OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE. Birgitta Frello 19. marts 2019
|
|
- Lene Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Birgitta Frello
2 Program Præsentationsrunde Kort om tre måder at forstå og studere viden i det socialpædagogiske arbejde Lille oplæg: Hvad siger socialpædagoger om viden? Diskussion Lidt længere oplæg: Hvad behandler socialpædagoger som viden? Diskussion 2
3 Præsentationsrunde 3
4 Tre måder at forstå og studere viden i det socialpædagogiske arbejde 1. Hvad siger teorier om socialpædagogisk viden? 2. Hvad siger socialpædagoger om viden (når de snakker om viden)? 3. Hvad behandler socialpædagoger som viden (når de snakker om deres arbejde)? 4
5 1. Hvad siger teorier om socialpædagogisk viden? Grundlæggende teoretisk skelnen Teoretisk viden Praksisviden 5
6 2. Hvad siger socialpædagoger om viden? Baggrund: Forskningsprojektet Socialpædagogiske stemmer (Hanne Meyer-Johansen m.fl.) Bogprojekt på baggrund af forskningsprojektet 6
7 Pædagogisk viden/andre professioners viden Det er sgu smurt ud over en stor flade, og en af grundene til, at jeg valgte pædagoguddannelsen, det var vel egentlig, at det var så bredt på en eller anden måde. Der var sådan lidt kreativt og sådan lidt socialfag, og der var lidt formidling og noget psykologi. Der var mange ting. Men så sidder man dér, overfor de enkelte faggrupper og kan så lidt af det, som de kan så meget af. Men der har jeg lært at lægge de der små klodser ovenpå hinanden og så fortælle mig selv, at jeg ved noget alligevel (Pædagog. Psykiatrisk afdeling). 7
8 Om værdien af teoretisk viden En af de ting, jeg synes er dødvigtige i vores arbejde, det er at vide noget om udviklingspsykologi [ ] Jeg skal være fuldstændig skarp på: Hvad betyder det at have en tilknytning i forhold til et andet menneske, som er tilknytningsforstyrret? Hvordan arbejder vi med det? (Pædagog. Bosted voksne m ASF). Ja og så det der med det børn kan, hvis de måske er grænseløse i søgningen på kontakt, så kan de jo stå der. Og hvem ville ikke tage et lille barn op, der står der og rækker ud efter én. Så det er sådan en menneskelig ting, men hvor fagligheden kommer ind over og siger "det går ikke" (Pædagog. Observationshjem). 8
9 Til forsvar for praksisviden Det er jo ikke noget, man bare lige kan. Fordi et er, hvad man kan læse sig til og forstå sådan udviklingspsykologisk, hvor de er i deres udvikling. Men noget andet er selvfølgelig at følge dem, fordi der netop er de der helt små finesser. Og det tænker jeg, det er klart noget, der kommer [ ] efter lang tid (Pædagog. Bosted voksne m ASF). Når vi skal have nye beboere, så læser vi papirer, og så kan der evt. stå, at vedkommende er autist. Og jeg synes, at nogle personaler har sådan tendens til at tænke: Nåh, men så skal vi jo også have fat i piktogrammer, vi skal have fat i you name it. De skal afskærmes, de skal dit og dat og dut. Og ved du hvad; det er sådan rigtig uheldigt [ ] Der er der også lidt magt, og måske også lidt angst for: Hvad sker der, hvis IKKE? Altså hvad sker der, hvis vi rent faktisk møder Jørgen, uden den her kasse? (Pædagog. Bosted voksne m ASF). 9
10 Forholdet mellem teoretisk viden og personlige egenskaber Ideen om, at nogle er den fødte pædagog : Så det vil jeg sige, det er altså også en fornemmelse og en Jamen det er bare sådan en menneskelig intimitet, som ikke alle besidder (Pædagog. Bosted voksne m ASF). Kritikken af den fødte pædagog : Altså nu er jeg jo lidt sådan ressourcedetektiv, så jeg tror på at alt kan læres. Altså virkelig. (Pædagog. Psykiatrisk afdeling). Selvrefleksion over teori/person: Det der med at være i et professionelt felt, hvor man bliver udfordret på sine egne følelser, det bliver man nødt til at forholde sig til. Og der tænker jeg, at det netop er den der selvrefleksion, der faktisk er rigtig vigtig, fordi vi kan jo have nok så meget viden, men hvis vi distancerer os fra den viden, vi får, så er den ikke ret meget værd (Pædagog. Socialpsykiatrisk bosted). 10
11 Erfaringsviden Erfaringsviden gives ofte positiv værdi, men ikke nødvendigvis: For jeg er da sikker på, at der er mange narkomaner, der er pisse gode til at være ude at arbejde med narkomaner, hvis man selv føler sig klar til det. Men det er jo også en retorik. Det er jo også en historie. Det er det der med "arghh har du selv været en anbragt, så skal du presse det igennem her", hvor jeg tænker, at man kan også godt selv have været anbragt og være en pisse god pædagog, men man kan også [opleve det modsatte] (Pædagog. Kvindekrisecenter). 11
12 Erfaringsviden Tillid til egen erfaring kan være problematisk Jeg havde sammen med en kollega en opholdsplanssamtale med en beboer, jeg har været kontaktperson for længe, som jeg var dybt, dybt bekymret for, fordi hun havde det oplagt meget, meget dårligt. Men den nye kontaktperson der var med der, stillede bare spørgsmål, og der kom der nogle ting frem, der viste, at det er rigtigt, at hun har det skidt, men hun har det ikke så skidt, som jeg frygtede, og hun havde langt mere drive og energi og styr på sit liv og planer for hendes fremtid, så jeg var helt høj bagefter. For jeg havde gået virkelig og været bekymret. Så kom den samtale hvor der var en kollega, der ikke kendte hende så godt og derfor bare stillede spørgsmål, som jeg ikke ville have stillet i den situation, fordi jeg troede, at jeg kendte svarene. Så det var en fantastisk oplevelse. (Kvindekrisecenter). 12
13 At turde ikke at vide Næ, men jeg tænker også meget sådan, at [ ] når man arbejder med voldsramte, skal man så vide noget om vold? Jeg siger ikke, at det ikke er en god idé, men jeg tænker ligeså meget, at det der er vigtigt, er at man tør være i rummet. Man kan være der, man kan rumme det, som de fortæller (Pædagog. Kvindekrisecenter). At turde ikke at vide. Det er jo også en kompetence. [ ] Det tror jeg, at der er mange der har svært ved. Jeg tror, at der er mange der synes, at det er svært ikke at kunne komme og sige "jeg ved alt muligt her!" Det tror jeg faktisk er noget af det, man skal kunne her. Man skal faktisk også turde ikke at vide (samme) 13
14 Diskussion Hvad er god viden i socialpædagogisk arbejde? 14
15 3. Hvad behandler socialpædagoger som viden? Forskningsprojekt: Om pædagogers arbejde i socialpsykiatrien Situation: Beboeren Annabella vil gerne kaldes Alex Empiri: Pædagogernes diskussion af, hvorvidt det er godt at efterkomme Alex ønske 15
16 Fokus for analysen Begrundelsesformer: Hvordan begrunder pædagogerne deres krav på at besidde en relevant viden om, hvordan de bør reagere på Alex anmodning? Det handler altså ikke om, hvordan pædagogerne taler om viden, men om, hvordan de konkret begrunder, at der er noget, de ved. 16
17 Pædagogernes vurderinger af situationen 1. Det må være op til Alex. Ikke personalets bord 2. Personalet skal respektere Alex ønske og forholde sig til den identitetsproces, det er udtryk for 3. Det er meget problematisk. Potentielt udtryk for sygdom 4. Det er noget pjat 5. Det er meget problematisk, fordi det besværliggør personalets arbejde 17
18 1. Det må være op til Alex Spørgsmålet om Annabellas ændring af navn (og evt. køn) må alene være op til Alex. Det skal respekteres, lige som det skal respekteres når det drejer sig om enhver anden, som har et lignende ønske. Alex diagnoser og generelle psykiske tilstand har intet med det at gøre. Det er derfor ikke personalets på anden måde, end det altid er deres bord, hvordan beboerne har det. 18
19 2. Personalet skal respektere Alex ønske og forholde sig til den identitetsproces, det er udtryk for. Personalet skal respektere Alex ønske, men det må ses som et led i en proces, som hænger tæt sammen med Alex psykiske problemer. Det er derfor noget, de, som personale skal acceptere, men de skal også aktivt støtte op om og evt. udfordre den identitetsproces, som de ser det som et udtryk for. er altså deres bord som personale at forholde sig til det. 19
20 3. Meget problematisk. Potentielt udtryk for sygdom Det er meget problematisk at tillade navneændringen, fordi den potentielt er et udtryk for sygdom. Hvis man tillader det, skubber man muligvis Annabella i retning af psykosen. Bostedet bør derfor konsultere en psykiater, som kan sige, hvordan de skal agere. 20
21 4. Det er noget pjat Annabella vil have opmærksomhed, og nu er det moderne med alle mulige former for kønnethed. Men det er da ok at gå med på det. 21
22 5. Meget problematisk. Besværliggør personalets arbejde Det besværliggør (eller umuliggør) personalets arbejde, hvis de skal relatere til beboerne på en anden måde end de er vant til. Det er derfor et spørgsmål, som ledelsen bør tage stilling til, og som bør tages op ved supervisionen. 22
23 Pædagogernes begrundelsesformer Handler om: Hvordan pædagogerne legitimerer deres synspunkt Belyser pædagogernes opfattelse af, hvilke typer af viden, der er relevante for deres arbejde 23
24 Fire typer af begrundelser 1. Min vurdering er god, fordi jeg er mig 2. Min vurdering er god, fordi jeg er professionel 3. Min vurdering er god, fordi jeg har kendt ham/hende/vidst det længe 4. Min vurdering er god, fordi jeg ser verden, som den er 24
25 1. Min vurdering er god, fordi jeg er mig Nogle pædagoger henviser til deres egen person, når de skal begrunde, hvorfor deres synspunkt har gyldighed. Det kan være meget personlige egenskaber eller erfaringer, som de henviser til for at legitimere, at de ved, hvad de taler 25
26 Min vurdering er god, fordi jeg er mig - eksempler Første eksempel Jeg tænker også at det har vi andre jo også gjort, vi har bare været det yngre, vi har bare været 13, 14, 15 år, da vi begyndte på det der altså, Jeg har også gået i drengetøj, jeg har også været punker. Og det er lidt den jeg godt kan opleve med hende at hun er ude og afprøve, hvem er jeg egentlig? (Marie) Andet eksempel [ ] jeg tænker bare meget længere end kun her. [ ] Fordi at jeg selvfølgelig også har læst og jeg har levet en del år, og jeg ser, hvad det GØR ved nogen mennesker, at de lige pludselig må ændre det, fordi det var bare ikke det alligevel (Marianne). 26
27 2. Min vurdering er god, fordi jeg er professionel Henvisningen til professionalisme kan f.eks. handle om, at Jeg har uddannelsen, og derfor ved jeg, hvad jeg gør, eller Jeg er i stand til at tilsidesætte mine egne værdier og respektere borgeren. 27
28 Min vurdering er god, fordi jeg er professionel - eksempler Eksempel 1 jeg synes man skal kunne lukke af for sine personlige ting, fordi her er vi professionelle (Nanna). Eksempel 2 Og jeg synes det er dybt underligt altså, også det her med navnet og sådan noget, men jeg respekterer at det er det hun har et ønske om, og vi prøver og hjælpe hende med lige nu. Og så kan det være det ændrer sig om en måned eller et halvt år. Det ved jeg ikke, altså, men sådan er det lige nu ikk (Nanna). 28
29 3. Min vurdering er god, fordi jeg har kendt ham/hende/vidst det længe Henvisningen til kendskabet til Alex/Annabella kan bruges både som støtte for accept af ønsket om navneskifte og som begrundelse for at afvise det 29
30 Min vurdering er god, fordi jeg har kendt ham/hende/vidst det længe - eksempler Eksempel 1: Derfor skal vi acceptere det jeg synes jo, at jeg har vidst det i lang tid før de andre. På den måde at jeg jo blevet brugt som den, at der er kastet bold op ad mig, for at finde ud af hvordan jeg reagerede tre måneder før, det blev meldt ud. Jeg har ikke vidst, hvor det havnede henne, men jeg vidste godt, at jeg er blevet brugt som, hvor er du henne, fra Alex side. Så jeg har jo vidst det længe (Marie) Eksempel 2: Derfor kan jeg se, at det er et problem for mig handler det om, at jeg har kendt hende siden jeg startede her, og hun har ændret sig rigtig meget på mange punkter, jeg tænker, er hun nu sikker på det. Det, jeg synes jo det er forfærdeligt, øh... nej jeg kan godt acceptere det, altså det er jo ikke mit, jeg kan jo være fuldstændig ligeglad med hvad hun gerne vil være, men jeg synes, det ville være frygteligt at hun om et halvt år siger, det var ikke det alligevel, ja (Marianne). 30
31 4. Min vurdering er god, fordi jeg ser verden, som den er Der behøves ingen begrundelse. Det er blot at konstatere, hvordan verden er. 31
32 Min vurdering er god, fordi jeg ser verden, som den er - eksempel Nej, men hun snakker jo så bare om, at hun VIL jo være en dreng. Altså. Hun kommer jo ikke til at ligne en dreng, vel, for hun er jo en køn pige, ikk? (Marianne). 32
33 Hvad er (fagprofessionel) viden? Krav på viden begrundes kun delvist i professionen Og slet ikke i teoretisk viden Viden begrundes i høj grad i: Personlig erfaring Common sense 33
34 To pointer Hvad er erfaringsviden, og hvis/hvilke typer af erfaringer tæller? Koblingen af vidensformer inklusive commons sense 34
35 Hvad er erfaringsviden? Hvis erfaring gælder som erfaringsviden? Borgerens erfaring i sig selv Borgerens erfaring i kraft at dens genkendelighed for pædagogen Borgerens erfaring i kraft af pædagogens fordobling ( jeg kender ham ) Pædagogens erfaring på bekostning af borgerens 35
36 Kobling af vidensformer - inklusive common sense Viden i praksis er meget mere end et fleksibelt mix af teoretisk viden og praksisviden 36
Transskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs mereBEKYMRENDE IDENTITETER
BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Læs mereLEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD
LEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD DEN EMPATISKE TILGANG OG DEN SNAKKENDE OG EKSPRESSIVE DEN TEORETISKE TILGANG OG DEN FRUSTREREDE OG UTÅLMODIGE
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereTILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN
7 TILSYNSRAPPORT Botilbuddet Vesterbo UANMELDT TILSYN DEN: D. 22.11.2013 SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvimaj Seneste gemt: 10-05-2012 16:23
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereOm at tale med mennesker
Om at tale med mennesker Fokus Med fokus på mennesker med særlige behov som professionel I dag yderligere afgrænset til: mennesker med vanskeligheder indenfor kommunikation, kontakt og socialt samspil
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mere15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 4. september 2016 kl Salmer: 443/434/680/441//165/439/41/31
1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 4. september 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/434/680/441//165/439/41/31 Åbningshilsen Sidste søndag var takkens søndag. I dag er det bekymringernes søndag.
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereDe Kongelige Køer Evaluering af pejlemærkerne 2016
De Kongelige Køer Evaluering af pejlemærkerne 2016 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis For at beskrive
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse PAU Campus Esbjerg & Kolding StudenterFokus
Beskæftigelsesundersøgelse PAU Campus Esbjerg & Kolding 2018 StudenterFokus Indholdsfortegnelse Resume 1 Analyse 1 Bilag med krydsninger 7 Resumé Undersøgelsens resultater Samlet er der rettet henvendelse
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereUdsat i børnehavens hverdag
Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer
Læs mereBILAG 10: Citater fra interview med virksomheder
BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereInterview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016
Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016 Efter en kort introduktion vedrørende formålet med interviewet, etiske retningslinjer og anonymitet, tændes der for diktafonen og interviewet
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs merePraktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever
Praktikmappe For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever Indledning Kraftcentrets vision, mission og formål Denne praktikmappe er et redskab for studerende, elever og de daglige praktikvejledere I Kraftcentret.
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs merePige er til fare for sig selv
Pige er til fare for sig selv Laura er en pige på 17 år, som gennem de seneste 10 måneder har været anbragt på en døgninstitution, der også har en delvis lukket afdeling. I forlængelse heraf har kommunalbestyrelsen
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereBilag 6. Interview med Emil
Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.
Læs mereBRUGERNES STEMME - Patienter og pårørendes oplevelser af forløb på tværs af sektorer. Maj 2017
BRUGERNES STEMME - Patienter og pårørendes oplevelser af forløb på tværs af sektorer Maj 2017 INTRODUKTION Eksplorativ undersøgelse patienternes fortællinger i fokus Patienter og pårørende i længere forløb
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereBonus fag/ Valgfag Emne: Legestue
Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal
Læs mereTEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE
TEMA: FESTEN Elevmateriale HALLO - JEG ER IKKE FULD! I skal nu klippe udsagnene på næste side ud. Hvert udsagn er sat sammen i par og passer til et af trinene på konflikttrappen. I skal forestille jer,
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog til fagfolk
Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereProjekt - min bare! Revideret april 2012
Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har
Læs mereTransskribering af interview den 25/3 2008 på Det Fri Gymnasium. Interviewere: Johannes og Astrid Fokusgruppe: Paula, Aja, Camilla, Ronja, Nikoline
Transskribering af interview den 25/3 2008 på Det Fri Gymnasium. Interviewere: Johannes og Astrid Fokusgruppe: Paula, Aja, Camilla, Ronja, Nikoline Moment 2: Paula: 1.09: Trekant: fordi den er bygget op
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereInterview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1
1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en
Læs mereForebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse.
Bostedet Lindevang Forebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse. Alarmer og alarmmodtagere Alle har alarmer. Uanset funktion i
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereKvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt
Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden
Læs mereKill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008
Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereAt tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar
At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig
Læs mereKompetencediskursens indtog, muligheder og umuligheder i pædagoguddannelsens praktik
Kompetencediskursens indtog, muligheder og umuligheder i pædagoguddannelsens praktik Delrapport i forskningsprojektet Pædagoguddannelsens bidrag til dannelse af aspekter af professionsidentitet Af Jan
Læs mereAt træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning
At træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning Maria Røgeskov, ph.d.-stipendiat KU og SFI 1 Baggrund - Mulighed for at træffe
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mere