Tekst Hvor mange stationer er der mellem Skagen og Frederikshavn? Køreplanen er gyldig fra:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekst 1. 1. Hvor mange stationer er der mellem Skagen og Frederikshavn? 12 10 8 6. 2. Køreplanen er gyldig fra:"

Transkript

1 Tekst 1. I køreplanen Skagen-Frederikshavn skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål. Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål. Sæt kryds i det rigtige felt. 1. Hvor mange stationer er der mellem Skagen og Frederikshavn? Køreplanen er gyldig fra: 1. januar januar januar januar I billetautomaten kan der købes billetter for: hævekort sedler ( 500/1000 danske kr.) sedler (50/100/200 danske kr.) euro 4. Hvis man ikke har billet, koster det i kontrolafgift: 400 kr. 500 kr. 600 kr. 700 kr. 5. Rygning: er tilladt i rygekupeer er ikke tilladt er tilladt, hvis man er alene i toget er tilladt i togets forreste personvogn 1

2 6. Tog med afgang kl. 8:56 fra Skagen hverdage ankommer til Frederikshavn kl.: 9:12 9:32 9:42 9:52 7. Tog med afgang kl. 13:39 fra Frederikshavn søn- og helligdage ankommer til Skagen kl.: 14:14 14:34 15:14 16:14 8. Barnevogne: kan ikke medtages kan medtages mod betaling kan medtages gratis skal stå i en speciel togvogn 2

3 3

4 4

5 Tekst 2 Læs novellen En stum beretning om et forlis af Holger Drachmann og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Sæt kryds ud for de rigtige svar. Der er kun ét svar til hvert spørgsmål. En stum beretning om et forlis Hvis håbløsheden nogensinde havde løst næringsbevilling for at nedsætte sig i en kommune, så måtte det være i dette strandsogn. Sørgelige sandmiler, langstrakte og ensformige som sorgen selv, halvt udviskede klitter ud mod havet, og vragstumper som vejvisere, hvor der ingen vej var. Der var en nervøst svingende måge som middel til oplivelse. En ustadig himmels evige regnbyger, der græd lige så tit om dagen som et skrantende barn. Hist og her mellem milerne lå nogle huse og gårde med et inderligt forknyt udseende. Der var antydninger af græsgange med en genganger af en ko og to får så magre som mynder. Der var en syrlig eller helt sur lugt fra stillestående vandsamlinger inde mellem klitterne. Og svingede man så ud gennem klitten og kom ned på den flade strand, så var der denne dønning, som løb over revlerne ind imod sandet. Den brusede og trak vejret som en mand, der har gået for stærkt, og som vil fortælle en begivenhed, en meget alvorlig begivenhed - rent ud sagt en slem historie. Men han kan ikke komme til det. Der er dette, som stopper. Og han vender øjnene i hovedet, og sukker, og mumler: Å... å Gud hjælp mig... Gud hjælp mig!... Vognen var uden fjedre - naturligvis. Men den brede agestol hang i sine læderremme, og der var god plads til landdoktoren og mig. Der var for god plads, og vi kom ofte i mere nær berøring med hinandens skuldre og kasketskygger, end en kørsel under almindelige omstændigheder plejer at foranledige. Undskyld... å undskyld... det er dog også...! Og så måtte vi smile, men blev straks alvorlige igen. Og så skulle vores piber tændes påny. Da vi drejede af ned på stranden, glemte jeg at tænde min pibe, men doktoren lod sig ikke genere. De er ikke vant til det! sagde han og smækkede dækslet til igen. Ja, jeg indrømmer, at her er trist, forbandet trist især en efterårsdag. Men når man næsten daglig færdes her - og nætterne med - så der gik den ud igen - bak, bak, bak - så De forstår - vanen er den halve natur - og desuden - hvad sløves vi ikke for i længden? Har De nogensinde set en stranding - med egne øjne? spurgte jeg. Masser! Det vil da sige - hm! egentlig talt - jeg er næsten altid kommet bagefter - til ligsyn og sådan noget. Ja jeg også! svarede jeg. Vi kørte videre i tavshed. Vognen blev hevet igennem sandet af de stakkels heste. Vores kusk slog på dem uden at sige noget. Det faldt mig ind, at han med samme resultat kunne have ladet være med at bruge pisken, men jeg kunne ikke få bragt de fornødne ord frem. Jeg var trykket, irriteret, lidende, men tavs, fremfor alt tavs, jeg manglede mæle. Og evigt skyllede denne dønning ind mod os med denne stakåndede lyd, der fortabte sig mellem klitternes stumhed som graven. Som langs med en kirkegårds halvt sammensunkne vold kørte vi. På den modsatte side var dette hav med sit uforanderlige: Å Gud må hjælpe mig...! Nå, sidder De og bearbejder stoffet? lød det fra min sidemand. Hvilket stof? Strandinger! Jeg har ingen set, siger jeg Dem, og De heller ikke. Ellers kunne De i det mindste fortælle mig om en! Intet er lettere. Jeg har hørt nok om det i disse fire år - man hører jo kun om det. Man spiller sin l hombre og taler om strandinger hos os. Lad os se, der var denne sidste... 5

6 Hestene var gået i stå. De trængte til at trække vejret. Den sidste byge var gået i stå. Den sidste byge var gået hen over os, og vi havde hver for sig stukket piben ind. Havet var begyndt at rejse sig. Det mumlede ikke længere, det råbte noget højt ind til mig. Men jeg forstod det ikke. Ud gennem klitten, ud fra gravene, tæt foran vognen, kom en skikkelse med en rulle tov over skulderen. Hestene stod stille, og skikkelsen stod stille. Det var en høj, mager, kraftigt udseende mand, noget foroverbøjet, sådan som kystboeren nemt bliver det på denne strand. Han gjorde linen klar, da han var trådt helt ned i havstokken. Her han så ud mod bølgerne, som om han havde noget at sige til dem - eller som om han lyttede til, hvad de råbte. Så hvirvlede han linens bugter fra sig ud i det sydende vand, og halede den til sig igen. Han løb lidt tilbage, kastede igen, og udstødte under denne sære leg en grynten, der i grunden ikke havde meget menneskeligt ved sig. Han gebærdede sig som et barn under denne leg. Jeg så på ham. Hans hår var snarere hvidt end gråt, og dog tydede intet hos ham på, at han var en olding. Han stirrede på os, og var temmelig ligegyldig over vores nærværelse. Så begyndte han sin leg forfra. Der har vi jo Mads, sagde doktoren. Og han fortsatte mere direkte henvendt til mig: Se Mads, det var netop manden for Dem. Han var alene her på dette øde strøg i klitten en aften, da et stort skib forliste. Han overværede hele forestillingen fra først til sidst. Det var nok et meget specielt forlis. Han kunde have fortalt Dem om det. Desværre... Desværre? spurgte jeg. Doktoren skottede til mig, og hældte så saucen af sin pibe. Han blev småfjantet efter den nat - som De ser. Og mærkeligt nok, han mistede også mælet. Jeg vil slet ikke tale om hårets farve - det var ildrødt i forvejen. Han blev gal? spurgte jeg sagte. Ja - og stum. Han må vel have haft dispositioner...! sagde landdoktoren. 6

7 1. Strandsognet emmede af: optimisme håbløshed griskhed velvære 2. Vejret var: tåge sne regn hagl 3. I agestolen var der god plads til: politibetjenten og fortælleren læreren og fortælleren landdoktoren og fortælleren maleren og fortælleren 4. Kusken slog med pisken på: fortælleren og landlægen hestene den tynde hund koen og to får 5. Manden gik ned til vandet for at: bade sætte sin båd ud fiske kaste et tov ud 6. Mads hår er blevet: lyst hvidt ildrødt brunt 7. Mads havde: mødt sine forældre på stranden overværet et forlis af et stort skib set en maler stå på stranden overværet et voldsomt tordenvejr 7

8 Tekst 3 Læs teksten om Skagensmalerne og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i første afsnit. Skagensmalerne I slutningen af 1870 erne opstod en kunstnerkoloni på Skagen. Om sommeren samledes mange nordiske malere for at skildre det specielle lys, havet og den lokale fiskerbefolkning. Familiens dagligdag og fester med vennerne var også foretrukne motiver. At male ude i det fri i al slags (kulde, blæst, vejr, vildskab) vandt frem, og Skagens usædvanlige lysforhold gav malerne rige muligheder for at udfolde sig. P.S. Krøyer, Michael og Anna Ancher var de mest fremtrædende i gruppen af (gammeldags, moderne, opfindsomme, skøre) Skagensmalere. Michael og Anna Ancher boede året rundt på Skagen og fandt deres mange motiver i skagboernes daglige gøremål. Skagensmalerne opnåede allerede i deres samtid berømmelse på store udstillinger både i Danmark og i (Skagen, udlandet, indlandet, skolen). De inspirerede hinanden i at udforske farvevalget, og i det flotte sommerlys skabte de en ny kunst. Michael Ancher ( ) Michael Ancher kom til Skagen som 25-årig i Han var blandt de første kunstnere, der (stoppede, glemte, startede, begyndte) at interessere sig for Skagen, og han var den eneste af de tilrejsende kunstnere, der bosatte sig der hele året. Han blev gift med Anna Brøndum (Anna Ancher) i Efterhånden som han levede sig ind i miljøet og lærte befolkningens hårde liv at kende, fandt han sine motiver blandt lokalbefolkningen. Michael Ancher er kendt for sine malerier af fiskerne i Skagen og især af dramaet på liv og død ved de mange redningsaktioner og det (utilpassede, farlige, rolige, livlige) hav, der var en del af fiskernes tilværelse. I 1880 fik han sit kunstneriske gennembrud med maleriet Vil han klare pynten?, som viser fiskernes kamp mod elementerne. Da Skagen fra omkring 1880 blev samlingssted for de danske og skandinaviske kunstnere, følte Michael Ancher i begyndelsen, at de trængte ind i en verden, som han havde gjort berømt. Især P.S. Krøyer måtte høre for, at han gik for tæt på Anchers motiver. De blev dog gode venner, og Anchers hjem blev et samlingspunkt for kunstnerne. Da Michael og Anna fik datteren Helga, gav det dem et ny motiv: ( drengen, barnet, kusinen, moren). Han valgte også motiver fra skagensfiskernes liv eller fra familiens og vennernes kreds. Desuden malede han landskaber og portrætter. Michael Ancher var meget aktiv ved stiftelsen af Skagens Museum. Anna Ancher ( ) Anna Ancher var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var en ung pige, da malerne begyndte at komme til Skagen. Hun fulgte deres arbejde med stor interesse og begyndte selv at tegne og male. Anna og Michael blev forlovede 1878 og gift De fik datteren Helga i 1883 og levede sammen i Skagen resten af deres liv. Anna Anchers kunstneriske karriere var utrolig. På den tid var det ikke almindeligt, at kvinder fik en kunstnerisk (skole, opvækst, uddannelse, oplevelse), og de kunne ikke blive optaget på Kunstakademiet. Anna kom derfor på Vilhelm Kyhns malerskole for kvinder i København, hvor hun fulgte undervisningen tre vintre i Mange mente, at Anna Ancher burde opgive maleriet, da hun blev gift og sørge for de huslige pligter. Men Michael (påvirkede, tog modet fra, opmuntrede, kvittede) sin kone til at forsætte, og han mente, at hun var meget talentfuld. Heldigvis fortsatte Anna, og hun fik hurtigt succes som maler. Hun skildrede især de nære omgivelser hjemmet, kvinders og børns verden. Anna Ancher var først og fremmest kolorist, hele tiden optaget af farvenes nuancer i Skagens skarpe lys. På den måde var hun en af de mest moderne af skagensmalerne. 8

9 P.S. Krøyer ( ) Peder Severin Krøyer blev født i Stavanger i Norge og blev allerede som 14-årig optaget på Kunstakademiet. Fra 1877 til 1881 var han på studierejse i Frankrig, Spanien og Italien. Da han kom til København, blev han hurtigt en af tidens mest efterspurgte portrætmalere, og han modtog mange bestillinger på malerier. Ved hjemkomsten fra udlandet først i 1880 erne (stillede, trampede, foretrak, stod) Krøyer sig i spidsen for en stærk kritik af dansk kunst og fik, sammen med blandt andet Laurits Tuxen, fornyet kunstneruddannelsen, Krøyer kom til Skagen første gang i sommeren Han blev begejstret for naturen og lyset. Samværet med de andre kunstnere betød meget for ham, og han vendte tilbage næsten hver sommer, fra 1891 sammen med sin kone Marie. De fik i 1895 datteren Vibeke. Da Krøyer kom til Skagen første gang, var han en berømt kunstner, og det skabte opmærksomhed omkring kunstnerkolonien på Skagen. I 1880 erne malede han motiver, der lå tæt på Michael Anchers, men efterhånden fandt han sine egne. Krøyer var meget optaget af at studere lyset og kunne indfange solens glimtende spil på havets overflade eller den særlige stemning i det blå lys. Han malede kunstnerne, deres (forfærdelige, ynkelige, festlige, praktiske) måltider, spadsereture på stranden og aftener i måneskin. Han malede også fiskerne i deres hverdag, som var barsk. Om vinteren i København havde han talrige bestillingsopgaver. Holger Drachmann ( ) Holger Drachmann er kendt som digter af de fleste, men han var uddannet marinemaler. Drachmann kom til Skagen første gang i 1871, og Skagen blev hans foretrukne opholdssted. Drachmann var født og opvokset i København. Han fik hurtigt (fiasko, kapgang, succes, held) med sine malerier af havet og smukke sejlskibe i stormvejr. Fra 1872 begyndte han også at kunne leve af at skrive, og han malede ikke så meget længere bosatte Drachmann sig i Skagen med sin tredje hustru Soffi. Drachmann var en farverig og temperamentsfuld person, men var meget afholdt - både af fiskerne og kunstnerne. I sine sidste år arbejdede Drachmann med maleriet. Som tidligere var det skibe, stranden og havet, han malede. Hans billeder var nu mere ekspressive. Drachmann døde i 1908 i Hornbæk, og hans urne blev fragtet fra København til Skagen. Her blev urnen båret til hans gravsted i en klit nær Grenen i en storslået procession. Carl Locher Locher fik sin første maleundervisning af sin far. Locher kom første gang til Skagen i 1872 sammen med Holger Drachmann, der underviste ham i marinemaleri. Efter et par år på Kunstakademiet rejste han første gang til Paris i Han blev en (kryster, opkøber, mester, sejrherre) i at indfange havets stemninger i alt slags vejr. Locher var et af den voksende kunstnerkolonis første medlemmer. Som årene gik, blev Skagen hans andet hjem, og i 1910 byggede han et hus med stort atelier lige ned til stranden, hvor han kunne sidde og male sit yndlingsmotiv, havet. Laurits Tuxen ( ) Laurits Tuxen voksede op i København. På Kunstakademiet blev Tuxen sammen med Krøyer betragtet som en af de dygtigste elever, og han blev uddannet figurmaler, som regnedes for den fornemste disciplin. Tuxen kom første gang til Skagen i 1870, og han besøgte stedet igen flere gange i løbet af 1870 erne, men først i 1901 bosatte han sig i Skagen med sin kone og to piger. I de mellemliggende år videreuddannede Tuxen sig i Paris sammen med P.S. Krøyer og fornyede sammen med ham kunstuddannelsen i København. Han rejste meget rundt pga. store bestillingsopgaver fra Europas kongehuse. Han malede bl.a. (minimale, løjerlige, astronomisk, kæmpestore) familieportrætter af kong Christian d. 9. og dronning Louise med deres familie, af den engelske dronning Victoria med sin familie og af den russiske tsarfamilie. Efter Tuxen flyttede til Skagen i 1901, malede han en lang række billeder der. Det var nu de nære motiver, der optog ham: familien, vennerne, landskabet og havet. Tuxen var meget engageret i oprettelsen af Skagens Museum. 9

10 Tekst 4. I pjecen Skagen Klitplantage skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål. Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål. Sæt kryds i det rigtige felt. 1. Skagen Klitplantage blev anlagt i: Pionertræarten, der dominerer skovbilledet, er: blågran rødgran bjergfyr kirsebær 3. En sidefløj til den gamle byfogedgård blev beboet af maleren: Laurits Tuxen Michael Ancher Carl Locher P.S. Krøyer 4. Sandmilen i den sydøstlige del af plantagen er landets: næststørste største mindste næstmindste 5. Gul rute fra P1 udgår fra en af skovvæsenet anlagt vej fra:

11 6. Rød rute går over det høje udsigtspunkt: Slagbakken Flagbakken Holmebakken Skagensbakken 7. På grøn rute (Den på 1,8 km) går tilbagevejen over: Tingsmandsklitten Sandklitten Stormklitten Skagenklitten 8. Gul rute (den på 4,5 km) starter: nordpå over banelinjen og cykelstien sydpå over banelinjen og cykelstien østpå over banelinjen og cykelstien vestpå over banelinjen og cykelstien 11

12 Skov- og Naturstyrelsen Skagen Klitplantage Skagen Klitplantage (1.394 ha, anlagt 1888) er med sin beliggenhed mellem to have og sit smukt varierede terræn en værdig repræsentant for de mange statsejede klitplantager, som siden midten af 1800-tallet er bygget op langs Jyllands nord- og vestkyst som et værn imod vestenvind og sandflugt. Flere er ældre og forstligt mere værdifulde, men få er vel så charmerende som denne. Pionertræarten, den hårdføre og nøjsomme bjergfyr, dominerer stadig skovbilledet. Smuk er den betragtet fra toppen af de store klitbakker, hvor den trods sine snart 100 år og ringe vækst stadig er som et frisk-grønt tæppe. På den lavere bund opnår fyrren større højde, men lever ikke så længe og er her i de sidste årtier søgt afløst af andre og mere produktive træarter som skovfyr, men først og fremmest den nordvestamerikanske sitkagran med de stive, stikkende nåle. Dyrkningsvilkårene er de vanskeligst tænkelige: jordbunden til det yderste næringsfattig, nedbøren lav og blæsten ubarmhjertig. Under sådanne forhold er sitkagranen eneste forstligt anvendelige træart, som kan vokse op til tømmerstørrelse - og det kun på de grundvandsnære arealer. l forbindelse med plantagens drift tages ikke blot forstlige og økonomiske hensyn. Der lægges overordentlig vægt på at skabe et afvekslende og tiltalende skovbillede med mange frie udsyn. Løvtræarterne eg, birk o.a. plantes også i stigende omfang til berigelse af farveskalaen, som nu beherskes af de mørke nåletræer. Skagen Gl. Plantage, der med årene er blevet helt indesluttet af byen, påbegyndtes omkring 1820 af byfoged, kancelliråd Ole Chr. Lund som et af de første vellykkede forsøg med træplantning i jyske klitegne. Omkring 100 år senere blev plantagen naturfredet, og trods senere års hårde medfart i form af orkaners rasen, svigtende nedbør og vigende grundvandsspejl - det sidste som følge af byens kloakering - er den dog stadig et attraktivt sted med mange dejlige skovpartier. Den gamle byfogedgård Omgivet af en lille 100-årig bøgeskov ligger sydligst i plantagen den gamle byfogedgård, nu distriktskontor og skovriderbolig for Nordjyllands Statsskovdistrikt. Hovedbygningen er opført 1831, medens en fritliggende sidefløj er af noget ældre dato. l denne romantiske længe, som nu er fredet, fandt maleren P.S. Krøyer sit blivende sted på Skagen. Efter hans død anvendtes bygningen i adskillige år som museum, men Krøyers Hus er nu ikke længere tilgængeligt for offentligheden. Sandmilen i den sydøstlige del af plantagen er efter Råbjerg Mile landets største levende vandreklit. På en kilometerlang strækning blæser den lukt i Kattegat og er i enhver henseende et betagende syn. Milen omfattes ikke af nogen afmærket rute, men et besøg kan udgå fra parkeringspladsen for enden af Sandmilevejen, som 4 km syd for byen fra hovedvejen fører over banen mod havet eller - næsten endnu bedre - fra stranden i forbindelse med nogle af de afmærkede ruter. Vandreture Afmærkede vandreture udgår fra de parkeringspladser i klitplantagen, som på kortet er mærket med numrene 1-4. I plantagen er turene markeret med forskelligfarvede pile (metaltrekanter) på lave pæle. Gul rute fra PI (ca. 3 km). Turen udgår fra en af skovvæsenet i 1971 anlagt vej og P-plads syd for Gl. Skagen. Man oplever her Skagenklitterne i al deres vælde - kun nødtørftigt dæmpede og stedvis med store, åbne vindbrud. Kysten er under stadig nedbrydning, som man ser af de brat afskårne, nøgne klitsider mod havet. Nogle meter oppe i klitterne kan man mange steder se tørvelag, såkaldte martørv, der har været genstand for udnyttelse i brændselsfattige tider. Sandflugten satte for alvor ind i 1500-tallet og lagde i de efterfølgende århundreder landsdelens fattige jorder ganske øde. Først mod slutningen af 1800-tallet kom klitterne så meget under kontrol, at der uden fare for tilsanding kunne føres landevej og jernbane frem til den førhen stærkt isolerede Skagen by. Efter 1 km s strandtur går ruten over klitten ind i plantagens vindhærgede vestrand og videre tilbage til P- pladsen. Mere ihærdige vandrere kan fortsætte ad stranden sydpå 1-1½ km efter behag og vende tilbage ad plantagens grusvej, som løber inden for klitterne. 12

13 Følges vejen mod nordøst, vil man igen støde på ruteafmærkningen, der fører tilbage til udgangspunktet. Fra P-pladsen P2 ved den tilsandede kirke (afviserskilte på hovedvejen og Gl. Landevej) udgår 3 ture: Rød rute (ca. 2,5 km) passerer den tilsandede Sct. Laurentii Kirke. Mod slutningen af tallet truedes den fordum så statelige kirkebygning stadig mere af de ubarmhjertigt fremvæltende sandmasser. I 1795 måtte man opgive fortsat at benytte den til kirkelige handlinger. Kirkeskibet blev senere delvis nedrevet, medens tårnet, der nu er fredet, bevaredes som sømærke. Fra klitterne lige syd for tårnet er der en dejlig udsigt over plantagen og den gamle kongevilla Klitgården med byen i baggrunden. Turen går videre gennem typisk bjergfyrbevoksning over det høje udsigtspunkt, Flagbakken, hvorfra land og by kan overskues fra hav til hav, og videre ad smalle stier tilbage til startstedet. Hvis der er energi i behold, er det til fulde møjen værd at bestige de nævnte klitter inden tilbageturen ad grusvejen. Grøn rute (ca. 1,8 km) er en lille kort tur vest for hovedvejen, der først skal passeres. Fra Gyvelstien langs de store græsfenner fører ruten straks gennem en af plantagens få, ældre løvtræbevoksninger, der er plantet på tidligere dyrket jord - først igennem de sture eller og længere fremme de vage eller, som dog nu mere præges af andre træarter end el. Tilbagevejen er lagt over Tingmandsklitten, hvor grupper af ganske kønne skovfyr holder stand imod den stride, salte blæst, som er skovens mest hårdnakkede modstander. Gul rute (4,5 km) starter østpå over banelinjen og cykelstien, igennem klitternes bjergfyrverden og op imod det højeste punkt på turen, Postmesterens Bakke, der er et af de bedste udsigtspunkter i plantagen. Ad sandede veje fører turen videre langs en lille, nu udtørret sø og længere fremme gennem løvtræskrat til den fuldendte idyl ved Stokrendens udløb i Kattegat. Der er herfra kort til Sandmilen, men ruten viser tilbage til startstedet. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Gul rute (ca. 2,5 km) fører vestpå fra P-pladsen ad en idyllisk skovvej, flankeret af den mørkegrønne, hurtigtvoksende contorta-fyr, der er hentet fra Nordamerikas Stillehavskyst. For enden af vejen kan man vælge en mere anstrengende, men også smukkere og mere spændende rute, der fører over en række store klitbakker (udsigtstårn) eller følge den mageligere vej langs foden af klitterne. Efter mødestedet for de to grene af ruten går turen videre rundt om den nu delvist frilagte Kirkesig - med prægtig udsigt til de store miler ved Kattegatkysten. Har man energi i behold, er det tilfulde møjen værd at bestige de nævnte klitter inden tilbageturen ad grusvejen. Grøn rute (ca. 4 km) starter i sydgående retning fra P-pladsen, men drejer efter 200 m vestpå rundt om en del af Kirkesigen og dernæst videre i sydvestlig retning gennem bjergfyrkrattet til Stokrendens udløb. Herfra er der udsigt til den nordlige del af Sandmilen, som nok kan friste til en afstikker. Rutepilene viser imidlertid 500 m nordpå langs stranden og dernæst over klitten tilbage til udgangspunktet. Følgende 2 ruter udgår fra den store P-plads, P3, ved hovedvejen, 3 km syd for byen, eller fra sydenden af Gl. Landevej, der ender blindt ved baneoverskæringen. 13

14 Tekst 5. Læs teksten fra Mit fynske forår af Carl Nielsen og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i første afsnit. Så rejste jeg en skønne dag i maj 1883 til København for at aflægge prøve på violin for V. Tofte og for at præsentere min strygekvartet for Niels W. Gade. Jeg havde indstuderet et solonummer for violin, Souvenir de Boulogne af H. Leonard, og min kvartet havde jeg fået skrevet af, så det så (hæsligt, pænt, underligt, yndigt) ud. Da jeg kom ud på Storebælt, var det, som om alt udvidede sig i mig. Hele verden var som en stor spændt bue fra nord til syd. Jeg spadserede op og ned ad dækket i høj stemning og øvede samtidig venstre hånds fingre i min lomme i nogle dobbeltgreb, som fandtes i Leonards stykke. Jeg tog ind på et lille (butik, hotel, telt, bondegård) der hed Dannebrog eller Dannevirke. Pladsen i mit værelse var så trang, at jeg måtte stille min violinkasse under sengen. Næste formiddag spadserede jeg ud for at se mig om i byen. Da jeg kom gennem Frederiksberggade, var der en afspærring, fordi kejser Alexander 3. af Rusland, som var på besøg i København, netop skulle passere gennem Strøget. Jeg fik plads i forreste række. Men ventetiden var lang, og mine tanker var egentlig kun optaget af det, som ventede mig. På den (omvendte, modsatte, bagvendte, langsomme) side af gaden stod politibetjente for at holde folkemuren tilbage. Pludselig fik jeg øje på en undersætsig ældre herre derovre. Han havde et rundt hoved, var glatbarberet, bar en høj hat og en hvid sløjfe. Mit hjerte bankede heftigt. Jeg for over gaden til den nærmeste politibetjent og spurgte, om det ikke var professer Gade, der stod derhenne. Han så vredt på mig og sagde: Gu er det ej, det er en assistent i ministeriet. Noget efter kom hele det kongelige optog, som det morede mig meget at se på. Dagen efter ringede jeg på hos koncertmester Tofte, som heldigvis ikke var optaget. Han modtog mig overordentlig venligt. Jeg blev øjeblikkeligt meget indtaget i den elskværdige mand, og dette indtryk har jeg bevaret den dag i dag. Han sagde, jeg (ordnede, sang, spillede, klappede) rent og pænt, og der var sikkert ikke noget i vejen for, at jeg kunne blive optaget på Musikkonservatoriet. Jeg bad ham også om at se på min kvartet, men han mente, at det var bedst, jeg gik til professor Gade med den. Han havde mere forstand på de dele end ham selv. Dagen efter var jeg så heldig at træffe professor Gade. Han boede i Bredgade, jeg tror nummer 30 på første sal. Pigen, der lukkede op, bad mig vente i entreen, som var stor og lys. Nogle minutter efter hørte jeg tunge skridt, og da døren åbnede sig, stod jeg ansigt til ansigt med den berømte mand. Jeg antager, han kom lige fra frokostbordet, for han så glinsende og veltilpas ud og sagde i en oprømt tone: Nå, hvad vil De? Da jeg havde fortalt ham om mit ønske om at komme ind som elev på Konservatoriet og fortalt ham, at jeg var ansat ved militærmusikken i Odense, spurgte han, om det var mig, Klavs Berntsen havde talt om. Jeg svarede ja og (viste, vidste, viftede, virkede) ham et brev, som Klavs Berntsen havde givet mig med for det tilfælde, at jeg fik adgang til professoren. Han læste brevet, men ville ikke høre mig på violinen og sagde, jeg kunne spille for Tofte. Da han ville gå ind i stuen igen, skyndte jeg mig at sige, at jeg allerede havde spillet for koncertmester Tofte. Men jeg havde en strygekvartet, som jeg ville bede professor Gade se på. Så rømmede han sig og sagde: Nå ja, lad gå. Men jeg har sg unte megen tid. Jeg nøjedes med kun at pille partituret til andanten frem af min violinkasse og give ham det. Han drejede sig om fra mig for lyset og læste på papiret. Nu kunne jeg iagttage ham uden at skælve. Under gennemlæsningen var der ikke noget som helst at opdage i hans ansigt, der kunne tydes som (ansvar, bifald, piften, mimik) eller det modsatte. Kun et par gange gjorde hans læber en bevægelse, som om han ville fløjte eller småsynge. Endelig var han færdig, og han gav mig papiret tilbage. Han sagde, at jeg havde god formsans, og at jeg nok skulle komme ind på Konservatoriet, hvis jeg også klarede mig i violinspil. Da Tofte allerede havde udtalt, at jeg sikkert ville blive optaget, følte jeg mig tryg. 14

15 Fra det øjeblik forekom det mig, at jeg havde fået mere indhold eller vægtfylde. Jeg var (ynkelig, sorgløs, lykkelig, irriteret) over udsigten til at kunne lære alt det, jeg længtes efter. Men det var ikke mere barnets eller den store drengs jubel over at få et ønske opfyldt. Der fulgte en vis alvor med, som jeg ikke tidligere havde kendt på den måde. Da jeg rejste hjem den samme vej, som jeg var kommet, var det, som om mine trin var fastere og hele min tilstand mere betydningsfuld. Nu syntes jeg for første gang, at jeg havde noget rigtigt at svare til. Efter min hjemkomst til Odense talte jeg med mine fortsatte om sagen for at sikre mig, at jeg kunne få min afsked med kort varsel, når jeg senere havde bestået den egentlige optagelsesprøve. Det blev ordnet med stor velvilje fra alle sider, men jeg havde endnu en svær (slag, problem, kamp, fare) at bestå. Jeg vidste fra små bemærkninger, jeg havde hørt hjemme, at min far ville være imod dette store spring fra en beskeden, men sikker, borgerlig stilling ud i det løse, hvor ingen vidste, hvad der kunne ske, eller om evnerne var tilstrækkelige. Et par uger senere fik jeg besøg af mor. Jeg sagde til hende, at jeg havde noget vigtigt at tale med hende om. Hun tog sin hat af, stillede sin kurv og paraply hen i en krog af værelset og (stillede, hviskede, satte, håbede) sig ned på en af mine to stole. Hun lagde den ene hånd oven på den anden i sit skød, som hun plejede, når der var noget, der skulle gennemtænkes. I sådanne øjeblikke var hun utrolig sød, og hun så på en gang alvorlig, vågen og deltagende ud. Da jeg fortalte hende det hele, sagde hun, at jeg skulle stræbe efter at gøre mit allerbedste i alt, hvad jeg foretog mig. Jeg skulle være flittig og kun tænke på at blive dygtig. Så sagde hun også noget om H.C. Andersen, der havde været lige så ussel som jeg. Ovre i Brendekilde var der engang en (grim, fattig, dum, betuttet) dreng, som havde lært over tyve sprog og var blevet kendt over hele jorden. Mor talte længe med mig om alt muligt og gav forslag til, hvordan jeg skulle ordne mig, hvis jeg kom til København. Hun endte med ordene: Jeg tror, at du kan. Nogle uger senere skulle jeg spille til en skovfest sammen med far og hans medarbejdere i nærheden af Havndrup. Jeg tog med toget til Pederstrup station, hvor jeg skulle møde de andre. Da jeg stod af toget, fik jeg den besked, at de var gået forud, og at jeg fra Søllinge kunne skrå over nogle marker for at komme nemmere derhen. Jeg havde min violin i hånden og min altbasun på ryggen. Som det var almindeligt ved sådanne skovfester, skulle vi spille fædrelandsmelodier for hornmusik før og efter talerne. Strygeinstrumenterne brugte vi til dansemusikken om aftenen. Jeg havde bestemt, at jeg ville tale med far om mine planer ved denne lejlighed. På vej til Søllinge var alle mine tanker optaget af det. Da jeg forlod landevejen for at tage den omtalte genvej, var det blevet det herligste (tordenvejr, snevejr, solskinsvejr, haglvejr). Skoven og markerne stod i deres fulde sommerpragt. Da jeg kom ind på en smal sti gennem en rugmark, blev jeg overvældende betaget af noget, jeg ikke kan forklare. Måske var det angsten for at gøre min far imod og glæden over de skønne omgivelser, som bragte denne underlige strid i mit sind. Jeg blev meget bevæget, satte mig ned på stien og kiggede ind mellem de millioner af lysende kornstrå. Imellem dem stod blå kornblomster og røde valmuer. Jeg tænkte et øjeblik på min mor og længtes stærkt efter hende. Så gik jeg videre og fandt min far og de andre musikanter på festpladsen. Da vi havde spillet lidt, skulle Klavs Berntsen holde tale. Da vi vidste, at hans politiske foredrag (ønskede, plejede, hengemte, varede) at vare mindst en halv times tid, bad jeg far om at gå med mig i skoven under pausen, da jeg havde en sag, jeg gerne ville tale med ham om. Det var noget, der aldrig var sket før. Jeg havde stor respekt og beundring for min fars forstand og karakter. Jeg syntes, at det var helt højtideligt, at han virkelig sagde ja til at ville høre på mig. Mens vi gik sammen vel hundrede skridt bort fra festpladsen, var jeg meget flov og trykket ved, at jeg således var hovedpersonen og den ledende på denne vandring. Jeg standsede derfor temmelig brat mellem nogle unge graner og sagde hurtigt og stakåndet til far, hvad jeg havde bestemt mig til. Han spurgte først, om jeg allerede havde søgt om min afsked fra militærmusikken. Da han hørte, at det endnu ikke var tilfældet, så han beroliget, men energisk på mig. Så talte han meget vægtigt og anførte alt, hvad der kunne siges mod fantasteri. Jeg blev imidlertid ved mit og måtte bruge hele min kraft og selvbeherskelse for at stå ham imod. Men det var (lækkert, nøjagtigt, underligt, nødvendigvis) at han der ville bekæmpe mig og gøre mig svag, han styrkede mig netop til modstand ved sit eget væsen, fordi jeg derved kom til at føle mig som en mand over for en mand. Jeg husker ikke ordene mere, hverken hans 15

16 eller mine. Jeg ved blot, at de var mange og stærke. Da jeg til sidst på det allerbestemteste erklærede, at det blev ikke anderledes, så han på mig med et mærkeligt sideblik, som jeg aldeles ikke kunne forklare. Men jeg syntes bestemt, der også lå et lille bitte gran af respekt i det. Vi vekslede aldrig senere et ord om den sag. Først mange år efter kunne jeg begynde at indse, at min fars standpunkt var berettiget. Han ønskede selvfølgelig kun det bedste for hver (begge, enkelt, alle, dreng) af sine tolv børn. Enhver fast sti, han øjnede, kunne efter hans mening kun være for det gode. I december måned samme år aflagde jeg prøve på Musikkonservatoriet og blev indtegnet som elev fra 1. januar De sidste fjorten dage af december og selve julen 1883 tilbragte jeg i mit hjem sammen med mine forældre og en del af mine søskende. Grisen var slagtet, så far havde nu kun hønsene at tage vare på. De to pæretræer i haven stod (bløde, stive, lunkne, ubeslutsomme) af frosten og nægtede, at Albert og jeg nogensinde havde slået modne frugter ned fra deres grene. På den anden side af landevejen lå præstemarken brak i et kridhvidt snelag, hvor sorte jordklumper hoppede frem hist og her som små alliker på en hvid kirkevæg. Helt ovre, hvor landet hæver sig, lå Per Godskesens gård med de kendte popler omkring. Her døde lille Anne Sofie. Mon hun har sit gule hår endnu. Der må være koldt på kirkegården, og blinde Anders klarinet høres ikke. Hvordan er det? Jo, jeg kommer da igen. Så vil jeg hilse på alting og fortælle mor, Lars Krag og alle venner om København. Jeg vil spille dobbeltgreb og triller for dem, så de må le og (klaske, klappe, rumstere, arrangere) i hænderne. Der er ikke noget i vejen. Og jeg kan måske holde mig stiv, selv om mor begynder at synge en af sine små rørende sange, mens jeg lukker min kuffert. Og nu af sted! En af de første dage i januar rejste jeg til København, og dermed var min fynske barndom og ungdom til ENDE. 16

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935 SKAGENSMALERNE 1 ANNA ANCHER 1859 1935 Skagensmalerne Anna Ancher var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var datter af Ane Hedvig og Erik Brøndum, der drev byens gæstgiveri

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Første kapitel. Hvori Pusling er dårlig til at køre bobslæde, men god som brunkagegris.

Første kapitel. Hvori Pusling er dårlig til at køre bobslæde, men god som brunkagegris. amilien Rantanen var en rigtig storby familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

en drøm om udviklingssamarbejde

en drøm om udviklingssamarbejde udvikling OG en drøm om udviklingssamarbejde EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DE 116 MAJ 2003 OG en drøm om udviklingssamarbejde Denne lille bog indeholder en historie som dem jeg selv plejede at fortælle mine

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Hun vidste, at den lille pige hed Helga. Hvor vidste hun det fra?

Hun vidste, at den lille pige hed Helga. Hvor vidste hun det fra? Helga Det hele begyndte med billedet af en mor, der lærer sin datter at tegne. Billedet var trykt i en stor bog, der stod lænet op af en stol, og på gulvet foran stolen lå Naja og ventede. Hun ventede

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet!

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Jagten på den forsvundne skitsebog Skattekort En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Han hedder Krøyer og kan være lidt glemsom. Skitsebogen er vigtig for ham. Han har nemlig tegnet en idé til

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.

Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Kapitel 23 23.december 965 Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Fruen sad med en bunke klingende mønter foran sig, og tråde i fine ruller af guld, sølv og kobber,

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag den 27. september 2015. Også kaldet for den 17. søndag efter trinitatis. salmer: 392,414,365, 373, 26 Teksten der

Læs mere

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN.

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN. De tre muskelterer Det begyndte med, at solen stod op som en stor blodappelsin. Jeg stod midt på prærien med en rygende seksløber i hver hånd. Jeg havde allerede gennemhullet et bundt indajanere på krigsstien

Læs mere

Vi gør det sammen -6

Vi gør det sammen -6 Vi gør det sammen -6 Sammen med Gud behøver vi ikke være bange Mål: Fortæl børnene, at det vigtigste af alt er, at Gud er med os, for når Gud er med os, er det lige meget, hvem der er imod os. Han kan

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

I----------------------------- I

I----------------------------- I KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Lundtofte Skoles Rekordbog

Lundtofte Skoles Rekordbog Din rekord 12 Årgang 2010 - Efterår Hva så? Var det ikke en god idé at du selv kom i gang med at lave eller slå nogle rekorder? Der er HELT sikkert noget du er god til, ja måske endda den bedste til. Så

Læs mere