SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING VIDEREUDDANNELSESTRIN I/L FOR OFFICERER I SØVÆRNET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING VIDEREUDDANNELSESTRIN I/L FOR OFFICERER I SØVÆRNET"

Transkript

1 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING VIDEREUDDANNELSESTRIN I/L FOR OFFICERER I SØVÆRNET Søværnets Officersskole tager i hele sit virke udgangspunkt i Forsvarets Vision 2010: Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. På baggrund af Forsvarets Vision 2010 er det skolens mål: At producere velmotiverede og veluddannede officerer til løsning af Søværnets og Forsvarets opgaver.

2 1. FOKUSOMRÅDE: FAGLIG PROFIL, FORMÅL OG KOMPETENCEMÅL 1.1. Gør rede for uddannelsens lovgrundlag, herunder værnsfælles og værnsspecifikke bestemmelser. Med baggrund i Kundgørelse for Forsvaret B.4-41, (Cirkulære om forsvarets linieofficersuddannelser) udgør SOKPUB (D), (Direktiv for Videre- uddannelsestrin I for officerer i søværnet) planlægningsgrundlaget for selve uddannelsen. Med udgangspunkt i anbefalingerne i SOK /PU2-1868/97 af 07 MAR 1997, (Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende revurdering af sammenhængen i officersuddannelserne i søværnet) blev SOKPUB (D) i 1998 ajourført og udgør i skrivende stund for 4. gang planlægningsgrundlaget for et VUT-hold Gør rede for hvordan uddannelsen indplacerer sig i det militære system inden for det pågældende værn. VUT I/L er indplaceret således i Søværnet, at den skal søge at give officerer på laveste funktionsniveau et sådant akademisk "løft", at den enkelte efter gennemgang af videreuddannelsen er rustet til at forrette tjeneste på højere funktionsniveau såvel i Søværnet som ved værnsfælles stabe og skoler. Tidsmæssigt ligger uddannelsen 3-8 år efter endt Officersgrunduddannelse (OGU). Efter endt VUT I/L kan egnede officerer optages på VUT II/L efter 6-8 år. Denne uddannelse giver, efter endt gennemgang, officeren adgang til at forrette tjeneste på det højeste funktionsniveau i forsvaret. For officerer, der fravælger VUT II/L og indgår i et horisontalt karriereforløb (HORIKA) er VUT I/L den eneste kompetencegivende videreuddannelse i den pågældende officers tjenestetid. Denne kan dog på et senere tidspunkt vedligeholdes og suppleres med en Videregående Efteruddannelse (VEU) i FAK regi Beskriv uddannelsens formål og faglige profil(-er). Angiv hvor disse er beskrevet. Formålet med uddannelsen er, at officerer tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til grundlæggende at bestride tjeneste på højere funktionsniveau i søværnet samt ved værnsfælles stabe og skoler. (SOK- PUB (D)). Uddannelsens faglige profil er pædagogisk udtrykt ved tre metaforer, som samlet udtrykker tre roller som den færdigudannede officer skal kunne leve op til, og se sig selv i relation til. Den faglige profil præsenteres for eleverne ved introduktionskursus til uddannelsen og følges op ved forskellige lejligheder hvor der er behov for dialog mellem elever, lærere og skolestab med henblik på sikring af en samlet forståelse for uddannelsens overordnede målsætning. De tre roller er defineret som følger: 2

3 Søkrigeren Kunne virke som maskinvagthavende/tko eller vagtchef/divisionsofficer i flådens skibe generelt og som næstkommanderende og skibschef (eller tilsvarende funktioner) i flådens mellemstore enheder. Have kendskab til den militærtekniske og militærmaterielmæssige udvikling og muligheder og dens betydning for søværnets virke. Have kendskab til sammenhængen mellem doktrin, teknologi og organisation. Have kendskab til forsvarets samlede organisation og styring. Diplomaten Have forståelse for etik og besidde en god moral og herunder virke eksemplarisk ved sin optræden og væremåde. Kunne virke i et nationalt og internationalt miljø og have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i politikken. Have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt have kendskab til militærets rolle og funktion i konflikthåndtering. Virksomhedslederen Kunne lede underlagt personel på divisionsniveau under anvendelse af en solid viden om ledelsesteori og principper. Kunne skabe og fastholde et overblik over komplicerede og hastigt skiftende og ofte stressede situationer. Kunne udvise fleksibilitet i sin ledelse og opgaveløsning samt besidde et højt forandringsberedskab. Kunne forstå og på højere funktionsniveau anvende forsvarets forvaltningsmæssige og juridiske praksis. Forstå og kunne anvende analytiske og stabsmetodiske redskaber på højere funktionsniveau. Kunne anvende det danske sprog til formulering af skriftlige rapporter mm. med læsevenlig syntaks, korrekt stavning og tegnsætning. Kunne anvende fremmedsprog, specielt engelsk som funktionelt arbejdssprog Beskriv hvilke kompetencer uddannelsen sigter mod at give de studerende. Angiv hvor disse er beskrevet. Med baggrund i SOKPUB (D) skal uddannelsen tilføre officeren flg. kompetencer efter endt uddannelse: Faglige kompetencer: Videreudvikling af de ledelsesmæssige egenskaber, der er en betingelse for effektiv ledelse og samarbejde. Viden og færdigheder til at kunne planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere aktiviteter inden for eget tjenesteområde. Almene kompetencer: 3

4 Viden og færdigheder til at kunne gennemføre analyser, vurderinger og beslutninger. Personlige kompetencer: Forøget indsigt i værnsfælles og værnsspecifikke forhold som grundlag for videreuddannelse og personlig udvikling. Ajourføring og udbygning af forståelse for udviklingen i den øvrige del af samfundet. Opnåelse af de fornødne forudsætninger for at kunne virke i et internationalt miljø. Uddannelsen er endvidere specielt i relation til søofficerens tre roller (beskrevet i pkt. 1.3.), forankret i tre personlige kompetencer, der søges videreudviklet i løbet af uddannelsesforløbet: Handlingskompetencen medfører bl.a. evnen til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Eleverne skal bibringes det fundament, der skal til for at kunne træffe de nødvendige beslutninger til tiden. Handlingskompetence bygger kun delvis på en medfødt lederevne. Potentielle elever bliver bl.a. af psykologer vurderet m.h.p. afdækning af det nødvendige lederpotentiale inden start på OGUuddannelsen, som er en forudsætning for optagelse på VUT I/L). Handlingskompetencen skal derfor hvile på en basis af erhvervet uddannelse og erfaring. Den sociale kompetence medfører bl.a. evnen til gennem samarbejde at opnå accept og konsensus forud for, at beslutningerne tages. Den færdiguddannede officer skal efter endt VUT I/L, endeligt være i besiddelse af forandringskompetence, hvor officeren har evnen til at agere i en omskiftelig verden, hvor det kræves, at han eller hun er på forkant med udviklingen, er innovativ og har politisk tæft Gør rede for om uddannelsen sigter mod varetagelse af jobfunktioner i efterfølgende funktions- og gavnperiode og/eller mod direkte videreuddannelse. Med andre ord vurder om uddannelsen er job- og/eller studieforberedende. Med udgangspunkt i pkt sigter VUT I/L mod at gøre officeren rustet til at kunne varetage jobfunktioner på højere funktionsniveau i den efterfølgende funktionsperiode. Samtidig søges der i uddannelsen at række længere, idet den forbereder den enkelte officer på enten, efter endt funktionsperiode, at gennemgå VUT II/L eller at danne basis for en ajourføring på VEU. VUT I/L vurderes således at være såvel job- som studieforberedende Vurder om uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Det er fra SOS side opfattelsen, at OGU og VUT I/L i en strategisk sammenhæng skal ses som én samlet uddannelse afbrudt af en funktionsperiode, hvor officeren, som premierløjtnant efter endt OGU, primært gør tjeneste i de sejlende enheder, for dér at fundere sig praktisk og operativt inden påbegyndelse af næste uddannelsestrin. VUT I/L vurderes således at være et led i en samlet uddannelse, der dog tidsmæssigt fremstår som to selvstændige afrundede uddannelsesforløb. 4

5 1.7. Beskriv om uddannelsens faglige profil og formål påvirkes af internationale forhold. I uddannelsen søges det at give officeren de nødvendige forudsætninger for at kunne virke i et internationalt miljø. Søværnets officerer har qua værnets natur i et historisk perspektiv været vant til at færdes udenfor landets grænser i såvel krig som under fredelige forhold. Diverse internationale forhold giver derfor ingen umiddelbar grund til at ændre på uddannelsens formål og faglige profil. En ændring af dansk sikkerhedspolitik og deraf afledt ændring i Forsvarets og søværnets opgaveløsning vil naturligvis have afsmittende virkning på dele af VUT I/L - uddannelsen, idet den løbende bliver justeret til Forsvarets og søværnets behov. 5

6 2. FOKUSOMRÅDE: OMFANG, STRUKTUR OG FAGLIGT INDHOLD 2.1. Redegør for: uddannelsens struktur, herunder rækkefølgen og vægtningen mellem de forskellige fagområder/emner og fag (eventuel praktik samt uddannelseselementer som gennemføres uden for uddannelsesinstitutionen bedes også indarbejdet i redegørelsen for uddannelsens samlede struktur). Uddannelsen gennemføres principielt som en enstrenget niveauløftende generalistuddannelse og primært ved Søværnets Officersskole. Dele af uddannelsen gennemføres ved Søværnets Taktik- og Våbenskoles Kampinformationskursus (AIS). Endvidere kan dele af uddannelsen gennemføres ved værnsfælles og/ eller andre værnsspecifikke skoler. For at sikre officerer, af operativ og teknisk linie, den nødvendige generelle operative og tekniske niveauløftende videreuddannelse indenfor deres respektive tjenesteområder, kan specifikke operative og tekniske fag i begrænset omfang gennemføres taksonomisk, herunder eventuelt tidsmæssigt differentieret eller med taksonomisk differentierede slutkrav. Uddannelsen er struktureret således, at der indledningsvis prioriteres opbygning af officerernes viden og værktøj som grundlag for afslutningsvis at prioritere udvikling af officerernes analytiske egenskaber, samt evner til at arbejde såvel selvstændigt som i en projektorganisation med komplekse problemstillinger. indholdet af fagområderne/emnerne og fag (er vedlagt som bilag). Uddannelsen er struktureret i følgende fagområder og aktiviteter: Fagområde Operationer, der omfatter taktisk operative emner og fag, herunder maritime og værnsfælles operationer. I fagområdet indgår: Maritime doktriner. Principper for maritim krigsførelse. Taktisk situationsanalyse. Maritim Havret. Krigens folkeret. Forsvarets formål, opgaver og organisation. Krigsteori. Værnsfælles modul i Operationer. Fagområde Teknologi og Naturvidenskab, der omfatter generelle og teknisk operative samt naturvidenskabelige emner og fag. I fagområdet 6

7 indgår: Statistik og sandsynlighedsregning. Operationsanalyse. Kvalitetsstyring. Militærteknologi. (Datasystemer og kommunikation) under revision. Miljøledelse. Fagområde Ressourcestyring og Stabstjeneste, der omfatter ressourcestyringsmæssige og stabstjenesterelaterede emner og fag, herunder stabsmetodik og tjenestekendskab. I fagområdet indgår: Ressourcestyring, Virksomhedsøkonomi, Erhvervs- og aftaleret, Stabstjeneste, herunder dansk. Fagområde Ledelse og Organisation, der omfatter emner og fag vedrørende ledelse og organisation. I fagområdet indgår: Ledelse, Organisationsteori, Projektledelse, Briefingteknik og Interviewteknisk træning. Fagområde Statskundskab, der omfatter emner fra international politik og dansk udenrigspolitik, herunder forsvars- og sikkerhedspolitik. I fagområdet indgår: Statskundskab. Studiebesøg til Bruxelles og Mons (NATO og EU). Fagområde Idræt, der omfatter fysisk uddannelse og træning, herunder instruktørvirke på området. I fagområdet indgår: Idræt. Arbejdssikkerhed. Sundhedstjeneste. Fagområde Sprog, der omfatter sprogundervisning. I fagområdet indgår: Engelsk Tysk eller fransk inkl. studieperioder i et sprogligt miljø i Tyskland og Frankrig. Tværfaglige aktiviteter, der omfatter tværfaglige aktiviteter i form af projekter, temadage og seminarer. Indholdet af de tværfaglige aktiviteter ba- 7

