BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: Børnekultur BS. Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: Børnekultur BS. Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N N U M M E R 2. J U N I O R I E N T E R E R Å R G A N G Tema: Børnekultur BS Tema: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

2 NYT FRA NYHAVN Nr årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon (Biblioteksafgiften) Telefax (Biblioteksafgiften) Internet E-post: Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Trøjborg Bogtryk A/S Oplag ISSN Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna C. Rasch (red.) Vibeke Cranfield (red. sekr.) Tove Marie Andersen Herluf Henneberg Pedersen Charlotte C. Pedersen Foto: Tao Lytzen Redaktionen er afsluttet 1. juni 2002 Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Indhold Centralbiblioteksreformens udfordringer 3 Tema: Børnekultur 4-9 Børnekulturkonsulenten som stifinder i det hyperkomplekse samfund 4 Mellem kaospilot og dannelsesjordemor - at vide hvorfor børnekultur er godt 8 Fra teknologi til indhold på nettet 10 Opgørelse af bibliotekernes elektroniske ressourcer 12 Biblioteksstatistikken 13 Arbejdsgruppe om fremtidige fælleskataloger i Danmark 14 TEMA: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Systemarkitekturen for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 15 DEF-nøglen en realitet 18 Fjernadgang til e-ressourcer - databaser og e-journals 20 Implementeringen 20 Forskningsformidling gennem Den Danske Forskningsdatabase 21 Digitalisering i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 22 Nye faciliteter i DEF katalog 25 Biblioteker og netbaseret uddannelse 26 Biblioteksafgiftens forår UNESCO s ny platform for information til alle: Information for All Programme 30 Nordbok vil styrke bibliotekernes litteraturformidling 32 Nye veje til en styrket statistik! 33 Internationalt 34 Info 36 Publikationer 42 Udstilling på Klaverfabrikken i Hillerød Personnyt 43

3 Kommentar: Jens Thorhauge Centralbiblioteksreformens udfordringer Centralbiblioteksreformens rammer er nu fastlagt af kulturminister Brian Mikkelsen. Slutresultatet: bevaring af de nuværende 16 centralbiblioteker med væsentligt ændret opgavefordeling har fået meget forskellige ord med på vejen i den høring der blev gennemført forud for beslutningen. Symptomatisk er nok Bibliotekslederforeningens høringssvar der afslører dyb uenighed i bestyrelsen spændende fra afvisning over accept til positiv vurdering. De forskellige holdninger afspejler bibliotekernes forskellige interesser og understreger efter min opfattelse også nødvendigheden af en reform der er afbalanceret i forhold til de mange interesser. I Biblioteksstyrelsens rådgivning af ministeren har det væsentligste element været at fastholde at Lov om biblioteksvirksomhed tillægger centralbibliotekerne en række nye opgaver som skal finansieres inden for bevillingsrammen. Det er afgørende vigtigt at resultatkontrakterne fastholdes som styringsredskab, således at det er muligt at tilpasse opgaverne til bibliotekernes behov. I Biblioteksstyrelsen har vi hæftet os ved at nok er der kommet kritik, men der er på de givne præmisser ikke kommet reelle alternativer til den reform der nu er en realitet. Det er min overbevisning at vi har opnået det bedst mulige, og at det nu drejer sig om at udfylde rammerne på en fremadrettet måde. Der er udfordringer nok. Der skal fastlægges nye betjeningsområder for materialeforsyningsopgaven, der skal etableres netværk for musikforsyningen og andre nye medier på overbygningsniveau og der skal forhandles et niveau for denne opgave. Vi skal samtidig sikre at der arbejdes videre med mulighederne for netbaserede musikydelser, og vi skal sikre drift og videreudvikling af en række nationale nettjenester. Især for de seks biblioteker med smal overbygningsportefølje bliver det en udfordrende opgave at definere og afprøve en ny rolle samtidig med at gamle opgaver forsvinder. Og den allerstørste udfordring lige her og nu er at få budgettet til at hænge sammen omkring alle opgaverne, både i de forlængede kontrakter for 2003, men også og især fra 2004 og frem. Biblioteksstyrelsen er i udgangspunktet åben over for de forslag der kommer fra bibliotekerne. Vi vil høre de kommuner der ligger på grænsen mellem betjeningsområder om hvor de gerne vil høre til. Vi vil også åbent diskutere hvilke opgaver der bedst løses i de enkelte smalle overbygningsbiblioteker, og vi vil forholde os diskuterende til mulighederne for udlicitering. Udlicitering er en mulighed, men ikke en nødvendighed. En udbudsforretning kan være med til at afgøre om bestemte opgaver løses på et økonomisk konkurrencedygtigt grundlag, og det er vores grundlæggende interesse bag udliciteringstænkningen. I en omstruktureringsproces som den vi står overfor, vil det være uundgåeligt at der kommer tilpasningsproblemer. Derfor er den årlige evalueringsproces vigtig, og det vil være vigtigt at der er rimelige muligheder for kontraktjusteringer. I den sammenhæng vil der blive god brug for det nye rådgivningsorgan med politisk repræsentation som det er hensigten at oprette. Biblioteksstyrelsen er positiv over for en fortsættelse af samarbejdet i netværksområderne, men da bevillinger til kompetenceudvikling var knyttet til implementeringen af loven, og kompetenceudvikling i kommunale biblioteker er kommunernes eget ansvar, kan vi ikke have noget krav til det. Biblioteksstyrelsen har dog netop udbudt en mindre opgave til netværksområderne og kan udmærket tænkes at gøre det også i fremtiden. Det er naturligvis mit håb at forhandlingerne med centralbibliotekskommunerne forløber konstruktivt, og at reformen bliver til gavn for borgernes biblioteker, således som det er hensigten. 3

4 TEMA: Børnekultur

5 TEMA: Børnekultur Børnekulturkonsulenten som stifinder i det hyperkomplekse samfund Helle Jensen, bibliotekar og cand. ma g. Børnekulturarbejdet står over for en udfordring: at arbejde ud fra det hyperkomplekse samfunds vilkår og præmisser. Det hyperkomplekse samfund udgør børnekulturkonsulentens samfundsmæssige udgangspunkt. I dette samfund findes der ikke længere et fælles centrum men mange forskellige centre. I det hyperkomplekse samfund er der ikke blot skruet op for tempoet på en række skalaer. Der udbydes tillige uendelige muligheder og valg. For at gennemskue kompleksiteten skal man være velinformeret viden giver adgang til kompleksitetshåndtering. I det hyperkomplekse samfund må der vurderes og udvikles med afsæt i tidens præmisser. Det betyder at børnekulturarbejdet må gøres kompleksitetsdueligt. Børnekulturparadigmet i det hyperkomplekse samfund er et bevægeligt paradigme. Det spiller sammen med både samfundet og kulturen. De forskellige forskningsområder der omhandler børnekulturen, influerer på hinanden og reflekterer over hinandens iagttagelser. Det kan derfor være svært at tale om et paradigme i absolut forstand, idet forskellige tilgange er vævet ind i hinanden. Det har ført frem til et mere bevægeligt og helhedsorienteret paradigme uden skarpe snitflader. Det betyder at det ikke længere ubetinget er meningsfuldt at opdele børnekulturen i for, med og af børn. I det 21. århundrede er man på vej mod en fokus på det hele barn den sociale selvstændige aktør. Der skal være plads til børns egen udfoldelse, men der lægges også vægt på samspillet mellem børn/voksne og børn/omverden samt den struktur der præger omverdenen. Helheden i børns liv og i børnekulturen er kommet i fokus. Socialiseringsparadigmet og kulturparadigmet bliver sammensat i nye konstellationer der frembringer helt nye aspekter i forståelsesoptikken vedrørende børnekulturen. Samtidig er man blevet mere opmærksom på at informations- og vidensudveksling omkring børnekulturen er af betydning for børnekulturens placering inden for såvel egne rækker som i andre sociale systemer. Denne del af børnekulturarbejdet kan være med til at røre ved de logikker der eksisterer omkring børnekulturen. Tilgangen til det nye børnekulturparadigme udvides fra den kendte tredeling: for, med og af børn til også at omfatte om børn dog således at de forskellige elementer indgår i et komplekst samspil der i børnekulturarbejdet indbyrdes forudsætter hinanden. Det er dette bevægelige paradigme der er børnekulturkonsulentens arbejdsmæssige udgangspunkt. Forsøgets samspil med det hyperkomplekse samfund og det bevægelige paradigme Biblioteksstyrelsens og Kulturrådet for Børns forsøg med de lokale børnekulturkonsulenter kan ud fra et overordnet perspektiv ses som udtryk for et ønske om at stoppe op og reflektere over hvordan fremtidens børnekulturarbejde skal og kan formes. Børnekulturkonsulenten fungerer som børnekulturel udviklingsarbejder og skal forholde sig til børnekulturens præmisser og dennes forhold til samtiden. Dermed indgår børnekulturkonsulenten i et samspil med tiden og dennes børnekulturparadigme og bliver således et redskab der skal omstille børnekulturen og arbejdet med samme til den aktuelle samfundssituation. Børnekulturkonsulentforsøget er en del af og et produkt af sin samtid. Der er sket en udvikling i børnekulturarbejdet på samme vis som der er sket en udvikling i samfundet generelt. Men det betyder ikke nødvendigvis at udviklingen inden for disse to områder er sket sideløbende. På nogle områder har udviklingen af det børnekulturelle arbejde ikke kunnet matche sin samtid. De lokale børnekulturkonsulenter er et forsøg på at geare børnekulturarbejdet til det hyperkomplekse samfund. At arbejde med børnekultur i en hyperkompleks tid kræver hyperkomplekse løsninger. Det betyder at der ikke findes 5

6 absolutte løsninger, men en række forskellige muligheder der hver for sig indeholder bud på hvordan der mest hensigtsmæssigt arbejdes med børnekulturen i den givne situation. Børnekultur er en dynamisk størrelse. Børnekulturkonsulentens opgave er derfor ikke at finde en endegyldig løsningsmodel der kan kopieres af samtlige aktører inden for det børnekulturelle arbejde. Udfordringen er at være innovationsdynamo inden for en række aspekter af det børnekulturelle arbejde. I dette arbejde skal børnekulturkonsulenten tage afsæt i forandring og forankring. Disse to aspekter udgør i det hyperkomplekse samfund hinandens forudsætninger, idet stabilitet er en måde at håndtere forandring på. Forandring er nødvendig for at holde børnekulturarbejdet levende. Samtidig er der behov for forankring, idet det er inden for denne ramme at kompetencer og kreativitet kan udfoldes. Dermed rettes opmærksomheden mod børnekulturarbejdets største udfordring: at sikre en fortsat udvikling af arbejdet samtidig med at børnekulturen forankres, så den ikke blot omfattes af velvilje, men opfattes som en nødvendighed. Det unikke ved forsøget med lokale børnekulturkonsulenter er at der er skabt en overordnet ramme inden for hvilken der kan afprøves forskellige modeller. Der er ikke via fastsatte regler sat begrænsninger. Det giver plads til afsøgning i forhold til de forskellige niveauer i børnekulturparadigmet og i forhold til de aspekter der kendetegner det hyperkomplekse samfund. I dialog med de kommunale opdragsgivere har hver enkel børnekulturkonsulent mulighed for at finde sin egen position i det lokale miljø og i forhold til det nationale niveau. Desuden kan børnekulturkonsulenten selv definere den indgangsvinkel der ønskes i forbindelse med etablering af samarbejdspartnere inden for børnekulturens eget felt og i omverdenen. Udgangspunktet er det helhedsorienterede børnekulturarbejde. Det interessante er i denne forbindelse ikke så meget hvad man når frem til i den enkelte kommune, men hvordan man når frem til det. Det handler om at afprøve nogle processers hensigtsmæssighed i forhold til arbejdet med børnekulturen og dennes fortsatte forandring og forankring. Overordnet udgør børnekulturkonsulenterne et samlet helhedsarbejde omkring børnekulturen at geare børnekulturen til den hyperkomplekse samtid og blive en integreret del af samfundet. Fokus på organisering i det børnekulturelle arbejde I børnekulturarbejdet er der lige nu et skift fra fokus på mange små projekter med her og nu effekt til projekter hvor der satses på udvikling i forhold til både forandringsog forankringsperspektivet. Indeholdt i dette skifte er en øget og mere bevidst vægt på organisationens rolle. Dette gør sig også gældende for forsøget med de lokale børnekulturkonsulenter. En kompleks verden håndteres af en kompleks organisation. Hvis samfundet beskrives som hyperkomplekst, forandrer det sig selv gennem læring, idet kompleksitet håndteres gennem læring. Læring skal forstås som en løbende implementering af viden. Samtidig er læring et begreb der signalerer at forandring altid både er fremmed forandring og selvforandring. I dette perspektiv kan børnekulturkonsulenterne betragte deres arbejde som en læreproces hvor der arbejdes ud fra princippet om den lærende organisation. Med denne indgangsvinkel har børnekulturarbejdet mulighed for at udvikle sig samt håndtere sin egen og omverdenens kompleksitet. Netværket Netværket er blevet et organisatorisk nøgleord i vores nutid. Denne organisationsform er med til at karakterisere og klargøre nogle vigtige behov i tiden. Netværk betegnes af flere som tidens løsning, idet netværksorganisering på mange måder er egnet til det hyperkomplekse samfunds og den lærende organisations betingelser. I forsøget med de lokale børnekulturkonsulenter er der lagt op til at der arbejdes netværksorienteret både i lokalmiljøet og i det nationale fællesskab som børnekulturkonsulenterne udgør. 6

7 TEMA: Børnekultur Netværket besidder evnen til at gøre plads for læringsrum både med henblik på interne og eksterne processer og indeholder således en mulighed for at forholde sig til kravet om at arbejde med både forandring og forankring. Netværksorganisering bygger på kontakt og kommunikation. Det der er optimalt for én organisation, behøver ikke være det for en anden. Strukturen må tilpasses funktionen. Netværket er således ikke en færdig og stereotyp model snarere en udviklingsmodel. Det interessante ved netværk er derfor ikke så meget strukturen som en bestemt måde at bevæge sig i strukturen på. I netværket tænkes der ikke i kasser, men i rammer der skal sikre optimal udfoldelse og tilpasning. Inden for disse rammer kan små enheder arbejde med forskelligt udgangspunkt. Netværksorganisationens vigtigste kendetegn er: værdiorientering, decentral styring, mangfoldige ledelsesroller, fleksible organisatoriske grænser, høj grad af indbyrdes afhængighed og gennemsigtighed. Forsøget med de lokale børnekulturkonsulenter viser et initiativ hvor der er taget højde for det hyperkomplekse samfunds præmisser, gjort plads til at arbejde med det nye helhedsorienterede paradigme og hvor princippet om den lærende organisation er inddraget, idet netværksorientering gennemsyrer hele forsøget. Børnekulturkonsulenterne udfører et udviklingsarbejde hvor der opstilles læringsmodeller på flere forskellige plan de agerer som stifindere i det børnekulturelle arbejde, men dette projekts forandringsog forankringsarbejde kan meget vel fungere som model for udviklingsarbejde inden for andre felter. (Artiklen tager afsæt i et speciale omhandlende de lokale børnekulturkonsulenter skrevet på Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet i Odense, afleveret i januar 2002) Nyt fra Nyhavn 2002:2 7

8 Mellem kaospilot og dannelsesjordemor - at vide hvorfor børnekultur er godt Finn T h o r b j ø rn Hansen, Institut for Pædagogisk Filosofi,D P U Det er godt at kende til det kulturelle landskab man færdes i, at have nogle kort såvel som nogle kompetencer til at arbejde i og med børnekulturen. Men hvordan undgår vi blot at ende som proceskonsulenter der nok er gode til at skabe kreative, åbne og engagerede dialoger, men som sjældent får forholdt sig normativt til det der snakkes om? Hvad er det i grunden, vi vil med børnene? Hvorfor er børnekultur overhovedet godt? Hvilke værdier og dannelsesidealer ligger bag vores forestillinger om børnekultur, og hvorfor ønsker vi dem? Det var nogle af de spørgsmål som blev diskuteret på et todages internat i sokratisk dialoggruppe som de ni regionale børnekulturkonsulenter deltog i i efteråret 2001, og hvis resultater blev præsenteret på Biblioteksstyrelsens børnekulturkonference Stifindere - nye roller i børnekulturens åbne landskab sidste år. Den sokratiske dialogg ruppe er en ny metode til i dybden og på en levende måde at filosofere i fællesskab over de mange honnørbegreber vi til daglig benytter os af når vi skal begrunde vores pædagogiske, rådgivnings- eller formidlingsmæssige praksisser. For hvad betyder i grunden ord som personlig udvikling, dannelse, det hele menneske, kompetenceudvikling, livskvalitet, det gode fællesskab? Vi kan hurtigt hente en teori eller nogle meninger frem som vi har læst eller hørt andre sige i forbindelse med disse emner, men hvad mener vi i grunden selv dybest set? Det kræver en eksistentiel og normativ forholden sig til disse ord. For bliver der, som der gør i den sokratiske dialoggruppe, vedvarende spurgt Hvad mener eller forstår du med det ord? (begrebsafklaring), Hvorfor mener du det? (begrundelse) eller Kunne det eventuelt være anderledes? (alternativ tænkning), så lander man gerne ved nogle mere grundlæggende antagelser og værdier om hvad et menneske og det gode liv er. Filosofiske antagelser som ellers har ligget som en tavs forudsætning el- ler selvfølgelighed i vores daglige virke. Hvad de ni børnekulturkonsulenter lærte, var at tænke i forlængelse af hinanden, at skabe et undersøgende fællesskab, og hvad det vil sige at stå i det åbne - Jamen, nu er der jo ingenting der længere synes sikkert?!! for derfra at spørge og lytte sig ned til hvad man egentlig selv mener om det diskuterede emne. En af hovedreglerne i den sokratiske dialoggruppe er nemlig at man ikke må henvise til autoriteter, eller til hvad andre har sagt om emnet. En anden regel er at man (med hjælp fra de andre) konstant skal spørge til sine egne grundantagelser og påstande, og at meninger omformuleres til spørgsmål inden de fremføres. En tredie regel er at man skal tale ud fra konkrete eksempler fra eget liv og bruge et enkelt sprog som alle kan forstå. Der er flere sokratiske regler, dyder og spørgeteknikker som kunne nævnes, men resultatet er en filosoferende og eksistentielt vedrørende samtaleform, og som i de fleste tilfælde vitterlig får deltagerne til grundlæggende at filosofere over det som de ellers havde anset for at være en selvfølgelighed. Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, har gjort sig nogle betragtninger over kulturformidlerens nye rolle i fremtiden, som er værd at nævne her. I 1960 erne var kulturformidleren en statslig formidler af en klassisk kulturkanon (dvs. demokratiseringen af Kulturen). I 1970 erne og 1980 erne var hun en frigørende kulturigangsætter (dvs. kulturelt demokrati). I 1990 erne var hun en kaospilot med blik for events, marketing og kulturalisering (dvs. alt gøres til et spørgsmål om lige værdig kultur og livsstil). Den nye kulturformidler vil ifølge Dorte Skot-Hansen derimod kunne beskrives som en individuel fortæller der tydeligvis har indsigt i form og indhold og i traditionen, men som også har gjort sig nogle personlige valg hvad hun selv mener, er vigtigt at give videre til næste generation. Det er således ikke Almenkulturen, en poli- 8

9 TEMA: Børnekultur tisk ideologi eller markedet der bestemmer hendes valg - men hende selv. En sådan fortæller vil være en person der er dybt engageret - personligt og fagligt - i sit emne, og som tør stå frem og vise sine personlige valg af, hvad hun mener er god kunst, kultur og dannelse for dernæst at gå i dialog. Dorte Skot-Hansen bruger ligefrem udtrykket guiding og fødselshjælper som udtryk for den nye rolle, kulturformidleren i fremtiden vil få. Jeg deler dette synspunkt. I det hyperkomplekse samfund, i selvdannelsens epoke, må det for kulturformidleren og i særdeleshed børnekulturkonsulenten ikke være nok at affinde sig med pluralismen, men netop at byde ind og insistere på at noget kultur eller kunst er bedre end noget andet - for dermed at tvinge til opmærksomhed og personlig stillingtagen. Ikke som en autoritet for en Almendannelse, men som en fødselshjælper for en eksistentiel selvdannelse. Kierkegaard skriver et sted: Tvinge et menneske til en mening, en overbevisning, en tro, det kan jeg i al evighed ikke; men eet kan jeg... Jeg kan tvinge ham til at blive opmærksom. Hvis vi vil hjælpe børn med ikke blot at skabe kulturelle men også eksistentielle rødder i deres individualiserede og multikulturelle liv, så bliver det afgørende om pædagoger, lærere, politikere, forældre og børnekulturkonsulenter kan fremme denne opmærksomhed for det eksistentielle. At affinde sig med pluralisme er åndelig dovenskab! siger K.E. Løgstrup. Er det et tegn på åndelig dovenskab hvis vi der arbejder med børnekultur, nøjes med at skabe åbne, kreative og engagerede processer og dialoger? Kultur lever af at vi løbende tager stilling til hvad vi dybest set anser for at være det Sande, det Gode og det Skønne liv. Kultur kræver dannelse. Den dannelse der skabes når man også forholder sig normativt til indholdet af det, man samtaler om. I den sokratiske dialoggruppe lærer man at stille sig dannende spørgsmål af mere filosofisk og eksistentiel karakter. Det gjorde de ni børnekulturkonsulenter med stor entusiasme, da de filosoferede over spørgsmålet Er børnekultur overhovedet godt?. I bogen Den sokratiske dialoggruppe (Gyldendal, 2000) og Det filosofiske liv - et dannelsesideal for eksistenspædagogikken (Gyldendal, 2002) af undertegnede kan man få uddybet hvordan metoden kan praktiseres og hvilken filosofi der ligger bag. 9

10 Fra teknologi til indhold på nettet C h a rlotte C. Pe d e rs e n Det er blandt rigtig mange danskere efterhånden en udbredt opfattelse at den eneste rigtige indgang til aktuel information er at søge på Internettet. Denne opfattelse deles naturligvis også af det moderne digitale bibliotek. Tilgængelighed Det oplagte scenarie i den moderne digitale bibliotekars verdensbillede er at al væsentlig, relevant og opdateret information bør findes tilgængeliggjort i en fagligt/systematisk anlagt portal eller nettjeneste, eventuelt udkrystalliseret i en række under- eller fagportaler. Portalen eller nettjenesten indeholder naturligvis absolut kun kvalitativ, troværdig, pålidelig og aktuel information, og det er via portalen muligt at fremfinde lige nøjagtig den information der passer på den aktuelle brugers behovsprofil. Den optimale situation for den bevidste informationssøger er at alt indhold findes digitalt og frit tilgængeligt. Hvis der nødvendigvis skal være adgangskontrol til informationen, så skal den være absolut enkel og brugervenlig. Den digitale bibliotekar finder lynhurtigt og uden besvær den ønskede information og kan levere indholdet øjeblikkeligt. Den moderne digitale bibliotekar har et professionelt ITbagland der har ryddet enhver sten på hendes vej. Alle relevante afspilnings- og læseprogrammer til diverse filtyper er installeret på hendes udlåns-pc hvis ikke kan det lynhurtigt klares. Billedet er måske tegnet lidt firkantet og vel også lidt utopisk skitseret, men visionen er der, og versioner af den gentages ofte og i mange sammenhænge. Søgemaskiner Hvorfor skal jeg overhovedet anvende bibliotekernes informationstilbud?, kunne den undrende borger fristes til at spørge. Jeg taster bare mine søgeord ind i Google, og jeg får resultat næsten hver gang er det så overhovedet nødvendigt at bruge ressourcer på bibliotekers nettjenester og portaler når man har søgemaskiner? Søgemaskiner indeholder svaret på en hel del, men de indeholder ikke svaret på alt. Den professionelle informationssøger har brug for værktøjer der sorterer det uredigerede fra det redigerede. Der er i professionel sammenhæng brug for værktøjer til navneformskontrol mv. Der er også brug for værktøjer der med rimelighed kan forventes at være nogenlunde dækkende inden for et område. Søgemaskinernes formål er at skabe genveje til dokumenter og data på nettet - de har ikke arkivforpligtelse, og de har ikke ansvaret for bevarelsen af den nationale hukommelse. Derfor er der al mulig grund til at bibliotekssektoren til stadighed producerer nationalbibliografi også for netbårne ressourcer, og i øvrigt vedligeholder og redigerer gode brugervenlige linkssamlinger og kataloger. Udviklingstiltag Biblioteksstyrelsen har gennem flere år prioriteret at støtte tiltag der kunne understøtte den professionelle informationsgenfinding via nettet. Det der nu forestår, er at bringe tiltagene ind i rutiner hvor de virtuelle referencetjenester mv. er en naturlig overbygning på de geografisk/fysisk afgrænsede opgaver også organisatorisk. Informationssøgeværktøjerne er i dag stort set web-tilgængelige, og der er tiltag i gang der skal sikre at også internetdokumenter som opfylder de kendte kriterier om kvalitet, alsidighed og aktualitet, naturligt er sikret genfinding på linje med information der er båret af fastformsmedier. I Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er indfaldsvinklen den domænespecifikke, bruger-tilrettede oversigt, fagportalen til netbårne informationskilder gratis såvel som betalingsbelagte. I bibliotekernes nettjenester lægges der i højere grad vægt på at skabe universelle (principielt omfattende ethvert emneområde) eller bredere indgange til kvalitets-, alsidig- 10

11 Udviklingsprojekter heds- og aktualitetsdokumenter på Internettet, rettet mod forskellige typer brugere, voksne, børn, musikinteresserede eller litteraturinteresserede. Endelig er der fælleskatalogen der er produceret af Dansk BiblioteksCenter. Den skal sikre at vi alle har et overblik, både over den nationalbibliografiske produktion og de øvrige informationer og oplevelser der er anskaffet/anbefalet af folke- og forskbibliotekerne, dette ideelt set uanset materialetype, fastform eller netbåren. Næste udviklingsfase Udviklingen går i retningen af at mere og mere indhold/ fuldtekst og musikoptagelser vil kunne leveres digitalt. Om en kort stund vil ikke kun fakta, reference, og bibliografiske spørgsmål kunne klares via nettet. På området for digital levering af de videnskabelige tidsskriftsartikler er man i DEF nået meget langt. Det næste trin i udviklingen vil være at også oplevelsesbehovene vil blive tilfredsstillet via digitalt leveret indhold. Årsagerne er enkle, det er muligt, og produktions- og distributionsomkostningerne minimeres betydeligt ved digital produktion og levering. De væsentligste barrierer har hidtil været at overbevise producenterne om at bibliotekerne kan garantere mod ulovlig kopiering, at der vil være en kompensation for rettighedshaverene af de formidlede værker. En kompensation der f.eks. som minimum matcher de nuværende forfatterpenge. Og endelig er der en udfordring i at lære brugeren at anvende de teknologiske tilbud. sammenlignes med en god kvalificeret markedsføring over for lydhøre borgere. Nogle af de projekter inden for oplevelsesområdet hvor der arbejdes med at udvikle de fuldstændige digitale formidlingsstrategier, hvor ikke blot vejledning og bibliografiske data findes på nettet, men også indholdsleveringen er digital, er f.eks. Downlaan, Fremtidsmusikken 2, Netmus og mp3-filer på musikbibliotek.dk - de to første blev omtalt i Nyt fra Nyhavn 2002 nr. 1. Den samlede danske og internationale kulturarv kan ikke leveres digitalt via nettet i morgen eller dagen efter. Men udviklingen går i den retning, og det vil optimere bibliotekernes service betydeligt når man ikke længere skal afvente en anden brugers returnering af værket, men kan stille det til rådighed, downlån, her og nu. Mange af de dyre reference- og opslagsværker er digitalt tilgængelige for en række centralbiblioteker. Følg med i hvem der har adgang, og til hvilke værker på licensguide.dk/ En lang række centralbiblioteker har således adgang til web-udgaver af Britannica,, Encyclopedia of Astronomy, Greens, Karnov, UFR (Ugeskrift for retsvæsen) og UN Treaty Collection. Brug dem hvem der har adgang, de er bedre opdaterede end de trykte udgaver. Det er vigtigt for borgerens oplevelse af bibliotekerne som ajourførte kilder til information. Teknologien er nu så veludviklet at der faktisk findes tilstrækkeligt gode værktøjer til sikring af de digitale rettigheder, og naturligvis skal der være et vederlag til rettighedshaverne for bibliotekernes anvendelse af deres værker. Samtidig kan bibliotekernes formidling af digitale værker 11

12 Opgørelse af bibliotekernes elektroniske ressourcer Jan Trane Hansen I folke- og forskningsbiblioteksstatistikken 2001 indgår ligesom i 2000 opgørelser af omfanget og benyttelsen af bibliotekernes elektroniske ressourcer. Desværre har kun et mindretal af bibliotekerne indberettet statistik over de elektroniske ressourcer. De kategorier der skal indberettes, er valgt med udgangspunkt i de anbefalinger der findes i ISO-standarden om biblioteksstatistik. Denne standard har været gennem en omfattende revision. En revision der netop er blevet sendt til afstemning blandt deltagerlandene. Desuden har ISO-materialet gennem de seneste tre år været drøftet i tre arbejdsgrupper med repræsentanter fra bibliotekerne og Biblioteksstyrelsen. Arbejdsgrupperne har været med til at fastlægge de opgørelser der indgår i den danske biblioteksstatistik De elektroniske ressourcer som skal opgøres til biblioteksstatistikken, er de ressourcer som biblioteket har erhvervet adgang til og/eller katalogiseret til bibliotekets katalog og som stilles til rådighed for bibliotekets brugere online. Desuden opgøres benyttelsen af bibliotekets hjemmeside. Der skulle til statistikken 2001 derfor indberettes følgende seks opgørelser: Hvad der stilles til rådighed: Digitale dokumenter i fuldtekst/-format, antal titler Elektroniske seriepublikationer i fuldtekst, antal titler Benyttelsen: Digitale dokumenter i fuldtekst/-format, antal download Elektroniske seriepublikationer i fuldtekst, antal download Antal besøg på bibliotekets website Antal sidevisninger på bibliotekets website. Det kan ud fra indberetningerne til statistikken og tilstrømningen til temadagen om dokumentation af de elektroniske ydelser konstateres at der i en del af bibliotekerne er en kombination af usikkerhed om hvad der skal opgøres, hvordan man gør det og/eller mangel på ressourcer til at gøre det. 17 folkebiblioteker ud af 244 har opgjort og indberettet benyttelsen af download af digitale dokumenter og elektroniske seriepublikationer i fuld tekst. 20 ud af de 44 største forskningsbiblioteker har indberettet antallet af download. Det er derfor Biblioteksstyrelsens formodning at antallet af download er langt større end det der fremgår af biblioteksstatistikken. 81 folkebiblioteker og 25 større forskningsbiblioteker har opgjort besøg på deres hjemmeside i Dette skal sammenholdes med at der fra Biblioteksstyrelsens hjemmeside er link til mindst 200 folkebibliotekers og 35 større forskningsbibliotekers hjemmeside. Der er af mange påpeget en lang række problemer ved ovennævnte opgørelser. Imidlertid er der bred enighed om at ovenstående seks indikatorer er dem der for nuværende er de mest centrale og mest relevante at opgøre for at dokumentere bibliotekernes elektroniske ressourcer på nationalt niveau. Det er Biblioteksstyrelsens holdning at problemer med opgørelsen og den indsats der skal gøres for at det kan lade sige gøre, ikke bør hindre at alle opgør omfanget og benyttelsen af disse ressourcer. Det er vigtigt at alle kommer i gang også selv om det viser sig at opgørelsesmetoderne i fremtiden bliver bedre. Hvis det ikke opgøres hvad der stilles til rådighed af elektroniske ressourcer, hvilke omkostninger det har og i hvilket omfang de benyttes forbliver bibliotekernes elektroniske ressourcer helt eller delvist udokumenteret. Derved mangler bibliotekssektoren forklaringskraft over for bevilligende myndigheder, konkurrerende virksomheder, brugerne med hensyn til den udvidede benyttelse af bibliotekerne og bibliotekernes stigende udgifter til de elektroniske ressourcer. 12

13 Biblioteksstyrelsen vil i de vejledninger der udsendes til efteråret om indberetning af statistik for 2002 have nærmere redegørelser for de elektroniske opgørelser. Næste års succeskriterie må være at indberetningerne til folke- og forskningsbiblioteksstatistikken 2002 af bibliotekerne er langt mere fuldstændige end for 2001hvad angår elektroniske ressourcer. Resultatet af 2001 indberetningerne ligger på Biblioteksstyrelsens hjemmeside, hvor der også findes en udvidet version af denne artikel og oplæggene fra konferencen afholdt af BSU den 30. april. Se omtale s. 33. Biblioteksstatistikken Indberetningerne til Folke- og Forskningsbiblioteksstatistikken 2001 er nu afsluttet. Alle 244 folkebiblioteker har indberettet statistik,der er dog to biblioteker der kun delvist har indberettet på grund af tekniske problemer. Der er til forskningsbiblioteksstatistikken søgt indsamlet statistiske oplysninger fra 347 forsknings- og institutbiblioteker. 271 af disse har indberettet statistik. Biblioteksstyrelsen har behandlet og lagt dataene fra indberetningerne på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Ligesom der sammesteds både for folke- og forskningsbibliotekerne er udarbejdet en oversigt der belyser udviklingen på udvalgte områder. Folke- og Forskningsbiblioteksstatistikken 2001 vil udover at være tilgængelig via internettet også i begyndelsen af juli udkomme i en trykt udgave. 13

14 Arbejdsgruppe om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark Leif A n d re s e n Biblioteksstyrelsen er af den opfattelse at det er nødvendigt at sikre en bred konsensus om den fremtidige udvikling af DanBib. Igennem mange år har der være røster som har peget på mere decentrale modeller, og tiden er nu moden til at gennemføre et analysearbejde som baggrund for en bredere diskussion af den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark. DanBib opdragsgiverne har derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. På grundlag af gruppens resultater er det tanken at DanBib opdraggiverne i fællesskab skal lægge en national ramme for den fremtidige fælleskatalogfunktion både for den professionelle bruger og den almindelige borger. I kommisoriet for arbejdsgruppen står bl.a.: Arbejdsgruppen skal forestå et udredningsarbejde om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. En videreudvikling af DanBib skal sættes overfor andre muligheder og de forskellige muligheder skal vurderes. Endvidere skal analyseres hvilke udviklingsmuligheder der er i de forskellige modeller og hvilke fremtidige behov der er for fælleskatalogfunktioner i Danmark indenfor fysiske og virtuelle materialer og for den professionelle bruger og for den almindelige borger. Arbejdsgruppen formulerer på denne baggrund en række scenarier, som en række internationale eksperter inviteres til at vurdere og kommentere. På grundlag af disse scenarier og de internationale vurderinger samt andet arbejdsgruppen måtte vælge at inddrage, fortsætter arbejdet med en fase 2 hvor en bredere kreds inddrages i arbejdet. Der vil i den forbindelse blive afholdt mindst én konference for en indbudt kreds med henblik på at skabe konsensus blandt de vigtigste aktører i det bibliotekspolitiske landskab om den fremtidige udvikling. Den nærmere tilrettelæggelse af fase 2 er i sagens natur ikke fastlagt endnu, idet den nedsatte arbejdsgruppe er ansvarlig herfor. Det er tanken at den nævnte konference skal afholdes inden biblioteksledermødet november Hensigten er at arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde med en indstilling inden udgangen af Arbejdsgruppen er nedsat af DanBib-opdragsgiverne således at de kommunale opdragsgivere har udpeget tre medlemmer samt en biblioteksfaglig ekspert, og Biblioteksstyrelsen har udpeget formand og en biblioteksfaglig ekspert. Biblioteksstyrelsen fungerer som sekretariat og Dansk BiblioteksCenter deltager med en observatør i arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppens sammensætning: Helle Kolind Mikkelsen, KL Michael Bang Kjeldgaard, KL Børge Sørensen, Københavns Kommunes Biblioteker Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen (formand) Jørgen Bartholdy, Skanderborg (biblioteksfaglig ekspert) Per Steen Hansen, Handelshøjskolens Bibliotek, Århus (biblioteksfaglig ekspert) Per Mogens Petersen, Dansk BiblioteksCenter (observatør) 14

15 TEMA: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Systemarkitekturen for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Mogens Sandfær, c e n t e rc h e f, Center for Vi d e n t e k n o l o g i, D T V Indledning I det følgende redegøres for udviklingsplanerne for den tekniske opbygning af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). I henhold til planerne skal de beskrevne initiativer i hovedtræk være implementeret og klar til DEF Portalens (deff.dk) relancering primo september Den tekniske infrastruktur kaldes inden for DEF undertiden også systemarkitektur eller national infrastruktur. Betegnelsen national kan forekomme prætentiøs, fordi der naturligvis er en lang række andre initiativer blandt forskningsbibliotekerne som ikke koordineres gennem DEF, men som har meget stor betydning for bibliotekernes ITservices og dermed for brugerne. Disse lokale eller regionale initiativer er forudsætningen for at der kan etableres en fælles overbygning og indgang til forskningsbibliotekerne. Infrastrukturen har således et nationalt aspekt ved at etablere en samlet indgang til de danske forskningsbiblioteker gennem deff.dk og ved at være tilgængelig for forskningsbiblioteker og alle deres brugere uafhængigt af deres institutionelle tilhørsforhold. Systemarkitekturen omfatter dels en række tjenester der indgår i deff.dk og dels nogle komponenter der kan anvendes af forskningsbibliotekerne til at udvikle egne tjenester. Den overordnede tekniske løsning I første halvår af 2001 defineredes en principiel systemarkitektur for DEF, den såkaldte trelagsarkitektur der bragte DEF på linie med den planlagte teknik for Det Virtuelle U n iversitet og introducerede moderne koncepter som XML og webservices. Opdelingen i lag havde til formål at sikre åbenhed og fleksibilitet samt tilbyde en rationel teknisk arbejdsdeling mellem de aktører der tilsammen danner kæden fra dataproducent til konsument, fra forfatter til læser. Trelagsmodellen minder i høj grad om den kendte d i s t r i butionskæde: kunde/detailhandel/engr o s h a n d e l / p r o- ducent, idet brugeren via sin webbrowser møder et portallag der trækker på systemer og services i et underliggende tjenestelag hvis tjenester ofte dannes ved at trække på og kombinere ressourcer fra det nederste datalag. Fordelen ved denne opbygning er at data og tjenester kan kombineres på en lang række forskellige måder med forskellige brugergrænseflader, hvorved der eksempelvis kan opbygges fag- eller institutionsspecifikke brugergrænseflader med netop de data og tjenester der skønnes at være relevante for en given brugergruppe. Derudover holdes markedet åbent for nye aktører på alle tre niveauer, og en sund mangfoldighed og konkurrence bliver mulig. Ved årsskriftet stod det imidlertid klart at Det Virtuelle Universitet ikke kom til at spille en rolle i DEF projektets løbetid, og at det planlagte samarbejde omkring adgangs- og rettighedsstyring mv. således ikke blev til noget. DEF måtte derfor lægge vægt på egen konsolidering og komplettering af de allerede udviklede tjenester med henblik på at afslutte projektet med udgangen af Mens den XML-baserede trelagsarkitektur forbliver et teknisk ideal for DEF, er dagens arkitektur dog i praksis snarere i to lag med Z39.50 som dominerende protokol, suppleret af Open Archives Initiave protokol (se illustrationen s. 17). Arkitekturen er opdelt i moduler og tjenester der gør det muligt at (gen)anvende softwarekomponenter i flere sammenhænge og at gennemføre udviklingen af den enkelte tjeneste uafhængigt af de øvrige, hvilket reducerer kompleksiteten og risici ved den samlede opbygning. Desuden anvendes Z39.50, LDAP og OAI som interface til data, hvilket medfører at disse kan anvendes af alle DEFpartnere i lokalt eller nationalt øjemed og med den præsentation der passer til formålet. Tjenester i deff.dk Faglige links og fagportaler Under overskriften Faglige links vil deff.dk tilbyde en klassificeret vejviser til webressourcer inden for DEF s 26 emnegrupper, herunder specielt til DEF-fagportaler og relevante linksamlinger på bibliotekernes websites, men også udvalgte udenlandske websites. Inden for en række emneområder vil der desuden findes selvstændige fagportaler 15

16 der uddyber den overordnede vejviser ved at gå langt mere i dybden inden for deres emne, ligesom de ofte vil tilbyde supplerende former for informationstjenester. Portalsøgetjenesten DEF-portalsøg indsamler metadata fra hoved- og fagportaler ved hjælp af Open Archives protokol. Dette gør det muligt at tilbyde søgning i en enkelt fagportal eller emne eller på tværs af flere fagportaler eller emner. Ligeledes kan DEF-portalsøg tilbyde støtte til genbrugskatalogisering på basis af sin pool af metadata. I tjenesten indgår en webharvester der vil høste alle de websites som er beskrevet i de indsamlede metadata og således tilbyde søgning i websidernes fulde tekst som en kvalitetssikret søgemaskine. De fagportaler der opbygges med det nye toolkit light, kan fritages for at drive deres egen Z39.50-server og egen webharvester. Denne funktionalitet gør det muligt at opbygge fagportaler med en enklere teknik end den der anvendes i de eksisterende fagportaler. DEF katalogtjeneste Brugeren får med DEF-Kat mulighed for at søge på tværs af større danske forskningsbibliotekers Z39.50 baserede kataloger, udenlandske kataloger samt den del af DanBib der indeholder katalogoplysninger for de resterende mindre forskningsbiblioteker. Med den nye version af DEF-kat introduceres mere avancerede søgemuligheder, mulighed for søgning i flere kataloger samt links til de enkelte bibliotekers webbaserede bogbestillingsfunktioner med efterfølgende direkte bestilling. Sidstnævnte funktionalitet omfatter også DEFlån-direkte der vil give brugerne mulighed for at bestille materialer fra bibliotekernes kataloger til direkte levering på bopælen. De forskningsbiblioteker der tilslutter sig tjenesten, vil tilbyde hurtig og enkel webbaseret lånerindmeldelse, hvorefter brugerne kan låne direkte fra alle relevante biblioteker uden forsinkende mellemled. Den Danske Forskningsdatabase Den Danske Forskningsdatabase (DDF) indeholder beskrivelser af forskningsprojekter, forskningslitteratur og forskningsprofiler (beskrivelser af forskning ved en institution eller en afdeling). Forskningsdatabasen er i løbet af de sidste to år blevet videreudviklet med nye funktionaliteter (primært opdatering af den centrale base og nye søgefunktionaliteter, samt udvikling af nye importrutiner for data), og antallet af dataleverandører er blevet forøget. Med den nye version af DDF vil mulighederne for at indberette data blive væsentligt forbedret, bl.a. gennem et webbaseret katalogiseringsmodul, og adgangen til data vil ligeledes være forbedret med nye søgemuligheder. DEF tidsskrifttjeneste Med den nye udgave af DEF s tidsskriftsvejviser får brugeren stedsuafhængig adgang til elektroniske tidsskrifter i fuldtekst og har således eksempelvis mulighed for at læse tidsskrifterne fra sin bopæl. Derudover vil vejviseren gradvist blive udvidet med oplysninger om trykte beholdninger af tidsskrifterne i forskningsbibliotekerne samt eventuelle pay-per-view tjenester. Løsningen tilrettelægges således at der sker synkronisering af katalogdata med DanBib. LDAP autentificering og proxy-tjenester Den stedsuafhængige adgang til tidsskrifterne bliver mulig på grund af en tjeneste baseret på et netværk af LDAP-servere med brugeroplysninger og lokale proxytjenester. De tolv største forskningsbiblioteker får deres egne baser med brugeroplysninger, og der etableres en 13. base for øvrige forskningsbiblioteker. Derved har brugeren mulighed for at logge ind på såvel lokale som centrale portaler med samme brugernavn/password. Når brugeren er logget ind på en given portal (f.eks. DEF Tidsskrifttjenesten), vil denne kunne fortolke de standardiserede brugeroplysninger der leveres i henhold til LDAPprotokollen. Ønsker brugeren adgang til et givent elektronisk tidsskrift og er brugeren tilknyttet en campus med passende licensrettigheder, vil brugeren blive linket til tidsskriftet gennem det pågældende forskningsbiblioteks proxy. En sådan proxy-formidlet adgang vil fungere uanset brugerens aktuelle opholdssted. LDAP-løsningen vil foreløbig blive anvendt i forbindelse med adgangsstyring til elektroniske tidsskrifter, men vil også kunne anvendes i mange andre sammenhænge. 16

17 TEMA: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Portalværktøjer Som nævnt i indledningen omfatter systemarkitekturen også værktøjer til opbygning af portaler. I henhold til de nuværende planer vil DEF udvikle to sådanne toolkit. Der vil dels blive tale om en videreudvikling af DEF s eksisterende toolkit til en version 2.0 og et teknisk mindre krævende toolkit der foreløbig har betegnelsen toolkit light. Den nye version 2.0 af det eksisterende toolkit vil bl.a. indeholde harvestfunktion, mulighed for z-søgning i kataloger, mulighed for OAI-interface og engelsk brugergrænseflade. Det mindre krævende toolkit light værktøj vil bestå af en struktureret database med et webinterface til katalogisering og et web interface til søgning og browsing samt en simpel OAI-server der stiller metadata til rådighed for DEF-portalsøg. Den centrale server kan så sørge for Z39.50-service, samsøgning, katalogiseringsgenbrug og fuldtekst-harvesting og -indeksering af de ressourcer som mindre fagportaler har udvalgt. Løsningen bygger rent teknisk på PHP og MySQL som er to frit tilgængelige værktøjer der er særdeles udbredte i internet-løsninger. Det har de væsentlige fordele at den samlede pakke bliver så lille og enkel at den ville kunne drives på en standard PC og af en systembibliotekar samt at tilpasninger og udvidelser af systemet ville kunne udføres lokalt af eget IT-personale eller med hjælp fra en af de mange datamatikere mv. der mestrer PHP og MySQL. Der henvises i øvrigt til notatet Videreudvikling og konsolidering af deff.dk i 2002 tilgængelig på h t t p : / / w w w. d e f l i n k. d k / u p l o a d / d o c _ fi l e r / d o c _ a l l e / _ deff.dk_systemarkitektur03.doc 17

18 DEF-nøglen en realitet A rne Søre n s e n, I T- c h e f, S t a t s b i b l i o t e ke t Om LDAP-projektet LDAP-projektet er et samarbejdsprojekt i DEF-regi med de 12 store forskningsbiblioteker som partnere med det formål at etablere en fælles adgang for deres lånere og brugere til elektroniske tjenester, i første omgang artikler fra elektroniske tidsskrifter. I de følgende tre artikler belyses LDAP ud fra henholdsvis en overordnet projektvinkel (Arne Sørensen,Statsbiblioteket) og en mere praktisk i forhold til den lokale implementering på Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (Per Steen Hansen) og Handelshøjskolens Bibliotek,København (Peder Lærke Nielsen). Ideen bag DEF-nøglen er at brugerne af de danske forskningsbiblioteker kan anvende samme brugeridentifikation og adgangskode overalt uanset om der ønskes anvendt services tilbudt af det lokale bibliotek, et andet bibliotek eller centralt via deff.dk. Den første version af DEF-nøglen realiseres ved anvendelse af LDAP (Lightweight Directory Access Protocol) og idriftsættes i juni Den første anvendelse af DEF-nøglen er støtte for adgang til elektroniske tidsskrifter fra hjemmearbejdspladsen. Hvad er en elektronisk nøgle? I forbindelse med adgang til og brug af elektronisk administrerede ressourcer taler man om de 3 A-er som skal udføres: Autentifikation (hvem er jeg?), Autorisation (hvad har jeg adgang til?) og Accounting (registrering af mit forbrug). En elektronisk nøgle bruges især til autentifikationsdelen, men ofte er autorisationsdata hægtet sammen eller direkte afledt af autentifikationsdelen. Der er mange eksempler på elektroniske nøgler: kreditkortet, sygesikringsbeviset, lånerkortet, studiekortet. Det endnu ikke realiserede borgerkort med tilhørende elektronisk signatur vil tilføje ekstra sikkerhed og betyde at samme nøgle kan anvendes til mange uafhængige og ikke-samtænkte anvendelser, ligesom det kan anvendes som nøgle i rent elektroniske transaktioner uden anvendelse af fysiske apparater. De nævnte nøgletyper kan i princippet alle anvendes i realiseringen af DEF-nøglen. Autentifikation For at kunne anvende en fælles nøgle på tværs af den dans ke forskningsbibliotekssektor er det nødvendigt med enighed om definition og form af de enkeltoplysninger nøglen skal indeholde. Det sker i form af et LDAP-skema. De 12 forskningsbiblioteker bag DEF-nøglen har opnået enighed om et LDAPskema med følgende elementer: 1. LDAP-institution 2. bruger-id 3. kodeord 4. navn 5. postadresse 6. e-post-adresse 7. brugerinstitution 8. lokal brugerkategori. Der er tale om en decentral struktur med en LDAP-base pr. LDAP-institution, og det er LDAP-institutionens ansvar at oplysningerne i den pågældende base til enhver tid er korrekte. En LDAP-institution kan være biblioteket selv, men er det ikke nødvendigvis. For Statsbiblioteket forventer vi f.eks at operere med mindst 3 LDAP-institutioner: Aarhus Universitets Studentermatrikel, Aarhus Universitets personaleregister og Statsbibliotekets øvrige brugere. Elementet brugerinstitution er særlig vigtig i første version af DEF-nøglen. Brugerinstitution afspejler at brugeren har et tilhørsforhold til den nævnte institution, dvs. typisk at vedkommende er ansat eller studerer ved institutionen. Bemærk at flere biblioteker kan have lånere som har tilknytning til en given institution. Institutionsbetegnelsen kan angives mere eller mindre specifikt (hierarkisk), f.eks Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet ved KU eller et bestemt institut ved dette fakultet. Niveauopdelingen 18

19 TEMA: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (her institution, fakultet, institut...) fastlægges for hver institution. Der skelnes ikke mellem typen af tilhørsforhold til institutionen (f.eks lærer, studerende...). Hvis en person har tilknytning til flere institutioner/institutter, angives dette ved at gentage brugerinstitution for hver af disse. Samtlige LDAP-servere i projektet er forbundet i et netværk med krypteret intern kommunikation. Et login-forløb er en portalservice som autentificerer brugeren. Dette kan være fra bibliotekets hjemmeside eller fra DEF s hovedportal. Her ved kan brugeren autentificeres, blot vedkommende er registreret i en af LDAP-serverne. Autorisation En vigtig komponent i DEF-nøgleprojektet er proxy-programmellet. Efter at autentifikation er foretaget, overtager proxyen forretningsgangen mellem brugeren og den ønskede ressource: dels ved at autorisere at den pågældende bruger faktisk har adgang til den pågældende ressource og dels ved selve formidlingen af ressourcen som f.eks består i en gennemstilling til en databasevært og en overførsel af f.eks en tidsskriftartikel til brugeren. I første version af DEF-nøglen er autorisationsdelen meget forenklet. Den består kun i at matche brugerens LDAP-element bruger-institution mod licensfortegnelsen over elektroniske tidsskrifter. Open source og LDAP-in-a-box Som systemteknisk løsning for projektet er valgt en Unix platform med programmellet OpenSSL, OpenLDAP, Ez- Proxy og i enkelte tilfælde LibProxy. De fleste af disse produkter er Open Source, og der er tale om en prisbillig løsning. Der er desuden defineret en særlig enkel løsning med en Linux-PC og en helt ensartet installation af de nævnte produkter. Denne løsning betegnes LDAP-in-a-box. LDAP-servicen ligger som en for brugeren usynlig service der har autentificeringsportalerne og eventuelt autorisationsfunktionerne som klienter. I forbindelse med projektet etablerer alle 12 biblioteker login-portaler som er certifikatsikrede typisk med et Verisign SSL-certifikat. Fremtiden Netværket af LDAP-servere giver en række muligheder for nye services og nye tværgående samarbejder i forskningsbibliotekssektoren. Af konkrete eksempler kan nævnes sikker tilkobling af bærbare i serviceområder individuel adgang til betalbare ressourcer samspil med bibliotek.dk krydsregistrering og -autorisation af lånere i bibliotekssystemerne som grundlag for direkte udlån fra det enkelte bibliotek til alle danske lånere individualiserede brugergrænseflader - også for store tværgående portaler og tjenester som f.eks DEF-portalen og DEF-Kat. De kommende anvendelser af DEF-nøglen vil stille krav om en mere avanceret autorisationsbehandling og eventuelt en tilhørende eller efterfølgende accounting-funktion. Såvel autorisation som accounting er dog typisk funktioner det enkelte bibliotek selv kan varetage, eventuelt i samarbejde med bagved liggende databaseværter. Det afgørende for LDAP-projektets succes som DEF-nøgle er at netværket af LDAP-servere udbygges, og at alle data i netværket vedligeholdes ved kilden. Samarbejdet med moderinstitutionerne for forskningsbibliotekerne er her essentielt således at institutionernes baser over studerende og ansatte direkte indgår i netværket. I DEF-regi tilbydes fra efteråret 2002 en løsning på servicebasis for alle danske forskningsbiblioteker. Løsningen er her principielt den samme som for de 12 biblioteker der er med i LDAP-projektet. Mere om LDAP-projektet og DEF-nøglen findes på projektets hjemmeside: 19

20 Fjernadgang til e-ressourcer - databaser og e-journals Per Steen Hansen, I T- c h e f / f ø rs t e b i b l i o t e k a r, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Handelshøjskolens Bibliotek i Århus kan nu tilbyde fleksibel adgang til bibliotekets licensbaserede elektroniske ressourcer. Dette servicetilbud er blevet muligt som et direkte resultat af DEF s LDAP projekt. Ansatte og studerende på Handelshøjskolen i Århus kan nu få adgang til et stort antal af bibliotekets elektroniske ressourcer hjemmefra, på studieophold - hvor som helst. Eneste krav er adgang til internettet. Igennem adskillige år har der været et stadig voksende krav fra vores mange brugere om at kunne få adgang til bibliotekets ressourcer uafhængig af fysisk lokation. Derfor har HBA altid anset nøgleprojekt under DEF som et essentielt projekt, og nøgleprojektet har nu heldigvis fået et nyt og bedre liv som LDAP-projektet. I princippet består LDAP-projektet af to elementer: Et netværk af ser vere med brugeroplysninger baseret på anvendelsen af LDAP-standarden Lightweight Directory Access Protocol. En aktiv proxy-server som skaber adgang til de licensbaserede ressourcer. HBA s løsning er p.t. kun baseret på en proxy-server som efter indlogning med brugernavn/password giver gratis adgang for ansatte og studerende på Handelshøjskolen til de fleste af Bibliotekets betalingsbaserede ressourcer. Alle andre ressourcer på Biblioteket kan stadig nås på normal vis via Bibliotekets hjemmeside LDAP-delen vil blive koblet på i løbet af de næste par måneder i samarbejde med Statsbiblioteket. Adgang til de betalingsbaserede ressourcer sker i øjeblikket via en særskilt webside, hvor man får information om systemet og bliver bedt om at logge på. Når der logges på via denne side, får man en oversigt over alle de betalingsbaserede elektroniske ressourcer der er adgang til uden for campus. Man kan altså frit vælge mellem en række værdifulde ressourcer som ABI/Inform, Kompass, TDNet (oversigt/adgang til alle elektroniske tidsskrifter på Biblioteket), GreensOnline, LexisNexis Professional etc. uden at befinde sig fysisk på Handelshøjskolen i Århus. På længere sigt vil proxy-adgangen til disse ressourcer blive direkte inkorporeret i Bibliotekets normale hjemmeside/portal, således at adgangen ikke skal ske via en særlig webside. Udover at skabe uafhængig fysisk adgang til licensbaserede ressourcer giver den aktive proxy-server også mulighed for at logge anvendelsen af baserne, og dermed opnås et forbedret statistikgrundlag f.eks. for fremtidige beslutninger om valg af baser. Implementeringen Peder Lærke Nielsen, fo rs k n i n g s b i b l i o t e k a r Handelshøjskolens Bibliotek, K ø b e n h a v n I perioden maj og juni 2002 foretages den praktiske implementering af den fornødne hard- og software på de respektive forskningsbiblioteker. Statsbiblioteket og Handelshøjskolens bibliotek, HBK har delt opgaven mellem sig, således at førstnævnte bistår SDUB og HBA med etablering af egne systemer og i øvrigt tilbyder driftløsninger for mindre biblioteker, mens HHK bistår DNLB, KVLB, RUb, DPB og Risø med implementering af egne systemer. KB, DTV samt naturligvis SB og HBK implementerer selv. De væsentlige komponenter i et system er beskrevet i Arne Sørensens artikel om samme emne. Der er for de nævnte komponenter aftalt en vejledende standard som ikke nødvendigvis skal følges i alle detaljer. Dog ligger det fast at autentificering sker via LDAP og med anvendelse af det udarbejdede skema idet dette er forudsætning for systemernes fremtidige samspil. Der forventes ingen særlige problemer med implementering i snæver teknisk forstand. For de biblioteker der bistås med implementeringen, vil udgangspunktet være en færdig programpakke (LDAI-in-a-box) der installeres på en lokal server som dog skal opsættes hensigtsmæssigt i det lokale netværk. Imidlertid forventes det at opsætning af de parametre som styrer kommunikationen med tidsskriftbaserne vil kræve en vis indsats. De skal sættes op for hver enkelt base hvilket alt efter disses egenart kan være mere eller mindre besværlig. I forbindelse med implementeringen på de respektive biblioteker instrueres den lokale systemadministrator i principperne heri. Desuden vil der på sigt blive oparbejdet en vidensbase der anviser løsninger på kendte opsætningsproblemer, henholdsvis fuld beskrivelse af opsætning til en given base. En noget større indsats vil være påkrævet i forbindelse med etablering af fuldstændige brugerregistreringer i de respektive LDAPs. Alt efter lokale forhold vil data hertil skulle overføres fra lokale lånerregistre, eksisterende LDAPs eller andre brugerregistranter. Desuden vil spørgsmål om løbende dataflows/vedligeholdelses-procedurer komme på dagsordenen. Da vi her bevæger os ind i et område hvor lokale forhold vil diktere en række grundbetingelser, er det lidt mere uklart, hvor langt assistancen fra SB og HBK kan gå; men vi vil bestræbe os på også her at hjælpe løsninger på vej. 20

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk

Præsentation af deff.dk. Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk Præsentation af deff.dk Mogens Sandfær Center for Videnteknologi DTV DTU ms@dtv.dk DEF, bibliotekerne og portalen Netværkssamarbejde Alle sektorens biblioteker engageret I bredt konstruktivt samspil Også

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 1 / 11 1 Indledning Forskningsbiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på forskningsbiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. DEF Tema 2002

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. DEF Tema 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF Tema 2002 Indhold DEF Tema 2002 3 Forord Udgivet 2002 af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek/ Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E DK-1051 København K Telefon:

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN 2 Data science er er en en viden skabelig analyse metode, hvor man via via auto matiseret bearbejdning af af større datamængder kan udtrække viden

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Tabelforklaring. Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst

Tabelforklaring. Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst Tabelforklaring Tabel 1. Større forskningsbiblioteker 2002 Bestand Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers bestand af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser.

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser. Kulturstyrelsen Adresse By Att.: DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek 29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Gør ADHD til håb og handlekraft

Gør ADHD til håb og handlekraft Gør ADHD til håb og handlekraft ADHD-foreningens målsætningsprogram 2016 2018 Oplæg til godkendelse på ADHD-foreningens Landsmøde 29. maj 2016 EN KORT BAGGRUND Da ADHD-foreningen blev dannet i 1982, fandtes

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Forskningsbiblioteksstatistik 2003

Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2004 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 Redaktion: Vibeke Cranfield Forskningsbiblioteksstatistik 2003 er udarbejdet af Leif Andresen,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Esbjerg Kommune Biblioteker

Esbjerg Kommune Biblioteker 1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Laswell s fem spørgsmål... 2 Hvem (afsender)... 2 Siger hvad (budskab)... 2 I Hvilken Kanal (Mediet)... 3 Til Hvem (Modtageren)... 3 Og Med Hvilken Effekt (Virkningen)...

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC)

Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC) Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC) *Læses sammen med bogen Kick Off - Spark liv i dit Bibliotek * Projektdeltagere: Brønshøj Bibliotek, Herning

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Halmstadkonferansen 2013

Halmstadkonferansen 2013 Halmstadkonferansen 2013 Del 1: Opsamling på konferencen Inspirasjon, innovasjon, involvering Framtid for folkebibliotek Bibliotekets oppdrag i eit globalisert, digitalt og multikulturelt samfunn Der er

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder. Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign Quick Guide til bedre markedsføring 1 Lign en forretning Produktet kommer først Præsentér dine B2B-produkter og -serviceydelser allerede på forsiden af

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere