Historie Interview med Anne-Mette Jakobsen. Af Kristian Jacobsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie 1958-82. Interview med Anne-Mette Jakobsen. Af Kristian Jacobsen"

Transkript

1 Historie Interview med Anne-Mette Jakobsen Af Kristian Jacobsen Med den lille gymnasiereform som bekendtgørelsen fra 1971 kaldtes, blev historie til samtidshistorie. Grænsen mellem ny og gammel historie blev trukket ved 1930 og hovedvægten skulle lægges i perioden efter Myndighedernes krav om relevans havde udvandet historiefaget og historielærerforeningen så passivt til. Man var måske for åben overfor myndighedernes krav om relevans og accept af denne udvanding kunne måske forhindre at faget skulle komme til at lide samme skæbne som i folkeskolen (del af orienteringsfaget) og i Norges gymnasium, hvor det helt røg ud. En stor del af lærerne var helt uenige og ville tilbage til kongerækken og krigene. Men denne holdning havde måske netop ført til fagets nedlæggelse. De progressive var for åbne og stod nu med et udvandet historiefag. De andre var for lukkede overfor omverdenens krav og ville ikke indgå i dialog med myndighederne om relevans. De var på vej ud på et sidespor. Men med en nydefinering af faget lykkedes det historielærerforeningen at befæste og styrke fagets position således at faget både rummede den ældre historie og var relevant. Det skriver Anne-Mette Jakobsen i sit historiespeciale Historieundervisningens udvikling i det almene Gymnasium. NOTER har talt med hende om hendes arbejde og resultater. Formålet med Anne-Mette Jakobsens speciale er at klarlægge forholdet mellem den overordnede samfundsudvikling og historiefagets udvikling. Påvirkningen var ikke ensidig fra samfund til fag. - For selvom historielærerne i periodens begyndelse accepterede forandringerne i deres fag, og i vid udstrækning selv bød dem velkomne, så begyndte de i løbet af 1970 erne, da faget næsten var blevet tømt for sit faglige indhold, og dets eksistens var truet, at redefinere fagets formål, indhold og form på en måde, som gav mening for dem selv som historielærere. Historielærerforeningen og den efteruddannelsesaktivitet som udsprang herfra udgjorde historielærernes refleksionsrum. Det var hér faget blev redefineret. Jeg har således fra starten fokuseret på foreningen og kurserne som to meget vigtige faktorer i fagets udvikling. For efteruddannelsens gjorde der sig det særlige gældende at man her fik input udefra i form at fagligt kompetente oplægsholdere fra f.eks. universiteterne samtidig med at man via mødet med fagkolleger fra hele landet også fik input indefra. Kurserne udgjorde derfor et meget vigtigt refleksionsrum for historielærerne, siger Anne-Mette Jakobsen, der i sit speciale først og fremmest har taget afsæt i Luhmann s systemteori. Ifølge Luhmann består verden af systemer som indgår i hyperkomplekse strukturer. Alle systemer er styret efter princippet om autopoiesis, som betyder, at de er selvregulerende. Det enkelte system ændrer sig hele tiden i forhold til omgivelserne på den måde, der er mest hensigtsmæssig for dets fortsatte eksistens. For at kunne foretage denne løbende tilpasning skal systemet være i stand til at aflæse sig selv og omgivelserne. 1

2 Hun har brugt teorien til at se Historielærerforeningen som et system, der interagerer med en række andre systemer. De systemer, der er relevant for hendes undersøgelse er primært myndighederne. - Gymnasiedirektoratet og ministeriet udtrykker samfundets krav og forventninger gymnasiets historieundervisning. Set herfra er historieundervisningens vigtigste rolle at skabe samtidsforståelse. I 1971-bekendtgørelsen afskaffes de lange linjer og der fokuseres på nyeste historie. Det er historieundervisning for samfundet her og nu! Gymnasieskolen generelt, som må forholde sig til omverdenens krav ud fra mindre fagspecifikke optikker end Historielærerforeningen, siger hun Kan man tale om at historielærerne udgør ét samlet system? - Ja og nej. I første omgang udgør de et system hvis omverden udgøres af myndighederne og gymnasieskolen generelt og en masse andre systemer som universiteterne. Men historielærersystemet indeholder nogle subsystemer, nogle forskellige syn på undervisning. Jeg har beskrevet tre forskellige syn på historieundervisning blandt historielærerne som jeg mener, er nogenlunde dækkende for debatten, siger Anne Anne-Mette Jakobsen. De tre forskellige optikker er Marxisternes optik, Konsensusoptikken og endelig en tredje optik, som man kunne kalde den historievidenskabelige optik. - Marxisternes optik betragtede den hidtidige historieundervisning som samfundsbevarende og ønskede selvsagt en ny undervisning som hvis formål skulle være at understøtte samfundsforandringer i socialistisk retning - de lagde ikke fingre i mellem, men tonede rent flag. De mente at et af midlerne til at nå dette samfundsforandrende mål var at tilrettelægge undervisningen som tværfagligt, deltagerstyret projektarbejde. Man foretrak den induktive pædagogik. Konsensusoptikken kan beskrives som en slags main-stream, hvor gymnasiet og dets lærere tilpassede undervisningen til de signaler, der hele tiden tilflød gymnasieskolen fra omverdenen i almindelighed og direktoratet i særdeleshed. Konsensus-vejen havde et samfundsorienteret sigte, idet gruppearbejde, elevmedbestemmelse, fokusering på viden om det aktuelle samfund samt evnen til selv at vælge og vurdere blev begrundet med, at det var nødvendige egenskaber i det moderne samfund. - Den tredje optik, den historievidenskabelige optik, var i første omgang sat ud på et sidespor. Der har nok været adskillige lektorer af den gamle skole, der hørte til denne fløj, fordi de var groet sammen med den traditionelle undervisning, hvor man så det som lærerens fremmeste mål at bibringe eleverne (parat)viden, og som ikke kunne eller ville acceptere de nye undervisningsformer. For dem var den eneste løsning at vente på udfrielsen i form af pensionen. Men denne optik fik en renæssance fra midten af 1970 erne, da nogle yngre historielærere tog faget op til en debat, som skulle vise sig at ændre fagets indhold og position. Linjen var generelt den, at samtidshistorie, samfundskundskab og elevmedbestemmelse, nye arbejdsformer (gruppeog projektarbejde) var i orden. Men det var ikke i orden, at indlæringen af disse emner fyldte så meget, at eleverne mistede det historiske perspektiv i undervisningen. Kravet gik derfor på, at eleverne skulle få overblik over historien og udvikle sammenhængsforståelse, hvilket skulle ske ved, at undervisningen fremhævede historiens lange linjer. 2

3 Med Luhmann kan man sige at historielærer-systemet var for åbent overfor omverdenen og at konsensus-optikken er et udtryk herfor. I en samtid der var præget af nytænkning, innovation og begejstring over den voksende velfærd var historiefaget trængt. Hvorfor se tilbage når det er så meget sjovere at se frem? fristes man til at sige. Faget blev udvandet og det diakrone forsvandt. Men det var måske bedre end ingenting? Den gamle videnskabsoptik var for lukket og var derfor kørt ud på et sidespor. Den kunne nemlig ikke umiddelbart leve op til kravet om samfundsrelevans. Den nye optik, som bl.a. Ole Jellingsøe og Henrik Skovgaard Nielsen var med til at udvikle, kombinerede tanken om de lange linjer, sammenhængs og udviklingsforståelsen, med kravet om relevans. Kronologien kom tilbage på banen, sådan som den havde været det før udvandingen. Men de unge adskilte sig fra de gamle ved at fokusere på historieundervisningens umiddelbare anvendelighed. De mente at undervisningen skulle tage afsæt i elevernes erfaringer og forestillinger. Ved at give eleverne medbestemmelse kunne historien inderliggøres og blive relevant for eleverne. Så eleverne skal bare ha lov til at vælge emnerne? - Ole Jellingsøe pointerede at formel medbestemmelse ikke nødvendigvis fører til god faglighed. Ofte kunne elevbestemt undervisning køre af sporet, fordi der ikke var indtænkt retning og progression. Ifølge Jellingsøe er medbestemmelse ikke at spørge hvad eleverne gerne vil, men at tage højde for elevernes psykiske forudsætninger. Elevmedbestemmelse skulle ikke være mål i sig selv (det samme mente han om problemorientering og projektorganisering) men et middel til at få eleverne til at blive engagerede i at nå faglige mål. De lange linjer blev relanceret og begreber som udviklingsorientering og sammenhængsforståelse var helt centrale. De lange linjer kombineret med nye undervisningsformer hvor man tager afsæt i elevernes forforståelse ville igen bringe historiefaget i centrum. Eleverne skulle ikke bare bestemme. Og så var faget tilbage på banen? De nye argumenter blev bl.a. udviklet i historielærerforeningen. Og med afsæt i debatten om den moderne verdens kompleksitet som var fremherskende, lykkedes det historielærerforeningen at legitimere faget og bringe det tilbage på banen. Netop i den moderen verdens kompleksitet skal man kende sin fortid for at kunne forstå sin nutid og følge med ind i fremtiden lød argumentet. Historielærerforeningen som system betragtet var blevet irriteret i luhmannsk forstand. Uoverensstemmelse mellem omverdenens og eget syn på væsentlige værdier skaber denne irritation. Historielærerne var trætte af fagets udvanding og tog til genmæle. Det kunne have endt med fagets nedlæggelse, men det gik lige modsat. Inspireret af historiedidaktiske ideer fra Tyskland og Norge lancerede man historiebevidsthedsbegrebet. Første gang ordet anvendes i NOTER er i en leder af Ole Jellingsøe. Det er i nr. 66 fra Men synspunkterne er fremme allerede fra starten af 70 erne. Du har også beskæftiget dig med efteruddannelse. Hvilken rolle spillede den? Efteruddannelsen spillede en central rolle for historielærerforeningen. Dels fordi det var her historielærerne kunne mødes og diskutere og udvikle faget. Efteruddannelsen fungerede også som et refleksionsrum. Dels fordi efteruddannelse var et vigtigt politisk emne for foreningen. Man 3

