DRIFTSAFTALE Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Transkript

1 DRIFTSAFTALE 2015 a Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 2015

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Sygehusets profil Organisationsdiagram Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuses profil og fokus Særlige indsatser Lean i stor skala Patientsikkert sygehus Indsatser på de medicinske afdelinger Styrket fremdrift i kapacitet og kvalitet Budget og aktivitetsmål for perioden Generelle indsatser/mål Ingen overnattende medicinske patienter på gangene Erfarede ventetider Forskning Kvalitetsmål... 8 Værdi for borgeren... 8 Patienttilfredshed Sundhedsinnovation Servicemål Kategori 1: Livstruende sygdomme Kategori 2: Alle patienter Opfølgning på driftsaftalen Side 1

3 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Region Sjællands virksomhed er baseret på ét integreret sygehusvæsen. Driftsaftalerne vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden 1. januar 2015 til 31. december Driftsaftalen er indgået mellem: Regionsrådet og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Driftsaftalen skal overordnet fastholde vision og de fælles mål for Region Sjællands indsats på sundhedsområdet. Driftsaftalen skal ud fra disse sikre sygehuset de bedst mulige betingelser for at løse deres opgaver. Desuden skal driftsaftalen sikre regionens politikere et godt grundlag for beslutninger, der vedrører Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Region Sjællands ledelse og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er indstillet på, at driftsaftalen skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem Region Sjællands ledelse og sygehuset om det aktuelle og det fremtidige aktivitets- og kvalitetsniveau. Denne aftale tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd virksomheden skal arbejde, ligesom der sker en præcisering af de politiske mål og krav til serviceniveauet. Driftsaftalen har blandt andet til formål at synliggøre de krav og forventninger, Regionsrådet stiller til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar synliggøre mål for udviklingsretningen synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Driftsaftalen tager afsæt i budgetaftalen for 2015, under mottoet: Region Sjælland skal være danmarksmester i sammenhæng både på sundhedsområdet og i arbejdet for udviklingen af regionen. Med vision og handlingsplan er der lagt et solidt fundament for Region Sjællands virke i de kommende år, ud fra den strategiske målsætning om, at vi sammen skaber udvikling, nye muligheder og bedre sundhed Region Sjælland er til for dig. Budgetaftalen for 2015 har dermed til hensigt at skabe de bedste rammer for lettere at være patient smidigere overgange, og helhedstænkning og sammenhænge i regionens aktiviteter samtidigt med, at regionens målsætning om en økonomi i balance indenfor rammerne af økonomiaftalen med regeringen og budgetloven, realiseres. Derfor bygges der videre på et Side 2

4 stærkt og bæredygtigt grundlag, der ikke mindst er baseret på personalets indsats og regionens fokus på høj kvalitet, effekter af indsatse, en solid økonomi og løbende effektiviseringer. 2.0 Sygehusets profil 2.1 Organisationsdiagram Sygehusledelse Administration Bygningsafdelingen Slagelse Næstved Ringsted Akutafdelingen Urologi Klinisk biokemi Intern medicin Gynækologi/obstetrik Radiologi Kirurgi Intern medicin Anæstesi Karkirurgi Klinisk biokemi (1) Ortopædkirurgi Onkologi Fysioterapi /ergoterapi Elektiv Ortopædkirurgi Radiologi Pædiatri Anæstesi Øjenafdelingen Klinisk Immunologi Radiologi Klinisk biokemi (1) Anæstesi Klinisk mikrobiologi (1) Klinisk immunologi Neurologi 1) Klinisk Biokemi og Klinisk Mikrobiologi betjener også Nykøbing Falster Sygehus. Side 3

5 Klinisk patologi er fysisk lokaliseret på både Næstved og Slagelse sygehuse. Organisatorisk er afdelingen en del af Roskilde og Køge sygehuse fra den 1. januar Mammakirurgisk afdeling er fysisk lokaliseret på Ringsted sygehus. Organisatorisk er afdelingen slået sammen med Plastikkirurgisk afdeling på Roskilde Sygehus og en del af Roskilde og Køge sygehuse fra den 1. januar Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling er fysisk lokaliseret på Næstved Sygehus. Organisatorisk er afdelingen en del af Roskilde og Køge sygehuse fra den 1. januar Kapacitet Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse har pr. 1. januar 2015 i alt 593 senge i drift. 2.2 Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuses profil og fokus Profil: Næstved Sygehus: Næstved Sygehus er et af regionens to specialsygehuse og varetager i dag akut og planlagt behandling, herunder intern medicin, urologi, onkologi, øjensygdomme, gynækologi, obstetrik, pædiatri og elektiv ortopædkirurgi. Sygehuset varetager endvidere specialiseret behandling (regionsfunktioner) inden for nogle specialer, bl.a. diagnostisk radiologi, endokrinologi, lungesygdomme, klinisk immunologi, klinisk onkologi, pædiatri, øjensygdomme, gynækologi, obstetrik og non-malign smertebehandling. Sygehuset har en døgnbemandet visiteret skadestue bemandet med sygeplejersker og læger i tidsrummet kl Sygehuset huser desuden Garantiklinikken, som varetager planlagte ambulante behandlinger inden for behandlingsgarantien, bl.a. ortopædkirurgi og urologi. Sygehuset rummer et center for planlagt kirurgi med bl.a. et alloplastikcenter. Herudover huser sygehuset et palliativt sengeafsnit og ambulatorium, som betjener den sydlige del af regionen. Sygehuset har pr. 1. januar senge til indlagte patienter og har derudover en stor ambulant aktivitet. Slagelse Sygehus: Slagelse Sygehus er et af regionens fire akutsygehuse. Sygehuset modtager døgnet rundt akutte patienter i akutafdelingen og varetager planlagt behandling inden for en række områder, herunder intern medicin, kirurgi (benign kirurgi og kræftkirurgi), karkirurgi, ortopædkirurgi. Sygehuset varetager endvidere specialiseret behandling (regions-funktioner) inden for bl.a. karkirurgi, klinisk mikrobiologi og ortopædkirurgi. Sygehuset har pr. 1. januar senge til indlagte patienter, herunder senge til kortere indlæggelser i Akutafdelingen. Sygehuset har derudover en stor ambulant aktivitet. Side 4

6 Ringsted Sygehus: Ringsted Sygehus varetager hele regionens behandling af kirurgiske brystlidelser, herunder især brystkræft, og regionens center for mammografi-screening er placeret på Ringsted Sygehus. Sygehuset har pr. 1. januar senge. Sygehusenes udviklingsmæssige fokus fremadrettet Stråleterapien i Næstved udvides ved opstart af 4. og 5. accelerator pr. 1. april På Slagelse Sygehus er fase 2 byggeriet under projektering. Byggeriet forventes endeligt færdiggjort i 2017 og skal bl.a. huse gynækologi / obstetrik, pædiatri og akutte medicinske senge, som flyttes fra Næstved til Slagelse, når fase 2-huset er færdigbygget. Der forventes derudover oprettet et sårcenter på Slagelses Sygehus i løbet af Både kapacitetsudvidelserne i stråleterapien ved opstart af 4. og 5. accelerator på Næstved sygehus og fase 2. byggeriet på Slagelse Sygehus etableres og drives som OPP-projekter med involvering af en privat samarbejdspartner. 2.3 Særlige indsatser Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse vil i 2015 arbejde med nedenstående indsatsområder: Lean i stor skala Arbejdet med Lean i stor skala fortsætter i 2015 med fokus på at øge afdelingernes kompetencer til at identificere og løse de avancerede problemer, som ofte forhindrer en stabil målopfyldelse og som går på tværs af flere afdelinger. Herudover igangsættes kompetenceudvikling m.h.p. fastholdelse og forankring af de opnåede resultater i organisationen. Der er tale om et gennemgribende forandringsprojekt, som grundlæggende fordrer en anderledes måde at tilrettelægge arbejdet på og en anderledes ledelseskultur. Der vil fortsat blive arbejdet med formulering og opfølgning på strategiske mål og KPI er for alle afdelinger og afsnit på sygehuset inden for områderne organisatorisk kvalitet (med fokus på øget produktivitet), faglig kvalitet (med fokus på reduceret dødelighed og færre genindlæggelser) og patientoplevet kvalitet (hvor et strategisk mål forventes fastlagt primo 2015). Mål for 2015: - Systematisk målformulering, monitorering og opfølgning sker på alle måltavler på alle ledelsesniveauer og indenfor alle tre valgte strategiske indsatsområder. - Alle afdelingsledere og afsnitsledere er uddannet i avanceret problemløsning ( solve ) og forankring af opnåede resultater ( share ) inden udgangen af Opfølgning pr. 31. august Side 5

7 2.3.2 Patientsikkert sygehus Arbejdet med at udrulle implementeringsplanerne for patientsikkert sygehus på Ringsted og Slagelse sygehuse fortsætter i Derudover arbejdes der med at fastholde de opnåede resultater på Næstved sygehus. Mål for 2015: - Kompetenceudviklingsplan for såvel ledere som medarbejdere ift. såvel fastholdelses- og spredningsarbejdet er fastlagt for Slagelse og Ringsted sygehuse. Opfølgning pr. 31. marts Der er påbegyndt test af pakker fra alle 5 spor i Patientsikkert Sygehus (sengeafdelings-, intensiv-, kirurgi-, medicin- og ledelsesspor) på Slagelse og Ringsted sygehuse. Opfølgning pr. 31. august Pilotafsnit/primære implementeringsafsnit monitorerer alle resultat- og procesmål, som er relevante for det igangsatte forbedringsarbejde på Extranettet for Slagelse og Ringsted sygehuse. Opfølgning pr. 31. december Uddannelse i systematisk og strategisk fastholdelse af PSS i Næstved med henblik på at fastholde opnåede resultater og etablere mindset omkring patientsikkerhedskultur. Opfølgning pr. 31. december Indsatser på de medicinske afdelinger Arbejdet med at reducere belægningsprocenten på de medicinske afdelinger videreføres i Det betyder bl.a., at der fortsat arbejdes med patientsikkert flow. Flowkoordinatorerne i Akutafdelingen på Slagelse Sygehus skal bl.a. kvalificere arbejdet med at planlægge og prognosticere indlæggelser og udskrivninger samt planlægge patienternes forløb. Hensigten er, at overbelægning på afdelingerne kan forebygges, idet flowkoordinatorerne har overblik over patientantal og ledig sengekapacitet på afdelingerne. Denne model etableres i første omgang på Slagelse Sygehus med senere udrulning til Næstved Sygehus. Mål for 2015: - Fastholdelse af en belægningsprocent på under 100 % på de medicinske afdelinger på Næstved og Slagelse sygehuse. - Alle medicinske patienter indlægges på en sengestue Styrket fremdrift i kapacitet og kvalitet Stråleterapien udvides successivt ved opstart af 4. og 5. accelerator på Næstved sygehus, med opstart 1. april hhv. 1. juni Ved fuld indfasning forventes etableringen af acceleratorerne at medføre en kapacitetsudvidelse på ca årlige strålebehandlinger. Side 6

8 3.0 Budget- og aktivitetsmål for perioden I det følgende præsenteres de budgetforudsætninger, der danner grundlag for opfyldelse af driftsaftalen kr. netto Oprindeligt budget 2015 Udgiftsbaseret budget Omkostningsbaseret Målet for aktiviteten er årets beregnede baseline korrigeret for hjemtag, udvidelser og registreringsændringer m.m. Fokus på målrettet aktivitet Fokus skal øges på, at den enkelte patients behov for undersøgelser, behandlinger, pleje og efterkontroller skal være styrende for aktiviteten. Derudover forudsættes det enkelte sygehuse at identificere behandlingsområder, hvor nogle patienter med fordel vil kunne spares for forundersøgelser og/eller efterkontroller, sådan at antallet af ambulante besøg tilpasses patientens behov. Alternativt at indlæggelser på udvalgte behandlingsområder kan omlægges til ambulante forløb ud fra et hensyn til den enkelte patient. Videreførelse af indsatsen fokus på målrettet aktivitet for driftsaftalen 2014 I forbindelse med opfølgningen pr. 31. marts 2015 gives en status på de omlægninger af driften der er identificeret i 2014, og som implementeres fuldt ud i driften i I forbindelse med opfølgningen pr. 31. august giver sygehusenes en status på de områder der er identificeret i løbet af 2015 afledte af egne initiativer eller inspireret fra de andre sygehuse. 4.0 Generelle indsatser/mål 4.1 Ingen overnattende medicinske patienter på gangene. Alle overnattende medicinske patienter skal have plads på en patientstue jf. budgetaftalen. Den løbende månedlige indberetning om overnattende patienter fortsætter. Pr. 31. marts 2015 giver sygehuset en samlet status på realiseringen af målsætningen, herunder evt. konkrete handleplaner for de områder/afdelinger, hvor der fortsat er overnattende patienter på gangene. Ved opfølgningen pr. 31. august 2015 gives en status på realiseringen af de beskrevne handleplaner fra ultimo marts Erfarede ventetider Indførsel af udredningsretten m.m. må fortsat ikke indebære, at tiden til behandling på regionens syghuse forlænges i forhold til den erfarede ventetid fra 2013 Side 7

9 De erfarede ventetider fra henvisning til behandling opgøres månedligt og udviklingen følges i 2015 med henblik på at vurdere eventuelle tiltag, der sikrer at ventetiden for patientgruppen ikke stiger. Hvis den erfarede ventetid er forlænget skal sygehuset give en status over de tiltag og handleplaner der er iværksat for at imødegå den forlængede ventetid. 4.3 Forskning Region Sjælland har siden regionens dannelse arbejdet på en styrkelse af forskningens rolle i regionens sygehusvæsen ved at oprette faste forskerstillinger (lektorater/ professorater i kombinationsstillinger med overlægestillinger), forskeruddannelsesstillinger (ph.d.-forløb) og midler til realisering af lokale forskningsprojekter (Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond). Dette er bl.a. sket ved et styrket samarbejde med Københavns Universitet og Region Hovedstaden inden for rammerne af Københavns Universitetshospital. Sygehusene vil i 2015 at arbejde videre med udvikling og udbredelse af forskningsmiljøerne på sygehusene. Sygehusene forpligter sig til: At der arbejdes for at synliggøre forskningsindsatsen gennem formidling af initiativer og resultater. At sikre at alle afdelinger har udpeget en forskningsansvarlig overlæge. At alle læger i uddannelsesstillinger tilbydes at deltage i forskningsprojekter. At bidrage til at der opslås og ansættes professor- og forskningslektorer inden for de aftalte specialer i samarbejde med Den regionale Forskningsenhed. At der oprettes og understøttes Forskningsstøtteenheder på sygehusene i samarbejde med Den Regionale Forskningsenhed. At der udarbejdes en forskningsstrategi med afsæt i regionens Politik for sundhedsforskning Kvalitetsmål Det overordnede formål med kvalitetsmålene er at sikre vedvarende kvalitetsudvikling af den behandling, pleje og omsorg, som sygehusene leverer. Parallelt er der igangsat en lang række aktiviteter inden for det præhospitale område og i praksissektoren, herunder almen praksis, speciallægepraksis, kommuner og apoteker. Indsatserne understøtter kvalitetsudviklingen indenfor det enkelte område og samtidig øges kvaliteten af hele det tværgående patientforløb. I denne driftsaftale specificeres de indsatsområder, der har politisk og udviklingsmæssigt fokus i det kommende budgetår. Områderne er dynamiske og kan ændre sig fra budgetår til budgetår. Sideløbende vil der, i den kommende kvalitetsorganisation, være et kontinuerligt fokus på kvalitetsudvikling og opfølgning på allerede implementerede kvalitetsindsatser. Værdi for borgeren I lighed med tidligere år etableres der en incitamentspulje, der skal sikre målopfyldelse og dermed sygehusenes kontinuerlige fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Incitamentspuljen udgør 1,5 % af sygehusenes budget 2015 svarende til ca. 102,8 mio. kr. Side 8

10 Somatikken har i alt 8 indsatser. Målopfyldelsen for de enkelte indsatser dokumenteres løbende i driftsaftaleopfølgningerne samt i opfølgningen ved udgangen af Overordnet skal sygehuset ved udgangen af 2015 dokumenterer, at der er arbejdet med alle indsatserne. Én eller flere indsatser kan således ikke udelades. Puljen udmøntes ved den første budgetopfølgning pr. 31. marts Nedenfor beskrives de enkelte indsatser og mål for samme. Indsatser for de somatiske sygehuse: 1. Opfølgning på Akkrediteringen 2. Patientsikkert Sygehus og reduktion af dødelighed 3. Høj faglig kvalitet RKKP 4. Driftsoptimering LEAN i stor skala 5. Patienten som partner 6. Kræft- og Hjertepakker 7. Udrednings- og behandlingsret 8. Medicinafstemning ift. det fælles medicinkort. Ad. 1: Opfølgning på Akkrediteringen Alle sygehusene og Psykiatrien i Region Sjælland bliver akkrediteret hvert tredje år efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM). Seneste survey fandt sted i juni I Værdi for borgeren 2015 vil journalaudit være et relevant mål. Ligeledes vil afholdelse af samt opfølgning på et internt survey i 2015 være et relevant mål. Ad. 2: Patientsikkert Sygehus og reduktion af dødelighed Det overordnede mål for udrulning af Patientsikkert Sygehus (PSS) i hele Region Sjælland er en forbedring af patientsikkerheden. I Økonomiaftalen 2013 mellem Danske Regioner og Regeringen er det aftalt, at dødeligheden skal reduceres med 10 % og antallet af skader med 20 %. For begge gælder at 2013 er baseline. Reduktion af dødelighed vil blive målt som reduktion i HSMR. Til at måle reduktion af skader er det nationalt besluttet at anvende Global Trigger Tool (GTT) som redskab. Sygehusene har i 2014 igangsat spredning af PPS på alle sygehuse, og der er aftalt overordnede delmål for perioden Ad.3: Høj faglig kvalitet - RKKP Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) omfatter blandt andet nationale sygdomsspecifikke standarder og indikatorer for følgende diagnoser- og sygdomsområder: Akut mavetarmkirurgi, Apopleksi, Diabetes, Fødsler, Hjerteinsufficiens, Hoftenære frakturer, KOL, Lungecancer, Brystkræft, Depression og Skizofreni. Indsatsen retter sig mod målopfyldelse af de enkelte indikatorer og med sikring af datakomplethed. Side 9

11 Ad. 4: Driftsoptimering Lean i stor skala (somatik) Borgerne i Region Sjælland kan på en række områder ikke få undersøgelser og behandling på hoved og regionsfunktionsniveau uden at skulle vente. Udrulning og fortsat udvikling af målstyringen i Lean i stor skala fortsættes i Som noget nyt vil Lean i stor skala fokusere på øget kapacitetsudnyttelse inden for ortopædkirurgi og endokrinologi. Kapacitetsudnyttelse inden for ortopædkirurgi og endokrinologi Sygehusene forpligter sig til samlet at forbedre kapacitetsudnyttelsen inden for hvert af de 2 specialer med afsæt i den gennemførte analyse. Indsatsen om at forbedre kapacitetsudnyttelse opdeles i to faser. For ortopædkirurgien er der et kollektivt mål om bedre ressource/kapacitetsudnyttelse som skal opnås via fællesvisitation, fokus på indikation og alternativ konservativ behandling, flytning af opgaver mellem sygehusene og hjemtagning. Initiativerne forventes at bidrage til en forbedret kapacitetsudnyttelse svarende til 5%. På det endokrinologiske område fastsætter der i løbet af 2015 procesmål for den bedre kapacitetsudnyttelse. Ad. 5. Patienten som partner I 2014 er målet under indsatsen Patienten som partner, at der på alle relevante afdelinger eller på tværs af disse er igangsat mindst én indsats med afsæt i det Idé-katalog, der er udarbejdet af Netværk for brugerinddragelse og patientoplevet kvalitet. Idé-kataloget er udarbejdet med afsæt i resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Kontaktpersonordningen Ifølge Sundhedsloven skal alle sygehuspatienter tilbydes en sundhedsfaglig kontaktperson, når indlæggelsesforløbet eller det ambulante forløb strækker sig over mere end to dage. Målopfyldelsen indberettes to gange årligt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Som et led i implementeringen af Patienten som partner inkluderes kontaktpersonsordningen til koordinering af de sundhedsfaglige ydelser under indlæggelse og i ambulante forløb samt sikre information til patient og pårørende om forløbet. Inden udgangen af 2014 har hvert sygehus lavet en handlingsplan for arbejdet med Patienten som partner med afsæt i den besluttede vision og strategi. Disse handlingsplaner har dannet grundlag for fastlæggelse af procesmål for indsatsen på det enkelte sygehus i Sygehusene sikrer: - at 95 % af alle patienter får tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson - at 80 % af alle patienter oplever, at kontaktpersonen koordinerer patientforløbet. I samarbejde med sygehusene vil der blive udviklet en metode, der kan sikre dokumentation for målopfyldelsen. Side 10

12 Ad. 6: Kræft- og Hjertepakker Formålet med de nationalt udmeldte pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet er at tilbyde patienterne undersøgelser og behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar information undervejs. Pakkeforløbene skal sikre, at patienterne får samme hurtige og korrekte behandling. Fuld målopfyldelse for det samlede forløb, hvor hele patientforløbet varetages i Region Sjælland. Fuld målopfyldelse for henvisningsperioden og udredningsperioden på forløb, hvor behandlingen varetages på højt specialiseret afdeling i anden region. Målopfyldelsen vurderes samlet for alle sygehusene under ét for at understøtte sammenhængende forløb og kapacitetsudnyttelse. De anførte målopfyldelser inkluderer de forløb, hvor der sundhedsfagligt er en begrundelse for årsagerne til forsinkelsen, eller det kan dokumenteres, at forsinkelsen er patientinitieret. Der tages udgangspunkt i den nye monitorering i Region Sjællands eget datasystem. Herudover foregår der en national monitorering, der ikke tager højde for anden sygdom og patientvalg. Her er der mellem regionerne aftalt 90% overholdelse af pakkerne. Ad. 7: Udrednings- og behandlingsret Regionsrådet har besluttet, at alle patienter skal udredes inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Ligeledes skal patienterne efterfølgende behandles inden for maksimalt 30 dage. Sygehusene skal inden udgangen af 2015 dokumentere: - Fuld målopfyldelse for udredning og behandling, hvor patientforløbet varetages i Region Sjælland. Målopfyldelsen inkluderer forløb, hvor der sundhedsfagligt er en begrundelse for årsagerne til forsinkelsen, eller det kan dokumenteres, at forsinkelsen skyldes patienternes ønske til valg af behandlingssted, herunder at patienten har fået tilbud om udredning eller behandling i en anden region eller på privathospital, samt de forløb hvor der nationalt er kapacitetsmangel. Ad. 8: Medicinafstemning i forhold til det Fælles Medicinkort Alle patienter skal have foretaget medicinafstemning i forbindelse med udskrivelsen. Lægemiddelkomitéen (LMK) har udarbejdet en retningslinje vedrørende medicingennemgang, medicinstatus og medicinafstemning. LMK anbefaler, at der i Værdi for borgeren fokuseres på FMK-baseret medicinafstemning ved udskrivelse, da en sikring af medicineringen ved overgangen mellem sygehuset og primær sektoren er vigtigst i kvalitetssammenhæng. Minimum 90 % af alle patienter, der udskrives, får foretaget medicinafstemning ved udskrivelsen iht. retningslinjen. Patienttilfredshed På det somatiske område gennemføres en Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) en gang hvert år. LUP er en spørgeskemaundersøgelse vedrørende indlagte og ambu- Side 11

13 lante somatiske patienters oplevelser af deres undersøgelses- og behandlingsforløb. Formålet er at identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer og dermed give input til at arbejde med kvalitetsforbedringer. LUP 2014 offentliggøres maj På baggrund af undersøgelsens resultater identificeres ved opfølgningen lokale og regionale indsatsområder til kvalitetsforbedring samt handle- og tidsplaner for samme. Sundhedsinnovation Sygehusene forudsættes at styrke deltagelsen i innovationsprojekter og bidrag til realiseringen af de fastsatte innovationsmål. Sygehusene forpligter sig til: at indgå i de regionale innovationsprojekter, som fx projekter om Træning af svage partienter, mpsyk og Dysfagi under OPI platformen, der prioriteres i regionens Styregruppe for sundhedsinnovation, at udarbejde egne mål for innovation med afsæt i regionens Strategi for sundhedsinnovation. 4.5 Servicemål Servicemålene inddeles i to kategorier: Kategori 1: Livstruende sygdomme I henhold til bekendtgørelse af 21. december 2006 er der fastsat maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Besked om dato for forundersøgelse/behandling Ventetid forundersøgelse Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse Ventetid til behandling (maligne) Ventetid på strålebehandling efter modtaget henvisning (Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse) Grænse 0-8 hverdage kalenderdage 0-8 hverdage 0 28 kalenderdage 0 28 kalenderdage Side 12

14 Kategori 2: Alle patienter Per 1. januar 2013 blev der indført differentieret behandlingsgaranti, som indebærer, at fristen fastsættes til 2 måneder på grundlag af den gennemførte udredning, og 1 måned for patienter med mere alvorlige sygdomme. For alle øvrige patienter, der henvises til sygehusene, gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Grænse Besked om dato for forundersøgelse/behandling Tid for udredning* Ventetid til behandling fra henvisning 1 mdr.* Udsendelse udskrivningsbreve efter indlæggelse (epikriser) Ventetid skadestuen** Ventetid i ambulatorium** *Der fastsættes afdelingsspecifikke mål for 2015 ** 85% målopfyldelse 0-8 hverdage 0-30 kalenderdage 0-30 kalenderdage 0-3 hverdage 0-60 min min. 5.0 Opfølgning på driftsaftalen Der følges løbende op på målene i driftsaftalen. Der foretages tre gange årligt opfølgning på driftsaftalen, som forelægges politisk. I 2014 foretages opfølgningen pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. Opfølgning pr. 31. marts skal ses i sammenhæng med regnskab Opfølgning pr. 31. maj skal ses i sammenhæng med budgetlægningen for Opfølgningen pr. 31. august skal ses i sammenhæng med en vurdering af det samlede resultat for Opfølgning til det politiske niveau er en status på de centrale indsatser og sygehusenes specifikke indsatser. Sygehusene skal ved de enkelte opfølgninger give en samlet vurdering af sammenhængen mellem aktivitet, økonomi og kvalitet/service. I hver af opfølgningerne forventes det, at sygehusledelsen i sin redegørelse har fokus på det fremadrettede, herunder en synliggørelse af de prioriteringer sygehusledelsen har foretaget for at forbedre målopfyldelsen samt tids- og handleplaner herfor. Opfølgningsterminer for de forskellige målområder fremgår af vedlagte bilag. Ovenstående tager afsat i den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Modellen tager udgangspunkt i en kvalitetscirkel der indeholder fire trin: Plan (planlægger kvalitetsforbedring) Udføre (indfører den) Side 13

15 Undersøge (undersøger om det er lykkedes) Handle (hvorefter der handles på det, der er fundet ud af) Systematikken i DDKM med tids- og handleplaner til planlagt kvalitetsforbedring er således et vigtigt redskab i såvel den interne som centrale styring. Side 14