8 seres på aktuelle behov og tilrettelægges, i videst muligt omfang, i samråd med uddannelsens deltagere. Herudover indgår fast: Projektopgave, Hovedopgave og Temadage Tværfaglige aktiviteter, herunder integration af fag både individuelt, gruppemæssigt og projektmæssigt. sammenhængen mellem de enkelte fagområder Som det fremgår af ovenstående, er der en del tværfaglige aktiviteter, der integrerer to eller flere fag, f.eks.: Engelsk, statskundskab samt krigsteori. Engelsk, ledelse samt organisationsteori Statistik- og sandsynlighedsregning danner bl.a. bedre forståelse for anvendelsen af opinionsundersøgelser og danner således link til statskundskab og operationsanalyse. Engelske tekster findes næsten i alle fag og sproget er i øvrigt væsentligt for forståelsen af indholdet på Maritimt Doktrin Modul, der finder sted på Søværnets Kampinformationsskole i Frederikshavn. Stabstjeneste danner link til udfærdigelse af diverse skriftlige opgaver så som projekt- samt hovedopgaver, der skal udfærdiges efter Forsvarets forskrifter Beskriv uddannelsens længde og omfang. Angiv her: uddannelsens samlede længde i måneder inkl. ferieperioder Uddannelsen har en varighed af ca. 10½ mdr. inkl. ferie og helligdage. uddannelsens samlede længde i måneder ekskl. ferieperioder 9½ mdr. uddannelsens omfang opgjort i samlet antal lektioner (angiv om lektioner har en længde af 45 eller 60 minutter). Det samlede lektionsantal andrager ca lektioner à 45 min Hvor mange timer pr. uge forventes den studerende at bruge på uddannelsen (inklusiv forberedelse)? Det samlede antal lektioner er baseret på ca. 32 timers ugentlig undervisning. Dertil kommer et forventet timeforbrug på ca timers selvstudium og forberedelse Beskriv de målsætninger der er formuleret for uddannelsen på fagniveau. 8

9 MARITIMT DOKTRIN MODUL (MDM) Det overordnede formål med MDM er, at deltagende officerer erhverver sig den viden, de færdigheder og holdninger inden for området Maritime Doktriner, således at de: Kan anvende organisationen af og samarbejdet indenfor NATO med henblik på planlægning af indsættelse og anvendelse af maritime styrker. Kan anvende principperne for maritim krigsførelse, herunder maritime doktriner. Kan analysere og vurdere en taktisk situation Fagområde Operationer Maritime Doktriner. Formålet med faget er, at deltagende officerer opnår forståelse for anvendelse af maritime styrker, herunder i samarbejde med styrker fra andre værn og civile myndigheder i forbindelse med løsning af regionale og mobile opgaver i såvel nationalt som internationalt regi. Bemærkninger: Faget gennemføres under MDM ved AIS i Frederikshavn. I forbindelse med gruppeopgaven i Rules of Engagement (ROE) skal der opstilles et ROE forslag for fredstids farvandsovervågning for SOK MAD skib. Faget koordineres med de øvrige fag i fagområdet samt fagområde statskundskab. Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Principper for maritim krigsførelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer skal kunne anvende principperne for maritim krigsførelse i forbindelse med analyse og vurdering af taktiske situationer. Bemærkninger. Faget gennemføres på MDM ved AIS. Faget er forudsætningsdannende for faget taktisk situationsanalyse. I forbindelse med gruppediskussionen af multitrussel scenarier anvendes udvalgte punkter fra de taktisk operative signalformater (OP- GEN/OPTASK). Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Taktisk situationsanalyse. Formålet med faget er, at deltagende officerer skal kunne analysere og vurdere en taktisk situation, således at de kan medvirke ved udarbejdelsen af relevante ordrer m.m. som grundlag for planlægning og iværksættelse af den valgte handlemåde, herunder anvende de til rådighed værende ressourcer på den taktisk mest hensigtsmæssige måde. Bemærkninger. Faget gennemføres på MDM ved AIS. Faget Principper for maritim krigsførelse er forudsætningsdannende for dette fag. 9

10 Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Maritim havret. Formålet med faget er, at deltagende officerer skal have forståelse for grundlaget for dansk suverænitetshåndhævelse samt mulighederne for anvendelse af maritime (magt)midler i forbindelse dermed. Bemærkninger. Faget gennemføres på MDM ved AIS. Faget koordineres med de øvrige fag i fagområdet og især faget Krigens folkeret. Under hensyntagen til deltagende officerer af teknisk linies grundlæggende forudsætninger er det acceptabelt, at de ikke i fuldt omfang når samme taksonomiske niveau som officerer af operativ linie Krigens folkeret. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden og forståelse af folkerettens betydning for såvel Danmark generelt som for forsvaret og søværnet specifikt, herunder kendskab til folkerettens kilder og deres fortolkning. Endvidere at officererne bibringes forståelse af betydningen af, at inddrage krigens folkeret i den militære planlægning, samt give dem forudsætninger for at kunne uddanne undergivet personel. Bemærkninger. Faget gennemføres i koordination med de øvrige fag i fagområde Operationer og Statskundskab, hvor folkeretslige problemstillinger blandt andet integreres i relevante operative fag under MDM Forsvarets formål, opgaver og organisation. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden om og forståelse af forsvarets lovmæssige, konceptuelle og alliancemæssige grundlag samt søværnets organisatoriske, ansvars- og opgavemæssige forhold. Endvidere at officererne opnår forståelse af øvrige værns opgaver, organisation, doktrinære grundlag og principielle kampformer/operationstyper samt totalforsvaret og civile organisationer med relation til forsvaret. Bemærkninger. Der planlægges gennemført et antal studiebesøg ved udvalgte kommandomyndigheder og tilsvarende civile institutioner. Væsentlige dele af faget er velegnet til gennemførelse i værnsfælles regi Krigsteori. Formålet med faget er, at deltagende officerer sættes i stand til at vurdere søkrigshistoriske og søkrigsteoretiske begivenheder med henblik på at forstå moderne anvendelse af søstridskræfter og den deraf afledte doktrinudvikling. Endvidere at officererne opnår forståelse af den væbnede konflikts væsen samt militærmagts i særdeleshed sømagts betydning for og rolle i det internationale system. Herunder at de opnår forståelse af forsvarets relationer til de internationale 10

11 organisationer set i lyset af den generelle regionale og globale sikkerheds- og forsvarspolitiske situation og udvikling. Bemærkninger. Undervisningen fokuseres på anvendelsen af søstridskræfter, men skal fremhæve paralleller til og sammenhængen med de øvrige værn. Undervisningen emnekoordineres med undervisningen på MDM og i fagområde Statskundskab. Faget gennemføres inden MDM Værnsfælles Modul i Operationer. Formålet med faget er, at officerer fra alle tre værn opnår forøget indsigt i og forståelse for værnsfælles og værnsspecifikke operationer samt operative forhold. Endvidere at skabe grundlag for videreuddannelse og personlig udvikling, der sætter den enkelte officer i stand til grundlæggende at bestride tjeneste på højere funktionsniveau i de tre værn samt ved værnsfælles stabe og skoler. Bemærkninger: Værnsfælles Modul i Operationer gennemføres som et samarbejde mellem Hærens Officersskole, Søværnets Officersskole og Flyvevåbnets Officersskole. Grundlaget for uddannelsen er Kundgørelse for Forsvaret B Det værnsfælles modul er ens for de tre officersskoler og gennemføres samtidigt. Eleverne fra de tre skoler blandes og opdeles i tre hold à ca. 40 elever. På skolerne opdeles de tre hold yderligere i fire syndikater. Modulet gennemføres over en periode på tre dage Fagområde Teknologi og Naturvidenskab Statistik og sandsynlighedsregning. Formålet med faget er, at deltagende officerer erhverver sig viden og færdigheder i matematiske metoder til løsning af sandsynlighedsproblemer og behandling af statistisk materiale Operationsanalyse. Formålet med faget er, at deltagende officerer erhverver sig et grundlæggende kendskab til problemløsning ved anvendelse af operationsanalyse Kvalitetsstyring. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden om den generelle anvendelse af kvalitetssikring og -styring, herunder hvorledes disse principper anvendes i Forsvaret og søværnet Militærteknologi. Formålet med faget er, at deltagende officerer opnår kendskab til den generelle militærteknologiske udvikling med udgangspunkt i det sømilitære område. Endvidere at de orienteres om de enkelte værns planer for fremtidige materielanskaffelser. 11

12 Miljøledelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes forståelse af forsvarets holdninger og målsætninger på miljøområdet med henblik på opfyldelse af de miljømæssige krav, der stilles til Forsvarets virksomhed Fagområde Ressourcestyring og Stabstjeneste Ressourcestyring. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden og forståelse af ressourcestyring, således at de sættes i stand til at vurdere anvendelse af tilrådighedværende økonomi-, personel- og materielressourcer i forhold til den effektivitet (målopfyldelsesgrad), hvormed en pålagt opgave mest optimalt løses ud fra givne kriterier. Bemærkning: Fagplanerne er under løbende revision, henset til den gradvise implementering af Forsvarets Ressourcestyringssystem (DeMars) Erhvervs- og aftaleret. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes viden om og færdigheder i brugen af erhvervs- og aftaleret, som den anvendes i forsvaret Stabstjeneste (inkl. dansk sprog og skriftlig kommunikation). Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden om og forståelse af stabsorganisationen og dens arbejdsformer samt bibringes færdigheder og holdninger, der fremmer sagsbehandlerens virksomhed. Bemærkninger. Undervisningen i dansk (ca. 20 timer) gennemføres i uddannelsens indledende forløb. I den efterfølgende undervisning lægges der særlig vægt på at vejlede og kommentere deltagende officerers skriftlige og mundtlige sprogbrug Fagområde Ledelse og Organisation Ledelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer sættes i stand til - som ledere på højere niveau at varetage de ledelsesmæssige funktioner, der sikrer og fremmer effektiviteten i enheden/på tjenestestedet Organisationsteori. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes forståelse af forskellige organisationsmodellers særpræg samt muligheder og begrænsninger ved ændringsprocesser Projektledelse. Formålet med faget er, at deltagende officerer bibringes forudsætninger for at kunne fungere som projektledere og projektdeltagere i Forsvaret/søværnet. 12

13 Bemærkninger. Faget gennemføres i uddannelsens første halvdel. Faget er under revision Briefingteknik (ledelse). Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger deres viden og færdigheder i at forberede og gennemføre en briefing Interviewteknisk træning (ledelse). Formålet med faget er, at deltagende officerer gøres fortrolige med optræden i TV/radio mediet Fagområde Statskundskab Statskundskab. Formålet med faget er, at deltagende officerer udbygger og ajourfører deres generelle indsigt og viden indenfor faget med henblik på opnåelse af en større forståelse af Forsvarets rolle, nationalt som internationalt. Bemærkninger. Faget danner udgangspunkt for og inspiration til deltagende officerers efterfølgende udvikling inden for fagområdet. I faget indgår indlæg ved eksterne foredragsholdere samt studiebesøg. Der indgår skriftligt hjemmearbejde samt udarbejdelse af mindre elevoplæg. Tyngden af faget lægges i uddannelsens anden del. Undervisningen koordineres med fagene Krigens folkeret, Krigsteori, Studietur til Bruxelles og Mons samt en eller flere temadage Studietur til Bruxelles og Mons. Formålet med turen er, at deltagende officerer ved orientering og samtaler med ansatte i NATO, WEU og EU får uddybet deres viden om organisationernes opbygning og beslutningsprocesser, samt deres betydning for europæisk sikkerhed og samarbejde. Endvidere at officererne opnår indsigt i de danske repræsentanters arbejdsmæssige forhold, således at de får forståelse af de formelle og reelle rammer, der ligger til grund for udformningen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Fagområde Idræt Idræt Formålet med faget er, at deltagende officerer vedligeholder og udbygger deres individuelle træningstilstand samt kendskab til træningsprincipper, -udførelse, - hjælpemidler og -faciliteter Arbejdssikkerhed Formålet med faget er, at deltagende officerer orienteres om det formelle grundlag for arbejdssikkerheden i forsvaret Sundhedstjeneste. 13

14 Formålet med faget er, at deltagende officerer orienteres om det formelle grundlag for sundhedstjenesten på den militære arbejdsplads Fagområde Sprog Engelsk. Formålet med faget er, at deltagende officerers færdigheder genopfriskes og rutineres i en sådan grad, at de såvel skriftligt som mundtligt kan kommunikere med engelsktalende personel, samt at officererne i det omfang, den øvrige uddannelse og det fremtidige virke kræver det, kan studere engelsksproget faglitteratur, samt udføre internation stabstjeneste på engelsk Tysk. Formålet med faget er, at deltagende officerer er i stand til: At kommunikere ubesværet inden for almindeligt forekommende samtaleemner samt indenfor det praktiske rejsesprog. Ubesværet at føre samtaler indenfor begrænsede velkendte emnekredse på det militærfaglige område. At studere tysksproget faglitteratur med rimeligt udbytte. Delvis ubesværet at forstå foredrag af militærfagligt og militærpolitisk indhold indenfor et velkendt område. Bemærkninger. Der kan vælges mellem tysk eller fransk. Som afslutning på faget gennemføres en sprogstudietur af en uges varighed til Tyskland Fransk. Formålet med faget er, at deltagende officerer er i stand til: At kommunikere ubesværet inden for almindeligt forekommende samtaleemner samt indenfor det praktiske rejsesprog. Ubesværet at føre samtaler indenfor begrænsede velkendte emnekredse på det militærfaglige område. At studere fransksproget faglitteratur med rimeligt udbytte. Nogenlunde ubesværet at forstå fordrag af militærfagligt og militærpolitisk indhold indenfor et velkendt område. Bemærkninger. Der kan vælges mellem tysk eller fransk. I fransk kan der vælges mellem grundkursus og udvidet kursus. For at vælge fransk på udvidet niveau kræves forkundskaber svarende til mindst et års undervisning i faget. Som afslutning på faget gennemføres en sprogstudietur af en uges varighed til Frankrig Tværfaglige aktiviteter Projektopgave. Formålet med faget er, at styrke deltagende officerers evner til gruppevis systematisk problembehandling af mere komplekse problemstillinger, herunder indsamling 14

15 og vurdering af relevante oplysninger, bearbejdelse af disse og præsentation af de fundne resultater i form af en projektrapport Hovedopgave. Formålet med faget er, at udvikle deltagende officerers evner til selvstændig og systematisk problembehandling, herunder indsamling og vurdering af relevante oplysninger, bearbejdelse af disse samt præsentation af resultater i form af en skriftlig afhandling Temadage - Tværfaglige aktiviteter. Formålet er, at deltagende officerer får mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder inden for områder, der ikke umiddelbart kan henføres til et bestemt fagområde. Eleverne står i udstrakt grad selv for emnevalg samt planlægning og afholdelse af disse dage. Eksempel på en temadag kan være indkaldelse af danske politikere til at drøfte et aktuelt emne, eller indkaldelse af militære specialister for drøftelser omkring et aktuelt emne Vurder hvordan de enkelte fagområder og fag bidrager til realisering af uddannelsens formål og faglige profil(-er). Uddannelserne omkring temaet statskundskab, giver i et samlet uddannelsesmæssigt perspektiv eleverne indblik og forståelse for sikkerhedspolitiske problemstillinger. Endvidere gives forståelse for forskellige teorier om magtpolitik, krig, krigsførelse, nedrustning, tillidsskabende foranstaltninger og våbenkontrol. Herunder gives mulighed for at kunne anvende denne forståelse i vurderingen af forskellige aktørers adfærd. Endvidere giver temaet viden om udviklingen i relevante internationale organisationer. Samlet giver temaet forståelse for emneområder, som har indflydelse på Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter. Uddannelserne omkring temaet operationer tager sit udgangspunkt i Forsvarets formål, opgaver og organisation og giver eleverne en taktisk/operativ viden som danner forståelse for de grundlæggende taktiske forhold ved hær-, fly- og flådestyrker. Endvidere giver temaet grundlaget for anvendelsen af operative og logistiske begreber, herunder samvirket mellem de tre værn. Yderligere gives kendskab til de væsentligste regler og bestemmelser på folke- og havrettens område, samt krigens love og deres indvirkning på den operative planlægning. Endelig giver temaet forståelse for NATO s kommando- og styrkestruktur samt de i NATO og nationalt anvendte doktriner. Samlet giver temaet forståelse for Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter Temaet omkring ledelse og management giver med udgangspunkt i den enkeltes personlige udvikling en selvindsigt i viden om og færdigheder i ledelse og management inden for et bredt udsnit af områder i det militære forsvar og det omgivne samfund. Eleverne udvikler gennem uddannelserne evnen til selvstændigt eller i samar- 15

16 bejde med andre at løse større komplekse ledelsesmæssige, administrative og forvaltningsmæssige opgaver. Temaet giver eleverne mulighed for at kunne vurdere Forsvarets opgaver, opbygning og virksomhed under fredsforhold. Få forståelse for de ledelsesmæssige aspekter, der er forbundet med planlægning og styring i det offentlige, have forståelse for statens budget- og bevillingssystem samt for forsvarets program- og økonomistyring. Temaet indeholder endvidere orienteringer om forsvarets fremtidige styringskoncept (DeMap). Sidstnævnte søges udviklet i takt med implementeringen af den nye administrative virksomhedskultur. Temaet giver forståelse af principperne og metoderne i personelplanlægning- og forvaltning. Temaet omfatter således Forsvarets personelpolitik og planlægning samt principperne for forvaltning af personel og rekruttering. Temaets ressourcestyringsdel giver kendskab til Forsvarets principper omkring anvendelsen af driftsøkonomiske principper. Desuden giver temaet anledning til forståelse for forsvarets principper for indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser. Samlet giver temaet forståelse for Baggrund, Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov Forsvarets Styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling. Formålet med temaet teknologi og ledelse er at udvikle elevernes holdninger og viden omkring militærteknologi, logistik og administration. Temaet bygges løbende op omkring flere emner med tilknytning til bl.a. Kvalitetsstyring, Teknologi og udvikling samt Miljø og ledelse. Emnerne giver således eleverne viden om forskellige ledelsesværktøjer, operationsanalyse, statistik og sandsynlighedsregning. Samlet giver temaet forståelse for Informationsbehov, Forsvarets styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling Gør rede for hvilke fag der er kernefag og hvilke der er støttefag for uddannelsen. Vurder prioriteringen af disse i forhold til uddannelsens formål og faglige profil. Kernefag, som skal betragtes som tilførelse af generelle kompetencer, herunder metode: Ledelse, organisationsteori og personlig udvikling Statskundskab og Krigens folkeret Individuel hovedopgave Projektopgave Krigsteori Engelsk Stabstjeneste, herunder dansk Ressourcestyringsfag Maritimt Doktrin Modul Støttefag: 16

17 Statistik og sandsynlighedsregning Operationsanalyse Miljøledelse Erhvervsret Tysk/fransk Briefing og interviewteknisk træning Forsvarets formål, opgaver og organisation Prioriteringen ligger implicit i afvejningen af kernefag kontra støttefag men ingen af fagene falder udenfor i et plot over tilførelse af kompetencer som relation til den afsatte tidsramme for den samlede uddannelse I hvilken grad er uddannelsesstrukturen fleksibel - herunder hvilke muligheder har den enkelte studerende for selv at sammensætte sit uddannelsesforløb? Som udgangspunkt er der ikke mulighed for den enkelte elev at sammensætte sit eget uddannelsesforløb, da uddannelsesstrukturen fastlægges af skolen. Der gives dog muligheder for at eleven sammen med resten af klassen og lærer i faget tilrettelægger et uddannelsesforløb, idet de vælger emner og rækkefølge indenfor de rammer der ligger i fagplanens mål og indholdsbeskrivelser Vurder balancen mellem faglig bredde i uddannelsen og den studerendes mulighed for faglig fordybelse. Det vurderes, at der er en tilstrækkelig balance mellem den faglige bredde i uddannelsen og den studerendes mulighed for faglig fordybelse, idet der i f.m. udarbejdelse af projektopgave, engelsk hovedopgave samt individuel hovedopgave gives et antal studiedage til den studerendes egen disposition. Desuden gives der i forbindelse med en række temadage mulighed for, at fordybe sig i et af klassen valgt emne. Der lægges vægt på en faglig bredde i uddannelsen, men også stor vægt på metode og teori redskaber der danner grundlag for muligheden for at fordybe sig systematisk og analytisk i ovennævnte delområder Vurder i hvilken grad de studerende forventes at forholde sig kritisk reflekterende over for undervisningen herunder om selvstændig kritisk stillingtagen honoreres. Giv eksempler herpå. Det forventes generet, at de studerende i høj grad forholder sig kritisk reflekterende overfor undervisningen. Der henvises i øvrigt til Fokusområde 7. 17

18 2.10. Gør rede for størrelsen af uddannelsens samlede pensum (curriculum) anført i normalsider. I faget engelsk læses der 250 normalsider fordelt på mange forskellige fagtekster. Der findes ikke lærebøger i faget, så det er op til den enkelte lærer i samråd med klassen at finde relevante tekster fra fagtidsskrifter, bøger, aviser etc. Ulempen er, at dette er meget tidskrævende fordelen er, at det giver lærer og studerende frie hænder til i fællesskab at finde egnede tekster. Det bliver således til dels de studerende selv, der er med til at præge indholdet af undervisningen. I statskundskab læses der ca. 750 normalsider. Tysk: Pensum er på 450 normalsider og er en kombination af læst tekst, film/nyheder og fagspecifikke foredrag samt autentisk tysk i Berlin, som er vægtet højt i pensum. De øvrige fag fordeler sig således: Krigens Folkeret: 250 normalsider Krigsteori: 300 normalsider Maritimt Doktrin Modul: 200 normalsider Statistik og sandsynlighedsregning: 335 normalsider Operationsanalyse: 250 normalsider Ressourcestyring: 250 normalsider Erhvervsret: 302 normalsider Stabstjeneste: 297 normalsider Organisationsteori: 572 normalsider Projektledelse/forberedelse: 100 normalsider Ledelse: 1500 normalsider Fransk: 139 normalsider Uddannelsens samlede pensum udgør således, uden ty/fr.: 5356 normalsider. Inkl. fransk: 5495 normalsider. Inkl. tysk: 5806 normalsider Beskriv den procentvise fordeling af pensum (curriculum) på henholdsvis: dansksproget litteratur af danske forfattere 50 % dansksproget litteratur af udenlandske forfattere 20 % fremmedsproget litteratur 30 % Gør rede for den procentvise fordeling i pensum (curriculum) på henholdsvis: gennemgang af teori, metode og begreber 40 % gennemgang af empirisk materiale 60 % 18

19 Gennemgang af teorier, metoder og begreber indgår som en integreret del af undervisningen - (induktivt og deduktivt). Empirien bibringes i høj grad af de studerende/officererne selv - idet deres erfaringer anvendes i undervisningsforløbet Beskriv om uddannelsens indhold er påvirket af internationale forhold. Da uddannelsens formål blandt andet er, at ajourføre og udbygge officerernes forståelse for udviklingen i den øvrige del af samfundet samt bibringe dem de fornødne forudsætninger for at kunne virke i et internationalt miljø, er det en selvfølgelighed, at uddannelsens indhold bliver påvirket af internationale forhold, specielt i fag som statskundskab, krigsteori samt engelsk Hvis der indgår et praktikelement i uddannelsen beskriv og vurder da: Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L. praktikkens formål herunder hvor dette er beskrevet målsætninger i forbindelse med praktikken herunder hvor disse er beskrevet praktikkens længde og omfang om praktikken er obligatorisk eller frivillig principper og processer vedrørende fordeling af praktikpladser vejledning og støtte af de studerende forud for, under og efter praktikforløb om der eksisterer krav til praktikvejledernes faglige og pædagogiske kompetencer Vurder sammenhængen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L Gør rede for hvordan praktikforløb kvalitetssikres. Herunder beskriv og vurder hvordan det sikres at der sker en tilstrækkelig værditilvækst for den enkelte studerende. Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L Gør rede for hvilke prøver og eksaminer der er knyttet til eventuelle praktikforløb herunder hvad prøverne skal måle og/eller teste. 19

20 Punktet har ingen relevans i f.m. VUT I/L (For uddannelser på VUT I og VUT II forkursusniveau) Beskriv hvilken indflydelse den forudgående funktions- og gavnperiode har på undervisningen og uddannelsens faglige indhold. F.eks. bør det anføres om og hvordan de studerendes praktiske erfaringer herfra inddrages i undervisningen og hvilken betydning dette har for uddannelsens faglige indhold. Officerernes forudgående funktions- og gavnperiode har stor indflydelse på undervisningen og dennes faglige indhold. Civile lærere kan med stor fordel inddrage officerernes fagekspertise og erfaringer i undervisningen til at højne fagets faglige indhold. Officererne får også ved indbyrdes briefinger større indsigt i hinandens funktionsområder/specialer. De studerendes praktiske erfaringer indgår i et projektarbejde. Projektet ligger i uddannelsens 1. halvår. Projektet laves i grupper og tager udgangspunkt i en række problemer og opgaver, som søværnets forskellige tjenestesteder har bedt skolen om at undersøge. De studerende vælger, ud fra et "opgavekatalog", selv emne og gruppesammensætning. Desuden indrages de studerendes erfaringer i valg af emner og undervisningsmetoder. Eleverne bruger de erfaringer de tidligere har tilegnet sig i formidlingsteknik og undervisningslære til at undervise hinanden. Lærerrollen bliver her konsulenten formidling af især empirisk stof kan eleverne til en vis grad klare selv. 20

21 3. FOKUSOMRÅDE: DE STUDERENDE Beskriv uddannelsens militære og civile adgangsforudsætninger/optagelseskrav, herunder: uddannelsesmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Officersgrunduddannelsen (OGU) i Søværnet. Endvidere skal den enhedsuddannelse med tilhørende efteruddannelser, der er en forudsætning for vel gennemført tjeneste på laveste funktionsniveau inden for ledergruppen være bestået. (Efteruddannelser er f.eks. pilotuddannelse, fiskeriofficersuddannelse, diverse våbenuddannelser, ubådsuddannelser, chefuddannelse m.fl.) erhvervsmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Har gennemført tjeneste på laveste funktionsniveau tilfredsstillende og vurderes egnet til tjeneste på kommende højere funktionsniveau. praktiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Skal være vurderet egnet til tjeneste på højere funktionsniveau og skal i denne forbindelse være vurderet egnet til at løse ledelsesmæssige opgaver på divisionsniveau. I forbindelse med ansøgning om optagelse på VUT I/L skal officerens tjenestested afgive en FORPUBS til Søværnets Operative Kommando på den pågældende. I denne FORPUBS skal der lægges vægt på, om officeren vurderes egnet til at gennemgå uddannelsen. Officeren skal være klar til at påtage sig opgaver inden for følgende områder: Ledelsesmæssige opgaver: - Planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteter indenfor tjenesteområdet - Koordinering af øvrige divisioners aktiviteter. - Koordinering af aktiviteter med andre militære myndigheder. - Koordinering af aktiviteter med civile myndigheder. - Afholdelse af personeludviklingssamtaler. - Afgivelse af personelbedømmelser. - Tilsikre et godt arbejdsklima og samarbejde. - Kontrollere effekten i tjenesteområdet. Administrative opgaver: - Beholdningskontrolansvarlig. - Økonomisk ansvarlig. - Tilrettelægning af arbejdstid og frihed. - Forestå ceremoniel. 21

22 - Føring af journaler og ajourføring af bestemmelser. - Udfærdigelse af diverse rapporter. Uddannelsesmæssige opgaver: - Udarbejdelse af sejl- og øvelsesplaner. - Uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse. - Klarlægning af uddannelsesbehov. Juridiske opgaver: - Tilsikre at eget tjenestested følger givne regler, love m.m. - Ansvarlig vedr. havmiljø både intern og ekstern. - Bistå rettergangschefen - Ansvarlig for militær sikkerhed. Fagspecifikke opgaver: - Fungerer som vagtchef, maskinchef og chef. - Tilrettelægger og varetager ABCD-tjenesten. - Forestå drift og vedligeholdelse af materiel. - Operativ føring af personel. Øvrige opgaver: - Forhandle på tjenestestedets vegne med overordnede, underlagte og sidestillede myndigheder. - Fungere som forbindelsesofficer til andet værn og til udenlandsk myndighed. - Indgå i international stab. - Indgå i national stab. fysiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Officerer skal kunne honorere de til enhver tid gældende vedligeholdende aldersgraduerede fysiske krav til almen træningstilstand, jf. SOKPUB personlige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Officeren skal vurderes at være i besiddelse af de holdninger og normer som tjenesten på laveste funktionsniveau kræver, samt være vurderet egnet til studievirke, til tjeneste på højere funktionsniveau og være sikkerheds- godkendt. gør rede for hvor beslutningskompetencer vedrørende adgangsforudsætninger/optagelseskrav er placeret. 22

23 Den enkelte officer oplyses i forbindelse med sit virke om ansøgningsfrister til VUT I/L uddannelsen. Når den enkelte føler sig klar og via gennemførte personeludviklingssamtaler får tilkendegivelser, der bekræfter denne parathed, fremsendes ansøgning om optagelse via kommandovejen til Søværnets Operative Kommando. Den enkelte ansøgers lokale chef udarbejder på denne baggrund en personelbedømmelse. Bedømmelsen og ansøgningen fremsendes via NIV III chefen som påtegner ansøgningen til Søværnets Operative Kommando. Den endelige vurdering af ansøgningen gennemføres i Søværnets Operative Kommando på baggrund af bedømmelse og påtegning Vurder adgangsforudsætninger/optagelseskrav i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Hele VUT I/L er baseret på, at en ung premierløjtnant efter at have forrettet tjeneste i de spidse ender, (primært søværnets sejlende enheder samt skoler), i en periode på mellem 3 8 år, søger om at gennemgå videreuddannelsen med det formål for øje, at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau. Det vurderes derfor, at adgangsforudsætningerne og optagelseskravene passer fint overens med uddannelsens formål og faglige profil Angiv antallet af ansøgere til uddannelsen, antallet af studerende på uddannelsen, antallet af dimittender og omfanget af frafald i nedenstående tabel: Optagelsesår? Antal ansøgere Antal studerende Antal dimittender Antal frafaldne 0 1* 0 2** 1*** Note: *Afgang efter eget valg pga. tilbud om arbejde uden for forsvaret. ** 1 afgik efter indstilling om afgang fra uddannelsen fra SOS side. 1 har gennemført uddannelsen, men er ikke af SOS og SOK vurderet egnet til tjeneste på højere funktionsniveau pga. egen holdning til tjenesten. *** 1 elev havde ikke bestået sin hovedopgave med et tilfredsstillende resultat. Vedkommende skal udarbejde ny hovedopgave m.h.p. udnævnelse i september Oversigt over studerende. Optagelsesår Antal optagne 1) pr. uddannelsesstart 52,5 87,2 90,9 97,1 Alder ved studiestart: 1) år år år år år år 51< år 0 0 9,5 66,7 23, ,4 50,0 14,7 5, ,3 76, ,2 57,6 18,

24 1) og 2) Adgangsgivende eksamen: 1) Studentereksamen, Hf eksamen, Hhx-eksamen 2) Htx-eksamen 3) Andet (fx erhvervskolebaggrund) 1) og 2) For studerende med studentereksamen: Karaktergennemsnit ved adgangsgivende eksamen: Uoplyst Hvor mange studerende har ved optag en erhvervskompetencegivende uddannelse 1): 100* 100* 100* 100* Hvor mange studerende har ved optag en kort videregående uddannelse 1) : Hvor mange studerende har ved optag en mellemlang videregående uddannelse 1) : Hvor mange studerende har ved optag en universitetsuddannelse (gennemført bachelor eller kandidatuddannelse) : Note: 1) Angivet i procent af ansøgertallet det pågældende år. 2) Kun OGU skal besvare oplysninger i række tre og fire i ovenstående skema om adgangsgivende eksamen og de studerendes gennemsnit. * Alle officerer har qua gennemgang af OGU enten en skibsfører eller en udvidet maskinmestereksamen Vurder om der gennem de seneste år er sket kvalitative forandringer i uddannelsens rekrutteringsgrundlag. Vurder i forhold til såvel uddannelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer. I f.m. VUT I/L vurderer SOS, at der ikke inden for de seneste år er sket kvalitative forandringer i forhold til ovenstående tre kompetencer, idet OGU har givet det samme rekrutteringsgrundlag siden indførelsen af erhvervskompetence som skibsfører/udvidet maskinmester allerede på KTASP II uddannelsen, hvilket slog igennem i forhold til VUT I/L fra Beskriv om uddannelsen optager studerende med civilt merit. Findes der i givet fald procedurer på uddannelsen som sikrer et tilstrækkeligt kvalitetsniveau på centrale parametre. I f. m. VUT I/L optager SOS officerer, der har civilt merit indenfor områder, der skønnes egnede til meritering i forhold til videreuddannelsen. I forbindelse med ønske om meritoverførsel, følges procedurerne i SOS bestemmelseskompleks Hvilke kompetencer tester Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS), og hvad er dens formål? 24

25 Det er i forsvaret en grundlæggende antagelse, at en hvilken som helst person påtager sig en bestemt rolle, som den pågældende påtager sig afhængigt af, hvad personen lægger i rollen, og afhængigt af, hvad omgivelserne enten kræver eller forventer, at vedkommende skal foretage sig. Med udgangspunkt i ovenstående har forsvaret skabt FORPUBS som et værktøj til at afbalancere (og sikre) overensstemmelsen mellem de arbejdsvilkår organisationen giver den enkelte medarbejder, og det sæt af funktionsbetingelser medarbejderen har. FORPUBS tester med henblik på aktuel status og afdækning af udviklingspotentiale: Analytiske anlæg Initiativ Dømmekraft Handlekraft Ansvarsfølelse Modstandskraft Orden Personlig adfærd Fantasi Delegering Samarbejde Udtryksevne Faglig viden Faglige færdigheder Lederevne Pædagogiske anlæg Planlægning Helbredstilstand Træningstilstandsprøve 3.8. Beskriv hvilken betydning Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) har for uddannelsens rekruttering og optag. FORPUBS er og bliver det vigtigste enkeltsystem vedr. rekruttering og optag på VUT I/L. Allerede ved afslutningen af kadetaspirant I perioden er den enkelte bedømt efter dette system, hvilket betyder, at Forsvaret på tidspunkt for optagelse på VUT I/L har en række FORPUBS på den enkelte, som dækker minimum 8 års tjeneste og uddannelse. Dette er sikkerheden for, at personel udpeget til uddannelsen også forventes at bestå VUT I/L Har Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) en betydning for om uddannelsen samlet set kan bestås. Ved afslutning af uddannelsen udarbejder SOS en FORPUBS på baggrund af den enkelte elevs virke på skolen. Denne har direkte betydning for udnævnelse til højere 25

26 funktionsniveau og har dermed indirekte betydning for uddannelsen. Uddannelsen kan bestås, men Forsvaret kan vælge ikke at bruge kompetencen Beskriv omfanget af studieoverskridelse og frafald fra uddannelsen. Vurder baggrunden for disse tal. Studiet er tilrettelagt, så overskridelser af terminer m.m. ikke er mulig. Studiet er i princippet en engangsforestilling, der afsluttes med en udnævnelse til kaptajnløjtnant (såfremt uddannelsens forløb er gennemført tilfredsstillende jf. pkt 3.9.) og derefter tjeneste i Søværnet i mindst det i tjenestepligtsaftalen angivne antal måneder. Frafaldet fra uddannelsen er minimal; siden 1998 har der kun været et tilfælde, hvor en studerende er blevet indstillet til afgang fra uddannelsen samt 1 tilfælde, hvor den studerende afgik pga. tilbud om arbejde uden for Forsvaret. 2 har gennemført uddannelsen med et ikke tilfredsstillende resultat som bevirkede, at de ikke blev udnævnt til kaptajnløjtnant Gør rede for hvordan uddannelsen håndterer studieoverskridelse og eventuelt frafald fra uddannelsen, herunder fx gennem hjælpestrategier. Konstateres gennem et uddannelsesforløb, at en officer har problemer med studiet, bliver denne støttet også med ekstra uddannelsesmæssige ressourcer, hvis dette er løsningen. Er forholdet, at officeren på grund af udefra kommende påvirkninger f.eks. i familien ikke kan fuldføre uddannelsen bliver denne frakommanderet skolen og tilgår sin oprindelige tjeneste igen. Søværnets Operative Kommando vil via dialog med officeren sikre optagelse igen på et tidspunkt, hvor officeren har overskud til at gennemføre uddannelsen. Officeren vil blive opfordret til at søge igen Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. Uddannelsen modtager normalt ikke udenlandske studerende og tager ej heller på studieophold i udlandet. Uddannelsen havde dog på hold 1998/1999 en lettisk elev, der efter endt uddannelse fik meritoverført sin uddannelse til Letland Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. (Tabel) Antal meritoverførsler til udlandet Antal meritoverførsler fra andre uddannelser i Danmark

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007

DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 1. INDLEDNING Dette direktiv udgør planlægningsgrundlaget for officersgrunduddannelsen

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN

SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN Søværnets Officersskole tager i hele sit virke udgangspunkt i Forsvarets Vision 2010: Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE Underbilag 1 til Beskrivelse af SØVÆRNETS kontraktofficersuddannelse. SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE 1. INDLEDNING

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

evaluering af kvaliteten af jeres aftale

evaluering af kvaliteten af jeres aftale evaluering af kvaliteten af jeres aftale formålet med øvelsen At analysere og evaluere kvaliteten af ESU-aftalen for gruppen ved at sammenligne den med en anden aftale og de juridiske rammer for direktivet

Læs mere

Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chef- og lederstilling på mellemste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400, C300

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TEKNISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TEKNISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TEKNISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

HR-Centret 07-10-2015

HR-Centret 07-10-2015 NOTAT HR-Centret 07-10-2015 Lønstrategi pr. 03-11-2015 (vedtaget revision) Indledning Løn, der fastsættes centralt, er løsrevet fra de opgaver, mål og politikker, som fastsættes lokalt. Centralt fastsatte

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/140/S (2011/C 114 A/02) KONTORCHEF (AD 9) Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark (København) (m/k)

BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/140/S (2011/C 114 A/02) KONTORCHEF (AD 9) Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark (København) (m/k) 12.4.2011 DA Den Europæiske Unions Tidende C 114 A/3 BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/140/S (2011/C 114 A/02) Europa-Parlamentet gennemfører en udvælgelsesprocedure på grundlag af kvalifikationsbeviser

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Rekruttering af direktør

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Rekruttering af direktør 21. september 2011 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Rekruttering af direktør Job- og personprofil Baggrund Social- og Sundhedsskolen Esbjerg søger en ny direktør, der vil medvirke til at fastholde og

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Delpolitik for: Før uddannelsen

Delpolitik for: Før uddannelsen Delpolitik for: Før uddannelsen Tidspunkt for ikrafttræden: 19. juni 2008 1.0 Formål Gennem udviklingen af en delpolitik for Før uddannelsen at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Indholdsfortegnelse Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision for studievejledningen... 3

Læs mere

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume: FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere