MELLEM SPREDNING OG FORANKRING - EN ANALYSE AF DET KENYANSKE G LOBAL C OMPACT NETVÆRKS MULIGHEDER I DA K RABEK SPECIALE INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MELLEM SPREDNING OG FORANKRING - EN ANALYSE AF DET KENYANSKE G LOBAL C OMPACT NETVÆRKS MULIGHEDER I DA K RABEK SPECIALE INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET MELLEM SPREDNING OG FORANKRING - EN ANALYSE AF DET KENYANSKE G LOBAL C OMPACT NETVÆRKS MULIGHEDER FOR AT BIDRAGE TIL G LOBAL C OMPACTS VISION I DA K RABEK SPECIALE INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET VEJLEDER: MARTIN MARCUSSEN AFLEVERET DEN 10. APRIL 2012

2 ABSTRACT The UN Global Compact was launched in 1999 to give a human face to the global market. According to Kofi Annan, the need for a compact between the private, public and civil sector was that rapid globalisation of economic markets had provided multinational corporations with great power and simultaneously outpaced the ability of states to establish crucial social security measures that the market fails to provide. By encouraging corporations to take a corporate social responsibility (CSR), Global Compact envisions making up for the economic and social imbalances by embedding global markets in a net of universally shared principles on human rights, labour, and environment. Hence, the Global Compact s point of departure is at the global level. In continuation hereof, it is usually assessed as a global governance initiative. The ultimate aim of the Global Compact is however at the local level, in developing countries, where the need for economic and social security is particularly critical most pressingly in Sub-Saharan Africa. Against this background, this thesis argues for the need to refocus attention to Global Compact s potential to spur actual changes at the local level. This requires that the multitude of local Global Compact networks contribute to firmly root CSR within local business cultures and practices. To get a better understanding of the potential to do so, I develop a theoretical framework that conceptualises the relation between CSR, local contexts, companies, and the efforts of local Global Compact network secretariats. Drawing on institutional theory, norm diffusion theory, and literature on CSR in developing countries, I argue that local network secretariats ought to pursue a strategy that takes local conditions into account and allows CSR to adjust to these. The theoretical framework is subsequently applied to the local Global Compact network in Kenya (GCNK). More specifically, it is investigated how the Kenyan context influences on GCNK business members approach to CSR and how this affects the GCNK secretariat s possibilities to root CSR within business members cultures and practices. The thesis concludes that the GCNK secretariat s strategic possibilities are restricted by business members understandings of CSR and the Kenyan context and that the secretariat ought to better accommodate this, if it is to successfully contribute to the fulfilment of Global Compact s vision.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur- og tabeloversigt... v Forkortelser... vi 1. Indledning Baggrunden for Global Compact Specialets fokus og motivation Global Compacts vision Global Compact evalueret som globalt initiativ The missing link: Betydningen af lokal forankring for Global Compacts vision Problemformulering Specialets fokus og afgrænsning Specialets opbygning Første del: Den teoretiske model Anden del: Empirisk analyse Ontologisk udgangspunkt Når normer rejser Fra internationalt til lokalt fokus Normer specificeret Konstituerende og regulerende normer Specialets analyseniveau og aktørantagelser Analyseniveau: Det organisatoriske felt omkring CSR Den åbne organisation og andre aktørantagelser Oversættelse og tilpasning af normer mellem kontekster Normoversættelse og imitation Betydningen af kontekst Modebølger og institutionalisering CSR som modebølge Opsamling Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst Typologi over mulige CSR-forståelser CSR som middel til forbedret konkurrenceevne for virksomheden CSR som moralsk forpligtelse overfor berørte lokalsamfund CSR som middel til national udvikling CSR som moralsk forpligtelse overfor nationen CSR som middel til forbedret national konkurrenceevne i den globale økonomi CSR som global governance Opsamling Normentreprenører og forankring Normentreprenører Framing Betydningen af resonans for en succesfuld framing Lokalisering Opsamling i

4 6. Den samlede teoretiske model Overvejelser om specialets empiri Materiale fra GCNK-sekretariatet og netværkets medlemsvirksomheder Valg af informanter Øvrige interviews Indsamling af empiri Forbehold mod bias Valg af informanter Triangulering af empiri Ekstern validitet Kildeanvendelse Det lokale Global Compact netværk i Kenya De lokale Global Compact netværks betydning for lokalt rodfæste Global Compact Office s retningslinjer for lokale netværk Kenya økonomisk, politisk og kulturelt Det lokale Global Compact netværk i Kenya Skridt mod langtidssikring af netværket Det kenyanske Global Compact netværks medlemsbase Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser Mabati Rolling Mills: CSR som en moralsk forpligtelse overfor nationen Kenya Power: CSR som middel til at gøde jorden for forretning AAR: CSR som hånd til de mindre heldige Safaricom: CSR for the social good Karen Blixen Camp: CSR som forudsætning for forretning Kenya Grange: CSR som middel til et bedre omdømme Delkonklusion: Virksomhedernes CSR-forståelser Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser De tre institutionelle elementer i virksomhedernes kontekst Institutionelle forklaringer på fællestræk i aktørernes CSR-forståelser Regulerende: Den kenyanske stat Regulerende: Internationale standarder og nationale organisationer Normativt: Internationale relationer Normativt: Civilsamfundets betydning Kulturelt: Legitime forbilleder Kulturelt: Nationale fortællinger Opsamling: Virksomhedernes fællesredigering af CSR Institutionelle forklaringer på virksomhedernes forskellige CSR-oversættelser Regulerende: Skattefrie fonde Normativt: Samarbejde i den gode sags tjeneste Kulturelt: Virksomhedernes selvopfattelse Opsamling: Betydningen af tid Delkonklusion: GCNK-sekretariatets strategiske felt ii

5 11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring Mellem spredning og forankring Første sektion: GCNK-sekretariatets strategi GCNK-sekretariatets framing Instrumentelle gevinster ved CSR Linking CSR som et middel til national udvikling Opsamling: Framingens placering i typologien over mulige CSR-forståelser GCNK-sekretariatets lokalisering Anti-korruption Lovlydighed Miljø og bæredygtig energi Sociale udfordringer? Opsamling: Lokalisering Virksomhedernes opfattelse af GCNK og deres medlemskab Den normative gruppe om GCNK Den instrumentelle gruppe om GCNK Opsamling: Medlemmernes opfattelse af GCNK Anden sektion: Årsager til og implikationer af strategien Mulige årsager til strategien International indflydelse Organisation og ressourcer Strategiens implikationer for forankring og GCNK-sekretariatets handlemuligheder Mulighed for dekobling blandt de normativt orienterede virksomheder Mulighed for afvisning blandt de instrumentelt orienterede virksomheder GCNK-sekretariatets handlemuligheder Delkonklusion: GCNK-sekretariatets forankringsstrategi Konklusion og perspektivering Teoretisk konklusion Empirisk konklusion Perspektivering Konklusionernes rækkevidde Global Compacts potentiale for at indfri sin vision Litteraturliste Bilagsoversigt iii

6 iv

7 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figur 1 Årlig tilslutning til Global Compact Figur 2 Samspillet mellem internationale normer, lokalkontekst og normoversættelse 22 Figur 3 Typologi over mulige oversættelser af CSR i en udviklingskontekst 24 Figur 4 Specialets samlede teoretiske model og analytiske fremgang 34 Figur 5 Udvalgte GCNK-medlemsvirksomheder 38 Figur 6 Specialets informanter 39 Figur 7 Sammenhæng mellem analyse og spørgeguides 40 Figur 8 Global Compacts temaområder og ti principper 45 Figur 9 GCNK-medlemsvirksomhedernes sektorfordeling 49 Figur 10 Virksomhedernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR 59 Figur 11 Institutionelle forklaringer på ligheder og forskelle i virksomhedernes CSRforståelser 70 Figur 12 GCNK-sekretariatets framing 74 Figur 13 Aktørernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR 74 Figur 14 Resonans mellem GCNK-sekretariatets lokalisering og virksomhedernes nationale fortællinger 78 Tabel 1 Materiale skrevet af GCNK-sekretariatet og de udvalgte medlemsvirksomheder 36 Tabel 2 Andet materiale til at belyse GCNK-sekretariatet og de udvalgte medlemsvirksomheder 42 v

8 FORKORTELSER AAR BNP BoP COP CSR DIBD EAC EIB EU FDI FN FKE GCNK GCO GRI IFU ISO KAM KEPSA MDG erne M-PESA NGO OECD SA SIDA SMV er UNDP Africa Air Rescue Health Services Bruttonationalprodukt Bottom of the Pyramid Communication on Progress-rapport Corporate social responsibility DI (Dansk Industri) International Business Development East African Community European Investment Bank Den Europæiske Union Foreign direct investment Forenede Nationer Federation of Kenya Employers Global Compact Network Kenya Global Compact Office Global Reporting Initiative Investeringsfonden for Udviklingslande International Organization for Standardization Kenya Association of Manufacturers Kenya Private Sector Alliance FN s Millennium Development Goals M for mobil og Pesa for penge på kiswahili Non-governmental organisation Organisation for Economic Co-operation and Development Social Accountability (International) Swedish International Development Cooperation Agency Små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte United Nations Development Programme vi

9 vii

10 1. INDLEDNING I 1999 introducerede daværende FN-generalsekretær Kofi Annan FN s Global Compact på World Economic Forum med henblik på at give det globale marked et menneskeligt ansigt (Annan 1999). Behovet for Global Compact er i Annans ord, at: The spread of markets outpaces the ability of societies and their political systems to adjust to them, let alone to guide the course they take [ ] I fear that, if we do not act, there may be a threat to the open global market, and especially to the multilateral trade regime (ibid.). Global Compacts vision er på den baggrund at indlejre det globale marked i et netværk af universelle værdier for at øge den globale sammenhængskraft. Uden det, argumenterede Annan, er den globale økonomi sårbar overfor tilbagefald til protektionisme og andre -ismer såsom nationalisme og fanatisme, fordi folk føler sig usikre og truede af det globale marked. Det vil skade den private sektors markedsfundament og underminere den globale udvikling mod en tidsalder med almen velstand (ibid.). 1.1 Baggrunden for Global Compact Baggrunden for Global Compact er John G. Ruggies indlejrede liberalisme, 1 og han er da også blandt hovedarkitekterne bag initiativet sammen med Annan og Georg Kell, direktør for Global Compacts hovedkontor (Global Compact Office, GCO) (McIntosh et al. 2004: 15f; Smith 2010: 92). Ruggie argumenterer for, at liberale markeder skal indlejres i internationale såvel som nationale regler, -traditioner og -institutioner. Både for at markederne kan trives bedst muligt og for at håndtere utilsigtede konsekvenser af frie markeder og få leveret de offentlige goder, som markeder underudbyder, såsom social og økonomisk stabilitet (Ruggie 1982; 2008a). I tiden efter 2. verdenskrig lod dette sig gøre gennem etableringen af det interstatslige økonomiske regime samt nationale samfundsmodeller, der kobler liberalisering 1 På engelsk embedded libralism, en term Ruggie har adopteret fra Polanyi (1944). 2 Ruggie baserer indlejret liberalisme på erfaringerne fra forrige århundredes industrialisering og tilhørende 1. Indledning!side 1

11 med social beskyttelse og national omfordeling. 2 Gennem de seneste årtier har den økonomiske globalisering imidlertid udfordret staters mulighed for at indlejre liberale markeder, da de økonomier, som ligger til grund for international samhandel, ikke længere er nationale men globale. Den internationale økonomi er ikke alene tegnet af stater, men i stigende grad også af transnationale selskaber. 3 Det har øget den private sektors politiske og sociale indflydelse enormt og gjort transnationale selskaber til betydende globale aktører (Ruggie 2004). Dette er koblet med, at international lovgivning ifølge Ruggie har fokuseret sine kræfter på at udvide det internationale marked, mens lovgivning til at beskytte sociale forhold ikke er fulgt trop. Resultatet er en ny forskydning mellem det frie marked og sociale hensyn, men nu på globalt niveau. I dag er det derfor ikke muligt at indlejre liberalismen gennem interstatslige løsninger (Ruggie 2004: 511). Resultatet er, at det generelle løft i indkomst og levestandard, globaliseringen har medført, bliver ulige fordelt både i og imellem lande. Store dele af verdens udviklingslande sakker derfor relativt set bagud økonomisk, teknologisk og socialt, særligt i Afrika syd for Sahara (Ruggie 2008b: 233; Dreher et al. 2008; Visser 2008; Haas et al. 2010; Rudra 2008). Fordi globaliseringen påvirker, hvem der får hvad, må løsningen på social og økonomisk omfordeling også være global. Global Compact blev lanceret som FN s bud på en sådan løsning. 2 Ruggie baserer indlejret liberalisme på erfaringerne fra forrige århundredes industrialisering og tilhørende behov for at etablere social sikkerhed for den almene befolkning. Han tager udgangspunkt i, at aspekter af globaliseringen har været til stede siden den industrielle revolution i midten af det 18. århundrede samhandel og økonomisk interdependens, migration og pandemier samt rivende udvikling i hastigheden af transport og kommunikation. Datidens globalisering var et system uden almen support og uden social legitimitet. Den almene befolkning havde ingen umiddelbar glæde af den og måtte samtidig bære de tilpasningsomkostninger, som mere frie markeder uvægerligt indebærer som følge af finansiel ustabilitet. I de industrialiserede lande førte det til et ufravigeligt krav om social beskyttelse og sidenhen efter to verdenskrige og en økonomisk depression til en erkendelse af, at markeder må være indlejret i en bredere struktur af sociale værdier og fælles mål, hvis de skal overleve og trives. Den erfaring var baggrunden for tiltag som 1930 ernes New Deal i USA samt socialdemokrati og social markedsøkonomi i Europa, der overordnet byggede på en hypotetisk social samfundsaftale om at liberalisere og åbne markederne og samtidig dele de sociale tilpasningsomkostninger herved ved at lade staten moderere finansiel ustabilitet og udbyde sociale sikkerhedsydelser såsom forsikring mod alderdom, arbejdsløshed og pension (Ruggie 2004: 33f; Haas et al. 2010: Introduction; Hanlon et al. 2010: 15-26). Med sin teori om indlejret liberalisme, overfører Ruggie erfaringerne fra forrige århundrede til det globale niveau med det argument, at den økonomiske globalisering har gjort det nødvendigt at etablere en pendant til vestlige staters nationale indlejring af liberale markeder (Ruggie 1982; Ruggie 2008a). 3 Antallet af transnationale moderselskaber er steget eksplosivt. Siden 1969 er antallet steget fra til i år 2000, en stigning på 900 procent, hvilket er ledsaget af en tilsvarende eksplosiv udvikling i Foreign Direct Investment (FDI) in- og outflows (Oatley 2010: ). Transnationale selskaber forstås her som en virksomhed, der er engageret i FDI og ejer eller på anden vis kontrollerer værditilførende aktiviteter i mere end et land (følger UNCTAD s definition, se lokaliseret ). Tallene vedrører dermed kun moderselskaber. Derudover bygger tallene på en forståelse af transnational, der ikke skelner mellem graden af transnationalisme, sådan som for eksempel UNCTAD s Transnationality Index gør det (Dunning & Lundan 2008: 3f). 1. Indledning!side 2

12 1.2 Specialets fokus og motivation Mod denne baggrund fokuserer dette speciale på potentialet for, at Global Compact indfrier sin vision om at indlejre markedet i et net af sociale normer. Endemålet for visionen er først og fremmest på det lokale niveau i udviklingslande, hvor flest bliver tabt gennem hullerne i markedets stormaskede net. Derfor stiller specialet skarpt på behovet for at opnå en bedre forståelse af Global Compacts potentiale for at bidrage til forandringer der. Nedenfor uddyber jeg Global Compacts vision samt min motivation for det valgte fokus, for derefter at præsentere specialets problemformulering og struktur Global Compacts vision Ifølge Global Compact er den private sektor nødt til at indarbejde universelle principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption i deres forretningsgange for at skabe mere stabile og inkluderende markeder (Annan 1999; 2004). De må tage et corporate social responsibility (CSR). Gennem tre frivillige værktøjer læring, policydialog og offentligt-private partnerskaber i udviklingslande er Global Compact tænkt som en drivkræft i at få den private sektor til at udøve deres oplyste egeninteresse i en mere lige, inkluderende og bæredygtig globaliseringsproces, konkretiseret i visionen om at opnå FN s Millennium Development Goals (MDG erne) (Annan 2004: 9; Ruggie 2004: 515; Kell & Levin 2003: 162ff). Global Compact er derfor tænkt som en normentreprenør, der strategisk søger at gøre CSR til en standard for passende adfærd gennem frivillige midler, først og fremmest for den private sektor (Finnemore & Sikkink 1998: 891). 4 Jeg vender tilbage til min forståelse af Global Compact som normentreprenør i kapitel 5 og uddyber Global Compact og initiativets CSR-principper yderligere i kapitel 8. Global Compacts fokus er særligt på de transnationale selskaber. Forhåbningen er, at deres engagement i CSR kan have afsmittende effekter i udviklingslandene 5 (Ruggie 2008a: 8; 2008b: 244). Global Compact er dog et tre-partsinitiativ mellem den private, offentlige og civile sektor. Det giver mulighed for, at stater og civilsamfund kan koble en social og politisk agenda på den private sektors globale rækkevidde og effektivitet og derved hjælpe til at udfylde det governance gap, som er fulgt i kølvandet på globaliseringen. Den private sektor 4 Jeg uddyber min forståelse af normer og Global Compacts rolle i normspredning i teorikapitlerne 3 og 5. 5 Udover at være med til at forbedre vilkårene for ansatte og deres lokalsamfund i transnationale selskabers oprindelseslande er det forhåbningen, at deres CSR-engagement kan have afsmittende effekter i udviklingslandene, for det første ved at generere et løft i lokale virksomheder inden for samme sektor ved at sætte nye standarder for adfærd. For det andet ved at virksomheders indsats for at styrke globaliseringens sociale og miljømæssige dimensioner giver regeringer i udviklingslande større motivation til og mod på ligeledes at agere i overensstemmelse med den brede befolknings interesse (Ruggie 2008a: 8, 2008b: 244). 1. Indledning!side 3

13 anses for at besidde et enormt potentiale, både for at bidrage til at løfte verdens fattigste befolkningsgrupper ud af den værste fattigdom og for at sikre, at dette udviklingsløft er bæredygtigt (ibid.; Ruggie 2004: 503, 514, 519) Global Compact evalueret som globalt initiativ Global Compact tegner dermed en vision for den private sektor, som indebærer enorme globale forandringer, hvis den indfries. Blandt andet med udgangspunkt i den globale tilslutning til initiativet (figur 1) er Global Compact siden lanceringen ofte blevet fremhævet som verdens mest omfattende og velkendte global governance- og CSR-initiativ (se bl.a. Sahlin-Andersson 2006: 5; Flohr et al. 2007: 4; 2010: 25; Arevalo & Fallon 2008: 456; Bennie et al. 2007: 733f) Virksomheder Ikke-virksomheder Figur 1 Årlig tilslutning til Global Compact (GCO 2011a: 11) Ved udgangen af 2010 var der mere end 8000 medlemmer, heraf over 6000 virksomheder 6 fordelt i 135 lande og knap 100 lokale Global Compact netværk (GCO 2011a: 3, 6; 2011b: 6). Som sådan evalueres Global Compact ud fra, at initiativet har opnået stor horisontal spredning med medlemmer fordelt i mere end 2/3 af verdens lande og med lokale Global Compact netværk etableret i mere end hvert andet land. Det fremhæves, at Global Compact har været med til at sætte CSR på dagsordenen i en grad, hvor det ikke kan betvivles, at der er tale om en global bevægelse (Sahlin-Andersson 2006). 6 Tallene er fraregnet de virksomheder, som siden 2007 er blevet ekskluderet fra Global Compact (se GCO 2010: 11), fordi de ikke levede op til deres forpligtelse om at indlevere den årlige rapport om status på og fremskridtet i deres CSR-relaterede indsatser, the Communication on Progress (COP). 1. Indledning!side 4

14 I forlængelse heraf forholder den akademiske litteratur sig primært til Global Compact som et globalt fænomen og ser på antal medlemmer og eventuel effekt af medlemskab på virksomheders adfærd. Nogle ser på Global Compacts bidrag til global governance, mens andre kritiserer hele ideen bag formelt at inddrage virksomheder i internationale politiske løsninger eller at lade virksomheder påtage sig sociale opgaver The missing link: Betydningen af lokal forankring for Global Compacts vision Udgangspunktet for dette speciale er, at det overvejende globale perspektiv på Global Compact er problematisk. Eftersom endemålet for Global Compacts vision først og fremmest er på det lokale niveau, i udviklingslandene, bør der i højere grad stilles skarpt på initiativets potentiale for at bidrage til forandringer der. Global Compacts eget udgangspunkt i transnationale selskabers potentiale er derfor misvisende. Selvom transnationale selskaber økonomisk set har udviklet sig til mastodonter, 8 beskæftiger de under 1 % af den globale arbejdsstyrke, og deres aktiviteter placerer sig fortsat primært i Europa og Nordamerika og mindst i Afrika (Anderson & Cavanagh 2000: 5; Oatley 2010: ). De kan derfor ikke indfri Global Compacts vision om udvikling alene. Derudover er det misvisende at evaluere Global Compacts succes ud fra initiativets spredning. Udover at det kan diskuteres, om godt 6000 virksomhedsmedlemmer er imponerende på verdensplan, skjuler tallene, at Global Compact har problemer med at fastholde sine medlemmer. Siden 2005 er mere end 3000 virksomheder blevet ekskluderet for ikke at leve op til forpligtelsen om at indlevere den årlige Communication on Progress -rapport (COP) 9 (GCO 2012a). Det tyder på, at medlemmerne relativt hurtigt mister interessen for Global Compact, og at succes derfor ikke alene kan måles på spredning. I forhold til Afrika forstærkes problemet af, at små virksomheder og virksomheder i lande med mindre velfungerende stater 10 har større sandsynlighed for at være 7 For eksempler på litteratur om eventuel effekt af medlemskab på virksomheders adfærd se Whitehouse 2003; Blowfield 2007; Baumann & Scherer 2010; Hughes et al For eksempler på Global Compacts bidrag til global governance se Reinicke & Deng 2000; Streck 2002; Hocking & Kelly 2002; Sahlin-Andersson 2004; Stone 2008; Steets 2009; Flohr et al. 2007; For eksempler på kritik af hele ideen bag formelt at inddrage virksomheder i internationale politiske løsninger se Utting & Zammit 2009; Soederberg 2007; Thérien & Pouliot For eksempler på kritik af at lade virksomheder påtage sig sociale opgaver se Doane 2005; Devinney En populær sammenligning viser, at ved årtusindeskiftet var 51 af verdens 100 største økonomier virksomheder, mens kun 49 var lande, baseret på en sammenligning af henholdsvis BNP og samlet virksomhedssalg (Anderson & Cavanagh 2000). Sammenligningen har mødt modstand for at sammenligne BNP (et lands samlede værditilførsel) direkte med en virksomheds totale salg. Sammenligner man i stedet værditilførsel for lande og virksomheder, falder virksomhedernes position noget, dog fortsat med 29 virksomheder blandt de 100 største økonomier i 2000, hvilket fortsat bekræfter, at de transnationale selskaber er flere og større end nogensinde før (DeGrauwe & Camerman 2003; UNCTAD 2002: 90). 9 lokaliseret Målt ud fra Verdensbankens World Wide Indicators vedrørende statens efficiens, lovgivningens kvalitet, retssikkerhed, korruption, borgeres mulighed for at deltage i den politiske proces samt politisk stabilitet og fravær af vold og terror (Knudsen 2011: 339) 1. Indledning!side 5

15 blandt de ekskluderede virksomheder. Derfor ekskluderes afrikanske medlemmer oftere end for eksempel vesteuropæiske virksomheder (Knudsen 2011). Imidlertid er der som nævnt ganske lidt litteratur, der forholder sig til Global Compacts indsats og indflydelse på det lokale niveau. Dette er på trods af, at de føromtalte knap 100 lokale Global Compact netværk er tildelt en formel og bærende rolle i Global Compacts governance framework. 11 Deres opgave er at rodfæste Global Compact i forskellige nationale kontekster ved at tilpasse initiativet til det lokale virksomhedsklima, de sociale forhold og politiske prioriteringer 12, og de tillægges afgørende betydning for holdbarheden af såvel Global Compact som initiativ som ideen om at kunne indlejre markeder i et bredere konsensus omkring sociale behov (Kell & Levin 2003: 158; GCO 2011a: 6f). Jeg uddyber de lokale netværks funktion yderligere i kapitel 8. Gennem det seneste årti har mængden af litteratur, der forholder sig til CSR mere generelt i udviklingslande været støt stigende, 13 men meget lidt forholder sig konkret til Global Compact eller til CSR i Afrika, 14 og intet har specifikt fokus på Global Compact i Afrika. Det er en mangel, hvis man ønsker et helstøbt billede af Global Compacts potentiale og indflydelse. Initiativets succes er afhængig af en normspredningsproces, som når udover direktionsgangene i transnationale virksomheder, og som omfavner lokale kontekster, der på mange måder adskiller sig fra den økonomisk, kulturelle, sociale og vestlige kontekst, CSR-begrebet såvel som Global Compact er funderet i (Fox 2004; Visser 2008; Barkemeyer 2009; Utting & Zammit 2009; Richter 2010). Global Compacts vision er afhængig af lokal spredning og forankring af CSR, ikke mindst i Afrika syd for Sahara, hvor behovet for social og økonomisk sikkerhed er størst, midlerne er færrest, og der er længst til indfrielsen af MDG erne begge lokaliseret lokaliseret For en gennemgang, se bl.a. Kolk & van Tulder 2010 og Visser Blandt de studier, som undersøger, hvordan CSR udspiller sig i regionale og lokale kontekster, er fokus primært på vestlige lande, asiatiske Tiger-økonomier eller de såkaldte BRIC-lande. Ligeledes for de få studier om lokale Global Compact netværk i udviklingslande (for eksempler se Bolte 2004 og Sharma & Tyagi 2010). En del af forklaringen ligger i, at der er en del komplikationer forbundet med at indsamle data i Afrika, og at transnationale selskaber er relativt mindre til stede. Derfor har afrikanske lande hidtil primært været inddraget i forskning vedrørende CSR som en del af tværgående landestudier (se for eksempel Knudsen 2011) frem for dybdegående undersøgelser (Kolk & van Tulder 2010; Kolk & Lenfant 2010). Der er dog også studier, som fokuserer specifikt på CSR i Afrika (bl.a. Klins et al. 2010; Lutz 2009; Robertson 2009; Wiig & Kolstad 2009; Blowfield & Dolan 2010; Muthuri & Gilbert 2010; Gichure 2006; Kivuitu et al. 2010; Opondo n.a.; 2009) 1. Indledning!side 6

16 Derfor har Global Compact en særlig udfordring i at rumme og facilitere lokale versioner af CSR, der bedst muligt konfronterer lokale problemstillinger og muligheder. Det erkender GCO, når det om de lokale netværk skriver, at: They perform increasingly important roles in rooting the Global Compact within different national, cultural and language contexts. 15 I sidste ende står og falder Global Compact med, om det kan bringe normen fra det globale niveau til de lokale kontekster, hvor der for alvor er brug for den. Det kræver, at initiativet bliver fundet relevant og har indflydelse lokalt. Det er derfor afgørende at forstå samspillet mellem lokale kontekster og de lokale Global Compact netværks arbejde. Kun på den baggrund kan man forstå Global Compacts potentiale til at gøre CSR til en forankret del af lokale virksomhedskulturer og derigennem bidrage til at afbalancere markedet med sociale og miljømæssige hensyn. 1.3 Problemformulering På den baggrund fokuserer dette speciale på transformeringen af CSR fra det globale niveau til en lokal afrikansk kontekst, samt hvordan dette står i forhold til det lokale Global Compact netværks arbejde som normentreprenør. Med udgangspunkt i institutionel teori, normspredningsteori og eksisterende litteratur om CSR, særligt i udviklingslande, udvikler jeg en teoretisk model, der bidrager til at opnå en bedre teoretisk forståelse af samspillet mellem lokale kontekster, virksomheder og de lokale Global Compact netværks arbejde. Med udgangspunkt i Kenya, anvender jeg denne teoretiske model til at besvare følgende spørgsmål: Hvilken betydning har den lokale kontekst for medlemsvirksomheders forståelse af CSR, og hvordan påvirker medlemsvirksomhedernes forståelse det lokale Global Compact netværks muligheder for at bidrage til lokal forankring af CSR blandt sine medlemmer? For at besvare problemformuleringen er det specialets ambition at: 1. Udvikle en typologi over mulige forståelser af CSR i en udviklingskontekst og anvende den empirisk til at beskrive medlemsvirksomheders CSR-forståelser 2. Forklare hvordan medlemsvirksomhedernes institutionelle kontekst har betydning for deres forståelse af CSR 15 lokaliseret Indledning!side 7

17 3. Forklare hvilke muligheder lokale Global Compact netværk har som normentreprenører for at bidrage til lokal forankring af CSR blandt sine medlemmer, givet den lokale kontekst de opererer i De tre delspørgsmål analyseres i hver sin analysedel i tre særskilte kapitler. Det er en implicit antagelse i spørgsmålet, at medlemsvirksomheders CSR-forståelse har betydning for lokale netværks muligheder for at bidrage til forankring af CSR. Mit argument er, at virksomhederne former deres egen forståelse af CSR, og at Global Compact og det lokale netværk som normentreprenør ikke er de eneste, som spiller ind på denne. Lokale forhold såsom kultur, national regulering, det politiske system mv. har også betydning, og de lokale netværk må tilpasse deres indsats til disse forhold, hvis de skal bidrage til at forankre CSR i udviklingslandes virksomhedskulturer og -praksisser. 1.4 Specialets fokus og afgrænsning Argumentet er funderet i nogle valg af fokus og afgrænsninger, som jeg tydeliggør her. Jeg forholder mig til Global Compact med udgangspunkt i de præmisser, initiativet er baseret på, med fokus på hvordan initiativet fungerer, snarere end hvorvidt Global Compact i udgangspunktet er et ønskværdigt initiativ. 16 Fokus er på den interaktion og interesseudveksling og -udvikling, der foregår i Global Compact. Med dette udgangspunkt er en grundlæggende antagelse i specialet, at den fælles interaktion og erfaringsudveksling, Global Compact lægger op til, potentielt set kan ændre aktørers interesser og adfærd. Specialets fokus er på udformningen af CSR som en norm og lokale Global Compact netværkssekretariaters rolle som normentreprenører. Analysen ligger i forlængelse af teori om spredning af internationale normer, men flytter fokus fra det internationale niveau til det lokale. Med hjælp fra institutionel teori, fokuserer jeg på samspillet mellem kontekst, netværksmedlemmer og det lokale netværkssekretariat. Derudover er mit ærinde ikke at undersøge, hvordan normen spredes, som i størstedelen af normstudier, men at undersøge 16 En del litteratur kritiserer Global Compacts trepartsstruktur mellem stater, virksomheder og civilsamfund for at mangle demokratisk legitimitet (eksempeltvist Ottaway 2001; Woods 2002; Nanz & Steffek 2004), mens andre rejser den mere substantielle kritik, at Global Compact reproducerer ulige globale magtrelationer, der skader snarere end gavner befolkningerne i de udviklingslande initiativet er ment til at hjælpe (Utting & Zammit 2009; Soederberg 2007; Thérien 2006; Payne 2005). Sidstnævnte kritik trækker på kritisk teori og udfordrer antagelsen, at global public policy og udvikling kan foregå gennem pragmatisk samarbejde mellem offentlige og private aktører. På den baggrund er argumentet, at Global Compact dækker over de reelle politiske interesser, som er i spil, hvilket skader visionen om at opnå en mere lige global fordeling af velstand. Fælles for de to grupper af kritik er, at de grundlæggende opfatter Global Compact som en dårlig idé, der ikke kan legitimeres, uanset hvilken indflydelse det måtte have på virksomheders adfærd. 1. Indledning!side 8

18 potentialet for, at CSR bliver en forankret del af virksomhedsmedlemmers selvopfattelse og praksis samt netværkssekretariatets rolle heri. 17 Jeg undersøger derfor netværkenes muligheder for at sikre langvarig effekt, hvor succes bliver evalueret ud fra indflydelse snarere end udbredelse. Teoretisk bidrager specialet på den baggrund med en analyseramme, som konceptualiserer samspillet mellem internationale normer, lokale kontekster og normentreprenører. Empirisk bidrager specialet med en bedre forståelse af samspillet mellem lokale Global Compact netværkssekretariater og deres medlemsvirksomheder, samt hvordan lokale Global Compact netværkssekretariater kan øge sandsynligheden for langvarig adfærdsændring i retning af CSR og dermed bidrage til at indfri Global Compacts vision. CSR vedrører relationen mellem virksomheder og det omkringliggende samfund. Udover at CSR angår virksomheders frivillige bidrag til at nå sociale og miljømæssige mål, er der dog ingen fast definition af begrebet (De Bakker et al. 2005; Crane et al. 2008: 6; Gjølberg 2010: 223f). Specialet anvender heller ingen specifik definition, men analyserer den mening lokale aktører tilskriver CSR. Konkret fokuserer jeg på den forståelse sekretariatet for Global Compact Network Kenya (GCNK) promoverer, samt den forståelse medlemsvirksomhederne giver udtryk for. Studiet er dermed et single-casestudie af GCNK med indlejrede analyseenheder (GCNK-sekretariatet og udvalgte medlemsvirksomheder) (Yin 2009: 46, 50-53). Selvom Global Compact er et trepartsinitiativ med virksomhedsmedlemmer såvel som NGO er, akademiske institutioner, offentlige institutioner mv., fokuserer jeg på virksomhederne i GCNK, da de er afgørende for indfrielsen af Global Compacts vision. GCNK er udvalgt som en kritisk case. Det er det mest succesfulde af de 13 eksisterende netværk i Afrika syd for Sahara, 18 målt i antallet af virksomhedsmedlemmer og år netværket har eksisteret. 19 Det er et tegn på, at GCNK-sekretariatet relativt set har været succesfuldt som normentreprenør, og casen repræsenterer derfor en god test af den udviklede teorimodel 17 Jeg anerkender, at hvervning af nye medlemmer er en forudsætning for arbejdet med at bidrage til forankring, men overlader det til andre at undersøge Global Compact som normspredningsaktør. 18 lokaliseret Nigeria har med 99 medlemmer flere end Kenya, der har 65 medlemmer (per 8. november 2011, hvor specialets empiriindsamling begyndte). Nigeria kunne derfor også være i spil som case, men da netværket ikke har nogen hjemmeside, ingen nyhedsbreve eller anden offentligt tilgængelig information, vurderede jeg det for svært at forberede og foretage en undersøgelse deraf. Desuden synes netværket at udgøre et for empirisk usikkert og misvisende grundlag, da kun 37 ud af de 99 medlemmer er virksomheder, hvilket gør medlemsbasen usædvanligt skævvreden mod den civile og akademiske sektor (http://www.unglobalcompact.org/participants/search?commit=t&country%5b%5d=145, lokaliseret ). 1. Indledning!side 9

19 om normentreprenørers muligheder for at bidrage til lokal forankring af en international norm (Yin 2009: 47f). De indsigter, som følger af analysen, kan derfor overføres til andre lande i Afrika syd for Sahara, som erfaring lokale Global Compact netværk som minimum skal være opmærksomme på, hvis de skal lykkes med lokal forankring af CSR (ibid.). 1.5 Specialets opbygning Specialet er struktureret i to dele. Første del opstiller den ontologiske og teoretiske basis for at besvare problemstillingen, mens anden del udgør den empiriske undersøgelse af GCNK. Nedenfor præsenteres de to dele Første del: Den teoretiske model Kapitel 2 gennemgår analysens ontologiske udgangspunkt. Kapitel 3 præsenterer specialets bredere teoretiske ramme og uddyber, hvordan samspillet mellem normer og kontekst forstås. Kapitel 4 opstiller en typologi for, hvordan CSR kan tænkes opfattet i en udviklingskontekst, mens kapitel 5 opstiller teori for, hvilke muligheder lokale Global Compact netværk har for at sikre forankring, givet deres konkrete kontekst. Kapitel 6 samler de teoretiske bidrag i en samlet teoretisk model, som guider den efterfølgende analyse af GCNK Anden del: Empirisk analyse Kapitel 7 reflekterer over specialets empiriske materiale og præsenterer den anvendte analysetilgang. Kapitel 8 beskriver dels Global Compact og de lokale Global Compact netværks formål, dels de politiske og økonomiske forhold i Kenya samt GCNK s udvikling og nuværende situation. Kapitel 9-11 er specialets tre analysedele. Kapitel 9 analyserer, hvordan de udvalgte medlemsvirksomheder forstår CSR. Kapitel 10 undersøger, hvad der kan forklare eventuelle ligheder og forskelle i deres CSR-forståelser ud fra de omkringliggende institutionelle forhold, virksomhederne selv tillægger betydning for deres CSR-forståelser. Kapitel 11 analyserer på den baggrund, hvilke muligheder GCNK-sekretariatet har for at bidrage til forankring af CSR i de analyserede virksomheder. Kapitel 12 samler specialets overordnede konklusioner og diskuterer de bredere følger heraf. 1. Indledning!side 10

20 2. ONTOLOGISK UDGANGSPUNKT Litteratur om international spredning af normer og institutionel teori 20 udgør det teoretiske fundament i dette speciale. Begge teorigrene indeholder et stort udvalg af teorier, der tilsammen omfatter et væld af teoretiske bidrag og positioner. Jeg redegør derfor her for de grundlæggende antagelser, der guider specialet og teorivalg. Specialet er overordnet funderet i et konstruktivistisk paradigme, der fastholder muligheden for strategisk handlen. Det udgør en middelvej mellem traditionel konstruktivisme og rationalisme og muliggør en analyse, hvor normer og gensidigt konstruerede forståelser af virkeligheden er i centrum, samtidig med at aktørers rationelle dispositioner accepteres som et grundvilkår (Finnemore & Sikkink 1998: 909ff). Rationalisme og konstruktivisme opstilles ofte som hinandens modsætninger. Rationalisme forstår aktørers interesser og identiteter som eksogent givne og aktørers handlinger som baseret på en egennyttemaksimerende konsekvenslogik; en rationel strategisk kalkule af, hvordan egne interesser bedst indfries (Hall & Taylor 1996: 939; March & Olsen 1998: 951). Konstruktivisme forstår derimod interesser og identiteter som endogene. De er socialt konstruerede gennem aktørers sociale interaktion, der skaber kollektive opfattelser og fortolkninger af virkeligheden. Aktører beslutter på den baggrund deres handlinger ud fra, hvad der vil blive opfattet som passende for en aktør med den pågældende i den pågældende 20 Mere specifikt tænker jeg på normspredningslitteraturen, som den findes i feltet omkring studiet af internationale relationer og internationale organisationer, og institutionel teori fokuseret på studiet af organisationer og betydningen af institutioner omkring disse. Trods divergerende terminologi, beskæftiger begge teoriretninger sig med betydningen af normer eller kollektive ideer. I tråd med udgangspunktet for Global Compact, følger jeg normspredningslitteraturens terminologi og kalder sådanne kollektive adfærdsregulerende forventninger til grupper med en given identitet for normer, mens ideer forstås som aktørers opfattelser på individniveau. Mere herom i kapitel Ontologisk udgangspunkt!side 11

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

A/S Cimbria. Communication On Progress

A/S Cimbria. Communication On Progress A/S Cimbria Communication On Progress At Cimbria we believe...... in a prosperous future for all. We believe in caring for the Earth and the limited resources, we have at our disposal. We believe in making

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb PRÆSENTATION AF E4 Et CSR trænings- og procesforløb Vores formålsparagraf (siden 1994) Medlemsbaseret non-profit erhvervsnetværk med særligt fokus på SMV er Green Networks formål er at skabe fortsat udvikling

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt UNIFIED NETWORK Unified Network Unified Network arbejder med vækstkultur vi klargør og motiverer virksomhedernes vækstfundament, nemlig menneskerne i organisationen. Hvorfor gøre noget? Hvis sygefraværet

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar FN s Global Compact Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar Internationale rammeværk UN Global Compact UN Guiding Principles OECD Guidelines for Multinational Enterprises ILO konventionerne ISO26000

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND Program 13.30 14.30 Oplæg om collective

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

CSR Compliance Lab Vest

CSR Compliance Lab Vest CSR Compliance Lab Vest Vurdere din virksomhed mod FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og identificer din virksomheds udfordringer og muligheder Tilmeld dig CSR Compliance Lab - Vest

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere