Referencemodeller og ledelsesmæssigt frirum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referencemodeller og ledelsesmæssigt frirum"

Transkript

1 Forskningsbaseret bidrag Referencemodeller og ledelsesmæssigt frirum Abstract: Torben Tambo AU Herning, Aarhus Universitet, 7400 Herning Referencemodeller, som ISO9000 og EFQM, er populære som aldrig før i private og offentlige virksomheder. Modellerne opstiller ledelsessystemer, som forventes at blive fulgt i daglig ledelsespraksis, og stiller krav om løbende eksterne certificerings- og akkrediteringsprocesser. Modellerne er abstraktioner af generelle regler for fag-orienteret procesledelse eller faglig konsensus omkring korrekt adfærd. Modellerne er ofte meget abstrakte og i dette studie diskuteres deres reelle påvirkningskraft overfor den generelle ledelse således som den forventes udført af en topledelse. Studiet påpeger, at referencemodellerne kæmper om ledelses opmærksomhed ikke mindst gennem stadig mere explicitte krav til topledelsens engagement og inddragelse. Det konkluderes, at uagtet detaljeringsgraden i implementeringen af referencemodellerne og kravene til topledelsen, så vil referencemodellerne oftest være i en parallel-verden til daglig praksis, hvor antallet af hensyn og stakeholder krav er legio. Nøgleord: Ledelse, referencemodeller, topledelse, kvalitetsledelse, model-baseret ledelse, compliance INDLEDNING Den formelle ramme omkring ledelse handler i stigende grad ikke så meget om positivt at påvirke andre mennesker til at gøre det rigtige. Ledelse handler mere og mere om at sikre at organisationen efterlever de krav, som findes i de såkaldte referencemodeller, som organisationen enten er blevet pålagt at følge, eller har valgt at følge. Referencemodeller findes indenfor et utal af områder. Det kan være ISO-9000 indenfor kvalitetsledelse. Det kan være SCOR indenfor logistikledelse. EFQM for procesledelse. ITIL er referencemodel for ledelse af IT service og drift. Referencemodeller dækker flere og flere områder og rummer i de fleste tilfælde en præcisering af forventninger til ledelsens rolle og engagement. Gennem væksten i antallet af referencemodellerne kommer de i mange virksomheder til at være i konkurrence med hinanden om at stille krav til den generelle ledelse, selv om modellerne udspringer af konkrete fagligheder, f.eks. produktudvikling, socialt ansvar, økonomistyring eller grøn logistik. Referencemodellerne kan rumme forskellige grader af fleksibilitet i krav til konkret implementering i virksomhederne, samt i hvor høj grad ledelsens rolle skal tydeliggøres. Det er dog en tendens, at nye versioner af referencemodellerne stedse øger fokus på ledelsens rolle og ansvar. Dette paper diskuterer krav til ledelsens rolle i en række generelle (f.eks. ISO-9000, ISO-14001, ISO-18001), fagspecifikke (f.eks. SCOR, ITIL), samt bløde (EFQM, CSR) referencemodeller.

2 Ledelsesrollen søges afklaret som konkrete krav til ansvar, fysisk engagement, inddragelse processer, henholdsvis en mere ukonkret påpegning af topledelsen som øverste ansvarlige. Referencemodellerne er ofte en institutionalisering af kendte ledelsesmæssige discipliner, f.eks. interessen for god kvalitet eller det fælles ansvar for et trygt arbejdsmiljø, men referencemodellerne giver også mindre spillerum for ledelse. Dels skal ændringer ofte indarbejdes i den dokumentation, som referencemodellerne kræver, dels er der ofte meget konkrete krav til mødeplaner, kommunikation, dokumentgange, systematiske dokumentation af ændringer, og certificerings- og akkrediteringsprocesser med direkte deltagelse af topledelsen. Dette paper forholder sig til, at refencemodellernes krav til ledelse først og fremmest er en del af iboende retfærdiggørelse og en marketing gimmick. Det antages således, at ledelsen opnår en sneblindhed overfor interne krav. Dette formuleret af en leder som hvis jeg kan komme i fængsel, skal jeg nok interessere med for det, ellers må det være afdelingsledernes eget problem. Forskningsspørgsmålet i dette studie er om, hvilken indflydelse udbredelsen af referencemodeller har på rammerne for at udøve ledelse. I dette ligger en diskussion af referencemodeller som professionalisering og institutionalisering af ledelse kontra en brudflade mellem fagledelse og generel ledelse karakteriseret behov for legitimitet, opmærksomhed og retfærdiggørelse. Der ligger også en diskussion om topledelsen reelt kan bakke op om et bredt spektrum af konkrete referencemodeller uden at miste muligheden for at udøve ledelse. TEORI Ofte forventes ledelse at være strategisk og orienteret mod at favne krav fra mere eller mindre kritiske stakeholders: Ejere, medarbejdere, kunder, og myndigheder. Ledelse forventes at være person-orienteret og bevæge sig indenfor organisatoriske rammer (Schilling, 2010; Burrell og Morgan, 1979; March, 1999). Ledelse er ofte frit oversat fra management, som på engelsk ofte lige så vel kan betyde styring eller administration. I tilfælde af anvendelse af referencemodeller til udvikling af retningslinjer for driften af en organisation anvendes dette faglige ledelsesbegreb helt på linje med det generelle ledelsesbegreb (Sampaio et al., 2012). Wikipedia beskriver referencemodeller som: A reference model in systems, enterprise, and software engineering is an abstract framework or domain-specific ontology consisting of an interlinked set of clearly defined concepts produced by an expert or body of experts in order to encourage clear communication. A reference model can represent the component parts of any consistent idea, from business functions to system components, as long as it represents a complete set. This frame of reference can then be used to communicate ideas clearly among members of the same community. Reference models are often illustrated as a set of concepts with some indication of the relationships between the concepts. Der er udviklet referencemodeller indenfor særdeles mange områder af samfundslivet. Mange modeller er inspireret af hinanden. Mange er nedskrevne best practices udviklet indenfor fagfaglige miljøer og standardiseringsorganisationer.

3 Nedenfor er en oversigt over almindeligt anvendte og tilfældigt valgte referencemodeller: Forkortelse Overskrift i kort form Ledelsens ansvar (responsibility) og forpligtelse (commitment) ISO9001 Generel kvalitetsledelse Seks hovedpunkter - Sikre forpligtende indsats - Kundefokus - Kommunikation af politikken - Løbende planlægning - Veldefinerede ansvar og autoritetsforhold - Regelmæssige review ISO14001 Generel miljøledelse Ledelsen skal sikre, at miljøledelsen har de fornødne ressourcer, kompetencer og opbakning til, at miljøledelsen kan finde sted på betryggende vis. ISO18000 General arbejdsmiljøledelse Define roler og ansvar i organisationen Gennemgå aktiviteter med den daglige organisation for arbejdsmiljøledelse og sikre samspillet med den øvrige organisation Involvere organisationen Identificere styrker og svagheder Igangsætte løbende forbedringer TS16949 ITIL, COBIT, CMMI Kvalitetsledelse særlige krav i automotive produktion og reservedele Udvikling og drift af IT produkter og ydelser Management should play a supportive and directive role in an organization s quality management system. A show of management support and direction for ISO/TS is required. Afklare roller og ansvar Igangsætte Udgøre eskalationspunkt IFRS Økonomisk rapportering Afklaring af ansvar og kommunikationsveje Sikre overholdelsen af regler Konkret ansvar overfor omverdenen, især myndigheder og aktionærer ISO13485 Kvalitet i produktion af medicinske instrumenter Is demonstrated by actions ensuring processes operate as an effective network of interrelated processes EFMQ Kvalitet i ledelsesprocesserne Afklaring af roler og ansvar Ledelsens formulerede forventninger Koblingen mellem lederskab og personale, strategi og partnerskaber DS-22000, GMP, HACCP CSR (en række forskellige standarder: G3, ISO26000, UL, SA8000, IRIS,..) Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed - Krav til virksomheder i fødevarekæden Social ansvarlighed Tabel 1. Eksempler på referencemodeller Koblingen mellem virkemidler og resultater Produktkvalitet og produktsikkerhed som del af ledelsessystemet Demonstrere overholdelse af gældende lov Håndtering af kundekrav Effektiv kommunikation gennem forsyningskæderne Certificering hos eksternt organ Ledelsesmæssigt engagement Opstilling af rapporteringssystem Løbende registrering Opstilling af forbedringsmål Adskillige modeller er meget præcise i opstilling af krav til topledelsen. Nogle er mere brede, så som at der skal sikre fornødne ressourcer. I bilag 1 er ISO9000 som eksempel. Ledelsessystemer ikke strategiske ledelsessystemer, men faglige ledelsessystemer - hjælper virksomheder med at arbejde systematisk for at nå sine mål og på at effektivisere sin produktion. Et ledelsessystem er typisk bygget op af følgende elementer:

4 Figur 1. Opbygning af ledelsessystem Når en virksomhed får certificeret sit ledelsessystem betyder det, at et certificeringsorgan vurderer ledelsessystemets opbygning af implementering. I implementeringen af en referencemodel ligger ofte afgrænsning af den omfattende organisation. For virksomheder med titusinder af ansatte giver det sjældent mening, at referencemodellen stiller krav til topledelsen. Her vil ledelsen være den stedlige ledelse, f.eks. af en SBU, et datterselskab, en fabrik eller en produktlinje. Referencemodellerne vil dog normalt sigte op ad og der vil næppe være muligt at spekulere i at udpege en ledelse på et for lavt organisatorisk niveau. IMS er et ledelsessystem. IMS rummer ikke som sådan krav til daglig eller strategisk generel ledelse, men beskriver de samlede krav til ledelsesprocesser for alle niveauer for alle inddragede referencemodeller. IMS samler typisk krav fra de mest kritiske referencemodeller, typisk ISO9000, ISO14000 samt ISO Zutschi og Sohal (2002) beskriver, hvorledes virksomheder presses til håndtering af en bredde af stakeholders, som hver typisk afstedkommer implementering af en referencemodel, som bedst håndteres i et IMS. IMS beskrives ud fra muligheden for favne forskelligartede hensyn til strategi, ressourceanvendelse, helhedssyn (holistic view), medarbejderaccept, uddannelse, kommunikation, markedsføringshensyn og auditering. Eriksson og Hansson (2006) beskriver, hvorledes IMS overordnet udgør en fordel mht organisatorisk sammenhørighed, men også en udfordring omkring risikoen for at overse aspekter i konkrete fagligheder, vanskeligheden i et kommunikere et så relativt komplekst budskab, risikoen for overdrevet optimisme. IMS beskrives koblingen mellem kvalitetsledelsessystemer og evnen til overholdelse af certificeringer gennem organisatorisk karakteristik, kontekst, samt eksisterende ledelsessystemer. Asif et al. (2011) beskriver, hvorledes Corporate Social Responsibility (CSR) hensyn bedst håndteres og imødekommes gennem indarbejdelse af CSR i et integreret ledelsessystem. Ledelse, som afledt af vision og mission for en given organisation, skal sikre vedligeholdelse og udvikling af organisationen. Mængden, arten og omfanget af givne virkemidler afstemmes efter organisationens kontekst, kultur og ressourcer. At gøre ting, som er afprøvede i tilsvarende organisationer, er en enkel måde at overføre viden og skabe sammenlignelighed mellem organisationer. Referencemodeller repræsenterer sæt af processer, som er karakteristiske for udførelsen af givne forretningsmæssige aktiviteter. Referencemodeller institutionaliserer processer indenfor organisationens ramme og bidrager til explicitering af processerne. Referencemodeller

5 - Skubber individualitet i baggrund og genkendelighed i forgrunden - Harmoniserer ydelser og gør den markedsmæssigt sammenlignelige - Er vanskelige at fravige, men lette at omgå - Kan kun eksisterer med ledelsesmæssig opbakning - Stiller krav til inddragelse af ledelsen men sætter rammer for ledelsens frihed - Er formelle og kan ikke kontrollere uformelle processer Rammen for det studie er opfangelsen af samspillet mellem referencemodellerne og ledelsens handlemuligheder. Den fri ledelse kan - Etablere nye relationer - Nye markeder - Andre processer - Handle hurtigt - Har lave omkostninger ved forandring - Ikke stilles til regnskab for non-compliance Analyse og diskussion nedenfor retter sig mod at se samspillet mellem modellernes teoretiske orienterede rammesætning og ledelsespraksis på forskellige relevante niveauer. METODE Metoden i dette paper er kvalitativ og fortolkende. Ledelse ses som en socialt orienteret aktivitetet, ligesom referencemodeller ses som en social konstruktion. Referencemodeller er som sådan ikke baseret på fri fortolkning, men rummer i mange tilfælde mulighed for, at virksomheden trods alt frit kan definere ledelses engagement på relevante niveauer. Studiet er oprindeligt inspireret af implementeringen af referencemodellerne ITIL og PMBOK indenfor IT-området, men påvirket af den betydelige udbredelse af modellerne indenfor mange andre områder. Dataindsamling af referencemodeller er sket ud fra indrapportering af krav til anvendelse af referencemodeller fra studerende udstationeret i virksomheder på kandidatuddannelsen til civilingeniør i teknologi-baseret forretningsudvikling ved AU Herning. Ligesom cases er indrapporteret ved besøg på flere af disse virksomheder. Dataopsamlingen er sket ved kvalitative interviews, ved internet-baseret søgning efter åbne kilder, ved analyse af studenterrapporter og fremsendelse af materiale, der normalt ikke er offentligt tilgængeligt, f.eks. fra virksomhedernes intranet. Flere virksomheder er fulgt gennem en periode, hvilket tilføjer studiet en longitudinal dimension. Især virksomheden V havde i 2003 intet, der mindede om implementerede referencemodeller ud over ISO I forbindelse med at virksomheden blev overtaget af en stor udenlandske koncern og gennemgik en kraftig vækst er antallet af implementerede referencemodeller kraftigt øget. Virksomhedens selvforståelse er gået fra dansk, ordre-producerende håndværksvirksomhed til global serie-producerende industri : Kundekrav, myndighedskrav og ejer-krav har løbende indført system på system. Det integrerede ledelsessystem opfanger mange af de kunde- og myndighedsrettede krav, men ikke de mange fag-specifikke ledelsessystemer.

6 CASES Case 1. Elektronikproduktion E E produktmodner og monterer elektroniske produkter på en fabrik i Jylland og en fabrik i Kina. E er presset af lavtlønsproduktion, men fastholder den danske aktivitet for at være nær kunderne i Nordeuropa. E s processer på begge fabrikker er certificeret efter ISO9001, ISO14001, DS/OHSAS og ISO Desuden produceres i henhold til bestemmelserne i REACH (styring af brugen af visse kemiske stoffer) og RoHS (regulering af stoffer farlige for sikkerhed og sundhed). Der anvendes LEAN management, hvor LEAN agenterne har været gennem certificering. QHSE chefen forestår hovedparten af dialogen med de certificerende myndigheder. Sælgere anvender godkendelserne i dialogen med kunderne. Topledelsen består af CEO og COO. Ved auditeringer, som typisk er årlige, arrangeres normalt møde med en eller begge fra topledelsen. Certificeringer anvendes ved tilretning af dokumentation men indgår i beskedent omfang i daglig praksis. Der er ikke et integreret ledelsessystem. QHSE chefen har tidligere haft flere teams omkring sig indenfor de respektive del-områder. Nogle af disse var ofte meget afkoblede fra organisationen; gik ikke til frokost med de øvrige medarbejdere; blev betragtet som særlinge med niche prægede interesser; og deres indblanding blev anset for irriterende. QHSE organisationen er pt orienteret mod opretholdelse af certificeringerne og har som hovedopgave at vedligeholde dokumentationen og samarbejde med certificeringsorganer samt i relevant omfang også myndigheder. Case 2. Metalproduktion M M producerer emner i letmetal til eksport på en fabrik i Vestjylland. Konkurrencepresset fra lavtlønslande betyder, at M til stadig flytter sig ind på mere og mere komplekse emner og typisk i mindre til mellemstore styktal. Nogle af de mest komplekse emner er motordele til lastvognsbranchen. Dette er samtidig et attraktivt marked. M har valgt et strategisk fokus på autokomponent-sektoren, og derfor er nu stillet overfor, at kvalitetsstyringssystemet skal ændres fra de traditionelle ISO9001 (kvalitet) og ISO14001 (miljø) til standarden TS16949, der er særlig for automotive-branchen. TS16949 stiller krav til den samlede ledelses engagement i procesudvikling som en kombineret udvikling mod mere stabile processer og løbende sænkning af prisen. TS16949 stiller også krav til stabilitet og dokumentation og kundeaccept af alle typer af ændringer. TS16949 er i princippet altomfattende: Produktudvikling, procesudvikling, dokumentation, arbejdsgange, økonomi og HR. Især stilles krav til løbende forbedringer inspireret af Six Sigma tankegangen. Med ISO9001 og ISO14001 har topledelsen budt auditorerne velkommen og spist frokost med dem, ellers har ledelsessystemerne været et operationelt ansvar allerhelst indkapslet i kvalitetsafdelingen. Med TS16949 skal topledelsen være fysisk nærværende i udformningen af nøgletalsindikatorer (KPI) og underlæggende kritiske succesfaktorer (CSF) per proces per kunde. Kundernes konkrete krav og virksomhedens afgivne antages afgivet af topledelsen og kun topledelsen kan forvalte disse. Det antages at topledelse mindst skal afholde et dagmøde hver måned for gennemgang af udviklingen, opfølgning og justering af målkrav. Case 3. Vedvarende energi V V producerer anlæg til produktion af vedvarende energi på flere fabrikker i Jylland og andre steder. V anvender først og fremmest ISO9001, ISO14001 og EN/OHSAS V ejes af en stor

7 udenlandsk koncern. V har i perioden udviklet et integreret ledelsessystem som kobler QEHS med alle øvrige ledelsesprocesser. Ledelsessystemet er standard i den udenlandske ejer-organisation og rummer pr definition alle referencemodeller, der ikke er bundet op på konkrete myndighedskrav. Myndighedskrav kan være: Godkendelse af personale til farligt arbejde, regler for tung transport af gods på landevej, svejseprøvning, vedligeholde af anlæg for vedvarende energi. Virksomheden oplever, at myndighedskrav er forskellige fra land til land, men referencemodellerne kan anvendes uanfægtet globalt udgør et globalt fælles sprog. Det integrerede ledelsessystem beskriver sammenhængen strategi, kontrolsystemer, økonomistyring, generiske forretningsprocesser, produktudvikling, projektporteføljeledelse, projektledelse, logistik, samt yderligere funktioner med deres individuelle styring, udvikling og driftsmål. Det integrerede ledelsessystem er bundet sammen med et system til løbende forbedring og kontrol/styring herunder systemer til registrering af non-conformance og non-compliance. Til støtte for fastholdelse af mål og beskrivelser i det integrerede ledelsessystem er udviklet en række støtteværktøjer. Forretningssystemet (ERP) er tilrettelagt omkring processer, som er afledt af ledelsessystemet, bl.a. checklister, godkendelsesprocedurer, leverandørgodkendelse, og fuldmagter. Der er en afdeling alene beskæftiget med formalisering af procesledelse i beskrevne processer i værktøjet ARIS, som er synligt globalt i organisationen. Oprindeligt er dette kaldet proceshuset og illustreret således: Figur 2. V s proceshus På funktionærniveau er modellen relativt bredt kendt. På timelønsområdet er den meget lidt kendt. På funktionærniveau forholder man sig til modellen, så man bliver bedt om det, men i mange tilfælde tilrettelægges daglige aktiviteter på ad hoc basis. En produktionsplanlægger tilkendegiver, at systemet og modeller en gode, men han stoler kun på den planlægning, som han har i sit regneark. Modellen har ikke forhindret, at konkrete processer i produktionen dokumenteres med papir og blyant, eller at projekt porteføljer kan have overlappende mål.

8 Referencemodeller i V er således dobbelte: De legimiterer aktivitet, men de slår ikke fuldt igennem. Ledelsen arbejder i betydelig grad ad hoc med løbende tilpasning af kundekrav, leverandørproblemer, markedsmæssige forandringer og innovation. DISKUSSION Referencemodellerne fastlægger krav til ledelsessystemer. Referencemodellerne er som sådan ikke statistiske, men stiller ofte krav til løbende forbedringer, og adskillige henviser til forvaltningsmodellerne PDCA (plan-do-check-act) og DMAIC (define-measure-analyze-improvecontrol). Dokumentationen af referencemodellerne er dog forholdsvist statisk idet dokumentationen skal stemme overens med netop de krav modellerne fastsætter til dokumentation i henhold til virksomhedens konkrete certificeringsgrundlag. I kraft af at være produktionsvirksomheder burde case virksomheders ledelse være relativt dybt engageret i referencemodellerne. Alt andet lige virker det dog som, at der sker en betydelig grad af uddelegering. Ofte tenderende til indkapsling. Ofte opfattet af operative medarbejdere, som irrelevant eller nødvendigt onde. Virksomhedernes motiv for valg af referencemodeller er forskelligt. Ofte overses, at der ved siden af referencemodellerne er den almindelig lovgivning og handelsbetingelser. Den almindelige lovgivning vil f.eks. stille krav om, at en leveret vare skal være i overensstemmelse med den vare, der blev lovet at blive leveret. Indenfor offentlig ledelse er serviceydelser normalt relativt detaljeret fastfast i lovgivningen og det kan synes paradoksalt, at yderligere dokumentation skulle være nødvendig, så som EFMQ. I den offentlige sektor er referencemodellerne oftere pålagt end i det private, hvor overensstemmelsen med en referencemodel ofte kan være af markedsføringsmæssig karakter. Aktiviteten som Akkreditering Danmark skal ikke nødvendigvis forveksles med indførelsen af referencemodeller: Visse typer offentlig akkreditering er i højere grad i forlængelse af lovgivningen eller i konsekvens af lovgivningen. I den private sektor kan f.eks. ISO14001 (miljø) eller IFRS (økonomi) være en konsekvens af lovgivningen, men er ikke obligatorisk. Karakteristik af referencemodellernes ledelseskrav: Modellerne udspringer af vidt forskellige krav fra marked, omverden, myndigheder og proceskrav. Det er i sig selv interessant at afdække motivationen for indførelse af de enkelte modeller. Ofte er processen irreversibel. Det er ikke attraktivt at blive de-certificeret. Nedenfor er Modeltype Frivillig, men forventeligt kundekrav Frivillig, men vigtig i markedsføring og processer Obligatorisk, myndighedskrav Obligatorisk, kundekrav Modeller - Eksempler ISO-9000, ISO-14001, ISO EFMQ, CMMI Rationale Der er ikke attraktivt på hovedmarkederne ikke at være godkendt efter disse standarder Det er vigtigt i vores markedsføring af kunne dokumentere indarbejdelse af disse standarder Påvirkning af det ledelsesmæssige frirum Generel ringe påvirkning i tiden mellem certificeringer Begrænset påvirkning IEC Ingen offshore operation uden Obligatorisk, men kan afgrænses til specialistopgave TS Det løfter vores organisation og sikrer andel i attraktivt marked Lægger væsentlige bånd på ledelsen. I princippet skal alle initiativer fra ledelsen indarbejdes i dokumentationen. Interne processer ITIL, COBIT Vi har styr på vores information og Begrænset vores informationsservice Interne processer IFRS Tale samme sprog som Stærke bindinger. Mulighed for at

9 Produktkrav GMP, HACCP, ISO omgivelserne (obligatorisk i visse lande) Dokumentere produktsikkerhed rapportere uden om ledelsen. Strafansvar. Fagligt stærke bindinger, færre bindinger på den generelle ledelse Ekstern adfærd CSR Undgå at ende på forsiden CSR er ekstremt dynamisk og modeller er gode til generelt at håndtere sager efterhånden som de kommer Tabel 2. Rationale og ledelsesmæssigt frirum i forskellige referencemodeller Modellernes krav til ledelsens engagement implementeres meget forskelligt. Selve forståelsen eller definition af topledelse er i sig selv forskelligartet i både modellerne og i den praktiske implementering. Nogle tolker topledelse for det generelle overordnede ledelsessystem med relevante prokura. Førstegangscertificering og re-certificeringer er normalt krævende for det inddragne personale. Det vil ofte skulle anvendes hundrede af timer, hvis processen håndteres i en specialiseret afdeling. Hvis større dele af organisationen skal inddrages er det tusinder af timer og dermed millioner, der tale om. Ofte har processen karakter af fælles kamp, der udvikles kampånd med helte og måske skurke, forventes måske arbejde langt uden for normalt arbejdstid, og der kan være ofre. En organisation karakteriserede sig som ramt af certificeringstræthed, andre taler om akkrediteringshelvede. Normalt skal den regulære produktion ske parallelt med certificeringsprocessen og medarbejdere engageret med denne produktion forventes at løse begge opgaver samtidig. Modellerne garanterer aldrig dårlig adfærd, men prøver alene at forhindre dette gennem retningslinjer og kontrol. Finanskrisen kom på trods af Basel2 og IFRS. Skandale-ramte offentlige leveranceprojekter (IC4, Rejsekortet, POLSAG, Tinglysning) var hverken forhindret af det ene eller andet ledelsessystem; Toyota s tilbagekaldelse af millioner af biler er ikke blevet forhindret at det måske mest finmaskede kvalitetsledelsessystem i produktionsindustrien. Referencemodellerne er meget præcise i at beskrive, at den forbruger-oplevede kvalitet ikke er relateret til kvaliteten af procesledelsen; et dårligt produkt kan være udtryk for bevidste valg. Ryanair bruger Total Quality Management, men er ikke i traditionel forstand et højkvalitetsprodukt. De 3 cases er alle indenfor industriel produktion og vil altid være nødt til at overholde givne snævre tolerancer. Igen forhindrer referencemodellerne ikke svigt og bl.a. E har haft en længerevarende retssag om svigt i kvaliteten pga fejlvurdering af mekaniske påvirkninger på et produkt. Ledelsessystemer bundet til referencemodeller er alt andet lige kendetegnet ved initielt at skulle certificeres og løbende re-certificerings af akkrediterede certificeringsorganer, så som DS Cert, Bureau Veritas, DANAK, Germanischer Lloyd, Det Norske Veritas. Certificeringsorganet forholder til sig til at inddragelsen af topledelsen sker i henhold til den aktuelle models krav til inddragelse. Det kan hævdes, at certificeringsorganet ikke har som kernekompetence at forstå kvaliteten af topledelsens ledelsesindsats, men alene topledelsens inddragelse i det konkrete faglige ledelsessystem. Der er dermed en diskrepans mellem den gode certificering af ledelsessystemet og den generelle ledelses kvalitative (og kvantitative) performance. Der er kun få topledere, der lader sin helt personlige ledelsesindsats certificere. EFQM modellen, som europæiske virksomheder er certificeret efter, rykker dog tæt på den generelle ledelse. Dog hovedsageligt i termer at virkemidler ( enablers ) og målbare resultater overfor organisationens performance i leverancen af ydelser af fastsat kvalitet. Sammenblandingen af ledelse og ledelse styrker på mange måder system-tænkningen og svækker den fri ledelse.

10 Referencemodellerne udgør i flere af virksomhederne en relativt kompakt og effektiv måde at sikre vidensoverførsel. Gennem de inddragne konsulentvirksomheder, erfa-grupper, kunde- og leverandør-dialog og de egentlige certificeringsprocesser skaffer virksomhederne sig indblik i markedets forventninger og konkurrenternes processer. Denne viden ville ofte være vanskelig at skaffe på anden vis. Ensartede modeller giver ensartet sprogbrug og adfærd, som også kan bidrage til at sikre en enklere rekruttering af viden-medarbejdere. Referencemodellernes indførelse af standardiserede processer skaber ensartethed i virksomhederne. Men skaber de også ens virksomheder? Alt tyder på, at referencemodeller udgør et tillæg til virksomhedens grundlæggende kultur og processer, som vanskeligt slår igennem i praksis. Referencemodellernes mere og mere skarpe krav til ledelsesmæssigt engagement skal muligvis ses i lyset, at topledelsen normalt søger at undgå at blive inddraget mere end højest nødvendigt. Referencemodellerne er i det mindste i en dansk ledelseskultur næppe kulturskabende: De smitter ikke af på organisationens praksis. Når modellerne kræver topledelsens engagement tager det ikke mindst afsæt i en forventning til topledelsens kultursættende rolle. Det må forventes, at der er virksomheder rundt omkring, der bliver ens gennem anvendelse af referencemodeller, men næppe i Danmark. Målesystemerne knyttet til referencemodellerne viser også ofte, at der blandt organisationer styret af de samme referencemodeller er stor forskel på performance. Referencemodellerne er dermed ikke som sådan hindrende for innovation og forretningsudvikling, nogle stiller da også krav hertil, men gennem referencemodellernes overfladiske praksis-påvirkning er det tilsyneladende overskueligt at forandre organisationen. Referencemodellerne er paradoksale. Ledelsen vil ofte efterspørge dem i organisationen og igangsætte indførelsen, men ledelsen vil også have behov for at være distanceret fra modelbetragtningen og indkapsle referencemodellerne i særlige organisatoriske enheder. At topledelsen således på én og samme tid finder referencemodeller attraktive og irriterende er givetvis ikke fremmende for den generelle organisatoriske accept af modellerne. Ledelsens holdning kan næppe undgå at smitte af på den øvrige organisation. Normalt kan de fleste organisationer mande sig op til at gennemføre en certificering uagtet hvor fjern denne er fra praksis. Certificeringer er normalt anmeldte i god tid. Certificeringsorganet virker oftest på kommerciel basis og har interesse i at forholde sig fagligt kritisk til virksomheden, men er også afhængig af et kundeforhold. Normalt kan certificeringen ende med en ren godkendelse eller en forbeholden godkendelse: Den forbeholdne godkendelse udpeger områder, som skal forbedres inden næste besøg. Sjældent høres om tilbagetrækning eller afvisning af certificeringer. Referencemodellerne er et organisatorisk værktøj. De sætter rammer for snitflader, dokumentation, processer og styring. Ud fra ovenstående diskussion er de imidlertid også nemme at tilsidesætte. På den måde kan referencemodellernes efterspørgsmål efter ledelsesmæssig opmærksomhed tolkes som at referencemodellerne vil sikre deres legitimitet gennem formel ledelsesinddragelse, som den almindelige kamp mellem stakeholders og fag-ledere for topledelsens opmærksomhed og opbakning. Referencemodellerne har her ud fra afgjort mere brug for topledelsen end topledelsen typisk har for referencemodellen. FREMADRETTEDE STUDIER

11 Referencemodellerne er kommet for at blive, men det må antages, at det fortsat er interessant at studere, hvorledes de konkrete og i kombination fremmer eller hæmmer den enkelte virksomheds ledelsesmæssige frirum. Virksomhed M overvejer at lade TS16949 opsamle alle øvrige ledelsessystemer således at der spares penge til 3 certificeringer, men kræfter samles om den ene. Virksomhed M opfatter endvidere, at de 5 kunder, der skal inkluderes i TS16949 er så stærke, at øvrige kunder fint kan acceptere at blive båret af disse. Det forventes, at der gennemføres et studie af TS16949 implementeringen på virksomhed M i gennem Det vil være interessant at sammenligne danske virksomheder med integrerede ledelsessystemer (IMS) med virksomheder med enkeltstående ledelsessystemer. Det vil være interessant at finde det helt konkrete gennemslag af referencemodellerne i konkrete toplederes tænkning. Antagelsen er, at virksomhedens fagledere alle kæmper om topledelsens opmærksomhed, og referencemodellerne derfor enten stresser eller netop ikke får opmærksomhed, der sikrer modellernes relevans og legitimitet. Hvorledes topledelsens roller og pligter udfoldes i forhold til ledelsessystemerne er en interessant del heraf. Gennem denne vinkling kunne det også være muligt at forholde sig til, om der er særlige kulturelle elementer i organisationen, som er afledt af referencemodeller og fagspecifikke ledelsessystemer. KONKLUSION Referencemodeller stiller stigende grad krav til topledelsens opmærksomhed og inddragelse i relativt operationelle processer til sikring af modellernes validitet og legitimitet. Dermed kommer referencemodellerne til at sætte en betydelig del af dagsordenen for ledelsesprocessen. Dagsorden-sætningen er dog i mange tilfældige kun svagt sammenkædet med praksis. De færreste ledere står op om morgenen og tænker nu vil jeg overholde X standard i dag ; referencemodellerne lever på mange måder deres eget liv i en parallelverden i organisationen. Tænkningen er i høj grad, hvorledes certificeringsprocessen kan gennemføres med så få anmærkninger som muligt snarere end at lade handlinger styre direkte af modellen. Referencemodellen er i mange sammenhænge dermed legitimerende for den generelle ledelsespraksis snarere end styrende for den generelle ledelsespraksis. Konkurrencen mellem referencemodellerne internt i virksomheden er i sig selv med til at udhule muligheden for skarpt fokus på den enkelte model. Integrerede ledelsessystemer er nyttige for de 3 4 hovedsøjler af ledelsessystemerne, men er i sig selv overordentlig komplekse og vil formodentlig ofte alene kunne mestres af ganske få personer i virksomheden. TS16949 certificeringen er på mange måder radikal gennem dens krav til inddragelse af alting i virksomhedens implementering og daglige ledelsespraksis i forhold til kundekrav både mht udvikling af kvalitet og løbende pris/omkostningsreduktion. Hvor attraktivt det end måtte være for en fagperson, så levnes meget lidt opmærksomhed til generel ledelse og forretningsudvikling uden om de implementerede kundefokus; det kunne formodes at få danske virksomheder ville kunne evne en så stram styring gennem en mangeårig periode. Referencemodellerne er et relativt overset aspekt ved ny ledelsespraksis i både privat og offentlig ledelse. Antallet af referencemodeller er støt stigende og ledelsen må enten acceptere inddragelse og engagement store stadig færre ressourcer, eller må renoncere på engagementet med tilhørende risiko for at den øvrige organisation heller ikke engagerer sig, samt at dette på sigt vil påvirke kunderelationerne. Dette studie er ikke nået frem til, at referencemodellerne stopper

12 topledelsen i at kunne handle frit både strategisk og situationsbestemt; der kan dog være betydelige konsekvenser af handlinger mht systematiske krav til omlægning af processer, recertificering, og eksponering af problematiske områder. Referencemodellerne er paradoksale i spillet mellem fagledelser, topledelse, og eksterne stakeholders som både attraktive kvalitetsstempler, men også snærende bånd. En endelig konklusion peger i retning af, at det formodentlig kan svare sig, at arbejde med generel ledelses- og organisationsudvikling snarere end implementering af referencemodeller. REFERENCER ABC Company: ABC Company A/S Management System. Version 4.3. Dated (unpublished) Alfaraj, H.M., and Qin, S.: Operationalising CMMI: integrating CMMI and CoBIT Perspective. Journal of Engineering, Design and Technology, Vol. 9 Iss: 3 pp Asif, M., Searcy, C., Zutshi, A., and Fisscher, O.: An integrated management systems approach to corporate social responsibility. Journal of Cleaner Production xxx (2011) 1e11 Bernard, S.: Enterprise Architecture. Bloomington: AuthorsHouse, Burrell, G., and Morgan, G.: Sociological paradigms and organisational analysis -elements of the sociology of corporate life. London, Cooper, G., Edgett, S.J. and Kleinschmidt, E.J.: Portfolio Management for New Products. Reading, Mass.: Addison-Wesley, Kholeif, A., (2010),"A new institutional analysis of IFRS", Mathew Tsamenyi, Shahzad Uddin, in (ed.) 10 (Research in Accounting in Emerging Economies, Volume 10), Emerald Group Publishing Limited, pp Kwon, S., Lee. K.K., Park, Y.H., "A Study on a Methodology of Integrating Lean DFSS and Advanced Product Quality Planning (APQP) in ISO/TS16949", Asian Journal on Quality, Vol. 8 Iss: 3 pp March, James G.: Understanding how decisions happen in organizations, Chapter 2 in: The pursuit of organizational intelligence, Blackwell Morgan, G.: Images of organization. SAGE Publications, London O Connell, R.: ISO/TS16949 Made easy Five steps to smooth implementation. Quality Digest, june OGC: Best Management Practice. Management of Portfolios (MoP). Office of Government Commerce, London Rasmussen, J.M.: Integrated Management Systems - An Analysis of Best Practice in Danish Companies. Robinson, N., (2005),"IT excellence starts with governance", Journal of Investment Compliance, Vol. 6 Iss: 3 pp Sampaio, P., Saraiva, P, Domingues, P., (2012),"Management systems: integration or addition?",international Journal of Quality & Reliability Management, Vol. 29 Iss: 4 pp Schilling, M. A.: Strategic Management of Technological Innovation (3rd ed.). McGraw Hill 2010.

13 Simon, A., Karapetrovic, S., Casadesus, M.: Evolution of Integrated Management Systems in Spanish firms. Journal of Cleaner Production Volume 23, Issue 1, March 2012, Pages 8 19 Siemens: The Energy Sector Management Policy Quality, environmental protection, health, and occupational safety. Retrieved 1. September 2012 from W.A. Taylor, G.H. Wright, (2003),"The impact of senior managers' commitment on the success of TQM programmes: An empirical study", International Journal of Manpower, Vol. 24 Iss: 5 pp Tidd, J., & Bessant, J.: Managing innovation (4th ed.). John Wiley & Sons Ltd Zutschi, A., & Sohal, A.: Integrated management system: The experiences of three Australian organisations, Journal of Manufacturing Technology Management, 16(2),

14 Bilag 1. Eksempel på krav til topledelsen i ISO9000. REQUIREMENTS FOR TOP MANAGEMENT: The ISO9000 standard lists six distinct requirements for top management. By "top management" the standard refers to the individual at the top of the organization (e.g. CEO, President, Chairman) and his/her direct reports. Depending upon the size and structure of the organization, one or two layers of management below this top group may be included in this scope. In summary, the requirements for this leadership group are: 1. Consistent commitment to making the quality management system effective as demonstrated by regular communications, establishment of a quality policy and quality objectives, management reviews and resource provision (ref. 5.1). 2. Ensuring customer focus throughout the organization as demonstrated by clearly determining and consistently meeting customer requirements resulting in improved customer satisfaction (ref. 5.2). 3. Establishment and communication of a quality policy that articulates management's intention that the company complies with all requirements (customer, regulatory, etc.) and will continually strive to improve the overall quality management system's effectiveness (ref. 5.3). 4. Ongoing planning of measurable product quality and process quality objectives to be sure they are established and met throughout the organization, even when changes to the quality management system are made (ref. 5.4). 5. Defining and communicating responsibility and authority for everyone affecting the quality management system, including a designated management representative who has the authority to ensure the system is established and maintained and is responsible to report the system's performance to top management (ref. 5.5). This requirement also includes the need to establish effective communication processes within the organization regarding the effectiveness of the quality management system. 6. Conducting a regular management review of the quality management system to ensure that it remains suitable, adequate and effective to satisfy the company's quality policy and accomplish the organization's quality objectives (ref. 5.6). A management team responsible for preparing their organization for ISO9000 registration will need to give focus and attention to the planning and implementation of the specific requirements for top management and the oversight of the development of the organization's overall quality management system.

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering Torben Storgaard HerbertNathan & Co ERP - realisér morgendagens gevinster + Leveringstid Omkostninger Kundeservice + + Hvem er brugere af ERP i dag? @

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene?

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene? Roadshow: ITIL V3 hvordan træder man ud af børneskoene? Westergaard Management A/S Stifter Ole Westegaard Adm. Direktør Steen Sverker Nilsson Direktør Johnny Jensen Westergaard Management stiftedes den

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

Forandringsledelse. Johnny Jensen, Service & Support Forum. Stifter Ole Westergaard

Forandringsledelse. Johnny Jensen, Service & Support Forum. Stifter Ole Westergaard Forandringsledelse Johnny Jensen, Service & Support Forum Westergaard Management A/S Adm. Direktør Steen Sverker Nilsson Stifter Ole Westergaard Westergaard Management stiftedes den 1. januar 1998 og er

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna. Inspirationsseminar SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.dk) Formål Inspiration til udnyttelse af

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

High performance maksimér potentialet. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015

High performance maksimér potentialet. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015 High performance maksimér potentialet En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015 Release-styring Hjælpe værktøjer Kvalitets sikring Leverandør kontrakter Kurser Opgave

Læs mere

Standardiseret tilgang til Software Asset Management. ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners

Standardiseret tilgang til Software Asset Management. ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners Standardiseret tilgang til Software Asset Management ISO19770 ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners 1 WG21 historien ISO19770 arbejder i WG21 under ISO Etableret i 2001 Første standard 19770-1

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

MØDEPLAN FOR 2014: Bureau Veritas Netværksgruppe NYE HORISONTER World Class Quality

MØDEPLAN FOR 2014: Bureau Veritas Netværksgruppe NYE HORISONTER World Class Quality Bureau Veritas Netværksgruppe NYE HORISONTER World Class Quality Er din virksomhed klar til at tage skridtet og bygge videre på ISO 9001, ISO 14001, DS/OHSAS 18001 og ISO 22000. Gennem årtier er der opbygget

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

20. marts 2014, Vært: Grundfos Holding A/S Tema: Gennemgang af de væsentligste ændringer i den kommende ISO 9001 udgave.

20. marts 2014, Vært: Grundfos Holding A/S Tema: Gennemgang af de væsentligste ændringer i den kommende ISO 9001 udgave. Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITET Vil du Vide mere om systematisk kvalitetsledelse? Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med kvalitet? Høre om konkrete løsninger på praktiske problemstillinger?

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

DEN GODE KONSULENTPROFIL

DEN GODE KONSULENTPROFIL DEN GODE KONSULENTPROFIL C O M P L I A N C E S E R V I C E S F O R L I F E S C I E N C E S COMPLIANCE SERVICES FOR LIFE SCIENCES Kort om Genau & More: Vi er en konsulentvirksomhed der yder højt specialiseret

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Netværk. Inspiration, idéudveksling og faglig sparring

Netværk. Inspiration, idéudveksling og faglig sparring Netværk Inspiration, idéudveksling og faglig sparring 015 Forord Inspiration, idéudveksling og faglig sparring er nøgleordene for Bureau Veritas netværk. Her finder du ligesindede, der kan bringe dig på

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af SM til andre BU s Servicedesken anno 2013 16-17 april 2013, Karsten Grinderslev AGENDA Hvem er jeg og hvorfor står jeg her?

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy 1 Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

ITSM Customized vs Standard. Westergaard -Event 2015 LKH@ECCO.COM SOHA@ECCO.COM

ITSM Customized vs Standard. Westergaard -Event 2015 LKH@ECCO.COM SOHA@ECCO.COM ITSM Customized vs Standard Westergaard -Event 2015 LKH@ECCO.COM SOHA@ECCO.COM Hvad er ECCO? 2 Group IT 77 Service Planning & Governance Service Development & Service Delivery Denmark 1 Service Development

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Skab sammenhæng mellem strategien og evnen til at levere

Skab sammenhæng mellem strategien og evnen til at levere Skab sammenhæng mellem strategien og evnen til at levere - et whitepaper om P3M3 P3M3 er et registreret varemærke tilhørende Office of Government Commerces i England og andre lande af Helle Falholt Henrik

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke?

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Hvem er jeg Fie Halberg; Manager, Internal Systems Global Service Desk, SimCorp A/S Min tid i SimCorp: 3 år som proces konsulent / projektleder 3 år

Læs mere

Dialogmøde 3. maj 2012

Dialogmøde 3. maj 2012 Dialogmøde 3. maj 2012 Status i Novia Katastrofalt 2011 Nye lokalaftaler 3F og HK Løn freeze på de administrative 1. kvt 2012 på budget 1 års fødselsdag i Aviator familien Status udenfor Markedet er presset

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITETSLEDELSE I OLIE/GAS INDUSTRIEN

Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITETSLEDELSE I OLIE/GAS INDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITETSLEDELSE I OLIE/GAS INDUSTRIEN Vil du Vide mere om systematisk kvalitetsledelse inden for olie & gas- samt petrokemisk industri? Have indsigt i, hvordan andre virksomheder

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

procesdrevet implementering I produktionsvirksomheder

procesdrevet implementering I produktionsvirksomheder RAPIDVALUE til AX 2012 procesdrevet implementering I produktionsvirksomheder med udgangspunkt i best practice Bryd med de sidste 20 års tilgang til ERPimplementering Veldokumenterede Best Practice forretningsprocesser

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Kursuskalender 2015. Savner du et kursus på listen, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: saskurser@sas.com

Kursuskalender 2015. Savner du et kursus på listen, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: saskurser@sas.com Kurser Dage januar februar marts april maj juni SAS College SAS College: Analyse 12. & 26. 9. & 23. 7. & 21. SAS College: Data Visualization SAS College: SAS Visual Analytics Advanced Foundation - Programming

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise?

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Krisekommunikation kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Bettina Køhlert, partner og kommunikationsrådgiver, Bottomline Communications A/S DIRF arrangement /11. februar 2010 En krise under opsejling.

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Håndtering af ES-information i SDS

Håndtering af ES-information i SDS Håndtering af ES-information i SDS FOCUS PÅ: REACH overensstemmelsescheck for håndtering af modtagne kemikalier og deres sikkerhedsdatablade med eksponeringsscenarier til virksomheden. Anbefalinger til

Læs mere

DYNAMICS AX 2012 FÅ OVERBLIK OG SE NYE MULIGHEDER

DYNAMICS AX 2012 FÅ OVERBLIK OG SE NYE MULIGHEDER 1 DYNAMICS AX 2012 FÅ OVERBLIK OG SE NYE MULIGHEDER John T. Hummelgaard, Salgs- & Marketingdirektør Maj 2013 AGENDA FORMIDDAG VELKOMST INTRODUKTION TIL COLUMBUS OG DAGENS AGENDA 9.00 NYHEDER OG EFFEKTIVISERING

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere