D-vitamin-insufficiens en mulig ætiologisk faktor ved autoimmune sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D-vitamin-insufficiens en mulig ætiologisk faktor ved autoimmune sygdomme"

Transkript

1 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER vække bekymring. Dette understreger nødvendigheden af grundig oplæring i den laparoskopiske teknik før implementering som rutinetilbud til patienterne. I to igangværende store randomiserede studier i henholdsvis Japan [9] og Europa [10] fokuserer man netop på de onkologiske langtidsresultater efter laparoskopisk versus åben operation for rectumcancer. Afdelinger, som har den fornødne ekspertise til at gennemføre laparoskopisk operation for rectumcancer, opfordres derfor til at tilslutte sig det europæiske studie. Deltagelse i det Europæiske COLOR II-studie giver endvidere mulighed for en kvalitetssikring af den kirurgiske teknik. Korrespondance: Jacob Rosenberg, Kirurgisk Afdeling D, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. Antaget: 7. januar 2007 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Veldkamp R, Kuhry E, Bonjer HJ, et al. Laparoscopic surgery versus open surgery for colon cancer: short-term outcomes of a randomised trial. Lancet Oncol 2005;6: Janson M, Lindholm E, Anderberg B, et al. Randomised trial of health-related quality of life after open and laparoscopic surgery for colon cancer. Surg Endosc 2007 (i trykken). 3. National Institute for Health and Clinical Excellence. TA105 Colorectal cancer laparoscopic surgery (review): Guidance. nov Bonjer HJ, Hop WCJ, Nelson H et al. Laparoscopically assisted versus open colectomy for colon cancer a meta-analysis. Arch Surg 2007 (i trykken). 5. Leung KL, Kwok SP, Lam SC et al. Laparoscopic resection of rectosigmoid carcinoma: prospective randomised trial. Lancet 2004;363: Zhou ZG, Hu M, Li Y et al. Laparoscopic versus open total mesorectal excision with anal sphincter preservation for low rectal cancer. Surg Endosc 2004;18: Leung KL, Lai PB, Ho RL et al. Systemic cytokine response after laparoscopic-assisted resection of rectosigmoid carcinoma: a prospective randomized trial. Ann Surg 2000;231: Guillou P, Quirke P, Thorpe H et al. Short-term endpoints of conventional versus laparoscopic-assisted surgery in patients with colorectal cancer (MRC CLASICC trial): multicenter, randomised controlled trial. Lancet 2005;365: Kitano S, Inomata M, Sato A et al. Randomized controlled trial to evaluate laparoscopic surgery for colorectal cancer: Japan Clinical Oncology Group Study JCOG Jpn J Clin Oncol 2005;35: Björholt I, Janson M, Jönsson B Hagling E. Principles for the design of the economic evaluation of COLOR II: an international clinical trial in surgery comparing laparoscopic and open surgery in rectal cancer. Int J Technol Assess Health Care 2006;22: D-vitamin-insufficiens en mulig ætiologisk faktor ved autoimmune sygdomme OVERSIGTSARTIKEL Læge Søren Peter Jørgensen, læge Lars Erik Bartels, overlæge Jørgen Agnholt, overlæge Henning Glerup, overlæge Søren Lyhne Nielsen, 1. reservelæge Christian Lodberg Hvas & overlæge Jens F. Dahlerup Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Regionshospitalet Silkeborg, Medicinsk Afdeling, og Regionshospitalet Randers, Medicinsk Afdeling M1 Resume Sollys er den primære kilde til D-vitamin. Epidemiologiske studier viser øget hyppighed af visse autoimmune sygdomme med stigende afstand fra ækvator. Da hudens D-vitamin-produktionen stiger med graden af soleksposition, er D-vitamin-insufficiens nævnt som mulig medvirkende årsag til udviklingen af autoimmunitet. I dyreeksperimentelle og cellulære in vitro-studier har D- vitamin vist antiinflammatorisk effekt. I denne artikel diskuteres D-vitamins rolle i udviklingen af kronisk inflammatorisk tarmsygdom, type 1-diabetes mellitus, dissemineret sklerose og reumatoid artritis. D-vitamins rolle i regulering af knogle- og kalkmetabolismen er velkarakteriseret, og der er i dag konsensus om, at D-vitamin-insufficiens forekommer hyppigt i normalbefolkningen (Tabel 1) [1]. I de senere år har der været opmærksomhed på D-vitamins mulige nonkalcæmiske effekter, herunder en direkte påvirkning af immunsystemet. Med baggrund i epidemiologiske, dyreeksperimentelle og cellulære in vitro-studier har D-vitamin-insufficiens været foreslået som en bidragende ætiologisk faktor ved autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er karakteriseret ved, at immunforsvaret reagerer imod eget væv. Denne oversigt har til formål at gennemgå litteraturen vedrørende D-vitamins rolle ved udvalgte T-lymfocyt-medierede autoimmune sygdomme: kronisk inflammatorisk tarmsygdom (inflammatory bowel disease (IBD), Crohns sygdom og colitis ulcerosa), type 1-diabetes mellitus (Type 1 DM), dissemineret sklerose (DS) og reumatoid artritis (RA). Metoder Der er søgt engelsksprogede artikler i MEDLINE ved anvendelse af søgeordene vitamin D, north-south gradient, T-lympho-

2 3656 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER 2007 Tabel 1. D-vitamin-status. D-vitamin-status: anbefaling for det optimale D-vitamin-niveau bliver fastlagt ud fra knoglesundhed Anbefalet D-vitamin-niveau: 25-OH-D-vitamin 50 nmol/l D-vitamin-insufficiens: 25-OH-D-vitamin < 50 nmol/l D-vitamin-deficiens: 25-OH-D-vitamin 25 nmol/l D-vitamin-insufficiens er et hyppigt fænomen i Danmark D-vitamin-niveauet er højest i sommerhalvåret cytes, dendritic cells, epidemiology og MESH-termer for de beskrevne sygdomme. Yderligere er der løbende indsamlet publikationer efter søgning blandt de angivne referencer. Abstrakter er læst, og artikler med relevans for emnet er gennemgået. Fysiologi Efter soleksposition produceres der i huden D-vitamin, der hydroxyleres i leveren til 25-OH-D-vitamin (25D) og i nyrerne til den aktive metabolit 1,25-(OH) 2-D-vitamin (1,25D). Mere end 90% af D-vitamin-indholdet i mennesket kommer fra produktion i huden efter UVB-bestråling [2]. Få fødeemner indeholder betydende mængder D-vitamin D, hvorfor sollys er den væsentligste D-vitamin-kilde hos mennesket. D-vitamin-status vurderes bedst ved bestemmelse af 25Dkoncentration i serum, hvorimod 1,25D fortæller mindre om det generelle D-vitamin-niveau og endda kan være kompensatorisk forhøjet ved D-vitamin-deficiens [1]. Forhøjet 1,25D kan resultere i hyperkalcæmi, og systemisk behandling med 1,25D kan derfor være forbundet med bivirkninger, der er relateret hertil. Serum-25D på mere end 50 nmol/l sikrer en normal knoglemetabolisme hos raske voksne, og de nyeste danske anbefalinger for D-vitamin-indtagelse er et dagligt tilskud på 300 international units (IU) til raske voksne [1]. Internationalt er der uenighed om, hvad det anbefalede tilskud bør være, og op til IU har været foreslået [3]. Food and Nutrition Board, USA, har sat den maksimale grænse til IU dagligt [3]. I et sikkerhedsstudium blev der givet IU D- vitamin dagligt i tre måneder, uden at der blev observeret bivirkninger i form hyperkalcæmi eller hyperkalcuri. Samtidig blev der opnået en gennemsnitlig stigning i 25D fra 40 nmol/l til 96 nmol/l, hvilket er en stigning fra en subnormal værdi til en værdi inden for det normale referenceinterval [3]. Meget tyder derfor på, at det daglige tilskud af D-vitamin kan øges væsentligt uden risiko for intoksikation. Immunologiske forhold Ud over i nyrerne foregår 1α-hydroxyleringen af 25D også i immunsystemet, særlig i dendritiske celler og makrofager. Aktiverede makrofager er årsag til den hyperkalcæmi, der ses ved sarkoidose, idet der er øget produktion af 1,25D i de inflammerede områder. Hvorvidt den øgede produktion af 1,25D sker som led i sygdommen eller er sekundært til immunmodulatorisk aktivitet er uafklaret [4]. D-vitamin udøver sin effekt via den cytoplasmatiske D-vitamin-receptor (VDR), som opreguleres af 1,25D. Der er påvist VDR i flere celletyper i den menneskelige organisme, blandt andet i aktiverede T- lymfocytter [5], som indtager en central rolle i udviklingen af en række autoimmune sygdomme. Ved IBD, Type 1 DM, DS og RA