Integreret designproces Integreret designproces Integreret designproces

Transkript

1 1 Bygningskonstruktøruddannelsen UCN Teknologi Forskning & udviklingsprojekt Integreret designproces Integreret designproces Integreret designproces

2 2 Titelblad UCN - Teknologi, Bygningskonstruktøruddannelsen Porthusgade Aalborg Efteråret 2013 Titel - Integrerede designprocesser Projektets deltagere Camilla Poulsen Civilingeniør i Arkitektur & Design Mette B. Madsen Bygningskonstruktør, Kandidat i Arkitektur & Design Frank Gammelgård Bertel MEGA master, HD, Passivhus designer Redaktion og tilrettelæggelse - Camilla Poulsen & Mette B. Madsen Forord Nærværende Forsknings & Udviklings projekt er udviklet med afsæt i emnet integrerede designprocesser på bygningskonstruktøruddannelsen efteråret Formålet med projektet er at udvikle en ny arbejdsmetodik i forbindelse med den integrerede designproces Projektet henvender sig til undervisere på professionsuddannelserne på professionshøjskolerne, og derved alle studerende på professionshøjskolerne. Den primære målgruppe er i første omgang konstruktøruddannelserne hvorefter tanken er at principperne skal udbredes til UCN s øvrige tekniske uddannelsesområder. I et større perspektiv kan bogen anvendes af alle UC ere. Slutmålet vil desuden kunne bidrage til udviklingen af professionen generelt set idet det udarbejdede produkt vil kunne anvendes af branchens erhvervsliv. Grafisk produktion - Camilla Poulsen & Mette B. Madsen Udgivet December 2013

3 3

4 4 Indholdsfortegnelse Titelblad Forord Indledning State of the art - Forskningstiltag - Projektets forhistorie - Projektets hovedformål side 02 side 02 side 06 side 09 side 10 side 11 side 11 Designprincipper - Beskrivelse afprotorype - Konceptpladens designprincipper - Proceskortenes designprincipper - Brikkernes designprincipper - Konceptspillets regelsæt Casebeskrivelse - Beskrivelse af case 1 - Beskrivelse af case 2 side 65 side 68 side 70 side 73 side 76 side 77 side 79 side 80 side 81 Projektets målgruppe Projektets Evaluering Projektets formidling Videnskabelig metode - Problemformulering - Design based research - projektets faseinddeling Integreret Designproces side 14 side 14 side 15 side 17 side 18 side 20 side 24 side 27 Dataindsamling - Deltagende observation - Video observation - Kvalitativ interviews - Triangulering Grounded Theory Metode Udarbejdelse af analyse - Analyse af data side 83 side 84 side 85 side 88 side 90 side 93 side 99 side 100 Innovationsdidaktik side 45 Opsamling og konklusion side 113 Innovationskompetence - Innovationskompetence - Refleksion i handling - Dialogen Hypotesebeskrivelse - Hypoteser side 46 side 52 side 56 side 58 side 61 side 62 Bilag semester Bilag semester Bilag semester Bilag & 7. semester Bilag 05 - Dokumentanalyse Bilag 06 - Dokumentanalyse Litteraturhenvisninger side 117 side 123 side 171 side 239 side 287 side 197 side 303

5 5

6 6 Indledning Projektets formål at skabe et nyt procesværktøj der kan anvendes i forbindelse med udviklingen af integrerede designløsninger. Væktøjet skal indeholde en syntese mellem en didaktisk tilgang og så den faglighed som integreret bygningsdesign basere sig på. Dertil kommer at værktøjet skal kunne konverteres til et digitalt værktøj på en platform der egner sig til mobile devices Inden for de seneste år har særligt Integreret Bygningsdesign, herunder energi og bæredygtighed samt industrialiseret byggeri sat dagsordenen. Disse nye fagområder er alle kendetegnet ved at de indeholder en stor kompleksitet, der gør den operationelle praksis vanskelig. I en læringsmæssig kontekst har det vist sig vanskeligt at opnår en fuld forståelse for emnet Integreret bygningsdesign idet der har manglet konkrete metode og værktøjer. Derfor bliver de studerendes projekter ofte udarbejdet inden for en løsningsramme hvor fokus kun er på et afgrænset område. Dertil kommer at de innovative løsninger udebliver. Tanken om et Konceptspil med afsæt i integreret bygningsdesign opstod i et forsøg på at visualisere og konkretisere et kompliceret emne - med andre ord at skabe et værktøj der sætter ord og billeder på processen bag integreret designproces som sit primære udgangspunkt og fokus Som led i de overordnede politiske mål om et CO2-neutralt samfund i 2020 er der et stort behov for et paradigmeskifte. Nye teknologiske forandringer har gjort det muligt at udfordre den eksisterende måde at tænke byggeri fremtidens visioner kalder på helhedsløsninger med høj æstetisk værdi, en bæredygtig ansvarlighed samt konkurrencedygtige priser. I en global kontekst skaber vækstøkonomierne nye afsætningsmuligheder og samarbejdsmuligheder, men samtidig ses et stigende pres på miljøet og naturressourcerne. Det giver øget konkurrenceevne i forhold til konstant at udvikle nye bæredygtige produkter, og her er det derfor helt afgørende for virksomhederne at de studerende afslutter deres uddannelser med stærke innovationskompetencer. (regeringen, 2012). Byggebranchen står overfor et paradigmeskifte hvad angår projekteringsprocesser og har derfor brug for specifikker oprerationelle modeller der kan forsimple de komplekse processer der blandt andet kendetegner integreret bygningsdesign, herunder energi og bæredygtighed samt industrialisering. Projektet har ikke kenskab til konkrete konceptværktøjer der er baseret på direkte forskningsbaserede undersøgelser. Den tilgængelig viden begrænser sig til know how viden og har altså ikke fokus på how to do viden. Et af Byggebranchens hidtidige svar på udfordringerne, har været en digitalisering af arbejdsprocessen gennem blandt andet BIM tankegangen. Det har affødt en række digitale programmer der kan håndtere projekternes kommunikation, visualisering og datagrundlag. Disse programmer synes dog tunge i deres anvendelse og kræver ofte et indgående kendskab for at give fuldt udbytte. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at arbejde med disse programmer i den tidlige idéfase hvor især idéudvikling, brainstorms teknikker, horizontal tænkning etc. er fremherskende. Et andet meget vigtigt punkt er, at programmerne er udviklet i en professionel sammenhæng, hvilket betyder at de ikke har et pædagogisk og læringsmæssigt fokus når de anvendes. Dertil kommer at den sociale interaktion brugerne imellem er meget sparsom. Der er derfor brug for et nyt supplement til den digitale værktøjskasse målrettet de tidlige idéfaser i forbindelse med udarbejdelsen af et byggeprojekt, og her åbner nye digitale platforme og teknologier op for helt nye muligheder og perspektiver. Behovet for udviklingen af nye Mobile Devices hvor uddannelsessektoren er omdrejningspunktet, understøttes af den seneste rapport

7 7 fra NMC. Rapporten peger på 6 fremspirende teknologier der forventes at blive mainstream inden for en forholdsvis kort tidshorisont (Mobile apps, Tablet computing, Game-based learning, Learning analytics, Gesture-based computing, The Internet of Things). Disse nye teknologiske muligheder vil således Ifølge NMC påvirke den nuværende praksis inden for blandt andet uddannelsessektoren. Rapporten peger på en række udfordringer hvor undervisningens organisering vil kunne begrænse eller hæmme indarbejdelse af disse nye tekno-logier. Education paradigms are shifting to include online learning, hybrid learning and collaborative models. There is a new emphasis in the classroom on more challenge-based and active learning. Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession. Derfor er det et af projektets målsætninger at forstå og favne disse nye digitale platforme for derigennem at kunne konvertere konceptspillet til en virtuel platform.

8 8

9 9 Afsnittet STATE OF THE ART har til formål at tydeliggøre projektets overordnede vision, herunder projektets forhistorie og målsætning Projektbeskrivelse State of the art

