En analyse af den danske borgerlønsdebat Oversigt over den danske borgerlønsdebat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat"

Transkript

1 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb, der bygger på de fem grundperspektiver, der indledningsvist blev præsenteret, er det nu muligt at foretage en historisk samfundsvidenskabelig analyse af hovedtrækkene i den danske borgerlønsdebat i perioden Den indførte skelnen mellem borgerløn som idé, element i et videnskabeligt paradigme og som politisk diskurs bruges i det følgende sammen med Bourdieus feltbegreb (eller scene) til at skelne mellem forskellige scener i samfundet, hvor der i perioden har foregået kampe om borgerløns-ideens legitimitet. Indledningsvis vil jeg give et oversigtsbillede af strukturen i borgerlønsdebatten. Debatten om borgerløn i Danmark har i de sidste 20 år udviklet sig ujævnt i forskellige faser og været ført på forskellige planer (scener) i forskellige perioder med forskellige politiske aktører involveret. I de tre faser skelnes der mellem forskellige underscener inden for det politiske felt. I skelnes mellem en scene for sociale bevægelser og en partipolitisk scene, og for 1990 erne mellem et felt for den brede politiske offentlighed, et partipolitisk felt, et bureaukratisk felt samt et samfundsvidenskabeligt felt. DEN HISTORISKE FORTÆLLING 209

2 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 210 Figur 14. Den danske borgerlønsdebats struktur Sidst i erne og først i Først i 1990 erne Felt/ scene Idescenen 1. Scene for sociale bevægelser 2. Idescenen 1.Den brede politiske offentlighed 2. Det partipolitiske felt 3. Det bureaukratiske felt 4. Det samfundsvidenskabelige felt Reformatører Idepolitiske»outsidere«1. Ny social bevægelse:»midteroprøret«2. Filosoffer Nye politiske netværk, marginaliserede,»outsidere«i den offentlige debat, kritiske minoriteter i politiske partier Modspillere De gamle ideologier og»systemer«de gamle politiske partier og fagforeninger Ministre, de politiske partiers ledelser, kommissioner, de dominerende paradigmer, uafhængige aktører 210 BORGERLØN

3 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 211 Sidst i erne og først i Først i 1990 erne Tema, Dagsorden, Fortællinger Fortællinger om: Ideologiernes og industrialismens krise:»grænser for vækst«og»kontraproduktivitet«kontra fortællinger om nye samfundsbilleder og -systemer Spaltning mellem: 1. Tekniske fortællinger: konkrete reformforslag (ungdoms- og sabbatsborgerløn) 2. Utopiske fortællinger Velfærdsstatens krise: Strukturen i arbejdsmarked- og socialsystemet: 1. Et dominerende økonomisk paradigme kontra et nyt borgerlønsparadigme 2. En politisk borgerlønsfortælling over for en hegemonisk vækst- og»aktiveringsfortælling«(borgerlig eller socialdemokratisk) Ide-, paradigmediskursskift Ide- og paradigmeskift Ekskludering og inkludering af borgerlønsdiskursen Ekskludering og inkludering af et borgerlønsparadigme og en borgerlønsdiskurs Skabelsen af den nye»aktiveringsdiskurs«den HISTORISKE FORTÆLLING 211

4 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 212 I slutningen af 1970 erne og i begyndelsen af blev borgerlønstanken født af outsidere i forskellige idépolitiske miljøer. Det betød, at debatten især koncentrerede sig om borgerløns-ideens filosofiske og samfundsvidenskabelige lag. Hos flere af disse pionerer var borgerløns-tanken udtryk for et tydeligt idé- og paradigmeskift. I blev der skabt en egentlig politisk moddiskurs af en ny social bevægelse (»midteroprøret«), der forsøgte at sætte borgerlønsspørgsmålet på den partipolitiske dagsorden. Det lykkedes kun delvist, hvilket betød, at debatten ikke rigtig spredte sig, men forblev på idéscenen og scenen for sociale bevægelser. I begyndelsen af 1990 erne kom borgerlønsdebatten op på en ny måde. Den politiske diskurs blev nyformuleret. Idéen blev nu diskuteret som politisk strategi og konkret mulighed for ændring af velfærdssamfundet. Debatten blev rejst»fra neden«af nyere og bredere politiske kredse på tværs af politiske skillelinier, men også»fra oven«af forskellige kommissioner, forskere og politikere. Denne gang blev den skabt i en konfrontation med den hegemoniske vækstdiskurs og kom derved ind på den parlamentariske-politiske scene og det bureaukratiske felt (kommissioner). Når det i begyndelsen af 1990 erne lykkedes at få borgerlønstanken diskuteret i den brede offentlighed som del af den politiske dagsorden, skyldtes det, at borgerlønsdiskursen blev skabt og fremtrådte som en moddiskurs til den dominerende arbejdsmarkeds- og socialpolitiske diskurs i debatten om velfærdssamfundets krise og fremtid. Den formåede i en kort periode at artikulere nogle udbredte stemninger i befolkningen og skabe kimene til et helt nyt alliancemønster mellem grupper på tværs af en række politiske skel. Men det lykkedes ikke at vinde flertal for tanken i nogle af de etablerede politiske partier. Når borgerlønstanken som politisk diskurs blev nyudviklet, hang det også sammen med, at den idémæssige, videnskabelige og politiske debat om borgerløn i en kort periode blev koblet sammen. På den ene side støttede den hegemoniske politiske vækstdiskurs sig på de dominerende økonomiske videnskabelige forståelser, på den anden side hentede den nye borgerlønsdiskurs støtte i dele af de nye videnskabelige borgerlønsparadigmer, der var udviklet i. Men borgerlønsdiskursen blev samtidig i denne periode mødt med kraftige retoriske udgrænsningsforsøg fra de etablerede politiske partier og en række ministre, og institutionelle udgrænsningsforsøg fra kommissioner og embedsmandsrapporter. Det var en af årsagerne til, at borgerlønsdiskursen midt i 1990 erne igen 212 BORGERLØN

5 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 213 forsvandt som muligt alternativ fra den officielle politiske dagsorden. En anden faktor var, at borgerlønsdiskursen ikke formåede at vinde opbakning fra centrale aktører i den kritiske offentlighed. Her var borgerlønstanken enten for kontroversiel og blev derfor usynliggjort eller den blev ignoreret og latterliggjort. Som fremhævet i den teoretiske forståelsesramme ses borgerlønstanken som værende udtryk for et idé- og paradigmeskift og som en alternativ politisk moddiskurs, der er blevet forsøgt ekskluderet og/eller inkluderet. 2. Analysens afgrænsning med hensyn til litteratur og anvendte kilder Den historiske analyse af den danske borgerlønsdebat i perioden er forsøgt gjort så dækkende som muligt, dvs. at jeg i min litteraturliste har medtaget alle de bøger, tidsskriftartikler og avisartikler om borgerlønsdebatten, jeg har kunnet finde i de tilgængelige søgesystemer. I de danske bibliotekers artikelbase er der i dag registreret knap 100 tidsskrift- og avisartikler om borgerløn. Dem har jeg alle medtaget i min litteraturliste. Men derudover har jeg selv ved avislæsning kunnet registrere langt flere. Jeg har dog ikke systematisk gennemset alle danske aviser i perioden, så der findes givetvis flere indlæg, specielt i en række provinsaviser. Bedst er min dækning for aviserne Det fri Aktuelt, Information, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken. Den historiske analyse har dog også en helt forskellig karakter for de tre perioders vedkommende. For den første periode, slutningen af 1970 erne og begyndelsen af, har min analyse udelukkende karakter af en tekstanalyse af de fire borgerløns-teoretikeres hovedværker. Her går jeg ikke ind i en undersøgelse af, hvorledes disse værker blev modtaget og debatteret i de forskellige politiske miljøer og bredt i offentligheden. Med hensyn til»oprør fra midten«blev der med udsendelsen af deres anden bog»røret om oprøret. Mere om midten.«(meyer m.fl. 1982: ) foretaget en omfattende registrering af debatindlæggene omkring denne bog. Jeg er således ikke gået ind og set specielt på, hvorledes borgerlønstanken blev modtaget. For den anden periode er min hovedkilde»midteroprørsbevægelsens«publikationer og specielt deres blad»på vej«, hvor en række vigtige og dybtgående interviews er blevet foretaget med fremtrædende toppolitikere fra forskellige partier, og hvor der ligeledes findes debatindlæg og DEN HISTORISKE FORTÆLLING 213

6 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 214 møde- og konference-referater i tilknytning til borgerlønsdebatten. Fra finder man spredt i aviserne kronikker og debatindlæg om borgerløn fra midteroprørsfolk, men også andre enkeltstående personer (især højskole- og kulturpersoner). Disse avisindlægs forståelsesformer har jeg ikke systematisk foretaget en analyse af. Desuden har jeg for heller ikke forsøgt at registrere flere avisindlæg omkring borgerlønsdebatten end dem, man kan finde i artikelbasen. Her kunne man uden tvivl ligesom for 1990 erne finde flere indlæg om borgerløn, hvis man systematisk afsøgte alle aviser. For den tredie periode begyndelsen af 1990 erne er det historiske kildemateriale på de fleste områder mere dækkende. Her har jeg forsøgt at give en dækkende beskrivelse og analyse af alle politiske partiers forholden sig til borgerlønsdebatten, dvs. jeg har både set på deres interne udvalgsarbejde og debat i partiblade, på deres programudtalelser samt fulgt centrale partimedlemmers debatindlæg i pressen. I enkelte tilfælde (Det Radikale Venstre og Retsforbundet) er det blevet fulgt op med et par telefoninterviews for at få information om, hvorledes det interne udvalgsarbejde i partierne er forløbet og afsluttet. Med hensyn til den almindelige offentlige debat har jeg som nævnt forsøgt at dække debatten i de store aviser og her specielt registreret, hvorledes de forskellige ministre har udtalt sig i perioden om borgerlønsspørgsmålet. I litteraturlisten har jeg medtaget alle de bøger, tidsskrift- og avisartikler om borgerløn på dansk, jeg har kendskab til, for at registreringen kunne være så fuldstændig så mulig. Den med * mærkede litteratur har jeg ikke henvist til i selve afhandlingen. Det er en af undersøgelsens antagelser, at videnskabelige og politiske standpunkter (synspunkter), og det gælder specielt nye, dannes igennem en dialog og kamp mellem standpunkter, hvilket betyder, at de altid skal forstås relationelt og ses i den bestemte kontekst, de fremsættes i. Hvorledes afgrænse og se noget som ikke har en endelig form, men som er ved at dannes? En væsentlig del af analysen har bestået i at registrere og analysere og finde et mønster i de meget forskellige strømninger og hos enkeltpersoner, der i denne periode forsøgte at sætte borgerlønsspørgsmålet på den politiske dagsorden. Derfor har jeg både set efter debatindlæg i aviser, tidsskriftartikler, debatbøger og forskellige typer kommissionsrapporter (f.eks.»den Alternative Socialkommission«og Teknisk Landsforbunds rapport om arbejdsmarkedspolitik). Analysen af 1990 ernes borgerlønsdebat består derudover i en række tekstanalyser af kommissionsbetænkninger og rapporter, der især er afvi- 214 BORGERLØN

7 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 215 sende over for borgerlønsidéen. De er udvalgt, fordi det er her den hegemoniske diskurs officielle afvisning af borgerlønsidéen er sket. På det område har jeg alene henholdt mig til en næranalyse af betænkningernes tekster og er ikke gået ind i en videre analyse af den politiske debat om disse betænkninger, med mindre den direkte har berørt borgerlønsspørgsmålet. Et mål har også været en kortlægning og analyse af borgerlønsidéen som del af forskellige videnskabelige paradigmer. Derfor har jeg forsøgt at give et så dækkende billede som muligt af, hvorledes borgerlønsidéen i 1990 erne er blevet modtaget på hele den samfundsvidenskabelige scene, dvs. jeg ser både på, hvorledes idéen er blevet behandlet af økonomer, jurister, sociologer og politologer. Her består min analyse i en teori- og paradigmeanalyse af udvalgte forskeres skrifter for at finde en forståelse og forklaring af deres forskellige holdninger til borgerlønsidéen og give en beskrivelse og vurdering af, hvilken betydning disse samfundsvidenskabelige analyser har haft i den bredere politiske offentlighed. Her er målet historisk-empirisk at vise og argumentere for bestemte sammenhænge mellem videnskabelige paradigmer og politiske diskurser. For 1990 erne har jeg derudover set på, hvorledes borgerlønsidéen er blevet mødt i det, jeg har kaldt den kritiske offentlighed. Den har jeg defineret som bestående af: 1. dele af det samfundsvidenskabelige miljø 2. CASA (et kritisk konsulentfirma), 3. en debatgruppe, som generelt forsøger at skabe en debat omkring velfærdssamfundets fremtid samt 4. nogle kvindepolitikere og kvindeforskere bl. a. omkring Ligestillingsrådet. Omkring det kvindepolitiske og feministiske miljø giver min analyse sig ikke ud for at dække alle synspunkter i dette miljø. Men det er taget med, fordi jeg mener, at min generelle konklusion omkring eksistensen af en dominerende feministisk lønarbejdsdiskurs er vigtig at få med som en medvirkende faktor bag ved borgerlønsdiskursens vanskeligheder ved at slå igennem i bredere kredse. DEN HISTORISKE FORTÆLLING 215

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv UCC, Fokuto og Skolelederforeningen inviterer til den 17. konference for skoleledere, konsulenter, lærere, vejledere og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

V. Konklusion om 1990 ernes borgerlønsdebat

V. Konklusion om 1990 ernes borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:53 Page 443 Både CASA og debatgruppen tror på en job-løs vækst i fremtiden og er bekymret for miljøet, hvorfor de gør op med den traditionelle vækststrategi og foreslår

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil Den arbejdsløse en brik i et politisk spil 1 Mig Tina Linder Thomsen - Kommunikationsrådgiver i sundhedsvæsenet - lige nu Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Cand. mag i Sprogpsykologi, januar 2014

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Lokale holdninger til vindkraft

Lokale holdninger til vindkraft Lokale holdninger til vindkraft Præsentation af sosiologisk analyse af lokale holdninger til Horns Rev og Nysted Havvindmølleparker NVEs Vindkraftseminar 28. Juni 2007 Susanne Kuehn, MSc. ph.d. Den danske

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne?

Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne? Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne? Temadag Jette Holt Central Enhed for Infektionshygiejne 28.04.11 Indhold af oplæg Baggrund og mål med undersøgelsen Metode Fund

Læs mere

Psykologi B Samlet undervisningsbeskrivelse August 2008 - maj 2011

Psykologi B Samlet undervisningsbeskrivelse August 2008 - maj 2011 Psykologi B Samlet undervisningsbeskrivelse August 2008 - maj 2011 Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Grenaa Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Hold Gitte Bjørn Psykologi B 3. år

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 1010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision

PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision Vedtægter for Psykologfagligt Selskab for Supervision Besluttet på Konstituerende Generalforsamling Tirsdag

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19 Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

tekst jeg selv skrev om Kirkeasyl, Når lejren rykker inden for, der kunne læses på openhagen.net et par måneder efter kirkerydningen.

tekst jeg selv skrev om Kirkeasyl, Når lejren rykker inden for, der kunne læses på openhagen.net et par måneder efter kirkerydningen. Kirkeasyl Ikke at begrænse sig til talen om en anstændig asylpolitik og et anstændigt Danmark. Ikke at vrænge avantgardistisk af 'anstændigheden' og totalt bringe den i miskredit. Men arbejde med den svære

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Arbejdet i den danske strukturkommission. Brudstykker af en politisk proces Johs. Due 20. juni 2005

Arbejdet i den danske strukturkommission. Brudstykker af en politisk proces Johs. Due 20. juni 2005 Arbejdet i den danske strukturkommission Brudstykker af en politisk proces Johs. Due 20. juni 2005 Statsministeren beslutter sig for en reform Formålet med reformen signaleres tydeligt: Bedre service for

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Køn og sprog. Anette Wolthers. FLUKmk3 5. maj 2010. Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk

Køn og sprog. Anette Wolthers. FLUKmk3 5. maj 2010. Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk Køn og sprog FLUKmk3 5. maj 2010 Anette Wolthers Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk Aristofanes ca. 450-385 fvt. -filosof og komediedigter I Platons bog: Symposion 387 fvt. lader Platon

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 VUF stx

Læs mere