vedligeholder aktiverede T-lymfocytter en uhensigtsmæssig inflammatorisk reaktion. T-lymfocytter aktiveres generelt ved antigenpræsentation fra især dendritiske celler og makrofager. Inaktive T-lymfocytter, T-hjælper-lymfocyt (Th)0, differentierer efter antigenstimulation til Th1-, Th2- eller T-regulatoriske lymfocytter (T-reg), hvor Th1-lymfocytter ved de anførte sygdomme dominerer og menes at have en central rolle i udviklingen af autoinflammation (Figur 1). Immunologisk ligevægt sikres normalt via en balance mellem proinflammatoriske og antiinflammatoriske signaler. Proinflammatoriske signaler udøves på vævsniveau af bl.a. cytokinerne interferon (IFN)-γ og tumornekrosefaktor (TNF)-α. Antiinflammatoriske cytokiner omfatter især interleukin (IL)- 10 og transforming growth factor (TGF)-β, der bl.a. produceres af regulatoriske T-lymfocytter [6]. Virkningsmekanismer ved behandling af autoimmune sygdomme består bl.a. i at sikre et balanceret respons fra T-lymfocytter og derigennem at sikre et forsvar imod indtrængende antigener uden samtidig at skabe autoinflammation. Ætiologien til de anførte sygdomme er ukendt, men der er D-vitamin 1,25-(OH) 2-D-vitamin DC Antigenpræsentation Th0 D-vitamin-insufficiens DC Antigenpræsentation Th0 Treg Normal Figur 1. To mulige scenarier i forbindelse med T-lymfocyt-aktiveringen, der er betinget af antigenpræsentation fra f.eks. en dendritcelle. Normal D-vitaminhomøostase balancerer responset, imens D-vitamin-insufficiens»drejer«lymfocytresponset i en autoimmun retning. Th1 Th2 Th1 Treg Th2 Autoimmunitet DC: dendritisk celle; Th0: inaktiv T-hjælper-lymfocyt; Th1 og Th2: aktiverede T-hjælper-lymfocytter; T-reg: regulatorisk T-lymfocyt

3 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER formentlig tale om en miljømæssig påvirkning af et genetisk disponeret individ. Ved eksempelvis kronisk inflammatorisk tarmsygdom udløser en overreaktion imod den normale tarmflora (antigener) inflammation i tarmens væg. Regulering af T- lymfocytter D-vitamin har en effekt på T-lymfocytternes aktivitet, idet det proinflammatoriske respons hæmmes, og det antiinflammatoriske respons fremmes. Øget produktion af TNF-α er et fremtrædende træk ved RA og IBD, og blokering af TNF-αsignalering (infliximab) er i dag en implementeret behandling ved disse tilstande. Den aktive form af D-vitamin 1,25D hæmmer produktionen af TNF-α [7]. Stimuleres T-lymfocytter med 1,25D, nedreguleres IFN-γ-produktionen samtidig med en nedregulering af IL-2, et cytokin, der fremmer T-lymfocyt-aktiveringen via et autokrint positivt feedbacksystem [8]. I nærkontakt med dendritiske celler og 1,25D udviser T-lymfocytter regulatorisk potentiale, og nettoeffekten er en opregulering af IL-10 og en nedregulering af INF-γ [6]. Samtidig kan 1,25D ændre T-lymfocyt-cytokinproduktionen fra en Th1-retning til en Th2-retning, hvor en nettoeffekt teoretisk kunne være en hæmning af autoinflammation (Figur 1) [9]. Regulering af dendritiske celler Dendritiske celler optager og præsenterer antigener for T- lymfocytter og er derfor afgørende for det T-lymfocyt-medierede immunrespons. D-vitamin aktiveres i dendritiske celler og makrofager [10], og 1,25D hæmmer autokrint aktiveringen af dendritiske celler ved at nedregulere major histocompatibility complex (MHC) klasse II, som indgår i antigenpræsentation. Samtidig opreguleres produktionen af IL-10 [11] og dermed dendritiske cellers regulatoriske potentiale. Endelig er det påvist, at dendritiske celler efter forbehandling med 1,25D hæmmer deling og aktiveringsgraden af T-lymfocytter [12]. Resultaterne af cellulære in vitro-studier tyder således på, at stimulation med 1,25D regulerer T-lymfocyttens differentiering, hvilket indikerer at D-vitamin kunne spille en rolle i et balanceret T-lymfocyt-respons [6, 9] (Figur 1). Forkortelser 25D: 25-OH-D-vitamin 1,25D: 1,25-(OH) 2-D-vitamin IBD: kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Crohns sygdom og colitis ulcerosa) eller engelsk: inflammatory bowel disease DS: dissemineret sklerose RA: reumatoid artritis Type 1 DM: type1-diabetes mellitus VDR: D-vitamin-receptor Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Forekomsten af IBD i Europa udviser nationale forskelle, og der er observeret stigende hyppighed, op til en faktor 5, med stigende breddegrad den såkaldte nord-syd-gradient [13]. Interregionale forskelle i forekomsten af Crohns sygdom er ligeledes beskrevet, f.eks. er den relative risiko for at få Crohns sygdom dobbelt så stor i Nordfrankrig som i Sydfrankrig [14]. Forskelle i forekomsten af IBD er bl.a. relateret til forskelle i genotyper, herunder mutationer i nucleotide-binding oligomerization domain 2 (NOD2), som findes hos op til 25% af patienterne med Crohns sygdom. Incidensen af Crohns sygdom er i Danmark 10,7 pr pr. år og i Portugal 2,6 pr pr. år [13]. Ud fra disse tal ville man forvente en højere forekomst af NOD2-mutationer i Danmark end i Portugal. Imidlertid er forekomsten af NOD2-mutationer i Portugal og Danmark ens blandt Crohn-patienter (22%). Ydermere er mutationsfrekvensen hos raske i Portugal 16% og i Danmark 9% [15]. Dette taler for, at miljømæssige forhold påvirker sygdommens penetrans. Crohns sygdom udviser årstidsvariation med hensyn til aktivitet, idet der er fundet højere eksacerbationsrater om vinteren/foråret end om sommeren/efteråret [16]. Nedsat 25D-indhold i blodet hos patienter med Crohns sygdom er beskrevet, med signifikant lavere 25D-niveau i vinterhalvåret [17]. Hos transgene mus uden genet for det regulerende cytokin IL-10 udvikles der spontant en kolitislignende tarmbetændelse. Tarmbetændelsen hindres ved tilsætning af 1,25D til foderet hos disse mus [18]. Effekten af 1,25D udøves via VDR, idet der hos transgene mus, hvor både generne for VDR og IL-10 er fjernet, udvikles accelereret tarmbetændelse, og alle mus dør inden for syv uger [19]. Disse studier taler for, at 1,25D har betydning for reguleringen af immunsystemet uafhængigt af IL-10, og at 1,25D-stimulering via VDR har en afgørende rolle for etablering af et balanceret immunrespons. Type 1-diabetes mellitus I Finland har man verdens højeste forekomst af type 1 DM, og den årlige incidens blandt unge under 14 år er mere end fordoblet fra 1960 til slutningen af 1990 [20]. I et finsk studie påviste man en korrelation imellem lavt D-vitamin-indtag i spædbarnsalderen og senere udvikling af type 1 DM [21]. Eurodiab Tiger Group har undersøgt diabetesforekomsten hos børn og fundet en betydende international incidensforskel, som tyder på en nord-syd-gradient i Europa: Fra 3,6 pr i Makedonien til 43,9 pr i Finland, men også med undtagelser som f.eks. Sardinien (37,8 pr ) [22]. Gruppen fandt også en øget frekvens af nydiagnosticerede patienter i vintermånederne, og i en italiensk undersøgelse påviste man nedsat 25D i blodet hos nydiagnosticerede type 1

4 3658 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER 2007 Immunologi og D-vitamin Sollys er den primære kilde til D-vitamin Autoimmune sygdomme: Der forekommer øget hyppighed med stigende breddegrad 1,25-(OH) 2-D-vitamin har effekt i dyremodeller med autoimmune sygdomme D-vitamin kan aktiveres i antigenpræsenterende celler 1,25-(OH) 2-D-vitamin hæmmer T-lymfocyt-aktiviteten Det anbefalede D-vitamin-indtag kan formentlig øges med op til en faktor 5 uden risiko for ledsagende hyperkalcæmi, og med stigning i 25-OH-D-vitamin inden for det normale referenceområde Niveau for evt. immunologisk effekt af 25-OH-D-vitamin er ikke kendt DM-patienter [23]. Resultaterne af andre europæiske epidemiologiske opgørelser tyder også på en nord-syd-gradient for voksne type 1-diabetikere, med en seks gange højere forekomst i Finland end i Italien [24]. Studierne støtter samlet set hypotesen, at forskelle i 25D-niveauet har en betydning ved type 1 DM. Hos non obese diabetic (NOD)-musen udvikles der efter fødslen autoimmun diabetes [25]. Behandles musen med 1,25D, mindskes graden af histologisk inflammation i pancreas, og samtidig opnås der en beskyttelse imod