Side 2. Budget 2011 med overslagsårene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 2. Budget 2011 med overslagsårene 2012-2014"

Transkript

1 Budget

2 Side 2 Budget 2011 med overslagsårene

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 A. DEN GENERELLE DEL... 9 DEN ØKONOMISKE POLITIK SAMMENFATNING AF BUDGET ØKONOMISKE NØGLETAL SKATTER OG GENERELLE TILSKUD LØN- OG PRISFREMSKRIVNING BEFOLKNINGSPROGNOSE B. DEN SPECIFIKKE DEL TEKNIK- OG MILJØUDVALG BEREDSKABSKOMMISSIONEN SKOLE- OG DAGTILBUDSUDVALG KULTUR- OG FRITIDSUDVALG SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALG SOCIAL- OG FAMILIEUDVALG BESKÆFTIGELSESUDVALG ERHVERVSUDVALG ØKONOMIUDVALG FINANSIERING C. BILAG TIL BUDGET POLITISK AFTALE I NYBORG KOMMUNE FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET SAMMENDRAG TIL BUDGET TVÆRGÅENDE ARTSOVERSIGT BEVILLINGSOVERSIGT INVESTERINGSOVERSIGT TAKSTOVERSIGT DEN POLITISKE OG ADMINISTRATIVE ORGANISATION BYRÅDETS MEDLEMMER Side 3

4 Side 4 Budget 2011 med overslagsårene

5 FORORD Nyborg Kommunes budget for 2011 og budgetoverslag for årene blev vedtaget i Byrådet den 12. oktober 2010 på baggrund af den politiske aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om budget Af det vedtagne budget fremgår, at indkomstskatten ændres fra 26,1 procent til 26,4 procent og grundskylden ændres fra 25,08 promille til 27,83 promille. Det samlede provenu af skattestigningen udgør 20,172 mio. kr. Kirkeskatten er uændret 1,15 procent og dækningsafgiften er uændret 5,692 promille. Der er enighed om, at kommunen vælger statsgaranti for skatter og generelle tilskud i Nyborg Kommune står i de kommende år overfor en række store udfordringer med at få skabt balance på kommunens budget. Gribes der ikke ind vil Nyborg Kommune ved udgangen af 2011 have en negativ likviditet og i løbet af 2012 komme i konflikt med kassekreditreglen. Dette skyldes bl.a. følgende forhold: Forudsætningerne i budget Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2011 indebærer meget snævre økonomiske rammer for kommunerne i de kommende år, herunder nulvækst i serviceudgifterne og reduktion af udgifterne til det specialiserede socialområde (udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicappede m.v.). Faldende skattegrundlag på grund af færre skatteydere i den erhvervsaktive alder og medfinansiering af skattestigninger i andre kommuner. Færre indtægter i balancetilskud, selskabsskatter m.v. på grund af udviklingen i samfundsøkonomien og den finansielle krise. Stigende overførelsesudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen. Stigende serviceudgifter som følge af demografisk udgiftspres og vækst indenfor de specialiserede socialområder m.v. Ændring i befolkningssammensætningen forudsætter en kapacitetstilpasning indenfor bl.a. skoler og daginstitutioner til det lavere børnetal. Forligspartierne er derfor enige om, at gennemføre budgetforbedringer/besparelser svarende til 62,421 mio. kr. i 2011, 89,785 mio. kr. i 2012, 94,077 mio. kr. i 2013 og 108,509 mio. kr. i 2014., Side 5

6 Fra 2011 er der indført sanktioner ved overskridelse af servicerammen ved både budgetog regnskabsaflæggelsen for kommunerne under ét. Samtidig er den del af balancetilskuddet, der er betinget af aftaleoverholdelse, hævet fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. (17,1 mio. kr. i Nyborg). Forligspartierne er derfor enige om, at der skal være ekstra fokus på overholdelse af kommunens andel af servicerammen i Der er enighed om, at der skal gennemføres kompenserende besparelser, såfremt servicerammen overskrides i løbet af året. Der gennemføres i 2010 et meget stort anlægsprogram på 127,995 mio. kr. med fremrykning af en række nye investeringer og renoveringer af kommunens bygninger. Det høje investeringsniveau har således bidraget til at fastholde beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og der er samtidigt gennemført energibesparende investeringer på 20 mio. kr. som har bidraget med en samlet reduktion af miljøbelastning i kommunen med 819 tons CO2 svarende til 323 personers gennemsnitlige energiforbrug. Nyborg Kommune har i 2010 solgt aktierne i DONG Energy A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 134,257 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. I 2011 og 2012 er de ekstraordinære indtægter med til at finansiere det historisk høje anlægsniveau. Såfremt valutakursudviklingen i CHF udvikler sig fordelagtigt kan der ske ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld. Endvidere sælges Nyborg Elnet A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 137,160 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Såfremt valutakursudviklingen i CHF udvikler sig fordelagtigt kan der ske ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld. Indtægterne skal ikke bruges på driften, men afsættes i en særlig anlægsfond med henblik på gennemførelse af en række større investeringer i de kommende 10 år. Eksempelvis indenfor daginstitutions-, ældreog idrætsområdet. I 2012 er der en anlægsreserve på 20,9 mio. kr. og 13,7 mio. kr. i anlægsfonden i alt 34,6 mio. kr. De politiske udvalg må i 2011 komme med forslag til prioritering af puljen, som udmøntes af forligspartierne. Der foretages i 2011 en kortlægning af ledelsesniveauet under direktionen i hele organisationen med henblik på gennemførelse af yderligere effektiviseringer. Side 6

7 Der budgetteres med følgende i : Driftsresultatet: Viser et overskud på 57,713 mio. kr. i 2011, 56,014 mio. kr. i 2012, 35,656 mio. kr. i 2013 og 29,724 mio. kr. i Budgetforbedringer/besparelser Der gennemføres budgetforbedringer/besparelser svarende til 62,421 mio. kr. i 2011, 89,785 mio. kr. i 2012, 94,077 mio. kr. i 2013 og 108,509 mio. kr. i Driftsreserve til uforudsete udgifter m.v. Der budgetteres med en årlig driftsreserve på 5,0 mio. kr. til uforudsete udgifter, herunder afdækning af usikkerhed og afledte omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af besparelserne. Anlægsudgifter Der budgetteres med bruttoanlægsudgifter på 63,784 mio. kr. i 2011, 63,192 mio. kr. i 2012, 39,840 mio. kr. i 2013 og 33,907 mio. kr. i Indtægter fra et salget af Nyborg Elnet A/S afsættes i en særlig anlægsfond til nye investeringer svarende til årligt 13,716 mio. kr. i 10 år. Det første år anvendes midlerne helt eller delvist til overtagelse af gadelys fra NFS A/S med henblik på eventuelt senere udbud. Prisen for overtagelsen af gadelys fra NFS A/S skal nærmere afklares med ledelsen i NFS A/S. Nyborg Kommune indbetaler i dag ca. 5,8 mio. kr. årligt til NFS A/S som dækker løbende elforbrug m.v. 5,3 mio. kr., afskrivninger ca. 0,480 mio. kr. (løbetid 30 år) og forrentning på ca kr. Dette beløb fastholdes i Nyborg Kommunes budget. Eventuelle merudgifter udover dette budget afholdes af anlægsfonden. Der er under Økonomiudvalget afsat en anlægsreserve på 20,877 mio. kr. i 2012 og 5,898 mio. kr. i Under anlægsindtægter budgetteres med 10,292 mio. kr. i 2011, 10,292 mio. kr. i 2012, 10,292 mio. kr. i 2013 og 10,292 mio. kr. i Afdrag på lån Der budgetteres med ordinære afdrag på lån svarende til 29,497 mio. kr. i 2011, 31,053 mio. kr. i 2012, 31,287 mio. kr. i 2013 og 31,287 mio. kr. i Lånoptagelse Der budgetteres med lånoptagelse på 3,8 mio. kr. i 2011 svarende til lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ordinær lånepulje). Likviditeten ultimo Der budgetteres med en positiv likviditet ultimo på 32,0 mio. kr. i 2011, 32,0 mio. kr. i 2012, 32,0 mio. kr. i 2013 og 32,0 mio. kr. i Side 7

8 Budgetmaterialet er inddelt i en generel del, en specifik del og en bilagsdel. Den generelle del beskriver den samlede økonomi for Nyborg Kommune, herunder de generelle budgetforudsætninger og finansieringssiden. Endvidere findes en oversigt over samtlige drifts- og anlægsudgifter fordelt på de forskellige budgetområder. Den specifikke del angiver bevillingerne for de enkelte budgetområder under de enkelte fagudvalg, dvs. det beløb, der er til rådighed til at afholde udgifter inden for de respektive områder. Der er til hvert område knyttet budgetbemærkninger, hvor området og aktivitetsoplysninger er nærmere beskrevet. Bilagsdelen indeholder den politiske aftale, økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen, beskrivelse af bevillingsreglerne, diverse budgetoversigter, investeringsoversigt og takstoversigten. Endvidere er vedlagt organisationsdiagram med den politiske- og administrative struktur, samt en oversigt over Byrådets medlemmer. Venlig hilsen Erik Christensen Borgmester Side 8

9 A. DEN GENERELLE DEL Side 9

10 Side 10

11 1. Den økonomiske politik 1.1 Økonomiske styringsprincipper og bevillingsregler Det er formålet med kommunens økonomiske politik, at kommunen skal have en sund og bæredygtig økonomi, som kan medvirke til at skabe gode økonomiske rammer for Nyborg Kommunes aktiviteter, service og trivslen i kommunens organisation. Målet er at skabe en økonomisk soliditet, som kan mindske det økonomiske pres og skabe en robust kommunal økonomi. Overordnet og generelt skal kommunens økonomiske politik bygge på forretningsmæssige kriterier, dvs., at beslutninger og dispositioner skal ske ud fra en økonomisk synsvinkel. Kommunen har en forpligtelse til løbende at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug. Der er i den overordnede økonomistyring defineret 4 hovedkategorier med forskellige styrings-principper for de enkelte budgetområder vedrørende nettodriftsudgifterne. Samlede nettodriftsudgifter Budgetgaranti Kalkulatorisk Rammestyret Selvstyre Tillægsbevillinger Tillægsbevillinger Fast budgetramme Fast budgetramme Ikke overførselsadgang Ikke overførselsadgang Ikke overførselsadgang Overførselsadgang Selvstyrende områder: Der er indført fuld økonomisk decentralisering for skoler, institutioner, plejecentre, administrative afdelinger m.v. Formålet er, at delegere beslutningskompetencen og budgetansvaret til decentrale enheder således, at det økonomiske ansvar placeres, hvor der reelt disponeres over ressourcerne. Forventningerne er, at en øget delegering af indflydelse og medansvar for beslutningerne skaber bedre motivation, arbejdstilfredshed og ressourcebevidsthed. Som hovedregel tildeles én samlet økonomisk budgetramme der omfatter lønninger, øvrig driftsudgifter og egne indtægter, som der frit kan disponeres over. Budgetrammen reguleres med aktivitetsafhængige bevillinger og den årlige pris- og lønfremskrivning fra KL. Der gives kompensation for barsel og længerevarende sygdom efter gældende retningslinjer. Der kan på områder med økonomisk decentralisering overføres et overskud på maksimalt 10% af budgetrammen til næste års budget og et underskud på maksimalt 5%. Overførselsadgangen kan reduceres med eventuel manglende opfyldelse af målsætninger og aktivitetsforudsætninger. Overskud eller underskud opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Side 11

12 Rammestyrede områder: Der er afsat rammebevillinger til øremærkede fællesudgifter- og indtægter, med mulighed for at prioritere indenfor budgetrammen, der overholder de lovgivningsmæssige minimumskrav. Der er således på disse budgetområder en vis grad af styringsmulighed såfremt der løbende foretages de nødvendige prioriteringer. Budgetgaranterede områder: Staten har på en række konjunkturfølsomme områder givet budgetgaranti for udviklingen. Garantien betyder at såfremt der sker en generel udgiftsstigning på disse områder forøges kommunens generelle statstilskud. Omvendt reduceres statstilskuddet såfremt der er tale om en generel udgiftsreduktion. Styringsmulighederne på disse områder er begrænset. Kalkulatoriske områder: I lighed med de statsgaranterede budgetområder er der en række øvrige lovbundne områder, hvor styringsmulighederne er begrænset og i princippet vil være kalkulatoriske, dvs. udgiftsniveauet afhænger af en række udefra kommende forhold (fx vintertjeneste, tjenestemandspensioner, boligstøtte, renter og afdrag på lån). Der er ikke overførselsadgang på budgetgaranterede, kalkulatoriske og rammestyrede områder. Uforbrugte midler til anlægsprojekter og andre uafviselige øremærkede projekter på driften kan overføres med 100% svarende til restbudgettet. Der udarbejdes månedlig ledelsesrapportering til Økonomiudvalg og fagudvalg omkring udviklingen i økonomi og aktivitet. Byrådet forelægges ledelsesrapporteringer 3 gange årligt, hvor der indarbejdes ansøgninger omkring tillægsbevillinger på kr. eller derover. Alle ledelsesniveauer er forpligtet til at afrapportere, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Ansøgninger om tillægsbevillinger indenfor selvstyrende og rammestyrede områder ledsages af finansieringsforslag indenfor eget område. Kommunens kernelikviditet skal være mindst kr. pr. indbygger efter der er fratrukket skyldige beløb vedrørende driftsoverførsler mellem årene, gæld til forsyningsvirksomheder og tilbagebetaling af moms vedrørende udstyknings-regnskaber. Minimumslikviditeten korrigeres for udlæg til byggemodning og kulturinvesteringer. Der afsættes omstillingspuljer under de enkelte udvalgsområder, der tager højde for afledte driftsudgifter til befolkningsudviklingen ved uændret serviceniveau i overslagsårene. Omstillingspuljerne udmøntes af Økonomiudvalget på baggrund af godkendte ressourcetildelingsmodeller. Der afsættes passende reserver til imødegåelse af uforudsete udgifter under Økonomiudvalget. Der er afsat en central pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse. Ordningen administreres, efter fælles retningslinjer for bygningsvedligeholdelse, af Teknik- og Miljøafdelingen. Budgetansvaret vedrørende forsikringer er placeret i Sekretariatet. Side 12

13 Budgetansvaret for kommunens energiforbrug er placeret i Teknik- og Miljøafdelingen. Den enkelte institution bogfører regninger vedrørende den enkelte institutions energiforbrug og foretager løbende indberetninger af energiforbruget til kommunens intranet. En gang årligt udarbejdes et samlet regnskab for energiforbruget i kommunen. For at understøtte en fornuftig energibesparende adfærd er der indført et princip med overskudsdeling. Såfremt den samlede energibesparelse i kommunen bliver større end budgetteret tilføres overskuddet puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse, hvoraf størstedelen i dag anvendes til skoler og daginstitutioner. Omvendt reduceres puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse, hvis energiforbruget stiger og den samlede energibesparelse i kommunen bliver mindre end budgetteret. De økonomiske styringsprincipper og bevillingsregler er oplistet i nedenstående skema. Økonomiske styringsprincipper og bevillingsregler BR ØKU FAU AFD INST DRIFT: Bevillingsniveau på udvalgsniveau (netto) Tillægsbevillinger på kr. eller derover Budgetomplaceringer mellem bevillingsområder Budgetomplaceringer indenfor ét bevillingsområde Budgetomplacering mellem institutioner indenfor ét målsætningsområde Budgetomplacering fra drift til anlæg Budgetomflytninger mellem lønninger og øvrig drift Godkendelse af større struktur- og organisationsændringer Godkendelse af ressourcetildelingsmodeller Godkendelse af service- og kvalitetsstandarder Godkendelse af takster Godkendelse af effektivisering/besparelser ANLÆG: Bevillingsniveau på udvalgsniveau (rådighedsbeløb netto) Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb søges til konkret anlægsprojekt Tillægsbevillinger på kr. eller derover Budgetomplacering fra anlæg til drift Godkendelse af licitationsresultat vedrørende anlægsprojekter Større anskaffelser over kr. indenfor bevillingsramme FORDELING AF PULJER: Omstillingspuljer på baggrund af godkendt ressourcetildelingsmodel Reserve til uforudsete udgifter Specifikke driftspuljer under fagudvalg OVERFØRSELSADGANG MELLEM ÅRENE: Områder med økonomisk decentralisering og selvstyre - overskud 10% 10% Områder med økonomisk decentralisering og selvstyre - underskud -5% -5% Øremærkede bevillinger til konkrete projekter efter ansøgning overskud +100% +100% Budgetgaranterede, kalkulatoriske og rammestyrede områder NEJ NEJ LÅN OG LEASING: Indgåelse af operationelle leasingaftaler op til kr. X X Optagelse af lån og indgåelse af finansielle leasingaftaler X BR = Byråd, ØKU = Økonomiudvalg, FAU = fagudvalg, AFD = afdelingschef, INST = institutionsleder. X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Side 13

14 1.2 Ledelsesrapportering og løbende budgetopfølgning Budget 2011 med overslagsårene Generelle principper: Den månedlige ledelsesrapportering i Nyborg Kommune beskriver den økonomiske og aktivitetsmæssige situation indenfor de enkelte udvalgsområder. Formålet er løbende at udarbejde årsprognoser med forventet årsresultat som led i opfølgningen på de politisk vedtagne budgetter, målsætninger og virksomhedsplaner. Afdelinger og institutioner er forpligtet til løbende at rapportere om udviklingen i økonomi og aktivitet, herunder væsentlige ændringer af de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Dette indarbejdes i de månedlige rapporteringer, der forelægges Økonomiudvalget og de enkelte fagudvalg. De 3 store ledelsesrapporteringer behandles ligeledes i Byrådet. Retningslinjer og informationskrav vedrørende budgetopfølgning og -kontrol samt for ansøgninger om tillægsbevillinger er følgende: 1) Der skal følges op på, at afgivne bevillinger og øvrige materielle forudsætninger i budgettet overholdes. 2) Der skal følges op på de finansielle konsekvenser af den samlede indtægts- og udgiftsudvikling i regnskabet sammenholdt med budgettet. 3) Budgetopfølgningen skal sikre, at bevillinger m.m. aktivt skal søges overholdt og serviceniveau, udvikling m.m. fastholdes. 4) Fagudvalgene og administrationen (inkl. institutioner m.fl.) skal løbende foretage budgetopfølgning og underrette de overordnede niveauer i organisationen om resultaterne heraf. 5) Udviklingen og størrelsen af likviditeten i forhold til det forventede samt placeringen af denne. 6) Ledelsesinformation om aktivitetsudviklingen og aktuelle temaer. Årsagsforklaringer og handlingsinitiativer: Årsprognosen udarbejdes på baggrund af registreret aktivitet og forbrug sammenholdt med det ajourførte årsbudget og forventede tillægsbevillinger i den resterende del af året. Såfremt der er væsentlige uoverensstemmelser mellem budgettet og det forventede regnskabsresultat eller der er begrundet forventning herom, skal der udarbejdes en detaljeret redegørelse, der forklarer denne uoverensstemmelse. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke initiativer der er/vil blive iværksat med henblik på at undgå eller reducere en tillægsbevilling. Side 14

15 Alle ansøgninger om tillægsbevillinger skal før udvalgsbehandlingen forelægges Økonomiafdelingen og Direktionen, og være ledsaget af følgende materiale: Årsagsforklaringer og dokumentation for den forventede budgetoverskridelse. Beskrivelse af iværksatte handlingsinitiativer til begrænsning af budgetoverskridelsen. Beskrivelse af afledte konsekvenser for service- og aktivitetsniveau. Forslag til kompenserende merindtægt/mindreudgift inden for eget budgetområde. Udarbejdelse af tillægsbevillingsskema (TB-skema). Ved uvæsentlige merudgifter eller mindreindtægter skal der ikke søges om tillægsbevilling, men ledsages af en regnskabsforklaring. Tidsplan for ledelsesrapporteringen: Ledelsesrapporteringen udarbejdes hver måned efter en fastlagt tidsplan på baggrund af budget- og regnskabsoplysninger trukket ved månedens udgang. Der udarbejdes ikke ledelsesrapportering i følgende måneder: PR. 31. JANUAR(afslutning af årsregnskab, spinkelt datagrundlag, ferieafvikling m.m.) PR. 30. JUNI (ferieafvikling m.m.) PR. 30. NOVEMBER(færdiggørelse af budget, ferieafvikling m.m.) PR. 31. DECEMBER(afventer endeligt årsregnskab incl. supplementsperiode) I forbindelse med de 3 store årlige ledelsesrapporteringer (behandling i Byrådet) indarbejdes eventuelle tillægsbevillinger som følge af ekstraordinære og uafviselige forhold siden det oprindelige budgets vedtagelse: PR. 31. MARTS PR. 31. JULI PR. 31. OKTOBER Ledelsesrapporteringen udarbejdes af Økonomiafdelingen i samarbejde med afdelingerne og drøftes i Direktionen og Chefgruppen inden den politiske behandling. Halvårsregnskab: Fra 2011 skal kommunerne udarbejde halvårsregnskab. Byrådet godkender senest 1. september halvårsregnskabet og det forventede helårsresultat. Side 15

16 2. Sammenfatning af budget Resultatopgørelsen Hovedresultaterne fra resultatopgørelsen er vist i nedenstående tabel 1. Tabel 1: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i kr INDTÆGTER I ALT Skatter Tilskud og udligning Grundbidrag til regionen Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms DRIFTSUDGIFTER OG RENTER I ALT Teknik- og Miljøudvalg Beredskabskommission Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervsudvalg Økonomiudvalg Renter Politisk aftale om skolestruktur Driftsreserve Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Pris- og lønfremskrivning ORDINÆRT DRIFTSRESULTAT Anlæg Anlægsudgifter heraf anlægsfond heraf anlægsreserve Anlægsindtægter SAMLET RESULTAT Finansielle poster Ordinære afdrag på lån Ekstraordinære afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S Kursreguleringer ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING Det fremgår af resultatopgørelsen, at der er et overskud på den ordinære drift på 57,713 mio. kr. i 2011, 56,014 mio. kr. i 2012, 35,656 mio. kr. i 2013 og 29,724 mio. kr. i Der forventes afholdt anlægsudgifter på netto 53,492 mio. kr. i 2011, 52,901 mio. kr. i 2012, 29,548 mio. kr. i 2013 og 23,616 mio. kr. i Side 16

17 Likviditet Der forventes at være en positiv likviditet på 28,298 mio. kr. primo Der budgetteres med en likviditet ultimo på 32,000 mio. kr. i Den faktiske likviditet påvirkes af likviditetstrækket fra driften samt overførsler mellem årene og tidsforskydning i anlægs- og byggeprojekter, herunder salgsindtægter fra byggegrunde. Den faktiske likviditet vil typisk være mio. kr. højere end likviditeten ultimo året. Deponerede midler: Aktier i Dong Energy A/S er i 2010 solgt svarende til ekstraordinære indtægter på 134,257 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Salg af Nyborg Elnet A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 137,160 mio. kr. efter statsafgift på 40% frigives ligeledes med 1/10 årligt over de næste 10 år. Tabel 2: LIKVIDITET Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Likviditet, primo Årets likviditetsændring Likviditet, ultimo Det skal bemærkes, at likviditetsudviklingen er forbundet med stor usikkerhed med hensyn til det forudsatte betalingsmønster vedrørende indbetalinger og udbetalinger. Endvidere er beholdningen ultimo hovedsaligt udtryk for minimumsbeholdninger, idet kommunen på alle øvrige tidspunkter i måneden/året vil have en højere likviditet. Side 17

18 3. Økonomiske nøgletal Figur 1: Hvor kommer pengene fra? 0,2% 1,4% 31,5% 5,9% 60,9% Indkomst- og selskabsskat Ejendomsskat Tilskud og udligning Lånoptagelse Øvrige finansindtægter m.v. Figur 2: Hvad anvendes pengene til? 11% 12% 3% 2% 4% 23% Teknik, miljø og beredskab Skoler og børnepasning Kultur og fritid Sundhed og ældre 22% 21% 2% Social og familie Beskæftigelse og erhverv Administration og fællesudgifter Anlægsinvesteringer Renter og afdrag på lån Kommunens indtægter er fordelt som følger: Indkomst- og selskabsskat 61%, ejendomsskat 6%, tilskud og udligning 31,5%, låneoptagelse 0,2% og øvrige finansindtægter 1,4%. De kommunale udgifter er fordelt som følger: Teknik, miljø og beredskab 4%, skoler og børnepasning 23%, kultur og fritid 2%, sundhed og ældre 21%, social og familie 22%, beskæftigelse og erhverv 11%, administration og fællesudgifter 12%, anlægsinvesteringer 3% samt renter og afdrag på lån 2%. Side 18

19 4. Skatter og generelle tilskud Der er på finansierings siden budgetteret med samlede indtægter på 1.795,225 mio. kr. i 2011 fordelt med skatteindtægter på 1.219,771 mio. kr. og generelle tilskud på 619,173 mio. kr. Der er udgifter vedrørende bidrag til regionen på 42,219 mio. kr. Tabel 3: SKATTER OG GENERELLE TILSKUD Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter 5,692 promille) Efterreguleringer tidligere år Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner inkl. modreg vedr. energiselskaber Efterregulering af tidligere tilskudsår "midtvejsregulering" Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Udligning vedrørende udlændinge Efterregulering af tidligere tilskudsår Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Det særlige ældretilskud (skøn for gammel pulje) Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet i ældreplejen) Tilskud fra kvalitetsfonden (anlæg) Bidrag til regionen: Grundbidrag pr. indb Udviklingsbidrag pr. indb Tilbagebetaling af købsmoms (udstykninger) INDTÆGTER I ALT De generelle tilskud omfatter statstilskud, kommunal udligning, forsikrede ledige og ældreområdet m.v. Der er i statstilskuddet indeholdt kompensation til en række overførselsindkomster vedrørende førtidspension, kontanthjælp, aktivering, introduktionsprogram på integrationsområdet, ledighedsydelse, sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tillæg til fleksjob m.v. Der vil i forbindelse med midtvejsreguleringen i 2011 ske en regulering af statstilskuddet såfremt der sker væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførslerne. Side 19

20 5. Løn- og prisfremskrivning Tabel 4: Budget 2011 med overslagsårene Prisfremskrivningsprocent Omkostningsart Vægt Fra 2010 Fra 2011 Fra 2012 Fra 2013 Til 2011 Til 2012 Til 2013 Til Lønninger 49,20% 0,3 2,0 2,0 2,0 2 Varek øb 4,90% 1,4 1,4 1,4 1,4 2.2 Fødevarer 0,50% 1,1 1,4 1,4 1,4 2.3 Brændsel og drivmidler 1,30% 3,2 1,4 1,4 1,4 2.6 Køb af jord og bygninger 0,00% 1,0 1,4 1,4 1,4 2.7 Anskaffelser 0,00% 1,9 1,4 1,4 1,4 2.9 Øvrige varekøb 3,10% 0,9 1,4 1,4 1,4 4 Tjenesteydelser m.v. 35,50% 1,5 1,9 1,9 1,9 4.0 Tjenesteydelser uden moms 7,80% 2,0 2,0 2,0 2,0 4.5 Enterprenør og håndværkerydelser 2,00% 2,0 2,0 2,0 2,0 4.6 Betalinger til staten 5,70% 0,8 2,0 2,0 2,0 4.7 Betalinger til kommuner 8,20% 0,8 2,0 2,0 2,0 4.8 Betalinger til regioner 7,00% 0,7 1,8 1,8 1,8 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 4,80% 2,0 2,0 2,0 2,0 5 Tilsk ud og overførelser 44,80% 1,8 1,9 1,9 1,9 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 0,60% 0,3 2,0 2,0 2,0 5.2 Overførelser til personer 42,10% 1,9 1,9 1,9 1,9 5.9 Øvrige tilskud og overførelser 2,10% 2,3 2,3 2,3 2,3 7 Indtægter -13,30% 0,8 2,0 2,0 2,0 7.1 Egne huslejeindtægter -0,80% 0,8 2,0 2,0 2,0 7.2 Salg af produkter og ydelser -4,70% 0,8 2,0 2,0 2,0 7.6 Betalinger fra staten -0,20% 0,8 2,0 2,0 2,0 7.7 Betalinger fra kommuner -6,60% 0,8 2,0 2,0 2,0 7.8 Betalinger fra regioner 0,00% 0,8 2,0 2,0 2,0 7.9 Øvrige indtægter -1,00% 0,8 2,0 2,0 2,0 8.6 Statsrefusioner -20,90% 1,9 1,9 1,9 1,9 I ALT 100,00% 1,1 2,0 2,0 2,0 Den samlede pris- og lønfremskrivning udgør 1,1% (netto) fra 2010 til Pris- og lønfremskrivningen i Nyborg kommune følger KL. Lønbudgetterne er generelt fremskrevet med 0,3% fra 2010 til Side 20

21 6. Befolkningsprognose 6.1 Den generelle befolkningsudvikling Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar Boligbyggeprogrammet forudsætter et yderst begrænset boligbyggeri i 2010 (16 boliger), hvorefter det forudsættes at stige gradvist til en normalsituation (ca. 100 boliger) i Samlet over prognoseperioden arbejdes der med en forventning om at der gennemsnitlig over en lang årrække genereres ca. 100 nye boliger pr. år. I det aktuelle boligbyggeprogram arbejdes der med en gennemsnitlig tilvækst på 93 boliger, hvoraf en stor del af den fremtidige boligtilvækst ligger fra år Tabel 5 viser, at befolkningstallet pr. 1. januar 2011 forventes, at være personer mod i 2010 svarende til en stigning på 86 personer fra 2010 til Tabel 5: Alder Kalenderår Historik Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose år år år år år år år år år år Befolkningsudviklingen viser forskydninger mellem de enkelte aldersgrupper i retning af flere ældre, men samtidig færre børn og unge og færre personer i den erhvervsaktive alder. Prognosen forudser at antallet af børn og unge i alderen fra 0 25 år vil falde fra i år 2010 til i år Antallet af borgere i aldersgruppen fra år forventes, at falde fra i år 2010 til i år 2022, altså et forventet fald på personer. Aldersgruppen fra forventes at stige i perioden fra år 2010 til år 2022 med 1780 personer. Side 21

22 Figur 3: Den generelle befolkningsudvikling er vist i ovenstående figur 3, hvor den faktiske udvikling fra år 2002 til år 2009 er sammenstillet med befolkningsprognosen for Der kalkuleres med en lille befolkningstilvækst i år 2010 og år 2011, således at befolkningstallet topper i år 2012, hvorefter der prognosticeres med lille fald frem mod år Befolkningsprognosen for er forbundet med usikkerhed omkring bl.a. fødselshyppighed, dødelighed, nettotilflytning og husstandssammensætning. 6.2 Prognosen fordelt på aldersgrupper I det følgende beskrives befolkningssammensætningen i aldersgrupper der er relevante for den kommunale opgavevaretagelse, hvorfor der kigges på aldersgrupper i førskolealderen, i skolealderen, i den erhvervsaktive alder, og aldersgrupper efter den erhvervsaktive alder. De enkelte aldersgrupper beskrives mere indgående nedenstående. For at give en fornemmelse af aldersgruppernes størrelse i forhold til den samlede befolkning er nedenfor indsat en figur (figur 4) der viser den procentvise fordeling af disse aldersgrupper i første prognose år, år Af nedenstående figur 4 ses, at andelen af førskolebørn i alderen fra 0 5 år forventes, at udgøre 6 % af den samlede befolkning i Nyborg Kommune, mens aldersgruppen af skolebørn fra 6 16 år forventes at udgøre 14 % af den samlede befolkning. Det prognosticeres at antallet af årige udgør 9 % af indbyggerne i Nyborg Kommune, mens folk i den erhvervsaktive alder fra år udgør 51 %. Borgere fra år udgør 19 % af den samlede befolkning i år Side 22

23 Figur4: 6.3 Udviklingen i antallet af børn i alderen fra 0 til 5 år Det forventes af der er børn i alderen 0-5 år i år Efter et markant fald i år 2004 er antallet af 0-5 årige steget frem til år 2009 hvor der pr. 1. Januar var børn. Herefter forventes antallet af 0-5 årige forventes, at falde frem til år 2020 hvor der jf. prognosemodellen vil være børn i alderen 0 5 år. Figur 5: Hvis man kigger lidt nærmere på fordelingen af de 0-2 årige ses jf. figur 6, at kurven topper i år 2009 hvor der var børn i dette tal er i år 2010 faldet til og i prognosens første år 2011 slår denne tendens yderligere igennem med kun 992 børn i alderen 0 2 år. Der er samlet børn i alderen 3-5 år pr. 1. januar Det forventes at antallet af børn i alderen 3 5 år vil stige frem til år 2011, hvor der forventes at være 1090 børn. Side 23

24 Stigningen forventes at fortsætte frem til år 2012, hvor prognosen topper med 1109 børn. I de efterfølgende år frem mod år 2022, vil antallet af 3 5 årige falde, det forventes, på baggrund af de givne forudsætninger, at der i 2022 vil være 957 børn i alderen fra 3 5 år. Figur 6: 6.4 Udviklingen i antallet af børn/unge mellem 6 og 16 år Der er samlet børn i alderen 6-16 år pr. 1. januar år Antallet af 6-16 årige er steget i årene fra 2002, frem mod år 2007 hvor der var børn/unge i aldersgruppen. I prognosen forventes det, at der i år 2011 er børn/unge i alderen fra 6 16 år. Dette tal forventes, at falde til personer i år Figur 7: Samlet kan man sige, at antallet af børn i skolealderen 6 16 år er faldende i prognoseperioden. Fra år 2010 til år 2011 er antallet stabilt, hvorefter det falder i den resterende prognoseperiode frem mod Side 24

25 Sammenlignes det faktiske antal børn i aldersgruppen i år 2010 med år 2007 hvor antallet af børn/unge i aldersgruppen var på sit højeste, kan der iagttages et fald på 171 personer. Hvis man sammenligner det faktiske antal personer 1. Januar 2010 med det forventede antal personer i prognosens sidste år 2022, forventes et fald på 541 personer, hvilket svarer til en reduktion på mere end 12%. 6.5 Udviklingen i antallet af personer mellem år Pr. 1. januar 2010 var der personer i alderen år. Dette tal forventes at stige til i år 2011 og der forventes en yderligere stigning i prognoseårene frem til 2015, hvor udviklingen forventes at toppe med personer i alderen år. Der har været en ganske pæn stigning fra år 2006 (hvor der var den historisk laveste antal personer i denne aldersgruppe) til år 2010 på næsten 9% og denne stigning forventes at forsætte indtil år Fra år 2010 til år 2015 forventes stigningen at være ca. 13%. I prognoseårene fra år forventes et lille fald i aldersgruppen i forhold til toppen i år Figur 8: 6.6 Udviklingen i antallet af personer i den erhvervsaktive alder Andelen af personer i den erhvervsaktive alder (26 64 årige) udgør i år 2010 ca. 51% af den samlede befolkning. Til sammenligning var andelen i % af den samlede befolkning. I år 2022 prognosticeres, at den erhvervsaktive andel af befolkningen at udgøre ca. 47%. Der er således tale om et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder på 388 personer fra i år 2002 til i år Fra år 2010 til år 2022 forventes et yderligere fald på personer til i år Antallet af personer i den erhvervsaktive alder har været stigende fra år 2002 frem til år 2007, mens der fra år 2007 til år 2010 har været et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. 1. januar 2011 forventes der at være personer i den erhvervsaktive alder. Side 25

26 Udviklingen i aldersgruppen fra år beskrives nærmere nedenfor, idet udviklingen dækker over delvist modsatrettede tendenser. I nedenstående figur 9 ses nærmere på udviklingen i aldersgruppen fra år, og tendensen er klar, der er tale om et betydeligt fald i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder fra i år 2002 til i år 2010, altså et samlet fra på 758 personer. Faldet fortsætter frem mod år 2022 hvor der i aldersgruppen fra år forventes at være 5119 personer. Samlet set er der således et fald fra 2002 til 2022 på personer svarende til et fald på mere end 25% i perioden fra år Figur 9: Antallet af borgere i aldersgruppen fra år (se figur 10) er steget fra år 2008 til år 2010 hvor der den 1. Januar 2010 var personer i denne aldersgruppe. I prognose årene fra ligger niveauet fortsat højt, men i årene 2015 til år 2022 er der tale om et betydeligt fald i denne aldersgruppe. I prognoseperioden fra er der tale om et fald i denne aldersgruppe på 5% svarende til 426 personer. Figur 10: Side 26

27 I år 2009 topper antallet af årige med personer (se figur 11). Antallet af borgere i denne aldersgruppe har været stigende siden år 2002 og frem til år 2009, hvorefter der frem mod år 2014 ses et fald i antallet i borgere i aldersgruppen. Fra år 2014 vil der ske en langsom stigning i antallet af personer i denne aldersgruppe frem mod år 2019, hvorefter der igen forventes et lille fald jf. prognosemodellen. Figur 11: 6.7 Udviklingen i antallet af ældre over 65 år Der er samlet personer over 65 år pr. 1. januar Antallet af personer i denne aldersgruppe er steget betydeligt siden år 2002 og der forventes en yderligere stigning frem til år Samlet set har der været en positiv befolkningstilvækst i aldersgruppen over 65 år, fra år 2002 hvor der var personer, til år 2022 hvor der forventes at være personer i aldersgruppen. Fra år 2002 til år 2010 har der været en stigning i antallet af borgere i aldersgruppen fra år på 21%. Denne stigning forventes, at fortsætte i prognosen fra år 2011 frem mod år 2022, med en yderligere stigning på 28%. Samlet set i hele perioden fra år 2002 til år 2022 er der således tale om en prognosticeret tilvækst på 59,5%, svarende til personer. Aldersgruppen fra år udgjorde i år % af den samlede befolkning og denne andel er i år 2010 steget til 14 %, i år 2011 forventes andelen at stige til 15 %. Beregningerne i prognosen viser, at andelen af årige i forhold til befolkningen i år 2022 forventes at udgøre 19%. Så der forventes, at blive flere borgere i aldersgruppen fra år, men aldersgruppen kommer også til at udgøre en større del af befolkningen. Side 27

28 Figur 12: 1. januar 2010 var der personer i alderen fra år, dette tal forventes at stige med 166 personer til i år I år 2022 er det forventningen at der vil være personer i aldersgruppen fra år. Den samlede stigning fra år 2002 (3.733) til år 2022 (6.070) svarer til en forventet stigning på 62,6 %. Figur 13: Aldersgruppen fra år stiger moderat i hele perioden. Fra år 2002 til år 2010 ses en stigning på 214 personer. Der forventes en yderligere stigning i prognose årene fra 2011 til 2022 på 463 personer. Samlet set prognosticeres en stigning i antallet af borgere i aldersgruppen (80 99+) fra år 2002 til år 2022 på 51%. Side 28

29 Side 29

30 Side 30

31 B. DEN SPECIFIKKE DEL Side 31

32 Side 32

33 Teknik- og Miljøudvalg Side 33

34 Side 34

35 Generelt for Teknik- og Miljøudvalgets område: Teknik- og Miljøudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende byudvikling, byggeri og fast ejendom, skov, park og natur, trafik og infrastruktur, miljøområdet samt havn og lystbådehavn. De samlede nettodriftsudgifter udgør 61,8 mio. kr. i 2011, heraf 4,8 mio. kr. til byggeri og fast ejendom, 9,5 mio. kr. til natur og miljø, 47,2 mio. kr. til veje og trafik og 0,188 mio. kr. til havne. Tabel 6: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byggeri og fast ejendom Natur og Miljø Veje og trafik Havne I alt Anlæg Der er under anlæg afsat rådighedsbeløb til følgende projekter: Der er afsat 2,6 mio. kr. til udvendig vedligeholdelse samt 5,0 mio. kr. til cykelstier og forbedrede trafikforhold ved skolerne. Der er i budget 2012 afsat rådighedsbeløb til Marina ved Tømmergraven (DSB aftale). Der er samlet budgetteret med salgsindtægter på 10,3 mio. kr. på bolig- og erhvervsformål. (Specifikation fremgår af investeringsoversigten). Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder. Side 35

36 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Byggeri og fast ejendom Tabel 7: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Udvikling af landdistriktsområder Arealer til udlejning Bygningsvedligeholdelse Boliger til udlejning Ældreboliger Byfornyelse Driftssikring af boligbyggeri Offentlige Toiletter Tinglysningsafgifter - lån til ejendomsskat Kinoteatret I alt Beskrivelse af området Området omfatter administration af de bortforpagtede jorder, som ikke hører under byggemodningsområder samt udlejede arealer i øvrigt. Under faste ejendomme budgetteres med udgifter som følge af afsluttede byfornyelsesarbejder og boligudbygning, samt udgifter og indtægter vedr. kommunens boliger, som benyttes til udlejning inkl. ældreboliger. Udover anlægsbudget er der yderligere afsat et driftsbudget til bygningsvedligeholdelse på 1,567 mio. kr. i år Af udgiften på 1,567 mio. kr. er 1,381 mio. kr. afsat til udvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger. Puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse fordeles i overensstemmelse med retningslinjer vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 12. juni Derudover er der under dette område afsat 0,737 mio. kr. til vagtordning og alarmer i kommunens bygninger. Under bygningsvedligeholdelse er der indlagt en besparelse/energisparepulje på 0,551 mio. kr. I forbindelse med budgetvedtagelsen for år 2010 blev der indlagt en samlet besparelse på 2,405 mio. kr. som følge af at der investeres ca. 19 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger i år Denne pulje er delvist udmøntet til skoler og institutioner i år 2010 med virkning fra budget Restbeløbet på 0,551 mio. kr. vil blive udmøntet, når de resterende anlægsinvesteringer er foretaget. Der er afsat 0,164 mio. kr. i støtte til Landsbyrådene i alle årene, således at de 24 landsbyråd hvert år kan støttes med ca kr. Side 36

37 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Natur og miljø Tabel 8: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fæstningsarealer Naturformidling Naturforvaltningsprojekter Sandflugt Vedligeholdelse af vandløb Miljøbeskyttelse, fælles formål Jordforurening Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægn., undersøgelser tilsyn Indsatsplanlægning 100% Toldmoms Skadedyrsbekæmpelse Parkvæsenet Skove m.v I alt Beskrivelse af området Området omfatter fritidsområder, grønne områder og naturpladser, som hovedsageligt passes af kommunens parkvæsen. Der er afsat midler til legepladser, forskønnelse af byområder, fæstningsarealer, strandområder, badevandsanalyser og naturbeskyttelse i forbindelse med kommunens skove. Derudover er der afsat penge til vandløbsvedligeholdelse samt miljøbeskyttelse, herunder miljøtilsyn på virksomheder, landbrugstilsyn, vandplanlægning og arealplanlægning. De væsentligste opgaveområder på natur- og miljøområdet omfatter natur- og vandplanlægning, overvågning, godkendelse/tilladelse og tilsyn vedrørende industri og landbrug, naturbeskyttelse, luftforurening, støj og miljøvenlige transportformer, håndtering af affald, spildevandsbehandling og bortskaffelse, vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, råstofforvaltning, jordforurening samt forvaltning af vandløb, søer og havet. Med kommunalreformen er opgaverne på natur- og miljøområdet så vidt muligt samlet i kommunerne, ligesom kommunerne varetager en større del af den fysiske planlægning. Med afsæt i kommuneplanstrategien beskriver kommuneplanen de overordnede mål for den samlede udvikling og arealanvendelse i kommunen. Kommuneplanen bliver fremover stedet, hvor borgerne og erhvervsliv kan orientere sig om mål og retningslinjer såsom rammer for lokalplanlægningen og arealreservationer og bindinger i det åbne land. Skadesdyrsbekæmpelse: Skadedyrsbekæmpelse af rotter, muldvarpe og mosegrise udføres af Mortalin ifølge kontrakt, og udgiften dækkes af grundejerne ved opkrævning på ejendomsskattebilletten. Taksten for skadedyrbekæmpelse er 0,05 promille af ejendomsværdien. Side 37

38 Der er i budget 2011 indlagt en rammebesparelse 0,662 mio. kr. på natur- og miljøområdet til udmøntning af Teknik- og Miljøudvalget. Side 38

39 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Veje og trafik Tabel 9: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Veje og Trafik, fællesformål Vejafdelingen incl. decentral vejvedligeholdelse Indtægter Vejafdelingen Vejvedligeholdelse ekskl. vejbelysning Vintertjeneste Vejbelysning Busdrift I alt Beskrivelse af området Vejvæsenets område omfatter fælles formål, arbejder for fremmed regning, materialegårde samt personale og maskiner. Vejvæsenet sælger timer til andre områder i kommunen. I vejvæsenet er ansat en driftsleder og 31 medarbejdere, heraf 2 personer i fleksjob. I forbindelse med budgetvedtagelsen er der udmøntet en besparelse på veje- og trafikområdet på 2,890 mio. kr. Besparelsen er foretaget på maskiner og materiel, 0,300 mio. kr., Præsteskoven, 0,075 mio. kr., vejbrønde, 0,135 mio. kr., fortovsplan Ullerslev, 0,320 mio. kr., asfaltvedligeholdelse, 1,350 mio. kr., broer og tuneller, 0,060 mio. kr., vejmarkering og striber, 0,150 mio. kr., mindre vejreguleringer, 0,200 mio. kr. og en rammebesparelse på kommunens materialegårde på 0,300 mio. kr., rammebesparelsen på 0,650 mio. kr. på materialegården i overslagsårene Der er budgetteret med udgifter til projekt Ren By på 1,013 mio. kr. Derudover er der både centralt og decentralt i vejafdelingen afsat budget til vedligeholdelse af kommunens vejarealer. Udgifterne dækker asfaltarbejde, mindre vejreguleringer, fortove rabatter og stier, trafiksikkerhed, striber samt broer tunneller og øvrige diverse udgifter på trafik- og infrastrukturområdet. Beløbet til større asfaltarbejder er på 6,0 mio. kr. Budgettet til vintertjeneste udgør 5,2 mio. kr. Udgifterne bliver brugt til glatførebekæmpelse og snerydning samt til vedligeholdelse og indkøb af vintermateriel og salt. Det samlede budget til vejbelysning udgør 6,0 mio. kr. Udgifterne bliver brugt til betaling for el-forbrug på gadelys samt til vedligeholdelse og reparation af gadelyset. I forbindelse med salget af Nyborg Elnet A/S, har Nyborg Kommune overtaget drift og vedligeholdelse af vejbelysningen fra 1. Januar Busdrift: Der er budgetteret med en samlet udgift på 14,4 mio. kr. til kollektiv trafik. Den kollektive trafik omfatter busdrift, telekørsel og kørselsordning for svært bevægelseshæmmede. Det regionale trafikselskab har fra haft kompetencen til at fastsætte taksterne i forhold til den kollektive trafik. I forbindelse med budgetvedtagelsen er budgettet reduceret med knap 1,1 mio. kr. som følge af at Byrådet i maj måned 2010 har godkendt den nye køreplan samt ændret serviceniveau fra Side 39

40 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Havne Tabel 10: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fiskerihavnen Lystbådehavnen I alt Beskrivelse af området Området omfatter Lystbådehavnen, Fiskerihavnen, Øster- og Vesterhavnen samt Kanalen og Tyrmolen. Der er ansat en Havnefoged og 3 medarbejdere, heraf 1 i fleksjob. På fiskerihavnen udgør bruttodriftsudgifterne 0,401 mio. kr. Beløbet bruges blandt andet til vedligeholdelse af arealer og pladser samt broer og bolværker. Indtægterne på fiskerihavnen er budgetteret til 0,237 mio. kr. og kommer fra skibsanløb, losseafgift og lejeindtægt fra bygninger. På lystbådehavnen udgør bruttodriftsudgifterne 3,772 mio. kr. Udgifterne bruges til personale samt til vedligeholdelse af arealer og pladser, broer og bolværker samt havnekran og bygninger mv. På indtægtssiden er der budgetteret med indtægter på 3,748 mio. kr. for udlejning af bådpladser, betaling for gæstesejlere m.v. samt udlejning af arealer og bygninger. Side 40

41 Side 41

42 Side 42

43 Beredskabskommissionen Side 43

44 Side 44

45 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Beredskab Budget 2011 med overslagsårene De samlede nettodriftsudgifter udgør 7,857 mio. kr. i 2011 heraf 0,473 mio. kr. til fælles formål, 2,299 mio. kr. til forebyggelse og 5,085 mio. kr. til afhjælpende indsats. Tabel 11: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Fælles formål Forebyggelse Afhjælpende indsats I alt Beskrivelse af området: Området omfatter kommunens redningsberedskab i henhold til beredskabsloven. Det fremgår af beredskabsloven at: Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Hovedopgaver fastlagt i beredskabsloven: At yde en forsvarlig indsats for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. At modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. At forebygge og dermed begrænse skader som beskrevet ovenfor, bl. a. gennem brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og beredskabsplanlægning. At uddanne frivillige til beredskabet efter regler fastsat af Forsvarsministeriet. Side 45

46 Øvrige bemærkninger: I forbindelse med vedtagelsen af budget er der på Beredskabsområdet lavet en rammebesparelse på 0,050 mio. kr. Sine radiokommunikation: Der er nu indkøbt terminaler og andet tilbehør til installation i udrykningskøretøjerne. Der skal forventes en årlig udgift på ca. kr ,- til drift og tilslutning til Sinenettet, samt kr ,- til drift og vedligeholdelse af materiellet, dette inklusiv eventuelle tilkøb. Dette er medregnet i det nuværende budget. Som følge af beredskabsloven skal det nye radionet anvendes ved fremtidige beredskabsmæssige opgaver. Beløbet, som forudsættes sparet i forhold til Falckkontrakten, vil fremover dække en del af den meromkostning en ny tanksprøjte til beredskabet i Ørbæk koster. Den øgede merindtjening ved afholdelse af kurser, som er anvendt til indkøb af materiellet til Sine, bortfalder som en følge af at aftalen med Sundhedsafdelingen slutter i år Udskiftning af kabinetankvogn i Ørbæk: Der indgået en aftale med Falck om udskiftning af den eksisterende kabinetankvogn ved Hjælpestationen i Ørbæk. Aftalen omfatter en 4x4 hjulstrukken kabinetankvogn, således vi opfylder målet i den risikobaserede dimensionering. Merudgiften dækkes af besparelsen i udgifterne til leje af radiomateriel, som tages ud af den almindelige drift. Aftalen er udarbejdet, således at det er Nyborg Kommune, som står for leasingen i en periode over 15 år. Udskiftning af indsatslederbil: Frekvensen for udskiftning af indsatslederkøretøj har tidligere været fastlagt til hvert 5 år, for at sikre en driftssikkerhed samt sikkerheden i forbindelse med udrykning. Eksisterende indsatslederbil vil i år 2011 blive 5 år, og står således for udskiftning. Beredskabet påregner at iværksætte proceduren for anskaffelse af ny indsatslederbil i år 2011 med levering ultimo Anskaffelsen påregnes som tidligere at ske via leasing og vil kunne indeholdes i det nuværende budget, dog med forbehold for ekstraudgifterne, der er pålagt i forbindelse med opgaven overfladeredning. Beredskabsplaner: Nyborg kommunes beredskabsplan er ikke blevet revideret i forbindelse med kommunesammenlægningen. Dette arbejde er påbegyndt, og den overordnede del af planen er udarbejdet. Planens del 1 og 2 samt delplanerne og planen for den risikobaserede dimensionering skal revideres i år Øvelser: Beredskabet skal jævnfør den risikobaserede dimensionering deltage i øvelser med samarbejdspartnere (Storebæltsforbindelsen samt Marinehjemmeværnet) samt afholde lokale øvelser. Risikovirksomheder: Beredskabet har i år 2009 afsat et helt mandeår til sagsbehandling af indkommende sager og møder vedrørende 2 virksomheder i Nyborg Kommune. Side 46

47 Området er blevet delt op på 2 personer, hvoraf den ene forventes at gå på barselsorlov ultimo Det er således ikke muligt med den nuværende bemanding af afsætte flere ressourcer til dette område i år Personale: Med en person på barsel, er det ikke muligt for afdelingen at tage yderligere opgaver ind, men har en forventning i 2012, om at kunne levere støtte til Teknik og Miljøafdelingen med et ½ mandeår. Beredskabsafdelingen yder dog allerede en del hjælp til Teknik og Miljøafdelingen i forbindelse med byggesager, brandtekniske anlæg m.m. Beredskabsafdelingen blev i år 2010 organisatorisk underlagt Teknik og Miljøafdelingen. Side 47

48 Side 48

49 Skole- og Dagtilbudsudvalg Side 49

50 Side 50

51 Generelt for Skole- og Dagtilbudsudvalgets område Skole- og Dagtilbudsudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagpleje og daginstitutioner, skole, SFO og klubber samt vidtgående specialundervisning De samlede nettodriftsudgifter udgør 415,4 mio. kr. i 2011, heraf folkeskoler og SFO på 204,0 mio. kr., ungdomsskoler og klubber på 10,6 mio. kr., vidtgående specialundervisning på 37,2 mio. kr., privatskoler på 42,8 mio. kr. og dagpleje og daginstitutioner på 120,9 mio. kr. Tabel 12: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Folkeskoler og SFO Ungdomsskole og klubber Vidtgående specialundervisning Privatskoler m.m Dagpleje og daginstitutioner I alt Der er under anlæg bl.a. afsat rådighedsbeløb til igangværende modernisering af skoler. Der henvises til investeringsoversigten. Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder. Folkeskole, SFO, ungdomsskole, klubber, vidtgående specialundervisning, privatskoler, dagpleje og daginstitutioner. Side 51

52 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Skoler og SFO Budget 2011 med overslagsårene Tabel 13: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Teatre I alt Beskrivelse af området: Folkeskoler: Der foregår i 2011 og overslagsår en omfattende omstrukturering af skolevæsnet i Nyborg Kommune. I planerne omkring ny skolestruktur indgår bl.a. lukning af 5 skoler. De tilbageværende skoler er Birkhovedskolen, Borgeskov-Vindinge Skole, Nyborg Heldagsskole (Løvholt Afdeling og Havreløkke Afdeling), Ullerslev-Aunslev Skole, Ørbæk- Frørup Skole og folkeskolens fællesudgifter. Skolebibliotekernes fællesadministration er placeret på Birkhovedskolen. Alle 10. klasser er samlet i 10. klassecentret ved Birkhovedskolen. Pædagogisk/psykologisk rådgivning: Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) er i tæt samarbejde med folkeskolerne omkring bl.a. tildeling af støttetimer til folkeskoleelever med særlige behov og hovedansvarlig omkring bl.a. visitering af specialskoleelever, elever til specialklasse m.m. Skolefritidsordninger: Der er etableret skolefritidsordninger på alle skoler i Nyborg Kommune for klasse. Fra 4. klasse henvises til fritidstilbud, som klubordninger under Ungdomsskolen. I forbindelse med skolelukninger på grund af den nye skolestruktur, vil der blive foretaget tilsvarende tilretninger på SFO-området. De tidligere integrerede dagpasningstilbud for 3-5 årige ved Langtved, Skellerup og Juulskov skoler overføres til dagtilbudsområdet. Der kan under folkeskolen frit vælges et eller flere af følgende pasningsmoduler i SFO: Morgenmodul, kort eftermiddag og lang eftermiddag. Der er skolefritidsordning på Lindholmskolen med et eftermiddagsmodul og et heldagsmodul, som sigter mod elever fra 0. til 7. klasse. Større børn fra Lindholmskolen overflyttes til specialgruppen i Aktivhuset efter aftale mellem Lindholmskolen og Aktivhuset. Befordring af elever i grundskolen: Området dækker over stort set alt transport af elever under Skole- og Kulturafdelingen. Der er dog enkelte undtagelser, f.eks. transport af elever på Lindholmskolen, der konteres Side 52

53 direkte på skolen. Under området afholdes udgifter til elever med transportbehov, som modtager vidtgående specialundervisning i andre kommuner, elever fra Nyborg der går på Nyborg Heldagsskole, elever med transportbehov til specialklasser, læseklasser og sprogcenter i Nyborg. Der afholdes ligeledes udgifter til transport af syge folkeskoleelever og syge elever på ungdomsuddannelser, anbragte børn der modtager vidtgående specialundervisning eller almindelig undervisning og elever med særlige behov der modtager ungdomsuddannelse. Udgifter til folkeskoleelevers buskort afholdes også her, herunder udgifter til kørselsberettigede og ikke-kørselsberettigede folkeskoleelever, samt indtægter fra ikkekørselsberettigede folkeskoleelever. I den politiske aftale er det besluttet: At sikre fremtidig drift og udvikling af Nyborg Kommunes skoler ved at sikre den faglige kvalitet i undervisning og samtidig foretage en kapacitetstilpasning som følge af det lavere børnetal i de kommende år. Bruttobesparelsen er opgjort til 24,3 mio. kr.(5/12 virkning i 2011). Herfra fratrækkes øgede udgifter til transport på 3,6 mio. kr. pr. år og 0,293 mio. kr. pr. år til fortsat drift af Skovparkhallen, der ikke har haft selvstændigt budget. Der tilføres 7,0 mio. kr. til styrkelse af kvalitet i undervisningen. Der tilføres 0,750 mio. kr. til fortsat drift af dagtilbud ved Juuelskov, Skellerup og Langtved skoler. I 2011 tilføres en engangsudgift på 4,5 mio. kr. til trådløse netværk og interaktive tavler. Der etableres 4 skoler på normalområdet og to videnscentre på specialundervisningsområdet. Én skole, der dækker den tidligere Ørbæk Kommune med afdelinger i Ørbæk og Frørup. Én skole, der dækker den tidligere Ullerslev kommune og Aunslev skoles nuværende distrikt med afdelinger i Ullerslev og Aunslev. Én skole dækkende det nuværende skoledistrikt for Borgeskovskolen, Vindinge Skole og Skovparkskolen med afdelinger ved Borgeskov og i Vindinge. Birkhovedskolen og 10. klassecenteret én skole. På specialundervisningsområdet etableres to videncentre. Ét for børn med AKTproblemer ved Heldagsskolen og ét for børn med generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder ved Lindholmskolen. Beskæftigelsesudvalget og Skole- og Dagtilbudsudvalget laver i fællesskab en kortlægning af behov og muligheder i forbindelse med en styrket indsats for at flere unge kommer i uddannelse og/eller beskæftigelse. Ressourcemodeller på området tilpasses ny organisering. Herunder bl.a. ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet og en elevtalsafhængig model i folkeskolen. Side 53

54 Aktivitetsforudsætninger Tabel 14: Område Antal 2011 Folkeskoleelever (2010/11) Antal klasser, jfr. Resursemodel 150 Elever i specialklasser 97 Antal specialklasser jfr. ovennævnte 12 Heldagsskolen, heraf 24 udenbys 55 SFO i alt (Cpr.) Morgen Eftermiddag Eftermiddag Heldags 79 SFO Lindholmskolen, eftermiddag, heraf udenbys SFO Lindholmskolen, morgen, heraf 27 8 udenbys Folkeskoleelever er planlægningstal for skoleåret 2010/2011. Elevtal og klassetal er indhentet fra gældende ressourcemodeller/budgetforudsætninger. Øvrige bemærkninger Budgetterne i skoler og SFO er udarbejdet efter vedtagne ressourcemodeller for området. Nyborg Heldagsskole er reguleret jf. gældende ressourcemodel. Eleverne indplaceres i hhv. Løvholt eller Havreløkke efter et pædagogisk skøn. Der budgetteres med 24 elever fra andre kommuner. Udgifter til forsikringer, rengøring, el, vand og varme er placeret under ikkeselvforvaltning, og indgår således ikke i den enkelte skoles pengepose. Udgifter til tjenestemandspensioner er for hele kommunen samlet på en central konto og figurerer således ikke i budgetterne på det enkelte ansættelsessted. Ved Langtved, Skellerup og Juulskovskolen passes børnehavebørn fra 3-5 år frem til 1/8 2011, hvor ny skolestruktur træder i kraft. Taksterne følger børnehavetaksterne. SFO-budget reguleres jf. ressourcemodel løbende med en pris pr. indmeldt barn. Dette gøres ligeledes på Nyborg Heldagsskole og Lindholmskolen, samt dennes SFO. Side 54

55 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Ungdomsskole og klubber Tabel 15: Budget 2011 med overslagsårene Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Ungdomsskolevirksomhed I alt Ungdomsskolen: Ungdomsskolevirksomhed og tilhørende klub-/fritidstilbud til elever fra 4. klasse og opefter ligger her. Kommunens SSP er forankret i ungdomsskolen med to opsøgende medarbejdere. Der er ligeledes oprettet heltidstilbud til elever i denne aldersgruppe under ungdomsskolen. Aktivitetsforudsætninger Tabel 16: Område Antal 2011 Klubområdet Fritidsklub elever klasse afdelinger i Aunslev, Frørup, Nyborg og Ullerslev 150 Fritidsklub for specialgr år Nyborg 20 Aftensklub for specialgruppen Nyborg 16 Ungdomsklub 7. kl.-18 år, aften afdelinger i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk 180 Juniorklub klasse, aften afdelinger i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk 130 Der er indregnet 7,5 udenbys elever i specialgruppen og 4 børn i morgenpasning i specialgruppen. I den politiske aftale er det besluttet: Der skal spares 0,629 mio. kr. på Ungdomsskole og klubber med 5/12-virkning i Besparelsen findes ved reduktion af timetal for klubpersonale, rammebesparelse på ungdomsskolen, samt reduktion af "cykelvikar" i klubberne Side 55

56 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Vidtgående specialundervisning Tabel 17: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf folkeskolelovens 20, stk. 2 o Specialpædagogisk bistand til voksne I alt Beskrivelse af området Undervisning af børn med vidtgående handicap: Ved opgave- og strukturreformen har Nyborg Kommune overtaget driften af Lindholmskolen, som er en specialskole, hvor der undervises elever med generelle indlæringsvanskeligheder, jfr. Folkeskolelovens Betaling til andre kommuner/regioner for børn i specialskoler, bosat i Nyborg Kommune. Specialpædagogisk bistand til voksne: Der er indgået entreprenøraftale mellem kommunerne på Fyn i forhold til ASV-lignende tilbud. ASV Østfyn og ASV Sydfyn er sammenlagt til CSV Sydøstfyn. Der foretages månedlig fast afregning i forhold til denne aftale. Der kan evt. komme mindre udgifter til lignende tilbud, som ikke er omfattet af aftalen. I den politiske aftale er det besluttet: At opsige driftsoverenskomst med Svendborg Kommune om CSV-Sydøstfyn i forlængelse af ophør af abonnementsordning og overgang til takstfinansiering af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Aftalen opsiges med virkning fra 1. januar Skole- og Dagtilbudsudvalget fremkommer med et eller flere konkrete forslag til en fremtidig organisering og indretning af STU. Forligspartierne er enige om, at afsætte 2,0 mio. kr. i en midlertidig pulje i 2011 til dækning af eventuelle merudgifter indtil der kan findes en varig løsning. Side 56

57 Aktivitetsforudsætninger Tabel 18: Område Antal 2011 Lindholmskolen, heraf 46 udenbys 98 SFO Lindholmskolen, eftermiddag, heraf 35 udenbys 74 SFO Lindholmskolen, heldags, heraf 8 udenbys 27 Betaling til regionen 3 Betaling til andre kommuner 28 Specialundervisning for voksne - rammeaftale med ASV Sydfyn - Øvrige bemærkninger Lindholmskolens budget er tildelt efter gældende ressourcemodel for området. Budget er tildelt på baggrund af et børnetal på 98. Lindholmskolens SFO er ud fra gældende ressourcemodel tildelt budget svarende til et børnetal på 74. Psykologbetjening af Lindholmskolen er budgetteret under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Disse ydelser opkræves særskilt. Bygninger til ASV Østfyn ejes fortsat af Nyborg Kommune, som sørger for udvendig vedligeholdelse. Udgiften betales af Svendborg Kommune og der er budgetteret med en indtægt på 0,621 mio. kr. Side 57

58 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Privatskoler m.m. Budget 2011 med overslagsårene Tabel 19: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning I alt Beskrivelse af området: Bidrag til statslige og private skoler: Staten administrerer budgettilførslen til de statslige og private skoler. Da det er kommunerne der benytter pladserne opkræver staten 1 gang årligt kommunerne i forhold til det antal elever den enkelte kommune har haft på disse institutioner. Elevtallet afregnes efter opgørelse pr. 5. september året før betaling. Staten opkræver således for: Elever i frie grundskoler og private skoler. Børn i skolefritidsordninger i frie grundskoler og private skoler. Sprogstimulering i frie grundskoler. Efterskoler og ungdomskostskoler: Staten administrerer budgettilførslen til efterskoler og ungdomsskoler. Da det er kommunerne der benytter pladserne opkræver staten 1 gang årligt kommunerne i forhold til det antal elever den enkelte kommune har haft på disse institutioner. Elevtallet afregnes efter opgørelse pr. 5. september året før betaling. Staten opkræver for elever på efterskoler og ungdomskostskoler. Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter: Der er indgået aftale med Odense Kommune om drift af UUO, Ungdoms- og Uddannelsesvejledning Odense. Odense Kommune er driftsherre for UUO og kommunerne på Fyn køber vejledningsydelser fra UUO. Konkret. Der sidder en afdelingsleder i Odense for Nyborgområdet og der er placeret 3 vejledere på skoler i Nyborg Kommune, som varetager vejledningsfunktionen for samtlige skoler i Nyborg. Side 58

59 Aktivitetsforudsætninger Tabel 20: Område Antal 2011 Privatskoleelever, skoledel 1072 Privatskoleelever, SFO del 330 Efterskoleelever 166 Øvrige bemærkninger Området er lovreguleret og med centralt fastlagte takster for bidrag til staten, og er i de økonomiske styringsregler for Nyborg Kommune fastsat som kalkulatoriske. Budgettet til betaling til Odense Kommune for Ungdoms- og Uddannelsesvejledning er udarbejdet efter budgetforslag fra Odense Kommune. Side 59

60 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Dagpleje og daginstitutioner Tabel 21: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Tilskud til private klubber og privatinstitutioner I alt Beskrivelse af området Fælles formål: Søskenderabat, Pulje til særforanstaltninger, støttepædagoger, støttemedhjælpere, supervision, administration og handicap børneudgifter. Tilskud til privat pasning samt frit valg over kommunegrænserne. Dagpleje: Den kommunale dagpleje. Børnehaver: Børnehaven Østerøvej, Børnehaven Mariahøjen, Skovparkens Børnehave, Ådalens Børnehus, Børnehaven Taarnborg, Børnehaven Bjergbakken, Børnehaven Øksendrup, Børnehaven Damgårdsvænget, Børnehaven Kildegården, Børnehaven Østergård inkl. naturbørnehaven Myretuen og Børnehaven Åhaven. Integrerede daginstitutioner: Ravnekæret, Børnehaven Valhalla, Aunslev Børnehave, Børnehuset Møllervangen inkl. specialgruppe, Børnehuset Provst Hjortsvej inkl. specialgruppe og Kastaniehuset. Særlige dagtilbud: Ådalens Børnehus er en kombinationsbørnehave med en almindelig afdeling med 50 børn og en specialafdeling med 10 børn. Private tilbud: Villa Villakulla (privatinstitution under Svindinge Friskole) og Børnehuset i Ullerslev. En privatinstitution modtager et driftstilskud samt et administrations- og bygningstilskud pr. barn fra kommunen. Endvidere er der 5 godkendte private pasningsordninger for børn i alderen 0-2 år. Den kommunale pladsanvisning visiterer ikke til de private institutioner. Side 60

61 I den politisk aftale er det besluttet Strukturtilpasninger på dagpasningsområdet Der gennemføres en årlig rammebesparelse på 1,3 mio. kr. i 2011 og årligt 3,8 mio. kr. fra 2012 ved strukturtilpasninger på dagpasningsområdet. Fra 2011 gennemføres en sammenlægning af børnehaverne i Øksendrup og i Frørup (Bjergbakken) med placering på Frørup skole. Den forventede årlige besparelse er 0,8 mio. kr. I forbindelse med ophør af driftsoverenskomst med Børnehuset i Ullerslev forventes der en ekstraordinær indtægt i forhold til budgettet på 0,5 mio. kr. i Antallet af 3-5 årige børn i Nyborg Kommune har været stigende indtil 2009/2010, men det vil være faldende nu og en række år frem. Udviklingen slår forskelligt igennem rundt om i kommunen. Ved flere institutioner er der nu en del ledige pladser. Andre institutioner er fyldt op, og enkelte er bl.a. på grund af frit valg overbookede. Der er således behov for en tilpasning af strukturen både til den nuværende og til den forventede fremtidige situation. Strukturen på dagtilpasningsområdet kan ændres på flere måder. Både på land og i by kan små institutioner lægges sammen til større. Snitfladen mellem dagpleje og børnehave kan justeres. Det samme kan fordelingen mellem vuggestue og dagpleje for de 0-2 åriges vedkommende. Organisering af ledelse og andre funktioner kan ændres, ligesom tilpasning til den kommende nye skolestruktur er en mulighed. Der skal laves et beslutningsgrundlag vedrørende en fremtidig organisering på hele området. Her menes ikke blot institutionsstruktur, men også forhold som f.eks. organisering af ledelse, arbejdsdelingen mellem børnehaver, dagpleje og vuggestuer osv. Arbejdet skal være færdigt, så der kan træffes beslutning i forbindelse med budget Baggrunden for strukturtilpasningerne skal ikke blot være tilpasning til det faldende børnetal. Der skal også være fokus på visioner og på kvalitet. Der skal etableres en proces, hvor forældre, ansatte, ledere og andre interessenter inddrages. Teknisk tilretning af omstillingspulje fra tidligere år På baggrund af det faldende børnetal i de kommende år foretages en teknisk tilretning af omstillingspuljen på børneområdet. Dette vil give en besparelse på 1,616 mio. kr. i 2011, 2,384 mio. kr. i 2012, 2,384 mio. kr. i 2013 og 2,384 mio. kr. i Reduktion af pulje til sprogarbejde Årlig besparelse på 0,300 mio. kr. ved en reduktion af puljen til sprogarbejde. Det betyder bl.a. at institutionerne ikke længere vil modtage ekstra ressourcer til sprogvurderinger. Ådalens Specialafdeling Årlig besparelse på 0,232 mio. kr. ved udgiftsreduktion på Ådalens Specialafdeling som følge af den politisk beslutning omkring reduktion af taksterne på det specialiserede socialområde. Der er mellem kommunerne i Region Syddanmark et ønske om og en forståelse for at se på en reduktion i taksterne på de tidligere amtskommunale tilbud. Specialgruppen i Ådalen er et af de tilbud, Nyborg Kommune har overtaget fra Fyns Amt. Ca. halvdelen af børnene Side 61

62 er fra Nyborg Kommune, den anden halvdel er fra andre kommuner. Forslaget indebærer en reduktion i taksten på 2% i 2011 og 5% fra Pædagogiske fokusområder for 2011: Strukturtilpasninger Arbejdet med beskrivelser, analyser og vurderinger som grundlag for en ny struktur vil i 2011 være så omfattende, at det vil udgøre et af de pædagogiske fokusområder. Mobning I 2010 har der i relation til daginstitutionernes børnemiljøvurderinger været fokus på mobning. For at sikre, at arbejdet kan gøres færdigt, vil det også i 2011 være et fokusområde. Medarbejdere skal uddannes til at kunne se tegn på tidlig mobning og iværksætte tidlig indsats, som stopper det. Der skal formuleres en mobbepolitik, mobning skal defineres, og der skal udvikles en værktøjskasse til, hvordan vi håndterer mobning. Aktivitetsforudsætninger Tabel 22: Antal børn pr. 1/ årige Special tilbud 3-5 årige Børn i alt Integrerede institutioner Børnehuset Møllervangen Børnehuset Provst Hjortsvej Kastaniehuset Ravnekæret Aunslev Børnehave Børnehaven Valhalla Børnehaver/specialpladser Ådalens Børnehus Børnehaver Børnehaven Taarnborg Skovparkens Børnehave Børnehaven Mariahøjen Børnehaven Bjergbakken Børnehaven Øksendrup Børnehaven Damgårdsvænget Børnehaven Åhaven Børnehaven Kildegården Børnehaven Østergård Børnehaven Østerøvej Dagpleje Kommunal dagpleje I ALT Side 62

63 Øvrige bemærkninger Budgetterne i daginstitutionerne er udarbejdet efter vedtagne ressourcemodeller for området. Daginstitutionernes budget reguleres jf. ressourcemodel løbende med en pris pr. indmeldt barn. Børn under tre år vil udløse dobbelt takst i børnehaver indtil de fylder tre år. Side 63

64 Side 64

65 Kultur- og Fritidsudvalg Side 65

66 Side 66

67 Generelt for Kultur- og Fritidsudvalgets område Budget 2011 med overslagsårene Kultur- og Fritidsudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende idræt og folkeoplysning, kultur, folkebiblioteker og arkiver, musikaktiviteter og diverse kommunale tilskud. De samlede nettodriftsudgifter udgør 41,3 mio. kr. i 2011, heraf 19,5 mio. kr. til idræt og folkeoplysning, 6 mio. kr. til kultur, 11,7 mio. kr. til folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver og 4 mio. kr. til musikaktiviteter. Tabel 23: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Idræt og folkeoplysning Kultur Folkebiblioteker og arkiver Musikaktiviteter I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder, idræt og folkeoplysning, kultur, folkebiblioteker, lokalhistorisk arkiv, musikaktiviteter samt musikskolen. Side 67

68 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Idræt og folkeoplysning Tabel 24: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Grønne områder og naturpladser Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Idrætsfaciliteter for børn og unge Fælles formål Undervisning Aktiviteter Lokaletilskud til folkeoplysende voksundervisning Lokaletilskud til det frivillige folkeopl. foreningsarb Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven I alt Beskrivelse af området: Grønne områder og naturpladser Byggelegepladsen ved Frisengården. Øvrige grønne områder og naturpladser er placeret under Teknik- og Miljøafdelingen. Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Området omfatter udgifter og drift af Storebæltsbadet, samt vedligeholdelse af beplantning, såning og boldbaner og mindre vedligehold af bygninger mm. Andre fritidsfaciliteter Aktivitetscenter Vestervold, Avlsgården Nyborg, Ellinge Læseforening, drift af Kaliffenlund 2 (Rideklub), Fristedet i Ullerslev, Landporten og Sdr. Skole. Idrætsfaciliteter til børn og unge Idrætsfaciliteter der anvendes af børn og unge. Herunder tilskud til Nyborg Idræts- og Fritidscenter incl. driftsaftale vedr. Nyborg Svømmeog Badeland, Aunslevhallen, Vindingehallen, Ørbæk Midtpunkt, Herrested Klubhus (Selvejende institutioner), Ullerslev Kultur- og Idrætscenter (kommunal hal) Fælles formål Udgifter til lukning på skolerne efter fritidsundervisning m.m. Undervisning (Folkeoplysende voksenundervisning) Tilskud til aftenskoler. Aktiviteter (Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (foreninger og klubber)) Aunslev/Bogense/Hjulby Ungdomsklub, Kogsbølle, Skovparken, ØKUK Aunslev Lederuddannelse og Medlemstilskud,. Side 68

69 Lokaletilskud Lokaletilskud til folkeoplysende voksenundervisning og frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Fritidsaktiviteter uden for Folkeoplysningsloven Fritidsaktiviteter for børn og unge, Fritidsvejledning, tilskud til Nyborg Husflidsforening, Nyborg Skytteforening, Nyborg Voldspil, Pool Party og Årets Priser I den politiske aftale er det besluttet: Tilskuddene til idrætshaller reduceres med 0,4 mio. kr. fra 2011 og frem. Den konkrete fordeling besluttes i forbindelse med serviceharmoniseringen på området. Der foretages ikke fremskrivning af budgettet på området fra 2010 til Tilskud til pensionisters deltagerbetaling ophører fra Side 69

70 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Kultur Tabel 25: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Andre fritidsfaciliteter Museer Biografer Andre kulturelle opgaver I alt Beskrivelse af området: Andre fritidsfaciliteter Driftsbudget afsat til Landmanden Museer Tilskud til Østfyns Museer og Nyborg Slot. Biografer Forpagtningsafgift Nyborg Kino og tilskud til ejendomsvedligehold. Andre kulturelle opgaver Tilskud til Anders Drages Gaard, Borgerforeningen, DM i Cykelløb 2011, Kulturnat, Nyborg skyder sommeren ind, Slaget ved Nyborg 14. november, private forsamlingshuse og øvrige kulturelle aktiviteter (pulje). I den politiske aftale er det besluttet: Nyborg Borger- og Håndværkerforenings Hus I konsekvens af, at det har trukket ud med civilstyrelsens endelige godkendelse af fusionen mellem Borger- og Håndværkerforeningens hus og Borger- og Håndværkerforeningens stiftelse, er forligspartierne enige om at imødekomme ansøgningen om støtte på 0,595 mio. kr. og om at de 0,300 kr. udbetales allerede i Derudover er der enighed om, at der er i 2011 efter den endelige godkendelse skal tages stilling til, hvorledes kommunens fremtidige økonomiske engagement i huset skal være, og hvilken brug kommunen, foreninger og andre så til gengæld kan gøre af huset. Kultur- og Fritidsudvalget indleder allerede i 2010 det forberedende arbejde. Side 70

71 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Folkebiblioteker - lokalhistoriske arkiver mv. Tabel 26: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Folkebiblioteker Bøger m.v Andre udlånsmaterialer Andre kulturelle opgaver I alt Beskrivelse af området: Folkebiblioteker Nyborg Bibliotek, Fængselsbibliotek Nyborg Bibliotek består af hovedbibliotek i Nyborg samt lokalbiblioteker i Ullerslev op Ørbæk. Ullerslev Bibliotek fungerer også som skolebibliotek for Ullerslev Centralskole. Der er desuden en afdeling på Statsfængslet i Nyborg. Biblioteksområdet har en fælles ledelse med budgetansvar for området. Bøger og Andre udlånsmaterialer er ligeledes en del af bibliotekernes driftsområder. Andre kulturelle opgaver Lokalhistoriske Arkiver Lokalhistoriske Arkiver er placeret i hhv. Ullerslev, Nyborg og Ørbæk. Disse drives ligeledes under den fælles ledelse for biblioteksområdet. I den politiske aftale er det besluttet: Kultur- og Fritidsudvalget har anbefalet, at der hurtigst muligt realiseres et samarbejde på biblioteksområdet med Kerteminde Kommune. Samarbejdsmulighederne er nærmere beskrevet i en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for begge kommuner. Forligspartierne er enige i, at et samarbejde skal søges realiseret, og at det skal ske efter modellen med betjeningsoverenskomst. Der gennemføres en besparelse på biblioteksområdet på 0,2 mio. kr. i 2011 og 0,4 mio. kr. pr. år derefter. Besparelsen sker som personalereduktion i forbindelse med indførelse af selvbetjening ved udlån og aflevering ved alle tre biblioteksafdelinger. I forbindelse med etablering af Ørbæk Midtpunkt bliver der etableret nye afdelingslokaler til biblioteket i Ørbæk. Der er afsat 20,398 mio. kr. i 2011 til det samlede projekt. Der afsættes 1,9 mio. kr. til anlægsudgifter til biblioteket i 2011 og 0,3 mio. kr. i Beløbene dækker over indkøb af udstyr til selvbetjening på i alt 1,4 mio. kr. og af ombygning/inventaranskaffelse i Nyborgafdelingen på 0,8 mio. kr., som skal muliggøre installeringen af selvbetjeningsudstyr og samtidig løse en række arbejdsmiljøproblemer. Der opnås en årlig driftsbesparelse på kr. Side 71

72 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Musikaktiviteter inkl. musikskolen Tabel 27: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Andre fritidsfaciliteter Musikarrangementer - Drift Refusion vedrørende musikskoler I alt Beskrivelse af området: Andre fritidsfaciliteter: Dette område dækker over udgifter til Muzirkus og Ullerslev musiklokale. Der er afsat 0,192 mio. kr. til afholdelse af udgifter til el, vand, varme, rengøring og bygningsvedligeholdelse mv. i forbindelse med drift af bygninger/lokaler. Disse fordeler sig med 0,180 mio. kr. til lokaler, der huser Muzirkus og kr. til Ullerslev musiklokale. Musikarrangementer: Nyborg Kommunale Musikskole. Tilskud til Nyborg Slotskoncerter. Tilskud til Danehofgarden. Ny musikordning (Sammus). Statsrefusion vedr. musikskoler Der er ud over hele Kultur- og Fritidsområdet placeret forskellige tilskud, som Nyborg Kommune yder til mange forskellige formål. Herunder f.eks. tilskud til diverse foreninger, haller, museum og mange andre kulturelle arrangementer og fritidsaktiviteter. Der er momsudligning på de fleste af disse områder, hvilket betyder, at der reelt kan udbetales mere end det kommunalt afsatte budget. Udbetalt tilskud er lig kommunalt budget plus momsudligning. En detaljeret oversigt over disse tilskud fremgår af nedenstående tabel. Der er i 2010/11 foretaget omfattende renovering af bygningerne ved den tidligere Nyborg Søfartsskole. Det er besluttet, at musikskolen kan disponere over bygning E, så snart ombygningen er afsluttet. Bygning E vil da bl.a. indeholde øvelokaler, fællesrum og administration for musikskolen. Side 72

73 Tilskudsoversigt 2011 (omregnet med momsudligning) Det skal bemærkes, at tilskud til haller er ikke medtaget i oversigten, da der i 2011 forventes en harmonisering af disse og de endelige tilskud er således ikke kendte ved budgetvedtagelsen. Diverse tilskud Budget Tilskud Tilskud til Nyborg Museum Tilskud til Nyborg Museum, Ejendomsvedligehold Tilskud til Nyborg Slot Tilskud til Nyborg Slotskoncerter Ny musikorrdning (Sammus) Tilskud til Danehofgarden Tilskud til Borgerforeningen ( indeholdt ekstraordinært tilskud) Tilskud til private forsamlingshuse Tilskud til Kulturnat Tilskud til Anders Drages Gård (Husleje) Øvrige kulturelle aktiviteter "Store kulturkonto" Nyborg skyder sommeren ind Slaget ved Nyborg 14. november DM Cykelløb Tilskud, Husflidskolen Øvrige tilskud Medlemstilskud Lederuddannelse Lokalområder Skovparken/Avlsgården Kogsbølle Aunslev/Bogense/Hjulby Ungdomsklub Tilskud til ØKUK Aunslev Tilskud til lokaler - frivilligt foreningsarbejde Tilskud til lokaler - voksenundervisning Tilskud til Nyborg Voldspil Ferieaktiviteter for børn og unge Fritidsvejledning Årets priser Pool Party Tilskud til Nyborg Skytteforening Dette målområde er ikke direkte påvirket af ændringer i befolkningsudviklingen, men efterspørgsel af kulturelle tilbud og fritidstilbud kan dog ændre sig ved ændring eller større tilvækst i befolkningen. Side 73

74 Side 74

75 Sundheds- og Ældreudvalg Side 75

76 Side 76

77 Generelt for Sundheds- og Ældreudvalgets område Sundheds- og ældreudvalgets område omfatter udgifter i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusydelser og sygesikring, udgifter til kommunal sundhedstjeneste, den kommunale tandpleje, aktiviteter for sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning samt øvrige sundhedsudgifter. Derudover ligger der udgifter til pleje og omsorg, hjælpemidler samt køkkener. De samlede nettodriftsudgifter udgør 374,8 mio. kr. i 2010, heraf 74,8 mio. kr. til sygehuse og sygesikring, 10,96 mio. kr. til tandpleje, 16,1 mio. kr. til sundhed, 244,2 mio. kr. til pleje og omsorg, 26,99 mio. kr. til hjælpemidler og 1,9 mio. kr. til køkkener. Tabel 28: Sygehuse og sygesikring Tandpleje Sundhed Pleje og omsorg Hjælpemidler Køkkener Nettodriftsudgifter Beløb i kr. Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder, sygehuse og sygesikring, tandpleje, sundhed, pleje og omsorg, hjælpemidler og køkkener. Side 77

78 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Sygehuse og Sygesikring Tabel 29: Nettodriftsudgifter Beløb i kr. Budget 2011 med overslagsårene Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Sygehuse og sygesikring Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Specialiseret ambulant genoptræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut I alt Beskrivelse af området: Sygehuse og sygesikring Området omfatter aktivitetsbestemt medfinansiering for sundhedsydelser i forbindelse med stationær og ambulant behandling på sygehuse, specialiseret genoptræning samt sygesikringsydelser. Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunerne betaler en andel af hhv. stationær og ambulant behandling. I 2011 kan kommunerne maksimalt betale kr. pr. indlæggelse og 332 kr. pr. ambulant besøg. For genoptræning under indlæggelse skal der betales 70% af behandlingstakst, mens der for sygesikringsydelser skal betales 10% af honoraret til speciallæger. Specialiseret ambulant genoptræning Specialiseret ambulant genoptræning er genoptræning der foregår i hospitalsregi. Der afregnes der med 100% af genoptræningstaksten. Vederlagsfri fysioterapi Pr. 1. august 2008 overtog kommunen det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for vederlagsfri fysioterapi. Regionen varetager fortsat administrationen af området, således kommunerne kun er ansvarlig for finansieringen. Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudgifter består af udgifter til hospiceophold, private sygehusudgifter, plejetakst for færdigbehandlede patienter, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse. Side 78

79 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Tandpleje Tabel 30: Nettodriftsudgifter Beløb i kr. Budget 2011 med overslagsårene Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Tandplejen Nødpleje mv Tandklinik incl. udgifter til omsorgs- og specialtandpleje Specialtandpleje - entreprenøraftale Odense Omsorgstandpleje indtægter I alt Beskrivelse af området: Kommunal tandpleje, omsorgstandpleje og specialtandpleje Kommunal tandpleje omfatter et vederlagsfrit tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år. Omsorgstandpleje omfatter forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Specialtandpleje omfatter et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i det kommunale tandplejetilbud, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Udgifter Udgifter omfatter drift af den kommunale tandpleje samt udgifter til tandpleje hos private tandlægepraksis efter eget valg med kommunalt tilskud på 65%. For de 16 og 17-årige dog med 100% tilskud. Den maksimale egenbetaling for deltagere i omsorgstandplejen udgør i kr. Den maksimale egenbetaling for deltagere i specialtandplejen udgør i kr. I den politiske aftale for 2010 blev det besluttet, at samle behandlingsopgaverne i Nyborg tandklinik. Der er indarbejdet en effektivisering på 0,5 mio. kr. årligt fra Side 79

80 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Sundhed Tabel :31 Nettodriftsudgifter Beløb i kr. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Genoptræning Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal Sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter mv. Social opgaver og beskæftigelse Støtte til socialt frivilligt arbejde Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget I alt Beskrivelse af området: Træningsafdelingen Kommunal genoptræning 86 stk. 1serviceloven Kommunal genoptræning omfatter tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse Antallet af borgere henvist til genoptræning i 2009 var 216 og i 2010 er 226. Vedligeholdende træning 86. Stk. 2 serviceloven Kommunen tilbyder hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Vedligeholdende træning udføres på hold i 3 træningssale kommunen råder over: Vestervold Nyborg, Rosengården Ørbæk og Egevang Ullerslev. Holdene træner 1 gang om ugen. Der er var i borgere der deltog på vedligeholdendehold. Gentræning efter sygehusophold 140 sundhedsloven Tilbud om genoptræning omfatter også borgere, der efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningen foregår i lejede lokaler på Nyborg Sygehus. Antallet af borgere, der udskrives med en genoptræningsplan var i 2010: 979. Serviceloven på børneområdet 11 Kommunen tilbyder tillige vederlagsfri rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier (Servicelovens 11). Antallet af henvisninger på 11 stk. 3 var i 2010: 187 Sundhedsloven på børneområdet 140 Tilbud om genoptræning omfatter også børn, der efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningen foregår i lejede lokaler på Nyborg Sygehus. Antallet af børn, der udskrives med en genoptræningsplan var i 2010: 15. Side 80

81 I den politiske aftale for budgettet er besluttet Budget 2011 med overslagsårene en årlig besparelse på 0,325 mio. kr. på børneterapeutområdet. Det skal undersøges, om det er muligt at samle indsatsen målrettet børn i specialgrupperne. - en årlig besparelse på 0,2 mio.kr ved opsigelse af lejemål på Nyborg Sygehus ved flytning til en kommunal bygning. Sundhedsfremme og forebyggelse Den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme omfatter ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis ved at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Væsentlige områder er rygning, alkohol, sund kost, svær overvægt, herunder børneovervægt, fysisk aktivitet, forebyggelse af ulykker og seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme omfatter, i samarbejde med regionen, at udvikle og bidrage til indsatsen over for f.eks. kroniske og langvarigt syge. Det drejer sig om at sikre sammenhængende patientforløb, rehabilitering, patientundervisning og genoptræning jf. sundhedsaftalerne. Sundhedspolitikken udstikker rammerne for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Målgrupperne er borgere, medarbejdere og virksomheder. Der samarbejdes med bl.a. patientforeninger, idrætsforeninger, Ældresagen o.a. Sundhedspolitikken forventes vedtaget til juni Uddrag af aktiviteter, der er igangsat af Sundheds - og Ældreudvalget i 2010: Kampagner, events og mærkedage; - Solkampagne med fokus på solbeskyttelse til småbørn. - Get moving -kampagne i samarbejde med idrætsforeninger, med afholdelse af Åbent Hus arrangementer. - Hygiejnekampagne med undervisning af elever i 6. klasse i korrekt håndvask. - Kun med kondom -kampagne i samarbejde med diskoteker og Center for Sex og sundhed. - Mens Health Week -kampagne med fokus på mænds sundhed og tilbud om sundhedstjek. - International Osteoporosedag i samarbejde med Osteoporoseforeningen og Ældresagen med oplæg, stande og måleevent. - Sundhedsdag på U-centret i samarbejde med lærere og Kiropraktorhuset - Sundhedskonkurrence Sundhed på menuen målrettet elever i klasse. - Sundhedsstand ved Fyns Etape Maraton - Gennemførelse af guidet indkøbstur for Hjerteforeningens medlemmer. Side 81

82 Nye projekter igangsat i 2010; - Projekt Sund krop-sund på job med fokus på uddannelse af sundhedsambassadører i Pleje/Omsorg og etablering af sundhedsaktiviteter - Projekt Føj mere frugt og grønt til livet i samarbejde med Ældresagen. Projektet har fokus på at øge frugt og grønt indtaget blandt ældre. Som en del af projektet har der bl.a. været fokus på emnet ved årets pinsemarked, tilkøb af ekstra frugt/grønt gennem den kommunale madservice, kostoplæg og udgivelse af en bog om det sunde seniorliv. - Projekt Kostvejledning ved klinisk diætist målrettet borgere med overvægt og diabetes. - Projekt vedr. forløbskoordination målrettet borgere med KOL med fokus på håndtering af sygdom, herunder motion, rygning og kost. - Projekt Sundhed i daginstitutioner i samarbejde med bl.a. DHI. Projektet har fokus på håndhygiejne og rengøring. - Projekt vedr. dokumentationsmetode målrettet børneterapeuter. Andre indsatser igangsat inden for KRAM-faktorerne; - Rygestopkurser målrettet medarbejdere - Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt - Personlig indkøbsguide Sundhedspulje Sundhedspuljen er årligt på 0,5 mio.kr. Puljens formål er primært målrettet medfinansiering til eksterne puljeansøgninger. Kommunal sundhedstjeneste Kommunal småbørnssundhedspleje omfatter en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats målrettet børn med særlige behov. Kommunal skolesundhedspleje omfatter sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør, herunder en øget indsats over for børn med særlige behov. Konsulentbistand omfatter rådgivning og vejledning om forebyggende og almene sundhedsfremmende foranstaltninger til dagplejen, daginstitutioner og skoler. I forlængelse af den politiske aftale for , er gennemført en reorganisering af sundhedsplejen. Der er etableret et sundhedshus hvor sundhedsplejen bl.a. tilbyder konsultationer, kostoplæg, etablering af mødregrupper og afholdelse af babycafé. Børn med særlige behov tilbydes desuden en særlig indsats f.eks. ved ekstra hjemmebesøg. I den politiske aftale for budgettet er besluttet; - en årlig besparelse 0,250 mio.kr. ved reduktion af ledelsestimer. - en årlig besparelse på 0,3 mio. kr. fra 2012 ved nedlæggelse af sundhedsplejerskestilling bl.a. som følge af reduceret børnetal og skolelukninger. Side 82

83 Støtte til frivilligt socialt arbejde Jf. Lov om Social Service 18 skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Der skal årligt afsættes et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. I 2011 er der afsat 0,371 mio. kr. til formålet. Aktivitetsforudsætninger Tabel 32: Genoptræning Aktivitet og mængde Antal Antal Antal Antal Genoptræningsplaner Side 83

84 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Pleje og omsorg Tabel 33: Budget 2011 med overslagsårene Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Pleje og Omsorg, drift Pleje og Omsorg, Fællesudgifter og indtægter Pleje og Omsorg, Fælles formål Tilskud hjemmehjælp modtager selv antager Ældresekretariat Elever og uddannelse Øvrige sociale formål, Pleje- og Omsorg Fælles/forebygg. indsats ældre/handicap Plejevederlag/hjælp/sygepl.artik. mv Stabsledelse, fælles Forebyggende hjemmebesøg Syge- og hjemmepleje Plejecentre I alt Beskrivelse af området I det følgende beskrives de hovedopgaver der varetages i Pleje og Omsorgsafdelingen. Der ydes personlig og praktisk hjælp til borgere der bor i eget hjem, hjælpen visiteres ud fra en konkret individuel vurdering efter de politisk godkendte kvalitetsstandarder. Borgere der visiteres til en af kommunens plejecentre/hjem får individuelt udarbejdet en konkret handleplan som danner grundlag for den enkelte borgers hjælp. Udarbejdelse af handleplanen sker i samarbejde med borgeren og borgerens kontaktperson. Det er politisk besluttet, at der arbejdes ud fra en fast normering på kommunens plejecentre. Vision: Pleje- og Omsorgsafdelingen har imødekommende og kompetente medarbejdere, som med arbejdsglæde og i god forståelse med borgeren yder både sammenhængende og kompetent indsats. Mission: Altid med borgeren i centrum yder Pleje- og Omsorgsafdelingen en både omsorgsfuld, kompetent og tværfaglig indsats efter gældende lovgivning og kommunens kvalitetsstandarder. Værdier: Pleje- og Omsorgsafdelingen arbejder ud fra følgende 3 værdier for arbejdet: I forhold til borgeren: Borgeren i centrum I forhold til medarbejderen: Arbejdsglæde og trivsel I forhold til ledelse: Troværdighed handling bag ordene Side 84

85 Nedenstående er et uddrag af de igangsatte aktiviteter i Pleje- og Omsorgs området: - Harmonisering og 10% neddrosling af aktiviteter. - Aktiv hjemmehjælp er et særligt indsatsområdet på tværs af samtlige funktionsområder, til styrkelse af medarbejderens forudsætninger for at medinddrage og styrke borgerne så de bliver mere selvhjulpne. - Alt personale i hjemmeplejen og på plejecentrene gennemgår uddannelse i medicin håndtæring og dokumentation. - Udlicitering af vasketøj både på plejehjemmene og i hjemmepleje. - Udlicitering af hjælpemiddeldepot. - Revisitering af samtlige borgere ud fra de nye kvalitetsstandarder. - Indførsel af velfærdsteknologi. - Indførelse af teams i sygepleje og hjemmepleje. - Oprettelse af sygeplejeklinik. - Udarbejdelse af planer til fremtidigbehov for plejecentre og/eller plejeboliger, herunder i forhold til bo- dagcenter-tilbud til demente. Myndighedsfunktion Myndighedsfunktion varetager opgaver i forbindelse med visitation af borgere til boliger, hjælpemidler, handikapbiler og hjemmepleje. Hjemmeplejen Hjemmeplejen har 4 dagdistrikter, fordelt på 2 land- og 2 bydistrikter, samt et Aften-Nat distrikt. Plejecentre/hjem Plejecentrene er fordelt med 4 plejecentre i den centrale del af Nyborg, 1 plejecenter i hhv. Vindinge, Ørbæk og Ullerslev, og center for midlertidig ophold, Højvangen, Ullerslev. Fra 2009 er der foretaget organisationsomlægning således, at der er ansat sygeplejersker på plejecentrene Svanedammen har 8 pladser der i dag anvendes som yngreafsnit Lagunen. Disse pladser omkonverteres til almindelige plejepladser, hvilket forventes at give en besparelse på 0,75 mio. kr. i 2011 voksende til 1,5 mio. kr. fra 2012 og frem. Hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen er opdelt i 2 distrikter der betjener borgere i eget hjem. Demensområdet Demenstilbud dækkes ved Dagcenter, hvortil 3 demenskoordinatorer er tilknyttet. Aktivitetscentre Der findes aktivitetscentre på Rosengården i Ørbæk, Egevang i Ullerslev samt visiteret dagcenter på Jernbanebo i Nyborg. Der er tæt samarbejde med frivillige, venneforeninger, brugerråd mm. Elever: Nyborg Kommune uddanner Social- og Sundhedshjælpere, SSH, Social- og Sundheds Assistenter, SSA. Dimensionering i 2010 har været på 50 SSH og 10 SSA elever, ud over dette har der været 4 ekstra SSH elever, grundet regerings 1320-plads aftalen. Fordeling mellem Side 85

86 ordinær- og voksen elev er ikke kendt på forhånd. Ud over dette, er der årligt 24 sygepleje studerende, samt 2 ernæringsassistent elever. Fællesudgifter og indtægter, og diverse foranstaltninger: Private leverandører af hjemmehjælp I henhold til fritvalgsbestemmelserne kan kommunen godkende private leverandører til at levere både praktisk hjælp og personlig pleje. Der er ingen godkendte aftaler til levering af personlig pleje, men der er pt. 5 godkendte private leverandører af praktisk hjælp i Nyborg Kommune. Ca. 300 borgere har valgt at lade et privat firma udføre den praktiske hjælp. Forebyggende hjemmebesøg Ifølge Servicelovens 79a, skal kommunerne tilbyde borgere over 75 år et forebyggende hjemmebesøg pr. år. I 2010 er der pr. november 1667 borgere der har modtaget tilbud om forebyggende hjemmebesøg, heraf har 721 afvist besøg og 946 borgere har modtaget 1 eller flere hjemmebesøg. Tabel 34: Forebyggende hjemmebesøg år år 85+ år - Antal personer der har afvist alle tilbud om hjemmebesøg Antal personer der har modtaget 1 eller flere hjemmebesøg I alt Tilskud til personlig og praktisk hjælp 94 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83, kan kommunen i stedet udbetale et tilskud til hjælp som den pågældende selv antager. Betaling til og fra andre offentlige myndigheder Området indeholder betaling for borgere fra Nyborg Kommune, der ønsker at bo i anden kommune. Derudover opkræves opholdsbetaling for andre kommuners borgere der får tildelt en ældre-/plejebolig i Nyborg Kommune. Omstillingspulje til meraktivitet Der er oprettet en omstillingspulje til realvækst under Pleje og Omsorgsafdelingen. Formålet med at oprette omstillingspuljen er at indarbejde de mere langsigtede økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen i budgettet ved uændret serviceniveau. Omstillingspuljen udmøntes på baggrund af konkrete ressourcemodeller og faktisk dokumenteret aktivitet på de enkelte områder ved uændret serviceniveau. Såfremt aktiviteten stiger tilføres distrikter m.v. ressourcer fra omstillingspuljen, omvendt tilbageføres der ressourcer til omstillingspuljen såfremt aktiviteten falder. Side 86

87 Aktivitetsforudsætninger Tabel 35: Aktivitet og mængde Antal Antal Antal Antal Antal Plejeboliger: Almindelige plejeboliger* Skærmede enheder Center for midlertidig ophold, Højvangen I alt Gennemsnitligt visiterede timer pr. uge: Kommunal leverandør Privat leverandør Eget valg af hjælp Region/kommune Hjemmehjælp i alt *Inklusiv Egeparken med 42 boliger Side 87

88 MÅLSÆTNINGSOMMRÅDET: Hjælpemidler Tabel 36: Budget 2011 med overslagsårene Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Hjælpemidler Hjælpemiddeldepot I alt Hjælpemidler Området omfatter udgifter til bevilling af hjælpemidler iht. Serviceloves 112, 113, 114 og 116. Det omfatter kropsbårne hjælpemidler f.eks. høreapparater, arm- og benproteser, ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler samt genbrugshjælpemidler der omfatter f.eks. rollatorer, kørestole mv. Derudover bevilliges der IT-hjælpemidler, boligændringer, handicapbiler samt APV-hjælpemidler. I den politiske aftale er det besluttet: At udlicitere depotdriften på hjælpemiddelområdet. Udlicitering af depotdriften forventes at indbringe en årlig besparelse på drift på 0,439 mio. kr. i forhold til drift af eget depot. En udlicitering kræver et meget uddybende udbudsmateriale, hvorfor en mulig besparelse først kan forventes medio Side 88

89 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Køkkener Tabel 37: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Køkkener I alt Der er i dag 2 produktionskøkkener i Nyborg Kommune: Centralkøkkenet på Svanedammen i Nyborg og Køkkenet på Rosengården i Ørbæk. Mad til borgerne produceres inden for 4 forskellige områder: Borgere på plejecentre (servicepakker). Borgere i eget hjem (madservice). Salg fra cafeer m.v. Salg fra dagcentrene. Svanedammen: Produktion af Servicepakker til Plejecentrene Jernbanebo, Vindinge, Svanedammen og Tårnparken samt til Højvangen midlertidigt ophold. Madservice til hjemmeboende pensionister i hele kommunen. Mad til cafeerne: Egevang, Egeparken og Jernbanebo. Mad til dagcentre Jernbanebo, Egevang og Vestervold. I 2010 er produktionen omlagt, således at der nu produceres kølemad, som pakkes med vakuum for at give længere holdbarhed. Hjemmeboende pensionister får fra januar 2011 maden leveret 1 gang om ugen, som kold mad. Levering af maden til brugerne varetages af køkkenets eget personale. Pensionisterne skal selv sørge for opvarmning af maden enten i mikrobølgeovn eller almindelig ovn. Plejecentrene får leveret maden afkølet og vacuumeret 2 gange ugentligt og hver afdeling sørger selv for opvarmning enten middag eller aften. Rosengården: Produktion af Servicepakker til Plejecentret Rosengården. Mad til cafe salg på Rosengården. Forligspartierne er samtidig enige om at prisen for madservice (hovedret + biret) udgør 42kr. + 12kr. i transport. Prisen i caféer, dagcenter, skoler + institutioner, interne møder m.v. fastsættes tilsvarende til 42kr. excl. transport (hovedret + biret). Side 89

90 Aktivitetsforudsætninger Tabel 38: Aktivitet og mængde Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitligt antal madportioner, pr. dag Plejecentre/-hjem Hjemmeboende Caféer Dagcentre Side 90

91 Social- og Familieudvalg Side 91

92 Side 92

93 Generelt for Social- og Familieudvalgets område Social- og Familieudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende foranstaltninger for børn og unge, foranstaltninger for voksne handicappede, støttecentre og sociale institutioner, førtidspensioner, personlige tillæg og boligstøtte. De samlede nettodriftsudgifter udgør 410,5 mio. kr. i 2011, heraf foranstaltninger for børn og unge på 75,2 mio. kr., foranstaltninger for voksne handicappede på 54,8 mio. kr., støttecentre og sociale institutioner på 69,8 mio. kr. førtidspensioner og personlige tillæg på 185,3 mio. kr. og boligstøtte på 25,5 mio. kr. Tabel 39: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Foranstaltninger for børn og unge Foranstaltninger for voksne handicappede Støttecentre og sociale institutioner m.m Førtidspensioner og personlige tillæg Boligstøtte m.v I alt Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder, foranstaltninger for børn og unge, foranstaltninger for voksne handicappede, støttecentre, sociale institutioner, førtidspensioner, personlige tillæg og boligstøtte. Side 93

94 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Foranstaltninger for børn og unge Tabel 40: Nettodriftsudgifter Beløb i kr. Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk Fælles udgifter og indtægter Sølyst Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Fælles udgifter og indtægter Sølyst Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Sociale formål I alt Beskrivelse af området I følge Lov om social service skal kommunen yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov. Indsatsen skal ligeledes rettes mod familien. Målgruppen, de forskellige typer af foranstaltninger samt retningslinjer for kommunens visitation til de forskellige tilbud er nærmere beskrevet i servicelovens kapitel 11. Desuden er der i kapitel 12 fastsat særlige bestemmelser for tilbud til unge mellem 18 og 22 år. Disse tilbud omfatter blandt andet en forlængelse af de tiltag der er etableret for unge under 18 år. Der er 2 målgrupper for den kommunale indsats: Børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer. Børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I den forbindelse skal det samtidig bemærkes, at der kan være overlapninger eller gråzoner mellem de 2 målgrupper. Det er i serviceloven præciseret, at støtten til børn og unge skal ydes tidligt og sammenhængende. Ligeledes lægges der vægt på, at der så vidt muligt sker inddragelse af familien. Formålet med indsatsen er, at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Tilbuddene kan eksempelvis omfatte: Generelt råd og vejledning herunder åben anonym rådgivning. Konsulentbistand. Praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet. Familiebehandling. Aflastningsordning. Anbringelse af barnet eller den unge udenfor hjemmet. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Side 94

95 Den 1. januar 2011 træder ny lovgivning Barnets Reform i kraft. Det betyder ny formålsparagraf i serviceloven. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv Desuden får Ankestyrelsen øgede beføjelser, det muliggøres at ansætte kommunale plejefamilier. Endvidere får klage over hjemtagning og ændring af opholdssted opsættende virkning. Det er kommunen, som har ansvaret for at afklare, hvilken type af foranstaltning, der er behov for. Herudover skal kommunen sikre det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Tilsvarende skal kommunen sørge for institutionspladser til børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Regionerne sikrer, at der forefindes pladser på sikrede institutioner og særligt sikrede institutioner. Pr. 1. juli 2010 er der indført nye regler for finansiering af unges ophold på sikrede afdelinger og i Kriminalforsorgens institutioner. De nye regler indebærer, artkommunen betaler en fast takst, når unge i alderen år opholder sig på sikrede afdelinger eller i Kriminalforsorgens institutioner. Det betyder at kommunerne også fremover finansierer en del af opholdet på sikrede afdelinger i fællesskab, idet kommunerne betaler differencen mellem kommunernes egenbetaling og de faktiske udgifter via objektiv finansiering. Forpligtelsen i forhold til at sørge for det nødvendige antal pladser kan opfyldes ved at kommunen selv etablerer de nødvendige institutionspladser, eller ved at købe pladser i andre kommuner, i regionen eller hos selvejende institutioner. I tilknytning til de sociale tilbud, der gives til børn og unge er det også kommunens ansvar at sørge for den nødvendige undervisning enten indenfor folkeskolens rammer eller i specialskoler. Med hensyn til budgetstyring har døgninstitutionen Sølyst, kontaktperson og efterværnskorps samt familiehuset økonomisk selvstyre, hvilket betyder, at Institutionen Side 95

96 selv kan disponere indenfor den samlede økonomiske ramme. Ligeledes har institutionen mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem budgetårene jævnfør reglerne om økonomisk decentralisering og belægningskorrektionsmodel, familiehuset bliver ikke reguleret for belægning. De øvrige områder er rammestyrede. Nyborg kommune driver følgende institutionstilbud til børn og unge: Sølyst er en døgninstitution for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer i henhold til servicelovens 67. Institutionen har ligeledes et internt undervisningstilbud. På Sølyst modtages børn i alderen 7-14 år med et særligt psykologisk/pædagogisk behandlingsbehov. Der er normeret 16 pladser, som overvejende er belagt med brugere udenfor Nyborg Kommune. Nyborg kommune driver derudover i fællesskab med Boligforeningen Sprotoften Børne- og Aktivitetshuset i Sprotoften. Det er et 5 årigt projekt, der er finansieret med midler fra Landsbyggefonden og hvor kommunen er medfinansierende, idet kommunen aflønner en familiekonsulent på 37 timer. Formålet med projektet er blandt andet, at forebygge anbringelser og at flere børn kommer i aflastningspleje. Stedet drives som et værested, hvor man blandt andet via lektiecafe, fælles udflugter, nærvær og oplevelser skaber gode relationer både til børn og deres forældre i området. Projektet kører nu på 4 år. Familiehuset er etableret i kommunens ejendom på Dyrehavevej. Familiehuset varetager blandt andet følgende opgaver: familiebehandling i familiehuset familiebehandlende forløb i familiehuset kombineret med indsats i familiens hjem psykologisk undersøgelser afvikler forskellige gruppeforløb efter behov, f.eks. cutter-grupper, sorggrupper m.m. åben anonym rådgivningsfunktion familievejlederordning til forældre med handicappede børn forebyggende arbejde og samarbejde med institutioner og skoler Kontaktperson og efterværnskorps er etableret med ledelse fra døgninstitution Sølyst, efterværnsmedarbejdere er samlet i et korps og tilknyttes anbragte unge fra 15 år og opefter, såfremt de er visiteret til en efterværnsmedarbejder. Formålet er at etablere nær kontakt til den unge, således at denne styrkes personligt til igen at vende hjem til kommunen og støttes til at kommer i uddannelse eller beskæftigelse samt deltage i hensigtsmæssige aktiviteter i fritiden. I den politiske aftale er det besluttet: Rammebesparelse vedrørende udsatte børn og unge Årlig rammebesparelse på 2,0 mio. kr. målrettet omlægning af indsatserne for børn og unge med særlige behov samt tekniske korrektioner i forhold til aktivitetsforudsætninger. Aktuelt er der 4 meget støttekrævende unge, der er placeret i tilbud udenfor kommunen. Der vil blive arbejdet for at ændre tilbuddet til disse samtidig med, at området styres stramt med at fastholde serviceniveauet til den afsatte budgetramme. Side 96

97 Døgninstitutionen Sølyst Årlig besparelse på 0,560 mio. kr. i 2011 og 0,902 mio. kr. fra 2012 ved Døgninstitutionen Sølyst svarende til en takstreduktion på 2% i 2011 og 5% fra Besparelserne vil medføre ændringer i organiseringen af personale og dermed fordelingen af de forskellige arbejdsopgaver indenfor forskellige faggrupper. Det betyder ligeledes ændringer i forhold til både forældremøder, behandlingskonferencer og i forhold til børnenes muligheder for at komme på koloni. Aktivitetsforudsætninger Tabel 41: Aktivitet og mængde, egne institutioner Antal pladser 2011 Døgninstitutioner for børn og unge Sølyst 16 Tabel 42: Aktivitet og mængde, øvrige Antal pladser 2011 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 98 Plejefamilier og opholdssteder 61 Netværksplejefamilier 5 Opholdssteder for børn og unge 18 Kost og efterskoler 4 Eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssted 9 Skibsprojekt 1 Forebyggende foranstaltninger 335 Konsulentbistand 40 Praktisk støtte i hjemmet 23 Familiebehandling 15 Døgnophold 0 Aflastning 61 Personlig rådgiver 2 Kontaktperson for barnet 27 Kontaktperson for hele familier 0 Formidling af praktikophold 5 Anden hjælp 28 Økonomisk støtte til foranstaltninger 53 Økonomisk støtte med henblik på at undgå foranstaltninger 65 Støttepersoner 16 Døgninstitutioner for børn og unge 8 Døgninstitutioner for børn med nedsat funktionsevne 3 Døgninstitutioner for børn med sociale adfærdsproblemer 5 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 0 Ophold på sikrede institutioner 0 Side 97

98 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Foranstaltninger for voksne handicappede samt støttecentre og sociale institutioner Tabel 43: Nettodriftsudgifter Beløb i kr. Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Voksne og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud/personer med særl. soc. probl Behandling/beh.hjem for alkoholiserede Behandling af stofmisbrugere Kontaktperson og ledsageordninger Socialpsykiatrisk rehabilitering Kontaktperson og ledsageordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Fælles udgifter og indtægter Aktivitetstilbud Huset Nyborgværkstederne Cafe Danehof Den Blå Café Projekt Karuzellen Statsrefusion Sociale formål Øvrige sociale formål Støttecentre og sociale institutioner Længerevar. botilbud Fælles udgifter og indtægter Bofællesskab Højbo, Havnegade Bofællesskab Gl. Vindingevej Statsrefusion - Botilbud - læng.varende Midlertidigt botilbud Fælles udgifter og indtægter Bo- og Naboskab for døve Havnegade Bofællesskab Hjørnehuset Støttecenteret Enebærvej Støttecenter for døve, Torvet Støttecenter Skrænten Støttecenter Søjlen Støttecenter Ådalen Statsrefusion - Botilbud I alt Beskrivelse af området Kommunen er i følge serviceloven forpligtet til at yde en særlig indsats overfor: Voksne med særlige sociale problemer herunder stofmisbrugere, alkoholmisbrugere og sindslidende. Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Side 98

99 Den kommunale opgave omfatter driften af forskellige dagtilbud og botilbud og en række mere individuelle støtteordninger. Dagtilbuddene består af beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103 eller aktivitets- og samværstilbud efter 104. Botilbudene omfatter midlertidige tilbud efter servicelovens 107 eller længerevarende tilbud efter 108. Kommunen bidrager til objektiv finansiering af et antal institutioner der tilbyder undervisningstilbud indenfor specialundervisning og specialpædagogisk bistand for voksne jf. bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj Det kan f.eks. være undervisningstilbud til døve og blinde. Den kommunale forpligtelse kan opfyldes ved at kommunen selv varetager opgaven eller køber pladser hos andre kommuner eller selvejende institutioner. Udover egentlige institutionstilbud varetager socialområdet forskellige støtte- og kontaktpersonordninger i forhold til personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau samt personer med særlige sociale problemer (fx alkohol og misbrug). Således skal kommunen ifølge Servicelovens 84 tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen skal ligeledes ifølge 85 tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kommunen skal ifølge 96 yde tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Det forudsættes dog, at modtageren selv er i stand til at administrere ordningen. Endvidere er det ifølge 97 en kommunal opgave, at tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal ifølge 98 og 99 tilbydes en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde og til personer med sindslidelser samt alkohol- og stofmisbrugere. Endelig skal kommunen ifølge 109 og 110 tilbyde midlertidigt botilbud til kriseramte kvinder, samt til personer med særlige sociale problemer et tilbud der ikke forudsætter forudgående visitation, hvorved borgeren blot selv kan henvende sig, og regningen fremsendes efterfølgende til kommunerne. Indsatsen på det sociale område omfatter derudover en række specifikke bo- og dagtilbud. Disse tilbud har økonomisk selvstyre, hvilket betyder, at de selv kan disponere indenfor den samlede økonomiske ramme de er tildelt. Ligeledes har de mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem budgetårene ifølge reglerne om økonomisk decentralisering med tilhørende belægningskorrektionsmodel. Aktivitetsniveauet på institutionerne er fastsat i form af pladstal. Side 99

100 Nyborgværkstederne er et dagtilbud, som omfatter såvel beskyttet beskæftigelse som aktivitets- og samværstilbud. Målgruppen er personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau. Nyborgværkstedet tilbyder beskæftigelse i form af egentlig produktion, udehold, rengøring, café og køkken. Herudover tilbydes forskellige kreative aktiviteter. Der er normeret 26 beskyttede værkstedspladser og 32 pladser i aktivitets- og samværstilbud. Brugerne kommer hovedsagelig fra Nyborg Kommune. Cafe Danehof ligger som et selvstændigt tilbud under Nyborgværkstederne. Der udbydes 15 pladser som hovedsageligt er besat med egne borgere. Caféen er beliggende tæt ved Nyborg Slot og drives som en professionel arbejdsplads. Caféen er åben for alle og åbningstid og menukort kan søges på Huset er et dagtilbud til mennesker med langvarige psykiske lidelser. Brugerne og personalet står selv for det praktiske arbejde i produktions-, vedligeholdelses- og køkkengruppen. Desuden er der kreative værksteder. De fleste af brugerne er hjemmehørende i Nyborg Kommune. Tilbuddet fungerer som et åbent værested, hvor brugerne frit kan benytte mulighederne på stedet og hvor de brugere, der har behov får støtte jævnfør handleplan. Den blå Cafe er et værested for personer med sociale vanskeligheder. Den Blå Cafe er dog også åbent for personer uden sociale vanskeligheder, idet der serveres for alle. Botilbuddet Gl. Vindingevej er et botilbud til længerevarende ophold med 12 pladser. Tilbuddet er målrettet personer med betydelig og varig nedsat funktionsniveau. Tilbuddet er etableret i 2 parcelhuse, hvor Nyborg Kommune anvender 5 pladser. Botilbuddet har døgndækning. Der er fælles ledelse med Støttecenteret Hjørnehuset og Støttecenteret Enebærvej. Botilbuddet Højbo, Havnegade er et botilbud til længerevarende ophold med 11 pladser. Målgruppen er yngre udviklingshæmmede, hvor Nyborg Kommune anvender alle pladser. Der er fælles ledelse med støttecentret Ådalen og støttecenteret Skrænten. Støttecenteret Hjørnehuset er et botilbud til midlertidigt ophold med 7 pladser. Tilbuddet er målrettet velfungerende udviklingshæmmede. Nyborg Kommune anvender 2 pladser. Der er fælles ledelse med botilbuddet Gl. Vindingevej og Støttecenteret Enebærvej. Støttecentret Enebærvej er et botilbud til midlertidigt ophold med 4 pladser. Målgruppen er fortrinsvis ældre udviklingshæmmet. Nyborg Kommune anvender 2 pladser. Der er fælles ledelse med botilbuddet Gl. Vindingevej og Støttecenteret Hjørnehuset. Støttecentret Skrænten er et botilbud til midlertidigt ophold med 8 pladser. Målgruppen er både yngre og ældre udviklingshæmmede. Støttecentret Skrænten har pt. 9 beboer, da en lejlighed er beboet af et ægtepar. Derudover yder støttecentret bistand til 2 beboer i lokalsamfundet, som bor i egen lejlighed. Nyborg Kommune anvender 3 pladser Der er fælles ledelse med Støttecenteret Ådalen og botilbuddet Højbo. Side 100

101 Støttecentret Ådalen er et botilbud til midlertidigt ophold med 15 pladser. Målgruppen er både yngre og ældre udviklingshæmmede. Nyborg Kommune anvender 10 pladser. Der er fælles ledelse med Støttecenteret Skrænten og botilbuddet Højbo Støttecenter Søjlen er et midlertidigt botilbud til sindslidende med 18 pladser. Nyborg Kommune anvender 15 pladser. Der er fælles ledelse med Huset. Der er i 2009 igangsat et 3 årigt projekt for sindslidende. Projektet, der finansieres af Indenrigs- og sundhedsministeriet, har til formål at forbedre de nuværende tilbud til borgere med personlighedsforstyrrelser. Fokus er blandt andet på tidlig afsporing og koordineret indsats mellem især Jobcenter og Socialafdeling. Støttecenter for Døve og Bo- og Naboskab for Døve. Administrationen af tilbuddene overgår pr. 1. januar 2011 til Center for Døve. I den politisk aftale er det besluttet: På opfordring fra Kommunekontaktrådet i Region Syddanmark er der vedtaget en takstreduktion på 2 % stigende til 5 % i 2012, på Nyborgværkstedet og botilbuddet Gl. Vindingevej, der er omfattet af rammeaftalen med Region Syddanmark. BDO Kommunernes Revision har gennemgået 45 sager ud af 70 hvor Nyborg er betalingskommune, men andre kommuner er handlekommune. Baggrunden for at der kun er gennemgået 45 sager er, at det ikke har været muligt at fremskaffe relevante sagsoplysninger i forhold til de resterende sager nuværende handle-kommuner (med ændring i lovgivningen vil dette være muligt fremover). Revisionen har vurderet, at der på sigt vil kunne spares ca. 11,2 mio. kr. ved hjemtagelse af borgere fra andre kommuner. Dette vil imidlertid være forbundet med en række investeringer og en revurdering/udvidelse af tilbud lokalt i kommunen. Endvidere vil dette også kræve at den enkelte borger er villig til at flytte tilbage til Nyborg Kommune, idet der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for tvinge borgeren til at flytte tilbage til kommunen. Der skal derfor ske en nærmere konkretisering af besparelsen i de enkelte år. Der i sparekataloget forudsat, at der kan gennemføres en besparelse på 2,5 mio. kr. i 2011, 4,5 mio. kr. i 2012, 6,5 mio. kr. i 2013 og 8,5 mio. kr. i Størrelsen af besparelsen skal også ses i lyset af, at der endnu ikke er foretaget en gennemgang af de resterende 25 sager. Side 101

102 Aktivitetsforudsætninger Tabel 44: Aktivitet og mængde, øvrige Antal pladser 2011 Afløsning, aflastning og hjælp m.v. 101 Tilskud til ansættelse af hjælpere 14 Beskyttet beskæftigelse 70 Aktivitets- og samværstilbud 73 Midlertidigt botilbud 76 Længerevarende botilbud 77 Tabel 45: Aktivitet og mængde, egne institutioner Antal pladser 2011 Dagtilbud for voksne handicappede 73 Nyborgværkstederne 58 Cafe Danehof 15 Støttecentre og sociale institutioner for voksne 75 Bofællesskabet Gl. Vindingevej 12 Bofællesskabet Højbo 11 Bofælleskabet Hjørnehuset 7 Støttecenteret Enebærvej 4 Støttecenteret Skrænten 8 Støttecenteret Ådalen 15 Støttecenteret Søjlen 18 Side 102

103 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Førtidspension og personlige tillæg Tabel 46: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Personlige tillæg Førtidspension med 50 % refusion Førtidspension med 35 % refusion (regler før 1/1-03) Førtidspension med 35 % refusion (regler efter 1/1-03) I alt Beskrivelse af området Personlige tillæg Udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister. Førtidspension Udgifter og indtægter vedrørende førtidspension med 50 % og 35 % statsrefusion herunder mellemkommunal afregning af førtidspension. Aktivitetsforudsætninger Tabel 47: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Førtidspension med 50 % refusion Førtidspension med 35 % refusion (regler før 1/1-03) Førtidspension med 35 % refusion (regler efter 1/1-03) I alt Side 103

104 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Boligstøtte m.v. Tabel 48: Budget 2011 med overslagsårene Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Boligydelse Boligsikring I alt Beskrivelse af området Boligydelse Udgifter og indtægter vedrørende boligydelse til pensionister jf. lov om individuel boligstøtte samt mellemkommunal afregning af boligydelse. Boligsikring Udgifter og indtægter vedrørende til boligsikring jf. lov om individuel boligstøtte samt mellemkommunal afregning af boligsikring. Aktivitetsforudsætninger Tabel 49: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Boligydelse Boligsikring I alt Side 104

105 Beskæftigelsesudvalg Side 105

106 Side 106

107 Generelt for Beskæftigelsesudvalgets område Budget 2011 med overslagsårene Udgifter og indtægter vedrørende integration, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering og dagpenge, revalidering og fleksjob samt jobcenter og arbejdsmarked. I forbindelse med finansloven for 2011 er der indgået en politisk aftale om henholdsvis nye rammer for sygefraværsindsatsen og ændring af refusionssystemet, som betyder lavere refusionsprocenter for kommunerne på flere af overførselsindkomsterne samt beskæftigelsesindsatsen fra Det bliver derfor nødvendigt at revidere en stor del af de vedtagne budgetter for I skrivende stund er den økonomiske kompensation til kommunerne dog endnu ikke udmeldt. I det følgende tages der derfor udgangspunkt i det oprindeligt vedtagne budget for Nyborg Kommune på Beskæftigelsesudvalgets område. De samlede nettodriftsudgifter udgør 200,5 mio. kr. i 2011 heraf integration på 0,310 mio. kr., sygedagpenge på 47,7 mio. kr., Kontanthjælp, aktivering og dagpenge på 83,8 mio. kr., revalidering og fleksjob på 51,3 mio. kr. og jobcenter og arbejdsmarked på 17,2 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Tabel 50: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Integration Sygedagpenge Kontanthjælp, aktivering og dagpenge Revalidering og fleksjob Jobcenter og arbejdsmarked I alt Der er i de efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til de enkelte målsætningsområder. I den politisk aftale er det besluttet: Øge aktiveringsomfanget for de forsikrede ledige, sygemeldte, kontanthjælp og ledighedsydelse Som en del af den politiske aftale for budget er det besluttet, at øge aktiveringsomfanget for forsikrede ledige, sygemeldte, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere med 5% i forhold til Ved at øge aktiveringsomfanget for de forsikrede ledige samt sygemeldte skønnes det, at der vil kunne opnås merindtægter på 3,430 mio. kr. ved øget statsrefusion af forsørgelsesydelsen. Den samlede "fortjeneste" kan blive højere, idet en øget aktiveringsindsats vil medføre flere raskmeldinger, flere i job og uddannelse og dermed flere skatteydere og færre på overførselsindkomst. Ved at øge aktiveringsomfanget for kontanthjælpsmodtagere og personer på ledighedsydelse skønnes det, at der vil kunne opnås merindtægter på 1,171 mio. kr. ved øget statsrefusion af forsørgelsesydelsen. Den samlede "fortjeneste" kan blive højere, idet en øget aktiveringsindsats vil medføre at flere kommer i job eller uddannelse og dermed flere skatteydere og færre på overførselsindkomst. Side 107

108 Øget indsats for dagpengemodtagere med ledighed over 12 måneder Med forkortelsen af dagpengeperioden ønsker Nyborg Kommune at gøre en særlig indsats for de ledige, der har mere end 12 måneders ledighed. Dette vil kræve en håndholdt indsats fra en ny medarbejder, som vil kunne bringe et større antal ledige, med ledighed udover 12 måneder, ud i job. Medarbejderen skal ansættes midlertidigt i en periode på 2 år. Indsatsen vil kræve en investering på 0,450 mio. kr. pr. år til dækning af lønudgiften, og det forventes at kunne medføre en nettobesparelse på 2,3 mio. kr. i 2011 og 1,750 mio. kr Udgifter til aktiveringsstrategien For at kunne opnå en højere aktiveringsgrad, vil der være afledte årlige udgifter på 1,4 mio. kr. til aktiveringsstrategien. Indsatsområder og mål: Det Regionale Beskæftigelsesråd indgår årligt en kontrakt med Beskæftigelsesministeren om mål og resultater for Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesministeren har udmeldt nedenstående regionale beskæftigelsespolitiske indsatsområder, der er specificeret med lokalt fastsatte mål for Jobcenter Nyborg i 2011: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job Antallet af ledige med mere end tre måneders offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 650 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til uændret niveau fra december 2009 til december Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 2693 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til et uændret niveau fra december 2009 til december 2011 Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år, skal begrænses til 607 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til et uændret niveau fra december 2009 til december 2011 Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 440 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til et uændret niveau i forhold til december 2009 Side 108

109 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Nyborg Kommune og Det lokale Beskæftigelsesråd har desuden ønsket, at der skal være fokus på en særlig indsats i forhold til: Styrket indsats for fastholdelse af udsatte borgere Stigningen i tilkendelser til førtidspension reduceres til at følge gennemsnittet for alle kommuner gennem et aktivt og arbejdsmarkedsrettet fokus Styrket indsats for at begrænse tilgangen af nytilkendelser af fleksjob gennem fokus på fastholdelse på det ordinære arbejdsmarked i deltidsstillinger Antallet af personer på ledighedsydelse begrænses til 70 personer (fuldtidspersoner) svarende til et fald på 12% fra december 2009 til december 2011 Styrket indsats for at begrænse antallet af unge mænd under 30 år på dagpenge eller kontanthjælp Antallet af unge mænd begrænses til 159 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering), svarende til et fald på 10% fra december 2009 til december 2011 Styrket indsats for at begrænse antallet af langtidssygemeldinger Andelen af delvise raskmeldinger skal ligge på minimum 16% i december 2011, svarende til en stigning på 6% i forhold til december 2009 Side 109

110 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Integration Budget 2011 med overslagsårene Tabel 51: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Introduktionsprogram m.v Udgifter vedrørende tilbud til ydelsesmodtagere ( 23a) Udgifter vedrørende tilbud til ydelsesmodtagere ( 23b) Udgifter vedrørende tilbud til ydelsesmodtagere ( 23c) Udgifter til danskuddannelse til ydelsesmodtagere Udgifter til danskuddannelse til selvforsørgede Udgifter til danskuddannelse til øvrige kursister Gebyr for deltagelse i danskuddannelse Grundtilskud for udlændinge Resultattilskud for udlændinge ordinær beskæftigelse Resultattilskud for udlændinge bestået danskprøve Statsrefusion Introduktionsydelse Ydelse til udlændinge Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge Statsrefusion I alt Beskrivelse af området Introduktionsprogram m.v.: Udgifter og indtægter vedrørende introduktionsprogrammet for udlændinge omfattet af integrationsloven herunder grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. Indtægter vedrørende resultattilskud for udlændinge, som består danskprøven, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Introduktionsydelse: Udgifter og indtægter vedrørende introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af integrationsloven. Aktivitetsforudsætninger Tabel 52: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Grundtilskud Resultattilskud ordinær beskæftigelse Resultattilskud danskuddannelse Introduktionsydelse Side 110

111 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Sygedagpenge Budget 2011 med overslagsårene Tabel 53: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Andre sundhedsudgifter Udgifter til privat leverandør Sygedagpenge Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion Sygedagpenge 5-8 uger Sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn Sygedagpenge aktive Sygedagpenge med passive Driftudgifter ifbm. aktive tilbud til sygedagpengemodtagere Løntilskud Regresindtægter Statsrefusion I alt Beskrivelse af området Andre sundhedsudgifter: Udgifter til betaling for undersøgelse eller operation på privat klinikker eller privathospitaler for sygedagpengemodtagere. Sygedagpenge: Udgifter og indtægter til sygedagpenge herunder regresindtægter. Aktivitetsforudsætninger Tabel 54: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Sygedagpenge mellem 5-8 uger Sygedagpenge mellem 9-52 uger aktiv Sygedagpenge mellem 9-52 uger passiv Sygedagpenge over 52 uger Side 111

112 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Kontanthjælp, aktivering og dagpenge Tabel 55: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Sociale formål Udgifter vedrørende samværsret med børn Hjælp til udgifter til sygebehandling Hjælp til enkeltudgifter og flytning Efterlevelseshjælp Betaling andre offentlige myndigheder Statsrefusion Kontanthjælp Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende Særlig støtte Løbende hjælp til visse persongrupper Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp til enlige Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension Kontanthjælp og starthjælp til unge Tilbagebetaling Betaling til andre offentlige myndigheder Statsrefusion Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Særlig støtte Godtgørelse Forsørgelse af personer Løntilskud Hjælp til opkvalificering, hjælpemidler og introduktion Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering Tilbagebetaling Betaling andre offentlige myndigheder Statsrefusion Dagpenge Dagpenge i aktive perioder Dagpenge i passive perioder Dagpenge ved manglende rettidighed Dagpenge, restpulje Medfinansiering af befordringsgodtgørelse I alt Beskrivelse af området Sociale formål: Udgifter vedrørende samværsret m.v. med børn, hjælp til udgifter til sygebehandling, enkeltudgifter, flytning og efterlevelseshjælp. Kontanthjælp, passiv ydelser: Kontanthjælp og starthjælp til forsørgere, ikke-forsørgere, unge samt personer fyldt 60 år uden ret til social pension og til asylansøgere. Side 112

113 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere: Udgifter til forsørgelse af aktiverede kontanthjælpsmodtagere og personer under forrevalideringsforløb. Dagpenge: Udgifter til medfinansiering af dagpenge for aktive og passive forsikrede ledige. Derudover medfinansieres forsikrede lediges befordring i forbindelse med aktive tilbud. Restpuljen er et reserveret beløb til evt. merudgifter til dagpenge. Ved afvigelser i ledigheden i forhold til det forventede foretages der en midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, således at der tages højde for udgiftsudviklingen i den enkelte kommune som følge af ledighedsudviklingen. Eftersom antallet af forsikrede ledige og længden af deres ledighedsperioder i høj grad afhænger af udviklingen på arbejdsmarkedet, er budgettallene behæftet med en vis usikkerhed. Aktivitetsforudsætninger Tabel 56: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Kontanthjælp forsørgere Kontanthjælp ikke-forsørgere Kontanthjælp til personer over 60 år Kontanthjælp til unge under 25 år Aktivering Kontanthjælp forrevalidering Dagpenge aktive Dagpenge passive Dagpenge ved manglende rettidighed Side 113

114 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Revalidering og fleksjob Tabel 57: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Revalidering Merudgifter til bolig under revalidering Revalideringsydelse Tillægsydelser under revalidering Driftsudgifter i.f.m. revalidering Løntilskud i.f.m. revalidendens ansættelse med løntilskud Revalideringsydelse i.f.m. virksomhedspraktik Statsrefusion Løntilskud til personer ansat i fleksjob m.m Driftsudgifter for personer på ledighedsydelse Ledighedsydelse ikke refusionberettiget Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger Ledighedsydelse under ferie Driftsudgifter for personer i fleksjob og løntilskudsstillinger Løntilskud på 1/2 af lønnen til personer i fleksjob Løntilskud på 2/3 af lønnen til personer i fleksjob Tilskud på 1/2 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende Tilskdu på 2/3 af lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob Ledighedsydelse mellem fleksjob Ledighedsydelse ved sygdom og barsel Pulje til ansættelse af personer i kommunale fleksjob Tilbagebetaling ledighedsydelse Statsrefusion Ledighedsydelse aktivering I alt Beskrivelse af området Revalidering: Driftsudgifter og indtægter vedrørende revalidering herunder revalideringsydelse og revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik, udgifter til deltagerbetaling for revalidender og forrevalidender samt tillægsydelser og merudgifter til bolig under revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger (tidligere skånejob): Udgifter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger (tidligere skånejob) samt udgifter til særlige ydelser og ledighedsydelse. På grund af beskæftigelsessituationen kan der være forskydninger mellem budgettet til løntilskud til fleksjob og budgettet til ledighedsydelse. Side 114

115 Aktivitetsforudsætninger Tabel 58: Aktivitet og mængde Budget Budget Budget Budget Helårspersoner Revalidering Virksomhedsrevalidering Fleksjob med 1/2 tilskud til arbejdsgiver Fleksjob med 2/3 tilskud til arbejdsgiver Ledighedsydelse uden refusion Ledighedsydelse før 1. fleksjob Ledighedsydelse mellem fleksjob Ledighedsydelse aktivering Side 115

116 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Jobcenter og arbejdsmarked Tabel 59: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelser Skoleydelse Undervisning Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Vejledning og opkvalificering Bonusbetaling til andre aktører Driftstilskud til andre aktører Flyttehjælp Hjælpemidler Personlig assistance til handicappede i erhverv Løntilskud til forsikrede ledige - offentlige Løntilskud til forsikrede ledige - private Løntilskud voksenlærlinge - ledige Løntilskud voksenlærlinge - beskæftigede Seks ugers selvvalgt uddannelse Statsrefusion Løntilskud kommunale arbejdsgivere Jobcentre Løn til ledige ansat i kommuner Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi Arbejdsmarkedsuddannelser Andre uddannelser og andre korte vejledningsforløb Tilskud til jobcentre Lønudgifter ved løntilskud for kontanthjælpsmodtagere Hjælpemidler Mentor Ordinære uddannelsesforløb Undervisning i dansk som andetsprog Indtægter Statsrefusion I alt Beskrivelse af området Produktionsskoler og EGU: Staten finansierer i første omgang produktionsskolernes budget. En gang om året opkræver staten et beløb fra kommunerne i forhold til det antal elever, den enkelte kommune har haft på disse institutioner. Staten opkræver for produktionsskoleelever over/under 18 år. Budgettet til produktionsskoleelever er budgetteret ud fra faktisk forbrug i Side 116

117 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige: Udgifter til aktivering af forsikrede ledige Jobcentre: Lejeudgifter vedrørende Jobcenter Nyborg. Løntilskud til ledige ansat i kommuner Nettolønudgifter vedrørende ledige ansat i jobtræning ved Nyborg kommune. Servicejob: Tilskud fra staten vedrørende personer ansat i servicejob ved Nyborg kommune. Seniorjob til personer over 55 år: Lønudgifter og tilskud fra staten vedrørende personer ansat i seniorjob ved Nyborg kommune. Beskæftigelsesordninger: Udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats herunder Jobhuset og Kantinen samt orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsforudsætninger Tabel 60: Område Antal 2011 Produktionsskoleelever u/18 år 17 Produktionsskoleelever o/18 år 16 Side 117

118 Side 118

119 Erhvervsudvalg Side 119

120 Side 120

121 Generelt for Erhvervsudvalgets område Budget 2011 med overslagsårene Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på erhvervs- og turismeområdet, herunder opgaver vedrørende: Erhvervspolitik Turistpolitik Handelslivet ekskl. opgaver henlagt til Teknik- og Miljøudvalget Samarbejde med Østfyns Erhvervsråd Samarbejde med turistforeningen Tænketank vedrørende branding og bosætning Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: Planer- og projekter vedrørende Vækstforum, Væksthus mv. Projekter til erhvervsfremme mv. Samarbejde med Syddansk Turisme Markedsføring og branding af Nyborg Kommune De samlede nettodriftsudgifter udgør 4,789 mio. kr. i Tabel 61: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Erhvervsservice og iværk sætteri Driftstilskud til Østfyns Erhvervsråd Tilskud til erhvervsservice Erhvervsudviklingsprojekt på Lindholm Væksthuse Syddanmark Turisme og mark edsføring Udviklingspulje til erhvervsfremme og markeringsføring Driftstilskud til Nyborg Turistbureau Aktivitetstilskud til Syddansk Turisme Turisme/handel kontorfællesskab 100 Julebelysning I alt Beskrivelse af området Der er afsat 0,492 mio. kr. vedrørende driftstilskud til Østfyns Erhvervsråd. Rammebesparelse på området på 0,400 mio. kr. er udmøntet ved reduktion af tilskuddet til Østfyns Erhvervsråd. Der er afsat 0,402 mio. kr. til tilskud til diverse tværgående projekter vedrørende erhvervsudviklingen på Fyn, herunder følgende projekter: Miljøforum Fyn Sport Event Fyn Havørred Projekt Side 121

122 Til erhvervsudviklingsprojekter på Lindholm er der i budget 2011 afsat 0,849 mio. kr. Til julebelysning er der i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk afsat 0,167 mio. kr. Der er udmøntet 0,537 mio. kr. i DUT kompensation jf. lov og cirkulæreprogram i forbindelse med overdragelse af væksthuse syddanmark til kommunerne. Der er afsat 0,772 mio. kr. årligt i en udviklingspulje til branding og markedsføring m.v. Til Turistbureauets aktiviteter er der afsat 1,189 mio. kr. Aktivitetstilskud til Syddansk Turisme er budgetteret til 0,281 mio. kr. Nyborg Turistbureau og Nyborg Handelsstandsforening arbejder på at danne et kontorfællesskab, hvilket er forbundet med engangsudgifter på 0,100 mio. kr. Side 122

123 Økonomiudvalg Side 123

124 Side 124

125 Generelt for Økonomiudvalgets område Udgifter vedrørende den politiske og administrative organisation. Budget 2011 med overslagsårene De samlede nettodriftsudgifter udgør 214,5 mio. kr. i 2011, heraf tværgående lønpuljer m.v. på 36,1 mio. kr. og driftsreserve til uforudsete udgifter. på 5,0 mio. kr. Der er afsat driftsreserver til uforudsete udgifter og lønpuljer til tværgående formål, der udmøntes til de enkelte udvalgsområder i løbet af budgetåret. Tabel 62: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Politisk område Administrativt område Fællesudgifter og indtægter Lønpuljer m.v Driftsreserve til uforudsete udgifter Ramme til senere udmøntning I alt Der er under anlæg afsat rådighedsbeløb til følgende projekter: IT-hardware, IT til skolerne, nye IT-systemer og overtagelse af gadelys fra NFS. I overslagsårene er der afsat en anlægsreserve, der udmøntes til konkrete projekter i løbet af årene (se investeringsoversigten i bilag). Der er i efterfølgende afsnit udarbejdet specifikke bemærkninger til målsætningsområdet: Politisk og administrativ organisation. Side 125

126 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Politisk og administrativ organisation Tabel 63: Nettodriftsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Politisk område Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Direktion og afdelinger Direktion Personalekontor Økonomiafdeling IT-afdeling Borgerservice Sekretariat Teknik og Miljøafdeling Skole og Kulturafdeling Børneafdeling Socialafdeling Pleje- og Omsorgsafdeling Sundhedsafdeling Jobcenter Administration vedrørende naturbeskyttelse Administration vedrørende miljøbeskyttelse Fællesudgifter og indtægter Lønpuljer Ramme til senere udmøntning Driftsreserve til uforudsete udgifter I alt Side 126

127 Beskrivelse af området A. Det politiske område Det politiske område indeholder udgifter til medlemmer af byråd, økonomiudvalg, stående udvalg, kommissioner, råd og nævn nedsat i henhold til reglerne i styrelsesloven, udmøntet i styrelsesvedtægten. Endvidere indgår udgifter til afholdelse af folketingsvalg, EU-valg, folkeafstemninger og kommunalvalg. Fælles formål: Under dette område budgetteres de politiske partitilskud. Støttebeløbet pr. stemme ved udbetaling af partistøtte for 2011 udgør uændret 6,25 kr. pr. stemme. Byråd: Området dækker vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer (borgmester, viceborgmester, udvalgsformænd, udvalgsvederlag, tillægsvederlag, fast vederlag, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser og pension). Der er afsat kr. til byrådsmedlemmers deltagelse i eksterne arrangementer, kurser m.v. svarende til gennemsnitlig kr. pr. udvalgsmedlem. Derudover er der afsat et mindre beløb til afholdelse af interne byråds- og udvalgsmøder, byrådsseminar m.v. Der er i henhold til den politiske aftale budgetteret med en årlig besparelse på 0,100 mio. kr. på det politiske område, som udmøntes ved opsigelse af abonnementer mv. Kommissioner, råd og nævn: I henhold til lovgivningen er der i kommunen nedsat udvalg, kommissioner og bestyrelser, bestående af både byrådsmedlemmer og ikke byrådsmedlemmer. Der er bl.a. beboerklagenævn, huslejenævn, hegnsynsnævn, bevillingsnævn, beredskabskommission, folkeoplysningsudvalg og børne- og ungeudvalg. Afholdelse af valg: Kommunalvalg afholdes i henhold til den kommunale valglov. Der afholdes valg hvert 4. år og næste ordinære valg er i november Folketingsvalg afholdes i henhold til folketingsvalgloven. Folketingsvalg afholdes mindst hvert 4. år., senest i november EU-valg afholdes i henhold til loven om valg af medlemmer til EU. Der afholdes valg hvert 5. år og næste valg er i Folkeafstemninger afholdes i henhold til folketingets beslutning. Der er i 2011 budgetteret med et fast årlig beløb til afholdelse af valg. B. Det administrative område Det administrative område er organiseret med udgangspunkt i en direktion og chefgruppe bestående af en kommunaldirektør, en vicekommunaldirektør samt 1 direktør, 4 chefer for tværgående afdelinger samt 8 afdelingschefer. Under sektorafdelinger og tværgående afdelinger afholdes der udgifter til administrationspersonale, uddannelse, kørsel, kurser og møder samt øvrige personaleudgifter. Derudover omfatter området udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygningernes drift i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk samt øvrige kontorholdsudgifter. Side 127

128 Endelig er der afsat budget til indtægter efter forskellige love, lønpuljer samt forsikringsadministration, trepartsmidler, fællesindkøb samt serviceteam (rengøring). Administrationsbygninger: Her budgetteres samtlige udgifter til kommunens administrationsbygninger, herunder husleje, servicekontrakter, bygningsvedligeholdelse samt skatter og afgifter. Desuden opvarmning, renovation udgifter til vagtselskab samt forsikringer. Administrationens bygninger omfatter Nyborg Rådhus herunder tidligere Nørrevold Skole, Nørregade 1 og 3, Børge Jensens Plads 3, Jobcenter på Ringvej 3, samt Ullerslev Rådhus og Ørbæk Rådhus. Administrationspersonale: Der afholdes på administrationsområdet udgifter til direktion og administrative afdelinger. Direktion: Kommunaldirektør, vicekommunaldirektør, direktør, direktionssekretær, deltagelse i eksterne møder, uddannelse, tværgående formål og opsparede midler på det administrative område. Tværgående afdelinger: Personale, HR, Intern Service, Serviceteam og Kantine Økonomiafdeling IT-afdeling Sekretariat, herunder Forsikringsadministration Sektorafdelinger: Socialafdeling Pleje- og Omsorgsafdeling Børneafdeling Sundhedsafdeling Skole- og Kulturafdeling Jobcenter, herunder Beskæftigelsesråd Teknik og Miljøafdeling, herunder administration af Natur- og Miljøbeskyttelse samt Beredskab Borgerservice Fællesudgifter- og indtægter: Der afholdes tværgående fællesudgifter til elever, vikarer, lægeerklæringer, stillingsannoncer, revision, tilskudsansøgninger, porto, kontorartikler, abonnementer, indkøb af inventar, konsulentbistand, medlemsbidrag til fællesindkøb, gebyrer til PBS/banker, arbejdsmiljø, leasede biler samt vederlagsbetaling til Falck og Psykologisk Rådgivning. Desuden afholdes tværgående IT-udgifter vedrørende drift af diverse ITfagsystemer m.v. På administrationens område er der sket besparelse ved nedlæggelse af direktørstilling og lederstillinger i pleje- og omsorg, nedlæggelse af administrative stillinger i forbindelse med digitalisering og effektivisering, samling af beredskab og teknik og miljø, legepladseftersyn, lokal- og kommuneplaner, bortfald af trepartsmidler fra 2012 og fremefter, besparelse på rengøringsområdet, besparelse ved fælles indkøbsaftaler (FIF), nedsættelse af Side 128

129 kompensation til barsel fra 90% til 80%, reduktion af IT budget ved indkøb, aftaler og opsigelse af IT program, reduktion af budget til tjenestemandspensioner samt budgettering af spareramme til senere udmøntning i Der er i budgettet afsat 2,576 mio. kr. til trepartsaftalerne, der indeholder en række initiativer med fokus på at sikre bedre rammer for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, god ledelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Der er budgetteret med indtægter på i alt 0,990 mio. kr. i forbindelse med videreførelse af drifts- og administrationsaftale i 2011 med NFS A/S om levering af kommunale ydelser til forsyningsselskabet samt med brugerbetalinger for administration af kommunale ejendomme, lystbådehavn, Reno Fyn og Østfyns Museum. Af øvrige indtægter kan nævnes gebyrer for byggesagsbehandlinger og ejendomsoplysninger. Desuden budgetteres her andre borgerrelaterede indtægter såsom adresseoplysninger, sygesikringsbeviser, vielsesattester for udlændinge samt rykkergebyrer. Diverse udgifter og indtægter: Her budgetteres med udgifter til medlemsbidrag til fælles Syddansk EU-kontor på 0,105 mio. kr. samt indtægter som følge af afgifter vedrørende bevilling til hyrevognskørsel. Turisme: På markedsføringskontoen er der budgetteret 0,662 mio. kr. til diverse arrangementer i kommunen. Ud af den pågældende pulje, er der disponeret beløb til følgende formål i 2011: Broløb kr. Underskudsgaranti Nyborg Voldspil kr. Turistguiden kr. Det resterende beløbet på 0,353 mio. kr. er afsat på en pulje under markedsføringspuljen. Lønpulje til ekstraordinære engangsudgifter: Der er afsat centrale lønpulje på 5,158 mio. kr. til ekstraordinære engangsudgifter i forbindelse med fratrædelser m.v., hvor stillinger nedlægges permanent. Driftsreserve til uforudsete udgifter: Der er afsat en driftsreserve på 5,0 mio. kr. i 2011 til afdækning af usikkerhed og afledte omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af besparelserne. Nyt lov- og cirkulæreprogram 2011: Restpulje på 1,570 mio. kr. vil senere blive udmøntet i forbindelse med dokumenterede merudgifter i forhold til budget som følge af ny lovgivning. Tjenestemandspensioner: Der budgetteres med 18,227 mio. kr. til tjenestemandspensioner samt til præmieudbetalinger vedrørende tjenestemænd. Pr. 1. Januar 2010 har kommunen overtaget pensionsforpligtigelsen fra NFS A/S. Side 129

130 Side 130

131 Finansiering Side 131

132 Side 132

133 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Skatter Tabel 64: Nettofinansiering Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Kommunal indkomstskat Efterregulering af skatter Afregning vedr. det skrå skatteloft Selskabsskat m.v Anden skat pålignet Grundskyld Anden skat på fast ejendom I alt Beskrivelse af området Nyborg Kommune har for budgetåret 2011 valgt at hæve indkomstskatten fra 26,1 procent til 26,4 procent svarende til et samlet merprovenu på 11,893 mio. kr. fratrukket medfinansieringsbidrag vedrørende det skrå skatteloft. Endvidere hæves grundskylden fra 25,08 promille til 27,83 promille svarende til et samlet merprovenu på 8,279 mio. kr. Skatterne er beregnet med udgangspunkt i KMD s ligningsstatistikker og en forventet befolkningsudvikling for perioden Nyborg kommune har valgt det statsgaranterede grundlag. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat: Udskrivningsgrundlaget ved valg af det statsgaranterede grundlag udgør 4,247 mia. kr. i Skatteprocenten for indkomstskatten er ændret til 26,4 %. Efterreguleringer af skatter: Der budgetteres skønsmæssigt med efterregulering af skatter i 2011 vedrørende indkomståret 2008, hvor Nyborg valgte selvbudgettering. Afregning vedr. det skrå skatteloft: Medfinansieringsbidrag i forbindelse med forhøjelse af skatteprovenu. Selskabsskatter: Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2009 (vedrører indkomståret 2008), der indgår i de kommunale budgetter for Der er som noget nyt indført en mellemkommunal udligning af selskabsskat. Anden skat pålignet visse indkomster: Herunder budgetteres kommunens andel af skat af dødsboer. Grundskyld: Nyborg kommune hæver grundskylden fra 25,08 promille i 2010 til 27,83 promille i Indtægterne fra ejendomsskat for 2011 er baseret på ejendomsværdierne ved den offentlige vurdering pr Side 133

134 De afgiftspligtige grundværdier af landbrugsejendomme er opgjort til 922,7 mio. kr. og øvrige afgiftspligtige grundværdier er opgjort til 3,015 mia. kr. Det samlede provenu vedrørende grundskyld er budgetteret til 95,266 mio. kr., heraf udgør tilskudsprovenu vedrørende nedsat grundskyld 4,706 mio. kr. Anden skat på fast ejendom: Dækningsafgifterne for 2011 beregnes af udskrivningsgrundlaget pr. 1. oktober Afgiftsgrundlaget for opkrævning af dækningsafgifter på forretningsejendomme er opgjort til 1,534 mia. kr. Det samlede provenu vedrørende dækningsafgifter er budgetteret til 12,842 mio. kr., heraf forretningsejendomme på 8,733 mio. kr. (5,692 ) Dækningsafgiften vedrørende forretningsejendommes forskelsværdi fastholdes på 5,692 promille i 2011, men dækningsafgiften skal fortsat nedsættes i takt med stigning i udskrivningsgrundlaget, således at provenuet er konstant. Side 134

135 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Tilskud og udligning Tabel 65: Nettofinansiering Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Kommunal udligning Statstilskud Efterreguleringer Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud, udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud I alt Beskrivelse af området De generelle tilskud er beregnet ud fra KL s tilskudsmodel, hvor der er indarbejdet økonomiske konsekvenser af økonomiaftalen (fx balancetilskud, budgetgaranterede områder) samt lov- og cirkulæreprogrammet. Nyborg Kommune anvender for budgetåret 2011 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i beregningerne af generelle tilskud og udligning. Kommunal udligning: Kommunens tilskud vedrørende kommunal udligning. Kommunal andel af statstilskud: Det generelle statstilskud, som udbetales til kommuner i henhold til 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Tilskuddet omfatter ligeledes tilskud vedrørende midtvejsreguleringer. Udligning af selskabsskat: Mellemkommunal udligning af selskabsskat, hvor kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. Efterregulering af tilskud: Efterreguleringer af tilskudsårene Nyborg kommune valgte selvbudgettering i Udligning og tilskud, udlændinge: Udlændingeudligningen med tilskud vedrørende sociale udgifter fortsætter i uændret form. Kommunale bidrag til regionerne: Kommunens bidrag er dels et grundbidrag til finansiering af sundhedsvæsenet og dels et udviklingsbidrag vedrørende de regionale udviklingsopgaver. Særlige tilskud: Særlige tilskud til ældreområdet i forbindelse med lov om frit valg af ældrebolig m.m. samt til styrkelse af kvaliteten i ældreplejen. Tilskud fordeles efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskuddene udgør henholdsvis 4,4 mio. kr. og 5,9 mio. kr. på ældreområdet i Side 135

136 Tilskud fra kvalitetsfonden: Statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter målrettet børn og unge. Tilskudsrammen i 2011 er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det samlede skønnede indbyggertal pr. 1. januar For Nyborg kommune udgør midlerne fra kvalitetsfonden 11,4 mio. kr. i Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige: I forbindelse med omlægning af beskæftigelsessystemet har Nyborg kommune overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den anledning ydes et årligt beskæftigelsestilskud, som udgør 70,7 mio. kr. Side 136

137 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Momsudligning Tabel 66 Budget 2011 med overslagsårene Nettoudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tilbagebetaling af refusion af købsmoms I alt Beskrivelse af området Der er budgetteret med udgifter vedrørende tilbagebetaling af moms vedrørende kommunens udstykninger, huslejeindtægter samt tilbagebetaling af 17,5 % af tilskud fra fonde. Side 137

138 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Renter Tabel 67: Nettorenteudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Anden kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld I alt Beskrivelse af området Rentekontoen omfatter kommunens budgetterede renteudgifter og renteindtægter. Renter af likvide aktiver: Indskud i pengeinstitutter m.v. og realkreditobligationer. Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt: Tilgodehavender i betalingskontrol og andre tilgodehavender. Renter af langfristede tilgodehavender: Aktier og andelsbeviser i øvrigt, pantebreve, udlån til beboerindskud og lån til betaling af ejendomsskat. Indtægter ved opkrævning af garantiprovision fra NFS A/S forventes at udgøre 1,627 mio. kr. i 2011, 1,447 mio. kr. i 2012, 1,266 mio. kr. i 2013 og 1,085 mio. kr. i Renter af kortfristet gæld i øvrigt: Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Renter af langfristet gæld: Selvejende institutioner, realkredit, kommunekredit, pengeinstitutter og anden langfristet gæld og legater. Stigningen i renter af langfristet gæld skyldes, at der i den politiske aftale er forudsat en låneoptagelse på 87,344 mio. kr. i 2010 som følge af en fremrykning af en række anlægsinvesteringer på grund af beskæftigelsessituationen og den ekstraordinære lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Som følge af finanskrisen og den generelle udvikling i samfundsøkonomien forventes renteniveauet og afkastet på kommunens investeringer at ligge på et væsentligt lavere niveau end i tidligere år. Hertil kommer, at styrkelsen af valutakursen CHF vil betyde et kurstab i forbindelse med afdrag på valutalån i CHF (optaget i 1999/2002). Omvendt forventes et højere afkast som følge af renteindtægter fra deponerede midler vedrørende salget af aktier i DONG Energy A/S og salget af Nyborg Elnet A/S i Side 138

139 MÅLSÆTNINGSOMRÅDE: Øvrige finansforskydninger Tabel 68: Nettofinansudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Årets faktiske likviditetsændringer Langfristede tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Kortfristet gæld til staten Kirkelige skatter og afgifter Langfristet gæld Låneoptagelse I alt Beskrivelse af området Ændringer af likvide aktiver: Der budgetteres med en positiv likviditet ultimo på 32,0 mio. kr. i 2011 samt med 32,0 mio. kr. i overslagsårene. Likviditeten er i forhold til det oprindelige budgetgrundlag forbedret med 53,669 mio. kr. i Den faktiske likviditet påvirkes af likviditetstrækket fra driften samt overførsler mellem årene og tidsforskydning i anlægs- og byggeprojekter, herunder salgsindtægter fra byggegrunde. Kommunens målsætning med en likviditet på mindst 32,0 mio. kr. stemmer overens med KL s opfattelse af et likviditetsniveau på mindst kr. pr. indbygger. Forskydninger i langfristede tilgodehavender: Pantebreve, aktier, andelsbeviser samt udlån til beboerindskud samt andre langfristede udlån og tilgodehavender vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. Der er budgetteret med ekstraordinært udbytte på 2,760 mio. kr. fra Tarco i Deponerede beløb for lån m.v.: Aktier i Dong Energy A/S er i 2010 solgt svarende til ekstraordinære indtægter på 134,257 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Salg af Nyborg Elnet A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 137,160 mio. kr. efter statsafgift på 40% frigives ligeledes med 1/10 årligt over de næste 10 år. Kortfristet gæld til staten: Statens andel af beboerindskudslån, statens andel af efterlevelseshjælp ydet som lån, statens andel af frigørelsesafgift samt udgifter til sociale pensioner m.v., hvortil staten yder 100 pct. refusion. Endvidere budgetteres ATP-bidrag, hvortil staten ligeledes yder 100 pct. refusion. Side 139

140 Kirkelige skatter og afgifter: Der er i kirkens driftsbudget afsat midler til kirkekasser, præstegårdskasser, provstiudvalgskasse, stiftsbidrag og 5 % -midler. Derudover er der afsat midler til landskirkeskat i henhold til skrivelse fra Kirkeministeriet. Kirkeskatteprocenten fastsættes til uændret 1,15 % ud fra et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 3,670 mia.kr. Forskudsbeløb af kirkeskat er budgetteret til 42,204 mio. kr. Afdrag på lån: Der budgetteres med afdrag på følgende funktioner: Selvejende institutioner, realkredit, kommunekredit, pengeinstitutter samt langfristede afdrag vedrørende ældreboliger. Der budgetteres med ordinære afdrag på lån svarende til 29,5 mio. kr. i 2011, 31,1 mio. kr. i 2012, 31,3 mio. kr. i 2013 samt med 31,3 mio. kr. i Låneoptagelse: Der budgetteres med låneoptagelse på 3,8 mio. kr. i 2011 svarende til lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Låneadgangen anvendes til anlægsprojekter på skoleområdet. Side 140

141 C. BILAG TIL BUDGET Side 141

142 Side 142

143 Politisk aftale i Nyborg kommune for 2011 (27. september 2010) Side 143

144 Side 144

145 Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget Indgået den 27. september 2010 mellem følgende partier: Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Venstre Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Side 145

146 Side 146

147 1.Indledning Gribes der ikke ind vil Nyborg Kommune ved udgangen af 2011 have en negativ likviditet og i løbet af 2012 komme i konflikt med kassekreditreglen. Dette skyldes bl.a. følgende forhold: Forudsætningerne i budget Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2011 indebærer meget snævre økonomiske rammer for kommunerne i de kommende år, herunder nulvækst i serviceudgifterne og reduktion af udgifterne til det specialiserede socialområde (udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicappede m.v.). Faldende skattegrundlag på grund af færre skatteydere i den erhvervsaktive alder og medfinansiering af skattestigninger i andre kommuner. Færre indtægter i balancetilskud, selskabsskatter m.v. på grund af udviklingen i samfundsøkonomien og den finansielle krise. Stigende overførelsesudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen. Stigende serviceudgifter som følge af demografisk udgiftspres og vækst indenfor de specialiserede socialområder m.v. Ændring i befolkningssammensætningen forudsætter en kapacitetstilpasning indenfor bl.a. skoler og daginstitutioner til det lavere børnetal. Forligspartierne er derfor enige om, at gennemføre budgetforbedringer/besparelser svarende til 62,421 mio. kr. i 2011, 89,785 mio. kr. i 2012, 94,077 mio. kr. i 2013 og 108,509 mio. kr. i 2014., jf. bilag 6. Dette indebærer, at en række forslag i sparekataloget reduceres eller udgår svarende til 16,377 mio. kr. i 2011, 14,598 mio. kr. i 2012, 18,036 mio. kr. i 2013 og 23,039 mio. kr. i 2014., jf. tabel 4. Som kompenserende besparelser er forligspartierne enige om, at gennemføre initiativer svarende til en samlet besparelsesvirkning på 3,891 mio. kr. i 2011, 5,553 mio. kr. i 2012, 6,353 mio. kr. i 2013 og 6,353 mio. kr. i 2014., jf. tabel 5. Fra 2011 er der indført sanktioner ved overskridelse af servicerammen ved både budgetog regnskabsaflæggelsen for kommunerne under ét. Samtidig er den del af balancetilskuddet, der er betinget af aftaleoverholdelse, hævet fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. (17,1 mio. kr. i Nyborg). Forligspartierne er derfor enige om, at der skal være ekstra fokus på overholdelse af kommunens andel af servicerammen i Der er enighed om, at der skal gennemføres kompenserende besparelser, såfremt servicerammen overskrides i løbet af året. Side 147

148 Forligspartierne er enige om, at hæve indkomstskatten fra 26,1 procent til 26,4 procent og grundskylden fra 25,08 promille til 27,83 promille. Det samlede provenu af skattestigningen udgør 20,172 mio. kr. Kirkeskatten er uændret 1,15 procent og dækningsafgiften er uændret 5,692 promille. Forligspartierne er enige om, at vælge statsgaranti for udskrivningsgrundlaget. Der gennemføres i 2010 et meget stort anlægsprogram på 127,995 mio. kr. med fremrykning af en række nye investeringer og renoveringer af kommunens bygninger. Det høje investeringsniveau har således bidraget til at fastholde beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og der er samtidigt gennemført energibesparende investeringer på 20 mio. kr. som har bidraget med en samlet reduktion af miljøbelastning i kommunen med 819 tons CO2 svarende til 323 personers gennemsnitlige energiforbrug. Nyborg Kommune har i 2010 solgt aktierne i DONG Energy A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 134,257 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. I 2011 og 2012 er de ekstraordinære indtægter med til at finansiere det historisk høje anlægsniveau. Såfremt valutakursudviklingen i CHF udvikler sig fordelagtigt kan der ske ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld. Endvidere sælges Nyborg Elnet A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 137,160 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Såfremt valutakursudviklingen i CHF udvikler sig fordelagtigt kan der ske ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld. Indtægterne skal ikke bruges på driften, men afsættes i en særlig anlægsfond med henblik på gennemførelse af en række større investeringer i de kommende 10 år. Eksempelvis indenfor daginstitutions-, ældreog idrætsområdet. I 2012 er der en anlægsreserve på 20,9 mio. kr. og 13,7 mio. kr. i anlægsfonden i alt 34,6 mio. kr. De politiske udvalg må i 2011 komme med forslag til prioritering af puljen, som udmøntes af forligspartierne. Der foretages i 2011 en kortlægning af ledelsesniveauet under direktionen i hele organisationen med henblik på gennemførelse af yderligere effektiviseringer. Side 148

149 1. Økonomiske nøgletal De økonomiske konsekvenser af den politiske aftale giver følgende resultat: Tabel 1: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i kr INDTÆGTER I ALT Skatter Tilskud og udligning Grundbidrag til regionen Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms DRIFTSUDGIFTER OG RENTER I ALT Teknik- og Miljøudvalg Beredskabskommission Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervsudvalg Økonomiudvalg Renter Økonomisk råderum Politisk aftale om skolestruktur Driftsreserve Budgetforbedring/besparelser Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Pris- og lønfremskrivning ORDINÆRT DRIFTSRESULTAT Anlæg Anlægsudgifter heraf anlægsfond heraf anlægsreserve Anlægsindtægter SAMLET RESULTAT Finansielle poster Ordinære afdrag på lån Ekstraordinære afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S Kursreguleringer ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING Tabel 2: LIKVIDITET Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Likviditet, primo Årets likviditetsændring Likviditet, ultimo Side 149

150 Driftsresultatet: Viser et overskud på 58,123 mio. kr. i 2011, 57,033 mio. kr. i 2012, 36,714 mio. kr. i 2013 og 30,816 mio. kr. i Budgetforbedringer/besparelser Der gennemføres budgetforbedringer/besparelser svarende til 62,421 mio. kr. i 2011, 89,785 mio. kr. i 2012, 94,077 mio. kr. i 2013 og 108,509 mio. kr. i Driftsreserve til uforudsete udgifter m.v. Der budgetteres med en årlig driftsreserve på 5,0 mio. kr. til uforudsete udgifter, herunder afdækning af usikkerhed og afledte omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af besparelserne. Anlægsudgifter Der budgetteres med bruttoanlægsudgifter på 64,195 mio. kr. i 2011, 64,211 mio. kr. i 2012, 40,898 mio. kr. i 2013 og 35,000 mio. kr. i 2014, jf. bilag 2. Forligspartierne er enige om, at indtægter fra et salget af Nyborg Elnet A/S afsættes i en særlig anlægsfond til nye investeringer svarende til årligt 13,716 mio. kr. i 10 år. Det første år anvendes midlerne helt eller delvist til overtagelse af gadelys fra NFS A/S med henblik på eventuelt senere udbud. Prisen for overtagelsen af gadelys fra NFS A/S skal nærmere afklares med ledelsen i NFS A/S. Nyborg Kommune indbetaler i dag ca. 5,8 mio. kr. årligt til NFS A/S som dækker løbende elforbrug m.v. 5,3 mio. kr., afskrivninger ca. 0,480 mio. kr. (løbetid 30 år) og forrentning på ca kr. Dette beløb fastholdes i Nyborg Kommunes budget. Eventuelle merudgifter udover dette budget afholdes af anlægsfonden. Der er under Økonomiudvalget afsat en anlægsreserve på 20,877 mio. kr. i 2012 og 5,898 mio. kr. i Under anlægsindtægter budgetteres med 10,292 mio. kr. i 2011, 10,292 mio. kr. i 2012, 10,292 mio. kr. i 2013 og 10,292 mio. kr. i Afdrag på lån Der budgetteres med ordinære afdrag på lån svarende til 29,497 mio. kr. i 2011, 31,053 mio. kr. i 2012, 31,287 mio. kr. i 2013 og 31,287 mio. kr. i Lånoptagelse Der budgetteres med lånoptagelse på 3,8 mio. kr. i 2011 svarende til lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ordinær lånepulje). Side 150

151 Likviditeten ultimo Der budgetteres med en positiv likviditet ultimo på 32,0 mio. kr. i 2011, 32,0 mio. kr. i 2012, 32,0 mio. kr. i 2013 og 32,0 mio. kr. i Likviditeten er i forhold til det oprindelige budgetgrundlag i budget forbedret med 53,669 mio. kr. i 2011, 85,320 mio. kr. i 2012 og 130,283 mio. kr. i 2013, jf. nedenstående tabel. Likvidet (ultimo) i kr Budget Budget Ændring Budgetforbedringer og besparelser Forligspartierne gennemfører betydelige budgetforbedringer og besparelser på grund af den økonomiske situation. Som grundlag for de politiske drøftelser har administrationen tidligere udarbejdet forslag til budgetforbedringer og besparelser svarende til 74,907 mio. kr. i 2011, 98,830 mio. kr. i 2012, 105,760 mio. kr. i 2013 og 125,196 mio. kr. i Den politiske aftale indebærer, at der samlet set gennemføres budgetforbedringer og besparelser svarende til 62,421 mio. kr. i 2011, 89,785 mio. kr. i 2012, 94,077 mio. kr. i 2013 og 108,509 mio. kr. i Tabel 3: Budgetforbedringer/besparelser Beløb i kr. Natur og Miljø Kollektiv Trafik (betaling til fynbus) Vejvedligeholdelse m.v Beredskabskommissionen Folkeskoler og SFO Ungdomsskole og klubber Dagpleje og daginstitutioner (netto) Kultur og fritid Sundhed Pleje og omsorg Hjælpemidler Køkkener Udsatte børn og unge Udsatte voksne og handicappede m.v Beskæftigelsesområdet (Jobcenter) Erhvervsområdet Administration m.v I alt Specifikation af de konkrete budgetforbedringer/besparelser der gennemføres fremgår af bilag 6 til den politiske aftale. Nogle af besparelserne vil ikke have fuld virkning i Side 151

152 De fleste stillinger nedlægges ved naturlig afgang eller i forbindelse med vakante stillinger, men det vil også være nødvendigt at foretage afskedigelser. Forligspartierne er enige om, at følgende forslag udgår eller reduceres i sparekataloget. Tabel 4: Udgår eller reduceres i sparekatalog Beløb i kr. Renholdelse af gader og veje Bjørneklo Byporte Strukturtilpasning på dagpasningsområdet Rammebesparelse på 5% indenfor børneafhængige udgifter Byggelegepladsen lukkes Integrering af aktiviteterne på plejecentrene i dagligdagen Nedlæggelse af visiterede aktiviteter ved Jernbanebo Nedlæggelse af åbne aktiviteter Kørsel til aktiviteter, brugerbetaling øges til 100 kr Nedlæggelse af caféer Reduktion af fast normering på plejecentre Bortfald af gå-ture i hjemmeplejen Aflastning i hjemmet kun i dagtimerne fast vagt kun til døende Køkken - investeringsudgift til kølemad flyttes til anlæg Nedlæggelse af tilbud i Mødrerådgivningen Ingen tilskud til kørsel efter Ændret organisering af specialgrupper Ændret organisering af støtteteam Reduktion af hold i almenundervisningen (rockmusical) Lukning af klubben i Aunslev mm Reduceret forældrebetaling (afledt i forhold til klubben i Aunslev) Livreddertårn Nedsættelse af indkøbsbesparelse som følge af udbudsplan Spareramme til senere udmøntning I alt Tabellen viser, at der er tale om en reduktion i sparekataloget svarende til 16,377 mio. kr. i 2011, 14,598 mio. kr. i 2012, 18,036 mio. kr. i 2013 og 23,039 mio. kr. i Som kompenserende besparelser er forligspartierne enige om, at gennemføre følgende nye initiativer og forhøjelser af besparelser i sparekataloget. Side 152

153 Tabel 5: Budget 2011 med overslagsårene Nye muligheder eller forhøjelse af forslag i sparekatalog Beløb i kr. Neddrosling af aktiviteter med 10% (pleje og omsorg) Forhøjelse af besparelse vedrørende aktiv hjemmehjælp Bevarelse af de 4 caféer med servicering fortrinsvis af fagpersonale Udbringning af den kolde mad til hjemmeboende 1 x ugentligt Reduktion af lederstillinger i pleje og omsorg Opsigelse af FOA aftale omkring tillæg (pleje og omsorg) Reduktion af transportudgifter til skolekørsel (trafiksikkerhed) Rammebesparelse på ungdomsskolen Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Reduktion af tilskud til idrætshaller Vejvedligeholdelse I alt Tabellen viser, at de kompenserende besparelser udgør 3,891 mio. kr. i 2011, 5,553 mio. kr. i 2012, 6,353 mio. kr. i 2013 og 6,353 mio. kr. i Den politiske aftale indebærer, at der i hovedtræk vil blive gennemført følgende initiativer til budgetforbedringer og besparelser i : Natur og Miljø (0,662 mio. kr.) rammebesparelse som udmøntes af Teknik- og Miljøudvalget. Kollektiv Trafik (1,080 mio. kr.). Vejvedligeholdelse m.v. (3,240 mio. kr.), herunder Maskiner og materiel, Præsteskoven, Vejbrønde, Fortovsplan Ullerslev, Vejvedligeholdelse, Broer og tuneller, Vejmarkeringer (striber), Mindre Vejreguleringer, Rammebesparelse materielgårde. Beredskabsområdet ( kr.). Folkeskoler og SFO (20,769 mio. kr.), herunder lukning af 5 folkeskoler. Nettobesparelsen er på 12,642 mio. kr. da der bl.a. tilbageføres 7,0 mio. kr. til styrkelse af kvalitet i undervisningen. Ungdomsskole og klubber (0,629 mio. kr.), herunder reduktion af timetal for klubpersonale, rammebesparelse på ungdomsskolen, reduktion af "cykelvikar" i klubberne. Dagpleje og daginstitutioner (netto 6,716 mio. kr.), herunder strukturtilpasning på dagpasningsområdet ved sammenlægning af børnehaver i Øksendrup og Frørup (dette indebærer, at vuggestuen i Aunslev bevares), teknisk tilretning af omstillingspulje fra tidligere år, reduktion af pulje til sprogarbejde, Ådalens Specialafdeling (takstreduktion med 2% i 2011 og 5% fra 2012). Kultur og Fritid (1,528 mio. kr.), herunder ophør af tilskud til pensionisters deltagelse i voksenundervisning, besparelse ved ikke fremskrivning af tilskud til foreninger m.v., selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet, reduktion af tilskud til idrætshaller. Side 153

154 Sundhed (1,075 mio. kr.), herunder reduktion i ledelsestimer i sundhedsplejen, nedlæggelse af terapeutstilling på børneområdet, opsigelse af lejemål på Nyborg Sygehus, nedlæggelse af sundhedsplejerskestilling Aktiviteter på ældreområdet (0,479 mio. kr.), herunder neddrosling af aktiviteter med 10%. Plejecentre (8,371 mio. kr.), herunder lukning af plejecenteret De gamles hjem i Aunslev incl. café, aflastningsboliger Egevang og Rosengården (huslejeindtægt) udlicitering af vasketøj på plejecentre, indførelse af robotteknologi på plejecentre (støvsugere). Hjemmehjælp (9,679 mio. kr.), herunder udlicitering af vasketøj i hjemmeplejen, bortfald af tilbud om, at den kolde mad til hjemmeboende bliver smurt/gjort klar, ændring af distriktsopdeling ved at slå aften og nat sammen, distrikt overtager plejen i de beskyttede boliger ved Jernbanebo, reduktion af morgenmøderne i hjemmeplejen, ændret tid til rengøring - fra 90/60 til 45/30 (fortsat hver 2. uge), skærpelse af kriterier for tildeling af praktisk bistand m.v., aktiv hjemmehjælp (Fredericia-modellen). Sygepleje (0,450 mio. kr.), herunder reduktion i forbrug af vikarudgifter til sygepleje, etablering af sygeplejeklinik i stedet for visse hjemmesygeplejebesøg. Øvrige indenfor pleje og omsorg (1,140 mio. kr.), herunder videokonference ved udskrivningssamtaler, sundhedsordning finansieres indenfor eget budget, opsigelse af FOA aftale omkring tillæg (pleje og omsorg). Udlicitering hjælpemiddeldepot (0,439 mio. kr.). Køkkener (2,080 mio. kr.), herunder transport af mad til hjemmeboende og til plejecentre som køl i stedet for varmholdt, bevarelse af de 4 caféer med servicering fortrinsvis af fagpersonale, udbringning af den kolde mad til hjemmeboende 1 x ugentligt i stedet for 2 x ugentligt, merindtægter på forplejning, øgede indtægter for betaling af forplejning Leve-bo, kostkonsulentstilling på køkkenområdet nedlægges Udsatte børn og unge (2,902 mio. kr.), herunder rammebesparelse vedrørende udsatte børn og unge (hjemtage og strammere styring), døgninstitutionen Sølyst (takstreduktion med 2% i 2011 og 5% fra 2012). Udsatte voksne og handicappede m.v. (3,720 mio. kr. stigende til 9,912 mio. kr.), herunder ændrede aktivitetsforudsætninger, støttecenter Skrænten (søn- og helligdagsbetaling), ophør af tilskud til ansættelse af personlig hjælper, botilbuddet Gl. Vindingevej (takstreduktion med 2% i 2011 og 5% fra 2012), Nyborgværkstedet (takstreduktion med 2% i 2011 og 5% fra 2012), analyse af enkeltsager på socialområdet, hvor Nyborg er betalingskommune, teknisk tilretning af omstillingspulje fra tidligere år Beskæftigelse og Jobcenter (4,951 mio. kr.), herunder øget aktiveringsomfanget for de forsikrede ledige og sygemeldte samt kontanthjælp og ledighedsydelse, øget indsats for dagpengemodtagere med ledighed over 12 måneder. Side 154

155 Erhvervsudvalget (0,4 mio. kr.) ved reduktion af tilskud til Østfyns Erhvervsråd. Administration m.v. (12,272 mio. kr. stigende til 32,338 mio. kr.), herunder politisk organisation, nedlæggelse af direktørstilling og lederstillinger i pleje og omsorg, samling af Beredskab og Teknik og Miljø, legepladseftersyn, lokal- og kommuneplaner, nedlæggelse administrative stillinger i forbindelse med digitalisering og effektivisering, effektivisering af decentrale løn- og bogføringsopgaver, bortfald af midler til trepartsinitiativer, besparelse på rengøringsområdet, fælles indkøbsaftaler (FIF), nedsættelse af kompensation til barsel (fra 90% til 80%), garantiprovision for kommunegaranti for lån til NFS A/S, spareramme til senere udmøntning. 3. Driftstilpasninger og nye initiativer 4.1 Politisk aftale om ny skolestruktur Der er den 15. august 2010 indgået politisk aftale mellem Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om fremtidig drift og udvikling af Nyborg Kommunes skoler med henblik på at sikre den faglige kvalitet i undervisning og samtidig foretage en kapacitetstilpasning som følge af det lavere børnetal i de kommende år. Tabel 6: Beløb i kr Bruttobesparelse ved lukning af 5 skoler Styrkelse af kvalitet i undervisningen Transportudgifter Fortsat drift af Skovparkhallen Dagtilbud i Juuelskov, Skellerup og Langtved Nettobesparelse på driften i alt ANLÆG Trådløse netværk og interaktive tavler Bruttobesparelsen er opgjort til 24,285 mio. kr.(5/12 virkning i 2011). Heraf vedrører ca. 4 mio. kr. til ledelse og administration, ca. 9,7 mio. kr. er øvrige driftsudgifter primært i forbindelse med bygninger og resten ca. 10,5 mio. kr. vedrører selve undervisningen. Derudover skal fratrækkes øgede udgifter til transport på 3,6 mio. kr. pr. år og 0,293 mio. kr. pr. år til fortsat drift af Skovparkhallen, der ikke har haft selvstændigt budget. Der tilbageføres midler på 7,0 mio. kr. til styrkelse af kvalitet i undervisningen, 0,750 mio. kr. til fortsat drift af dagtilbud ved Juuelskov, Skellerup og Langtved og engangsudgift på 4,5 mio. kr. til trådløse netværk og interaktive tavler. Hovedindholdet i aftalen er, der etableres 4 skoler på normalområdet og to videnscentre på specialundervisningsområdet. Én skole, der dækker den tidligere Ørbæk Kommune med afdelinger i Ørbæk og Frørup. Én skole, der dækker den tidligere Ullerslev kommune og Aunslev skoles nuværende distrikt med afdelinger i Ullerslev og Aunslev. Én skole dækkende det nuværende skoledistrikt for Borgeskovskolen, Vindinge Skole og Skovparkskolen med afdelinger ved Borgeskov og i Vindinge. Birkhovedskolen og 10. klassecenteret én skole. Side 155

156 På specialundervisningsområdet etableres to videncentre. Ét for børn med AKT-problemer ved Heldagsskolen og ét for børn med generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder ved Lindholmskolen. Konsekvensen af dette er, at fem skoler nedlægges (Juulskovskolen, Langtved Skole, Skovparkskolen, Skellerup Skole og Herrested skole.). Yderligere tre skoler nedlægges formelt, men fortsætter som skoleafdelinger sammen med en større skole (Frørup skole sammen med Ørbæk Skole, Aunslev Skole sammen med Ullerslev Centralskole, Vindinge Skole sammen med Borgeskovskolen). Specialklasserne ved Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Juulskovskolen flyttes til Lindholmskolen. Venstre er ikke med i skoleforliget, men accepterer de økonomiske konsekvenser af skoleforliget, der er indregnet i budgetaftalen. 4.2 Ungeindsats I forlængelse af den såkaldte Ungepakke 2 er der enighed om, at Beskæftigelsesudvalget og Skole- og Dagtilbudsudvalget i fællesskab laver en kortlægning af behov og muligheder i forbindelse med en styrket indsats for at flere unge kommer i uddannelse og/eller beskæftigelse. I kortlægningen skal indgå en beskrivelse af, om etablering af en produktionsskole kan være en hensigtsmæssig del af løsningen og om anvendelse af EGU (erhvervsgrunduddannelse) er en vej frem for Nyborg Kommune. 4.3 Opsigelse af driftsoverenskomst med Svendborg Kommune om CSV-Sydøstfyn I forlængelse af ophør af abonnementsordning og overgang til takstfinansiering af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er forligspartierne enige om at opsige driftsoverenskomsten med Svendborg kommune med virkning fra 1. januar I konsekvens heraf anmodes Skole- og Dagtilbudsudvalget om at fremkomme med et eller flere konkrete forslag til en fremtidig organisering og indretning af STU. Social- og Familieudvalget gør tilsvarende i forhold til VSU (voksenspecialundervisningen). Forligspartierne er enige om, at afsætte 2,0 mio. kr. i en pulje i 2011 til dækning af eventuelle merudgifter indtil der kan findes en varig løsning. 4.4 Ny struktur for børnehaver, vuggestuer, dagpleje Forligspartierne er enige om, at der skal laves et beslutningsgrundlag vedrørende en fremtidig organisering på hele området. Her menes ikke blot institutionsstruktur, men også forhold som f.eks. organisering af ledelse, arbejdsdelingen mellem børnehaver, dagpleje og vuggestuer osv. Arbejdet skal være færdigt, så der kan træffes beslutning i forbindelse med budget Baggrunden for strukturtilpasningerne skal ikke blot være tilpasning til det faldende børnetal. Partierne er enige om, at der også skal være fokus på visioner og på kvalitet. Der skal etableres en proces, hvor forældre, ansatte, ledere og andre interessenter inddrages. Der er enighed om allerede nu at gennemføre en sammenlægning af børnehaverne i Øksendrup og i Frørup med placering på Frørup skole. Den forventede årlige besparelse er 0,8 mio. kr. I forbindelse med ophør af driftsoverenskomst med Børnehuset i Ullerslev forventes der en ekstraordinær indtægt i forhold til budgettet på 0,5 mio. kr. i Side 156

157 4.5 Biblioteksområdet Kultur- og Fritidsudvalget har anbefalet, at der hurtigst muligt realiseres et samarbejde på biblioteksområdet med Kerteminde Kommune. Samarbejdsmulighederne er nærmere beskrevet i en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for begge kommuner. Forligspartierne er enige i, at et samarbejde skal søges realiseret, og at det skal ske efter modellen med betjeningsoverenskomst. Forligspartierne er endvidere enige om i den forbindelse at gennemføre en besparelse på biblioteksområdet på 0,2 mio. kr. i 2011 og 0,4 mio. kr. pr. år derefter. Besparelsen sker som personalereduktion i forbindelse med indførelse af selvbetjening ved udlån og aflevering ved alle tre biblioteksafdelinger. Der afsættes anlægsmidler i forbindelse med anskaffelse af udstyr/ombygning mv., jf. afsnit Reduktion af tilskud til idrætshaller Forligspartierne er enige om at reducere tilskuddene til idrætshaller med 0,4 mio. kr. fra 2011 og frem. Den konkrete fordeling besluttes i forbindelse med serviceharmoniseringen på området. 4.7 Nyborg Borger- og Håndværkerforenings Hus I konsekvens af, at det har trukket ud med civilstyrelsens endelige godkendelse af fusionen mellem Borger- og Håndværkerforeningens hus og Borger- og Håndværkerforeningens stiftelse, er forligspartierne enige om at imødekomme ansøgningen om støtte på kr. og om at de kr. udbetales allerede i Derudover er der enighed om, at der snarest muligt efter den endelige godkendelse skal tages stilling til, hvorledes kommunens fremtidige økonomiske engagement i huset skal være, og hvilken brug kommunen, foreninger og andre så til gengæld kan gøre af huset. Kultur- og Fritidsudvalget indleder allerede nu det forberedende arbejde. 4.8 Gebyr for byggesagsbehandling Forligspartierne er enige om, at nedsætte gebyret for byggesagsbehandling vedrørende simple erhvervsbyggerier svarende til mindreindtægter på kr. årligt. 4.9 Erhvervsområdet Nyborg Turistforening og Nyborg Handelsstadsforening arbejder på at danne et kontorfællesskab, hvilket er forbundet med engangsudgifter på kr. Forligspartierne er enige om at afsætte ekstra 0,5 mio. kr. årligt i en aktivitetspulje under Erhvervsudvalget, herunder til initiativer der gavner branding og erhvervsudvikling i kommunen. Rammebesparelsen på 0,4 mio. kr. indenfor Erhvervsudvalgets område udmøntes ved reduktion af tilskuddet til Østfyns Erhvervsråd Tekniske driftstilpasninger Årlige udgifter på kr. til drift af Weblager pga. digitalisering af byggesager Ullerslev Motionscenter - anlæg for 3,5 mio. kr. og gebyrforhøjelse kr./år. Side 157

158 Årlige mindreindtægter på 1,292 mio. kr. vedrørende refusion af særligt dyre enkeltsager indenfor udsatte voksne og handicappede m.v. Pension til hjælperne i Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) svarende til årlige merudgifter på 0,350 mio. kr. indenfor udsatte voksne og handicappede m.v. Besparelse vedrørende prisfremskrivning af beskæftigelsestilskud m.v. (Jobcenter). 4. Anlægsudgifter- og indtægter 5.1 Anlægsmidler til skolerne Forligspartierne er enige om, at afsætte samlet 8,9 mio. kr. til renovering og ombygning af skoler i 2011, heraf 3,8 mio. kr. ved udnyttelse af låneadgang fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der afsættes 5,1 mio. kr. i 2012 samt årlig 10,2 mio. kr. fra Der er afsat 4,5 mio. kr. til indkøb af trådløse netværk og interaktive tavler, heraf 2,0 mio. kr. i 2010 og 2,5 mio. kr. i Derudover er der afsat 1,342 mio. kr. årligt til IT-anskaffelser til skolerne. 5.2 Cykelstier/forbedrede trafikforhold ved skolerne Forligspartierne er enige om, at afsætte en anlægsramme på 5 mio. kr. i 2011 til forbedring af trafiksikkerheden i form af cykelstier og forbedrede trafikforhold ved skoler. Rammen forøges med eventuelt tilskud fra staten. 5.3 Idrætsforholdene ved Birkhovedskolen I forlængelse af den politiske aftale om ny skolestruktur, er forligspartierne enige om, at anmode Skole- og Dagtilbudsudvalget om at fremkomme med alternative løsningsforslag vedrørende idrætsfaciliteter og vedrørende udenomsarealerne ved Birkhovedskolen. 5.4 Kanonbåd Der er enighed om, at afsætte 1,5 mio. kr. i 2012 til projektet med kanonbåd, jf. Byrådets drøftelse på møde den 22. juni Kampsportens Hus Det skal beskrives, om der i forbindelse med løsningerne på idrætsområdet ved Birkhovedskolen kan findes en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig model for etablering af projektet med Kampsportens Hus ved skolen. Eventuelle andre muligheder i forlængelse af beslutningerne på skolestrukturområdet beskrives også. Forligspartierne er enige om at afsætte 1,0 mio. kr. til formålet i Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Der afsættes 1,9 mio. kr. i anlægsudgifter til biblioteket i 2011 og 0,3 mio. kr. i Beløbene dækker over indkøb af udstyr til selvbetjening på i alt 1,4 mio. kr. og af ombygning/inventaranskaffelse i Nyborgafdelingen på 0,8 mio. kr., som skal muliggøre installeringen af selbetjeningsudstyret og samtidig løse en række arbejdsmiljøproblemer. Der opnås en årlig driftsbesparelse på kr., jf. afsnit 4.5. Side 158

159 5.7 Musikskolen Forligspartierne er enige om, at musikskolen kan disponere over bygning E Provst Hjortsvej så snart ombygningen er afsluttet. 5.8 Udvikling af midtbyen Forligspartierne er enige om, at afsætte 5,0 mio. kr. i 2012 til udvikling af midtbyen i Nyborg. Erhvervsudvalget kommer med konkret forslag hertil. 5.9 Marina ved Tømmergraven (DSB aftale) Forligspartierne er enige om, at udskyde etableringen af marinaen ved Tømmergraven fra 2011 til 2012, hvortil der er afsat 4,934 mio. kr. i budgettet Bygningsvedligeholdelse Forligspartierne er enige om, at afsætte en ramme til bygningsvedligeholdelse på 3,020 mio. kr. i 2011 og årligt 4,559 mio. kr. i 2011 og fremover Investeringsudgifter til transport af kølemad (køkken) Der afsættes 0,7 mio. kr. i 2011 og 0,7 mio. kr. i 2012 til investeringsudgifter i forbindelse med gennemførelse af besparelser vedrørende transport af kølemad på køkkenområdet Udbygning på ældreområdet Sundheds- og ældreudvalget kommer i 2011 med forslag til udbygning på ældreområdet som følge af befolkningsudviklingen herunder brug af ledige kommunale bygninger Anlægsfond svarende til midler fra Nyborg Elnet A/S Der afsættes en årlig anlægsfond på 13,716 mio. kr. svarende til frigivelse af deponerede midler ved salget af Nyborg Elnet A/S. Det første år anvendes midlerne til overtagelse af gadelys fra NFS A/S med henblik på eventuelt senere udbud Anlægsreserve til udvikling og fornyelse Forligspartierne er enige om, at afsætte en anlægsreserve på 20,877 mio. kr. i 2012 og 5,898 mio. kr. i Investeringsoversigt med specifikation af anlægsprojekter fremgår af bilag 2. Side 159

160 5. Finansiering og likviditet 6.1 Skattestigning (indkomstskat og grundskyld) Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 21. september 2010 givet tilladelse til, at Nyborg Kommune kan hæve skatten svarende til et samlet provenu på 21,171 mio. kr. Forligspartierne er enige om, at hæve indkomstskatten fra 26,1% til 26,4% svarende til et samlede provenu på 11,893 mio. kr. fratrukket medfinansieringsbidrag vedrørende det skrå skatteloft. Endvidere hæves grundskylden fra 25,08 promille til 27,83 promille svarende til et samlet provenu på 8,279 mio. kr. Det samlede provenu korrigeret for det skrå skatteloft udgør 20,172 mio. kr. 6.2 Lånedispensation (ordinær lånepulje) Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet dispensation til optagelse af nye lån på 3,8 mio. kr. fra den ordinære lånepulje. Forligspartierne er enige om, at låneadgangen anvendes til anlægsprojekter på skoleområdet. Optagelse af nye lån er forbundet med afledte udgifter til renter og afdrag på lån. 6.3 Salg af aktier i DONG Energy A/S Nyborg Kommune har i 2010 solgt aktierne i DONG Energy A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 134,257 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. 6.4 Salg af Nyborg Elnet A/S Nyborg Elnet A/S sælges svarende til ekstraordinære indtægter på 137,160 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Indtægterne skal ikke bruges på driften, men afsættes i en særlig anlægsfond med henblik på gennemførelse af en række større investeringer i de kommende 10 år. Det første år anvendes midlerne helt eller delvist til overtagelse af gadelys fra NFS A/S med henblik på eventuelt senere udbud. Prisen for overtagelsen af gadelys fra NFS A/S skal nærmere afklares med ledelsen i NFS A/S. Nyborg Kommune indbetaler i dag ca. 5,8 mio. kr. årligt til NFS A/S som dækker løbende elforbrug m.v. 5,3 mio. kr., afskrivninger ca. 0,480 mio. kr. (løbetid 30 år) og forrentning på ca kr. Dette beløb fastholdes i Nyborg Kommunes budget. Eventuelle merudgifter udover dette budget afholdes af anlægsfonden. 6.5 Konsekvenser af ledelsesrapportering pr. 31. august 2010 Der er udarbejdet nyt skøn over forventet regnskab 2010 i forhold til korrigeret budget De økonomiske konsekvenser af ledelsesrapporteringen har betydning for likviditeten ultimo 2010 og dermed udgangspunktet for budgetlægningen i Mindreindtægter vedrørende grundskyld 0,418 mio. kr. og dækningsafgifter på 1,354 mio. kr. som især skyldes nedsættelse af ejendomsvurderingen og tilbagebetaling af ejendomsskatter fra tidligere år vedrørende Nyborg Sygehus. Side 160

161 Merudgifter på 0,350 mio. kr. vedrørende pension til hjælperne i Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) svarende til årlige merudgifter på 0,350 mio. kr. indenfor udsatte voksne og handicappede m.v. Mindreudgifter på 0,117 mio. kr. vedrørende overførelsesudgifterne. Anlægsindtægter ved salg af ejendomme på 2,952 mio. kr. (netto) fratrukket udgifter til indfrielse af lån og salgsomkostninger. 6.6 Kommunens likviditet kassebeholdning Det er vanskeligt at opstille et generelt mål for, hvor stor en likviditet en kommune bør have. Kommunernes målsætninger for likviditetens størrelse må afspejle de lokale udfordringer og politiske ønsker. Staten har tidligere udmeldt, at en kommune med en stabil drift bør have en likviditet på 2,9% af en kommunes bruttodrifts- og anlægsbudget, hvilket svarer til ca. 70 mio. kr. i Nyborg (gennemsnitslikviditet). Efter KL s opfattelse vil en kommune have en presset likviditet, hvis likviditetsniveauet ligger under kr. pr. indbygger svarende til ca. 32 mio. kr. i Nyborg Kommune. Forligspartierne er enige om, at der som målsætning skal sikres en likviditet på mindst 32 mio. kr. ultimo året i Nyborg Kommune for at sikre en sund og stabil driftsøkonomi, som er en forudsætning for vækst og udvikling af kommunen. Side 161

162 Nyborg, den 27. september Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Venstre Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Side 162

163 Oversigt over bilag til den politiske aftale Budget 2011 med overslagsårene Bilag 1: Økonomiske konsekvenser af den politiske aftale i forhold til økonomisk overblik af 17. august 2010 Bilag 2: Investeringsoversigt vedrørende anlægsudgifter og -indtægter Bilag 3: Udviklingen i kommunens langfristede gæld Bilag 4: Salg af aktier i DONG Energi A/S Bilag 5: Politisk aftale af 15. august 2010 om fremtidig drift og udvikling af Nyborg Kommunes skoler Bilag 6: Sparekatalog til budgetforbedringer og besparelser Side 163

164 Side 164

165 Bilag 1 ÆNDRINGER TIL ØKONOMISK OVERBLIK PR. 17/ Budget Budget Budget Budget Beløb i kr INDTÆGTER I ALT Skatter Generelle tilskud m.v. DRIFTSUDGIFTER OG RENTER I ALT Teknik- og Miljøudvalg Nedsættelser af gebyr for byggesagsbehandling af simple erhvervsbyggerier Udgift til drift af Weblager pga. digitalisering af byggesager Beredskabskommission Skole- og Dagtilbudsudvalg Den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) Ungepakken (produktionsskoler) Kultur- og Fritidsudvalg Ullerslev Motionscenter - anlæg for 3,5 mio. kr. og gebyrforhøjelse kr./år Borgerforeningens Hus, forhøjelse af tilskud med samme beløb som i Sundheds- og Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Refusion særligt dyre enkeltsager (Socialafdeling) Pension til hjælperne i Borgerstyret Personlig Assistance BPA (Socialafdelingen) Ungdomshybler Beskæftigelsesudvalg PL-regulering af beskæftigelsestilskud m.v. (Jobcenter) Erhvervsudvalg Turisme/handel kontorfællesskab Erhvervsudvalget - udviklingspulje og branding Økonomiudvalg Renter Økonomisk råderum Politisk aftale om skolestruktur Driftsreserve til uforudsete udgifter Budgetforbedring/besparelser Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Pris- og lønfremskrivning ORDINÆRT DRIFTSRESULTAT Anlægsudgifter Trådløse netværk og interaktive tavler (indkøbes i 2010) Prioritering af anlægsmidler til sikring af skoleveje m.v Kanonbåd finansieres af anlæg med 1,5 mio. kr. i Kampsportens Hus finansieres af anlæg med 1,0 mio. kr. i Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Udvikling af midtbyen i Nyborg (Erhvervsudvalget) Investeringsudgifter til transport af kølemad (køkken) Forhøjelse af anlægsbudget til skoler svarende til lånedispensation Forhøjelse af anlægsbudget svarende til midler fra Nyborg Elnet A/S Anlægsreserve anvendes til finansiering af projekter Forhøjelse af anlægsreserve Bygningsvedligeholdelse Overtagelse af gadelys fra NFS (finansieret af midler fra Nyborg Elnet A/S) Marina ved Tømmergraven udskydes til 2012 (DSB-aftale) Anlægsindtægter SAMLET RESULTAT Finansielle poster Ordinære afdrag på lån Ekstraordinære afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Kursreguleringer ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING Side 165

166 Side 166

167 Bilag 2 Bruttoanlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Jordforsyning Faste ejendomme Udvendig bygningsvedligeholdelse Fritidsområder Fritidsfaciliteter Idrætsanlæg Multihal i Ørbæk Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v. Transport og infrastruktur Fælles funktioner Kommunale veje Cykelstier/forbedrede trafikforhold ved skolerne Havne Marina ved Tømmergraven (DSB aftale) Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Modernisering af folkeskoler Ombygning af skoler (lånedispensation) Trådløse netværk og interaktive tavler IT til skolerne Folkebiblioteker Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Kulturel virksomhed Kanonbåd Kampsportens Hus Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Dagtilbud til børn og unge Parkering og udenomsarealer m.v. ved Søfartsskolen 943 Tilbud til ældre og handicappede Investeringsudgifter til transport af kølemad Tilbud til voksne med særlige behov Sundhedsområdet Fællesudgifter og administration m.v IT-hardware, indkøb IT udgifter, nye systemer Udvikling af midtbyen Overtagelse af gadelys fra NFS Anlægsfond fra midler ved salg af Nyborg Elnet A/S Anlægsreserve I ALT Side 167

168 Side 168

169 Gæld, ultimo (1.000 kr.) Udviklingen i kommunens langfristede gæld Budget 2011 med overslagsårene Bilag 3 Der var i det oprindelige budgetgrundlag fra budget 2010 forudsat en lånoptagelse på 33,4 mio. kr. i 2010 og 15,0 mio. kr. årlig i overslagsårene, jf. nedenstående tabel. Langfristet gæld Beløb i kr. Langfristet gæld, ultimo Lånoptagelse - budget Lånoptagelse - budget Afvigelse Der er i den politiske aftale forudsat en lånoptagelse på 87,344 mio. kr. i 2010 som følge af en fremrykning af en række anlægsinvesteringer på grund af beskæftigelsessituationen og den ekstraordinære lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2010 svarende til 53,944 mio. kr. Derudover har Nyborg Kommune fået tilladelse til optagelse af nye lån på 3,8 mio. kr. fra den ordinære lånepulje i Forligspartierne er enige om, at låneadgangen anvendes til anlægsprojekter på skoleområdet. Nedenstående figur viser udviklingen i den langfristede gæld med nuværende afdragsprofil for eksisterende lån i perioden Langfristet gæld med nye lån Nuværende Korriget med nye lån Side 169

170 Nyborg Kommunes langfristede gæld var på 285,963 mio. kr. i regnskab Efter optagelsen af de nye lån i 2010 og 2011 afdrages der gennemsnitsligt 31,058 mio. kr. årligt på den langfristede gæld incl. finansielle leasingaftaler i Den langfristede gæld vil således være nedbragt til 252,876 mio. kr. ultimo 2013 med den nuværende afdragsprofil, hvilket ligger på et lavere niveau end regnskab Side 170

171 Salg af aktier i DONG Energi A/S Bilag 4 Nyborg Kommune har i 2010 solgt aktierne i DONG Energy A/S til staten. Nyborg Forsyning & Service A/S har tidligere ejet 0,61% af aktierne i DONG Energy A/S, som har været placeret i Nyborg Elnet A/S. Aktiviteterne i DONG Energy A/S opfyldte imidlertid ikke krav i lovgivningen om, hvad kommuner og forsyningsselskaber må investere i. Aktierne i DONG Energy A/S har således kun kunne beholdes midlertidigt i en kortere periode, jf. hjemmel i aktstykke. Aktierne har i Nyborg Elnet A/S været værdiansat til en bogført værdi på 203,452 mio.kr. svarende til aktier, der udgør 0,61% af aktiekapitalen i DONG Energy A/S. Aktier i DONG Energy A/S Bogført Salg til NFS staten Kurs pr. aktie (kr.) 113, ,9469 Antal aktier Salgsprovenu af aktier (0,61% i DONG Energy A/S) Fastholdes i selskabet (forsvarlighedskravet) Advokatomkostninger Provenu til Nyborg Kommune før afgift % afgift til staten (deponering eller gældsreduktion) Nettoprovenu til kommunen i alt Salget af aktierne til staten har givet et samlet provenu på 233,937 mio. kr., hvilket er 30,484 mio. kr. mere end den bogførte værdi i Nyborg Elnet A/S. Der er efterfølgende sket delvist udlodning af provenuet til Nyborg Kommune svarende til 223,762 mio. kr., idet 10 mio. kr. er blevet stående i selskabet og advokatomkostningerne har udgjort 0,174 mio. kr. En udlodning af udbytte fra NFS A/S til Nyborg Kommune indebærer en reduktion af bloktilskuddet efter følgende principper, jf. 10 i bekendtgørelse vedrørende kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner: Bloktilskuddet reduceres med 40% af rådighedsbeløbet fra udlodning af udbytte, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet. Deponering frigives med 1/10 årligt uden nedbringelse af gæld Det deponerede beløb kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Derved kan der frigøres midler fra bortfald af årlige udgifter til renter og afdrag på lån. Side 171

172 Bloktilskuddet reduceres med 60% af rådighedsbeløbet fra udlodning af udbytte, hvis kommunen ikke deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet. Der gælder således ikke nogen direkte begrænsninger for kommunens anvendelse af udbyttet, idet reduktionen af bloktilskuddet i stedet afhænger af om der sker deponering eller ej. Nettoprovenuet til Nyborg Kommune udgør 134,257 mio. kr. efter 40% afgift til staten. Der skal således tages politisk stilling til følgende valgmuligheder: A. Frigivelse af deponerede midler med 1/10 årligt svarende til 13,426 mio. kr. B. Ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld, hvilket er forbundet med sparende renter og afdrag på lån. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 14. september 2010 givet tilladelse til, at provenuet kan anvendes til ekstraordinær nedbringelse af kommunens langfristede gæld eller ved at undlade at optage nye lån på 87,344 mio. kr. i Det deponerede beløb kan reduceres med det fulde indfrielsesbeløb, hvis den gennemsnitlige restløbetid for det enkelte lån er på mindst 5,5 år svarende til den gennemsnitlige løbetid af deponeringen. Er restløbetiden for et givet lån mindre end 5,5 år, kan der ske en forholdsmæssig nedsættelse af det deponerede beløb. Er den gennemsnitlige restløbetid for det pågældende lån f.eks. 3 år, kan det deponerede beløb reduceres forholdsmæssigt med 3/5,5 af lånets indfrielsesbeløb. Vurderingen af hvad der er mest fordelagtigt for Nyborg Kommune kompliceres af at en del af kommunens langfristede gæld er placeret i schweiziske franc (CHF) med en relativt kort restløbetid. Der er tale om 2 lån på henholdsvis 77,7 mio. kr. (2017) og 14,7 mio. kr. (2014) som er optaget i 1999/2000. På grund af Nyborg Havns økonomiske situation og fremtid overtog Nyborg Kommune dengang de kommunegaranterede lån incl. renter og kurstab fra havnen. På grund af finanskrisen og den økonomiske udvikling i USA og Europa er valutakursen på CHF steget markant siden årsskiftet. Valutakursen ligger aktuelt omkring 560, hvilket på nuværende tidspunkt vil betyde et kurstab på mio. kr. såfremt lånene skulle indfries nu. Den fremtidige valutakursudvikling afhænger af den generelle økonomiske situation i Europa og USA. Der er ingen tvivl om, at nedbringelse af den langfristede gæld på langt sigt vil give den største besparelse i renter og afdrag, men på kort sigt vil frigivelsen af deponerede midler med 1/10 årligt svarende til 13,426 mio. kr. give den største likviditetsgevinst. Dette skyldes, at restløbetiden på eksisterende og nye lån er længere end 10 år (såfremt der ses bort fra valutalån i CHF). Eksempelvis har optagelsen af de nye lån på 87,344 mio. kr. i 2010 en løbetid på 25 år. Hertil kommer, at låneadgangen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fremtiden må forventes at være meget begrænset. Side 172

173 Forligspartierne er derfor enige om, at det ekstraordinære provenu fra salget af aktierne i første omgang deponeres og frigives med 1/10 årligt. Såfremt valutakursudviklingen i CHF udvikler sig fordelagtigt kan der ske ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld. Side 173

174 Side 174

175 Bilag august 2010 Politisk aftale om fremtidig drift og udvikling af Nyborg Kommunes skoler Forligspartierne (Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti) har dags dato indgået nedenstående politiske aftale om fremtidig drift og udvikling af Nyborg Kommunes skoler. Baggrund for aftalen er flere forhold. Elevtallet har været faldende siden 2007 og vil fortsat falde en del år frem. Der er endnu ikke efter kommunesammenlægningen vurderet på rationaliseringsmuligheder i det samlede skolevæsen. Kommunen er under økonomisk pres. Både Byråd og skolebestyrelserne har i den forbindelse ønsket strukturændringer frem for salamibesparelser. Og sidst men ikke mindst har forligspartierne et ønske om skaffe økonomiske midler til kvalitetsforbedringer i skolesystemet. En del af effektiviseringsprovenuet vil derfor blive tilbageført til skoleområdet til kvalitetsforbedringer. Som baggrund for aftalen har Byrådet gennemført en lang proces, hvor enkeltpersoner, arbejdsgrupper eller andre er fremkommet med synspunkter, bidrag og konkrete forslag. Også efter tidsfristens udløb og efter offentliggørelse af udkast til beslutningsgrundlag er fremkommet yderligere forslag. Udgangssituationen er kendetegnet ved, at der rundt på skolerne er ca. 600 tomme pladser i klasserne ved den nuværende struktur og styring målt i forhold til en klassestørrelse på 23. Hvis der ikke reageres vil antallet af tomme pladser stige yderligere i de kommende år på grund af faldende elevtal. Hovedindholdet i aftalen er, der etableres 4 skoler på normalområdet og to videnscentre på specialundervisningsområdet. Der etableres en skole, der dækker den tidligere Ørbæk Kommune med afdelinger i Ørbæk og Frørup. Der etableres en skole, der dækker den tidligere Ullerslev kommune og Aunslev skoles nuværende distrikt med afdelinger i Ullerslev og Aunslev. Derudover etableres en skole dækkende det nuværende skoledistrikt for Borgeskovskolen, Vindinge Skole og Skovparkskolen med afdelinger ved Borgeskov og i Vindinge. Endelig er Birkhovedskolen og 10. klassecenteret en skole. På specialundervisningsområdet etableres to videncentre. Et for børn med AKT-problemer ved Heldagsskolen og et for børn med generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder ved Lindholmskolen. Konsekvensen af dette er, at fem skoler nedlægges (Juulskovskolen, Langtved Skole, Skovparkskolen, Skellerup Skole og Herrested skole.) Yderligere tre skoler nedlægges formelt, men fortsætter som skoleafdelinger sammen med en større skole (Frørup skole sammen med Ørbæk Skole, Aunslev Skole sammen med Ullerslev Centralskole, Vindinge Skole sammen med Borgeskovskolen.) Specialklasserne ved Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Juulskovskolen flyttes til Lindholmskolen. Bruttobesparelsen ved aftalen er opgjort til 24,3 mio. kr. pr. år. Der tilbageføres 7 mio. kr. pr. år til kvalitetsforbedringer. Dertil kommer kvalitetsforbedringer på anlægssiden. Fra Side 175

176 bruttobesparelsen skal trækkes øgede udgifter til transport, der p.t. kan opgøres til 3,6 mio. kr. pr. år. De samlede økonomiske konsekvenser af aftalen fremgår af skema til sidst i aftalen Fem skoler nedlægges Forligspartierne har taget udgangspunkt i beslutningsgrundlagets forslag 9, hvorefter Juulskovskolen, Langtved Skole, Skovparkskolen, Skellerup Skole og Herrested skole nedlægges. Eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole forventes at fortsætte på Ørbæk Skole. Eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole forventes at fortsætte på Ullerslev Centralskole. Dog kan mindre afvigelser forekomme som f.eks. elever fra Langtved Skoles distrikt, der måtte ønske at fortsætte på Aunslev Skole. Skovparkskolens distrikt sammenlægges med skoledistriktet for Borgeskovsskolen, og flertallet af Skovparkskolens elever forventes således at fortsætte deres skolegang der. Ca. 70 elever fra Skovparkskolen vil dog efter fritvalgsordningen kunne få plads på Birkhovedskolen i tompladser i eksisterende klasser, hvis de ønsker det. Forligspartierne er derudover enige om, at oprette et ekstra spor på årgang på Birkhovedskolen, som ligeledes kan søges under fritvalgsordningen. Dermed deles Skovparkskolens elever og ansatte mellem Borgeskovskolen og Birkhovedskolen. Tre mindre skoler bliver en del af en større skole Forligspartierne har taget udgangspunkt i beslutningsgrundlagets model III for organisering af ledelse. Altså en model med flere fysisk adskilte afdelinger men som én organisatorisk enhed. Frørup Skole, Aunslev Skole og Vindinge Skole nedlægges formelt, men fortsætter som afdelinger sammen med henholdsvis Ørbæk Skole, Ullerslev Centralskole og Borgeskovskolen. Derved etableres skoleenheder med én bestyrelse, én ledelse, ét skoledistrikt, ét budget osv. Dermed øges mulighederne for samarbejde, udvikling, økonomisering mv., og der opnås planlægningsmæssige fordele ved kun at have ét skoledistrikt for skoleenheden. Forligspartierne lægger afgørende vægt på, at der fortsat er en daglig leder på fødeskolerne, som har en høj tilstedeværelsesgrad, og som har personaleansvar og kontakt til elever og forældre på samme måde, som skolelederen har det i dag. I den kommende styringsmodel skal det således sikres, at den leder, der har det daglige ansvar på en fødeskole, har mindst den samme ledelsestid til rådighed, som skolelederen har i dag. Samling af specialklasser ved Lindholmskolen Forligspartierne har taget udgangspunkt i beslutningsgrundlagets model A som indebærer, at de nuværende specialklasser ved Juulskovskolen, Ullerslev Centralskole og Borgeskovskolen samles ved Lindholmskolen. Denne løsning er en fuldførelse af det forslag om centralisering af den mest specialiserede undervisning, som blev drøftet efter kommunesammenlægningen. For at det fysisk kan lade sig gøre, får Lindholmskolen rådighed over den nødvendige plads i Skovparkskolens nuværende bygningsmasse. Bygningsdriftsudgifterne i forbindelse hermed afholdes inden for det samlede budget til specialundervisning. Med Side 176

177 løsningen er alle kommunens specialklasser samlet ved Lindholmskolen og Heldagsskolen. De elever, der aktuelt går i specialklasserne ved Juulskovskolen, Ullerslev Centralskole og Borgeskovskolen vurderes individuelt for i samarbejde mellem forældre, skole(r) og PPR at vurdere, om den enkelte elev er bedst tjent med at flytte med til Lindholmskolen eller med at blive på sin nuværende skole eller sin distriktsskole (hvis det skulle være en anden) med støtte. Inklusion støttet af to videncentre Forligspartierne er enige om at prioritere højt, at så få elever som muligt placeres i egentlige specialklasser. Målet skal være, at integrere flest mulig i deres distriktsskole. Som led i denne målsætning skal Heldagsskolen og Lindholmskolen fungere som videncentre for hele kommunens skolevæsen, og overføre viden og kompetence til de øvrige skoler i kommunen, så de bedst muligt rustes til at håndtere inklusionsopgaven og til i det hele taget at opnå bedre undervisningsresultater. PPRs arbejde skal understøtte disse målsætninger. Endvidere er der enighed om, at lærerne på normalområdet skal kompetenceudvikles, så de står endnu bedre rustet til at håndtere elever med vanskeligheder af indlæringsmæssig og/eller adfærdsmæssig karakter. Elevtalsafhængig ressourcetildeling Forligspartierne er enige om at indføre en elevtalsafhængig ressourcetildelingsmodel i stedet for den nuværende, der er baseret på klasser. Den nuværende model giver problemer med at holde udgifterne pr. elev i ro, når elevtallet er faldende. Skole- og Dagtilbudsudvalget anmodes om at komme med et konkret forslag til ny ressourcetildelingsmodel baseret på følgende: Der beregnes et antal lærertimer for elever på hvert klassetrin. Det beregnes ud fra, hvad det koster at give det vejledende timetal for den pågældende årgang og divideres med 23. Den enkelte skole får herefter udmålt en ressource svarende til det samlede antal lærertimer, der følger dens elever, ganget med gennemsnitslønnen for skolens lærere året før. Hertil lægges sædvanlig pris- og lønfremskrivning. I forslaget skal også tages stilling til ressourcetildelingens andre elementer, såsom tid til ledelse, administration osv. Udvalgets forslag skal foreligge senest oktober 2010 af hensyn til de kommende skolers planlægning af skoleåret Decentral kompetence og rapportering af resultater Forligspartierne er enige om, at skolerne inden for de udmeldte ressourcer skal have den fornødne frihed til at omdisponere ressourcer inden for lovens rammer. Til gengæld er forligspartierne også enige om, at skolerne gennem de årlige kvalitetsrapporter skal have en udvidet rapporteringspligt med hensyn til, hvordan de har disponeret ressourcerne. Skole- og Dagtilbudsudvalget fastlægger nærmere retningslinjer herfor. Forligspartierne er enige om, at kvalitetsrapporterne skal bruges udviklingsorienteret. Ressourcetildelingsmodel, specialundervisning Forligspartierne er enige om, at der også på specialundervisningsområdet skal etableres en styring, hvor der til hver elev følger ressourcer. Dermed etableres bedre incitamenter i forhold til at løse inklusionsopgaven. Den samlede økonomiske ramme til Side 177

178 specialundervisning fastholdes. Skole- og Dagtilbudsudvalget skal komme med forslag til en ændret styringsmodel. Kvalitetsforbedringer Forligspartierne er enige om, at det fremtidige skolevæsen skal have et kvalitetsmæssigt løft. Der afsættes et årligt driftsbeløb på 7 mio. kr. hertil. Kompetenceudvikling af personale, muligheder for to personer i dele af undervisningen, styrkelse af IT i undervisningen er eksempler på sådanne kvalitetsforbedringer. Skole- og Dagtilbudsudvalget udarbejder forslag til midlernes anvendelse herunder hvilke, der skal udmeldes til de enkelte skoler og hvilke, der administreres centralt af udvalget eller afdelingen til særlige formål. Forud for beslutning inddrages skolerne og deres bestyrelser. Anlæg Forligspartierne er enige om at prioritere anlægsmidler både på kort og længere sigt til skoleområdet inden for de muligheder kommunen måtte få på området. For 2011 afsættes således 4,5 mio. kr. ekstra til etablering af trådløst netværk ved alle skoler og til interaktive tavler i alle klasser. Den afledte drift heraf finansieres af de førnævnte 7 mio. kr. pr. år. Derudover har det højeste prioritet at sikre ordentlig plads ved de fortsættende skoler. I Nyborg er der umiddelbart plads på Birkhovedskolen og Borgeskovskolen til eleverne fra Skovparkskolen. På Ullerslev Centralskole vil der på kort sigt være behov for et mindre antal ekstra undervisningslokaler. På længere sigt er der tilstrækkelig plads i Ullerslev. På Ørbæk skole vil der på kort sigt være brug for ca. 4 lokaler ekstra, men kun 1 på længere sigt. Forligspartierne er enige om at der skal findes en løsning på de indendørs idrætsfaciliteter ved Birkhovedskolen, således at renoveringen og moderniseringen af skolen også omfatter idrætsområdet. Skole- og Dagtilbudsudvalget kommer med et konkret forslag. Skole- og Dagtilbudsudvalget udarbejder konkrete forslag på anlægsområdet. Skolerne inddrages i forbindelse hermed. Børnehavetilbud Der er enighed om, at tilbuddet om dagpasning i Juulskov, Skellerup og Langtved fortsætter efter nedlæggelsen af de berørte skoler. Der afsættes kr. årligt hertil, som svarer til det beløb, der skønsmæssigt har været afholdt af skolernes budget til bygninger vedrørende dagtilbud de tre steder. De ledige skolebygninger Som udgangspunkt udbydes de ledigblevne skolebygninger til salg. Forinden undersøges dog, om der til andre eller til kommunale formål, som selv kan finansiere de tilhørende driftsudgifter, er brug for lokalerne. Forligspartierne er enige om i forbindelse med evt. udbud og salg, at det skal være et vilkår, at bygningerne ikke kan bruges til grundskole (men gerne efterskole eller lignende eller til andet end skole). Side 178

179 Skoleveje Der søges inden for anlægsbudgettet prioriteret midler til bedre sikring af skoleveje. Derudover afsættes årligt 3,6 mio. kr. til øgede transportudgifter. Ledelse Det samlede antal skoleenheder reduceres med aftalen fra 14 til 6. Forligspartierne er enige om, at direktøren for området kommer med en indstilling til økonomiudvalget om bemandingen af stillingerne som skoleleder og viceskoleleder ved hver skoleenhed i den ny struktur. Resten af placeringerne besluttes administrativt jfr. næste punkt. Personale Personale i skoler, der nedlægges, følger eleverne til de nye skoleenheder. I de nye skoleenheder træffes beslutning om hvem i det samlede nye personale, der evt. skal afskediges. Direktøren fastlægger den nærmere procedure efter drøftelse med skolelederne og de berørte faglige organisationer. De samlede personalemæssige konsekvenser i form af egentlige afskedigelser er vanskelige at forudsige. Tager man den største personalegruppe, bortfalder der med beslutningen ca. 20 fuldtidsjobs. Det antal lærere, der eventuelt skal afskediges, vil dog være lavere. Dels vil det afhænge af det helt nøjagtige elevtal for skoleåret 2011, men antallet af eventuelle afskedigelser reduceres også som følge af naturlig afgang og af virkningerne af det indførte ansættelsesstop på skoleområdet. Også for andre personalegruppers vedkommende bortfalder jobs. Men om og i hvilket omfang, det fører til egentlige afskedigelser, afhænger også her af forhold som naturlig afgang, effekten af ansættelsesstoppet osv. Skolepolitik Forligspartierne er enige om, at der med udgangspunkt i visionerne for kommunens folkeskoler og i den nye struktur skal laves en egentlig skolepolitik, som er handlingsanvisende. Prioriteringen af de 7 mio. kr. til kvalitetsforbedringer vil naturligt indgå heri. Skole- og Dagtilbudsudvalget kommer med forslag til skolepolitik. Implementering Forligspartierne er opmærksom på, at der fra beslutning om ny skolestruktur og til vellykket igangsættelse ligger mange og vigtige delopgaver. Partierne er derfor enige om, at der i en periode på 2 år midlertidigt kan ansættes 1 årsværk i skole- og kulturafdelingen finansieret af de førnævnte 7 mio. kr. til arbejdet med implementering og med førnævnte skolepolitik og med pædagogisk udvikling i det hele taget. At gennemføre aftalen om fremtidig drift og udvikling af Nyborg Kommunes skolevæsen er en omfattende og vigtig opgave, der i større eller mindre grad berører hver eneste elev og ansat. Skole- og Dagtilbudsudvalget følger løbende arbejdet med implementering og træffer de fornødne politiske beslutninger. Det kan f.eks. være beslutninger om etablering af foreløbige bestyrelser for de nye skoleenheder eller eventuelle navneændringer, ændringer af skoledistrikter, ny styrelsesvedtægt, evt. justering af fritvalgsregler osv. Skole- og dagtilbudsudvalget kommer senest i oktober 2010 med en detaljeret tidsplan for, hvorledes aftalens enkelte elementer kan gennemføres. Side 179

180 Samlet økonomi Bruttobesparelsen er opgjort til 24,3 mio. kr. Heraf vedrører ca. 4 mio kr ledelse og administration, knap 10 mio. kr. er øvrige driftsugifter primært i forbindelse med bygninger og resten godt 10 mio. kr. vedrører selve undervisningen. Fra bruttobesparelsen skal trækkes de 7 mio. kr. pr. år, der tilføres til kvalitetsforbedring af undervisningen. Den gennemsnitlige klassestørrelse i skoleåret ventes at blive ca. 22,5. Derudover skal fratrækkes øgede udgifter til transport på 3,6 mio. kr. pr. år og 0,3 mio. kr. pr. år til fortsat drift af Skovparkhallen og keglebanen, der ikke har haft selvstændigt budget. Derudover skal fratrækkes kr. pr. år til fortsat drift af dagtilbud i Juulskov, Skellerup og Langtved. Endelig kan der opstå uforudsete udgifter i forbindelse med afvikling af personale og eventuelle ledige skolebygninger. Hvis der blandt Skovparkskolens elever er ønsker nok til samtlige tompladser på Birkhovedskolen bliver bruttobesparelsen 1 mio. kr. højere pr. år. På anlægssiden vil der være udgifter til forbedring af skolebygninger og til sikring af skoleveje jfr. tidligere. Desuden engangsudgifter på 4,5 mio. kr. til etablering af trådløse netværk og opgradering med interaktive tavler, så alle klasser har. Økonomiske konsekvenser af ny skolestruktur i Nyborg Kommune Beløb i kr Bruttobesparelse ved lukning af 5 skoler Styrkelse af kvalitet i undervisningen Transportudgifter Fortsat drift af Skovparkhallen Dagtilbud i Juuelskov, Skellerup og Langtved Nettobesparelse på driften i alt ANLÆG Trådløse netværk og interaktive tavler Tidsplan Forud for at nærværende politiske aftale kan omsættes i en formel byrådsbeslutning gennemføres høring som nærmere beskrevet i den tids- og procesplan, Byrådet har vedtaget. Når høringen er gennemført, mødes forligspartierne og vurderer, om høringen giver anledning til ændringer i aftalen. Forligspartierne er enige om ved behandlingen af budget 2011 at indarbejde de budgetmæssige konsekvenser af aftalen. Skulle der ske ændringer efter høringen, indarbejdes de budgetmæssige konsekvenser af disse som tillægsbevillinger (positive eller negative) til det vedtagne budget Side 180

181 Nyborg 15. august 2010 Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Side 181

182 Side 182

183 Bilag 6 Gennemførelse af besparelser i Nyborg Kommune Indledning Teknik- og Miljøudvalget Beredskabskommissionen Skole- og Dagtilbudsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Ældreudvalget Social- og Familieudvalget Beskæftigelsesudvalget Erhvervsudvalget Økonomiudvalget og tværgående forslag... Side 183

184 1.Indledning Gribes der ikke ind vil Nyborg Kommune ved udgangen af 2011 have en negativ likviditet og i løbet af 2012 komme i konflikt med kassekreditreglen. Dette skyldes bl.a. følgende forhold: Forudsætningerne i budget Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2011 indebærer meget snævre økonomiske rammer for kommunerne i de kommende år, herunder nulvækst i serviceudgifterne og reduktion af udgifterne til det specialiserede socialområde (udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicappede m.v.). Faldende skattegrundlag på grund af færre skatteydere i den erhvervsaktive alder og medfinansiering af skattestigninger i andre kommuner. Færre indtægter i balancetilskud, selskabsskatter m.v. på grund af udviklingen i samfundsøkonomien og den finansielle krise. Stigende overførelsesudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen. Stigende serviceudgifter som følge af demografisk udgiftspres og vækst indenfor de specialiserede socialområder m.v. Ændring i befolkningssammensætningen forudsætter en kapacitetstilpasning indenfor bl.a. skoler og daginstitutioner til det lavere børnetal. Forligspartierne er enige om, at gennemføre betydelige budgetforbedringer og besparelser på grund af den økonomiske situation. Den politiske aftale indebærer, at der samlet set gennemføres budgetforbedringer og besparelser svarende til 62,421 mio. kr. i 2011, 89,785 mio. kr. i 2012, 94,077 mio. kr. i 2013 og 108,509 mio. kr. i 2014, jf. tabel 1. Tabel 1: Budgetforbedringer/besparelser Beløb i kr. Teknik- og Miljøudvalg Beredskabskommission Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervsudvalg Økonomiudvalg I alt De enkelte spareforslag er nærmere beskrevet i nedenstående. Side 184

185 1. Teknik- og Miljøudvalget NATUR OG MILJØ Årlig rammebesparelse på 0,662 mio. kr. indenfor natur- og miljøområdet som udmøntes af Teknik- og Miljøudvalget. KOLLEKTIV TRAFIK Årlig besparelse på 1,080 mio. kr. vedrørende kollektiv trafik i forbindelse med at ikke udmøntede midler ikke anvendes til indkøb af ekstra ruter. VEJVEDLIGEHOLDELSE M.V. Maskiner og materiel Som følge af udløb af leasingaftaler reduceres budgettet fra 0,450 mio. kr. til 0,150 mio. kr. Præsteskoven Årlig besparelse på kr. i forbindelse med Præsteskoven i Nordenhuse. Aunslev menighedsråd ejer skoven, men kommunen driver den gennem en aftale som udløber /4 stilling nedlægges. Vejbrønde Årlig besparelse på 0,135 mio. kr. ved nedsættese af frekvens på rensning af vejbrønde fra 1 år til hvert andet år. Fortovsplan Ullerslev Årlig besparelse på 0,320 mio. kr. ved bortfald af fortovsplan i Ullerslev. Vejvedligeholdelse Årlig besparelse på 1,350 mio. kr. ved nedsættelse af vejvedligeholdelsen. Broer og tuneller Årlig besparelse på kr. vedrørende broer og tuneller. Der er i budgettet afsat 0,490 mio. kr. til vedligeholdelse af broer og bygværker m.v. En gennemgang af broer og bygværker viser foreløbigt, at der er behov for årlige investeringer på ca. 0,8 mio. kr. for at holde dem i forsvarlig stand. En besparelse på området gør det mere aktuelt med anlægsbevillinger ved kommende renoveringsarbejder. Vejmarkeringer striber på vejen Årlig besparelse på 0,150 mio. kr. vedrørende vejmarkeringer (striber på vejen). Der er i budgettet afsat 0,665 mio. kr. til genmarkering på kommunevejene, som anvendes til at genopfriske hajtænder, striber og andet vejmarkering. Side 185

186 Mindre vejreguleringer Årlig besparelse på 0,2 mio. kr. ved nedsættelse af budget til mindre vejreguleringer. Der er afsat 0,660 mio. kr. til mindre vejreguleringer. Beløbet anvendes til mindre omlægninger og tiltag der forbedre trafiksikkerheden og afviklingen af trafikken. Rammebesparelse materielgårde Årlig rammebesparelse på 0,3 mio. kr. i 2011 og 0,650 mio. kr. fra 2012 vedrørende materielgårde samt driftsbesparelser af bygninger og pladser. Driftsområdet er pr. 1. juni 2010 slået sammen til en samlet enhed. I dag er Park placeret på Skaboes-husevej og Vej på Falstervej. Derudover rådes der over materielgårde i Ørbæk, Ullerslev og på Lyøvej. 2. Beredskabskommissionen Besparelse indenfor beredskabsområdet Der gennemføres en årlig besparelse på kr. indenfor beredskabsområdet. 3. Skole- og Dagtilbudsudvalget Politisk aftale om ny skolestruktur Der er den 15. august 2010 indgået politisk aftale mellem Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om fremtidig drift og udvikling af Nyborg Kommunes skoler med henblik på at sikre den faglige kvalitet i undervisning og samtidig foretage en kapacitetstilpasning som følge af det lavere børnetal i de kommende år. Beløb i kr Bruttobesparelse ved lukning af 5 skoler Styrkelse af kvalitet i undervisningen Transportudgifter Fortsat drift af Skovparkhallen Dagtilbud i Juuelskov, Skellerup og Langtved Nettobesparelse på driften i alt ANLÆG Trådløse netværk og interaktive tavler Bruttobesparelsen er opgjort til 24,285 mio. kr.(5/12 virkning i 2011). Heraf vedrører ca. 4 mio. kr. til ledelse og administration, ca. 9,7 mio. kr. er øvrige driftsudgifter primært i forbindelse med bygninger og resten ca. 10,5 mio. kr. vedrører selve undervisningen. Derudover skal fratrækkes øgede udgifter til transport på 3,6 mio. kr. pr. år og 0,293 mio. kr. pr. år til fortsat drift af Skovparkhallen, der ikke har haft selvstændigt budget. Der tilbageføres midler på 7,0 mio. kr. til styrkelse af kvalitet i undervisningen, 0,750 mio. kr. til fortsat drift af dagtilbud ved Juuelskov, Skellerup og Langtved og engangsudgift på 4,5 mio. kr. til trådløse netværk og interaktive tavler. De årlige transportudgifter reduceres med 0,377 mio. kr. som følge af investeringer i trafiksikkerheden. Side 186

187 Hovedindholdet i aftalen er, der etableres 4 skoler på normalområdet og to videnscentre på specialundervisningsområdet. Én skole, der dækker den tidligere Ørbæk Kommune med afdelinger i Ørbæk og Frørup. Én skole, der dækker den tidligere Ullerslev kommune og Aunslev skoles nuværende distrikt med afdelinger i Ullerslev og Aunslev. Én skole dækkende det nuværende skoledistrikt for Borgeskovskolen, Vindinge Skole og Skovparkskolen med afdelinger ved Borgeskov og i Vindinge. Birkhovedskolen og 10. klassecenteret én skole. På specialundervisningsområdet etableres to videncentre. Ét for børn med AKT-problemer ved Heldagsskolen og ét for børn med generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder ved Lindholmskolen. Konsekvensen af dette er, at fem skoler nedlægges (Juulskovskolen, Langtved Skole, Skovparkskolen, Skellerup Skole og Herrested skole.). Yderligere tre skoler nedlægges formelt, men fortsætter som skoleafdelinger sammen med en større skole (Frørup skole sammen med Ørbæk Skole, Aunslev Skole sammen med Ullerslev Centralskole, Vindinge Skole sammen med Borgeskovskolen.). Specialklasserne ved Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Juulskovskolen flyttes til Lindholmskolen. UNGDOMSSKOLE OG KLUBBER Reduktion af timetal for klubpersonale Alle klubmedarbejdere, som har et timetal på over 30 timer pr. uge, reduceres med to timer. Dette giver en besparelse på 22 timer pr. uge svarende til en årlig udgift på 0,229 mio. kr. Besparelse svarende til 5/12 virkning i Rammebesparelse på ungdomsskolen Nyborg ungdomsskole gennemføre en rammebesparelse 0,192 mio. kr. årligt. Besparelse svarende til 5/12 virkning i Reduktion af "cykelvikar" i klubberne For at få den samlede klubstruktur i forbindelse med dækning af sygdom, ferie og afspadsering m.m. til at hænge sammen, har ungdomsskolen haft to vikarer ansat. Det har været nødvendigt da alle klubberne i det daglige kun har haft 2 medarbejdere pr. klub. Denne funktion vil i fremtiden skulle dækkes af én person. Dette giver en besparelse på 0,208 mio. kr. Besparelse svarende til 5/12 virkning i DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER Strukturtilpasninger på dagpasningsområdet Der gennemføres en årlig rammebesparelse på 1,3 mio. kr. i 2011 og årligt 3,8 mio. kr. fra 2012 ved strukturtilpasninger på dagpasningsområdet. Der er enighed om allerede nu, at gennemføre en sammenlægning af børnehaverne i Øksendrup og i Frørup med placering på Frørup skole. Den forventede årlige besparelse er 0,8 mio. kr. I forbindelse med ophør af driftsoverenskomst med Børnehuset i Ullerslev forventes der en ekstraordinær indtægt i forhold til budgettet på 0,5 mio. kr. i Dette indebærer, at vuggestuen i Aunslev bevares. Side 187

188 Antallet af 3-5 årige børn i Nyborg Kommune har været stigende indtil 2009/2010, men det vil være faldende nu og en række år frem. Udviklingen slår forskelligt igennem rundt om i kommunen. Ved flere institutioner er der nu en del ledige pladser. Andre institutioner er fyldt op, og enkelte er bl.a. på grund af frit valg overbookede. Der er således behov for en tilpasning af strukturen både til den nuværende og til den forventede fremtidige situation. Strukturen på dagtilpasningsområdet kan ændres på flere måder. Både på land og i by kan små institutioner lægges sammen til større. Snitfladen mellem dagpleje og børnehave kan justeres. Det samme kan fordelingen mellem vuggestue og dagpleje for de 0-2 åriges vedkommende. Organisering af ledelse og andre funktioner kan ændres, ligesom tilpasning til den kommende nye skolestruktur er en mulighed. Forligspartierne er enige om, at der skal laves et beslutningsgrundlag vedrørende en fremtidig organisering på hele området. Her menes ikke blot institutionsstruktur, men også forhold som f.eks. organisering af ledelse, arbejdsdelingen mellem børnehaver, dagpleje og vuggestuer osv. Arbejdet skal være færdigt, så der kan træffes beslutning i forbindelse med budget Baggrunden for strukturtilpasningerne skal ikke blot være tilpasning til det faldende børnetal. Partierne er enige om, at der også skal være fokus på visioner og på kvalitet. Der skal etableres en proces, hvor forældre, ansatte, ledere og andre interessenter inddrages. Teknisk tilretning af omstillingspulje fra tidligere år På baggrund af det faldende børnetal i de kommende år foretages en teknisk tilretning af omstillingspuljen på børneområdet. Dette vil give en besparelse på 1,616 mio. kr. i 2011, 2,384 mio. kr. i 2012, 2,384 mio. kr. i 2013 og 2,384 mio. kr. i Reduktion af pulje til sprogarbejde Årlig besparelse på 0,3 mio. kr. (netto) ved en reduktion af puljen til sprogarbejde. Det betyder bl.a. at institutionerne ikke længere vil modtage ekstra ressourcer til sprogvurderinger. Besparelsen vil opleves som en normeringsforringelse, fordi institutionerne fortsat skal løse opgaven. Ådalens Specialafdeling Årlig besparelse på 0,232 mio. kr. ved udgiftsreduktion på Ådalens Specialafdeling som følge af den politisk beslutning omkring reduktion af taksterne på det specialiserede socialområde. Der er mellem kommunerne i Region Syddanmark et ønske om og en forståelse for at se på en reduktion i taksterne på de tidligere amtskommunale tilbud. Specialgruppen i Ådalen er et af de tilbud, Nyborg Kommune har overtaget fra Fyns Amt. Ca. halvdelen af børnene er fra Nyborg Kommune, den anden halvdel er fra andre kommuner. Forslaget indebærer en reduktion i taksten på 2% i 2011 og 5% fra En reduktion i taksten kan opnås ved en reduktion i udgifterne på forskellige områder som f.eks. løn og hjælpemidler. Forslaget vil medføre en serviceforringelse for brugerne af institutionen. Side 188

189 4. Kultur- og Fritidsudvalget Ophør af tilskud til pensionisters deltagelse i voksenundervisning Årlig besparelse på 0,149 mio. kr. ved ophør af tilskud til pensionisters deltagelse i voksenundervisning. Dette vil indebærer, at pensionister ikke mere kan få tilskud med 25% af deres deltagerbetaling til voksenundervisning. Samtidig vil administrationen ikke skulle foretage ca. 800 udbetalingen årligt. Besparelse ved ikke fremskrivning af tilskud Årlig besparelse af 0,579 mio. kr. ved ikke at prisfremskrive tilskud til foreninger m.v. Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Kultur- og Fritidsudvalget har anbefalet, at der hurtigst muligt realiseres et samarbejde på biblioteksområdet med Kerteminde Kommune. Samarbejdsmulighederne er nærmere beskrevet i en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for begge kommuner. Forligspartierne er enige i, at et samarbejde skal søges realiseret, og at det skal ske efter modellen med betjeningsoverenskomst. Forligspartierne er endvidere enige om i den forbindelse at gennemføre en besparelse på biblioteksområdet på 0,2 mio. kr. i 2011 og 0,4 mio. kr. pr. år derefter. Besparelsen sker som personalereduktion i forbindelse med indførelse af selvbetjening ved udlån og aflevering ved alle tre biblioteksafdelinger. Der afsættes anlægsmidler i forbindelse med anskaffelse af udstyr/ombygning mv. Reduktion af tilskud til idrætshaller Tilskuddene til idrætshaller reduceres med 0,4 mio. kr. fra 2011 og frem. Den konkrete fordeling besluttes i forbindelse med serviceharmoniseringen på området. Side 189

190 5. Sundheds- og Ældreudvalget SUNDHED Reduktion i ledelsestimer i sundhedsplejen Årlig besparelse 0,250 mio.kr. ved reduktion af ledelsestimer i sundhedsplejen som generelt vil betyde mindre ledelse i hverdagen. Nedlæggelse af terapeutstilling på børneområdet Årlig besparelse 0,325 mio.kr. ved nedlæggelse af terapeutstilling på børneområdet. Der må påregnes øget ventetid på 11 og 140 sager samt mindre træning pr. barn i specialgrupperne. Reduceret træning til præmature børn dvs. kun følge børn til 4 års alderen i stedet for 7 år. En mulig løsning, er at reducere træning til børn i de tre specialgrupper i daginstitutionerne Provst Hjortsvej, Møllervangen og Ådalen ved, at de to terapeuter, somer ansat i Ådalen træner alle børn i specialgrupper. Dette skal efter aftale med Børneafdelingen undersøges nærmere. Opsigelse af lejemål på Nyborg Sygehus Årlig besparelse 0,2 mio.kr. ved opsigelse af lejemål på Nyborg Sygehus, hvor genoptræningen flyttes til ledige lokaler i forbindelse med lukning af skoler. Dette vil give mulighed for reduceret sygefravær på grund af andet indeklima, flere og større lokaler til at samle mere af genoptræningen på mini hold, flere undersøgelses lokaler til individuelle undersøgelser, flere/bedre muligheder for træningsrum til børneterapeuter, således at flere kan få undersøgelser/råd og vejledning i afdelingen. Alt efter placeringen af de nye lokaler vil det øge kørslen til genoptræning, hvis lokalerne ligger udenfor Nyborg og antallet af offentlige transportmidler være begrænset i forhold til det, der forefindes i Nyborg by. Nedlæggelse af sundhedsplejerskestilling Årlig besparelse på 0,3 mio. kr. fra 2012 ved nedlæggelse af sundhedsplejerske-stilling som følge af reduceret børnetal og mulig lukning af skoler samt forventet effektivisering forbundet med reorganisering af sundhedsplejen. PLEJE OG OMSORG Aktiviteter: Neddrosling af aktiviteter med 10% Der gennemføres en neddrosling af niveauet for aktiviteter med 10%, hvilket vil give en årlig besparelse på 0,479 mio. kr. Serviceniveauet vil blive nedsat til, at der eksempelvis kun er aktivitetsmedarbejdere hver anden dag på centrene, og f.eks. færre dage pr. borger på de visiterede dagcentre. Besparelser vedrørende aktiviteter på De Gamles Hjem i Aunslev indgår i besparelse ved lukning af plejecenteret. En neddrosling på 10% vil betyde: 1. Nedsættelse af aktivitetsniveauet på plejecentre, kan man samlet opnå en besparelse på kr. 2. Ved nedskæring af aktivitetsniveau på visiteret dagcenter er der en forventet besparelse på kr. (Jernbanebo). Side 190

191 3. Nedsættes aktivitetsniveauet på åbne dagcenter med 10%, er der forventeligt en besparelse på kr. ved Rosengården og Egevang. Nedsættes aktivitetsniveauet, vil det betyde, at der eksempelvis er aktivitets-medarbejder hver anden dag, og plejepersonalet varetager nogle aktiviteter sideløbende. Dagcentre kan være med til at forebygge plejehjemsophold eller udskyde tidspunktet for indflytning på plejecenter. Nedsættes aktivitetsniveauet, vil det betyde en neddrosling i især koordineringen med frivillige, ligesom aktiviteterne vil være endnu mere afhængige af at rekruttere frivillige, hvis samme aktivitetsniveau skal opnås. Alternativt vil det betyde, at der må sættes et max. antal dage, hvor der er aktiviteter. Plejecentre og hjemmepleje: Lukke plejecenteret De gamles hjem i Aunslev incl. café Årlig besparelse på 6,091 mio. kr. ved lukning af De Gamles Hjem i Aunslev. Såfremt det fortsat skal anvendes som plejecenter, skal der gennemføres en omfattende renovering. I forbindelse med, at Højvang blev etableret, flyttede aflastningsenheden fra De Gamles Hjem i Aunslev, og det betyder, at der nu kun er 16 pladser på stedet. Rentabiliteten i et så lille sted er meget lav, og det kan være tvivlsomt, om der vil være nok efterspørgsel i lokalområdet, såfremt der skal opnås en rentabel størrelse (ca. 40 beboere). I øjeblikket arbejdes der på at få planlagt en samlet udbygning i forhold til behov for pladser i fremtiden. Det tilbageblevne plejecenter De Gamles Hjem i Aunslev lukkes, og der gøres øget brug af fleksibiliteten i Egeparkens boliger. Såfremt der kommer flere plejecenterbeboere på Egeparken, skal normeringen hæves, hvilket er indregnet i besparelsen. Forslaget bygger ligeledes på, at der oprettes ekstra dagcenter for demente for at udskyde behov for plejehjemsanbringelse. Dette er der ligeledes taget højde for i besparelsen. Besparelse på cafeen i Aunslev skal ses i sammenhæng med forslaget om at lukke De Gamles Hjem i Aunslev og indgår i besparelsen på lukning af De Gamles Hjem i Aunslev. På nuværende tidspunkt sender centralkøkkenet personale til caféen i åbningstiden. Denne funktion nedlægges og dermed spares personalelønninger. Aflastningsboliger Egevang og Rosengården huslejeindtægt Årlig besparelse på 0,4 mio. kr. fra 2012 vedrørende udlejning af aflastningsboliger. I forbindelse med oprettelse af Center for midlertidigt ophold på Højvang blev det vedtaget at overflytte aflastningsboligerne på Egevang og Rosengården til Højvang, når der blev mulighed for dette (fraflytning af lejligheder). Det vil betyde, at man kan ombygge og leje de tidligere aflastningsboliger ud, hvorved Nyborg Kommune vil spare huslejeudgifter. Det har ikke været muligt at flytte boligerne endnu, men det forventes at ske i løbet af Besparelsen vil derfor først komme i sin fulde helhed i Der vil være en mindre ombygningsudgift i 2011, som forventes finansieret af den besparelse, der vil være i 2011, når aflastningen er flyttet, og nye beboere betaler husleje. (Dog vil det indgå i huslejen, såfremt boligforeningen forestår ombygningen, og besparelsen vil kunne opnås lidt tidligere). Side 191

192 Udlicitering af vasketøj på plejecentre Årlig besparelse på 1,5 mio. kr. ved udlicitering af vasktøj på plejecentre. På plejecentrene er det personalet, som varetager opgaven med at vaske tøj for beboerne i hovedparten af tilfældene. Administrationen har i samarbejde med vaskeri foretaget foreløbige beregninger på, hvilket rationale der kan opnås ved udlicitering til vaskeri. Administrationen har fra et vaskeri fået et konkret tilbud på omkostning ved udlicitering. Dette tilbud kan give en besparelse på 1,5 mio. kr., idet der er stordriftfordele ved vask på vaskeri. Vaskeriet afhenter tøj hos borgerne, vasker det i separate vaskenet pr. borger og bringer det ud til borgeren igen. Der skal dog foretages mere konkrete beregninger, da der er enkelte usikkerhedspunkter. Såfremt man vælger at udlicitere tøjvask, vil det betyde nedsættelse af normering på plejepersonalet. Alt efter størrelse af centrene vil der være en nedre grænse for, hvor få personaler der kan være til stede, og ligeledes vil det være begrænset, hvor mange andre opgaver plejepersonalet kan pålægges, eksempelvis aktiviteter. Borgeren skal have tøj svarende til 14 dages forbrug (om nødvendigt kan ekstra sengetøj lånes på vaskeriet). Der er egenbetaling for borgeren (borgeren betaler også nu forbrug af vand, varme, sæbe o.lign. - også ved brug af egen vaskemaskine) Egenbetaling er tilladt undtagen udgift til personale. I forslaget er indlagt forslag til egenbetaling på 85 kr. hver 14. dag. Det maksimale beløb, der må opkræves pr. gang, er 121 kr. Vaskeriet har forsikring mod eventuel fejlvask. Serviceteamet får mulighed for at udarbejde eget kontrolbud. Udlicitering af vasketøj i hjemmeplejen Udliciteres opgaven med at vaske borgernes tøj, kan der opnås en årlig besparelse på 0,8 mio. kr. ved stordrift. Vaskeriet afhenter tøjet hos borgeren i hjemmet og leverer det tilbage 1 gang hver 14. dag. I øjeblikket er 390 borgere visiteret til at få vasket tøj hos hjemmeplejen. Administrationen har fra et vaskeri fået et konkret tilbud på omkostning ved udlicitering. Dette tilbud kan give en besparelse på 0,8 mio. kr., idet der er stordriftsfordele ved vask på vaskeri. Vaskeriet afhenter tøj hos borgerne, vasker det i separate vaskenet pr. borger og bringer det ud til borgeren igen. Det er muligt at afkræve egenbetaling for faktiske udgifter undtagen personaleforbrug. Vaskeriets personaleforbrug er 56%, så højst mulige egenbetaling udgør 44%. Borgeren skal have tøj svarende til 14 dages forbrug (om nødvendigt kan ekstra sengetøj lånes på vaskeriet). Der er egenbetaling for borgeren (borgeren betaler også nu forbrug af vand, varme, sæbe o.lign. - også ved brug af egen vaskemaskine) Egenbetaling er tilladt undtagen udgift til personale. I forslaget er indlagt forslag til egenbetaling på 85 kr. hver 14. dag. Det maksimale beløb, der må opkræves pr. gang, er 121 kr. Vaskeriet har forsikring mod eventuel fejlvask. Serviceteamet får mulighed for at udarbejde eget bud. Indførelse af robotteknologi på plejecentre (støvsugere) På plejecentrene er borgernes stuer tæt beliggende, og der er personale til stede i alle timer af døgnet. Indførelse af robotstøvsugere vil derfor betyde, at der er personale, som kan flytte støvsuger fra rum til rum, "løsne den", hvis den kører fast og lade den op. Der indføres robotstøvsugere på alle 8 plejecentre. Forudsættes det, at personalet sparer 10 Side 192

193 min. pr. beboer på plejecentrene hver 14. dag, vil det give en årlig besparelse på 0,380 mio. kr. Der skal indkøbes 10 støvsugere pr. plejecenter. Bortfald af hjælp til klargøring af kold aftensmad til hjemmeboende Årlig besparelse på 2,235 mio. kr. ved bortfald af hjælp til klargøring af den kolde aftensmad til hjemmeboende. På nuværende tidspunkt er der 215 borgere, som får hjælp til at forberede aftensmad (kold mad). Forudsættes det, at dette tilbud bortfalder, og borgerne således ikke kan få hjælp til tilberedning af den kolde mad i hjemmet, men i stedet tilbydes levering af kold mad/smørrebrød fra centralkøkken, svarer det til den procedure, der anvendes i forhold til den varme middagsmad. Der vil være stordriftsfordel ved at levere mad, frem for at den enkelte borger skal have hjemmeplejen ud i hjemmet. Ændring af distriktsopdeling ved at slå aften og nat sammen Årlig besparelse på 0,3 mio. kr. ved ændring af distriktsopdelingen, så aftenpersonalet flyttes fra daggruppen til at høre sammen med natgruppen, så aften- og natgruppe har en fælles leder. Distrikt overtager plejen i de beskyttede boliger ved Jernbanebo Årlig besparelse på 0,450 mio. kr. såfremt hjælpen til de "beskyttede boliger", som ligger ved Jernbanebo, overtages af det udekørende personale. Det skønnes, at Plejecenter Jernbanebo herefter kan nøjes med 1 nattevagt fremfor de nuværende 2, hvilket kan give en besparelse på 6 timer dagligt på Jernbanebo i enten aften- eller nattevagt. Reduktion af tid til morgenmøderne i hjemmeplejen Årlig besparelse på 0,848 mio. kr. ved reduktion af tid til morgenmøder i hjemmeplejen. I hjemmeplejedistrikterne mødes personalet i distriktets lokale og får deres planer for dagen - eventuelle ændringer i borgertildelingen o.lign. Disse morgenmøder er vigtige, da medarbejderne i forvejen har meget alenearbejde, og man kan få løst faglige problemstillinger og netop koordinere arbejdet. Måske når man ikke at få givet alle beskeder, så der er risiko for, at informationer glipper. I aftenvagterne kommer der tit nye borgere hjem, eksempelvis udskrivelse fra sygehuse, ændringer i borgernes status. Det betyder, at der på morgenmøderne videregives en del beskeder, som dagpersonalet skal tænke ind. Derudover kan der være revisiteringer, der skal ændres ind, som ikke er nået at blive ændret i køreplanerne. Der foregår meget koordinering med borgerne om morgenen, eksempelvis borgere, der skal på sygehus, egen læge o.lign., hvem skal følge m.v. samt ændring af tider, da v ikke må aflyse. Derudover koordineres også ved sygemelding og andet akut fravær, hvor opgaver bliver omfordelt. Forudsættes det, at personalet anvender deres PDA optimalt, kan koordineringen om morgen minimeres, og den nuværende mødeindtid på 15 min. reduceres til 10 minutter. Ændret tid til rengøring Årlig besparelse på 2,646 mio. kr. ved reduktion af tid til rengøring i hjemmeplejen. I dag tilbydes rengøring på max. 90 min. på udvidet niveau og max. 60 minutter på standardniveau hver 14. dag. Varigheden ændres i dette forslag til max. 45 minutter på udvidet niveau og max. 30 minutter på standardniveau hver 14. dag. Før kommunesammenlægningen havde Nyborg kvalitetsstandard, som ved laveste niveau var 30 minutter hver 14.dag. Beregningen er baseret på distrikt 4, og det er forudsat, at øvrige distrikter har samme antal borgere og samme fordeling Side 193

194 Skærpelse af kriterier for tildeling af praktisk bistand m.v. Årlig besparelse på 0,4 mio. kr. ved skærpelse af kriterier for tildeling af praktisk bistand m.v. Administrationen er ved at undersøge de faktiske forhold/muligheder vedrørende tildeling af især praktisk bistand. Det ser ud, som om andelen af borgere, som kun har praktisk hjælp, ligger forholdsvis højt i forhold til andre kommuner. Administrationen vil derfor gennemarbejde kvalitetsstandarderne set i forhold til lovkrav med henblik på at kunne stille forslag om en skærpelse af kriterier for tildeling af hjælp, således at borgerne skal være dårligere, før de kan tildeles hjælp. Kvalitetsstandard ændres til: Borgeren er ude af stand til/kun vanskeligt kan udføre på egen hånd. Det påpeges i kvalitetsstandarden, at der ved vurdering af behov for hjælp tages højde for, om borgeren selv kan varetage opgaven ved brug af hjælpemidler. Visitation til rengøring forudsætter et visitationsbesøg. En årlig revisitation af de borgere, der kun modtager praktisk bistand. Mulighed for rengøring hver uge fjernes. Aktiv hjemmehjælp (Fredericia-modellen) Årlig besparelse på 2,0 mio. kr. fra 2013 ved projekt vedrørende aktiv hjemmehjælp. Et 2- årigt projektforløb, hvor 2 terapeuter gennem konsulentbistand opkvalificerer hjemmeplejens faglige forudsætninger, så den hjælp, borgeren modtager, tilrettelægges og udføres med det mål, at borgeren udvikler eller fastholder sin funktionsevne. Indsatsen skal rettes mod følgende målgrupper: Borgere, der afslutter et ophold på Højvang og skal modtage hjemmehjælp. Borgere, der udskrives fra sygehuset med øget hjemmehjælp. Borgere, der modtager hjemmehjælp, hvor der sker et fald i funktionsevne. Nye borgere, der ansøger om praktisk og personlig hjælp, hvor Visitationen vurderer, at borgeren med en målrettet indsats kan blive mere selvhjulpen. I disse situationer visiteres hjælpen midlertidig uden egenbetaling, men revurderes efter 3 måneder. I projektperioden vil der være behov for ansættelse af 2 terapeuter, svarende til en udgift på 0,8 mio. kr. årligt. Der forventes en årlig besparelse på 2,0 mio.kr. Det vil give en forventet besparelse på 0,4 mio. kr. de første 2 år og derefter skønnes besparelsen af være 2 mio.kr. årligt fra Sygepleje: Reduktion i forbrug af vikarudgifter til sygepleje Årlig besparelse på 0,2 mio. kr. ved reduktion i forbrug af vikarudgifter til sygepleje. Efter ansættelse af to ny ledere for sygeplejedistrikterne, som har gjort meget for at sikre et godt arbejdsmiljø er økonomien blevet stabil og sygefraværet faldende. Sygeplejedistrikterne er ligeledes flyttet til mere hensigtsmæssige lokaler så der forventes mindre brug for vikarer. Etablering af sygeplejeklinik i stedet for visse hjemmesygeplejebesøg Årlig besparelse på 0,250 mio. kr. ved oprettelse af en sygeplejeklinik, hvor borgere, som selv er i stand til at komme dertil, kan få skiftet forbinding på sår, målt blodsukker, få insulin og lignende vil kunne spare sygeplejerskerne for at køre ud til den enkelte borger. Side 194

195 Andet: Videokonference ved udskrivningssamtaler Årlig besparelse på kr. ved indførelse af videokonference i forbindelse med udskrivningssamtaler. Når en borger, som har brug for omfattende hjælp, varsles færdigbehandlet fra sygehuset, tager visitatoren på udskrivningskonference på sygehuset. I konferencen deltager borgeren selv, eventuelt pårørende, læge, sygeplejerske og eventuelt andre samarbejdspartnere. Visitationen skal - ud over den tid, konferencen tager - lægge 2-2½ times tid til transport oveni. Med specielt videoudstyr kan visitator sidde i Nyborg ved en skærm og tale/se med de personer, som befinder sig på sygehuset. Sundhedsordning finansieres indenfor eget budget Årlig besparelse på 0,2 mio. kr. ved at sundhedsordning til personale i Pleje- og Omsorgsafdelingen udover personalets egenbetaling på 75 kr. pr. gang finansieres indenfor driftsområdets eget budget. Afledte udgifter: Tilpasning af budget til beklædning til faktisk forbrug Årlige merudgifter på kr. vedrørende tilpasning af budget til beklædning til faktisk forbrug. Gennem flere år er antallet af borgere, som får hjælp, steget, hvilket har medført, at antallet af medarbejdere er steget og derved behov for beklædning. Budget til beklædning er ikke blevet tilsvarende justeret, så der har været underskud på denne konto. I øjeblikket er Indkøbskontoret ved at udarbejde nyt udbud på beklædning. Budgettet tilrettes til aktivitetsniveauet. Tilpasning af budget til kørsel til faktisk forbrug Årlige merudgifter på 0,3 mio. kr. vedrørende tilpasning af budget til kørsel til faktisk forbrug. Med øget behov for hjælp er der sket en stigning i behov for kørsel. Udgiften til drift af biler er steget, og budgetterne er ikke tilsvarende blevet justeret. Budgetterne tilrettes til aktuelt udgiftsniveau. Konsekvenser af besparelsesforslag vedrørende teknologi Årlige merudgifter på 0,5 mio. kr. i forbindelse med vedligeholdelse og udskiftning af ny teknologi. En forudsætning for, at nogle af besparelsesforslagene kan gennemføres, er, at der i budgetterne fremover afsættes penge til løbende udskiftning hvad angår PDA, bærbare computere, robotstøvsugere. HJÆLPEMIDLER Udlicitering hjælpemiddeldepot Årlig besparelse på 0,220 mio. kr. i 2011 og 0,439 mio. kr. fra 2012 udlicitering hjælpemiddeldepot. Administrationen har ved eksternt firma undersøgt mulighederne for at udlicitere depotdriften, så eksternt firma står for depotlokaler, personale, reparationer, rengøring, udbringning og afhentning af hjælpemidler til både børn og voksne. Nyborg Kommune ejer selv hjælpemidlerne og forestår indkøb af nye. Under forudsætning af, at kommunens depot flyttes til firmaets eksisterende depot og samdriftes hermed, anslår det eksterne firma, at de kan varetage depotdriften for 2 mio.kr. om året. Beløbet er anslået ud fra egne nøgletal og erfaringer med depotdrift. Stiger antallet af kørsler eller antallet af reparationer, vil udgiften til depotdriften også stige og omvendt. Der udbringes Side 195

196 hjælpemidler alle dage. Vilkårene for depotdrift i fremtiden er usikre p å grund af en ny lov om borgeres frie valg af hjælpemidler, og man endnu ikke kender konsekvenserne af denne lov. Udlicitering af depotdriften forventes at indbringe en årlig besparelse på drift på 0,439 mio. kr. i forhold til drift af eget depot. En udlicitering kræver et meget uddybende udbudsmateriale, hvorfor en mulig besparelse først kan forventes medio Konsekvenser for aktivitets- og serviceniveau Kommunens depot er på nuværende tidspunkt placeret på 2 adresser i Nyborg - henholdsvis Ringvej og Sølystvej. Faciliteterne er for små, uhensigtsmæssige, utidssvarende og opfylder ikke Arbejdstilsynets krav til arbejdsmiljøet. Desuden udløber lejemålet på Sølystvej i 2011, så der er behov for nye lokaler. Der har tidligere været undersøgt etablering af nyt depot og det vil som nybygning beløbe sig til ca. 10 mio. kr. Administrationen har undersøgt alternativer. Der vil - udover nuværende lokaler på Ringvej - være behov for m2. Jobhusets lokaler på Ringvej vil kunne anvendes men administrationen er ikke overbevist om, at de, på sigt, opfylder pladsbehovet. Indretning og etablering vil udgøre 2 mio.kr. Nuværende driftsudgift udgør 2,439 mio.kr. fordelt på 1,3 mio.kr. til løn og 1,139 mio.kr. til øvrig drift - en udgift, der kan stige p.g.a. større udgifter til el og varme til større lokaler. I forhold til personalet vil lov om virksomhedsoverdragelse kunne træde i anvendelse. Fordele Driftsikkerhed i dagligdagen i forhold til sygdom, ferie, spidsbelastning m.v. Øget genbrug af hjælpemidler, fordi Care (fagsystem) anvendes optimalt, og lageret styres elektronisk. Hurtigt flow fra retur til klargøring til ny udlevering p.g.a. bedre rengøringsfaciliteter og mere overskuelig opbevaring. Serviceniveau konstant. Mulighed for større teknisk specialisering. Desuden vil der kunne spares anslået 2 mio.kr. til etablering i nye lokaler. Ulemper Risiko for manglende mulighed for geografisk tæt samspil med depot. Kravspecifikation skal være meget detaljeret, velbeskrevet og afspejle ønsker 100%. Der kan forekomme ekstraudgifter til akutkørsler og andre undtagelser, der ikke er omfattet af aftalen. Den fremtidige depotdrift er usikker p.g.a. kommende lov om frit leverandørvalg, hvilket kan få indflydelse på depotets kapacitetsbehov. Side 196

197 KØKKENER Kølemad til hjemmeboende og til plejecentre Årlig besparelse på 0,975 mio. kr. fra 2011 ved transport af mad til hjemmeboende og til plejecentre som kølemad i stedet for varmholdt mad. Levering 1 gange ugentligt. Der vil være anlægsudgifter til investeringer på 0,7 mio. kr. i 2011 og 0,7 mio. kr. i Merindtægter til forplejning (regnskab 2009) Årlig merindtægt på 0,2 mio. kr. svarende til indtægtsniveau der blev opnået i I 2009 havde køkkenet en merindtægt på ca. 0,9 mio. kr. Heraf var 0,150 mio. kr. refusion for prisloftet på Servicepakken, som blev indført 1. juli Denne refusion var et éngangsbeløb og vil derfor mangle fremover. Der forventes dog at kunne opnås en merindtægt i forhold til budgettet, dvs. at indtægtsbudgettet kan opskrives med ca. 0,750 mio. kr. årligt. Bevarelse af de 4 caféer med servicering fortrinsvis af fagpersonale Årlig besparelse på 0,630 mio. kr. ved servicering fortrinsvis af fagpersonale i stedet for køkkenpersonale. Øgede indtægter for betaling af forplejning Leve-bo Årlig merindtægter på 0,175 mio. kr. for betaling af forplejning Leve-bo ved Plejecenter Egevang som har fået tilført personaleressourcer svarende til, hvad centralkøkkenet skulle have, såfremt de skulle have lavet maden. Da beboerne "selv laver mad", må man kun opkræve svarende til råvareprisen for maden. Det viser sig i virkeligheden at beboernes mest bistår personalet ved madlavningen, da beboernes kræfter er små. Man kan derfor betragte det som et hvert andet plejecenter hvor hjælpen gives ud fra hjælp til selvhjælps princippet Hvis man ikke kalder det leve- og bo men f.eks kvalitetsliv kan man arbejde ud fra nøjagtig de samme pædagogiske principper og med den bistand fra beboerne, som de giver nu., men borgerne vil få en stigning i betaling for forplejningen Der er i dag ca. 650 kr. i forskel prismæssigt om måneden i betalingen i forhold til øvrige plejecentre. Ændringen vil betyde en harmonisering i forhold til øvrige plejecentre, hvor beboere og pårørende i dag ikke kan forstå, at de skal betale mere for kosten end på Egevang. Kostkonsulentstilling på køkkenområdet nedlægges Årlig besparelse på 0,1 mio. kr. fra 2012 ved nedlæggelse af kostkonsulentstilling på køkkenområdet. Der er i dag en fleksjobber i stillingen, som går på efterløn i Stillingen genbesættes ikke herefter. Arbejdet med undervisning og vejledning vil komme til at mangle. Derudover vil vi mangle tilbud om kostvejledning til vores ældre borgere. Afledte konsekvenser er forebyggende sundhed, dvs. kan være med til at fremskynde behovet for hjælp generelt. Der kan i stedet anvendes diætist fra Sundhedsafdelingen. Side 197

198 6. Social- og Familieudvalget UDSATTE BØRN OG UNGE Rammebesparelse vedrørende udsatte børn og unge Årlig rammebesparelse på 2,0 mio. kr. målrettet omlægning af indsatserne for børn og unge med særlige behov samt tekniske korrektioner i forhold til aktivitetsforudsætninger. Aktuelt er der 4 meget støttekrævende unge, der er placeret i tilbud udenfor kommunen. Der vil blive arbejdet for at ændre tilbuddet til disse samtidig med, at området styres stramt med at fastholde serviceniveauet til den afsatte budgetramme. Døgninstitutionen Sølyst Årlig besparelse på 0,560 mio. kr. i 2011 og 0,902 mio. kr. fra 2012 ved Døgninstitutionen Sølyst svarende til en takstreduktion på 2% i 2011 og 5% fra Besparelserne vil medføre ændringer i organiseringen af personale og dermed fordelingen af de forskellige arbejdsopgaver indenfor forskellige faggrupper. Det betyder ligeledes ændringer i forhold til både forældremøder, behandlings-konferencer og i forhold til børnenes muligheder for at komme på koloni. UDSATTE VOKSNE OG HANDICAPPEDE M.V. Ændrede aktivitetsforudsætninger Årlig besparelse på 1,814 mio. kr. som følge af ændrede aktivitetsforudsætninger vedrørende udsatte voksne og handicappede m.v. Støttecenter Skrænten - søn- og helligdagsbetaling Årlig besparelse på Støttecenter på 0,064 mio. kr. vedrørende støttecenter Skrænten. Der udbetales d.d. som det eneste støttecenter søn- og helligdagstimer til personalet i Støttecenteret Skrænten. Personalet varsles opsigelse af dette, således de fremover må afspadsere og lægge dette ind i vagtplanen på lige fod med øvrige tilbud. Det skal bemærkes at besparelsen medføre en lavere dagstakst på tilbuddet og Nyborg Kommune ikke får det fulde udbytte af besparelsen. Ophør af tilskud til ansættelse af personlig hjælper Årlig besparelse på 1,750 mio. kr. ved ophør af tilskud til ansættelse af personlig hjælper. Sagen er afgjort i det sociale nævn og besparelsen vedrører mellemkommunal refusion. Botilbuddet Gl. Vindingevej Årlig besparelse på 0,103 mio. kr. i 2011 og 0,228 mio. kr. fra 2012 ved botilbud Gl. Vindingevej svarende til en takstreduktion på 2% i 2011 og 5% fra Reduktion af personale samt reduktion af budgettet vedr. kurser og møder. Det skal bemærkes at besparelsen medføre en mindre dagstakst på tilbuddet og Nyborg Kommune ikke får det fulde udbytte af besparelsen. Reduktionen af budgettet betyder, at der sker ændringer af organiseringen af personalets vagter, så der ikke længere er nogle dobbeltvagter til gavn for beboerne. Desuden vil muligheden for kurser og mødevirksomhed blive beskåret. Side 198

199 Nyborgværkstedet Årlig besparelse på 0,250 mio. kr. i 2011 og 0,317 mio. kr. fra 2012 ved Nyborgværkstedet svarende til en takstreduktion på 2% i 2011 og 5% fra Besparelserne vil betyde en omorganisering af jobkonsulentens arbejde samt ændret organisering af det øvrige personale. Fordelingen af de forskellige arbejdsopgaver ændres i forhold hertil. Gennemgang af enkeltsager på voksenområdet BDO Kommunernes Revision har gennemgået 45 sager ud af 70 hvor Nyborg er betalingskommune, men andre kommuner er handlekommune. Baggrunden for at der kun er gennemgået 45 sager er, at det ikke har været muligt at fremskaffe relevante sagsoplysninger i forhold til de resterende sager nuværende handle-kommuner (med ændring i lovgivningen vil dette være muligt fremover). Formålet har været, at få foretaget en meget konkret vurdering af hvilke målgrupper der er placeret i eksterne tilbud, få fastlagt et serviceniveau som knyttes til målgrupperne og sidst foretage en konsekvensberegning ved hjemtagelse af de borgere, hvor det vurderes, at indsatsen kan varetages af kommunen selv. Revisionen har vurderet, at der på sigt vil kunne spares ca. 11,2 mio. kr. ved hjemtagelse af borgere fra andre kommuner. Dette vil imidlertid være forbundet med en række investeringer og en revurdering/udvidelse af tilbud lokalt i kommunen. Endvidere vil dette også kræve at den enkelte borger er villig til at flytte tilbage til Nyborg Kommune, idet der lovgivningsmæssigt ikke er mulighed for tvinge borgeren til at flytte tilbage til kommunen. Der skal derfor ske en nærmere konkretisering af besparelsen i de enkelte år. Der i sparekataloget forudsat, at der kan gennemføres en besparelse på 2,5 mio. kr. i 2011, 4,5 mio. kr. i 2012, 6,5 mio. kr. i 2013 og 8,5 mio. kr. i Størrelsen af besparelsen skal også ses i lyset af at der endnu ikke er foretaget en gennemgang af de resterende 25 sager. Teknisk tilretning af omstillingspulje fra tidligere år Der er merudgifter på 2,761 mio. kr. i forhold til budgettet, idet der fra omstillingspulje under Socialområdet er udmøntet flere ressourcer til udsatte voksne og handicappede efter pris x mængde end forudsat. Dette skyldes både en aktivitetsstigning og en stigning i gennemsnitsprisen. Side 199

200 7. Beskæftigelsesudvalget Øge aktiveringsomfanget for de forsikrede ledige og sygemeldte Ved at øge aktiveringsomfanget for de forsikrede ledige samt sygemeldte skønnes det, at der vil kunne opnås merindtægter på 3,430 mio. kr. ved øget statsrefusion af forsørgelsesydelsen. Den samlede "fortjeneste" kan blive højere, idet en øget aktiveringsindsats vil medføre flere raskmeldinger, flere i job og uddannelse og dermed flere skatteydere og færre på overførselsindkomst. Stigningen i aktiverings-indsatsen vil kunne rummes inden for den strategi for aktivering i Nyborg Kommune (aktiveringsrammen). Øge aktiveringsomfanget for kontanthjælp og ledighedsydelse Ved at øge aktiveringsomfanget for kontanthjælpsmodtagere og personer på ledighedsydelse skønnes det, at der vil kunne opnås merindtægter på 1,171 mio. kr. ved øget statsrefusion af forsørgelsesydelsen. Den samlede "fortjeneste" kan blive højere, idet en øget aktiveringsindsats vil medføre at flere kommer i job eller uddannelse og dermed flere skatteydere og færre på overførselsindkomst. Stigningen i aktiveringsindsatsen vil kunne rummes inden for den strategi for aktivering i Nyborg Kommune (aktiveringsrammen). Øget indsats for dagpengemodtagere med ledighed over 12 måneder Med forkortelse af dagpengeperioden ønsker Nyborg Kommune at gøre en særlig indsats for de ledige, der har mere ned 12 måneders ledighed. Dette vil kræve en håndholdt indsats fra ny medarbejder, som vil kunne bringe et større antal ledige, med ledighed udover 12 måneder, ud i job. Medarbejderen skal ansættes midlertidigt i en periode på 2 år. Indsatsen vil kræve en investering på 0,450 mio. kr. pr. år til dækning af lønudgiften og det forventes at kunne medføre en nettobesparelse på 2,3 mio. kr. i 2011 og 1,750 mio. kr Udgifter til aktiveringsstrategien Der vil være afledte årlige udgifter på 1,4 mio. kr. til aktiveringsstrategien. Side 200

201 8. Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget omfatter: Østfyns Erhvervsråd, driftstilskud Tilskud til Erhvervsservice Udviklingspulje/erhvervsfremme og bosætning Erhvervsudviklingsprojekt på Lindholm Julebelysning Nyborg Turistbureau, driftstilskud Syddansk Turisme, aktivitetstilskud Rammebesparelsen på 0,4 mio. kr. indenfor Erhvervsudvalgets område udmøntes ved reduktion af tilskuddet til Østfyns Erhvervsråd. Side 201

202 9. Økonomiudvalget og tværgående forslag POLITISK ORGANISATION Budget 2011 med overslagsårene Rammebesparelse Årlig rammebesparelse på 0,1 mio. kr. vedrørende den politiske organisation, herunder kurser og møder samt kommissioner råd og nævn (fx huslejenævn mv.). ADMINISTRATIVT OMRÅDE Nedlæggelse af direktørstilling Årlig besparelse på 0,9 mio. kr. ved nedlæggelse af direktørstilling. Ændret organisering af beredskabsområdet Organiseringen af Beredskabsafdelingen ændres således at denne fremover placeres som en afdeling under Teknik- og Milljøafdelingen. Derved vil der på tværs af de 2 afdelinger kunne nedlægges 1 stilling svarende til en årlig besparelse på 0,450 mio. kr. fra 2012 (konto 6). Legepladseftersyn (teknik og miljø) Årlig besparelse på 0,150 mio. kr. ved tilsyn af legepladser på institutioner og offentlige pladser. Der foretages årligt en sikkerhedsmæssig gennemgang af alle 78 legepladser af en certificeret legepladsinspektør, som udarbejder en rapport på hver enkelt legeplads. Rapporterne udsendes til den enkelte institution, der så skal følge op på de eventuelle fejl og mangler. Den årlige gennemgang og udarbejdelse af rapporter koster ca. 0,100 mio. kr. Efter at kommunen har indhentet tilbud på opgaven viser det sig at gennemgangen er ca. 0,150 mio. kr. billigere end budgetteret. I lovgivningen anbefales det, at der foretages en hovedinspektion én gang årligt af en uddannet legepladsinspektør, og at institutionen selv laver et dagligt og månedligt eftersyn for eventuelle skader på legeredskaberne. Lokal- og kommuneplaner (teknik og miljø) Årlig besparelse på kr. vedrørende budget til udarbejdelse af kommune- og lokalplaner. Reduktion i timetal i sundhedskonsulentstilling Årlig besparelse på kr. ved reduktion i timetal i sundhedskonsulentstilling med konsulentlignende opgaver (konto 6) Nedlæggelse af 2 stillinger indenfor Socialafdelingen Årlig besparelse på 0,750 mio. kr. ved nedlæggelse af 2 stillinger i Socialafdelingen. Der nedlægges 1 sagsbehandlerstilling indenfor voksen handicap og at stillingen som gruppeleder i børn og ungegruppen besættes med konsulent i Socialafdelingen og børn og ungekoordinatoren får opgaven som fagspecialist. Herved kan stillingen som AC konsulent nedlægges. Side 202

203 Tilkaldevagt i Socialafdelingen Årlige merudgifter på 0,4 mio. kr. til i forbindelse med indgåelse af aftale med de faglige organisationer om en tilkaldevagt i Socialafdelingen, således der er personale udenfor almindelig kontortid til at tage vare på forskellige akutte problemstillinger primært vedrørende børn og unge. Nedlæggelse af administrativ stilling (pleje og omsorg) Årlig besparelse på 0,3 mio. kr. fra 2011 i forbindelse med forsøgsvis omlægning af arbejdsgang i administrativ funktion. Nedskæring i elevkoordinatorstilling (pleje og omsorg) Årlig besparelse på 0,390 mio. kr. fra 2012 i forbindelse med at medarbejder går på efterløn 2012 og stillingen ikke genbesættes. Reduktion af lederstillinger i pleje og omsorg Besparelse på 1,0 mio. kr. i 2011 og årligt 1,6 mio. kr. fra 2012 ved nedlæggelse af lederstillinger i pleje og omsorg. Borgerservice Det vurderes at der kan spares årligt 0,7 mio. kr. (0,580 mio. kr. i 2011) ved nedlæggelse af 2 stillinger vedrørende digitalisering og omlægning af arbejdsgange i Borgerservice. Der må påregnes investeringsudgifter på ca. 0,120 mio. kr. i Det vurderes at der kan spares ca. 0,178 mio. kr. indenfor følgende områder: Skat EU Sygesikring (det blå sygesikringskort)/ Sundhedskort (det gule sygesikringskort) Flytning Pension Servicekontor Barsel, sygedagpenge, refusion heraf. Pas og viderehenvisning Digital pladsanvisning Det resterende beløb som mangler op til hvad der svarer til 2 fuldtidsmedarbejder forventes at kunne findes ved effektivisering af arbejdsgange og øget fokus på digitalisering og kanalstrategi. Som følge af besparelserne i 2011 ændres åbningstiderne og telefontiderne i Borgerservice. Side 203

204 Servicekontor: Åbningstider 2010 Åbningstider 2011 Telefontider 2010 * Telefontider 2011 * Mandag Mandag Mandag Mandag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Onsdag Lukket Onsdag Lukket Onsdag Onsdag Torsdag Torsdag Torsdag Torsdag Fredag Fredag Fredag Fredag * Telefontiderne følger åbningstiden for kommunens fælles telefonomstilling. Ydelseskontor og Fagkontor (de tunge sagsområder): Åbningstider 2010 Åbningstider 2011 Telefontider 2010 Telefontider 2011 Mandag Mandag Mandag Mandag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Tirsdag Onsdag Lukket Onsdag Lukket Onsdag Onsdag Torsdag Torsdag Torsdag Torsdag Fredag Fredag Fredag Fredag Effektivisering af decentrale løn- og bogføringsopgaver Regeringen og KL aftalte i økonomiaftalen for 2009, at der skulle gennemføres en analyse af kommunernes administration indenfor løn-, bogføring- og regnskabsopgaver. Konsulentfirmaet Deloitte har foretaget en analyse af 14 kommuners regnskabs-, bogførings- og lønopgaver, hvor bl.a. Nyborg Kommune også har deltaget. Det vurderes, at der vil kunne spares 3 stillinger ved effektivisering af decentrale løn- og bogføringsopgaver, herunder indgåelse af forpligtigende samarbejder mellem institutioner. Besparelsen udmøntes som en generel rammebesparelse i decentrale institutioner. Det kan som alternativ på lønområdet overvejes at udlicitere lønfunktionen, hvilket i givet fald skal undersøges nærmere. Nedlæggelse af 1 stilling i Økonomiafdelingen Årlig besparelse på 0,350 mio. kr. ved nedlæggelse af 1 stilling i Økonomiafdelingen i forbindelse med digitalisering og effektivisering af arbejdsgange. Dette indebærer, at vakant stilling ikke genbesættes i forbindelse med at person går på pension. Nedlæggelse af 1 stilling i Personalekontoret Årlig besparelse på 0,350 mio. kr. fra 2012 ved nedlæggelse af 1 stilling i Personalekontoret i forbindelse med digitalisering og effektivisering af arbejdsgange. Administrationsaftale med NFS Mindreindtægter på 0,265 mio. kr. i forbindelse med besparelse vedrørende administrationsaftale med NFS A/S (opkrævningen i Borgerservice). Side 204

205 TVÆRGÅENDE FORSLAG MED EFFEKT PÅ FLERE UDVALG Reduktion af budget til tjenestemandspensioner Der kan opnås en årlig besparelse på 1,5 mio. kr. ved reduktion af budget til tjenestemandspensioner i forhold til en konkret vurdering af udviklingen i antal tjenestemænd. Reduktion af IT-budget (indkøb, aftaler m.v.) Det vurderes at der kan spares 0,2 mio. kr. i 2011, 0,2 mio. kr. i 2012 og 0,4 mio. kr. årligt i 2013 og fremover. Der er foretaget en gennemgang af det samlede IT-budget, hvorefter der kan findes besparelser indenfor software og systemaftaler, telefoni, fastnet, indkøb og drift af multifunktionsprintere og generelle IT indkøb. Hertil kommer besparelser ved udløb af leasingaftaler fra EDB-program (teknik og miljø) Årlig besparelse på kr. ved opsigelse af abonnement på Microstation. Omlægning af programpakke for Teknik- og Miljøafdelingen er billigere end budgetteret. Bortfald af trepartsinitiativer Aftalen vedrørende trepartsinitiativer fra 2008 udløber i 2011, hvorefter der vil kunne opnås en årlig besparelse på 2,337 mio. kr. Besparelse på rengøringsområdet Der er udarbejdet forslag til besparelse indenfor rengøringsområdet og Service-teamet på 1,5 mio. kr. årligt. Besparelsen kan udmøntes ved bl.a. stram styring af materialeforbrug, reduktion af leverede rengøringstimer, samt effektiviseringstiltag i øvrigt på området. Fælles indkøbsaftaler (FIF) - billigere indkøb via rammeaftaler Nyborg Kommune indgår i indkøbssamarbejde med Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nordfyns kommuner i Fællesindkøb Fyn (FIF). Målet er at sikre effektive indkøb og opnå indkøbsbesparelser via indgåelse af fælles rammeaftaler indenfor varekøb og tjenesteydelser. Kommunens udgifter til Fællesindkøb Fyn omfatter: Finansiering af basisydelserne efter fællesskabsmodellen, hvor de deltagende kommuner betaler et årligt vederlag svarende til kr. 15,10 pr. indbygger i kommunen. Beløbet reguleres årligt ud fra KL s udmeldte fremskivningsprocent. Dette svarer i Nyborg til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Finansiering af betalingsydelserne sker efter afregning mellem den enkelte kommune og FIF. Ved udbud afgiver FIF et overslag over prisen for gennemførelse af udbudsprocessen. Dette til dækning af løn og løbende udgifter. Indkøb i kommunerne er reguleret af EU s udbudsdirektiv samt tilbudsloven. I udbudsdirektivet er beskrevet en tærskelværdi på kr. for hvornår en given opgave eller ydelse skal i EU udbud. Tærskelværdien beregnes for den enkelte anskaffelse ved engangskøb eller værdien i kontraktperioden (4-årige periode). Desuden Side 205

206 er kommunerne omfattet af en annonceringspligt ved indkøb af varer og tjenester der overstigende kr. I EU udbudsdirektivet er fastlagt tidsfrister for gennemførelse af et EU udbud. Tidsrammen for en samlet udbudsproces ved EU-udbud ligger inden for 4-8 måneder og ved et udbud efter annonceringspligten mellem 2-6 måneder. Kompleksiteten af det udbudte område er afgørende for tidsforbruget. Den 20. december 2009 trådte et nyt EU-regelsæt i kraft inden for udbudsretten. Der er tale om en ændring af kontroldirektivet, der har til formål at håndhæve udbudsdirektivet. Ændringen af direktivet, betyder en væsentlig stramning af udbudsreglerne, som har betydning for alle ordregivere (herunder yderligere oplysningspligt, stand-still periode, uden virkning, sanktioner/bøde). Det er derfor af stor betydning at kommunerne fremover overholder reglerne omkring lovpligtige udbud samt at indgåede fælles rammeaftaler bliver anvendt. Der har i foråret 2010 været sat fokus på den fremtidige organisering af indkøbsområdet og afdækning af yderligere potentiale for opnåelse af besparelser på indkøbsområdet i fremtiden. De 5 kommuner har iværksat en indkøbsanalyse omhandlende både potentialer og organisering af indkøbene. Konsulentfirmaet Capacent har på baggrund heraf udarbejdet en detaljeret analyse med udgangspunkt i tal og erfaringer fra Assens Kommune. Resultater fra Assens er efterfølgende skaleret til at omfatte alle kommunerne i FIF. Analysen har været drøftet på fællesmøde den 15. juni 2010 med repræsentanter fra direktion og Økonomiudvalg fra alle 5 kommuner. For Nyborg Kommune drejer det sig om følgende besparelsespotentiale. Tabel 2: Besparelsespotentiale på indkøbsområdet i Nyborg Kommune Beløb i kr Indkøb - bruttobesparelse (udbudsplan) Indkøb - investering FIF Indkøb - investering lokalt i kommune Netto i alt Tabellen viser, at der i Nyborg netto kan spares yderligere 2,254 mio. kr. i 2011, 5,744 mio. kr. i 2012, 6,419 mio. kr. i 2013 og 7,043 mio. kr. i 2014 på baggrund af analysen fra Capacent og forslag til udbudsplan. Capacent har anvendt flere forskellige indikatorer på effektiviseringspotentialet for Nyborg Kommunes indkøb: Prisbenchmarks indsamlet via adgang til elektroniske fakturaer, forespørgsler i organisationen og indhentning af kunde-/varestatistikker fra to leverandører. Side 206

207 Sammenholdning af Nyborg Kommunes indkøbspraksis med best practice fra andre Kommuner og offentlige virksomheder for så vidt angår, herunder leverandørfragmentering, indkøbsprocesser, produktstandardisering, retnings-linjer for indkøb og rekvirering. Capacents erfaringer fra lignende kommunale projekter. Prisbenchmarks er som udgangspunkt anvendt til kvantificering af effektiviseringspotentialet. Der mangler en afklaring af hvilke udbudsopgaver Fællesindkøb Fyn skal løse og hvilke udbudsopgaver som den enkelte kommune selv skal løfte (fx lovpligtige udbud uden stort besparelsespotentiale, herunder IT-fagsystemer, tjenesteydelser, anlægsopgaver). Det er kun ca. 30% af de udbudspligtige udgifter til varekøb og tjenesteydelser som indgår i indkøbsanalysen over besparelsespotentialet fra Capacent. Der er i analysen skitseret en implementeringsplan i 4 faser for realisering af besparelsen indenfor konkrete varegrupper. Der skal i forbindelse med fastlæggelse af indkøbs- og udbudsstrategien tages stilling til bl.a. produktstandardiseringer, serviceniveau, controlling m.v. Fase 0: Køb af eksterne vikarer. Fase 1: Andre kropsbårne hjælpemidler, beskæftigelse, vaskeri, beklædning, telekommuni-kation, hygiejneartikler, rengøring, byggemarked, trykning, hardware, Inventar, fødevarer inkl. kød til centrale enheder, sygeplejeartikler, rådgivende ingeniører, kopimaskiner, vaskeri måtter, stillingsannoncer, otopædisk fodtøj. Fase 2: Værktøj og maskiner, kontorartikler, IT-konsulenter, entreprenør og håndværker-ydelser, genbrugshjælpemidler, diabetes, management konsulenter, rottebe-kæmpelse, bøger, undervisnings- og udlånsmateriale, el-artikler Fase 3: Andre tjenesteydelser m. moms, andre varekøb, stomi og inkontinens, beklædning. En forudsætning for at kunne realisere besparelsespotentialet er at der investeres i indkøbsområdet. Der er behov for både en opprioritering af indsatsen i FIF og indsatsen lokalt i den enkelte kommune for at kunne løse de fremtidige udfordringer kommunerne står overfor samt sikre et godt og konstruktivt samarbejde mellem FIF og den enkelte kommune på indkøbsområdet. Det vurderes, at der i Nyborg Kommune skal afsættes 0,9 mio. kr. ekstra til medfinansiering af en opnormering i Fællesindkøb Fyn til gennemførelse af flere udbud, opbygning af procedurer og kompetencer inden for specielt controlling, kommunikation og dokumentation af gevinster. Side 207

208 Det vurderes endvidere, at der i Nyborg Kommune skal afsættes yderligere 0,9 mio. kr. til ansættelse af 2 medarbejdere (udbudskonsulent, indkøbscontroller) for at sikre den lokale forankring samt koordination i forhold til FIF og decentralt niveau. Dette omfatter bl.a. implementering og reduktion af budgetter ved indkøbsbesparelser, sikre at rammeaftaler bliver overholdt, gennemførelse af lokale lovpligtige udbud, beskrivelse af udbudsmateriale, kontraktopfølgning på kvalitetsniveau, analyser af varekøb og tjenesteydelser, dokumentation på indkøbsområdet, vedligeholdelse af indkøbssystemer, kommunikation, servicering af decentrale institutioner, sagsbe-handling, juridiske forhold, afklaring af spørgsmål m.v. Desuden vil der formentligt også i den enkelte kommune være behov for at afsætte ressourcer til ekstern bistand i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikation, standardisering, serviceharmonisering m.v. i forbindelse med større udbud på indkøbsområdet som kræver særlig ekspertise (fx IT-fagsystemer). Det vil være en forudsætning for at realisere besparelsen på indkøbsområdet, at de 5 kommuner er enige om den fremtidige indkøbsstrategi og at kommunerne er enige om at foretage de nødvendige investeringer. Indgåelse af fælles indkøbsaftaler og standardisering af varegrupper m.v. vil have konsekvenser for institutionernes indkøbsmuligheder og begrænse valgfriheden. Det vil kræve en stram styring at sikre, at de fælles rammeaftaler bliver overholdt. Hvis der handles udenom de fælles indkøbsaftaler kan kommunen og den enkelte institution blive erstatningsansvarlig. Digitaliseringsstrategi og forenkling af administrative arbejdsgange Der er i forbindelse med den politiske aftale for 2010 indarbejdet effektivisering i forbindelse med digitalisering og forenkling af administrative arbejdsgange svarende til en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2010, 2,0 mio. kr. i 2011, 3,0 mio. kr. i 2012, 4,0 mio. kr. i ,0 mio. kr. i Der skal i forbindelse med digitaliseringsstrategien udarbejdes konkret udmøntning af besparelsen på sektorområder. Der vil være behov for at ansætte en medarbejder til implementering af digitaliseringsstrategien og omlægning af administrative arbejdsgange m.v., hvilket også var et konkret forslag fra sparebanden. Nedsættelse af kompensation til barsel (fra 90% til 80%) Årlig besparelse på 1,0 mio. kr. ved nedsættelse af kompensation til barsel fra 90% til 80% af de faktiske lønudgifter i forhold til den person der går på barsel. Uforudsete udgifter Der kan via omprioritering af centrale lønpuljer afsættes en pulje på 5,348 mio. kr. til ekstraordinære udgifter til udbetaling af feriekort, fratrædelsesomkostninger m.v. i forbindelse med nedlæggelse af stillinger permanent. Garantiprovision for lån til NFS A/S Byrådet har den 23. marts 2010 i forbindelse med behandlingen af ansøgning fra NFS A/S omkring garantistillelse for lån besluttet at opkræve garantiprovision på 1% af restgælden ultimo året. Side 208

209 By- og Landskabssstyrelsen har i notat af 8. juli 2010 oplyst, at det er Energistyrelsens opfattelse, at aftaler om garantiprovision indgået på markedsvilkår ikke medfører registreringspligt med henblik på modregning efter elforsyningsloven 37. Det må antages, at tilsvarende gælder efter vandsektorloven. Et krav om provision på markedsvilkår i forbindelse med garantistillelse efter vandsektorlovens 16 betragtes derfor efter By- og Landskabsstyrelsens opfattelse ikke som en uddeling efter stoploven. Indtægterne ved opkrævning af garantiprovisionen fra NFS A/S forventes at udgøre 1,627 mio. kr. i 2011, 1,447 mio. kr. i 2012, 1,266 mio. kr. i 2013 og 1,085 mio. kr. i Spareramme til senere udmøntning Der er afsat en spareramme til fordeling og senere udmøntning på 11,989 mio. kr. i Side 209

210 Side 210

211 Økonomisk decentralisering Side 211

212 Side 212

213 1. Formålet med økonomisk decentralisering og selvstyre Budget 2011 med overslagsårene Kommunen har en forpligtelse til løbende at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug. Følgende områder i kommunen er omfattet af økonomisk decentralisering og selvstyre: Park og vej Beredskab Skoler og SFO Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR Biblioteket Musikskolen Ungdomsskolen og klubber Dagpleje og daginstitutioner Tandplejen og sundhedsplejen Sociale institutioner, støttecentre og bofællesskaber Plejecentre, hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og køkken Administrationen Formålet er at delegere beslutningskompetencen og budgetansvaret til decentrale enheder således, at det økonomiske ansvar placeres, hvor der reelt disponeres over ressourcerne. En øget delegering af indflydelse og medansvar for beslutningerne skaber bedre motivation, arbejdstilfredshed og ressourcebevidsthed. Som hovedregel tildeles én samlet økonomisk budgetramme der omfatter lønninger, øvrig driftsudgifter og egne indtægter, som der frit kan disponeres over. Budgetrammen reguleres med aktivitetsafhængige bevillinger og den årlige pris- og lønfremskrivning incl. Ny Løn midler. Der gives kompensation for barsel og længerevarende sygdom. Som udgangspunkt er den økonomiske driftsramme fastlagt fra årets start og det forventes at institutionen med de udvidede budgetkompetencer løbende iværksætter de nødvendige driftstilpasninger til overholdelse af budgetrammen. En vellykket decentral styreform kræver at der er gensidig tillid mellem institutioner og Byrådet, dvs. at begge parter overholder spillereglerne og at de planlagte opgaver bliver udført som aftalt. Der gælder tilsvarende principper på administrationsområdet som for selvstyrende institutioner. Side 213

214 2. Omfanget af det økonomiske selvstyre Som hovedregel tildeles institutionen én samlet økonomisk ramme pengepose som den frit kan disponere over og som dækker følgende typer af udgifter og indtægter: Lederløn Faste lønninger Vikarer. Dagpengeindtægter (barsel og sygdom) Uddannelse Møder Kørsel Øvrige drifts- og aktivitetsudgifter Egne indtægter excl. brugerbetaling og takster Indvendig bygningsvedligeholdelse (decentral) Der kan i særlige tilfælde gives dispensation til at indtægter fra staten og andre kommuner m.v. er indeholdt i pengeposen (fx Biblioteket). Budgetrammen gives som en nettobevilling. Det vil sige, at udgifter og indtægter modregnes hinanden. Denne regel har til formål at skabe et incitament til at øge indtægterne og på den måde få mulighed for flere aktiviteter. Det er derimod ikke tanken med reglen at der skal indføres en ekstra brugerbetaling - og takster der har karakter af sådanne, skal godkendes af Byrådet og have hjemmel i lovgivningen. Budgetansvaret vedrørende forsikringer er placeret i Sekretariatet. Budgetansvaret for kommunens energiforbrug (el, vand, varme) er placeret i Teknik- og Miljøafdelingen. Den enkelte institution bogfører regninger vedrørende den enkelte institutions energiforbrug og foretager løbende indberetninger af energiforbruget til kommunens intranet. En gang årligt udarbejdes et samlet regnskab for energiforbruget i kommunen. For at understøtte en fornuftig energibesparende adfærd er der indført et princip med overskudsdeling. Såfremt den samlede energibesparelse i kommunen bliver større end budgetteret tilføres overskuddet puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse (central), hvoraf størstedelen i dag anvendes til skoler og daginstitutioner. Omvendt reduceres puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse, hvis energiforbruget stiger og den samlede energibesparelse i kommunen bliver mindre end budgetteret. Side 214

215 3. Målsætninger, lovgivning og øvrige administrative regler Budget 2011 med overslagsårene Institutionens daglige virke skal være i overensstemmelse med de af Byrådet godkendte: Målsætninger og indsatsområder Styrelsesvedtægter m.m. Kompetencen forvaltes indenfor gældende love, aftaler, overenskomster og kommunens vedtagne retningslinier for: Kasse- og regnskabsregulativ Bevillings- og delegeringsregler Personalepolitik MED-aftaler Udbudspolitik Indkøbspolitik IT-politik 4. Den økonomiske ramme og regnskabsprincipper Budgetrammen er det af Byrådet vedtagne budget. Budgetrammen reguleres årligt med de af Byrådet godkendte pris- og lønfremskrivninger incl. Ny Løn midler samt aktivitetsafhængige bevillinger i henhold til godkendt ressourcetildelingsmodel på området. Institutionen er underlagt politisk fastsatte op- og nedreguleringer af budgetterne, herunder drifts- og aktivitetstilpasninger i henhold til løbende ledelsesrapporteringer og budgetomplaceringer mellem institutioner, der ligger indenfor afdelingschefens kompetencer. Det grundlæggende styringsprincip er et fast rammebudget suppleret med aktivitetsbaseret ressourcetildeling, der fremmer økonomiske incitamenter. Som udgangspunkt gives der kun tillægsbevillinger og rammekorrektioner på selvstyrende områder, der afspejler realvækst eller serviceforbedringer. Øvrige forhold forudsættes indeholdt i pris- og lønfremskrivningen. Institutioner/afdelinger kan søge at skabe et økonomisk råderum gennem effektivisering, omstilling og fornyelse indenfor budgetrammen, herunder i højere grad udnytte de eksisterende muligheder i overenskomster og arbejdstilrettelæggelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. Institutionen må ikke have egen bankforbindelse og ikke optage lån medmindre andet er aftalt. Finansielle leasingaftaler og operationelle leasingaftaler på over kr. skal godkendes af Byrådet. Side 215

216 Alle leasingaftaler skal administrativt godkendes af Økonomiafdelingen før indgåelse. Derfor skal der ske henvendelse til Økonomiafdelingen inden man underskriver en slutseddel eller indgår aftale om anskaffelse af et aktiv som skal leases. Der henvises endvidere til kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, samt bilag. Kommunens valgte revisor anvendes. Institutionen udarbejder budget i henhold til den udmeldte budgetramme. Institutionen foretager selv bogføring og de fornødne afstemninger m.v. ifølge gældende regler med mindre andet er aftalt. Institutionernes kontoplan og bogføring skal opfylde Indenrigs- og Socialministeriets retningslinjer vedrørende budget- og regnskabssystemet, som kommunerne er underlagt. Brugerbetaling og takster beregnes af Administrationen. Der kan på områder med økonomisk decentralisering overføres et overskud på maksimalt 10% af budgetrammen til næste års budget og et underskud på maksimalt 5%. Overførselsadgangen kan reduceres med eventuel manglende opfyldelse af målsætninger og aktivitetsforudsætninger. Overskud eller underskud opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Ansøgninger om overførsel af overskud/underskud gives teknisk som en tillægsbevilling af Byrådet i forbindelse med ledelsesrapportering pr. marts i efterfølgende budgetår. Der kan ikke i forbindelse med regnskabsafslutningen søges om tillægsbevillinger. Opsparede midler kan bruges uanset på hvilke konti indenfor selvstyreområdet opsparingen er sket. Overførte overskud/underskud registreres på særskilt gruppering. 5. Kompensation for barsel og længerevarende sygdom Der ydes kompensation til barsel og længerevarende sygdom efter følgende principper: Der gives 80% vikarkompensation til barsel incl. graviditetsgéner, som afregnes fra 1. dag og indtil ophør. Der gives vikarkompensation til længerevarende sygdom svarende til dagpengeindtægterne. Dagpengeindtægter bogføres på decentrale konti og indgår i finansieringen af ovennævnte vikarkompensation. Den daglige leder skal sikre, at der opkræves dagpengeindtægter for medarbejdere i den pågældende institution/afdeling for at kunne få tildelt vikarkompensation fra centrale puljer. Side 216

217 Der foretages kvartalsvis afregning af kompensation til barsel. Ansøgningsskema fremsendes til Personalekontoret, og Økonomiafdelingen tildeler budget. Der gives ikke vikardækning til fleks- og skånejob. Ved udarbejdelse af takster og ressourcetildelingsmodeller på de enkelte områder korrigeres for vikarkompensation til barsel og længerevarende sygdom. Ovennævnte vikarkompensation overføres fra centrale puljer og kan anvendes efter eget ønske til vikardækning m.m. 6. Kompensation for tillidsmandsarbejde Der gives kompensation til arbejdspladser, der har medarbejderrepræsentanter i tværgående MED-udvalg således, at medarbejderrepræsentanterne får den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af hvervet. Der etableres en central pulje, der kompenserer arbejdspladser, der har medarbejderrepræsentanter i tværgående MED-udvalg efter følgende principper: Næstformand i hovedudvalg Hovedudvalgsmedlem Koordinationsgruppemedlem Næstformand i koordinationsgruppe 16 timer årligt 30 timer årligt 20 timer årligt 8 timer årligt Oversigt udarbejdes af HR-funktionen og Økonomiafdelingen tildeler budget. 7. Ledelsesmæssigt ansvar og kompetencer Det er lederens ansvar at få udført de driftsopgaver, der er specificeret i budgetrammen, og at institutionen afholder de økonomiske udgifter forbundet hermed. Det er ligeledes lederens ansvar at få udført samtlige administrative opgaver i forbindelse med driften af institutionen samt afholde de udgifter der er forbundet hermed. Lederen har kompetence til at foretage budgetomplaceringer mellem løn og øvrig drift inden for rammen af det økonomisk selvstyre pengeposen. Lederen har kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere, dog skal afskedigelse af en medarbejder altid ske i samråd med Personalekontoret og så tidligt som muligt (også før eventuel kontakt til faglig organisation), da der er en række formalia vedrørende overenskomster o.lign., som skal overholdes. Ansættelse sker eventuelt i samråd med bestyrelsen. Ledelsen har ligeledes kompetence til at indgå lønaftaler vedrørende institutionens medarbejdere. Forhåndsaftaler med personaleorganisationerne indgås i dialog/samarbejde mellem Personalekontoret på den ene side samt lederen og Administrationen på den anden side. Forhåndsaftalerne drøftes i Direktionen og Chefgruppen forud for forhandlingerne med personaleorganisationerne med henblik at sikre en tværgående koordination. Side 217

218 Besættelse af lederstillinger besluttes af Økonomiudvalget, ifølge kommunens delegeringsregler. Alle nyansættelser i den store ledergruppe skal forelægges Økonomiudvalget. Ansættelsesbreve udarbejdes af Personalekontoret. Den indvendige vedligeholdelse af institutionens bygninger er indeholdt i budgetrammen. Det er derfor et krav at standarden af den indvendige vedligeholdelse ikke må forringes. Der er under Teknik- og Miljøafdelingen afsat en central pulje til udvendig bygningsvedligeholdelse. Ordningen administreres efter fælles retningslinjer for bygningsvedligeholdelse fra Teknik- og Miljøafdelingen. Bevilling til anlægsarbejder skal indarbejdes i kommende budgetter og frigives af Byrådet efter ansøgning og er ikke omfattet af reglerne om økonomisk decentralisering. 8. Resultater, resultatformidling og evaluering Institutionen skal løbende foretage opfølgning på økonomi, service og kvalitet. Administrationen er løbende til rådighed for at opnå de bedste styringsmæssige resultater. 9. Brugerbestyrelsens kompetencer og ansvar Ansvar og kompetence mv. fremgår af gældende vedtægt for brugerbestyrelsen. 10. Særligt på administrationsområdet Direktionen er overordnet ansvarlig i forhold til Økonomiudvalget, og der er fastlagt ensartede økonomiske vilkår for hele Administrationen. Som udgangspunkt er det samlede administrationsområde (excl. en række fælleskonti) underlagt de samme regler som de selvstyrende institutioner. Imidlertid gælder der særlige regler for afdelingschefernes budgetkompetencer, herunder afgrænsningen af den enkelte afdelings budgetramme pengepose og overførselsadgang. Afdelingscheferne kan disponere over den pågældende afdelings øvrig drift og kan samtidig overføre 100% af et eventuelt overskud til næste budgetår. Derimod vil den pågældende afdeling kun få overført 50% af et eventuelt overskud vedrørende lønninger til næste budgetår. Frigivelse af stillinger til besættelse sker efter aftale mellem afdelingschef og direktør. Side 218

219 Hovedoversigt til budget Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling i de kommende år samt medvirke til løsningen af oplysningsopgaven over for borgerne og på den anden side at give staten mulighed for umiddelbart efter budgetvedtagelsen at få et summarisk overblik over de kommunale budgetter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F. Side 219

220 Side 220

221 HOVEDOVERSIGT TIL BUDGET BUDGET 2011 BUDGET 2012 BUDGET 2013 BUDGET 2014 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v. 02 Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v. 02 Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER (KONTO 0-6) C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER E. AFDRAG PÅ LÅN SAMLET RESULTAT (A+B+C+D+E+ PL) F. FINANSIERING Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Optagne lån F. FINANSIERING I ALT G. ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING BALANCE Side 221

222 Side 222

223 Sammendrag til budget Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægnings- og prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede udvikling inden for de enkelte sektorer. Sammendraget er opstillet i samme orden som hovedoversigten, men rapporten indeholder en større detaljering af de enkelte hovedelementer i totalbudgettet. Side 223

224 Side 224

225 SAMMENDRAG AF BUDGET BUDGET 2011 BUDGET 2012 BUDGET 2013 BUDGET 2014 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Jordforsyning Fælles formål Faste ejendomme Fælles formål Beboelse Andre faste ejendomme Byfornyelse Driftssikring af boligbyggeri Fritidsområder Grønne områder og naturpladser Fritidsfaciliteter Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse Naturforvaltningsprojekter Skove Sandflugt Vandløbsvæsen Vedligeholdelse af vandløb Miljøbeskyttelse m.v Fælles formål Jordforurening Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Diverse udgifter og indtægter Skadedyrsbekæmpelse Redningsberedskab Redningsberedskab Transport og infrastruktur Fælles funktioner Fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Kommunale veje Vejvedligeholdelse m.v Vintertjeneste Kollektiv trafik Busdrift Havne Havne Lystbådehavne m.v Side 225

226 SAMMENDRAG AF BUDGET BUDGET 2011 BUDGET 2012 BUDGET 2013 BUDGET 2014 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER 03 Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 o Sprogstimulering for tosprogede børni førskolealderen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Idrætsfaciliteter for børn og unge Ungdomsuddannelser Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelser Folkebiblioteker Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Folkeoplysning og fritidsaktiviteterm.v Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Ungdomsskolevirksomhed Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Side 226

227 SAMMENDRAG AF BUDGET BUDGET 2011 BUDGET 2012 BUDGET 2013 BUDGET 2014 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Dagtilbud til børn og unge Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fr Tilbud til børn og unge med særlige behov Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Tilbud til udlændinge Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Repatriering Førtidspensioner og personlige tillæg Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler Kontante ydelser Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelser til pensionister Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil Arbejdsmarkedsforanstaltninger Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige Jobcentre Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige so Øvrige sociale formål Side 227

228 SAMMENDRAG AF BUDGET BUDGET 2011 BUDGET 2012 BUDGET 2013 BUDGET 2014 Beløb i kr. UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER UDGIFTER INDTÆGTER 06 Fællesudgifter og administration m.v Politisk organisation Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrativ organisation Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Administration vedrørende naturbeskyttelse Administration vedrørende miljøbeskyttelse Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriktsområder Lønpuljer m.v Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT B. ANLÆGSVIRKSOMHED 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v. 02 Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT PRIS- OG LØNSTIGNINGER (KONTO 0-6) C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER E. AFDRAG PÅ LÅN SAMLET RESULTAT (A+B+C+D+E+ PL) F. FINANSIERING Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Optagne lån F. FINANSIERING I ALT G. ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING BALANCE Side 228

229 Tværgående artsoversigt Den tværgående artsoversigt viser sammensætningen af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter totalbudgettets udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling. Side 229

230 Side 230

231 ARTSOVERSIGT TIL BUDGET Andel Budget Budget Budget Budget Beløb i kr. i pct A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) 1.1 Lønninger 49,2% Fødevarer 0,5% Brændsel og drivmidler 1,3% Anskaffelser 0,0% Øvrige varekøb 3,1% Tjenesteydelser uden moms 7,8% Entreprenør- og håndværkerydelser 2,0% Betalinger til staten 5,7% Betalinger til kommuner 8,2% Betalinger til regioner 7,0% Øvrige tjenesteydelser m.v. 4,8% Tjenestemandspensioner m.v. 0,6% Overførsler til personer 42,1% Øvrige tilskud og overførsler 2,1% Egne huslejeindtægter -0,8% Salg af produkter og ydelser -4,7% Betalinger fra staten -0,2% Betalinger fra kommuner -6,6% Betalinger fra regioner 0,0% Øvrige indtægter -1,0% Statstilskud -20,9% Overførte lønninger 1,9% Overførte tjenesteydelser 0,1% Interne indtægter -2,0% A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT 100,0% B. ANLÆGSVIRKSOMHED 4.0 Tjenesteydelser uden moms -0,8% Entreprenør- og håndværkerydelser 120,0% Øvrige indtægter -19,2% B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT 100,0% HOVEDKONTO 0-6 I ALT (2009-PRISER) Side 231

232 Side 232

233 Bevillingsoversigt Da bevillingsoversigten skal opstilles efter totalprincippet, indeholder den ikke alene driftsposter, men også kapitalposter og rådighedsbeløb til afholdelse af anlægsudgifter. Anlægsudgifter er rådighedsbeløb, hvorover der ikke kan disponeres uden kommunalbestyrelsens særlige vedtagelse. Side 233

234 Side 234

235 BEVILLINGSOVERSIGT Budget Budget Budget Budget Bevilling Beløb i kr INDTÆGTER I ALT BEV. Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter 5,692 promille) Efterreguleringer tidligere år Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner inkl. modreg vedr. energiselskaber Efterregulering af tidligere tilskudsår Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Udligning vedrørende udlændinge Efterregulering af tidligere tilskudsår Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Det særlige ældretilskud (skøn for gammel pulje) Det særlige ældretilskud (skøn styrket kvalitet i ældreplejen) Tilskud fra kvalitetsfonden (anlæg) Bidrag til regionen: Grundbidrag pr. indb Udviklingsbidrag pr. indb Tilbagebetaling af købsmoms (udstykninger) DRIFTSUDGIFTER OG RENTER I ALT TEKNIK- OG MILJØUDVALG BEV. Byggeri og fast ejendom Natur og miljø Veje og trafik Havne BEREDSKABSKOMMISSION BEV. SKOLE- OG DAGTILBUDSUDVALG BEV. Folkeskoler og SFO Ungdomsskole og klubber Vidtgående specialundervisning Privatskoler m.m Dagpleje og daginstitutioner KULTUR- OG FRITIDSUDVALG BEV. Idræt og folkeoplysning Kultur Folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver Musikaktiviteter incl. musikskolen SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALG BEV. Sygehuse og sygesikring Tandpleje Sundhed Pleje og omsorg Hjælpemidler Køkkener SOCIAL- OG FAMILIEUDVALG BEV. Foranstaltninger for børn og unge Foranstaltninger for voksne handicappede Støttecentre og sociale institutioner mv Førtidspensioner og personlige tillæg Boligstøtte mv BESKÆFTIGELSESUDVALG BEV. Integration Sygedagpenge Kontanthjælp og aktivering Revalidering og fleksjob Jobcenter og arbejdsmarked ERHVERVSUDVALG BEV. ØKONOMIUDVALG BEV. Politisk område Administrativt område Fællesudgifter og -indtægter Lønpuljer og tjenestemandspensioner Politisk aftale om skolestruktur Driftsreserve Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Renter BEV. Pris- og lønfremskrivning ORDINÆRT DRIFTSRESULTAT Anlæg Anlægsudgifter RÅD. Anlægsindtægter RÅD. SAMLET RESULTAT Finansielle poster BEV. Ordinære afdrag på lån Ekstraordinære afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S Kursreguleringer ÅRETS LIKVIDITETSÆNDRING Side 235

236 Side 236

237 Investeringsoversigt Investeringsoversigten giver oplysning om hvilke forslag til anlægsprojekter kommunen har medtaget i budgetperioden. De afsatte rådighedsbeløb er udtryk for en tidsmæssig prioritering af anlægsudgifterne. Vedtagelse af budgetter udløser ikke i sig selv nogen bevilling eller frigivelse af rådighedsbeløbene. For at kunne disponere over rådighedsbeløbene må byrådet meddele anlægsbevilling til hvert enkelt projekt. Side 237

238 Side 238

239 Bruttoanlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Udvendig bygningsvedligeholdelse Fritidsfaciliteter Idrætsanlæg Multihal i Ørbæk Transport og infrastruktur Fælles funktioner Kommunale veje Cykelstier/forbedrede trafikforhold ved skolerne Havne Marina ved Tømmergraven (DSB aftale) Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Modernisering af folkeskoler Ombygning af skoler (lånedispensation) Trådløse netværk og interaktive tavler IT til skolerne Folkebiblioteker Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Kulturel virksomhed Kanonbåd Kampsportens Hus Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Dagtilbud til børn og unge Parkering og udenomsarealer m.v. ved Søfartsskolen 943 Tilbud til ældre og handicappede Investeringsudgifter til transport af kølemad Tilbud til voksne med særlige behov Fællesudgifter og administration m.v IT-hardware, indkøb IT udgifter, nye systemer Udvikling af midtbyen Overtagelse af gadelys fra NFS Anlægsfond fra midler ved salg af Nyborg Elnet A/S Anlægsreserve I ALT Side 239

240 Beskrivelse af investeringer Jordforsyning Der er afsat 1,935 mio. kr. i 2011 og 2,0 mio. kr. i 2012 til anlægsudgifter i forbindelse med udstykningen ved Jagtenborg. Til færdiggørelse af område ved Vesterhavnen afsættes 0,227 mio. kr. i Faste ejendomme Der er afsat en årlig anlægsramme på 4,467 mio. kr. til udvendig bygningsvedligeholdelse, hvoraf størstedelen anvendes til vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner m.v. Fritidsområder Forligspartierne er enige om at afsætte 0,258 mio. kr. i 2011 til en legeplads i Nyborg By. Fritidsfaciliteter Der er afsat 20,0 mio. til Multihal i Ørbæk. Naturbeskyttelse Der afsættes 0,309 mio. kr. til naturplejeprojekter i Kommunale veje Der afsættes følgende budget til; Cykelstier, Ørbæk Trafiksanering Svendborgvej i Ullerslev Fartdæmpende foranstaltninger Frisengårdsvej 2,461 mio. kr. 1,339 mio. kr. 0,773 mio. kr. Havne Der afsættes 4,838 mio. kr. i 2011 til etableringen af Marina ved Tømmergraven, jf. tidligere DSB-aftale. Side 240

241 Takstoversigt Side 241

242 Side 242

243 UDVALG: ØKONOMIUDVALGET YDELSE: ADMINISTRATION ENHED TAKST TAKST SERVICEOPKRÆVNINGER: Gebyr for folkeregisteroplysninger pr. forespørgsel 52,00 52,00* Sundhedskort nyt 170,00 175,00* EU-bevis (blå kort) pr. kort - Vielse af udlændinge pr. vielse 500,00 500,00* Legitimationskort til unge pr. kort 150,00 150,00* Pas, voksen stk. 600,00 600,00* Pas, børn stk. 115,00 115,00* Pas, pensionist stk. 350,00 350,00* Kørekort, ombyttet pr. kort 260,00 260,00* Fornyelse af kørekort, pensionist pr. kort 30,00 30,00* * Taksterne er gældende, indtil nye takster for 2011 udmøntes af de relevante ministerier. INCASSOOPKRÆVNINGER: Rykker restancer under 500 kr. (1. rykker) Rykker restancer over 500 kr. pr. rykker 50,00 50,00 pr. rykker 250,00 250,00 GEBYR FOR EJENDOMSOPLYSNINGER: Forespørgsel om ejendomsoplysninger stk. 400,00 400,00 BBR-ejermeddelelser stk. 70,00 70,00 Vurderings- og skatteattest stk. 50,00 50,00 GEBYR FOR BYGGESAGSBEHANDLING: Kategori 1: Simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger) pr. sag 1.367, ,00 Kategori 2: Enfamilieshuse og sommerhuse pr. ny boligenhed 4.590, ,00 Kategori 2: Enfamilieshuse og sommerhuse pr. m² til- og ombygning 18,30 18,60 Kategori 2: Enfamilieshuse og sommerhuse minimum pr. sag 1.367, ,00 Kategori 3: Industri og lagerbebyggelse - for de første m² pr. m² ved nybyggeri 10,20 10,40 Kategori 3: Industri og lagerbebyggelse - bebygget areal ud over m² (ny takst) pr. m² ved nybyggeri 5,20 Kategori 3: Industri og lagerbebyggelse - for de første m² pr. m² til- og ombygning 10,20 10,40 Kategori 3: Industri og lagerbebyggelse - bebygget areal ud over m² (ny takst) pr. m² til- og ombygning 5,20 Kategori 3: Industri og lagerbebyggelse minimum pr. sag 1.367, ,00 Kategori 4: Andre faste konstruktioner pr. m³ 4,10 4,20 Kategori 4: Andre faste konstruktioner minimum pr. sag 1.367, ,00 Kategori 5: Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri pr. m² ved nybyggeri 20,40 20,80 Kategori 5: Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri pr. m² til- og ombygning 20,40 20,80 Ombygning og ændret anvendelse pr. sag 1.367, ,00 Mindstegebyr og anmeldelsessager stk , ,00 Nedrivning af bygninger pr. sag 1.367, ,00 Dispensationer pr. sag 1.367, ,00 Naboorientering og partshøring for de første 30 orienteringer stk. 121,40 124,00 Naboorientering og partshøring for yderligere orienteringer stk. 60,20 62,00 GEBYR, UDLEVERING AF GL. BYGGESAGSTEGNINGER: A4 kopi stk. 20,00 20,00 A3 kopi stk. 40,00 40,00 A2 kopi stk. 60,00 60,00 A1 kopi stk. 80,00 80,00 HYREVOGNE: Bevilling stk , ,00 Trafikbog stk. 82,00 82,00 Førerkort stk. 102,00 102,00 Påtegning på toldattest stk. 144,00 144,00 Behandling af ansøgning stk. 631,00 631,00 Udlevering af bevillingsnummerplade stk. 131,00 131,00 Taksterne reguleres hvert år i januar måned med baggrund i forbrugerprisindeks for november Side 243

244 UDVALG: ØKONOMIUDVALGET YDELSE: ADMINISTRATION ENHED TAKST TAKST DIGITALE KORTDATA: Byområde kr./ha 75,00 75,00 Landområde kr./ha 3,00 3,00 Leveringsomkostninger 1.500, ,00 KORT PÅ PAPIR: A1 kr. 700,00 700,00 A2 kr. 400,00 400,00 A3 kr. 200,00 200,00 A4 kr. 100,00 100,00 KORT PÅ PLAST: A1 kr. 800,00 800,00 A2 kr. 400,00 400,00 A3 kr. 200,00 200,00 A4 kr. 200,00 200,00 Priserne gælder for første kort. Efterfølgende udtegninger reduceres med 100 kr. pr. kort KORTABONNEMENT DIGITALE KORT: Byområde kr./ha 7,50 7,50 Landområde kr./ha 0,30 0,30 Side 244

245 UDVALG: BEREDSKABSKOMMISIONEN YDELSE: BEREDSKAB ENHED TAKST TAKST FORGÆVES UDRYKNING: stk , ,00 UDLEJNING AF VETERANBIL: startgebyr 432,00 440,00 pr. kørt km. 17,10 17,40 PIONERBEREDSKABETS INDSATSER: ledertimer 471,00 480,00 holdledere 356,00 363,00 frivillige 307,00 313,00 depotmester 256,00 261,00 EKSTERN UDLEJNING AF LOKALE: pr. gang 434,00 442,00 LEJE AF BEREDSKABSMATERIEL: Køretøjer excl. mandskabsvogne pr. dag 527,00 537,00 Køretøjer excl. mandskabsvogne pr. km. 15,20 15,50 Mandskabsvogne pr. dag 256,00 261,00 Mandskabsvogne pr. km. 9,45 9,65 LEJE AF INKVARTERINGSMATERIEL: Tæpper pr. uge 11,00 11,00 Soveposer pr. uge 14,00 14,00 Madrasser pr. uge 13,00 13,00 Vask af tæppe/soveposer pr. stk. 11,00 11,00 DIVERSE PRISER EXCL. MOMS: Molér eller kattegrus pr. sæk 86,00 88,00 Spændelågsfade - tom ren tønde/jern pr. stk. 123,00 125,00 Administrationsgebyr vedr. sager pr. sag 80,00 82,00 BRAND- OG SIKKERHEDSVAGTER: Afregnes efter regning i henhold til Falcks Redningskorps takster + 10% administrationsgebyr KURSUS- OG UDDANNELSESVIRKSOMHED: Der er udarbejdet et uddannelseskatalog, hvor hvert kursus er prisfastsat (findes på nettet). Kurser herudover afholdes i henhold til afgivne tilbud i hver enkelt sag. Prisfastsættelsen må alene give omkostningsdækning. Side 245

246 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: SKOV OG PARK ENHED TAKST TAKST PYNTEGRØNT: Nobilis kg 30,00 30,00 Nordmannsgran kg 25,00 25,00 Rødgran, ædelgran,douglas,cypres, fyr, lærk kg 25,00 25,00 Birk, fastelavnsris kg 12,00 12,00 BRÆNDE M.M.: Bøg: brænde cm rundt rummeter 340,00 346,00 Eg: brænde cm rundt rummeter 290,00 295,00 pæle runde 1,8-2,0 m stk. udgået udgået Ask: brænde cm rummeter 290,00 295,00 Andet løv: brænde cm rundt rummeter 260,00 265,00 Nål: lægter I + II> 7 cm Ø stk. 50,00 50,00 pæle runde 1,8-2,5 m stk. 40,00 40,00 Brænde 300 cm rummeter 220,00 224,00 Levering pr. rummeter - mindre end 5 km. pr. rummeter 25,00 25,50 Levering pr. rummeter - længere end 5 km. pr. rummeter 50,00 51,00 ALLE TRÆARTER: Sankekort/selvskovning Bøg Eg Ask Ær m.m. rummeter 185,00 188,00 Sankekort / selvskovning El Poppel Pil - Gran rummeter 125,00 127,00 KOLONIHAVER: Skovly, Kaliffenlund kvm. 1,32 1,34 Nymarksvej, Elefanthøjen, Grejsdalen, Helgetoften og Lindealleen kvm. 1,93 1,97 Ravnekær, Vesterled, Carlsmindevej og Grejsdalens Samvirke kvm. 1,44 1,47 Side 246

247 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: LYSTBÅDEHAVN ENHED TAKST TAKST Gebyrer: (der tillægges ikke moms på gebyrer) Gebyr for optagelse på venteliste til bådplads engangsbeløb 230,00 235,00 Gebyr for fortsat optagelse på venteliste pr. år 70,00 75,00 Flyttegebyr pr. gang 200,00 205,00 Faste liggepladser (bådplads og stadeplads på land inklusiv moms) Kølbåde/motorbåde, grundbeløb ( i 2010 er beløbet angivet pr. halvår) pr. båd - 1. halvår (1/1-30/6) pr. båd 1.275, ,00-2. halvår (1/7-31/12) pr. båd 1.025, ,00 Kølbåde/motorbåde, variabelt tillæg ( i 2010 er beløbet angivet pr. halvår) pr. kvm halvår (1/1-30/6) pr. kvm. 110,00 100,00-2. halvår (1/7-31/12) pr. kvm. 97,50 100,00 dog minimum pr. båd 2.640, ,00 JOLLER: (inklusiv moms) Jolle pr. båd 1.220, ,00 TRAILERBÅDE: (inklusiv moms) Fast afgift pr. søsætning Sæsonkort/ubegrænset søsætning pr. båd 80,00 80,00 pr. båd 610,00 620,00 GÆSTESEJLERE: (inklusiv moms) Længde fra 0-12 m Længde fra m Længde over 20 m pr. båd - pr. døgn (17 ) 120,00 125,00 pr. båd - pr. døgn (22 ) 155,00 160,00 pr. båd - pr. døgn (35 ) 260,00 265,00 BÅDLIFTEN: (inklusiv moms) Sæsonprisliste 1/4-15/11: Mandag - torsdag: 9:00-15:30. Fredag: 9:00-12:30. Vægt 0-10 ton Vægt ton Vægt ton Mobilkran Uden for sæson 16/11-31/3: Mandag - torsdag: 9:00-15:30. Fredag: 9:00-12:30. Weekend og helligdage: + 50% på ovennævnte priser pr. løft 485,00 495,00 pr. løft 730,00 745,00 pr. løft 970,00 990,00 pr. løft 250,00 255,00 Side 247

248 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: TEKNISK DRIFT M.V. ENHED TAKST TAKST TEKNISK DRIFTSAFDELING: Stadepladser max. 7 facademeter pr. gang plads 90,00 92,00 Stadepladser max. 14 facademeter pr. gang plads 170,00 173,00 Ramper stk , ,00 Mandetimepris, specialarbejdere time 251,00 256,00 Mandepristime, mekanikere time 317,00 323,00 Mandetimepris, gartnere time 290,00 295,00 Serviceskilte etablering/nedtagning pr. skilt 2.200, ,00 Parasolholdere - opsætning pr. stk. 730,00 740,00 SKADEDYRSBEKÆMPELSE (excl. moms): Rotter/muldvarpe/mosegrise - promille af ejendomsværdi promille 0,05 0,05 Administrationsgebyr pr. ejendom pr. ejendom 30,00 30,50 UDVALG: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET YDELSE: FORSYNINGSVIRKSOMHED ENHED TAKST TAKST El NFS* NFS* Fjernvarme NFS* NFS* Renovation NFS* NFS* Spildevand NFS* NFS* Vand NFS* NFS* * Takster for forsyning udmeldes af Nyborg Forsyning- og Service Side 248

249 UDVALG: SKOLE- OG DAGTILBUDSDVALGET YDELSE: SKOLEFRITIDSORDNINGERNE (SFO) ENHED TAKST TAKST TAKST TAKST 1/1-31/7 1/8-31/12 1/1-31/7 1/8-31/ Morgenpasning månedlig i 11 mdr. 516,00 516,00 520,00 520,00 Eftermiddagspasning kl månedlig i 11 mdr , , , ,00 Eftermiddagspasning kl månedlig i 11 mdr , , , ,00 Morgen + hele eftermiddagen månedlig i 11 mdr , , , ,00 Feriepasning, 4 uger i juli og mellem jul og nytår pr. uge 555,00 555,00 559,00 559,00 Søskendetilskud. Til familier med mere end et barn i dagtilbud, undtaget børn optaget i fritids- og ungdomsklubber, ydes der søskendetilskud. Der betales fuld pris for den dyreste plads og søskendetilskuddet udgør 50% af betalingen for øvrige pladser. Bestemmelser for bevilling af hel eller delvis friplads (2011-tal). Såfremt man har en bruttoindtægt på (fratrukket AM-bidrag) på under kr årligt kan hel eller delvis friplads bevilges. Der bevilges ikke økonomisk fripladstilskud til klubberne. Det skal bemærkes, at det er den samlede husstandsindkomst, der lægges til grund for beregningen, uanset om man er gift, samlevende eller forældre til barnet. Hvis der er mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes grænsen med kr for hvert barn udover det første. Ud over dette forhøjes grænserne med kr. når den forælder, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet er enlig forsørger. UDVALG: SKOLE- OG DAGTILBUDSUDVALGET YDELSE: KLUBBER OG SPECIALSKOLER M.V. ENHED TAKST TAKST TAKST TAKST 1/1-31/7 1/8-31/12 1/1-31/7 1/8-31/ KLUBBERNE I UNGDOMSSKOLEN: Fritidsklub 4. til 5. klasse månedlig i 11 mdr. 668,00 668,00 673,00 673,00 Fritidsklub for specialgruppen månedlig i 11 mdr. 977,00 977,00 985,00 985,00 Aftenklub for specialgruppen Gratis Gratis Gratis Gratis Ungdomsklub 7. klasse til 18 år Gratis Gratis Gratis Gratis Juniorklub 5. til 7. klasse Gratis Gratis Gratis Gratis Pasning i fritidsklubberne kan tilkøbes i juli måned pr. uge 250,00 250,00 250,00 250,00 SPECIALSKOLER: Skolefritidsordninger fra kl. - Heldags månedlig i 11 mdr , , , ,00 Skolefritidsordninger fra kl. - Eftermiddag månedlig i 11 mdr , , , ,00 Skolefritidsordninger/klubber fra 8. kl. - Heldags månedlig i 11 mdr. 977,00 977,00 985,00 985,00 Skolefritidsordninger/klubber fra 8. kl. - Eftermiddag månedlig i 11 mdr. 744,00 744,00 750,00 750,00 *Juli måned er betalingsfri UNGDOMSSKOLEN: Knallertkørekort pr. kort 100,00 100,00 100,00 100,00 Side 249

250 UDVALG: SKOLE- OG DAGTILBUDSUDVALGET YDELSE: DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER ENHED TAKST TAKST BØRNEPASNING: Forældrebetaling på 25% af driftsudgifter (excl. madordning som først tilbydes fra 2011) 0-2 ÅRIGE: Dagplejen månedlig i 11 mdr , ,00 Vuggestuegrupper i integrerede institutioner månedlig i 11 mdr , , ÅRIGE: Børnehaver + børnehavegrupper i integrerede institutioner månedlig i 11 mdr , ,00 Juli måned er betalingsfri Ovennævnte takster er for heldagspladser. Søskendetilskud. Til familier med mere end et barn i dagtilbud, undtaget børn optaget i fritids- og ungdomsklubber, ydes der søskendetilskud. Der betales fuld pris for den dyreste plads og søskendetilskuddet udgør 50% af betalingen for øvrige pladser. Bestemmelser for bevilling af hel eller delvis friplads (2011-tal). Såfremt man har en bruttoindtægt på (fratrukket AM-bidrag) på under kr årligt kan hel eller delvis friplads bevilges. Der bevilges ikke økonomisk fripladstilskud til klubberne og privat pasning. Det skal bemærkes, at det er den samlede husstandsindkomst, der lægges til grund for beregningen, uanset om man er gift, samlevende eller forældre til barnet. Hvis der er mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes grænsen med kr for hvert barn udover det første. Ud over dette forhøjes grænserne med kr. når den forælder, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet er enlig forsørger. Fritvalgsordningen : Privat Pasning. Der kan søges om tilskud til privat pasningsordning for børn i alderen 0-2 år i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud, selvejende institution el.lign i henhold til dagtilbudsloven Tilskuddet udgør mindst 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (excl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Dog højst 75% af de dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand. Ved pasning under 30 timer pr. uge reduceres tilskuddet på følgende måde: timer pr. uge: 75 % af fuldtidstilskuddet timer pr. uge: 50% af fuldtidstilskuddet. 0-9 timer pr. uge: 25 % af fuldtidstilskuddet. Nyborg Kommune kan tilbyde at sørge for administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter hertil. Tilskud til pasning af egne børn. Nyborg Kommune yder i henhold til dagtilbudsloven et økonomisk tilskud til forældre til pasning af egne børn som alternativ til at benytte en plads i et dagtilbud. Tilskuddet gives til forældre med børn i alderen fra 24 uger til børnehaveklassealder. Tilskuddet ydes for en samlet periode på minimum 8 uger og maksimum 1 år. Det er blandt andet en betingelse for at få tilskud, at ansøgeren ikke samtidigt modtager offentlig overførelsesindkomst eller arbejdsindtægt. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud i samme husstand, og husstandens samlede tilskud må ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge. Tilskuddet er A-indtægt, og kommunen har pligt til at trække skat af tilskuddet. Dagtilbudsloven om frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne. Der er mulighed for at forældre kan benytte et dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen. Alle børn har ret til at blive opskrevet på liste til dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen efter gældende regler. Barnet kan optages i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene får tilbudt en plads i udførerkommunen. Der bevilges et tilskud og hertil skal forældrene stadig betale et forældretilskud samt eventuelt en ekstra egenbetaling, hvis forældrene vælger et dagtilbud i en anden kommune, der er dyrere end tilsvarende tilbud i opholdskommunen. i udførerkommunen. Der bevilges et tilskud og hertil skal forældrene stadig betale et forældretilskud samt eventuelt en ekstra egenbetaling, hvis forældrene vælger et dagtilbud i en anden kommune, der er dyrere end tilsvarende tilbud i opholdskommunen. Side 250

251 UDVALG: KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET YDELSE: MUSIKSKOLE + BIBLIOTEK ENHED TAKST TAKST TAKST TAKST 1/1-31/7 1/8-31/12 1/1-31/7 1/8-31/ MUSIKSKOLE: Førskole/grundskole årligt 1.500, , , ,00 Soloundervisning - 25 min. årligt 3.688, , , ,00 Holdundervisning 2 elever i 25 min. årligt 1.843, , , ,00 Sammenspilsbetalere og kor årligt 888,00 916,00 916,00 923,00 RABATTER: Én af flere søskende betaler fuldt kontingent for det dyreste fag, derefter gives 25% på de øvrige søskendes undervisning. LEJE AF INSTRUMENTER: Instrumenter udlejes i max 3 år. Pr. sæson 2 rater á rater 366,00 377,00 377,00 380,00 Derudover opkræves 2 x 25 kr. for kopier og CopyDan-afgift. BIBLIOTEKET: Bøder ved for sen aflevering: Børn og voksne: Overskridelse af lånetiden 1. hjemkaldelse (7 dage efter lånetidens udløb) 2. hjemkaldelse (14 dage efter lånetidens udløb) Regningsgebyr (28 dage efter lånetidens udløb) Regningsgebyr (28 dage efter lånetidens udløb) Afhentning pr. gang 10,00 10,00 10,00 10,00 pr. gang 35,00 35,00 35,00 35,00 pr. gang 75,00 75,00 75,00 75,00 for børn 110,00 110,00 110,00 110,00 for voksne 220,00 220,00 220,00 220,00 pr. gang 220,00 220,00 220,00 220,00 Side 251

252 UDVALG: SOCIAL- OG FAMILIEUDVALGET YDELSE: SOCIALE YDELSER ENHED TAKST TAKST EGENBETALING: Døgnophold i misbrugsbehandling, herberg og krisecentre Hvis borgeren forsat har udgift til husleje Hvis borgeren ikke har udgift til husleje pr. måned 2.011, ,00 pr. måned 3.911, ,00 Taksten opkræves ikke af kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Taksten opkræves ikke såfremt borgeren selv betaler for kost og ophold til stedet. UDVALG: SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET YDELSE: PLEJE OG OMSORG ENHED TAKST TAKST PLEJECENTRE: Mad på plejecentre pr. måned 3.111, ,00 Mad i Leve Bo (Egevang) pr. døgn 81,00 Udgået Aflastning - mad pr. måned 3.111, ,00 Tilbagebetalingspris ved afmelding af måltider: Morgenmad pr. døgn 22,00 22,00 Middagsmad pr. døgn 36,00 42,00 Aftensmad pr. døgn 29,00 29,00 RENGØRINGSARTIKLER: Rengøringsartikler ekskl. Leve Bo pr. måned 82,00 83,00 Leve Bo (Egevang) pr. måned 58,00 58,00 VASK AF EGET TØJ INKL. LINNED: Leje og vask af linned pr. måned 299,00 301,00* Vask af eget linned pr. måned 120,00 121,00* Vask af eget tøj pr. måned 120,00 121,00* Aflastning - leje og vask af linned samt vask af eget tøj pr. døgn 14,00 14,00* MADSERVICE: Udbragt hovedret pr. dag 51,00 44,00 Biret pr. dag 6,00 10,00 Madpakke pr. dag 26,00 Levering af madpakke uden samtidig levering af hovedret pr. dag 12,00 (Mad leveres én gang pr. uge. Levering afregnes for det antal portioner, der leveres. Dog betales ikke for levering af madpakke, hvis der samtidig leveres hovedret) CAFE: Hovedret + biret pr. dag 36,00 42,00 VISITERET DAGCENTER: Forplejning pr. dag 60,00 60,00 Kørsel returkørsel 32,00 33,00 * Taksten for 2011 er gældende indtil aftale med underleverandør træder i kraft Side 252

253 UDVALG: SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET YDELSE: OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE ENHED TAKST TAKST Omsorgstandpleje - Maksimal egenbetaling pr. person 445,00 453,00 Specialtandpleje - Maksimal egenbetaling pr. person 1.550, ,00 Det fastsatte loft for egenbetaling reguleres en gang årligt den 1. januar på baggrund af satsreguleringsprocenten. YDELSE: TRÆNINGSAFDELINGEN ENHED TAKST TAKST GENOPTRÆNING: Kørsel returkørsel 32,00 33,00 Side 253

254 Side 254

255 Den politiske og administrative organisation Side 255

256 Side 256

257 Side 257

258 Side 258

259 Side 259

260 Side 260

261 Byrådets medlemmer Side 261

262 Side 262

263 Byrådet består fra 2010 af 12 medlemmer fra Socialdemokratiet, 7 medlemmer fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, 3 medlemmer fra SF Socialistisk Folkeparti, 2 medlemmer fra Dansk Folkeparti og 1 medlem fra Det Konservative Folkeparti. Byrådets medlemmer: Borgmester, Erik Skov Christensen (A) 1. viceborgmester, Knud Theil Nielsen (F) 2. viceborgmester, Kaj Jacobsen Refslund (V) Øvrige medlemmer i alfabetisk rækkefølge: Jan Reimer Christiansen (A) Bente Nygaard Sønderskov Damhave (O) Louise Dyrhave Smestad (A) Vibeke Franziska L. Ejlertsen (A) Per Chrone Jespersen (A) Peter Jordhøj (A) Elsa Viola Evelyn Lund Knudsen (F) Anja Lærke Kongsdal (V) Hans Henrik Kongsmark (C) Carsten Bredtved Kudsk (O) Erik Rosengaard Larsen (V) Thomas Børgesen Laursen (F) Frits Christensen (A) Kjeld Livoni (V) Jesper Nielsen (A) Hans Albert Pedersen (A) Annette Piil (A) Thyra Isaura Rasmussen (V) John Schmidt (A) Niels-Peter Sejersen (A) Søren Ejnar Svendsen (V) Jørn Terndrup (V) Side 263

264 Torvet Nyborg Side 264

Budget 2012 2015 Nyborg Kommune

Budget 2012 2015 Nyborg Kommune Budget 2012 2015 Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 A. DEN GENERELLE DEL... 9 DEN ØKONOMISKE POLITIK... 11 SAMMENFATNING AF BUDGET... 16 ØKONOMISKE NØGLETAL... 18 SKATTER OG GENERELLE TILSKUD...

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget 2011-2014

Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget 2011-2014 1 Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget 2011-2014 Indgået den 27. september 2010 mellem følgende partier: Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Venstre Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2011

Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2011 Sektorbeskrivelse for Miljø- og teknik udvalget (note X) 1.000 kr., netto Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelse til korr. budget 2011 *

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013 Budget 2014 - informationsmøde den 24. oktober 2013 Dagsorden 1. Velkomst v/ Mogens Gade 2. De overordnede mål og processen vedr. Budget 2014 3. Budget 2014 de overordnede tal 4. De enkelte udvalgsområder

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Hillerød Kommunes budget bestemmes af Byrådets beslutning om serviceniveau og skatter for budgetperioden 2015 2018. En lang række andre faktorer har også betydning

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

BRUTTOKATALOG TIL BUDGETFORBEDRINGER I NYBORG KOMMUNE 2011-2014

BRUTTOKATALOG TIL BUDGETFORBEDRINGER I NYBORG KOMMUNE 2011-2014 BRUTTOKATALOG TIL BUDGETFORBEDRINGER I NYBORG KOMMUNE 2011-2014 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 4.997 5.347 5.347 5.347 Natur og Miljø 787 787 787 787 1 EDB- program - opsigelse 22 22 22 22 2 Skråfotos 82 82

Læs mere

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Budget 2010-2013 Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 - = overskud Ordinær drift (skatter, statstilskud og driftsudgifter) 2010 2011 2012 2013 Underskud på ordinær drift i h.t. budgetoplæg

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Budgetnotat August 2015

Budgetnotat August 2015 1. Indledning Budgetnotat August 2015 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2016-19 og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. december 2009 Sagsbehandler Lene Andersen Økonomistyring i Esbjerg Kommune 1. Indledning Dette notat om økonomistyring i Esbjerg Kommune er udarbejdet for at give et

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Økonomisk overblik 2015 26. august 2014

Økonomisk overblik 2015 26. august 2014 Økonomisk overblik 2015 26. august 2014 Kl. 12.00-12.40 Frokost i kantinen Kl. 12.40-12.45 Velkommen i byrådssalen v/borgmesteren Kl. 12.45-14.00 Økonomisk overblik 2015 v/økonomichef Anders M. Sørensen

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET 2015 Vedtagelse af tidsplan og procedure Ferie KL Borgmestermøde Basisbudget til fagudvalgene Mini budgetseminar KL Borgmestermøde KL Borgmestermøde HovedMED

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Driftsbudgettet indeholder en række centrale puljer som administreres af Økonomiudvalget:

Driftsbudgettet indeholder en række centrale puljer som administreres af Økonomiudvalget: 17 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018. Den kommunale styrelseslov foreskriver at Byrådet, senest den 15. oktober forud for det kommende regnskabsår, skal vedtage et årsbudget. Årsbudgettet skal

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2014

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2014 FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2014 Grafik 08-426.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk FREDERIKSHAVN KOMMUNE Budget

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 3 2015 Dato: 10. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: CBD@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid.: 00.30.14-G01-21-14 Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT Driftsudgifter Det tekniske område 29.051-29.912 Boligudvikling Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 Der er tale om overførsel midler i forbindelse med indfrielse lån ydet af det tidligere Bygningsforbedringsudvalg.

Læs mere