Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning"

Transkript

1 Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog

2 Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske, psykologiske, sociale og fysiske formåen. Den fysiske præstationsevne afhænger især af hjerte/karsystemet og musklernes opbygning i kombination med nervesystemet, hvilket primært bestemmes af genetiske faktorer. Men du kan i høj grad påvirke din fysisk gennem træning. Præstationsevnen afhænger desuden af køn, alder og ydre faktorer såsom omgivelserne og ernæring. Denne artikel beskriver de forskellige former for aerob træning. Desudenfår du eksempler på forskellige træningsprincipper og ideer til forbedre de aerobe faktorer.» At forbedre restitutionsevnen efter hårdt arbejde Pulsen som hjælpemiddel Pulsfrekvensen giver et godt billede af arbejdsbelastningen, hvilket du kan udnytte til at planlægge din træning. Specielt når du træner hårdt, kan pulsen give dig værdifulde oplysninger om træningseffekten. Arbejdsbelastningen er relateret til en proportionel øgning af både pulsfrekvensen og iltoptagelsen, hvorfor arbejdsbelastningen stiger, når pulsen stiger. Du kan bruge pulsen til at beregne den relative arbejdsbelastning: Hvad betyder aerob træning? Hver gang du bevæger dig, bruger din krop energi. Kroppen kan fremskaffe denne energi på to måder: Uden ilt (også kaldet anaerob arbejde) - når der ikke er tilstrækkeligt med ilt, ophobes der affaldstoffer i musklerne. Med ilt (kaldet aerobt arbejde) -det vil sige at træningen udføres under omstændigheder, hvor der er tilstrækkelig med ilt tilstede i musklerne Relativ arbejdsbelastning (%) = (Arbejdspuls Hvilepuls) / (Maxpuls (Hvilepuls) Ved at bruge pulsmålingerne som redskab i træningen kan du følge med i din fysiologiske udvikling ikke bare hjertets arbejde men også din iltoptagelse kan følges via pulsmålinger. Grunden til dette er den føromtalte proportionale sammenhæng mellem pulsfrekvens og iltoptagelse. Når du ønsker at forbedre din kondition, skal du træne dit aerobe system, og dermed rykke din syregrænse. Via konditallet kan man måle, hvor godt dit aerobe system er. Jo højere kondital, jo bedre kondition og jo bedre er dit aerobe system. Formål med aerob træning Den aerobe træning kan inddeles i tre overlappende træningsintensitetsområder: Lav-, Moderat- og Høj-intensitetstræning. Det overordnede formål med den aerobe træning er:» At forbedre kredsløbets ilttransportevne» At forbedre musklerne evne til at udnytte den tilførte ilt % af maximal pulsfrekvens % af maximal iltoptagelse Tabellen viser forholdet mellem pulsen og iltoptagelsen. Værdierne er gennemsnitsværdier beregnet ud fra videnskabelige undersøgelser. Usikkerheden ved beregninger fra puls til iltoptagelse og omvendt er ± 10%. (Michalsik, 2002: 160 samt McArdle, 2001: 242). I atiklen Aerob træning 2 beskrives disse forhold mere nuanceret.

3 Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 3 Træning med lav intensitet restitutionstræning, fordi formålet er at opnå en hurtigere restitution efter hårdt arbejde. Den gennemsnitlige pulsfrekvens skal være ca. 65% af en, og derfor er der tale om let fysisk aktivitet såsom jogging. Du skal blot sørge for, at bevægemønsteret er det samme som i din primære idrætsgren. Restitutionstræning er velegnet dagen efter et meget hårdt træningspas eller konkurrence. Ideen bag lav-intensitetstræning er, at musklerne restituerer bedre, og at eventuel muskelømhed fortager sig hurtigere. Muskelømhed opstår på grund af små skader i muskelfibrene. Dette kan du læse mere om i artiklen Derfor oplever du muskelømhed RESTITUTIONS-TRÆNING Udføres dagen efter hårdt arbejde Ca. 65% af Medfører både fysisk restitution og mental afkobling Husk udspænding Maxim Energy Drink - det er vigtigt at du husker at drikke både før, under og efter træning. Med Maxim Energy Drink sørger du ikke blot for at holde væskebalancen men også for at energiniveauet i top. Udholdenhedstræning kan udføres kontinuerligt eller i intervaller med en intensitet på ca. 80% af en. Hvis du vælger at intervaltræne, skal arbejdstiden være minimum 3 minutter og med korte pauser. Det er dog mest almindeligt med kontinuerligt arbejde i og med, at intensiteten er forholdsvis lav. UDHOLDENHEDS-TRÆNING Træning med moderat intensitet udholdenhedstræning, fordi formålet er at forbedre musklernes evne til at udføre arbejde gennem længere tid (det vil sige den aerobe kapacitet) samt øge kroppens evne til at restituere sig efter hårdt arbejde. Udføres ofte kontinuerligt Ved interval arbejde minimum 3 min. arbejde og maximalt 1 min. pause Ca. 80% af Meget lange træningspas Husk udspænding

4 Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 4 Sådan træner du med moderat intensitet Sørg for at udføre udholdenhedstræning med samme bevægelsesmønster som i din primære idrætsgren. Løberen løber, svømmeren svømmer, cykelrytteren cykler etc. På grund af den lave intensitet kan du træne i flere timer. Hvis du ønsker at træne på en anden måde om ikke andet så for motivationens skyld kan du dele træningen op i kortere træningspas med en højere intensitet. Eksempelvis kan en cykelrytter dele træningen op i en kort og hurtig tur samt en længere og langsommere tur, hvor tempoet varieres løbende indenfor 70-80% af maxpulsen. Du kan også intervaltræne, hvor arbejdsperioden er minimum 3 minutter (helst længere) og pauserne er maximalt 1 minutter lange (helst kortere). Træning med høj intensitet konditionstræning, fordi formålet er at forbedre kroppens evne til at arbejde med høj intensitet i lang tid (det vil sige den aerobe effekt) samt øge kroppens evne til at restituere sig efter intenst arbejde. Konditionstræning kan udføres kontinuerligt eller i intervaller med en intensitet på ca. 90% af en. De fleste vælger intervaltræning, da man opnår en større total mængde intenst arbejde. Denne form for træning har i adskillige undersøgelser vist sig, at være den mest optimale måde at forbedre den maximale iltoptagelse på. Høj intensitet i træningen er nemlig den betydeligste faktor til en øget kondition, men du behøver ikke at arbejde til total udmattelse. Hos meget veltrænede udøvere tyder undersøgelser på, at konditionen kun kan forbedres ved at arbejde med høj intensitet og dermed i kortere tid. Undersøgelser viser, at den største effekt i forhold til konditionen opnås ved at træne med en intensitet på % af maxpulsen fire gange om ugen i minutter hver gang. Undersøgelser viser desuden at utrænede og moderat trænede kan opnå forbedringer af konditionen ved en lavere intensitet i længere tid. Ulempen ved dette valg er netop det store tidsforbrug. Sådan træner du med høj intensitet distancetræning, og på grund af den høje intensitet bør den ikke vare længere end Maxim 50/50 Protein & Carb Drink består af 50% kulhydrater og 50% valleprotein, hvilket giver de mest optimale betingelser for en effiktiv restitution: Bruges efter høj intensive sportsgrene, som fx cykling, løb, triathlon, fodbold, ketchersport, kampsport/boksning, atletik m.fl. hvor man dræner sine energidepoter kraftigt.

5 Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 5 maximalt 30 minutter og minimum 10 minutter. Du bør være opmærksom på, at intensiteten ikke bliver så høj, og at der hovedsageligt er tale om den anaerobe træningsform tolerancetræning. Desuden skal du være bevidst om, at pulsfrekvensen sagtens kan stige 8-12 slag/min over de 30 minutter, selvom du holder det samme tempo. Det vil sige, at pulsfrekvensen øges, selvom arbejdsintensiteten er den samme og dermed er iltoptagelsen også den samme. Den øgede puls skyldes blandt andet væsketab, der medfører mindre blodmængde, og dermed får kroppen ikke så meget ilt ved hvert hjerteslag som før væsketabet. Træning i høj-intense intervaller Man kan inddele den høj-intens træningsform i to typer: 1) Lange intervaller og 2) Korte intervaller Maxim Energy Bar - uinder længerevarende træningspas og konkurrencer er det vigtigt at indtage væske og kulhydrater. Maxim Energy Bar ideholder 39g kulhydrat pr. bar og er ideel at spise før og under træning eller konkurrence. De lange intervaller har arbejdsperioder på 2-10 minutter og pauser, hvor der udføres let arbejde, på 1-6 minutter. Arbejdsperioder af 2 minutters varighed er tilstrækkeligt til, at kredsløbet kan nå op på et stationært niveau tæt på de maximale værdier, og dermed er der store konditionsmæssige effekter at opnå ved denne type træning. Pausens længde har mindre betydning. Den skal dog være så lang, at du kan fortsætte med (næsten) samme høje intensitet i samtlige arbejdsperioder. Jo mere veltrænet du er - og dermed jo bedre restitutionsevne du har jo kortere pause. Princippet er, at du skal træne med så høj iltoptagelse i så lang tid som muligt! Antallet af intervaller afhænger ligeledes af udøveres træningstilstand. Trænede udøvere kan eksempelvis træne 10 x 3/3min % af % af 2 min / 40 sek 2 min / 1 min 3 min / 1 min 3 min / 3 min 6 min / 2 min 6 min / 4 min Eksempler på forholdet mellem arbejds- og pausetid ved aerob høj-intensitetstræning med lange intervaller. Arbejdsforholdet i den lave del af primærområdet er ca. 3:1. Forholdet afhænger af udøverens træningstilstand. (Michalsik, 2002: 176). De korte intervaller har arbejdsperioder på sekunder og pauser, hvorefter der udføres let arbejde sekunder. De korte intervaller medfører i sig selv ikke, at iltoptagelsen kan nå et maximalt niveau, og derfor er pausens længde afgørende for træningseffekten. På grund af den korte pause falder iltoptagelsen kun en smule, og derfor er den relativt højere ved næste arbejdsperiodes begyndelse. Antallet af intervaller afhænger ligeledes af udøveres træningstilstand. Trænede udøvere kan eksempelvis træne 20 x 90/45sek % af % af 20 sek / 10 sek 20 sek / 15 sek 45 sek / 15 sek 45 sek / 25 sek 120 sek / 40 sek 120 sek / 60 sek

6 Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 6 Eksempler på forholdet mellem arbejds- og pausetid ved aerob høj-intensitetstræning med korte intervaller. Arbejdsforholdet for den lave del af primærområdet er 3:1, og i den høje del af primærområdet er forholdet 2:1. Forholdet afhænger af udøverens træningstilstand. (Michalsik: 2002: 179) KONDITIONS-TRÆNING Udføres ofte i intervaller Intervaller kan være korte eller lange Høj intensitet - gennemsnitligt 90% af Arbejd IKKE til udmattelse Husk restitutionsaktiviteter og ud spænding Konklusion For at opnå størst effekt af den aerobe træning, er det vigtigt at styre arbejdsintensiteten, således at den holder sig inden for de primære arbejdsområder. Jo mere erfaring du har med de aerobe træningsformer, jo nemmere er det at styre intensiteten. Heldigvis kan du få god hjælp ved at bruge et pulsur. Du kan også bruge tiden på givne distancer under aerob træning. På grund af den store samlede træningsmængde i udholdenhedsidræt er det vigtigt hele tiden at variere træningen. Ved at skifte mellem forskellige træningsformer undgår du ensidige belastninger og dermed skader. Desuden er det motiverende at variere sin træning. Og husk: Størstedelen af den aerobe træning bør foregå i den primære idrætsgren. Eksempler Hvis I er flere, der løber sammen, kan i eksempelvis træne lange intervaller med 3 minutters arbejde og 3 minutters pause. Hvis I alle starter samtidigt på en given rute, vil I nok ikke løbe lige langt på 3 minutter. Derfor løber I samme rute tilbage efter de 3 minutters pause. Derved ender I alle samme sted hver anden gang, samtidig med at det er motiverende for de langsomme ikke at blive indhentet og de hurtige har nogle at jagte. Fartleg er en anden motiverende træningsform. Her skifter du hele tiden tempo, men holder dig hele tiden inden for primærområdet for højintensitetstræning. Du kan eksempelvis løbe ind og ud mellem træerne i en skov eller bruge lygtepæle og andre genstande på din løberute til at bestemme temposkiftene. Referencer: Bangsbo, J. (2000): Physiology of Intermittent Exercise. I: Exercise: Basic and Applied Science. Ed. Garret & Kirkendall, USA. Billat, V. L. et al (2000): Intermittent runs at the velocity associated with maximal oxygen uptake enables subjects to remain at maximal oxygen uptake for a longer time than intense but submaximal runs. I: European Journal Applied Physiology, Feb. 81(3). Helgerud, J. et al (2007): Aerobic High-Intensity Intervals Improve VO2max More Than Moderate Training. I: Medicine Science Sports Exercise. Vol. 39, No. 4, 2007(4). McArdle, W.D., Katch, F. & Katch, V. (2001): Exercise Physiology: Energy Nutrition and Human Performance. 6. udgave. Larsen, H. B. (2001) Training principles in distance running. I: Running & Science in an Interdisciplinary Perspective. Eds.: Bangsbo & Larsen. Munksgaard. Laursen, P. & Jenkins, D. (2002): The Scientific Basis for High-Intensity Interval Training: Optimising Training Programmes and Maximising Performance in Highly Trained Endurance Athletes. I: Sports Medicine, 32. Michalsik, L. & Bangsbo, J. (2002): Aerob og anerob træning. Danmarks Idræts-Forbund.

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Sådan forbedrer du din cykeltræning Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Derfor virker styrketræning

Derfor virker styrketræning Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Kolding Triathlon Klub

Kolding Triathlon Klub Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?

Læs mere

Cykeltræning belastning og restitution

Cykeltræning belastning og restitution Cykeltræning belastning og restitution Af: Tom Gruschy Knudsen Træning og restitution Hvad sker der med din krop når du træner? Når du træner, starter der en nedbrydningsproces i din krop. Jo længere tid

Læs mere

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Dommer Clinic august 2015 - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Basket Ball & Fysisk Træning Emil Rasmussen Fysioterapeut, B. Pa ewkr84fysio@gmail.com Strandvejens Fysioterapi & Træning Hellerup Sundhedscenter

Læs mere

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt

Læs mere

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning Skamby og Søndersø Cykelklub Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Spis rigtigt - perform bedre

Spis rigtigt - perform bedre Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

Let intensitet/restitutions træning:

Let intensitet/restitutions træning: N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet

Læs mere

Løb for begyndere og let øvede

Løb for begyndere og let øvede Der løbes i tre grupper: Løb for begyndere og let øvede Kom i form til Svendborgløbet i maj A: Begyndere, programmet forudsætter at du kan gå 5-6 km i rask tempo B: Let øvede, programmet forudsætter at

Læs mere

Konditest: Idrætsrapport/journal

Konditest: Idrætsrapport/journal Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet

Læs mere

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Styrketræning for Kajakroere

Styrketræning for Kajakroere Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Træning på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde

Læs mere

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding. Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger

Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger Programmet Med din træningsbaggrund kan du formentlig allerede løbe 10 km, så det er meningen, at du skal forbedre din tid på 10 km. Tidsperspektivet

Læs mere

Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT) Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Indhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling

Indhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling Uge 1 Intensitet let (snakke) let let moderat Varighed 60 min 60 min 90 min 50 min Indhold 60 min let 60 min let 90 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem) 30 min moderat Uge 2

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Derfor oplever du muskelømhed

Derfor oplever du muskelømhed Derfor oplever du muskelømhed Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor oplever du muskelømhed - af Lene Gilkrog Side 2 Du har sikket prøvet det; at være fuldstændig øm i hele kroppen efter et

Læs mere

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet.

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. 10-20-30 løb - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. I SAMARBEJDE MED Indhold BAGGRUND bag om 10-20-30 løb.... 3 HVORDAN løbes 10-20-30?...

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

DTriF-Træningslejr Træningslejr

DTriF-Træningslejr Træningslejr DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10

Læs mere

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Kaptajnens lille hjælper

Kaptajnens lille hjælper Kaptajnens lille hjælper Cykelklubbens forventninger til Kaptajnen Kaptajnens rolle Pulstræning generelle principper Intervaltræning efter pulsen Cykeltræning belastning og restitution Opbygning af en

Læs mere

Ernæring og cykeltræning

Ernæring og cykeltræning Side 1 Ernæring og cykeltræning Af Lene Gilkrog Forskellige former for træning kræver forskellige former for ernæring før, under og efter anstrengelserne. I denne artikel får du nogle generelle retningslinier,

Læs mere

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013 Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold Silkeborg Seminarium Maj 2013 Hvad er Fysisk træning?? Hvad er fysisk træning Kondition Aerobt Anaerobt Styrketræning Styrketræning I hal Motorik/ Koordination

Læs mere

Halv maraton (21,1km)

Halv maraton (21,1km) Halv maraton (21,1km) (For dem der vil søge grænser,men pas på det stopper ikke her...) Uge 1 10 min. tempo 20 min. total 20 min. interval 4 x 4 min, pausen er 2 min. roligt løb imellem intervallerne.

Læs mere

H V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton

H V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. www.dgi.dk/badminton. DGIbadminton V I S H V A D D U K A N Fysisk træning www.dgi.dk/badminton DGIbadminton Fysisk træning DGIbadminton Målgruppekursus Udgivet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger Badmintonudvalget juli 2002, 2. udgave.

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE?

Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE? Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE? Det spørgsmål findes der ikke et enkelt svar på, men der er to grundforhold,

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Her er din fribillet til julens nydelser

Her er din fribillet til julens nydelser D u rejser på juleferie og kommer hjem som en slankere og mere fit version af dig selv. Helt umuligt, mener du måske, medmindre du takker nej til hele julesvineriet, men det kan faktisk lade sig gøre med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 15/16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Idræt B niveau

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,

Læs mere

Konkurrenceafdelingen K2

Konkurrenceafdelingen K2 Konkurrenceafdelingen K2 Andre foldere udgivet af Triton: Kontaktoplysninger Samværspolitik Svømmeskolen: Forældre / Børn hold 0-6 år Svømmeskolen: Børnesvømmehold K-afdelingen: Generelt om konkurrenceafdelingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer Det basale Efteråret og vinteren kan være hård. Mørke morgener, mørke aftener og kulde som oftest medfører høj risiko for at blive syg og få skader. Home training også kendt som turbo træning eller indendørscykling,

Læs mere

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Ryttere i god form kører 6 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) Ryttere i mindre god form kører 4 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause)

Ryttere i god form kører 6 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) Ryttere i mindre god form kører 4 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) 14 Uvelse AT-intervaller: Der køres på den store rundstrækning (Kurreholmvej) - der skal nok bruges to runder til intervallerne. Ryttere i god form kører 6 x 3/3 (3 min aktiv, 3 min pause) Ryttere i mindre

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min. uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

En time dagligt. for muskler, knogler og led 20 FOCUS TIDSSKRIFT FOR IDRÆT

En time dagligt. for muskler, knogler og led 20 FOCUS TIDSSKRIFT FOR IDRÆT Martin Elmbæk Knudsen Lektor i Idræt ved Læreruddannelsen og Ernæring & Sundhed, University College Syddanmark mek@ucsyd.dk En time dagligt for muskler, knogler og led Foto: shutterstock 20 FOCUS TIDSSKRIFT

Læs mere

Vurdering af frossen og paneret fisk

Vurdering af frossen og paneret fisk Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

TESTMANUAL. Patientinterview og konditionstest

TESTMANUAL. Patientinterview og konditionstest TESTMANUAL Patientinterview og konditionstest 2006 Testmanual Patientinterview og konditionstest Testmanual - Patientinterview og konditionstest Testmanualen er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sinus

Læs mere

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Dagsorden Styrketræning for præstationsoptimering Styrketræning hvordan.? Hvordan skal træningen planlægges så man topper til de vigtigste konkurrencer

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34) Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit

Læs mere

De første 10 km Sådan kommer du i gang

De første 10 km Sådan kommer du i gang De første 10 km Sådan kommer du i gang Om SR Training Filosofien bag træningen er, at du ikke behøver at være atlet, for at blive trænet som en. Målet er klart - Den bedst mulige træning, for det bedst

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Fysisk træning Ungdom Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels

Læs mere

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.

Læs mere

Ordliste/trænings og teknikbetegnelser

Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Aerobt: Kondi, udholdenhed m.m. kært barn har mange navne. Energisystem i muskulaturen som producerer energi gennem forbrænding af mestendels kulhydrater og fedt

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder Kaptajnkursus Fredericia 15. 16. maj 2009 Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 [Skriv tekst] INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 TRE FAKTORER DER AFGØR DIN LØBEHASTIGHED

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Er du slave af vægten?

Er du slave af vægten? Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,

Læs mere