10 10 State of the art Reproduktion af eksisterende viden er ikke en tilstrækkelig kompetense, som hverken vores uddannelsessystem kan nøjes med at tilbyde professionerne, og ej heller almene variationer via kendte analyser, som kan danne udvikling af projekter i bygge og anlægningssektoren. Det er erkendelsen om at vores erhverveliv er i en globalt marked og der er klart stigende global konkurrence. Erkendelse har været progressivt synlig hen over de seneste 10 år, og EU har derfor udviklet, og nu iværksat, det største program siden medio af 90érne, hvor innovation som begreb har vundet mere og mere indpas i uddannelsesinstitutionerne og professionerne. Hele globaliseringsprocessen har viste et stigende behov for at nytænke fremtidens arbejdspladser. Logikken har derfor været at en innovativ og kreativ medarbejder konstant er fokuseret på at finde nye forretnings- og udviklingsmuligheder. Det er i denne sammenhæng af udviklingen af innovationskraft i professionshøjskolerne skal findes. Generiske kompetencer bliver essentielle i fremtidens virksomheder i en global netværksøkonomi. Modsat de faglige kompetencer er generiske kompetencer i langt højere grad afhængige af personlighed og talent. Listen af generiske kompetencer kunne eksempelvis bestå af emner som viljen til at det lykkes, initiativ, iværksætterånd, samarbejdsevne, Prioriteringsevne, ansvarlighed og innovationsevne. I forlængelse af ovenstående erkendelser har EU iværksat et initiativ omhandlende forsknings og innovationsindsats på over 500 mia euro frem til 2020, hvor den danske indsats på området allerede er forandret med et fokus på omlægningen af de 3 forskningsområdet til eet samlet organ kaldet Danmarks Innovationsfond, hvor 1,5 mia. restreserve fordeles allerede i 2014 fordelt på tildelte områder. Nedenstående statesment er derfor i fokus i de næste 5-10 år og vores fokus er fremhævet i sammenfletning! Forskningstiltag (Draft Horizon 2020 Work Programme ) Beskrivelse : Action primært består af aktiviteter, der sigter til at etablere ny viden og / eller til at undersøge muligheden af en ny eller forbedret teknologi, produkter, processer, service eller løsning. Til dette formål kan de omfatte grundforskning og anvendt forskning, teknologiudvikling og integration, afprøvning og validering af en mindre prototype i et laboratorium eller simuleret miljø. Projekterne kan indeholde tæt forbundet, men begrænset demonstration eller pilot aktiviteter, der sigter til at vise den tekniske gennemførlighed i en nær til operationelle miljø. De fremhævede delområder underbygger nærværende teser og indholdet i vores faser for, hvor processer over imod innovation er stærkt integreret. Innovationsindsats: (Draft Horizon 2020 Work Programme ) Beskrivelse : Action primært består af aktiviteter, der direkte tager sigte på at udarbejde planer, projekter eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser. Til dette formål kan de omfatte prototyper, test, demonstration, lodsning, storstilet produkt validering og markedsintroduktion. En demonstration eller pilot har til formål at validere de tekniske og økonomiske muligheder for en ny eller forbedret teknologi produkter, processer, service eller løsning på en operationel ( eller tæt på operationelt ) miljøet, uanset om industriel eller andet, der involverer eventuelt en større skala prototype eller demonstrant.en markedsintroduktion har til formål at støtte den første ansøgning / indsættelse i markedet for en nyskabelse, der er allerede blevet påvist, men endnu ikke anvendt / indsat i markedet på grund af markedssvigt / barrierer for optagelse. Market replikering omfatter ikke flere programmer på markedet for en innovation14, der allerede er anvendt med succes en gang i markedet.»first «forstås ny mindst Europa eller nye i det mindste at ansøgningen sektor. Ofte er sådanne projekter involverer en validering af den tekniske og økonomiske resultater på systemniveau i det virkelige liv driftsbetingelser, der er fastsat af markedet.

11 11 Innovationsprocesserne integreres ind i metoderne som udvikles således at innovationskompetencerne udvikles ved en tværfaglig sammensætning af de didaktiske metoder som de integrerede designprocesser definerer i de konceptuelle udviklinger i systemet Projektets forhistorie hos bygningskonstruktøreren: Der er konstateret udfordringer med at vores studerende kan operere i meta-området i forbindelse af læring, og omsætning til værdier i projekter, og forskellige tiltag har været afprøvet for at undersøge hvorfor og i hvilken grad at der er manglende dynamik på metaforståelsen. Nogle af undersøgelserne går på at modstand er et af de helt store problemstillinger i forhold til at afvikle succesfulde innovationsforløb har været den manglende motivation fra de studerende side. De studerende er som udgangspunkt meget produktorienterede, hvilket betyder at de har svært ved at fastholde sig i en kreativ proces. Vi er nået langt i forhold til at få de studerende til at accepterer innovation som en kompetence der er en helt nødvendig færdighed at kunne beherske i et fremtidigt arbejdsliv. Når det kommer til den faktiske deltagelse møder vi dog alligevel en stor modstand. En anden iagttagelse har været at de kreative og innovative ideer hurtigt forsvinder når de intensive innovationsforløb er afsluttet - det er således svært at fastholde interessen hos de studerende over et helt semester. Afstanden fra de traditionelle undervisningsforløb til de meget kreative processer er ganske enkelt for stor, og derfor har vores studerende svært ved at se målet med de meget abstrakte og legende elementer i projektforløbende. Vi oplever at de studerende fravælger at følge et kreativitetsforløb hvilket selvsagt ikke er hensigtsmæssigt i en uddannelsessammenhæng. Én af hypoteserne er at de studerendes ikke tror at fokus på nytænkning ikke tæller til eksamen, og derfor vælger de at prioriterer deres tid på semestrets hovedområder af projektet med fokus på fag og ikke tværfaglig udvikling, og disse teser bliver undersøgt i et andet sideløbende udviklingsprogram. Projektets hovedmål: Til professionen - Byggesektoren: Virksomheder og har et behov for at kunne udtrykke sig i konceptuelle løsninger som indeholder komplekse holistiske tværfaglige forståelser stammende fra kravspecifikationer til udbud i projekter, og de traditionelle metoder hertil har fagtekniske grænser som ikke skaber de ønskede helhedsløsninger, og det allerede i de indledende faser af projekterne. Efter indførelse af de digitale krav i henhold til IKT bekendtgørelser mm. er der et vist opbrud på projekteringspraksis, idet de traditionelle faser ikke har samklang med de digitale platforme i 3D, og et af værktøjerne kunne være Revit, hvor BIM kun er en input og output model for informations flow, og det giver ikke en helhedsforståelse for at udtrykke sig projektmæssig strategisk i faser i forhold til en optimering af informationer. Professionen har derfor et fortsat uopfyldt behov der giver en forståelse for komplekse strukturer i fase, som kan danne baggrund for et indput i en BIM model, og det beskrevet i en sådan form at idegenereringen i de tidligere faser er undersøgt i et så tilstrækkeligt omfang at validiteten af de konceptuelle valg ikke giver anledning til ændringer i projektets designvilkår og udtryk, og at detaljeringsgraden i forundersøgelserne har en tilstrækkelig og nødvendig rummelighed til at kunne adoptere en progressiv detaljeringsgrad og hver delelement så BIM-modellens generiske data er. Strukturen skal have en karakter af dynamisk som understøtning af både processer og kommunikation. Processen skal have fokus på analysen og kommunikation skal have fokus på et vist udfald og med anbefalinger af områder som yderligere bør inddrages eller afgrænses.

12 12 Delmål fase l: At udvikle et analogt værktøj, som giver vores studerende et klarer og hurtigere indføring i integrerede designprincipper med forskellige tematiseringer, og der er identificeret primært bæredygtighed med vigtige område herunder er f. eks. energi og miljø og indeklima. Disse integrerede designvilkår er således ganske komplekse i analysefasen i en sammensat kontekst og i en holistisk tværfaglig helhedsforståelse. Via didaktiske overvejelser har projektet til formål, at kunne tilføre vores studerende innovations- kompetencer, i et således omfang at konceptuelle værdier kan identificeres og indbygges i projekterne senest fra 4 semester. Delmål fase ll Der igangsættes et design af en digital platform for, at håndtere de analoge udviklede metoder. Systemudviklingen skal have sigte både over imod professionen, men også uddannelsen, således at kompleksiteten og tematiseringerne er skalerbar til funktionsområderne. Der er forslået modelsystemer som skalleringsmodel. Med tanke for udfordringerne som professionen står over for, hvor bygningers kompleksitet kun bliver større så erkendes det, at integreret designprincipper er en bedre metode til, at kunne håndtere den øgede kompleksitet i byggeriet, og det forventes bliver en mere naturlig organisering via indskrivning i rådgivningsydelserne, og dermed også forankres i kontrakter med tilhørende ydelsesbeskrivelser for både arkitekter og ingeniører. Systemet afprøves via inddrages begge til en valideringsfase med uddannelsen som laboratorium, og beta-versioner hos samarbejdende rådgivere. Delmål fase ll har således et dobbelt formål: at søge en måling af effekterne på vores studerendes læring, og herunder er der yderligere innovationskompetencer i læringen af integrerede designprincipper. at følge rådgivers afprøvning af beta-versioner med validering af om der er en styrket forståelse for integrerede designprocesser samt om de har en styrket forståelse for innovations i projekterne, og hermed en styrket forståelse for konceptuelle værdier i projekterne Delmål fase lll Aktiviteter og resultatforventninger: International videns- og erfaringsopsamling omkring udbredelsen af integrerede designprincipper i udbud og eventuelt finde ydelsesbeskrivelse som indeholder disse ydelser. Etablering af forsøgs- og demonstrationsprogram med afprøvning af alternative udbudsformer i samarbejde med et mindre antal involverede bygherrer og rådgivere (fx 5 byggesager) Opsamling af erfaringerne fra demonstrationsprojekterne og evaluering af effekten på produktivitet og innovation Udarbejdelse af vejledning om brug af innovative udbudsformer. Fase ll og fase lll vil blive udviklet løbende til egen- og fremmedfinansiering i et sådan omfang, at der de organisatoriske, økonomiske og tekniske indhold progressivt beskrives.

13 13

14 14 Projektets målgruppe Projektets evaluering Projektet henvender sig til undervisere på professionsuddannelserne på professionshøjskolerne, og derved alle studerende på professionshøjskolerne. Den primære målgruppe er i første omgang konstruktøruddannelserne hvorefter tanken er at principperne skal udbredes til UCN s øvrige tekniske uddannelsesområder. I et større perspektiv kan koncepthjulet anvendes af alle UC ere. Slutmålet vil desuden kunne bidrage til udviklingen af professionen generelt set idet det udarbejdede produkt vil kunne anvendes af branchens erhvervsliv. Der forelægger allerede et stort empirisk indsamlingsarbejde af forskellige case og undervisningsforløb hvor koncepthjulets metode er anvendt. Udviklingsprocessen har indtil videre løbet over en længere periode med løbende sparring og feedback fra de studerende, undervisere og i den almindelige undervisning. I udarbejdelse af Forksning & Udviklingsprojektet er der indlagt en gennemlæsning af bogen af undervisere på UCN med høj pædagogisk indsigt. Evalueringskriterier De umiddelbare effekter - undervisningsforløb som tager afsæt i en integrerede designprocesser hvor de studerende styrkes i at kunne udvikle nye løsninger på relevante problemstillinger, samtidig med at de opnår en fagfaglig indlæring. De studerende vil blive styrket i at kunne udarbejde konceptuelle ideer, omsætte dem til resultater med en høj faglig profil samt efterfølgende reflekterer over egen proces. De langsigtede effekter - at alle færdige studerende vil have tilegnet sig innovative kompetencer i forhold til integrerede designprocesser og kan virke som forandringsagenter inden for deres branche.

15 15 Projektets formidling Der udarbejdes en rapport der indeholder beskrivelsen af forskningsmetoden, bearbejdelsen af det didaktiske og teoretiske felt, beskrivelse af undersøgelsernes gennemførelse og resultater. Derudover udarbejdes en introduktionsvideo der har til formål at præsenterer konceptspillets overordnede indhold

16 16

17 17 Afsnittet VIDENSKABELIG METODE har til formål at præcisere projektets overordnede metodetilgang. Afsnittet indeholder en beskrivelse af metoden Design Based Reserach, herunder en beskrivelse af metodens konkrete anvendelse. Dertil kommer en beskrivelse af projektets faseinddeling og specifikke indhold Projektets problemfelt Videnskabelig metode

18 18 Problemformulering Udviklingen af et nyt konceptværktøj med afsæt i integreret design, herunder energi og bæredygtighed. Følgende forskningsspørgsmål ønskes besvaret: Problem 1 Udviklingen af et konceptuelt værktøj med afsæt i det konstruktivistiske læringsrum, således at den fagdidaktiske dimension favnes i henhold til emnet integreret design. Dette ud fra en ide om at det faglige indhold inden for integrerede designprocesser rummer store komplekse udfordringer i forhold til at opnå en symbiose mellem teknik, funktion og æstetik. Problem 2 Undersøgelse af byggebranchens fremtidige krav inden for problemstillingerne; energioptimering og bæredygtighed. Herunder en analyse af hvilke sammenhænge integrerede designprocesser medfører i forhold til en kobling af designprincipper og arbejdsgange Problem 3 Det konceptuelle værktøj udvikles således at idegenerering bliver et væsentligt og bærende element i forhold til den faglige indholdsdimension.

19 19 Præcisering af projektet Med et udgangspunkt i State of the art samt projektets målsætning præciseret i de tre sætninger, konkretiseres den videnskabelige fremgangsmåde samt hvorledes resultaterne skal tilvejebringes. Ligeledes sandsynliggøres forventninger til projektets milepæle og resultater. Projektet struktureres i forhold til den videnskabelige metode: Design Based Research gennem faserne undersøgelse, prototyping, eksperiment og implementering. Undersøgelse af byggebranchens fremtidige krav inden for problemstillingerne; energioptimering og bæredygtighed. Analyser og undersøgelser: Gennem litteraturstudier udarbejdes en teoretisk undersøgelse af det konkrete indhold der definerer Integreret bygningsdesign. Gennem observationsstudier og kvalitative interviews udarbejdes en undersøgelse af effekten af konceptspillets tankesæt i forhold til udviklingen af integrerede designprincipper Mål: Ved at kende til både indhold og arbejdsprocessen bag integreret design er det muligt at forudsige konsekvensen den kompleksitet emnet medfører i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Derudover giver det en målsætning at arbejde ud fra i forbindelse med en designfase hvor målet er at udvikle et nyt konceptværktøj der kan støtte op om den komplekse arbejdsproces Resultat: Kortlæggelse af de væsentlige arbejdsprocesser der er forbundet med Integreret design. Dertil kommer en udvælgelse af specifikker punkter i forbindelse med en viderebearbejdelse i et pædagogisk perspektiv Udviklingen af et konceptuelt værktøj med afsæt i det konstruktivistiske læringsrum, således at den fagdidaktiske dimension favnes i henhold til emnet integreret design Analyser og undersøgelser: Analyse af de didaktiske aspekter i forbindelse med integrerede designprocesser, herunder begrebet innovationsdidaktik og innovationskompetence. Analysen har til formål at præciserer de hypoteser og designprincipper der danner rammen om projektets prototype. Analysen udarbejdes gennem litteraturstudier Gennem litteraturstudier redegøres for eksisterende procesværktøjer indenfor innovationsdidaktik. Mål: Udarbejdelsen af disse analyser har til mål at indsamle viden, der i det videre arbejde kan danne grundlag for en udviklingsproces. Denne viden er relevant i forhold til udviklingen af et nyt konceptværktøj i forhold til integreret design Resultat: pædagogisk målbeskrivelse for Innovationsdidaktik i praksisanvendelse i det konstruktivistiske læringsrum Det konceptuelle værktøj udvikles således at idegenerering bliver et væsentligt og bærende element i forhold til den faglige indholdsdimension. Analyser og undersøgelser: Analyse af de studerendes idegenereringsprocesser i forbindelse med anvendelsen af konceptværktøjet. Analysen udarbejdes med afsæt i observationsstudier og efterfølgende interviews af de studerendes ideprocesser Analyse af konceptværktøjets output herunder de genererede ideer i forhold til emnet integrerede designprincipper. Analysen foretages gennem en dokumentanalyse af de studerendes udarbejdede materiale. Mål: At få indblik i prototypens delelementer der medvirker til at mulliggøre den integrerede designproces Resultat: At opnå dokumentation for at det udviklede værktøj kan generer integrerede designløsninger

20 20 Design Based Research Design Based Research indeholder flere forskellige retninger inden for klassisk forskning som alle har den samme grundlæggende antagelse tilfælles, nemlig at konteksten har en betydning for læring. (Lave og Wenger, 2003; Gynther 2011) Metoden er således baseret på flere teoretiske perspektiver og forskningsparadigmer hvor formålet er at opbygge forståelser af betingelserne for læring, kognition og udvikling. (Barab, S. & Squire, B. 2004; Gynther 2011) Derfor må forskning i kompetenceudvikling nødvendigvis finde sted i den kontekst læreprocesserne indgår i. Det særlige ved Design Based Research er udvikling- og afprøvning af nye designs i praksis med det formål at forstå og udvikle praksis. Design Based Research skelner altså ikke mellem forskning og udvikling sådan som forskning i klassisk forstand gør. I stedet skelner man mellem forskningstilgange, som a) ønsker at forstå et fænomen og b) forsøger på en gang at forstå og forbedre et fænomen. (Gynther 2011) Hvis du ønsker at forandre noget, så må du forstå det, og hvis du ønsker at forstå noget, så må du ændre det (Gravemeijer & Coop, 2006, s 17). Ovenstående forskningsprincipper sammenkoblet med den aktuelle teoretiske diskussion sammenfatter Design Based Research i følgende 6 hovedpunkter. (Cobb,2003; Amiel &Reeves 2008; Gynther 2011). - Er intervenerede i praksis - Består af iterative processer i form af designafprøvning, evaluering, analyse og forbedring - Er kollaborativ - Er teoriorienteret - Er pragmatisk og anvendelsesorienteret - Er intervenerende i praksis Interventionen i praksis spiller en aktiv rolle i Design Based Research projekter. Der udvikles nye designprincipper, som efterfølgende afprøves i en praksis kontekst. En grundlæggende antagelser i Design Based Research er at kun ved at intervenere med nye designprincipper, kan der udvikles bedre teorier om praksis samtidig med, at der forsøges at forbedre praksis. Design Based Research metoden tager afsæt i nogle teoretiske positioner (designteorier), dertil kommer at afprøvningen af et givent design bidrager yderlig til teoriudvikling. Der ses derfor et dobbelt mål: at forbedre både teori og praksis (The Design-Based Research Collective, 2003; Gynther 2011). Målet er at udvikle nye teorier der ikke kun har det formål at optimere praksis men også videreudvikle de teorier der ligger bag designprincipperne. (Gynther 2011). Udvikling og afprøvning af prototyper har et centralt fokus idet prototyping er den proces, hvori designs udvikles, evalueres og forbedres gennem en systematisk tilgang. Det er her meget afgørende at forstå at Design Based Research metoder ikke har til formål at bevise at de designprincipper som ligger til grund for et givent design er sande (disessa &Cobb, 2004). Processen er derfor iterativ sådan at der ikke kun evalueres på interventionen men forsøger at lave en systematisk forbedring af designet. Der indsamles løbende data med henblik på at kunne redefinere problemer og principper. (Gynther 2011). I den sammenhæng er det afgørende at Design Based Research projekt er funderet i en stærk teoretisk indsigt. Dette for at sikre at der udvikles designs på grundlag af eksisterende teori og anden forskning og herved minimere risikoen for spekulative projekter der ikke er realiserbare, legitime eller effektive. (Edelson, 2006; Gynther 2011). Analysens fokus i processen handler for forholdet mellem det intenderede, det implementerede og det realiserede design. Forskning-

21 1 2 KONTEKST Iagttagelse Validering LAB 21 Undersøgelse Prototyping Praksis Formidling Refleksion Tilegnelse Implementering Eksperiment Billede 01 Illustration af metoden Design based research 4 faser 4 REFLEKSION Scalering 3 Deltagelse INTERVENTION

22 22 sprojektet skal således kunne generere data i forhold til at kunne belyse forskellen mellem de tre designniveauer. (Mckenneyet al., 2006 Gynther 2011). Design Based Research er kollaborativ i forhold til det samarbejde der skal etableres med praksisfeltets deltagere Det gælder i forhold til selve problemidentifikationen, afdækningen af de karakteristiske træk ved potentielle løsninger, samt i forbindelse med den iterative proces hvor en intervention afprøves og forbedres (Cobb et al., 2003; Amiel & Reeves, 2008; Gynther 2011). Design Based Research har en del fælles træk med aktionsforskning og er på mange måder inspireret af denne forskningstilgang. Design Based Research adskiller sig dog på enkelte områder fra aktionsforskningen. Fælles for begge tilgange er at der etableres et samarbejde mellem forskere og deltagere, at forskningen er forankret i praksis, at der arbejdes systematisk med teori samt at målet er at forbedre såvel teori som praksis. I aktionsforskning er forbedringerne typisk initieret af deltagernes egne undersøgelser hvor forskeren har indtaget en faciliterende rolle. I Design Based Research er det forskere og deltagere fra praksis som i fællesskab identificerer problemer, producerer og forbedrer forslag til innovationer af praksis (Wang & Hannafin, 2005). I et Design Based Research projekt er det ligeledes legitimt og ligefrem en del af forsknings-og udviklingsprocessen, at forskerne kommer med innovationsforslag. Forskerrollen som ekspert er derfor tydeligere i et Design Based Research projekt end i et aktionsforskningsprojekt (Gynther 2011). Den teoretiske orientering i Design Based Research handler om domænespecifikke teorier i en given kontekst. På den baggrund findes der tre typer af teorier som er relevante i et Design Based Research projekt: Domænespecifikke teorier, Design framework og Design-metodologier (Edelson, 2006; Gynther 2011) Design Based Research tager som tidligere nævnt afsæt i domænespecifikke problemstillinger. Det anses ikke som værende tilstrækkeligt at projektets eksperimenter bidrager med ny viden i forhold til en lokal kontekst. Det er afgørende at projektet via analysen kan identificere generaliseringer i form af domænespecifikke teorier, designframework og designmetodologier, der har et bredere anvendelsespotentiale (Gynther 2011) Begrundelse for valg af metode Design Based Research er valgt da den er kendetegnet ved at være en teoretisk funderet metode til at studere læring og undervisning i dens egen virkelighed (Bell 2004). Indarbejdelsen af emnet Integreret designløsninger i undervisningen på bygningskonstruktøruddannelsen kræver at der sideløbende udvikles nye didaktiske procesværktøjer der kan håndtere de nye komplekse arbejdsprocesser. Design based research er derfor et oplagt valg af forskningsmetode da den på en gang forsøger at forstå og forbedre et fænomen gennem udviklingen af nye undervisningsdesigns it is theoretically framed, empirical research of learning and teaching based on particular designs for instruction. Design-based research simultaneously pursues the goals of developing effective learning environments and using such environments as natural laboratories to study learning and teaching. (Bell 2004) Dertil kommer at den design based research har indlejret et generaliserings aspekt i sin metode. Metoden tager således afsæt i de domænespecifikke problemstillinger der er formuleret hvorefter de afslutningsvis vurderes i forhold til deres generaliserbarhed. Herved kan nye procesværktøjer inden for emnet integrerede designløsninger forsøgsvis implementeres i en bredere forstand på bygningskonstruktøruddannelsen. Dertil kommer en udbredelse til øvrige byggefaglige uddannelser og byggebranchen generelt set. Metoden Design Based Research kombineres med observation, interviews, dokumentsanalyser. Disse beskrives individuelt i forbindelse med den projektfase de indgår i

23 23 Validitet og reabilitet Det er relevant at se på troværdigheden ved brugen af Design Based Research. Indenfor social videnskab argumenteres der for, at et sundt, metodisk argument skal baseres på troværdighed, sandsynlighed og brugbarhed, ligeså vel som rækkevidden kontekster, i hvilke forskeren mener at påstandene er gældende. (Barab & Squire 2004) Det er en ting at demonstrere læringsmålene eller vise at der er opnået fundet statistiske forskelle, det er en anden ting at demonstrere brugbarheden eller konsekvenserne af arbejdet. I forhold til design-based research, og læringsvidenskaber generelt, er konsekventialiteten et essentielt kriterium til bestemmelse af betydningen af et givent studie. Målet er, som forsker, der er engageret i designarbejdet, direkte at påvirke praksis mens der udarbejdes teori, der kan være til nytte for andre. (Barab & Squire 2004) Der argumenteres samtidig for at validiteten af en påstand er baseret på ændringerne den producerer i et givent system. Disse ændringer eller konsekvenser kan betragtes som bevis til at støtte validiteten. Forskere, der benytter design-based research skal være klare omkring arten af påstande, de kan lave baseret på design eksperimenter og begrænsningerne af deres resultater. En af de centrale ideer i det videnskabelige paradigme er replikabilitet, men da design-based research forskere ikke kan (eller vil) manipulere den kulturelle kontekst, er det vanskeligt at replikere andres resultater. En anden grundlæggende udfordring i brugen af design based research opstår i den dobbeltrolle forskeren har, som designer og forsker. Design-baserede forskere observerer ikke kun interaktioner, men forårsager samtidig de selvsamme interaktioner. Den pragmatiske tilgang kan være værdifuld, i og med den skaber teori, der tjener lokal praksis, men den skaber samtidig udfordringer for den designbaserede forsker. Hvis en forsker er dybt involveret i konceptualisering, design, udvikling, implementering og undersøgelse af den pædagogiske tilgang, bliver det en udfordring af sikre at forskernes påstande er troværdige. (Barab & Squire 2004) I stedet for at løsrive sig fra den undersøgte kontekst, opfordres forskeren til at interferere hvor det er muligt, og bruge denne indgriben som en mulighed for at undersøge de teoretiske kerneemner i den eksisterende teori. Kritikere vil mene at en sådan indgriben farver undersøgelseskonteksten. Den grundlæggende metodiske bekymring i forhold til uafhængigheden mellem forsker og læringsmiljø er ikke operational indenfor design-based research, hvilket fundamentalt stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden af påstande, generet gennem design research. Den systematiske eksperimenteren er dog det, der gør design-based research til en potentiel nyttig metodisk tilgang indenfor læringsvidenskab. Derfor er det forskerens ansvar samtidig at benytte sig af andre kvalitative metoder, for at overbevise andre om troværdigheden af de fremstillede påstande. Det er også forskerens ansvar at huske at påstandene er baseret på forskerinfluerede kontekster, og at sådanne ikke nødvendigvis er generaliserbare i forhold til andre kontekster, hvor forskeren ikke så direkte influerer konteksten. (Barab & Squire 2004) Ydermere vil enhver klasselokale kontekst, selv uden at være manipuleret af en forsker, være påvirket af de systemiske begrænsninger, hvormed der stilles spørgsmålstegn ved generaliserbarheden. I enhver given kontekst vil der altid være lærere, administratorer og studerende, der vil være medskabere i denne kontekst. Derfor må der tænkes over den lokale tilpasningsevne i en given teori. Målet er ikke at sterilisere den naturalistiske kontekst fra alle confounding forvirrende variabler så den generede teori er mere valid og pålidelig. I stedet er udfordringen at udvikle fleksible, adaptive teorier, der fortsat er anvendelige når de anvendes i en ny, lokal kontekst. (Barab & Squire 2004)

24 24 Projektets faseinddeling Fase 1 - undersøgelse Der udarbejdes en projektbeskrivelse med afsæt i den en iagttagelse af den eksisterende didaktiske praksis. Gennem en beskrivelse af de kendte og iagttagede problemstillinger der viser sig i forbindelse med indarbej-delsen af integrerede designløsninger i undervisningen udarbejdes domænespecifikke teorier der forholder sig til kernen i problemet. Den domænespecifikke teori leder frem mod en række hypoteser der efterfølgende formulerer de designprincipper, som skal ligge til grund for udviklingen af protypen. Der udarbejdes analyser i forhold til den anvendte teori der ligeledes skal indgå i udviklingen af designprincipperne for prototypen. Fase 2 - prototyping De udarbejdede designprincipper leder videre til udviklingen af den første prototype. Via refleksion over iagttagelserne af den eksisterende praksis udarbejdes en prototype for en nye og bedre praksis - dette med afsæt i teorigenereringen, hypoteser og designprincipper. State of the art Projektbeskrivelse Beskrivelse af eksisterende praksis Udarbejdelse af teoretisk grundlag Beskrivelse af domænespecifikke teorier Udviklingen af hypoteser samt designprincipper Beskrivelse af prototype Udviklingen af prototype Udviklingen af didaktiske design på baggrund af prototype Begrundelse af prototypens opbygning og grundtanke

25 25 Fase 3 - eksperiment Fase 4 - implementering Eksperimentfasen bruges til direkte afprøvning og tests der indsamler brugernes feedback og forslag til forbedring af den prototype, der afprøves. eksperimenterne i fase 3 så vidt muligt følger de designprincipper, der ligger til grund for de udviklede prototyper. Eksperimenterne følges og dokumenteres med det formål at indsamle data til den iterative proces, som består i at videreudvikle prototypen. Det praktiske forskningsdesign skal sikre at Testning af prototype Dokumentanalyse Beskrivelse af setup Observation Fokusgruppe interview Bearbejdning af resultaterne Delkonklusion

26 26

27 27 Afsnittet INTEGRERET BYGNINGSDESIGN har til formål at belyse det konkrete indhold der definere Integreret Bygningsdesign, og indeholder en beskrivelse af de væsentlige arbejdsprocesser der er forbundet til emnet. Teoriafsnit Integreret Design Proces

28 28 Integreret Design Proces Bygninger har igennem de seneste år haft stor fokus på energiforbruget. Taget bygningernes levetid i betragtning, samt stigende energipriser, er der også behov for en indsats på området. Klimaændringer og miljøpåvirkninger fra anvendelse af fossile brændstoffer, har resulteret i at mange lande i Europa, har lavet store restriktioner for skabe fremtidssikrede, bæredygtige byggerier. Dog har Integreret Design ikke vundet stor indpas, og er endnu langt fra at være standard i byggeprocesser. Arkitektur og teknik kan tilsammen spare energi, hvis alle tværfaglige parametre tages i betragtning, når de første streger til designet slås. For at undgå dyre tekniske løsninger i byggeriet, må det generelle mål i en designproces derfor være, at designe æstetiske bygninger, der samtidigt åbner op for mulighederne af innovative forslag, der opfylder kravene til energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Afsnittet har til formål at klarlægge parametre, der skal tages i betragtning, for at teknik og arkitektur, kan gå op i en højere enhed i forbindelse med projektering af byggeri. Her ses den integrerede design proces som værende et værktøj for projekterende parter, til en mere innovativ, og mindre kompliceret metode til at skabe flotte æstetiske bygninger der opfylder nutidens komfort, -og energikrav. Integreret design bør være en naturlig og integreret del af en ofte kompleks designproces, hvor teknik og arkitektur er ligestillede parametre, og bliver en del af den traditionelle byggeproces. En forståelses ramme Kendskab og viden til den nyeste udvikling indenfor byggeriet er afgørende for at skabe arkitektur, der kan forholde sig til de aktuelle udfordringer, som samfundet står overfor. Det bedste udgangspunkt for et byggeri, og et godt sted at starte må derfor være, at formulere en fælles tilgang og målsætning for projektet. Det sikrer at alle aktører har samme mål i processen, og arbejder målrettet mod det. Integreret design er et begreb for en proces, hvor formålet er at kombinere arkitektonisk og teknisk viden i et integreret bygningsdesign. Metoden fokuserer på at integrere æstetiske og arkitektoniske værdier, samt tekniske parametre fra designprocessens start. Den Integrerede Design Proces herefter benævnt som IDP er en betegnelse for en bevidst arbejdsproces, hvor man i forbindelse med et forestående projekt, sikrer sammenhængende løsninger mellem formgivning, funktion, arkitektur og energiforbrug. IDP er en holistisk metode. Den tekniske udvikling indenfor byggeri kan gøre det svært at overskue de helheder og sammenhænge, som den højteknologiske udvikling kræver. Højteknologisk viden er ikke uønsket i integreret design, men IDP skal tilgodese funktionen af hele systemet, frem for kun at se på det tekniske svar. Allerede i de første skitser, bør rammerne og forudsætningerne for bygningens energi- og klimatekniske overvejelser fastlægges. Målet er at sikre et energiorienteret byggeri, hvor man ved anvendelse af IDP-processen sikrer en høj kvalitet, og samtidigt bevarer arkitekturen og de æstetiske værdier omkring bygningens form og funktion. Det kræver en bevidsthed omkring arkitekturens og æstetikkens indflydelse på energiforbruget. Fordelen ved IDP er, at man på et tidligt stade i processen får et overblik over hvilke fokusområder der er i projektet, og får dem kortlagt således man i den videre bearbejdning kan tilgodese energistrategien, for derved at få den integreret i bygningen. Potentialet for implementering af energibesparelser begrænses, hvis ikke mulighederne har været overvejet og analyseret fra starten af processen. Hovedformålet med den Integrerede Design Proces er at integrere det arkitektoniske, formgivningsmæssige, funktionelle, energi- og klimatekniske og det konstruktionsmæssige går op i en højere enhed (Botin, et. al, 2005) En designproces med bevidsthed om, at der er en sammenhæng mellem form og teknik, undgår at skulle indføre kostbare løsninger sent i processen, for herved at kompensere for dår-

29 29 Integreret Design Proces vedrører ikke kun de designmæssige og tekniske temaer, men handler i høj grad om i hvilken rækkefølge for byggeriets vigtige beslutninger træffes, ud fra de krav som bygherre opstiller i samarbejde med sine rådgivere. Derfor er det et ufravigeligt krav, at beslutninger som vedrører energi og miljø i den traditionelle proces flyttes, således, at de opstillede krav kan bearbejdes i en tidligere proces, hvor arkitekten får mulighed for at formgive bygningen med støtte fra ingeniøren i kæden af beslutninger.

30 30 PROGRAMMERING KONCEPTDESIGN DETAILDESIGN KONSTRUKTION Kunde / Arkitekt Arkitekt Arkitekt / Ingeniør Entreprenør Figur: Billede Den 02 konventionelle designproces Den konventionelle designproces BYGNING lige valg. Arbejdsprocessen med bygningsdesignet, arkitekturen og tekniske installationer, kan give optimale muligheder for udnyttelse af eksempelvis passive egenskaber, i forhold til indeklima, og optimering af ventilation, opvarmning, køling, dagslys mv., for derved at opnå den fastsatte målsætning for gennemførelse af et energiorienteret byggeri. Integrering af miljø og energi bør under IDPprocessen behandles på niveau med funktionalitet, arkitektur, økonomi mm. Således at Figur: der sikres Integreret en optimal Designproces integrering, der kommer til udtryk i bygningens form, funktion og arkitektur. Når bygningen er opført kan denne altid senere optimeres med den nyeste teknik, men hvis udgangspunktet er en optimeret bygning fra begyndelsen, vil udgangspunktet være bedre, end for de bygninger hvor det ikke har været tilfældet. Altså må det betragtes som en grundlæggende kvalitet og værdi for designet, at bygningen er formet ud fra en integreret tankegang. Arbejdet med integreret bygningsdesign må ikke ses som værende begrænsende for arkitekturens udfoldelse, derimod bør det ses som en mulighed for at gentænke arkitekturen. Det kræver en bred kvalificeret ekspertise, at kunne som viden, der bliver anvendt i faser. ( PROGRAMMERING KONCEPTDESIGN DETAILDESIGN no, KONSTRUKTION 2012) Designteam Designteam tilgodese de arkitektoniske Designteam og tekniske krav der stilles til nutidens bygninger. Det er derfor vanskeligt at tro, at en enkelt designer kan mestre Designteam Metoden der anvendes for den Integrerede Design Proces omtales for eksempel i IEA Task 23 disse evner til fulde, hvorimod et fælles designforløb mellem forskellige aktører kan være ud- (IEA task 23, 2002), Integrated Building BYGNING Design gangspunkt for et bærende, positivt og gunstigt samarbejde, og ikke en stribe forhandlinger, som følge af utakten ved et traditionelt projekteringsforløb. I Den Integrerede Designproces anvendes viden parallelt, i modsætning til den traditionelle designproces, hvor kontinuerlig overdragelse fra en specialist til en anden, er hovedgrebet. Omkostningerne stiger når en gruppe tager beslutninger uden input fra andre, og mulighederne for fælles fordele går tabt. En konventionel designproces kan derfor beskrives System (IBDS) ( 2012), eller Integrated Design Process (IDP) (Knudstrup M., 2004). Fælles rammebeskrivelser for processen er, at design teamet består af en gruppe individer med forskellig specialiseret viden. I Den Integrerede Design Proces, arbejder projekterende parter ikke i serie, men mere parallelt omkring processen. Kernen i IDP lig-

31 Figur: Den konventionelle designproces Billede 03 Indflydelse på projektets resultat under designforløbet: Ved implementering af energi- og omkostningseffektive aspekter, i de tidlige designfaser, sikres optimale forhold for integrering. Et traditionel projekteringsforløb ses ikke længere som en mulighed, da implementering sent i design forløbet skaber forstyrrelser, som vil have den modsatte virkning end den ønskede; ikke integrerede løsninger og stor sandsynlighed for stigende omkostninger. (Solidar 2003) BYGNING 31 PROGRAMMERING KONCEPTDESIGN DETAILDESIGN KONSTRUKTION Designteam Designteam Designteam Designteam Figur: Integreret Designproces BYGNING ger i et tværfagligt samarbejde i et design team, hvor tidlig inddragelse, og udvikling gennem en iterativ proces, hvor erfaringer og viden fra alle aktører inddrages, er mere tilbøjelig til at lykkedes. Den Integrerede Designproces ser på alle dele af et system, og deres samspil, og bruger denne viden til at finde løsningsforslag, der kan optimere så mange aspekter som muligt. Integreret design metoder Der findes ikke en entydig definition af Integreret Design Proces. IDP er snarer en beskrivelse af en bevidst måde, mod at skabe et bæredygtigt byggeri, der i højere grad kan sikre succes end nogen anden tilgang. Der findes et stigende antal udøvere af IDP, og mange forskellige perspektiver på, hvordan metoden skal implementeres. Karakteristisk for den Integrerede designproces er, at den arbejder med serier af design loops igennem hele designprocessen. Ved hvert design loop træffes beslutninger, og det er derfor relevant, at hele designteamet er deltagende i processen. I følgende afsnit er tre forskellige IDP metoder kort præsenteret, for at søge en metode, der bør anvendes for at styre et projekts proces, og ende ud med et resultat der er gennemarbejdet, og har en udvikling gennem designprocessen. Integreret Design Proces, IEA Task 23 (IDP Task 23) Den Integrerede Design Proces, IEA Task 23, adskiller sig fra en traditionel designproces ved vigtigheden i, at ændringer eller forbedringer i projektet skal udføres tidligt i designforløbet. Det kræver fra begyndelsen, en kompetent team sammensætning, som formår at skabe samt et tæt samarbejde. Ligeledes kræver processen kompetencer som viden og designværktøjer, der matcher den nyeste udvikling. IDP processen er baseret på, at projekterende med forskellig viden, tidligt i design processen introduceres til opgaven. Med det udgangspunkt bliver tilgangen til opgaven, grebet an med en bred viden fra et tidligt vil derfor være relativt nemt at integrere funktion og arkitektur i begyndelsen af en designproces, hvorimod det bliver vanskeligt og forstyrrende, jo mere processen udfolder sig. (IEA task 23, 2002)

32 32 Lav Indflydelse Høj PROGRAMMERING KONCEPTDESIGN DETAILDESIGN KONSTRUKTION Faldende indflydelse på bygningens formåen Stigende omkostninger og forstyrrelser DRIFT Billede Figur: 04Indflydelse på projektets resultat under designforløbet: Ved implementering af energi- og omkostningseffektive aspekter, i de tidlige designfaser, sikres optimale forhold for integrering. Et traditionel projekteringsforløb ses Indflydelse på projektets resultat under designforløbet: Ved implementering af energi- og omkostningseffektive aspekter, i de tidlige designfaser, sikres optimale forhold for integrering. Et traditionel projekteringsforløb ses ikke længere ikke længere som en mulighed, som en da mulighed, implementering da sent implementering i design forløbet skaber sent forstyrrelser, i design forløbet som vil have skaber den mod- forstyrrelser, som vil have den modsatte virkning virkning end den ønskede; end den ikke ønskede; integrerede ikke løsninger integrerede og stor sandsynlighed løsninger for og stigende stor sandsynlighed omkostninger. for stigende omkostninger. (Solidar 2003) (Solidar 2003)

33 33 Den Integreret Design proces (IDP) af IEA Task 23 tager udgangspunkt i 4 faser: 1.Fase Først opstilles en bred vifte af designparametre, hvorefter der i designteamet etableres delmål, for at udvikle de foreløbige designstrategier. Denne proces sikrer at ingeniørmæssige aspekter tages i betragtning tidligt i forløbet, og tilgodeses derved i designstrategierne. 2. Fase Allerede i denne fase er indeklimaet i fokus, således opvarmning og afkøling balanceres ved både aktive og passive virkemidler. Potentialer for maksimalt dagslys optimeres, gennem analyse af bygningsorientering, og overvejelser om mængde, type og placering af vinduer. 3. Fase Mulige strategier som makismal udnyttelse af solenergi og andre vedvarende HVAC-systemer samt tekniske strategier gennemgås med henblik på bedst mulig integration. 4. Fase Processen gentages mindst to gange, -fortrinsvis tre gange, således at de tekniske aspekter tilgodeses og integreres i de opstillede designstrategier. Tidligt i processen arbejdes der med simuleringer, som ændres og tilrettes efter projektets udvikling. Integrated Building Design System, Koen Steemers, Cambridge Universitet (IBDS) IBDS metoden er en struktur, som har til formål at vise hvordan forskellige faktorer interagerer, og hvordan konteksten har betydning i integreret bygningsdesign. Metoden anvender en struktur i designprocessen, som kan anvendes som en guideline for designteamet. Metoden er en iterativ proces, med bevidste hjælpeværktøjer for at integrere en række miljø- og designparametre. Hovedformålet med IBDS processen er at øge kendskabet til, og forståelsen af de sammenhænge, der eksisterer i designprocessen. Modellen kan anvendes som et udgangspunkt, for designteamets diskussioner, i de forskellige design stadier. Modellen skal ses som et overordnet værktøj, der kan anvendes som rettesnor for et projekt, da der ikke tager hensyn til de givne forhold, krav, procedurer mv. ( 2012) IBDS arbejder ligeledes med en matrix, der giver overblik parametre der interagerer i et bygningsdesign, samt niveauet af interaktion, til at hjælpe designeren med at evaluere de forskellige designstrategier. Hvis man kombinerer design variablerne af både passive og aktive energistrategier, bliver det muligt at rangordne styrken af sammenhænge. Integreret Design Proces vedrører ikke kun de designmæssige og tekniske temaer, men handler i høj grad om i hvilken rækkefølge for byggeriets vigtige beslutninger træffes, ud fra de krav som bygherre

34 34 PROGRAMMERING URBAN BYGNINGSFORM FACADEDESIGN MATERIALER INSTALLATIONER Mål og visioner Kompakt el. åben Dyb el. smal Glasmængde Materialer HVAC systemer Lovgivning Regular el. irregular Åbne el. lukkede rum Glasfordeling Isolering Brugsvand Klima Orientering af rum Facade orientering Ventilation Termisk masse Belysning Omgivelser Opdelt zoner Gård el. atrium Skyggestrategi Energi/CO2 Apperatur Billede 05 Figur: Oversigt Oversigt over de forskellige over tilknyttede de forskellige parametre, uanset tilknyttede om er parametre, designrelateret eller uanset energirelateret. om de er designrelateret eller energirelateret. Parametrene tilpasses tilpasses det enkelte det projekt. enkelte projekt.

35 35 Billede 06 IBDS matrix af nøgleparametre, der angiver zoner af niveauer for interaktion mellem bygningsdesign og energistrategier. A: Mange forbindelser mellem design og energistrategier. B: Nogle energi parametre interagerer med design strategi. C: Nogle design parametre interagerer med energistrategier. D: Kun få forbindelser mellem design og energistrategier Design Form From Facade Form Urban Urban Urban Form Facade Facade Fabric Urban Facade Fabric Fabric Energy Deep or shallow Cellular or open plan Ventilation openings Courts or atria Orientation of spaces Mixed use or zoned Comfort or open Facade orientation Glazing distribution Shading strategies Thermal mass Regular or irregular Glazing ratio Toxicity and health Insulation value IBDS metoden er et fleksibelt system hvor der er mulighed for at vurdere parametrene indbyrdes, men også parametrenes sammenhæng. Systemet giver et illustrativt udgangspunkt for bearbejdningsgraden med parametrene, da den tydeligt viser hvilke parametre der er linket sammen, og bør indarbejdes som integrerede forslag. Fremgangsmåden er fleksibel, således at yderligere eller alternative parametre kan indgå i analysen. Air conditioning versus Cooling natural ventilation Mechanical versus Cooling natural ventilation Passive solar Useful solar gains Day lighting Daylight availability Passive solar Distribution Day lighting Views or privacy Passive solar Comfort Day lighting Distribution Ventilation Pollution Heating Distribution Heating Location Cooling Integration Ventilation Wind Cooling Mixed mode Passive solar Control Ventilation Stack Lighting Manual/automated Day lighting Comfort Ventilation Night time cooling Heating Fuel/plant type Heating Emitters Lighting Lamps/luminaries A B C D Figur: IBDS matrix af nøgleparametre, der angiver zoner af niveauer for interaktion mellem bygnings energistrategier. A: Mange forbindelser mellem design og energistrategier. B: Nogle energi paramet

36 36 PROBLEM/IDÉ ANALYSE SKITSERING SYNTESE PRÆSENTATION Billede 07 Processen i Den Integrerede Designproces Figur: Processen i Den Integrerede Designproces Integreret Design Proces, Mary-Ann Knudstrup, Aalborg Universitet, Arkitektur & Design (A&D IDP) Den Integrerede Design Proces er en metode, hvor hovedformålet er at integrere det arkitektoniske, formgivningsmæssige, funktionelle, energi- og klimatekniske og det konstruktionsmæssige, for derved at sikre, at designet går op i en højere enhed (Knudstrup, 2004) Denne metode er procesorienteret og designevaluerede. I skitsefasen skal for designeren for eksempel gentagne gange foretage vurderinger over hvordan det overordnede design og de enkelte funktioner, vil påvirke bygningens energiforbrug. Processen deles op i 5 faser: -Problemformulering / Projektidé -Analysefase -Skitseringsfase -Syntesefase -Præsentationsfase PROBLEMFORMUERING / PROJEKTIDÉ Det første skridt i projektet er en fastlæggelse af projektidéen, samt klarlægning over hvilke problemstillinger, der ønskes bearbejdet. ANALYSEFASE Analysefasen omfatter projektets program og beskæftiger sig med aspekter, som er afgørende for projektets problemstilling. Fasen omfatter registrering af eksisterende forhold, brugerundersøgelser og akademisk informationssøgning, der er relevant for det konkrete projekt. Analyserne skal danne grundlag for en skitseringsfase, så bygningsdesignet bliver en integreret del af området, og afsnittet udmunder i en vision og designparametre, dannet på baggrund af analyser, og som er udgangspunkt for den videre skitseringsfase. SKITSERINGSFASE I denne fase skal den arkitektfaglige og ingeniørfaglige viden kombineres. Alle analyserne fra forrige fase bearbejdes og omformuleres til bygningsforslag. Der arbejdes her med både skitsering, fysiske modeller og beregninger, for at finde et design der lever op til de opstillede krav fra analysefasen. Undervejs i processen bliver der evalueret på hvordan de arkitektoniske og tekniske principper influerer på designet, således at det opfylder de ønskede mål for bygningen. SYNTESEFASE Syntese er en videreudvikling af designkonceptet, hvor bygningen finder sin endelige udformning gennem optimering og kombination af forskellige aspekter, således at det endelige bygningsdesign fremstår som en integreret løsning, der varetager vision og designparametre. I denne fase skal beregninger og dokumentering af projektet ligeledes forekomme. PRÆSENTATIONSFASE Præsentationen anvendes som formidling af projektets helhed, og det endelige bygningsdesign bliver præsenteret. I denne fase doku-

37 Billede 08 Den Integrerede Design Metode. Illustrationen viser de forskellige parametre, der integreres i processen. Billede 09 Den Integrerede Design Metode. Illustrationen er et eksempel på de fagligheder kunne medtages i et projekt. 37 Program Arkitektur Visuel effekt Konstruktionsprincipper Designkriterier Området Ventilation Naturlig ventilation Solceller Solfanger Formsprog Termisk masse Dansk byggetradition Planer Klima Områdets kvaliteter Diagrammer Krav Modeller Funktionalitet Arkitektonisk kvalitet Ventilation PROJEKT Sol- og vindforhold Projektindhold Faglighed RESULTAT Problem Projektstyring Afgrænsning Indeklima Projektidé Vision Metode Klimaskærm Målgruppen Bebyggelsestyper Boliger i skoven Inspiration Skitsering Målgruppen Funktioner Kriterier Funktioner Den moderne bolig Rumprogram Arkitektoniske referencer Arkitektoniske volumener Vindforhold Dagslys Solforhold menteres løsningsforslag og de tekniske, og skal udformes under en Integreret Designproces. Energiforbruget er en målbar validitet, Figur: Den Integrerede Design Metode. Illustrationen viser de arkitektoniske forskellige kvaliteter parametre, klarlægges. der integreres i processen. som gennem projektets designfaser, skal justeres og simuleres i overensstemmelse med De tre ovenstående metoder er på mange måder meget lig hinanden. De opererer alle krav, designparametre og analyser. Den målbare validering skal indgå i designprocessen, med iterative design loops, hvorved projektet bliver mere og mere afklaret i omfang og detaljer. I forsøget på at søge en IDP metode, der eneste simulering, bør altså danne grundlag på lige fod med bygningsdesignet, og hver bør anvendes for at styre et projekts proces, for vurdering og integrering af et nyt designalternativ. Bygningsæstetikken udvikles ikke tages der udgangspunkt i den opfattelse, at energiforbruget spiller en aktiv rolle, når designet længere af arkitektonisk kvalitet og tilpassede tekniske løsninger, men som integrerede målbare paralleller, udviklet gennem iterativ design, hvor man opnår kvalitetssikrede løsningsforslag. Processen består altså af mange små skridt, hvor virkemidlerne justeres undervejs. Hver eneste justering, tilfører projektet og designteamet ny viden og klarhed. Det endelige design søges bevidst ikke i den første skitse, men bør overvejes gennem en bred vifte af konkrete virkemidler, som integreres løbende gennem processen. Figur: Den Integrerede Design Metode. Illustrationen er et eksempel på de fagligheder kunne medtages i et projekt.

38 38 1 REDUCER REDUCER Energibehovet Energibehovet 1 PRODUCER PRODUCER Lokal energi Lokal energi 2 UDNYT UDNYT Vedvarende Vedvarende energi energi OPTIMER OPTIMER Komponenter Komponenter og systemer og systemer REDUCER REDUCER Kontekst, geometri, Kontekst, funktion geometri, funktion Figur: "Trias Figur: Energetica" "Trias Energetica" strategi består strategi af tre består trin, af tre trin, hvor det næste hvor det skridt næste bør kun skridt tages, bør kun når tages, mulighederne når mulighederne for det tidligere Billede for det trin 10tidligere fuldstændig trin er fuldstændig opbrugt. opbrugt. Trias Energetica strategi består af tre trin, hvor det næste skridt bør kun tages, når mulighederne for det tidligere trin er fuldstændig opbrugt. Figur: Reducer: Figur: Energiforbruget Reducer: Energiforbruget reduceres reduceres ved at optimere ved at optimere design, funktion, design, udformning funktion, udformning og de overordnede og de overordnede tekniske tekniske Billede systemer 11 i systemer byplan og i bygninger. byplan og bygninger. Optimer: Energiforbrug Optimer: Energiforbrug reduceres reduceres Reducer: Energiforbruget reduceres ved at optimere design, funktion, udformning og de overordnede intelligent styring yderligere yderligere ved at indarbejde ved at indarbejde komponenter, komponenter, intelligent styring tekniske og energireducerende systemer og energireducerende i byplan og materialer, bygninger. materialer, der Optimer: støtter der målsætningen. støtter målsætningen. Energiforbrug Producer: Ved Producer: reduceres hjælp yderligere Ved af lokale- hjælp ved eller af at lokale- indarbejde energiproduktion komponenter, energiproduktion intelligent og yderligere styring og yderligere infrastrukturel energireduc-infrastrukturel energi, kan energi, kan bygnings eller integreret bygnings integreret erende et overskud materialer, et af overskud energi der støtter kan målsætningen. af energi opnås. Producer: Ved hjælp af lokale- eller bygnings integreret kan opnås. energiproduktion og yderligere infrastrukturel energi, kan et overskud af energi kan opnås

39 39 Designstrategien kan illustreres ved Tria Energetica pyramide, som er en tretrinsstrategi, der viser prioriteringen i forhold til at opnå en optimal bæredygtig energiløsning. Fremgangsmåden blev indført allerede i 1996 af Novem, Delft Universitet i Holland men principperne er blevet anvendt i flere lavenergi byggeprojekter rundt om i verden baseret på passivt energidesign. ( 2009) Designstrategien indeholder følgende trin: Punkt 1 Reducer energibehovet: Det første trin sigter mod at reducere energibehovet ved at anvende energinedsættende foranstaltninger, som fx bygningsudformning, plan, orientering, facadedesign, høj varmeisolering, tæthed og varmegenvinding. Punkt 2 Udnyt vedvarende energi: Det andet trin indeholder anvendelse af teknologier, der udnytter lokale vedvarende energikilder så som fx solvarme, solceller, jordvarme, biomasse og vind. Punkt 3 Fossile brændstoffer: Tredje trin indebærer, i det tilfælde hvor der stadig er behov for tilførsel af ekstra energi, brug af de mindst forurenende fossile brændstoffer på den mest effektive måde. Henning Larsen Arkitekter har med udgangspunkt i Tria Energetica pyramiden udviklet en tilsvarende pyramidestruktur, hvor den praktiske tilgang har mere fokus på bæredygtighed. Virkemidlerne inddeles i reducerende, optimerende og producerende virkemidler. Pyramiden opdeles i tre niveauer, der hver især repræsenterer en måde at opnå energireduktion på: 1 - Reducer gennem et godt design. 2 - Optimer gennem tekniske løsninger. 3 - Producer gennem integreret vedvarende energi. De største reduktioner i bygningens energiforbrug, opnås med fokus på de passive strategier. Disse bør ikke ses som værende et tiltag til bygningens design, men som strategier der er effektive hele bygningens levetid, fordi de er bygningen. Derfor bør en reduktion af designets behov for energi, være et forankret første skridt i en design proces, som illustreret i pyramiden. Optimering gennem tekniske løsninger koster ekstra. Et bedre ventilationsanlæg har typisk en højere anlægsomkostning, men derimod er tilbagebetalingstiden forholdsvis kort, og sker i form af lavere driftsomkostninger. Sidste trin i pyramiden er integration af vedvarende energiproduktion. Disse virkemidler tæller positivt i energiregnskabet, men er også omkostningstunge. Virkemidlerne skaber værdi rent energimæssigt, men skaber ikke en øget brugsværdi af bygningen. Virkemidlerne er placeret mod pyramidens top, da målsætningen er at minimere energibehovet. Det sker igennem en iterativ proces, hvor teknisk viden, integreres i den kreative proces, og hvor den æstetiske udformning er midlerne til at opnå en markant energireduktion. (Kongebro S., 2012) Indenfor hver af disse designstrategier, bør der defineres forskellige undergrupper, som ved Koen Steemers IBDS metode, som gennem skematisk skalering fokuserer på centrale designmæssige problemstillinger, med undergrupperende designspørgsmål. Gennem design loops, hvor flere strategier kommer i betragtning, er det ligeledes nødvendigt at se bygningen som helhed, og ikke kun begrænset til de tekniske aspekter. Det er nødvendigt at tage beslutningerne i den rigtige rækkefølge i processen og her er registrering og analyse af program, klima og kontekst en vigtig start. Det er når designteamet arbejder med konkrete virkemidler, at den genererede viden bliver foldet ud, og videreudviklet.

40 40 Implementering af IDP Strategier Den Integrerede Design Proces kan sikre sammenhængende løsninger mellem form, funktion, arkitektur og energiforbrug, samt det eksterne og interne miljø med henblik på at imødekomme økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. IDP er en arbejdsmetode, hvor samarbejde under faserne; udvikling, opførelse og efterfølgende erfaringsopsamling er en vigtigt. Ved tidligt i processen at formulere en fælles målsætning for projektet, sikres at alle samarbejdspartnere har samme forestilling i processen, og arbejder konstruktivt mod samme mål. Det er vigtigt at skabe rammerne for en operationel integreret designproces med målbare kriterier. Nøglen for at skabe integreret bygningsdesign, er at jo tidligere design løsningerne bliver integreret, jo færre revisioner og ændringer bliver der undervejs i designprocessen. Det kræver en god kommunikation mellem de forskellige discipliner. Som beskrevet i IEA Task 23, er det vigtigt at have et tværfagligt designteam bestående af forskellige kompetencer. Designteamet har dog brug for at have en fælles forståelse, af integrationsaspekterne, hvilket kræver et vist kendskab til de tværfaglige områder. Ingen af de ovenstående designmetoder sikrer en god kommunikation for processen, men sikrer kun, at de parametre der har indflydelse på bygningsdesignet tages i betragtning. Integreret bygningsdesign kræver indsigt og fælles forståelse. Det er vigtigt, at ingeniøren kan sætte sig ind i rumlige konstruktioner, og omvendt at arkitekten tilegner sig forståelse for de fysiske fænomener. For at opnå denne form for integreret og holistiske tænkning er brug for en ændring i den kollektive mentale struktur. Der er betydelige fordele ved Den Integrerede Designproces, men det kan være en stor barriere at overvinde nye stukturer, der gør tingene anderledes. Integrationsaspekterne bør ses på niveau med proces, da det resulterer i de synergien der er behov for, ved skabelsen af fremtidens bygninger. Ud fra ovenstående fremhæves fire kollektive punkter som ses vigtige for IDP.: 1 - Mental struktur, teambuilding, tænkning, holdning og vilje 2 - Integrationsprocesser, engagement, fælles analysegrundlag og analytiske metoder 3 - Værktøjer, modellerings- og simuleringsprogrammer, 4 - Produkter og teknologier. Udfordringer og barrierer Det er ikke uden forhindringer at implementere IPD i byggesektorens meget forankrede praksis. IPD kan virke kompleks og udfordrende at implementere i den traditionelle proces, og samtidigt kan der konstateres et meget vekslende vidensniveau om IDP. Ovenstående viser også, at der ikke på nuværende tidspunkt er konsensus om metodetilgangen til designprocessen, hvilket også kan være en barriere for udviklingen, da nye arbejdstilgange typisk vurderes til at være omkostningstunge, og dermed ikke til at håndtere indenfor stramme byggebudgetter. Integreret Design Proces vedrører ikke kun de designmæssige og tekniske temaer, men handler i høj grad om i hvilken rækkefølge for byggeriets vigtige beslutninger træffes, ud fra de krav som bygherre opstiller i samarbejde med sine rådgivere. Derfor er det et ufravigeligt krav, at beslutninger som vedrører energi og miljø i den traditionelle proces flyttes, således, at de opstillede krav kan bearbejdes i en tidligere proces, hvor arkitekten får mulighed for at formgive bygningen med støtte fra ingeniøren i kæden af beslutninger. ( no, 2012) Organisatoriske forhold og vanetænkning kan spænde ben for den samarbejdsproces, der skal føre frem til helhedsorienteret bygningsløsninger, og den typiske arbejdsdeling i den traditionelle proces, hvor der holdes skarpt på traditionelle faggrænser og hierarkier gennem byggeriets processer, fremmer ikke udviklin-

41 41 REGISTRATION Programme DETAIL SOLUTIONS Systems and technique Climatic conditions Atmospheric comfort DESIGN AND OPTIMIZING Context and supply Thermal comfort Light Figur: I de meget tidlige faser af et projekt træffes en lang række med det arkitektoniske og energi- og indeklimamæssige hovedgre Billede 12 I de meget tidlige faser af et projekt træffes en lang række valg med det arkitektoniske og energi- og indeklimamæssige hovedgreb. Brugen af Integreret Design som værktøj sikrer, at alle mulighede følger afdækkes og diskuteres, inden designet låses fast. På den måde finder den stigende detaljering af projektet sted på bedst mulige beslutningsgrundlag. ( Brugen af Integreret Design som værktøj sikrer, at alle muligheder og følger afdækkes og diskuteres, inden designet låses fast. På den måde finder den stigende detaljering af projektet sted på det bedst mulige beslutningsgrundlag. (

42 42 gen. Såfremt IPD skal kunne fungere optimalt gælder det, at alle parter skal være enige i udgangspunktet, og især i den fælles miljøog energimæssige målsætning således, at forventningerne til forløbet et ens. Kernen til IDP ligger i den tidlige inddragelse, således at arkitektoniske og ingeniørmæssige kundskaber ikke indarbejdes serielt, men mere parallelt, hvilket resulterer i færre ændringer og større forståelse for hinandens prioriteringer under projekteringsforløbet. Al den stund at et traditionelt projekteringsforløb betragtes som et forløb, der sideløbende har fokus på at løse designudfordringerne, er der en tydelig modsætning til IPD, som i højere grad end den traditionelle proces, er et iterativt forløb, hvor de designmæssige løsninger skal afprøves, -flere gange for at finde sammenhæng mellem funktion, design, arkitektur, energi, miljø og økonomi. Dette modsætningsforhold kan være en stor barriere, når der skal kravspecificeres i byggeprogrammet, med henblik på at skabe helhedsorienterende bygningsløsninger. - Byggebranchens vanetænkning og organisatoriske forhold - Nye organisationsformer kan forudsætte et ubestemt timeforbrug, som ikke umiddelbart kan anslås pga. mangel på erfaring. - Der mangler klar terminologi og fælles forståelse. - Uddannelsesinstitutioner underviser i TDP Kompetencer og innovation Altså er der en række problemer og barrierer for IDP, som kan være årsager til, at tilgangen på nuværende tidspunkt, stadig ikke indarbejdes som en naturlig del af et projekteringsforløb: - Forskellige IDP metoder det kan være udfordrende at indgå i en anderledes metodetilgang, end de kendte modeller, som byggeriets aftaleforhold i dag er bygget op omkring.

43 43

44 44

45 45 Afsnittet INNOVATIONS DIDAKTIK har til formål at belyse de didaktiske aspekter i forbindelse med integrerede designprocesser, herunder begrebet innovationsdidaktik og innovationskompetence. Afsnittet præciserer desuden de hypoteser og designprincipper der danner rammen om projektets prototype. Teoriafsnit Innovations didaktik

46 46 Innovationskompetence Begrebet kompetence er en helhedsbetragtning der ikke umiddelbart lader sig definere i en samlet og præcis formulering. Knud Illeris arbejder med en bred tilgang til kompetencebegrebet der tager afsæt i forskellige niveauer og kontekster. Et særkende ved kompetencebegrebet handler dog om at kunne håndtere aktuelle sammenhænge samt en integration af læring, viden og erfaring hvor også personlige holdninger og valg spiller en rolle. (Illeris, 2011) Kompetenceudvikling kan fremmes i miljøer, hvor læringen finder sted i sammenhæng med en (bagudrettet) aktualisering af relevante erfaringer og sammenhænge, et (samtidigt) samspil mellem relevante aktiviteter og tolkning af disse aktiviteter i en teoretisk rammeforståelse og en (fremadrettet) refleksion og perspektivering. (Illeris 2006:145) Illeris beskriver kreativitet, fantasi, kombinationsevne som nogle af de karakteristika der tilsammen peger i retningen af en definition på begrebet innovationskompetence. Lotte Darsøs arbejde har ligeledes haft fokus på innovations-kompetence som ifølge hende er evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge (Darsø 2011). Hendes forskning peger på at innovationskompetence består af et fundament af grundlæggende viden og færdigheder med en overbygning af 2 metakompetencer: socioinnovativ og intra-innovativ (disse hænger uløseligt sammen men kan adskilles analytisk). Socio-innovativ handler om evnen til at kunne beherske interaktive og dynamiske innovationsprocesser på baggrund af en social kompetence. Intra-innovativ er derimod knyttet til en bevidstgørelse af potentialer i forhold til nyskabelse. (Illeris, 2011; Darsø 2011) Lærerprofessor Palle Rasmussen definere innovationskompetence som noget de fleste mennesker har anlæg for, det afgørende er her hvor meget disse anlæg er udviklet i livsforløbet. Dertil kommer at udfoldelsen af kompetencerne er afhængige et vist spillerum. Kreativ og innovativ kompetence er en persons evne til, hvis ressourcerne og situationen tillader det, at gennemføre synlige fornyelser inden for et givent videns- og praksisdomæne. (Rasmussen 2003) Udviklingen af innovationskompetence kan derfor anskues som et fænomen der styrkes og opstår i læringsmiljøer der er baseret og underbygget af begreber som oplevelse, opdagelse og erfaring. Illeris peger blandt andet på at undervisningsmiljøer der understøtter akkomodativ læring i højere grad udvikler kompetencer inden for udvikling, overblik, fleksibilitet og kreativitet. Her er det afgørende at den akkomodative læring understøttes af kumulative og assimilative læringstyper i forhold til udviklingen af nødvendige forudsætninger eller delkompetencer. (Illeris, 2011; Darsø 2011) To andre centrale begreber der nævnes i forbindelse med innovationskompetence er evnen til at veksle mellem horisontal og vertikal tænkning. Den kreative platform taler om Tankens disciplin der handler om at kunne styre og systematisere deltagernes tankegang mod en større horisontal retning. (Hansen & Byrge, 2008). Værdierne bag den horisontale tænkning er spontanitet, fantasi, improvisation og accept i videste forstand (Hansen & Byrge, 2008) Horisontal tænkning drejer sig om at tænke what might be fremfor what is. Omdrejningspunktet er at skabe nye bud på faglige løsninger ved at kombinere den tværfaglige og tværkulturelle viden og erfaring. Der er midlertidig ikke tradition for at træne den horisontale tænkning i læringssystemet. Dette forstærkes yderlig af at studieprojekter generelt understøtter et vertikalt paradigme hvor det først og fremmest handler om at indlære og frembringe kendt viden. Inden for professionerne er den vertikale tankeproces ofte fremherskende. Problemet er her at ideer der ikke kan argumenteres logisk for med stor sandsynlighed ikke vil komme igennem en proces med vertikal tænkning. Er læringssituationens anvendte

47 47 Hypoteser Integrerede designprocesser = kompetence Integrerede designprocesser = innovation Integrerede designprocesser = innovationskompetence Innovation = kreativitet Kreativitet = idegenerering, horisontal tænkning, lateral tænkning Innovation = idegenerering, horisontal tænkning, lateral tænkning Kompetence = analyse, erfaring, akkommodation, kompleksitet, faglighed Innovationskompetence = idegenerering, horisontal tænkning, lateral tænkning + analyse, erfaring, akkommodation, kompleksitet, faglighed Innovations didaktik = idegenerering, horisontal tænkning, lateral tænkning + analyse, erfaring, akkommodation, kompleksitet, faglighed innovationskompetence = innovationsdidaktik Innovationsdidaktik = integrerede designløsninger

48 48 Billede 13 Illustrationen viser et eksempel på den laterale tankeproces