udvikling af diabetiske karakteristika [26]. Denne effekt er eftervist i andre forsøg, hvor man ligeledes har fundet effekt af behandling med D- vitamin [27]. Dissemineret sklerose I Sardinien, Norge og Finland rapporterer man om stigende forekomst af dissemineret sklerose [28]. Der er ikke publiceret internationale data, der tyder på en nord-syd-gradient, men derimod er der beskrevet interregionale nord-syd-gradienter for Japan, Australien, New Zealand og USA [28]. Interregionale nord-syd-gradienter kan tillægges større betydning med hensyn til påvisning af eventuelle forskelle i miljøfaktorer, idet befolkningen inden for en landegrænse almindeligvis kan anses for at være mere genetisk homogen. I den forbindelse er det interessant, at DS-forekomsten er ca. otte gange mindre hos den engelsktalende befolkning i Sydafrika end hos befolkningen i Storbritannien som helhed [28]. Der er påvist nedsat 25D-indhold i blodet hos nydiagnosticerede patienter med DS [29]. I to kohortestudier fulgte man ca sygeplejersker i en årrække og fandt, at udviklingen af DS var omvendt proportional med D-vitamin-rigt fødeindtag og tilskud af D-vitamin med en relativ risikoreduktion på 40% [30]. Eksperimentel autoimmun encefalomyelitis induceres i mus ved tilførsel af myelinsensibiliserede T-lymfocytter, hvorved der hos musene udvikles en cerebral betændelse, der har lighedspunkter med dissemineret sklerose. Tilførsel af 1,25D forhindrer progression af DS-lignende karakteristika [31], ligesom D-vitamin-tilførsel har effekt [32]. Tilsvarende effekter er påvist i en rottemodel, hvor en 1,25D-analog også viste sig at være virksom [33]. Reumatoid artritis Resultaterne af europæiske epidemiologiske studier tyder på en nord-syd-gradient med stigende forekomst fra Italien over Frankrig til Finland med en femdobling af forekomsten hos mænd og en tredobling hos kvinder [34]. I et prospektivt kohortestudie, Iowa Womens Health Study, fulgte man midaldrende kvinder i 11 år og fandt, at risikoen for udvikling af RA var omvendt proportional med D-vitamin-rigt fødeindtag og tilskud af D-vitamin [35]. I to eksperimentelle musemodeller for RA har 1,25D-behandling været afprøvet. Hos begge musemodeller udvikledes der en RA-lignende tilstand efter tilførsel af Borrelia-bakterien og immunisering med fremmed kollagen. I disse musemodeller hæmmer tilførsel af 1,25D sygdomsprogression [36]. Kliniske studier Der foreligger enkelte studier, hvori D-vitamin-behandling er afprøvet med kliniske eller parakliniske effektmål. Derimod foreligger der ingen studier, hvor en dynamisk ændring af 25D-indholdet i blodet er relateret direkte til klinisk effekt. Behandling af DS-patienter med calcium, magnesium og D-vitamin-tilskud svarende til IU dagligt i et år resulterede i et signifikant fald i antallet af sygdomseksacerbationer, målt i forhold til det teoretisk forventede antal [37]. Studiet havde ingen kontrolgruppe, hvilket kan give anledning til fejltolkning. I et andet DS-studie er det påvist, at IU D-vitamin dagligt resulterede i en signifikant øgning af serum-tgf-β [38]. D-vitamin-behandling er også afprøvet ved reumatoid artritis. I et studie fra 1973 påviste man effekt af D- vitamin-behandling på RA-symptomer [39], ligesom der for nylig er påvist klinisk effekt af D-vitamin-analogen 1α-OH- D-vitamin [40]. I det sidstnævnte studie var der heller ingen kontrolgruppe. Behandlingsstudier med D-vitamin er ikke foretaget for IBD og Type1 DM. Konklusion Autoimmun sygdom opstår efter miljøpåvirkning hos genetisk disponerede personer. Epidemiologiske data støtter hy-

5 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER potesen om D-vitamins beskyttende effekt mod autoimmune sygdomme. I dyreeksperimentelle modeller for IBD, type 1 DM, DS og RA har behandling med både D-vitamin og 1,25D gavnlig effekt. De dyreeksperimentelle studier støttes af cellulære in vitro-forsøg, hvor 1,25D påvirker immunsystemet i forbindelse med såvel antigenpræsentation som aktivering og differentiering af T-lymfocytter. Det T-lymfocyt-medierede immunrespons balanceres ved en nedregulering af proinflammatoriske cytokiner og en samtidig opregulering af antiinflammatoriske cytokiner. Den aktive form af D-vitamin 1,25D udøver immunologiske effekter på flere niveauer i immunsystemet, men om det er en klinisk relevant effekt er endnu uafklaret. D-vitamin i sig selv er vidtgående bivirkningsfrit, men risikoen for alvorlige bivirkninger relateret til stigning i 1,25D og dermed hyperkalcæmi og hyperkalcuri skal haves in mente (formentlig ved vedvarende daglig dosering over IU) [3]. Denne risiko er mest udtalt ved aktiv granulomatøs sygdom med endogen 1,25D-produktion. Adjuverende behandling kan bestå af D-vitamin, 25 D eller den aktive metabolit 1,25D. Behandling med 1,25D medfører en væsentlig risiko for hyperkalcæmi, hvilket nødvendiggør hyppig kontrol af behandlede patienter. Udvikling af 1,25D-analoger med immunmodulatorisk effekt uden samtidig hyperkalcæmisk virkning har hidtil været resultatløse. Der er evidens for, at det daglige indtag af D-vitamin kan øges væsentligt uden ledsagende hyperkalcæmi [3]. Det syntes derfor at være attraktivt at undersøge, om en optimering af D- vitamin-status hos patienter med autoimmune sygdomme har klinisk effekt og dermed kan anbefales som adjuverende terapi. Samtidig bør relationen mellem ændring i serumindholdet af 25-OH-D-vitamin og klinisk behandlingseffekt klarlægges. SummarySøren primary source of Peter vitamin Jørgensen, D in humans Lars Erik is sun Bartels, exposure Jørgen to Agnholt, the skin. The Henning incidence Glerup, of certain Søren Lyhne autoimmune Nielsen, diseases Christian correlates Lodberg positively Hvas & Jens with F. latitude. Dahlerup:Vitamin As vitamin D production insufficiency increases possible with sun influence exposure, on vitamin the development D insufficiency of autoimmune is hypothesised diseasesugeskr to influence the Læger development 2007;169(43): The eases. In experimental animal and cellular studies in vitro 1.25-(OH)2-vitamin D reduces inflammation. This article discusses the role of vitamin D in inflammatory bowel disease, type 1 diabetes mellitus, multiple sclerosis, and rheumatoid arthritis. of autoimmune dis- Korrespondance: Søren Peter Jørgensen, V-Forskning, bygning 1C, 1. sal, Århus Sygehus, DK-8000 Århus C. Antaget: 26. februar 2007 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Mosekilde L, Brot C, Hyldstrup L et al. D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. Ugeskr Læger 2005;167: Holick MF. Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2004; 80: Vieth R, Chan PC, MacFarlane GD. Efficacy and safety of vitamin D3 intake exceeding the lowest observed adverse effect level. Am J Clin Nutr 2001;73: Sharma OP. Hypercalcemia in granulomatous disorders: a clinical review. Curr Opin Pulm Med 2000;6: Veldman CM, Cantorna MT, DeLuca HF. Expression of 1,25-dihydroxyvitamin D(3) receptor in the immune system. Arch Biochem Biophys 2000;374: Barrat FJ, Cua DJ, Boonstra A et al. In vitro generation of interleukin 10-producing regulatory CD4(+) T cells is induced by immunosuppressive drugs and inhibited by T helper type 1 (Th1)- and Th2-inducing cytokines. J Exp Med 2002;195: Muller K, Haahr PM, Diamant M et al. 1,25-dihydroxyvitamin D3 inhibits cytokine production by human blood monocytes at the post-transcriptional level. Cytokine 1992;4: Cippitelli M, Santoni A. Vitamin D3: A transcriptional modulator of the interferon-ã gene. Eur J Immunol 1998;28: Boonstra A, Barrat FJ, Crain C et al. 1,25-dihydroxyvitamin D3 has a direct effect on naive CD4+ T cells to enhance the development of Th2 cells. J Immunol 2001;167: Fritsche J, Mondal K, Ehrnsperger A et al. Regulation of 25-hydroxyvitamin D3-1á-hydroxylase and production of 1,25-dihydroxyvitamin D3 by human dendritic cells. Blood 2003;102: Pedersen AE, Gad M, Walter MR et al. Induction of regulatory dendritic cells by dexamethasone and 1alpha,25-Dihydroxyvitamin D3. Immunol Lett 2004;91: Van Halteren AG, Tysma OM, van Etten E et al. 1alpha,25-dihydroxyvitamin D3 or analogue treated dendritic cells modulate human autoreactive T cells via the selective induction of apoptosis. J Autoimmun 2004;23: Shivananda S, Lennard-Jones J, Logan R et al. Incidence of inflammatory bowel disease across Europe: is there a difference between north and south? Results of the European Collaborative Study on Inflammatory Bowel Disease (EC-IBD). Gut 1996;39: Nerich V, Monnet E, Etienne A et al. Geographical variations of inflammatory bowel disease in France: a study based on national health insurance data. Inflamm Bowel Dis 2006;12: Vind I, Vieira A, Hougs L et al. NOD2/CARD15 gene polymorphisms in Crohn's disease: a genotype-phenotype analysis in Danish and Portuguese patients and controls. Digestion 2005;72: van Halteren AG, van Etten E, de Jong EC et al. Redirection of human autoreactive T-cells upon interaction with dendritic cells modulated by TX527, an analog of 1,25 dihydroxyvitamin D3. Diabetes 2002;51: McCarthy D, Duggan P, O'Brien M et al. Seasonality of vitamin D status and bone turnover in patients with Crohn's disease. Aliment Pharmacol Ther 2005;21: Cantorna MT, Munsick C, Bemiss C et al. 1,25-dihydroxycholecalciferol prevents and ameliorates symptoms of experimental murine inflammatory bowel disease. J Nutr 2000;130: Froicu M, Weaver V, Wynn TA et al. A crucial role for the vitamin D receptor in experimental inflammatory bowel diseases. Mol Endocrinol 2003;17: Tuomilehto J, Karvonen M, Pitkaniemi J et al. Record-high incidence of Type I (insulin-dependent) diabetes mellitus in Finnish children. The Finnish Childhood Type I Diabetes Registry Group. Diabetologia 1999;42: Hypponen E, Laara E, Reunanen A et al. Intake of vitamin D and risk of type 1 diabetes: a birth-cohort study. Lancet 2001;358: Green A, Patterson CC. Trends in the incidence of childhood-onset diabetes in Europe Diabetologia 2001;44(suppl 3):B3-B Pozzilli P, Manfrini S, Crino A et al. Low levels of 25-hydroxyvitamin D3 and 1,25-dihydroxyvitamin D3 in patients with newly diagnosed type 1 diabetes. Horm Metab Res 2005;37: Passa P. Diabetes trends in Europe. Diabetes Metab Res Rev 2002;18(suppl 3):S3-S Makino S, Kunimoto K, Muraoka Y et al. Breeding of a non-obese, diabetic strain of mice. Jikken Dobutsu 1980;29: Mathieu C, Waer M, Laureys J et al. Prevention of autoimmune diabetes in NOD mice by 1,25 dihydroxyvitamin D3. Diabetologia 1994;37: Zella JB, McCary LC, DeLuca HF. Oral administration of 1,25-dihydroxyvitamin D3 completely protects NOD mice from insulin-dependent diabetes mellitus. Arch Biochem Biophys 2003;417: Rosati G. The prevalence of multiple sclerosis in the world: an update. Neurol Sci 2001;22: Soilu-Hanninen M, Airas L, Mononen I et al. 25-Hydroxyvitamin D levels in serum at the onset of multiple sclerosis. Mult Scler 2005;11: Munger KL, Zhang SM, O'Reilly E et al. Vitamin D intake and incidence of multiple sclerosis. Neurology 2004;62: Cantorna MT, Hayes CE, DeLuca HF. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 reversibly blocks the progression of relapsing encephalomyelitis, a model of multiple sclerosis. Proc Natl Acad Sci U S A 1996;93: Spach KM, Hayes CE. Vitamin D3 confers protection from autoimmune encephalomyelitis only in female mice. J Immunol 2005;175: Garcion E, Sindji L, Nataf S et al. Treatment of experimental autoimmune encephalomyelitis in rat by 1,25-dihydroxyvitamin D3 leads to early effects within the central nervous system. Acta Neuropathol (Berl) 2003;105: Symmons DP. Epidemiology of reumatoid artritis: determinants of onset, persistence and outcome. Best Pract Res Clin Rheumatol 2002;16: Merlino LA, Curtis J, Mikuls TR et al. Vitamin D intake is inversely associated with reumatoid artritis: results from the Iowa Women's Health Study. Arthritis Rheum 2004;50: Cantorna MT, Hayes CE, DeLuca HF. 1,25-Dihydroxycholecalciferol inhibits the progression of arthritis in murine models of human arthritis. J Nutr 1998;128:68-72.

6 3660 UGESKR LÆGER 169/ OKTOBER 2007 VIDENSKAB OG PRAKSIS ORIGINALARTIKEL 37. Goldberg P, Fleming MC, Picard EH. Multiple sclerosis: decreased relapse rate through dietary supplementation with calcium, magnesium and vitamin D. Med Hypotheses 1986;21: Mahon BD, Gordon SA, Cruz J et al. Cytokine profile in patients with multiple sclerosis following vitamin D supplementation. J Neuroimmunol 2003;134: Brohult J, Jonson B. Effects of large doses of calciferol on patients with reumatoid artritis. A double-blind clinical trial. Scand J Rheumatol 1973;2: Andjelkovic Z, Vojinovic J, Pejnovic N et al. Disease modifying and immunomodulatory effects of high dose 1á-OH- vitamin D3 in reumatoid artritis patients. Clin Exp Rheumatol 1999;17: Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark ORIGINALARTIKEL Forskningsassistent Signe Smith Nielsen, læge Marie Nørredam, psykosocialkonsulent Karen Louise Christiansen, lektor Carsten Obel & professor Allan Krasnik Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Resume Introduktion: I takt med asylbørns længere opholdstid i asylsystemet og større behov for psykosociale foranstaltninger er der fra flere sider udtrykt bekymring for børnenes psykiske helbred. Formålet med undersøgelsen var derfor at kortlægge asylbørns psykiske helbred i Danmark. Materiale og metoder: Undersøgelsen omfattede samtlige asylbørn, der var 4-16 år og bosiddende på Dansk Røde Kors asylcentre. Til vurdering af børnenes psykiske helbred blev der anvendt Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) samt fire spørgsmål fra Health Behaviour in School-aged Children-spørgeskemaet (HBSC). Respondenterne var pædagoger og lærere til de årige børn og de årige selv. Dataindsamlingen foregik fra oktober til december Vi modtog besvarelser for i alt 246 børn svarende til 95% af studiepopulationen. Resultater: I analyserne af SDQ viste 35% af de 4-16-årige asylbørn tegn på psykisk lidelse. De fundne resultater fra SDQ understøttes af resultaterne fra HBSC, som viste, at asylbørnene havde adskillige fysiske og psykiske symptomer, ringe selvvurderet livskvalitet og skrøbeligt socialt netværk. Konklusion: Adfærdsproblemer og emotionelle problemer var særdeles udbredt blandt asylbørn også i forhold til børn i baggrundsbefolkningen. Dette stemmer overens med resultaterne af tidligere nationale og internationale undersøgelser. Det er væsentligt, at årsagerne til børnenes tilstand undersøges samtidig med, at børnene sikres relevant psykologisk og psykiatrisk behandling. Der er brug for yderligere forskning i, hvilke konsekvenser asylbørnenes dårlige psykiske helbred har på længere sigt. I de seneste år har der været stigende fokus på asylansøgende børns psykiske tilstand såvel i Danmark som i andre vestlige lande. I internationale undersøgelser har man påvist stor divergens i forhold til problemets omfang, og man har fundet, at 7-94% af asylansøgende børn har psykiske lidelser af forskellig sværhedsgrad [1-5]. De fleste asylbørn har været udsat for traumatiserende hændelser; f.eks. været vidne til vold og tortur, oplevet luftangreb og mistet familiemedlemmer [3-7]. Antallet af traumatiserede hændelser er påvist at være en risikofaktor for psykisk sygdom hos asylbarnet, og derudover er andre individrelaterede faktorer (f.eks. højere alder), forældrerelaterede faktorer (f.eks. depression) og miljømæssige faktorer (f.eks. opholdstid) ligeledes påvist at have negativ betydning for barnets psykiske helbred [1, 3, 4, 7]. I Danmark indkvarteres asylansøgere på et af landets otte asylcentre, hvoraf seks er drevet af Dansk Røde Kors. I de danske asylcentre er den gennemsnitlige opholdstid tredoblet fra 2001 til 2005 (fra 313 dage til 927 dage) [8]. Blandt de asylansøgende børn er der et stigende antal, der henvises til psykologisk behandling, ligesom kommunerne modtager flere underretninger om børn, som har behov for foranstaltninger efter lov om social service [8]. Imidlertid er det ikke kendt, hvordan det psykiske helbred er blandt de nuværende asylansøgende børn i Danmark. Foreliggende undersøgelse er iværksat på foranledning af Dansk Røde Kors Asylafdelingen, og formålet er at kortlægge ledsagede asylansøgende børns belastning i Danmark i form af adfærdsproblemer og emotionelle problemer. Materiale og metoder Materiale Populationen bestod af alle forældreledsagede 4-16-årige asylansøgende børn, der var bosiddende på Dansk Røde Kors asylcentre på tidspunktet for dataindsamlingen: oktober-december Ud af 260 børn modtog vi besvarelser for 246 børn (95% af studiepopulationen): 239 pædagog- og lærerbesvarede spørgeskemaer (92%) suppleret af selvrapportering fra årige (79%). Metoder Undersøgelsen var et tværsnitsstudie. Til vurdering af psykisk helbred anvendtes Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) [9]. Med spørgeskemaet kan man opspore børn med psykiatrisk lidelse med god specificitet og sensitivitet såvel i baggrundspopulationer [10] som blandt sårbare grupper [11]. SDQ har været anvendt i både udviklings- og in-

Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark

Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark 3660 UGESKR LÆGER 169/43 22. OKTOBER 2007 37. Goldberg P, Fleming MC, Picard EH. Multiple sclerosis: decreased relapse rate through dietary supplementation with calcium, magnesium and vitamin D. Med Hypotheses

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger

D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger D-vitamin Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger D-vitamin Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger Udarbejdet af: Heddie Mejborn

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Tal om leddegigt. En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark

Tal om leddegigt. En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark Tal om leddegigt En sammenfatning af eksisterende viden om forekomst, behandling og økonomiske konsekvenser af leddegigt i Danmark Gigtforeningen, juli 2011 aaj Resume: Notatet indeholder en sammenskrivning

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere