Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
|
|
- Elisabeth Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks. rapskager og majs medfører ændringer i slagtekroppens fedtkvalitet, idet fedtsyresammensætningen påvirkes af foderets fedtsyresammensætning. Ændringer i foderets fedtsyresammensætning til mere umættet fedt har tidligere vist at kunne give teknologiske problemer med kød/spæk og giver problemer ved afsætning af f.eks. fersk spæk, specielt til det russiske marked. Formålet med undersøgelsen var at bestemme effekten på henholdsvis spækkvalitet og udbytter af green, streaky bacon produceret af grise fodret med CLA eller rapskager. Kvaliteten af spæk blev bedømt ved smeltepunktet, og dette var påvirket af fodringen. CLA forhøjer smeltepunktet, og rapskage sænker smeltepunktet. Der blev endvidere fundet god sammenhæng mellem smeltepunkt og iodtal, der forklarer ca. 74 % af variationen i smeltepunkt. Indholdet af stearinsyre (C18-0) i spækket forklarer 85 % af variationen i smeltepunkt og kan muligvis anvendes som et alternativ til iodtal. Kvaliteten af fersk brystflæsk, bedømt ved en blødhedsbedømmelse, var ikke påvirket af fodringen. Udbytterne ved fremstilling af green, streaky bacon var ikke påvirket af fodringen. Ca. 22 % af kontrolgrisene havde iodtal over den anbefalede grænse. Denne andel var kraftigt forøget ved fodring med rapskager, mens ingen grise var over iodtalsgrænsen efter CLAfodring. 1
2 Baggrund Brug af billige fodermidler som f.eks. rapskager og majs medfører ændringer i slagtekroppens fedtkvalitet, idet fedtsyresammensætningen påvirkes af foderets fedtsyresammensætning. Ændringer i foderets fedtsyresammensætning til mere umættet fedt har tidligere vist at resultere i lavere udbytter ved forarbejdning af kødet til f.eks. røget, streaky bacon (1) og giver også problemer ved afsætning af f.eks. fersk spæk, specielt til det russiske marked. Fedtkvaliteten har traditionelt været udtrykt ved iodtallet, der angiver, hvor mange gram iod der kan binde til 100 gram fedt. En maksimumværdi på 70 er tidligere fastsat af slagterierne på baggrund af undersøgelser udført i perioden 1965 til I dag udregnes iodtal typisk ud fra fedtsyresammensætningen, og alt efter valg af metode er grænseværdien for god fedtkvalitet lidt højere end 70 som oprindeligt fastsat. Ved den valgte analysemetode i nærværende undersøgelse er iotalsgrænsen 71,4 (2). For at undersøge i hvor høj grad foderråvarer med mere umættet fedt påvirker slagtekroppens fedtkvalitet og kødets teknologiske egenskaber, har VSP produceret grise fodret med forskellige fordringsingredienser (CLA, rapskager), der forventes at give en stor variation i disse to parametre. Det er endvidere målet at få undersøgt, i hvor høj grad iodtallet beskriver fedtkvalitet og teknologisk kvalitet. Formål Formålet med nærværende arbejde har været at bestemme effekten på spækkvalitet og udbytter ved fremstilling af bacon produceret af grise fodret med CLA eller rapskager. Grise Fremgangsmåde og metoder Grisene blev produceret på Forsøgsstation Grønhøj og var inddelt i fem behandlinger: 1. Raps, kontrol 2. Raps, 10 % 3. Raps, 20 % 4. CLA, kontrol 5. CLA, 0,5 % Grise fra behandling 1, 2 og 3 blev slagtet på Herning slagteri fra august til oktober 2010 og fra behandling 4 og 5 i juni og juli Brystflæsket og en 10 x 10 cm prøve fra nakkespækket blev udtaget og opbevaret på frost indtil analyse eller videre forarbejdning. DC og VSP har været ansvarlige for ovenstående. Smeltepunktsbestemmelse Nakkespækkets smeltepunkt blev bestemt ved en standardiseret stigesmeltepunktsbestemmelse, som blev sat op i DMRI s kemiske laboratorium til brug for denne opgave. Metoden er den samme som den, der bliver anvendt ved den russiske modtagekontrol af spæk. Det har dog ikke været muligt at validere DMRI s resultater med tilsvarende resultater fra den russiske modtagekontrol. 2
3 Fedtsyresammensætning Nakkespækkets fedtsyresammensætning blev bestemt ved DMRI s standardiserede metode. Kort beskrevet afsmeltes spækket i mikrobølgeovn, fedtsyrerne omesteres til methylestre og kvantificeres ved GC-FID. Iodtal Iodtallet er bestemt ud fra fedtsyresammensætningen og er beregnet ud fra de faktiske molvægte af de enkelte fedtsyrer, se Claudi-Magnussen (2012) (2) for detaljer. Ved denne fremgangsmåde er grænseværdien for god fedtkvalitet 71,4 i nærværende forsøg. Udvælgelse af grise til bacon Da der ikke var mulighed for at producere bacon af alle 274 grise, blev der udvalgt brystflæsk fra 25 grise fra hver behandling ligeligt fordelt på køn og kødprocent. På grund af en misforståelse hos frysehuset Midtfrost var det kun muligt at udvælge 20 brystflæsk fra behandling 5. Slaskethed/blødhed I samarbejde med DC blev der udviklet en metode til at bedømme kvaliteten af udbenet brystflæsk ved denne konkrete opgave. En metode til at bedømme slaskethed er i en tidligere opgave blev anvendt, men denne metode refererer til fedtmængden mellem kødlagene og ikke fedtets konsistens. Da konsistensen/blødheden af fedtet forventes at være foderafhængig, blev en metode til at bedømme blødhed af brystflæsket formuleret (3). Blødhedsbedømmelsen foretages ved området fra bagerste ribben i stegesiden, hvor spareribs er afskåret produktet (se billede nedenfor). Produktet klemmes og rystes med let hånd, hvorefter karakteren 1-3 gives: 1. Kombination af fedt og kød er løst, meget blødt 2. Kombination af fedt og kød er ikke løst og ikke hårdt 3. Kombination af fedt og kød er hårdt Bedømmelsen blev fortaget af tre erfarne medarbejder fra DC-Herning, der uafhængigt af hinanden bedømte brystflæsket efter en træningssession på udvalgte stykker brystflæsk, som repræsenterede de forventede yderpunkter af blødhed. Udbytter bacon Fremstilling af green, streaky bacon blev delvist udført efter DC/TULIP s normale 3
4 procedure, som kort er beskrevet i nedenstående: a. Optøet brystflæsk udbenes, tilskæres og afsværes b. Brystflæsket multistiksaltes til en forventet tilvækst på 12,5 % c. Udlignes i 8 dage ved 2 C, indfryses og lageres ved -18 C d. Før slicening udlignes brystflæsket til -8 C og slices herefter (a) blev udført hos DC-Herning, (b-c) blev udført hos DMRI og (d) hos TULIP- Oldenburg. Relevante vægte blev registreret, og udbytter beregnet. Gennemførelsen er detaljeret beskrevet i (3). Det har ikke været muligt at lave billeddokumentation af processen. Kontrolgrise Resultater og diskussion For at undersøge muligheden for at poole data fra de to hold af kontrolgrise blev disse analyseret for eventuelle signifikante forskelle. Flere af de målte parametre var forskellige, bl.a. spæktykkelse på kammen, MUFA, PUFA og iodtal i nakkespækket. Resultaterne fra de to overordnede behandlinger (raps og CLA) er derfor analyseret som to selvstændige forsøg med en kontrolbehandling i hver. Slagtekvalitet I tabel 1 er angivet effekt af behandling på slagtekvaliteten. Der blev ikke fundet nogen effekt, hverken ved raps- eller CLA-fodring i forhold til kontrol. Tabel 1. Effekt af fodring på slagtekvalitet Raps CLA Total Kontrol 10 % 20 % Total Kontrol 0,5 % Antal grise Slagtevægt, kg 85,9 85,1 84,8 86,6 87,9 Kødprocent 59,6 59,6 59,2 60,4 60,9 Antal grise Spæktykkelse: - forende, mm 15,1 15,3 15,5 15,1 14,2 - kam, mm 14,6 14,4 14,7 13,3 13,3 - skinke, mm 15,8 15,0 16,1 15,0 14,7 Forskellige bogstaver angiver signifikante forskelle inden for fodring med henholdsvis raps eller CLA Spækkvalitet - fedtsyrer I tabel 2 er angivet effekt af behandling på fedtsyresammensætning, iodtal og smeltepunkt. Så godt som alle fedtsyrer med indhold over kvantificeringsgrænsen er påvirket af behandling. C17_0 og C20_4 ved rapsfodring samt C16_1 og C18_3 ved tilsætning af CLA til foderet viste ingen signifikante forskelle. Spækkvalitet - iodtal Indholdet af henholdsvis SFA, MUFA og PUFA viste, som forventet, stigende 4
5 andel af umættede fedtsyrer ved stigende mængder raps og mindre andel af umættede fedtsyrer ved CLA-fodring. Dette reflekteres i iodtallet, der stiger fra ca. 68 for kontrolgrisene til ca. 76 ved 20 % raps. Iodtallet for CLA-fodrede grise falder fra ca. 69 i kontrolgrise til ca. 61. Ca. halvdelen af 10 % raps og næsten alle 20 % raps havde iodtal over den anbefalede grænse for god spækkvalitet. Ingen af CLA-grisene lå over denne iodtalsgrænse. Pooles data for kontrolgrisene fra de to forsøg, har ca. 22 % iodtal over den anbefalede grænse. Spækkvalitet - smeltepunkt Smeltepunktet for spæk fra rapsfodret grise falder 5 C fra 30,6 C til 25,6 C ved 20 % raps i foderet. Ved fodring med CLA stiger smeltepunktet med ca. 11 C fra 31,1 C til 42,3 C. Tabel 2. Effekt af fodring på nakkespækkets fedtsyresammensætning, iodtal og smeltepunkt 5
6 Raps Total Kontrol 10 % 20 % Total Kontrol 0,5 % Antal grise C8_0 nd nd nd nd nd C10_0 spor spor spor spor spor C11_0 nd nd nd nd nd C12_0 spor spor spor spor spor C13_0 nd nd nd nd nd C14_0 1,22 a 1,14 b 1,10 c 1,19 a 1,85 b C14_1 nd nd nd nd nd C15_0 spor spor spor spor spor C16_0 24,3 a 23,3 b 22,0 c 24,0 a 27,6 b C16_1 2,38 a 2,14 b 1,93 c 2,03 2,00 C17_0 0,34 0,34 0,35 0,45 a 0,53 b C17_1 nd nd nd nd nd C18_0 12,3 a 11,5 b 10,1 c 12,3 a 16,9 b C18_1 44,0 a 44,8 b 46,1 c 43,6 a 34,0 b C18_2 11,8 a 12,7 b 13,8 c 12,8 a 13,7 b C18_3 0,93 a 1,42 b 1,91 c 0,90 0,89 C19_0 nd nd spor spor spor C20_0 0,16 a 0,11 b 0,08 b 0,10 a 0,16 b C20_1 0,80 a 0,81 a 0,85 b 0,79 a 0,61 b C20_2 0,56 a 0,56 a 0,59 b 0,60 a 0,51 b C20_3 spor spor spor spor spor C20_4 0,09 0,08 0,06 0,16 a 0,02 b C20_5 nd nd nd nd nd C22_0 nd nd nd nd nd C22_1 nd nd nd nd nd C22_2 nd nd nd nd nd C22_4 spor spor spor spor spor C22_5 spor spor spor spor spor C22_6 spor spor spor spor spor C24_0 nd nd nd nd nd C24_1 nd nd nd nd nd SFA 38,3 a 36,4 b 33,6 c 38,0 a 47,0 b MUFA 47,2 a 47,7 a 48,8 b 46,4 a 36,3 b PUFA 13,4 a 14,9 b 16,5 c 14,5 13,9 TransFedt nd nd nd nd 0,29 CLA spor spor nd spor 1,28 Omega_3 0,93 a 1,57 b 2,18 c 0,90 0,89 Omega_6 12,4 a 13,3 b 14,3 c 13,6 13,0 Iodtal 67,7 a 71,4 b 75,8 c 69,1 a 61,4 b - iodtal over 71,4 15 % 54 % 96 % 29 % 0 % Smeltepunkt 30,6 a 27,9 b 25,6 c 31,1 a 42,3 b Forskellige bogstaver angiver signifikante forskelle inden for fodring med henholdsvis raps eller CLA. nd = not detected. spor = detekteret, men under kvantificeringsgrænsen. CLA Blødhed af brystflæsk Kvaliteten af brystflæsket til baconfremstilling blev vurderet ved hjælp af en 6
7 blødhedsbedømmelse. Som tabel 3 angiver, var der ingen effekt af behandlingerne på blødheden af brystflæsket. Baconudbytte I tabel 3 er vist slagtedata og blødhed af brystflæsk samt udbytter ved baconfremstilling. Da det ved udvælgelsen af grise til baconfremstilling blev tilstræbt at have en ligelig fordeling af køn og kødprocent, har det ikke været muligt at opnå samme slagtevægt ved de tre rapsgrupper. Grisene ved 20 % raps er 1,6 kg lettere end 10 % grisene. Vægten af det tilskårne og udbenede brystflæsk fra 20 % rapsgrise var ca. 0,16 kg lavere end kontrol- og 10 % rapsgrise. Dette skyldes muligvis, at 20 % grisene var lettere end 10 % (p=0.02) og kontrol (p=0.11), den sidste dog ikke signifikant. Der var ingen effekter på sprøjtetilvækst og sliceudbytte ved hverken raps- eller CLA-fodring. I en tidligere undersøgelse (1) blev der fundet et lavere forarbejdsningsudbytte af røget, streaky bacon ved at fodre grise med 3 % rapsolie, hvilket resulterede i et højere iodtal. Denne mulige sammenhæng mellem iodtal og udbytter blev ikke fundet i denne undersøgelse. De to undersøgelser er dog ikke sammenlignelige. I den tidligere undersøgelse (1) var iodtallet ca. 84 for rapsoliefodrede grise, og baconproduktet var røget og dermed også delvist varmebehandlet. I nærværende undersøgelse har det højeste iodtal været ca. 76, og baconproduktet har ikke været røget (green bacon). Tabel 3. Effekt af fodring på blødhed af brystflæsk og udbytter af green, streaky bacon Raps CLA Total Kontrol 10 % 20 % Total Kontrol 0,5 % Antal dyr *Slagtevægt, kg 85,8 ab 86,3 a 84,7 b 85,3 85,4 *Kødprocent 59,7 59,5 59,5 60,0 61,2 Blødhed 2,2 2,1 2,0 2,0 2,0 Vægt før saltning 3,52 a 3,57 a 3,39 b 3,25 3,37 Sprøjtetilvækst, % 16,2 16,0 16,3 15,8 15,1 Antal dyr Sliceudbytte, % 92,8 92,8 92,4 92,8 92,8 Forskellige bogstaver angiver signifikante forskelle inden for fodring med henholdsvis raps eller CLA. *Værdier for udvalgt brystflæsk til baconfremstilling Mål for spækkvalitet I tabel 4 er vist sammenhængen mellem nakkespækkets smeltepunkt og henholdsvis andelen af fedtsyrer og iodtallet. Som forventet er der en positiv sammenhæng mellem de mættede fedtsyrer og smeltepunktet, og en negativ sammenhæng til indholdet af umættede fedtsyrer. Forklaringsgraden er højest for mættede fedtsyre (SFA) og C18_0 med en værdi 7
8 på 85 %. Iodtallet og C16_0 forklarer 74 % af variationen i smeltepunkt, og indholdet af MUFA forklarer 72 %. Indholdet af polyumættede fedtsyrer forklarer 25 % af variationen i smeltepunkt. Tabel 4. Korrelationskoefficienter (r) og forklaringsgrad (r 2 ) mellem smeltepunkt for spæk og henholdsvis fedtsyrer og iodtal bestemt i nakkespækket. Kun signifikante værdier er vist. Alle 274 grise indgår. C14_0 C16_0 C16_1 C17_0 C18_0 C18_1 C18_2 C18_3 C20_0 C20_1 C20_2 C20_4 SFA MUFA PUFA Iodtal r 0,78 0,86-0,17 0,43 0,92-0,85-0,15-0,61 0,39-0,46-0,49-0,29 0,92-0,85-0,50-0,86 r 2 0,61 0,74 0,03 0,18 0,85 0,72 0,02 0,37 0,15 0,21 0,24 0,08 0,85 0,72 0,25 0,74 Mål for kvalitet af brystflæsk I tabel 5 er vist sammenhængen mellem blødhed af brystflæsk og fedtsyresammensætning/iodtal bestemt i nakkespækket. Specielt de flerumættede fedtsyrer har en relativ høj sammenhæng til blødhed. Således forklarer C18_2 35 % af variationen i blødhed, og PUFA forklarer 29 %. Tabel 5. Korrelationskoefficienter (r) og forklaringsgrad (r 2 ) mellem blødhed af brystflæsk og henholdsvis fedtsyrer og iodtal bestemt i spækket. Kun signifikante værdier er vist. Alle 274 grise indgår. C16_0 C18_2 C18_3 C20_0 C20_1 C20_2 C20_4 SFA PUFA Iodtal r 0,22-0,59-0,19 0,23 0,21-0,39-0,48 0,18-0,54-0,34 r 2 0,05 0,35 0,04 0,05 0,04 0,15 0,23 0,03 0,29 0,12 Konklusion Formålet med undersøgelsen var at bestemme effekten på henholdsvis spækkvalitet og udbytter af bacon produceret af grise fodret med CLA eller rapskager. Kvaliteten af spæk blev bedømt ved smeltepunktet, og dette var påvirket af fodring. CLA forhøjer smeltepunktet, og rapskage sænker smeltepunktet. Der blev endvidere fundet en god sammenhæng mellem smeltepunkt og iodtal, der forklarer ca. 74 % af variationen i smeltepunkt. Indholdet af stearinsyre (C18-0) i spækket forklarer 85 % af variationen i smeltepunkt og kan muligvis anvendes som et alternativ til iodtal. Kvaliteten af fersk brystflæsk, bedømt ved en blødhedsbedømmelse, var ikke påvirket af fodring, men kunne delvist forklares ud fra iodtal og fedtsyresammensætning. Udbytterne ved fremstilling af green, streaky bacon var ikke påvirket af fodring. Ca. 22 % af kontrolgrisene havde iodtal over den anbefalede grænse. Denne andel var kraftigt forøget ved fodring med rapskager, men ingen grise var over iodtalsgrænsen efter CLA-fodring. Deltagere 8
9 Danish Crown/Tulip DMRI Peter Birkelund, Dan Krogstrup, Mogens Gårdsvig, Bjarne Thomsen, Carl Peter Thomsen, Claus Christensen Peter Vorup, Ann-Britt Frøstrup, Jens Teilmann, Lars Blaabjerg, Maiken Baltzer, Mianne Darré, Lars Kristensen Referencer 1. Claudi-Magnussen, C. Slutrapport DFFE. Nye foderfedtkilder til svin. Konsekvenser for foderets kvalitet samt kvaliteten af ferske og forarbejdede svinekødsprodukter; Direktoratet for FødevareErhverv: Maj 10, Claudi-Magnussen, C. Alternative beregninger af jodtal anvendt på Raps-CLAforsøgets data; DMRI, Projekt ; 17. april Darré, M. Plan. Softnessbedømmelse og produktion af streaky 1932; DMRI: Nov 1,
Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs mere2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport
Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betdning af jodtal for udbtter af kogeskinker Lars Kristensen, Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi- Magnussen 2. januar
Læs mereEr det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereRapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH
Læs mereSlutrapport. Fedtkvalitet i moderne svineproduktion. Lars Kristensen
Slutrapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Lars Kristensen 18. marts 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/MT Baggrund Formål Konklusioner Sammendrag Den danske slagteribranche står overfor nye udfordringer
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereBetydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter
2. januar 2015 Rapport Proj.nr. 2001474 Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereProj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.
20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereRaps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk
Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu!
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereMEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereJust in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01
Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin
Læs mereRapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereSammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.
Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der
Læs mereBilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse
Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereRapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Læs mere2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport
Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af spegepølse og wienerpølse Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Lars Kristensen
Læs mereMavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi
Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt
Læs mereL 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).
Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereMærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575
NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket
Læs mereRapport 12. juni 2018
Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Svind i marinerede kyllingefileter ved frostlagring Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard Larsen,
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereKØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013
15. JANUAR 2013 KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkva lite t Husdyr velfæ rd Sundhed God spisekvalitet Superb and Ma rketa bel Me a t from Efficient a nd Robust Anima
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereDer tages forbehold for udsolgte varer. Alle priser er incl. moms.
Der tages forbehold for udsolgte varer. Alle priser er incl. moms. Navn: Træk over afregning (sæt x): Udleveringsdato: Leverandørnr.: Husk det skal være dit leverandørnr (det starter med 10) Betales kontant
Læs mereFodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereÅrsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.
Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol År 2010. 1 Indholdsfortegnelse: Medlemmerne af Den frivillige Foderkontrol.3 Næringsstofanalyser.. 4 Afvigelser for næringsstofanalyser... 5 Askeindhold i forhold
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mereblev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.
Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mereSLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT
SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: 01793 Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereDer tages forbehold for udsolgte varer. Alle priser er incl. moms.
Navn: Træk over afregning (sæt x): Udleveringsdato: Leverandørnr.: Husk det skal være dit leverandørnr (det starter med 10) Betales kontant inden afhentning (sæt x): Udleveringssted: Bestillingsfrist:
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereKontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise
Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 28. marts 2011 Uge 13 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereRapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader
Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereSammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.
Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereDer tages forbehold for udsolgte varer. Alle priser er incl. moms.
Der tages forbehold for udsolgte varer. Alle priser er incl. moms. Navn: Træk over afregning (sæt x): Udleveringsdato: Leverandørnr.: Husk det skal være dit leverandørnr (det starter med 10) Betales kontant
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereKultur, Plan og Erhverv Afgørelse om ændring af dyreholdet på Horseskovvej 1, 5700 Svendborg. Afgørelse fra 30,8 DyreEnheder (DE), til 31,0 DE
Lars Stougaard Horseskovvej 10 5700 Svendborg Mail: lars-mosegaarden@hotmail.com Kultur, Plan og Erhverv Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereDet gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:
Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE
MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere
Læs mereFormålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.
Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereBypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?
Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSAFDELINGEN 18. september 2006 Uge 38 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:
Læs mere