4 krævede ordentlig og løbende efteruddannelse for lærerne i gymnasieskolen. Og man var ret ambitiøse. Historielærerforeningen ville gerne have sit eget efteruddannelsesinstitut som varetog lærernes efteruddannelse. Man forestillede sig at man fik ½ års efteruddannelse for hver 5 år man underviste. På denne måde kunne man løbende holde sig ajour med faglighed og pædagogik. Kurserne var foreningens mødesteder. Hvilke andre teorier har du trukket på? Jeg har benyttet Frede Nielsens didaktik-opdeling. Han er musikmand fra Danmarks Lærerhøjskole og hans 4 didaktikker har jeg brugt til at analysere bla. bekendtgørelser for at karakterisere dem ud fra en fælles ramme: den videnskabsorienterede didaktik en didaktik på grundlag af hverdagserfaringer afsæt i eleverne en didaktik på grundlag af aktuel samfundsproblembestemmelse en didatik på antropologisk grundlag en eksistensdidaktik. Jeg har analyseret de forskellige bekendtgørelser ud fra denne opdeling. På denne måde tegner der sig et billede af et fag som bevæger sig hen i mod samfundsproblembestemmelsen. Historiebevidsthedsoptikken omfattede alle 4 didaktiske felter. Og så har jeg brugt Lars Qvortrup til at beskrive det hyperkomplekse samfund. I hans bog af samme navn opstiller han en slags historieteori, som betragter menneskets kognitive evner som drivkraft og som beskriver udviklingen fra deocentriske samfund over det antropocentriske til det polycentriske samfund. Det deocentriske samfund karakteriseres ved, at Gud er samfundets centrum - i ental. Mennesket ser og accepterer det givne udfra bevidstheden om dets egen afmagt. I forbindelse med overgangen til renæssancen sætter det antropocentriske samfund sig igennem, hvor det ny paradigme er refleksion og kritik ud fra mennesket selv. Det kritiske blik svarer til en 2.ordens-iagttagelse. Omkring år 1900 begynder overgangen til det polycentriske samfund, hvor tanken om ét styrende princip - menneske eller gud ud fra én privilegeret synsvinkel er forladt til fordel for tanken om, at der findes mange mulige synsvinkler at betragte sig selv og verden igennem. For at mennesket kan bevare overblikket i dette mylder, er det nødt til at tilegne sig en 3.ordens-iagttagelsesevne, som betyder, at det kan se principperne for sin egen iagttagelse, vurderinger og valg for derigennem at kunne begå sig i samfundet ved en stadig selvregulering af sit eget system ud fra sine aflæsninger af sig selv og omgivelserne - altså en bevidstgørelse om og brug af autopoiesis princippet. Tilegnelsen af den nødvendige 3. ordens-iagttagelsesevne betyder, at historielærerforeningen må erkende, at der i et polycentrisk samfund vil være flere bud på, hvordan historiefaget kan defineres, og at foreningen derfor både må forholde sig til disse og til sine egne aflæsninger af sig selv som system. Og for at nå frem til en definition på historieundervisning, som også vil være interessant for andre systemer, så bliver historielærerforeningen samtidig nødt til at se udover sin egen blinde plet - som er fagligheden - og koble sig på nye relevante optikker - det er pædagogikken og den pædagogiske efteruddannelse - fordi det, der i første omgang virker som en 4

5 irritation, som regel er det, systemet må forholde sig til og indarbejde i sin selvforståelse. Til sidst skal foreningen så også erkende, at i en polycentrisk virkelighed vil denne redefineringsproces være fortløbende. Kan du sige noget om dine kilder og hvordan du har grebet det hele an? Jeg har taget afsæt i bekendtgørelserne. Fra 1903-bekendtgørelsen og alle de ændringer kom herefter har jeg læst og analyseret. Hvad angår debatten har mine kilder først og fremmest været Gymnasieskolen og NOTER (meddelelser fra Historielærerforeningen). Jeg har simpelthen været det hele igennem. Jeg vil skyde på at jeg har bladret sider igennem for at få overblik over den samlede debat. Jeg er meget bevidst om at debatten føres af avantgarden, og at de holdninger som kan aflæses af debatten ikke nødvendigvis er repræsentative for medlemmernes holdninger. Men i en systemteoretisk kontekst er det jo netop det kommunikerede man må undersøge. Og debatten bliver således helt central. Hvad kan vi bruge din analyse til i dag? Til at slå fast at foreningens eksistens står og falder med evnen til at finde balancen mellem for lukket og for åben overfor omverdenen. Foreningen skal på den ene side værne om faget og fagligheden uden at værne så meget at systemet pga. sin lukkethed ikke længere opretholder kommunikationen med omverdenen og derfor bliver kørt ud på et sidespor. På den anden side skal man passe på med at være så omstillingsparate at faget mister sine rødder og derved sin tyngde. Lige nu er faget ikke truet men det kan det bliver i fremtiden, hvis man ikke holder tungen lige i munden. 5

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen

Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015 Tilsynsrapport NGG Skolekode 227008 2014/2015 Som tilsynsførende på NGG, har jeg været på besøg på skolen 4 gange i skoleåret 2014/2015. Jeg har haft møder med skolens ledelse, elevrådet og har ved klassebesøg

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer 17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r.

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det virkelig brænder på eller er du den, der bevarer det kølige overblik og redder situationen? Dette

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf. Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny

Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Uddannelsesplanlægning tænkt på ny Der er brug for at tænke i kompetencer

Læs mere

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 Jeg kan nu se tilbage på mit første år som præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hvis jeg skal tage et kort tilbageblik på det forgangne

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere