødvin, gøre hvad du vil, hvor du bare er dig selv eller måske med dine børn. Vi bruger meget energi på at være hjemløse. Jonas, 34 år Jonas er stofmisbruger og hjemløs. Han er enlig, men har to børn, som han dog ikke har kontakt med. Han har en del uafsluttede uddannelser. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

25 26 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

26 Eksempler på konkrete problemer Andel, der har været meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for en 14-dages periode 4 Gennemsnittet af danskerne 3 føler sig meget oftere end andre nedtrykte, deprimerede og ulykkelige. 3 Det hænger sammen med, at mange socialt udsatte 3 procent er sindslidende, som ofte fører til nedtrykthed og depression. 4 3 Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Når man er meget nedtrykt og ulykkelig, er livsmodet og overskuddet ofte langt væk. Og det kan være svært at gøre de ting for sig selv, som ellers kunne hjælpe én ud af nedtryktheden; at se andre folk, at komme udenfor, at gå på arbejde og føle sig nyttig. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 27

27 Dagligdagen Et liv som socialt udsat er ofte langt mere problematisk, end livet er for andre med mere stabile rammer. Ofte har socialt udsatte mennesker problemer med ting, som andre tager for givet: At få et bad, at få mad og leve i tryghed uden vold og overgreb. Når hverdagen ofte byder på én eller flere store udfordringer, er det naturligt, at det sætter sine spor og gør helbredet dårligere og livet kortere. 28 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

28 Ikke så meget mad og bad Andel, der nogle gange eller sjældent/aldrig kommer i bad i det omfang, der er behov for det år 3-44 år 4-4 år - 8 år Mange socialt udsatte kommer sjældent eller aldrig i bad, selvom de har brug for det. Et bad giver ellers stort velvære. Det kan give fornyet varme i en kold krop. Og dét at føle sig ren og soigneret over for omverdenen, har stor betydning for, om man har mod på at være omkring eller tæt på andre mennesker. Desuden kan det betyde meget for ens selvværd, at man ikke føler, at andre ser ned på én eller rynker på næsen af én, fordi man ikke har været bad. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 29

29 8 Ikke så meget mad og bad Andel, der ofte ikke får mad nok, fordi der ikke er råd år 3-44 år 4-4 år - 8 år 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

30 Ikke så meget mad og bad Andel, der én gang om ugen eller sjældent/aldrig spiser et varmt måltid mad,2 9,8 9,6 9,4 9,2 oplever ofte, at deres helt basale behov som for eksempel mad ikke bliver dækket. Det kan betyde en meget forringet livskvalitet. 9 8,8 8,6 8,4 Mange socialt udsatte oplever tit, at de ikke får mad nok, fordi de ikke har råd. Det tyder på, at når man lever som fattig i Danmark, kan det gå ud over ens helt basale og livsvigtige behov. 12 Hvis man ikke får mad, får man ikke ny energi, og man er mere modtagelig for sygdomme Der findes ikke tal i den almindelige SUSY-undersøgelse for, hvor mange danskere, der har råd til mad måske fordi det for mange ses som en selvfølge, at man har råd til det. 2,2 9,8 9, år 3-44 år 4-4 år - 8 år Når socialt udsatte får mad, er det langtfra altid, at det er et varmt måltid. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 31

31 Tørre tæsk Andel, der inden for det seneste år har været udsat for lettere fysisk vold: Er blevet skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende Gennemsnittet af danskerne 3 Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år 32 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

32 Tørre tæsk Andel, der inden for det seneste år har været udsat for grov fysisk vold: Er blevet sparket, slået med knyttet hånd eller genstand; kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende; udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det siger meget om et menneskes liv og vilkår i dagligdagen, om man bliver eller ikke bliver udsat for vold. Man er oftere udsat for voldelige situationer, hvis man ikke har en dør, man kan låse, hvis man opholder sig i et voldeligt miljø, eller hvis man som prostitueret kommer tæt på andre mennesker, hvis motiver og baggrund man ikke kender. er meget oftere end resten af danskerne udsat for både lettere og grov fysisk vold. Der er dog bestemte undergrupper, for eksempel misbrugere, der er mere udsatte for vold i forhold til resten af gruppen af socialt udsatte. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 33

33 34 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

34 Cigaretter, alkohol og stoffer Andel, der ryger dagligt Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Rygning er en medvirkende årsag til hvert fjerde dødsfald i Danmark det svarer til 14. dødsfald om året. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme, som kan føre til døden, for eksempel lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og KOL. Derfor er rygning et vigtigt tegn på, om man lever en tilværelse, hvor man er mere syg eller i større risiko for at dø end andre. ryger meget mere end andre. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 3

35 Cigaretter, alkohol og stoffer Andel, der inden for den sidste måned hver dag har drukket mere end fem genstande Alkohol er medvirkende årsag til procent af alle dødsfald i Danmark det svarer til 3. om året. Det er fordi, alkohol øger risikoen for at få en lang række sygdomme og lidelser, der i sidste ende kan blive livstruende. Det kan for eksempel være mave-tarm-sygdomme, kræftsygdomme, leverproblemer og lungesygdomme år 3-44 år 4-4 år - 8 år Sygdomme relateret til alkohol er den største dødsårsag blandt socialt udsatte 23 procent af socialt udsatte dør af sygdomme, der er relateret til alkohol. 36 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

36 Cigaretter, alkohol og stoffer Andel, der har brugt hash inden for den sidste måned 4 Gennemsnittet af danskerne 4 3 I forhold til andre danskere bruger socialt udsatte oftere hash. 6 Hash er et stof, der er kendetegnet ved at have en beroligende effekt år 3-44 år 4-4 år - 8 år For nogle kan brugen af hash forværre deres livssituation, fordi det kan være sværere at overskue dagens gøremål og aftaler, når man er påvirket, hvilket på sigt kan komplicere tilværelsen endnu mere. Hvis man bruger hash sammen med andre stoffer, øger det risikoen for at få angst eller en psykose. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 37

37 Det er sjældent, at en hærdet narkoman bliver over. Jeg ved godt, jeg ikke bliver så gammel. Det ved jeg godt. Maria, 3 år Maria er stofmisbruger og prostitueret. Hun har haft et misbrug, siden hun var 12 år, og hun har arbejdet som prostitueret, siden hun var 16. Hun bor i en lejlighed og har en kæreste, men ingen børn. Hun har ingen uddannelse. 38 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

38 Cigaretter, alkohol og stoffer Andel, der har fixet i løbet af det sidste år Man antager, at cirka 13. danskere har et misbrug, hvor de fixer det vil sige sprøjter et stof ind i kroppen med en kanyle I forhold til den danske befolkning generelt har mange flere socialt udsatte fixet i løbet af det seneste år: Op mod hver femte. 2 (I dette diagram kan man ikke se sammenligningen, da man i SUSY-undersøgelsen ikke har spurgt danskerne til, om de fixer. Tallet med de 13. kommer fra Sundhedsstyrelsen.) år 3-44 år 4-4 år - 8 år Når man fixer, øger man risikoen for at blive syg. Enten fordi det stof, man sprøjter ind i kroppen, er urent, eller fordi den sprøjte, man bruger, er uren eller er brugt tidligere af en syg person, hvis sygdom kan smitte gennem sprøjten. Man kan få alvorlige sygdomme som leverbetændelse og HIV ved at bruge sprøjter, som andre har brugt før én selv. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 39

39 s brug af sundhedsvæsenet og medicin mennesker er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet, end danskerne generelt er. De går for eksempel oftere til lægen, er oftere indlagt på hospitalet og kommer oftere på skadestuen. ne er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet end mændene. Det giver god mening, når man tænker på, at socialt udsatte er mere syge end andre danskere og at kvinderne er mere syge end mændene. Men man kan alligevel se, at socialt udsatte bruger sundhedsvæsenet usystematisk og for lidt i forhold til, hvor meget hjælp, de egentligt har brug for. Mange kontakter først sundhedsvæsenet, når de får en akut sygdom. Og derefter bliver de ofte udskrevet, før de er færdigbehandlet, og efter udskrivelsen bliver der ikke altid fulgt op med tjek. 4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

40 Brug af forskellige kontakttyper blandt socialt udsatte i forhold til gennemsnittet af danskerne Overhyppighed Mand Kvinde Gennemsnittet af danskerne 3 2, 2 1, 1, Almen læge Ambulant besøg Indlæggelse Skadestuebesøg RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 41

41 Konkrete eksempler på medicinforbrug Andel, der har taget sovemedicin inden for de sidste 14 dage Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år 42 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

42 Konkrete eksempler på medicinforbrug Andel, der har taget nervemedicin, beroligende medicin inden for de sidste 14 dage Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Mange socialt udsatte har taget sovemedicin og nervemedicin i løbet af 14 dage. Sovemedicin hjælper én med at falde i søvn, hvis man har problemer med selv at falde i søvn. Nervemedicin er medicin, der typisk virker beroligende eller angstdæmpende. 4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 43

43 44 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

44 Konkrete eksempler på medicinforbrug Andel, der har taget penicillin eller anden form for antibiotikum inden for de sidste 14 dage Gennemsnittet af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år I modsætning til sovemedicin og nervemedicin er der ikke nogen forskel på, hvor meget penicillin og antibiotika, socialt udsatte tager i forhold til andre danskere. Det er tankevækkende, fordi socialt udsatte jo oftere er syge og dermed oftere skulle man tro har brug for den slags medicin. Det kan hænge sammen med, at mange socialt udsatte mennesker er fattige og ikke har råd til medicinen, eller at de ikke har så god og hyppig kontakt til sundhedsvæsenet som andre (se næste side.) 8 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 4

45 46 Det dårlige møde med sundhedsvæsenet Selvom socialt udsatte ofte har kontakt til sundhedsvæsenet, tyder Rådets undersøgelser på, at den kontakt ikke altid er god. Nogle socialt udsatte mennesker bliver udskrevet fra hospitalet, før de er behandlet færdigt. Det kan hænge sammen med, at nogle sygeplejersker og læger på stedet har svært ved at håndtere for eksempel en hjemløs eller stofmisbruger. Nogle socialt udsatte oplever at blive talt ned til, og andre oplever, at de ikke bliver taget seriøst. En del fortæller, at de dårlige oplevelser betyder, at de en anden gang ikke går til lægen eller ikke tager på hospitalet, selvom de måske har det dårligt. Der var en læge, der engang spurgte, om jeg var gravid. Så sagde jeg: Nej, det kan jeg ikke være. Nå, men det kunne godt være, du ikke kunne huske det. Så sagde jeg: Det kan jeg altså godt huske. Altså, nedladenhed og sådan noget, man bliver så ked af det. Jeg bliver ikke gal, jeg bliver ked af det. Birgit, 46 år Birgit er psykisk syg, stofmisbruger og tidligere alkoholiker. Hun har været stofmisbruger, siden hun var 11 år. Hun har en overgang arbejdet som prostitueret. Hun er enlig og bor på et alternativt plejehjem. Hun har to børn og et barnebarn og har jævnlig kontakt til dem alle. Hun er uddannet sygehjælper. Den ene kirurg, da jeg lå oppe på hospitalet da jeg kom, og han så mine ben, så siger han: Jamen, dét der ben, det skal jo af. Så tog han en pincet, der var lige så lang som den her lineal, og så plantede han den i benet på mig. Så sagde han: Det kan du jo godt se, det skal jo af. Og så gik han. Og så sad den pincet bare der og vibrerede. Jeg begyndte at tude. Ikke fordi det gjorde ondt, for benet var jo fuldstændigt inficeret. Det var bare synet af det. Og så det der med: Det skal jo af, det kan du jo godt se. Asger, 49 år Asger er stofmisbruger og har været det, siden han var i midten af tyverne. Han har tidligere været pusher og har haft flere massageklinikker. Han bor i en lejlighed og kommer dagligt på et værested. Han er enlig, men har en søn, som han af og til har kontakt til. Han har ingen uddannelse.

46 Viden om socialt udsatte giver bedre behandling Lokale projekter har vist, at man som socialt udsat kan få en meget bedre sundhed, hvis sygeplejerskerne og lægerne har viden om socialt udsattes levevilkår, kender til deres særlige behov og tager højde for dem. Projekterne har blandt andet handlet om gadesygepleje, opsøgende sundhedsarbejde (hvor sygeplejerskerne og lægerne kommer til socialt udsatte i stedet for omvendt), socialsygeplejersker på hospitalerne og sygepleje på væresteder. Jeg har været indlagt to gange før. Også i forbindelse med stoffer. Men det er ligesom først denne her gang, at jeg har mødt forståelse. De to andre gange var jeg indlagt på [x], og der var det meget hårdt. Altså, jeg var jo bare misbruger, så jeg skulle ud hurtigst muligt. Men her på [y] gik de virkeligt ind og arbejdede med mig, fordi jeg havde de selvmordstanker, som jeg havde. Og de tog virkeligt vare på mig. Så på det punkt var jeg glad for, at jeg kom op på [y]. Fordi jeg mødte forståelse. Anders, 37 år Anders er stofmisbruger og har været det siden 14--års alderen. På interviewtidspunktet er han i behandling og har været stoffri i tre måneder. Han bor i en lejlighed og har en kæreste. Han har også et barn på 13 år, som han ikke har kontakt til. Han er uddannet social- og sundhedshjælper. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 47

47 Det sociale liv I nøden kender man sine venner, hedder et ordsprog. Og sådan lader det til at være for socialt udsatte mennesker. For mens de ser deres familie sjældnere, end andre danskere gør, ser de oftere deres venner og bekendte. Men samtidig siger mange socialt udsatte mennesker, at de ofte føler sig alene og ikke har nogen at snakke med, hvis de har brug for hjælp eller støtte Andel, der dagligt eller næsten dagligt ser familie Gennemsnittet af danskerne år år 4-4 år - 8 år 3 48 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

48 Andel, der dagligt eller næsten dagligt ser venner og bekendte Blod er tykkere end vand, siger man. Det betyder, at familien som regel er der for én i både godt og ondt Gennemsnittet af danskerne Men sådan er det langt fra for socialt udsatte. De ser deres familie meget sjældnere end andre danskere. Grunden kan være mange en del socialt udsatte oplever, at familien tager afstand fra dem, for eksempel fordi de har et misbrug, tjener penge på prostitution eller er sindslidende. Nogle fattige ser også sjældent deres familie, fordi de ikke selv har råd til at invitere på mad eller hygge. 6 At man ikke har en særligt tæt kontakt til sin familie betyder, at en ellers meget vigtig og fundamental støtte i hårde tider ikke er der for eksempel når man er syg. Til gengæld ser socialt udsatte oftere deres venner og bekendte end resten af danskerne år 3-44 år 4-4 år - 8 år Det kan hænge sammen med, at mange af undersøgelsens deltagere er fundet på væresteder og herberger, hvor man netop er sammen med andre venner og bekendte. Og det kan have noget at gøre med det fællesskab, som kan opstå blandt folk, som har det svært og har mange problemer. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 49

49 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Dårligt liv - dårligt helbred

Dårligt liv - dårligt helbred Dårligt liv - dårligt helbred Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed Pia Vivian Pedersen Syddansk Universitet Dårligt liv dårligt helbred Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed Pia

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere