BØRNEHAVEN MOSEGÅRDEN (SDT)

Transkript

1 BØRNEHAVEN MOSEGÅRDEN (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven Mosegården (SD ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Oddervej. Børnehaven Mosegården (SD består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 1 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 28 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 4 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 0 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Børnehaven Mosegården (SD Rosenvangs Alle 212 Tlf.: Dagtilbudsleder: Inge Laursen ingla@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Børnehaven Mosegården er oprettet som selvejende institution i 1953, og igennem alle årene har det været et kendetegn at være bevidste om at skabe udvikling og fornyelse - i takt med tidens ændrede krav og værdier, men også at fastholde gode traditioner uden at stivne i disse med et sådan plejer vi at gøre. Som selvejende institution arbejder vi efter egen vedtægt og målsætning. Vedtægten er udarbejdet af bestyrelse i samarbejde med personale og forældre. Vi har driftsaftale med Århus Kommune og lever op til samme pædagogiske krav som kommunale dagtilbud og er underlagt samme økonomiske rammer. Anvisningen af børn varetages af den kommunale pladsanvisning og foregår direkte til os. Vi er en del af et netværkssamarbejde med de andre selvejende dagtilbud i Århus Syd og i hele Århus Kommune - med det formål at fastholde og udvikle den pædagogiske kvalitet og de alternative muligheder, der gives indenfor rammerne af et selvejende dagtilbud. Børnehavens status som lille dagtilbud giver særlige muligheder for nærvær og sammmenhold og er et værdifuldt aktiv i arbejdet med at skabe trygge og rummelige rammer for børnene og deres familier. Vores værdigrundlag og målsætning tager sit udspring i, at vi ser barnelivet som noget i sig selv værdifuldt, og dialogen mellem barn og voksen, ja mellem mennesker i det hele taget som helt centralt for et godt liv og for de udviklingsmuligheder, der er for såvel den enkelte som for fællesskabet. Vores pædagogiske praksis bygger på anerkendelse, at forskellighed er en styrke, og at børn kan balancere mellem egne ønsker og behov samtidig med, at de kan rumme forskellighed og have indlevelse i, hvordan andre har det. Livsglæde og humor er vigtige elementer i samværet/pædagogikken. Vi arbejder med de forskellige læreplanstemaer ud fra den opfattelse, at børn opsøger nye udfordringer og ny læring. Børn er nysgerrige og undersøgende, og det er vigtigt, at de får mulighederne og inspirationen fra de voksne. Det ses i den fysiske indretning af rummene, og i børnenes mulighed for at anvende forskellige materialer, udtrykke sig kropsligt og kulturelt og skabe gode relationer til hinanden og de voksne. De voksne engagerer sig og inspirerer, tager barnets perspektiv, er rollemodeller, og tager sammen med forældrene ansvaret for, at børnene trives, udvikler sig og lærer. Vi mener, det er vigtigt, at der er en god balance mellem de initiativer, børnene selv tager og de aktiviteter, der sættes i gang af voksne - og vi er opmærksomme på, hvad hvert enkelt barn har brug for af udfordringer for at prøve deres færdigheder af. De voksne skaber rammerne og har overblik, hvilket giver plads til at fordybe sig i samværet med børnene og have tid til at lytte og snakke med dem. De fysiske rammer afspejler vores pædagogiske værdier. Vi har indrettet os med mest mulig gulvplads og mange kroge at lege i. Her er plads til kropslig udfoldelse og plads til at sidde i fred og ro at spille spil eller læse bøger. Når vejret er blot nogenlunde søger vi udendørs. Vores erfaring er at børnene trives med god plads og højt til loftet.vi har en fantastisk legeplads med cykelbane, klatretræer, bakker og mange andre muligheder. På legepladsen er også HUSET, som bl.a. har plads til værkstedsaktiviteter året rundt. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Formidling omkring læring. 2. Hjemmeside. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: I bestyrelsen og personalegruppen satte vi forkus på, hvordan vi i højere kan fortælle forældrene om vores syn på, at læring foregår hele tiden og i alle situationer, bl.a. ved ikke at være så berøringsangst for at anvende selve ordet lære. På forældremøder, gennem nyhedsbreve til forældrene og den daglige formidling på opslagstavlen har vi fortalt om, hvordan vores pædagogiske arbejde med børnenes læring og udvikling foregår - i alle facetter af samværet med børnene. Bl.a. har vi givet eksempler på, hvordan vi anvender sprogstrategier i det daglige samvær (omkring bordet, tale/lytte til børnenes fortællinger, på badeværelset, i garderoben etc.) I bestyrelsen har vi præciseret, hvordan arbejdet med hjemmeside og Børneintra vægtes i forhold til den ressourcemæssige udfordring. Vi har udarbejdet et dokument, der beskriver Mosegårdens måde at anvende hjemmeside/børneintra på. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: Forældrenes tilfredshed med Indsatsen for at stimulere deres barns lyst til at lære er steget til 90%! Vi er nået et godt skridt længere med hjemmesiden, men vi er ikke i mål! 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Samarbejde med forældrene i hverdagen om det enkelte barn. Det er vigtigt at forældrene føler sig trygge ved at aflevere deres barn i Mosegården og føler sig godt orienteret om deres barns trivsel og udvikling. Forældrenes betydning og indflydelse i hverdagen og i bestyrelsesarbejdet. At personalet skaber rammerne for et velfungerende samarbejde, hvor forældrene oplever, at der er nærvær, faglighed og engagement til stede. Korte beslutningsveje, forældreengagement og reel indflydelse gennem arbejdet i en bestyrelse, hvis medlemmer for alles vedkommende har deres daglige gang i børnehaven. Analyse af forældrenes tilbagemelding af vores arbejde - med henblik på at blive klogere og iværksætte handlinger til forbedringer. Som resultat ser vi, at... Forældreinddragelse er et nøglepunkt for Børnehaven Mosegården som selvejende institution - og vi kan konstatere at en langt overvejende del af vores forældre er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. Personalet påtager sig ansvaret for et godt forældresamarbejde og oplever, at forældrene deltager i samarbejdet i en åben, respektfuld og ærlig dialog. Forældrenes opbakning er stor og deres input, ideer og viden om deres eget barn og om Mosegårdens pædagogiske praksis er en uvurderlig ressource. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 92,0% 89,5% 86,4% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 57,9% 45,5% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 78,9% 77,3% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 89,5% 86,4% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Om læring: Læring sker i relationen mellem mennesker. Legen er børnenes vigtigste læringsrum. I teori og praksis værner vi om forståelsen for børnenes leg som deres bedste lærings- og udviklingsrum og sikrer børnene de bedste muligheder for at udfolde deres lege. I den pædagogiske indsats herunder læring inddrager vi Howard Gardners teorier om, at mennesket har mangesidige evner (intelligenser) og forskellige læringsstile. Der findes ikke kun én, men mange måder at tilegne sig ny viden og kompetencer på. Vores læringsmiljø skal afspejle at læring, udvikling og trivsel sker på mange forskellige platforme, herunder den digitale. Børn er nysgerrige og undersøgende, og det er vigtigt, at de får mulighederne og inspirationen fra de voksne til at udvikle sig individuelt og sammen. Det gælder i måden vi indretter os rent fysisk i rummene, i de muligheder børnene har for at anvende materialer, udtrykke sig kropsligt og kulturelt, og det gælder muligheder for at være sammen socialt med hinanden og med voksne. Engagerede og inspirerende voksne, der tager barnets perspektiv, er gode rollemodeller, og sammen med forældrene tager ansvaret for, at børnene trives, udvikler sig og lærer. Som resultat ser vi, at... Børnene har lyst til at indgå i fællesskaber på tværs af alder, køn og interesser, udvikler lege og aktiviteter sammen og lader sig inspirere af hinanden og af omverdenens input. Børnene har øje for hinandens styrker - ser at andre kan andet end mig - og lader sig inspirere og lærer af hinanden. De bruger deres undren og spørgelyst for at opnå ny viden og færdigheder, og de eksperimenterer med materialer og personlige færdigheder.de voksne møder barnet/grupper af børn med initiativer og udfordringer, det ikke nødvendigvis selv ville opsøge - med udgangspunkt i en vurdering af barnets ressourcer og udviklingspotentiale. Der er en god vekselvirkning mellem de voksnes og børnenes egne initiativer, hvilket understøtter børnenes selvværd, kreativitet og forståelse for besluningsprocesser. De voksne tager ansvar for et inkluderende læringsmiljø - hvor humor som pædagogisk redskab, de voksnes anerkendelse og børnenes venskaber og forståelse for hinanden er vigtige elementer. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At børnene udvikler selvværd og robusthed, der gør dem i stand til at møde udfordringer At de voksne viser børnene, at de har betydning og anerkendes for deres lyst til at prøve nyt og opfordres til at bidrage med det de kan i aktiviteter og lege. At de voksne samtaler med børnene om at noget kan være svært, at man måske skal øve sig mage gange for at kunne noget nyt - og at man ikke nødvendigvis skal være god til alting. At forældrene inddrages i hvilken betydning robusthed har og at voksne kan rumme barnets forskellige følelser, uanset om det er glad, vred, ked af det etc. 2. At børnene har rum til at udvikle deres forskellige personligheder og ses som dem de er At skabe en hverdag med tydelige forventninger til, at alle er lige værdifulde og at der er plads til forskelligheder. En rar omgangstone der er anerkendende og åben overfor andre mennesker. De voksne tager barnets perspektiv - viser forståelse og interesse for deres tanker og gøremål og med smil og knus viser vi dem, at vi holder af dem - også selv om vi ikke altid er enige. De voksne hjælper børnene med at blive kloge på sig selv og omverdenen, bl.a. ved at sætte ord på følelser og have respekt for forskellige temperamenter. 3. At børnene inden for fællesskabets rammer kan udtrykke sig og sætte personlige spor At arbejde med grupper af børn, hvor hver enkelt barns ideeer og færdigheder kommer i spil og gøres synlige. Det kan være, når en gruppe af børn i en periode arbejder med temaer fra naturen eller opbygger et teaterstykke eller det kan være i det daglige arbejde med musik, maling, leg i dukkekrogen eller med klodser osv. At støtte op om børnenes individuelle ideer og gøre det muligt for dem at omsætte til praksis. Det kan være en særlig måde at male på, en særlig måde at bevæge sig på, en ide til en ny leg osv 10 KVALITETSRAPPORT

11 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling.

12 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 92,0% 72,2% 85,7% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 88,0% 73,7% 90,0% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. 11 KVALITETSRAPPORT De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At understøtte børnenes interesse for at bruge sproget kommunikativt, kreativt, skriftligt Let adgang til papir og farver, så børnene på eget initiativ kan tegne, legeskrive og senere skrive rigtige bogstaver. Børnene finder selv bøger, som de læser for sig selv eller for hinanden. De voksne læser historie og fortæller eventyr hver dag, enten på børnenes opfordring eller på eget initiativ. Plakater og fotos indbyder til samtale. Børnene mødes af det skrevne ord som navne på egen skuffe og andre steder i huset, på plakater og små historier, de selv er med til at lave, når de voksne skriver meddelelser eller andet. Der leges med ord, rim, remser, synges sange - og det prioriteres at have tid til at lytte og give børnene mulighed for at fortælle og stille spørgsmål, også om ords betydning. Når børnene bruger IPad, alene eller sammen med andre børn, sker det med de voksnes styring, enten direkte eller på afstand, og brugen af IPad understøtter børnenes læring og udvikling, også på det sproglige område. 2. Anvende høj falig viden og sprogstøttende strategier i dagligdagen På personalemøder afsættes tid til at fastholde og udvikle vores viden og praksis - Sprogvejleder holder oplæg og giver sparring, således at alle i personalet kan anvende sprogstøttende strategier, når der snakkes med børnene. Personalet er bevidste om at anvende et varieret sprog, når der samtales - om oplevelser, ting der undrer, tanker, følelser etc. Alle dagligdagens situationer anvendes til at sætte ord på det vi laver - i garderoben, omkring måltidet, på badeværelset, på legepladsen osv. Også når der er uenigheder mellem børnene eller mellem børn og personale bruger vi tid på at lytte, spørge og finde løsninger, således at børnene kan øve sig og på sigt selv løse konflikter sprogligt. Via forældremøder og nyhedsbreve formidler vi vores sprogarbejde, herunder de

13 sprogstøttende strategier, til forældrene. 3. At yde en fokuseret sprogstøtte til børn med særlige behov Vi tilrettelægger særlige forløb for enkelte børn eller mindre grupper af børn, som har et særligt behov, herunder børn med dansk som andet sprog. Vi har et tæt samarbejde med forældrene omkring dette. Vores tilgang til den særlige sprogstøtte er, at den løfter den sproglige udvikling for alle børnene, og ikke kun for de børn som har en særlig sproglig udfordring. Vi er ved at implementere brugen af IPad i vores sprogarbejde. Vi arbejder - som nybegyndere - med Tegn til Tale. Vi samarbejder med andre sprogvejledere for at fastholde og udvikle vores sprogarbejde - og med tale - hørekonsulenter.

14 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 1 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 4 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

15 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 92.8% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 100% 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/ % 30.3% 13 KVALITETSRAPPORT

16 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At børnenes egen kultur og kulturelle udtryksformer ses, høres, støttes og respekteres At tage barnets perspektiv, det vil sige at den voksne viser barnet anerkendelse og begejstring, når barnet er skabende og udøvende af en eller flere af de mange udtryksformer, børnenes egen kultur rummer. Det kan være børnenes leg/rolleleg, deres tegninger, spontansange, malerier, særlige måder at bevæge sig på, brug af nye ord, rim, remser, små fortællinger og meget mere. Respektere at børnenes samværsformer skaber et særligt kulturelt rum - som voksne kan blive klogere af, men ikke altid kan blive en del af. 2. At børnene udvikler en rummelig forståelse for kulturelle værdier og traditioner. Vi holder fast i de danske traditioner som jul, påske, fastelavn, som vi fejrer sammen med børnene og giver dem baggrunden for ved at fortælle dem om de gamle oprindelige historier. Vi fortæller børnene om andre kulturers traditioner, herunder at forskellige familier har forskellige måder at leve på. En måde at forstå traditioner på er også at kunne skabe fornyelse - hvorfor vi inddrager børnene i, at man kan gøre dage eller vaner anderledes end de plejer at være. Humor er en vigtig del af den danske kultur - vi anvender den som pædagogisk redskab, det vil sige på en måde så den ikke nedgør børn (eller voksne), men bevarer karakteren af at være sjov og give anledning til at grine sammen 3. At børnene med kompetente voksne oplever sig som medskaber af fælles kulturoplevels For at børnene kan finde glæde i selv at skabe, er det nødvendigt at de voksne er inspirerende og tager initiativer til at gennemføre skabende processer sammen med børnene. Den voksne vejleder, lærer børnene om materialer og teknikker, skaber rammerne for at projektet kan lykkes. Det kan f.eks. være en teaterforestilling, en maleriudstilling med egne produkter, eventyrfortælling - kun fantasien sætter grænser. Brug af digitale medier - f.eks. IPad - inddrages, f.eks. til at skabe ny musik og sange eller lave små filmklip eller bøger. Inspiration hentes også uden for eget hus - ved museumsbesøg eller brug af ikke ansatte fagpersoner. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering, KVALITETSRAPPORT Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj

17 ...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 88,0% 78,9% 90,5% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser

18 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At styrke børnenes bevidsthed og viden om samspil med natur og naturens ressourcer Vi har i hverdagen fokus på at gøre det naturligt for børnene at tænke i miljøbevidste baner det være sig gennem at anvende genbrugsmaterialer, aflevere og sortere skrald, kompostering af plantedele og køkkengrønt, slukke for lyset når man forlader et lokale, fornuftig brug af papir, vand, varme m.m. Vi anvender pap, emballage m.m til genbrug, f.eks. når der laves Skraldeskulpturer eller rasleinstrumenter.vi viser børnene at legetøj og andet kan repareres og ikke nødvendigvis skal smides ud, hvis det går i stykker. 2. Støtte op om børnenes lyst til at undersøge/eksperimentere inden for den naturfaglige ve Vi opholder os meget ude og prioriterer at også legepladsen rummer mulighed for naturens frie rum, og byder på mange uopdagede oplevelser. Børnene kan selv - eller sammen med voksne - eksperimentere med mængder, størrelse, koldt/varmt, tyngdekraft,osv - og finder svar på spørgsmål som kan vand løbe opad- kan isflager bygges ovenpå hinanden - kan sten flyde? etc. 3. At give børnene mulighed for at udforske naturen og finde glæde i at bevæge sig i den Børnene er ude i al slags vejr - både på legepladsen og i naturen og bevæger sig gerne i mange forskellige slags terræn. Dette understøtter vi ved at arrangere ture i naturen med forskelligt fokus, nogle gange er det for at undersøge dyr eller planter, mærke regnen eller det dejlige solskin, spise sin madpakke ved stranden eller lignende. Andre gange er det for at løbe, hoppe, gå op ad bakker, lege med pinde, gå på skattejagt - i det hele taget at bevæge sig i naturens omgivelser i al slags vejr. Vi prioriterer at det også på vores legeplads er muligt for børnene at opleve et lille stykke natur, hvor de kan finde snegle, bruge blade og planter i deres leg, indsnuse duften af forskellige slags blomster, være omgivet af noget grønt og deltage i pasning af blomster og krydderurter eller grøntsager. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Børn oplever, sanser, erfarer og lærer gennem kroppen - og der er en dyb sammenhæng mellem psykisk og fysisk velvære At støtte børnenes motoriske/sansemotoriske udvikling og bevidsthed om egen krop. De voksne anerkender hvad børnene kan og giver dem mulighed for at bevare glæden ved at bevæge sig. Børnene skal opleve tryghed i hverdagen, være omgivet af voksne, der er nærværende,har tid til at lytte og snakke med børnene og skaber rammerne for at børnene kan føle sig som del af et fællesskab, hvor der knyttes venskaber på tværs af alder og forskelligheder. Livsglæde og humor som del af den pædagogiske hverdag er med til at give sunde og glade børn, der trives. Vi prioriterer at børnene tilbydes en sund og nærende kost, som tilberedes af gode råvarer. Godt en tredjedel af vores indkøb er økologiske og vi arbejder på at få flere økologiske varer ind i vores kosttilbud. Børn spiser gerne flere og mindre måltider end voksne, for at opretholde energien til alle dagens mange aktiviteter et sultent barn har mindre energi, bliver træt og i dårligt humør. En anden vigtig faktor for sundhed og trivsel er en god hygiejne. Som resultat ser vi, at... Børnene spiser varieret og glæder sig til måltidet. De interesserer sig for, hvad vi skal have at spise og kommenterer positivt madens udseende, smag og duft, og måltidet danner rammen for hyggeligt samvær og samtale. Aktive, glade børn, der bruger deres kropslige energi ude som inde - og som også kan finde ro og hvile i deres krop. Som en del af den faste daglige rutiner vasker børn og voksne hænder og børnene inddrages i betydningen af personlig hygiejne og en vis orden og renlighed i omgivelserne - (vaske legetøj, renlighed omkring råvarer i køkkenet osv) 16 KVALITETSRAPPORT

20 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At børnene daglig har god mulighed for at bevæge sig og bruge deres sanser, inde og u Vores indretning indbyder til, at børnene har lov til at bruge deres naturlige behov for at bevæge sig. Det kan være vilde lege i tumleren, bygge huler med stolene, sidde på mange forskellige måder, danse eller hoppe til musik og meget mere. Børnene kan opleve glæden ved at bevæge sig, når vi tager på tur. Vi foretrækker ture på gå-ben frem for bus, vi går langt og gerne gennem kuperet terræn over mark, ved strand og i skov. Vi er hver dag på legepladsen, som giver mulighed for at cykle, klatre, boldspil m.m. - og de voksne er ofte igangsættere af fælles lege og aktiviteter, hvor alle sanser kommer i brug. 2. At børnene er bevidste om egen kunnen og finder glæde ved nye og passende udfordrin Børnene skal have lov til at gøre det, de selv mestrer og eksperimentere med at prøve nyt af. Børnenes glæde ved og stolthed over, at de kan noget, de ikke kunne i går, er drivkraften og forudsætningen for, at de bevarer lysten til at gå i gang med noget nyt. Det gælder både praktiske færdigheder som at tage tøj på eller dække bord og andre færdigheder, som barnet lærer sig selv eller af hinanden f.eks. at cykle, rulle på rulleskøjter, klatre, gå balancegang, hoppe på et ben eller i sjippetov og meget meget mere. De voksne skal kunne rumme børnenes kropslige udfoldelser, være inspiratorer for børnene og være bevidste om deres ansvar som rollemodeller for børnene. Det er vigtigt, at de voksne ser og kommenterer børnenes egne bevægelsesmønstre og evt. bruger dem som afsæt for, at andre børn kan udfordres. Eks: Se, hvor sjovt Søren går skal vi ikke også prøve det. Det er vigtigt, at voksne selv bevæger sig er aktive sammen med børnene, f. eks. cykler, klatrer, graver have, lege fangelege, boldlege etc. 3. At børnene lærer af hinanden og sammen finder glæde ved at bevæge sig 17 KVALITETSRAPPORT Fælles lege, holdsport og andre aktiviteter, hvor børnenes forskellige færdigheder kommer i spil. Børnene hjælpes til at se hvad de hver især er gode til - og det giver afsæt for, at de får lyst til at lade sig inspirere og lære af hinanden.

21 Hvis et barn f.eks. er god til at klatre kan det gøres til en spændende udfordring for et andet barn at prøve kræfter med. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse

22 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

23 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 89,5% 95,5% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

24 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på At respektere børn, forældre og personales forskellige personligheder og grænser og i vores pædagogiske arbejde skabe et inkluderende fællesskab At tage barnets perspektiv at respektere at vi er forskellige og har forskellige ressourcer udmønter vi i praksis, bl.a. ved at snakke med børnene om, at vi ikke nødvendigvis behøver at gøre tingene på samme måde og at vi ikke kan/skal være lige gode til alting. Børnene skal føle sig trygge i institutionen og opleve at de er en del af et fællesskab i et overskueligt miljø. Børnenes venskaber er vigtige både de tætte venskaber, der opbygges i en mindre gruppe og de venskaber, der etableres i hele gruppen på tværs af alder og forskelligheder. Forskellighed er også forskellig etnisk oprindelse, forskellig udseende, forskellig social baggrund, forskellige boligforhold, forskellig opfattelse af tro, af død, af normer - og i børnehaven skal vi turde snakke om forskellighederne og give plads til, at børnene udvider deres opfattelse af verden, i takt med deres alders- og udviklingstrin. At sætte ord på følelser såvel egne som andres er nødvendig for at børnenes evne til at forstå sig selv og de andre kan udvikles. Dette foregår mange gange i løbet af dagen, når vi samtaler med hinanden og ikke mindst i måden vi håndterer små og stor konflikter. Rummelighed og respekt for hinandens følelser og behov er tæt forbundne. Hvis børnene oplever at de respekteres fuldt ud som dem, de er, så er grunden lagt til, at de får overskud til at rumme nuancerne og forskellighederne ved andre børn og indleve sig i deres situation. For de børn/ familier som har særlige vanskeligheder, er vi ekstra opmærksomme på et tæt samarbejde med forældrene med det formål at aftale, hvordan vi støtter barnet bedst muligt i børnehavens hverdag. Særligt vigtigt er det at understøtte deres relationer og leg. Det kan f.eks. være en fastere struktur omkring barnet, det kan være talepædagogisk bistand, det kan være en øget opmærksomhed fra de voksne for at guide barnet gennem Som resultat ser vi, at... Børnene er gode til at hjælpe hinanden, evt. hente de voksnes hjælp til at hjælpe andre, der har brug for det, og grundlæggende har de respekt for hinandens grænser. 20 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At børnene oplever et fællesskab med glæde, humor, tryghed og tillid til hinanden At opbygge et fællesskab, hvor børnene er en del af en venlig atmosfære og en god omgangstone. Når børnene føler sig som en del af en gruppe og har venner får de større overskud til at se og respektere andres forskellige måder at være på - det giver baggrund for god læring og udvikling. Humor i dagligdagen giver glade børn og voksne. Vi arbejder med små spontane oplevelser i hverdagen som f.eks. at tage trøjer omvendt på, snakke bagvendt, trylletricks eller at give børnene lov til noget man normalt ikke plejer at gøre. En hverdag hvor børn og voksne er vedkommende for hinanden, lever med i hinandens sorger og glæder, giver knus, leger og griner og stiller relevante krav til hinanden. Fælles ture og oplevelser, som medvirker til at børnene føler sig som en del af fællesskabet Mosegården, og er glade for deres børnehave. 2. At børnene er glade, trives, og indgår i nære relationer med andre børn og voksne. Tid til samvær - tid til fordybelse - tid til at lege og mærke hvem man selv er og hvad de andre kan byde ind med - tid til at snakke sammen med de voksne og med kammeraterne er vigtige faktorer for, at de gode relationer kan udvikle sig. Samværet indebærer dog også uoverensstemmelser, og vi har fokus på at hjælpe børnene til at løse en konflikt på en måde, så de opnår en fælles forståelse og enten fortsætter deres leg sammen eller accepterer, at de hver især finder på noget nyt. 3. At børnene får forståelse for at man har forskellige positioner i forskellige grupper At børnene i leg og aktiviteter får mange erfaringer med hiandens styrker. At de kommenterer positivt det, de andre børn kan og undlader at grine af det, som ikke lykkes. 21 KVALITETSRAPPORT Når børnenes leg skal støttes er det vigtigt, børnene får forståelse for, at man kan have forskellige positioner i forskellige gruppesammenhænge sagt i børnesprog: at man nogle gange er den der bestemmer i legen, andre gange er den, der følger. At de voksne som gode rollemodeller viser, at forskellige personer respekterer hinanden og kan noget forskelligt

26 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer

27 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 78,9% 77,3% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 84,0% 100,0% 95,2% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

28 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 100,0% 90,0% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 83,0% 88,2% 94,7% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

29 SBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapport for Den selvejende Institution, Børnehaven Mosegården Kvalitetsrapporten viser endnu en gang, at en stor del af Mosegårdens børn bor uden for lokaldistriktet. Det indikerer, at Mosegården er en eftertragtet institution med værdier, forældrene efterspørger. Kvalitetsrapporten viser desuden, at vi har en høj andel af pædagogiske medarbejdere. Således er Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder i Børnehaven Mosegården på 4,2 børn - i modsætning til Aarhus Kommunes gennemsnit med 5,9 børn pr. pædagogisk medarbejder.det glæder os i forhold til at opretholde den høje pædagogiske standard og fastholde det høje fokus på det pædagogiske arbejde på det enkelte barn med viden om, at børn skal behandles forskelligt for at udvikle sig bedst. Den seneste tilfredshedsundersøgelse viser, endnu engang, at forældrene er meget tilfredse med Den selvejende institution, Børnehaven Mosegården. Vi glæder os især over, at forældrene er meget tilfredse med personalets engagement i hverdagen og med de daglige aktiviteter. Det vidner om en pædagogisk hverdag, hvor børnene trives og er glade. Netop trivslen og udviklingen af barnets sociale kompetencer er der stor tilfredshed med. Vores udendørsareal er blevet beriget med opførelsen af vores dejlige udendørsværksted HUSET. Her er der rig mulighed for leg og læring, fordybelse og aktivitet. En omlægning af vores cykelbane og sandkasse har givet hele området et løft. Også her er forældrene meget tilfredse. Vi har fokus på områder, hvor vi kan forbedre os. -Vi ser, at tilfredsheden med institutionens indendørs rammer er et parameter, som vi til stadighed skal arbejde med. Rammerne er bestemt af vores lokalers størrelse og alder. Vi forsøger løbende at øge standarden gennem et vedligeholdelses- og forbedringsarbejde, og vi synes, vi har lavet nogle rigtig gode tiltag de seneste par år. - Vi vil også rette fokus mod forældrenes opfattelse af, om deres barn indgår i fællesskab med andre børn. Det er meget vigtigt, at alle børn trives. Vi har stor tiltro til personalets kompetencer og ved, at der vil blive taget hånd om et barn, hvis det ikke trives. Således tænker vi, at alle børn indgår i fællesskabet blandt børnene. Dog kan det sommetider være svært for barnet at fortælle om det derhjemme, men vi skal sikre os, at ingen forældre er bekymrede for deres barn. - Fremadrettet vil vi også arbejde på tydeligheden vedrørende samarbejdet forældre og institution imellem, således at der bliver mere klarhed omkring forventninger til hinanden. - Vi har siden sidste tilfredshedsundersøgelse haft fokus på formidlingen af måden, hvorpå børn lærer og det pædagogiske arbejde hermed. Derfor er det også en glæde at se, at forældretilfredsheden er steget i denne undersøgelse. Bestyrelsen må konkludere, at der generelt tegnes et flot billede af Børnehaven Mosegården. Vi er især stolte over, at Mosegården opnår høj tilfredshed med trivsel, udvikling af sociale kompetencer og ikke mindst begrænsning af mobning. Vi har en lille og overskuelig børnehave, med stor fokus på børneliv. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med personalet for at sikre børn, forældre og personale en dejlig berigende dagligdag. Bestyrelsen for Den selvejende Institution, Børnehaven Mosegården, marts KVALITETSRAPPORT