MELLEM SPREDNING OG FORANKRING - EN ANALYSE AF DET KENYANSKE G LOBAL C OMPACT NETVÆRKS MULIGHEDER I DA K RABEK SPECIALE INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MELLEM SPREDNING OG FORANKRING - EN ANALYSE AF DET KENYANSKE G LOBAL C OMPACT NETVÆRKS MULIGHEDER I DA K RABEK SPECIALE INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET MELLEM SPREDNING OG FORANKRING - EN ANALYSE AF DET KENYANSKE G LOBAL C OMPACT NETVÆRKS MULIGHEDER FOR AT BIDRAGE TIL G LOBAL C OMPACTS VISION I DA K RABEK SPECIALE INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET VEJLEDER: MARTIN MARCUSSEN AFLEVERET DEN 10. APRIL 2012

2 ABSTRACT The UN Global Compact was launched in 1999 to give a human face to the global market. According to Kofi Annan, the need for a compact between the private, public and civil sector was that rapid globalisation of economic markets had provided multinational corporations with great power and simultaneously outpaced the ability of states to establish crucial social security measures that the market fails to provide. By encouraging corporations to take a corporate social responsibility (CSR), Global Compact envisions making up for the economic and social imbalances by embedding global markets in a net of universally shared principles on human rights, labour, and environment. Hence, the Global Compact s point of departure is at the global level. In continuation hereof, it is usually assessed as a global governance initiative. The ultimate aim of the Global Compact is however at the local level, in developing countries, where the need for economic and social security is particularly critical most pressingly in Sub-Saharan Africa. Against this background, this thesis argues for the need to refocus attention to Global Compact s potential to spur actual changes at the local level. This requires that the multitude of local Global Compact networks contribute to firmly root CSR within local business cultures and practices. To get a better understanding of the potential to do so, I develop a theoretical framework that conceptualises the relation between CSR, local contexts, companies, and the efforts of local Global Compact network secretariats. Drawing on institutional theory, norm diffusion theory, and literature on CSR in developing countries, I argue that local network secretariats ought to pursue a strategy that takes local conditions into account and allows CSR to adjust to these. The theoretical framework is subsequently applied to the local Global Compact network in Kenya (GCNK). More specifically, it is investigated how the Kenyan context influences on GCNK business members approach to CSR and how this affects the GCNK secretariat s possibilities to root CSR within business members cultures and practices. The thesis concludes that the GCNK secretariat s strategic possibilities are restricted by business members understandings of CSR and the Kenyan context and that the secretariat ought to better accommodate this, if it is to successfully contribute to the fulfilment of Global Compact s vision.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur- og tabeloversigt... v Forkortelser... vi 1. Indledning Baggrunden for Global Compact Specialets fokus og motivation Global Compacts vision Global Compact evalueret som globalt initiativ The missing link: Betydningen af lokal forankring for Global Compacts vision Problemformulering Specialets fokus og afgrænsning Specialets opbygning Første del: Den teoretiske model Anden del: Empirisk analyse Ontologisk udgangspunkt Når normer rejser Fra internationalt til lokalt fokus Normer specificeret Konstituerende og regulerende normer Specialets analyseniveau og aktørantagelser Analyseniveau: Det organisatoriske felt omkring CSR Den åbne organisation og andre aktørantagelser Oversættelse og tilpasning af normer mellem kontekster Normoversættelse og imitation Betydningen af kontekst Modebølger og institutionalisering CSR som modebølge Opsamling Mulige CSR-forståelser i en udviklingskontekst Typologi over mulige CSR-forståelser CSR som middel til forbedret konkurrenceevne for virksomheden CSR som moralsk forpligtelse overfor berørte lokalsamfund CSR som middel til national udvikling CSR som moralsk forpligtelse overfor nationen CSR som middel til forbedret national konkurrenceevne i den globale økonomi CSR som global governance Opsamling Normentreprenører og forankring Normentreprenører Framing Betydningen af resonans for en succesfuld framing Lokalisering Opsamling i

4 6. Den samlede teoretiske model Overvejelser om specialets empiri Materiale fra GCNK-sekretariatet og netværkets medlemsvirksomheder Valg af informanter Øvrige interviews Indsamling af empiri Forbehold mod bias Valg af informanter Triangulering af empiri Ekstern validitet Kildeanvendelse Det lokale Global Compact netværk i Kenya De lokale Global Compact netværks betydning for lokalt rodfæste Global Compact Office s retningslinjer for lokale netværk Kenya økonomisk, politisk og kulturelt Det lokale Global Compact netværk i Kenya Skridt mod langtidssikring af netværket Det kenyanske Global Compact netværks medlemsbase Medlemsvirksomhedernes CSR-forståelser Mabati Rolling Mills: CSR som en moralsk forpligtelse overfor nationen Kenya Power: CSR som middel til at gøde jorden for forretning AAR: CSR som hånd til de mindre heldige Safaricom: CSR for the social good Karen Blixen Camp: CSR som forudsætning for forretning Kenya Grange: CSR som middel til et bedre omdømme Delkonklusion: Virksomhedernes CSR-forståelser Institutionelle forklaringer på virksomhedernes CSR-forståelser De tre institutionelle elementer i virksomhedernes kontekst Institutionelle forklaringer på fællestræk i aktørernes CSR-forståelser Regulerende: Den kenyanske stat Regulerende: Internationale standarder og nationale organisationer Normativt: Internationale relationer Normativt: Civilsamfundets betydning Kulturelt: Legitime forbilleder Kulturelt: Nationale fortællinger Opsamling: Virksomhedernes fællesredigering af CSR Institutionelle forklaringer på virksomhedernes forskellige CSR-oversættelser Regulerende: Skattefrie fonde Normativt: Samarbejde i den gode sags tjeneste Kulturelt: Virksomhedernes selvopfattelse Opsamling: Betydningen af tid Delkonklusion: GCNK-sekretariatets strategiske felt ii

5 11. GCNK-sekretariatets muligheder for at bidrage til forankring Mellem spredning og forankring Første sektion: GCNK-sekretariatets strategi GCNK-sekretariatets framing Instrumentelle gevinster ved CSR Linking CSR som et middel til national udvikling Opsamling: Framingens placering i typologien over mulige CSR-forståelser GCNK-sekretariatets lokalisering Anti-korruption Lovlydighed Miljø og bæredygtig energi Sociale udfordringer? Opsamling: Lokalisering Virksomhedernes opfattelse af GCNK og deres medlemskab Den normative gruppe om GCNK Den instrumentelle gruppe om GCNK Opsamling: Medlemmernes opfattelse af GCNK Anden sektion: Årsager til og implikationer af strategien Mulige årsager til strategien International indflydelse Organisation og ressourcer Strategiens implikationer for forankring og GCNK-sekretariatets handlemuligheder Mulighed for dekobling blandt de normativt orienterede virksomheder Mulighed for afvisning blandt de instrumentelt orienterede virksomheder GCNK-sekretariatets handlemuligheder Delkonklusion: GCNK-sekretariatets forankringsstrategi Konklusion og perspektivering Teoretisk konklusion Empirisk konklusion Perspektivering Konklusionernes rækkevidde Global Compacts potentiale for at indfri sin vision Litteraturliste Bilagsoversigt iii

6 iv

7 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figur 1 Årlig tilslutning til Global Compact Figur 2 Samspillet mellem internationale normer, lokalkontekst og normoversættelse 22 Figur 3 Typologi over mulige oversættelser af CSR i en udviklingskontekst 24 Figur 4 Specialets samlede teoretiske model og analytiske fremgang 34 Figur 5 Udvalgte GCNK-medlemsvirksomheder 38 Figur 6 Specialets informanter 39 Figur 7 Sammenhæng mellem analyse og spørgeguides 40 Figur 8 Global Compacts temaområder og ti principper 45 Figur 9 GCNK-medlemsvirksomhedernes sektorfordeling 49 Figur 10 Virksomhedernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR 59 Figur 11 Institutionelle forklaringer på ligheder og forskelle i virksomhedernes CSRforståelser 70 Figur 12 GCNK-sekretariatets framing 74 Figur 13 Aktørernes placering i typologien over mulige oversættelser af CSR 74 Figur 14 Resonans mellem GCNK-sekretariatets lokalisering og virksomhedernes nationale fortællinger 78 Tabel 1 Materiale skrevet af GCNK-sekretariatet og de udvalgte medlemsvirksomheder 36 Tabel 2 Andet materiale til at belyse GCNK-sekretariatet og de udvalgte medlemsvirksomheder 42 v

8 FORKORTELSER AAR BNP BoP COP CSR DIBD EAC EIB EU FDI FN FKE GCNK GCO GRI IFU ISO KAM KEPSA MDG erne M-PESA NGO OECD SA SIDA SMV er UNDP Africa Air Rescue Health Services Bruttonationalprodukt Bottom of the Pyramid Communication on Progress-rapport Corporate social responsibility DI (Dansk Industri) International Business Development East African Community European Investment Bank Den Europæiske Union Foreign direct investment Forenede Nationer Federation of Kenya Employers Global Compact Network Kenya Global Compact Office Global Reporting Initiative Investeringsfonden for Udviklingslande International Organization for Standardization Kenya Association of Manufacturers Kenya Private Sector Alliance FN s Millennium Development Goals M for mobil og Pesa for penge på kiswahili Non-governmental organisation Organisation for Economic Co-operation and Development Social Accountability (International) Swedish International Development Cooperation Agency Små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte United Nations Development Programme vi

9 vii

10 1. INDLEDNING I 1999 introducerede daværende FN-generalsekretær Kofi Annan FN s Global Compact på World Economic Forum med henblik på at give det globale marked et menneskeligt ansigt (Annan 1999). Behovet for Global Compact er i Annans ord, at: The spread of markets outpaces the ability of societies and their political systems to adjust to them, let alone to guide the course they take [ ] I fear that, if we do not act, there may be a threat to the open global market, and especially to the multilateral trade regime (ibid.). Global Compacts vision er på den baggrund at indlejre det globale marked i et netværk af universelle værdier for at øge den globale sammenhængskraft. Uden det, argumenterede Annan, er den globale økonomi sårbar overfor tilbagefald til protektionisme og andre -ismer såsom nationalisme og fanatisme, fordi folk føler sig usikre og truede af det globale marked. Det vil skade den private sektors markedsfundament og underminere den globale udvikling mod en tidsalder med almen velstand (ibid.). 1.1 Baggrunden for Global Compact Baggrunden for Global Compact er John G. Ruggies indlejrede liberalisme, 1 og han er da også blandt hovedarkitekterne bag initiativet sammen med Annan og Georg Kell, direktør for Global Compacts hovedkontor (Global Compact Office, GCO) (McIntosh et al. 2004: 15f; Smith 2010: 92). Ruggie argumenterer for, at liberale markeder skal indlejres i internationale såvel som nationale regler, -traditioner og -institutioner. Både for at markederne kan trives bedst muligt og for at håndtere utilsigtede konsekvenser af frie markeder og få leveret de offentlige goder, som markeder underudbyder, såsom social og økonomisk stabilitet (Ruggie 1982; 2008a). I tiden efter 2. verdenskrig lod dette sig gøre gennem etableringen af det interstatslige økonomiske regime samt nationale samfundsmodeller, der kobler liberalisering 1 På engelsk embedded libralism, en term Ruggie har adopteret fra Polanyi (1944). 2 Ruggie baserer indlejret liberalisme på erfaringerne fra forrige århundredes industrialisering og tilhørende 1. Indledning!side 1

11 med social beskyttelse og national omfordeling. 2 Gennem de seneste årtier har den økonomiske globalisering imidlertid udfordret staters mulighed for at indlejre liberale markeder, da de økonomier, som ligger til grund for international samhandel, ikke længere er nationale men globale. Den internationale økonomi er ikke alene tegnet af stater, men i stigende grad også af transnationale selskaber. 3 Det har øget den private sektors politiske og sociale indflydelse enormt og gjort transnationale selskaber til betydende globale aktører (Ruggie 2004). Dette er koblet med, at international lovgivning ifølge Ruggie har fokuseret sine kræfter på at udvide det internationale marked, mens lovgivning til at beskytte sociale forhold ikke er fulgt trop. Resultatet er en ny forskydning mellem det frie marked og sociale hensyn, men nu på globalt niveau. I dag er det derfor ikke muligt at indlejre liberalismen gennem interstatslige løsninger (Ruggie 2004: 511). Resultatet er, at det generelle løft i indkomst og levestandard, globaliseringen har medført, bliver ulige fordelt både i og imellem lande. Store dele af verdens udviklingslande sakker derfor relativt set bagud økonomisk, teknologisk og socialt, særligt i Afrika syd for Sahara (Ruggie 2008b: 233; Dreher et al. 2008; Visser 2008; Haas et al. 2010; Rudra 2008). Fordi globaliseringen påvirker, hvem der får hvad, må løsningen på social og økonomisk omfordeling også være global. Global Compact blev lanceret som FN s bud på en sådan løsning. 2 Ruggie baserer indlejret liberalisme på erfaringerne fra forrige århundredes industrialisering og tilhørende behov for at etablere social sikkerhed for den almene befolkning. Han tager udgangspunkt i, at aspekter af globaliseringen har været til stede siden den industrielle revolution i midten af det 18. århundrede samhandel og økonomisk interdependens, migration og pandemier samt rivende udvikling i hastigheden af transport og kommunikation. Datidens globalisering var et system uden almen support og uden social legitimitet. Den almene befolkning havde ingen umiddelbar glæde af den og måtte samtidig bære de tilpasningsomkostninger, som mere frie markeder uvægerligt indebærer som følge af finansiel ustabilitet. I de industrialiserede lande førte det til et ufravigeligt krav om social beskyttelse og sidenhen efter to verdenskrige og en økonomisk depression til en erkendelse af, at markeder må være indlejret i en bredere struktur af sociale værdier og fælles mål, hvis de skal overleve og trives. Den erfaring var baggrunden for tiltag som 1930 ernes New Deal i USA samt socialdemokrati og social markedsøkonomi i Europa, der overordnet byggede på en hypotetisk social samfundsaftale om at liberalisere og åbne markederne og samtidig dele de sociale tilpasningsomkostninger herved ved at lade staten moderere finansiel ustabilitet og udbyde sociale sikkerhedsydelser såsom forsikring mod alderdom, arbejdsløshed og pension (Ruggie 2004: 33f; Haas et al. 2010: Introduction; Hanlon et al. 2010: 15-26). Med sin teori om indlejret liberalisme, overfører Ruggie erfaringerne fra forrige århundrede til det globale niveau med det argument, at den økonomiske globalisering har gjort det nødvendigt at etablere en pendant til vestlige staters nationale indlejring af liberale markeder (Ruggie 1982; Ruggie 2008a). 3 Antallet af transnationale moderselskaber er steget eksplosivt. Siden 1969 er antallet steget fra til i år 2000, en stigning på 900 procent, hvilket er ledsaget af en tilsvarende eksplosiv udvikling i Foreign Direct Investment (FDI) in- og outflows (Oatley 2010: ). Transnationale selskaber forstås her som en virksomhed, der er engageret i FDI og ejer eller på anden vis kontrollerer værditilførende aktiviteter i mere end et land (følger UNCTAD s definition, se lokaliseret ). Tallene vedrører dermed kun moderselskaber. Derudover bygger tallene på en forståelse af transnational, der ikke skelner mellem graden af transnationalisme, sådan som for eksempel UNCTAD s Transnationality Index gør det (Dunning & Lundan 2008: 3f). 1. Indledning!side 2

12 1.2 Specialets fokus og motivation Mod denne baggrund fokuserer dette speciale på potentialet for, at Global Compact indfrier sin vision om at indlejre markedet i et net af sociale normer. Endemålet for visionen er først og fremmest på det lokale niveau i udviklingslande, hvor flest bliver tabt gennem hullerne i markedets stormaskede net. Derfor stiller specialet skarpt på behovet for at opnå en bedre forståelse af Global Compacts potentiale for at bidrage til forandringer der. Nedenfor uddyber jeg Global Compacts vision samt min motivation for det valgte fokus, for derefter at præsentere specialets problemformulering og struktur Global Compacts vision Ifølge Global Compact er den private sektor nødt til at indarbejde universelle principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption i deres forretningsgange for at skabe mere stabile og inkluderende markeder (Annan 1999; 2004). De må tage et corporate social responsibility (CSR). Gennem tre frivillige værktøjer læring, policydialog og offentligt-private partnerskaber i udviklingslande er Global Compact tænkt som en drivkræft i at få den private sektor til at udøve deres oplyste egeninteresse i en mere lige, inkluderende og bæredygtig globaliseringsproces, konkretiseret i visionen om at opnå FN s Millennium Development Goals (MDG erne) (Annan 2004: 9; Ruggie 2004: 515; Kell & Levin 2003: 162ff). Global Compact er derfor tænkt som en normentreprenør, der strategisk søger at gøre CSR til en standard for passende adfærd gennem frivillige midler, først og fremmest for den private sektor (Finnemore & Sikkink 1998: 891). 4 Jeg vender tilbage til min forståelse af Global Compact som normentreprenør i kapitel 5 og uddyber Global Compact og initiativets CSR-principper yderligere i kapitel 8. Global Compacts fokus er særligt på de transnationale selskaber. Forhåbningen er, at deres engagement i CSR kan have afsmittende effekter i udviklingslandene 5 (Ruggie 2008a: 8; 2008b: 244). Global Compact er dog et tre-partsinitiativ mellem den private, offentlige og civile sektor. Det giver mulighed for, at stater og civilsamfund kan koble en social og politisk agenda på den private sektors globale rækkevidde og effektivitet og derved hjælpe til at udfylde det governance gap, som er fulgt i kølvandet på globaliseringen. Den private sektor 4 Jeg uddyber min forståelse af normer og Global Compacts rolle i normspredning i teorikapitlerne 3 og 5. 5 Udover at være med til at forbedre vilkårene for ansatte og deres lokalsamfund i transnationale selskabers oprindelseslande er det forhåbningen, at deres CSR-engagement kan have afsmittende effekter i udviklingslandene, for det første ved at generere et løft i lokale virksomheder inden for samme sektor ved at sætte nye standarder for adfærd. For det andet ved at virksomheders indsats for at styrke globaliseringens sociale og miljømæssige dimensioner giver regeringer i udviklingslande større motivation til og mod på ligeledes at agere i overensstemmelse med den brede befolknings interesse (Ruggie 2008a: 8, 2008b: 244). 1. Indledning!side 3

13 anses for at besidde et enormt potentiale, både for at bidrage til at løfte verdens fattigste befolkningsgrupper ud af den værste fattigdom og for at sikre, at dette udviklingsløft er bæredygtigt (ibid.; Ruggie 2004: 503, 514, 519) Global Compact evalueret som globalt initiativ Global Compact tegner dermed en vision for den private sektor, som indebærer enorme globale forandringer, hvis den indfries. Blandt andet med udgangspunkt i den globale tilslutning til initiativet (figur 1) er Global Compact siden lanceringen ofte blevet fremhævet som verdens mest omfattende og velkendte global governance- og CSR-initiativ (se bl.a. Sahlin-Andersson 2006: 5; Flohr et al. 2007: 4; 2010: 25; Arevalo & Fallon 2008: 456; Bennie et al. 2007: 733f) Virksomheder Ikke-virksomheder Figur 1 Årlig tilslutning til Global Compact (GCO 2011a: 11) Ved udgangen af 2010 var der mere end 8000 medlemmer, heraf over 6000 virksomheder 6 fordelt i 135 lande og knap 100 lokale Global Compact netværk (GCO 2011a: 3, 6; 2011b: 6). Som sådan evalueres Global Compact ud fra, at initiativet har opnået stor horisontal spredning med medlemmer fordelt i mere end 2/3 af verdens lande og med lokale Global Compact netværk etableret i mere end hvert andet land. Det fremhæves, at Global Compact har været med til at sætte CSR på dagsordenen i en grad, hvor det ikke kan betvivles, at der er tale om en global bevægelse (Sahlin-Andersson 2006). 6 Tallene er fraregnet de virksomheder, som siden 2007 er blevet ekskluderet fra Global Compact (se GCO 2010: 11), fordi de ikke levede op til deres forpligtelse om at indlevere den årlige rapport om status på og fremskridtet i deres CSR-relaterede indsatser, the Communication on Progress (COP). 1. Indledning!side 4

14 I forlængelse heraf forholder den akademiske litteratur sig primært til Global Compact som et globalt fænomen og ser på antal medlemmer og eventuel effekt af medlemskab på virksomheders adfærd. Nogle ser på Global Compacts bidrag til global governance, mens andre kritiserer hele ideen bag formelt at inddrage virksomheder i internationale politiske løsninger eller at lade virksomheder påtage sig sociale opgaver The missing link: Betydningen af lokal forankring for Global Compacts vision Udgangspunktet for dette speciale er, at det overvejende globale perspektiv på Global Compact er problematisk. Eftersom endemålet for Global Compacts vision først og fremmest er på det lokale niveau, i udviklingslandene, bør der i højere grad stilles skarpt på initiativets potentiale for at bidrage til forandringer der. Global Compacts eget udgangspunkt i transnationale selskabers potentiale er derfor misvisende. Selvom transnationale selskaber økonomisk set har udviklet sig til mastodonter, 8 beskæftiger de under 1 % af den globale arbejdsstyrke, og deres aktiviteter placerer sig fortsat primært i Europa og Nordamerika og mindst i Afrika (Anderson & Cavanagh 2000: 5; Oatley 2010: ). De kan derfor ikke indfri Global Compacts vision om udvikling alene. Derudover er det misvisende at evaluere Global Compacts succes ud fra initiativets spredning. Udover at det kan diskuteres, om godt 6000 virksomhedsmedlemmer er imponerende på verdensplan, skjuler tallene, at Global Compact har problemer med at fastholde sine medlemmer. Siden 2005 er mere end 3000 virksomheder blevet ekskluderet for ikke at leve op til forpligtelsen om at indlevere den årlige Communication on Progress -rapport (COP) 9 (GCO 2012a). Det tyder på, at medlemmerne relativt hurtigt mister interessen for Global Compact, og at succes derfor ikke alene kan måles på spredning. I forhold til Afrika forstærkes problemet af, at små virksomheder og virksomheder i lande med mindre velfungerende stater 10 har større sandsynlighed for at være 7 For eksempler på litteratur om eventuel effekt af medlemskab på virksomheders adfærd se Whitehouse 2003; Blowfield 2007; Baumann & Scherer 2010; Hughes et al For eksempler på Global Compacts bidrag til global governance se Reinicke & Deng 2000; Streck 2002; Hocking & Kelly 2002; Sahlin-Andersson 2004; Stone 2008; Steets 2009; Flohr et al. 2007; For eksempler på kritik af hele ideen bag formelt at inddrage virksomheder i internationale politiske løsninger se Utting & Zammit 2009; Soederberg 2007; Thérien & Pouliot For eksempler på kritik af at lade virksomheder påtage sig sociale opgaver se Doane 2005; Devinney En populær sammenligning viser, at ved årtusindeskiftet var 51 af verdens 100 største økonomier virksomheder, mens kun 49 var lande, baseret på en sammenligning af henholdsvis BNP og samlet virksomhedssalg (Anderson & Cavanagh 2000). Sammenligningen har mødt modstand for at sammenligne BNP (et lands samlede værditilførsel) direkte med en virksomheds totale salg. Sammenligner man i stedet værditilførsel for lande og virksomheder, falder virksomhedernes position noget, dog fortsat med 29 virksomheder blandt de 100 største økonomier i 2000, hvilket fortsat bekræfter, at de transnationale selskaber er flere og større end nogensinde før (DeGrauwe & Camerman 2003; UNCTAD 2002: 90). 9 lokaliseret Målt ud fra Verdensbankens World Wide Indicators vedrørende statens efficiens, lovgivningens kvalitet, retssikkerhed, korruption, borgeres mulighed for at deltage i den politiske proces samt politisk stabilitet og fravær af vold og terror (Knudsen 2011: 339) 1. Indledning!side 5

15 blandt de ekskluderede virksomheder. Derfor ekskluderes afrikanske medlemmer oftere end for eksempel vesteuropæiske virksomheder (Knudsen 2011). Imidlertid er der som nævnt ganske lidt litteratur, der forholder sig til Global Compacts indsats og indflydelse på det lokale niveau. Dette er på trods af, at de føromtalte knap 100 lokale Global Compact netværk er tildelt en formel og bærende rolle i Global Compacts governance framework. 11 Deres opgave er at rodfæste Global Compact i forskellige nationale kontekster ved at tilpasse initiativet til det lokale virksomhedsklima, de sociale forhold og politiske prioriteringer 12, og de tillægges afgørende betydning for holdbarheden af såvel Global Compact som initiativ som ideen om at kunne indlejre markeder i et bredere konsensus omkring sociale behov (Kell & Levin 2003: 158; GCO 2011a: 6f). Jeg uddyber de lokale netværks funktion yderligere i kapitel 8. Gennem det seneste årti har mængden af litteratur, der forholder sig til CSR mere generelt i udviklingslande været støt stigende, 13 men meget lidt forholder sig konkret til Global Compact eller til CSR i Afrika, 14 og intet har specifikt fokus på Global Compact i Afrika. Det er en mangel, hvis man ønsker et helstøbt billede af Global Compacts potentiale og indflydelse. Initiativets succes er afhængig af en normspredningsproces, som når udover direktionsgangene i transnationale virksomheder, og som omfavner lokale kontekster, der på mange måder adskiller sig fra den økonomisk, kulturelle, sociale og vestlige kontekst, CSR-begrebet såvel som Global Compact er funderet i (Fox 2004; Visser 2008; Barkemeyer 2009; Utting & Zammit 2009; Richter 2010). Global Compacts vision er afhængig af lokal spredning og forankring af CSR, ikke mindst i Afrika syd for Sahara, hvor behovet for social og økonomisk sikkerhed er størst, midlerne er færrest, og der er længst til indfrielsen af MDG erne begge lokaliseret lokaliseret For en gennemgang, se bl.a. Kolk & van Tulder 2010 og Visser Blandt de studier, som undersøger, hvordan CSR udspiller sig i regionale og lokale kontekster, er fokus primært på vestlige lande, asiatiske Tiger-økonomier eller de såkaldte BRIC-lande. Ligeledes for de få studier om lokale Global Compact netværk i udviklingslande (for eksempler se Bolte 2004 og Sharma & Tyagi 2010). En del af forklaringen ligger i, at der er en del komplikationer forbundet med at indsamle data i Afrika, og at transnationale selskaber er relativt mindre til stede. Derfor har afrikanske lande hidtil primært været inddraget i forskning vedrørende CSR som en del af tværgående landestudier (se for eksempel Knudsen 2011) frem for dybdegående undersøgelser (Kolk & van Tulder 2010; Kolk & Lenfant 2010). Der er dog også studier, som fokuserer specifikt på CSR i Afrika (bl.a. Klins et al. 2010; Lutz 2009; Robertson 2009; Wiig & Kolstad 2009; Blowfield & Dolan 2010; Muthuri & Gilbert 2010; Gichure 2006; Kivuitu et al. 2010; Opondo n.a.; 2009) 1. Indledning!side 6

16 Derfor har Global Compact en særlig udfordring i at rumme og facilitere lokale versioner af CSR, der bedst muligt konfronterer lokale problemstillinger og muligheder. Det erkender GCO, når det om de lokale netværk skriver, at: They perform increasingly important roles in rooting the Global Compact within different national, cultural and language contexts. 15 I sidste ende står og falder Global Compact med, om det kan bringe normen fra det globale niveau til de lokale kontekster, hvor der for alvor er brug for den. Det kræver, at initiativet bliver fundet relevant og har indflydelse lokalt. Det er derfor afgørende at forstå samspillet mellem lokale kontekster og de lokale Global Compact netværks arbejde. Kun på den baggrund kan man forstå Global Compacts potentiale til at gøre CSR til en forankret del af lokale virksomhedskulturer og derigennem bidrage til at afbalancere markedet med sociale og miljømæssige hensyn. 1.3 Problemformulering På den baggrund fokuserer dette speciale på transformeringen af CSR fra det globale niveau til en lokal afrikansk kontekst, samt hvordan dette står i forhold til det lokale Global Compact netværks arbejde som normentreprenør. Med udgangspunkt i institutionel teori, normspredningsteori og eksisterende litteratur om CSR, særligt i udviklingslande, udvikler jeg en teoretisk model, der bidrager til at opnå en bedre teoretisk forståelse af samspillet mellem lokale kontekster, virksomheder og de lokale Global Compact netværks arbejde. Med udgangspunkt i Kenya, anvender jeg denne teoretiske model til at besvare følgende spørgsmål: Hvilken betydning har den lokale kontekst for medlemsvirksomheders forståelse af CSR, og hvordan påvirker medlemsvirksomhedernes forståelse det lokale Global Compact netværks muligheder for at bidrage til lokal forankring af CSR blandt sine medlemmer? For at besvare problemformuleringen er det specialets ambition at: 1. Udvikle en typologi over mulige forståelser af CSR i en udviklingskontekst og anvende den empirisk til at beskrive medlemsvirksomheders CSR-forståelser 2. Forklare hvordan medlemsvirksomhedernes institutionelle kontekst har betydning for deres forståelse af CSR 15 lokaliseret Indledning!side 7

17 3. Forklare hvilke muligheder lokale Global Compact netværk har som normentreprenører for at bidrage til lokal forankring af CSR blandt sine medlemmer, givet den lokale kontekst de opererer i De tre delspørgsmål analyseres i hver sin analysedel i tre særskilte kapitler. Det er en implicit antagelse i spørgsmålet, at medlemsvirksomheders CSR-forståelse har betydning for lokale netværks muligheder for at bidrage til forankring af CSR. Mit argument er, at virksomhederne former deres egen forståelse af CSR, og at Global Compact og det lokale netværk som normentreprenør ikke er de eneste, som spiller ind på denne. Lokale forhold såsom kultur, national regulering, det politiske system mv. har også betydning, og de lokale netværk må tilpasse deres indsats til disse forhold, hvis de skal bidrage til at forankre CSR i udviklingslandes virksomhedskulturer og -praksisser. 1.4 Specialets fokus og afgrænsning Argumentet er funderet i nogle valg af fokus og afgrænsninger, som jeg tydeliggør her. Jeg forholder mig til Global Compact med udgangspunkt i de præmisser, initiativet er baseret på, med fokus på hvordan initiativet fungerer, snarere end hvorvidt Global Compact i udgangspunktet er et ønskværdigt initiativ. 16 Fokus er på den interaktion og interesseudveksling og -udvikling, der foregår i Global Compact. Med dette udgangspunkt er en grundlæggende antagelse i specialet, at den fælles interaktion og erfaringsudveksling, Global Compact lægger op til, potentielt set kan ændre aktørers interesser og adfærd. Specialets fokus er på udformningen af CSR som en norm og lokale Global Compact netværkssekretariaters rolle som normentreprenører. Analysen ligger i forlængelse af teori om spredning af internationale normer, men flytter fokus fra det internationale niveau til det lokale. Med hjælp fra institutionel teori, fokuserer jeg på samspillet mellem kontekst, netværksmedlemmer og det lokale netværkssekretariat. Derudover er mit ærinde ikke at undersøge, hvordan normen spredes, som i størstedelen af normstudier, men at undersøge 16 En del litteratur kritiserer Global Compacts trepartsstruktur mellem stater, virksomheder og civilsamfund for at mangle demokratisk legitimitet (eksempeltvist Ottaway 2001; Woods 2002; Nanz & Steffek 2004), mens andre rejser den mere substantielle kritik, at Global Compact reproducerer ulige globale magtrelationer, der skader snarere end gavner befolkningerne i de udviklingslande initiativet er ment til at hjælpe (Utting & Zammit 2009; Soederberg 2007; Thérien 2006; Payne 2005). Sidstnævnte kritik trækker på kritisk teori og udfordrer antagelsen, at global public policy og udvikling kan foregå gennem pragmatisk samarbejde mellem offentlige og private aktører. På den baggrund er argumentet, at Global Compact dækker over de reelle politiske interesser, som er i spil, hvilket skader visionen om at opnå en mere lige global fordeling af velstand. Fælles for de to grupper af kritik er, at de grundlæggende opfatter Global Compact som en dårlig idé, der ikke kan legitimeres, uanset hvilken indflydelse det måtte have på virksomheders adfærd. 1. Indledning!side 8

18 potentialet for, at CSR bliver en forankret del af virksomhedsmedlemmers selvopfattelse og praksis samt netværkssekretariatets rolle heri. 17 Jeg undersøger derfor netværkenes muligheder for at sikre langvarig effekt, hvor succes bliver evalueret ud fra indflydelse snarere end udbredelse. Teoretisk bidrager specialet på den baggrund med en analyseramme, som konceptualiserer samspillet mellem internationale normer, lokale kontekster og normentreprenører. Empirisk bidrager specialet med en bedre forståelse af samspillet mellem lokale Global Compact netværkssekretariater og deres medlemsvirksomheder, samt hvordan lokale Global Compact netværkssekretariater kan øge sandsynligheden for langvarig adfærdsændring i retning af CSR og dermed bidrage til at indfri Global Compacts vision. CSR vedrører relationen mellem virksomheder og det omkringliggende samfund. Udover at CSR angår virksomheders frivillige bidrag til at nå sociale og miljømæssige mål, er der dog ingen fast definition af begrebet (De Bakker et al. 2005; Crane et al. 2008: 6; Gjølberg 2010: 223f). Specialet anvender heller ingen specifik definition, men analyserer den mening lokale aktører tilskriver CSR. Konkret fokuserer jeg på den forståelse sekretariatet for Global Compact Network Kenya (GCNK) promoverer, samt den forståelse medlemsvirksomhederne giver udtryk for. Studiet er dermed et single-casestudie af GCNK med indlejrede analyseenheder (GCNK-sekretariatet og udvalgte medlemsvirksomheder) (Yin 2009: 46, 50-53). Selvom Global Compact er et trepartsinitiativ med virksomhedsmedlemmer såvel som NGO er, akademiske institutioner, offentlige institutioner mv., fokuserer jeg på virksomhederne i GCNK, da de er afgørende for indfrielsen af Global Compacts vision. GCNK er udvalgt som en kritisk case. Det er det mest succesfulde af de 13 eksisterende netværk i Afrika syd for Sahara, 18 målt i antallet af virksomhedsmedlemmer og år netværket har eksisteret. 19 Det er et tegn på, at GCNK-sekretariatet relativt set har været succesfuldt som normentreprenør, og casen repræsenterer derfor en god test af den udviklede teorimodel 17 Jeg anerkender, at hvervning af nye medlemmer er en forudsætning for arbejdet med at bidrage til forankring, men overlader det til andre at undersøge Global Compact som normspredningsaktør. 18 lokaliseret Nigeria har med 99 medlemmer flere end Kenya, der har 65 medlemmer (per 8. november 2011, hvor specialets empiriindsamling begyndte). Nigeria kunne derfor også være i spil som case, men da netværket ikke har nogen hjemmeside, ingen nyhedsbreve eller anden offentligt tilgængelig information, vurderede jeg det for svært at forberede og foretage en undersøgelse deraf. Desuden synes netværket at udgøre et for empirisk usikkert og misvisende grundlag, da kun 37 ud af de 99 medlemmer er virksomheder, hvilket gør medlemsbasen usædvanligt skævvreden mod den civile og akademiske sektor (http://www.unglobalcompact.org/participants/search?commit=t&country%5b%5d=145, lokaliseret ). 1. Indledning!side 9

19 om normentreprenørers muligheder for at bidrage til lokal forankring af en international norm (Yin 2009: 47f). De indsigter, som følger af analysen, kan derfor overføres til andre lande i Afrika syd for Sahara, som erfaring lokale Global Compact netværk som minimum skal være opmærksomme på, hvis de skal lykkes med lokal forankring af CSR (ibid.). 1.5 Specialets opbygning Specialet er struktureret i to dele. Første del opstiller den ontologiske og teoretiske basis for at besvare problemstillingen, mens anden del udgør den empiriske undersøgelse af GCNK. Nedenfor præsenteres de to dele Første del: Den teoretiske model Kapitel 2 gennemgår analysens ontologiske udgangspunkt. Kapitel 3 præsenterer specialets bredere teoretiske ramme og uddyber, hvordan samspillet mellem normer og kontekst forstås. Kapitel 4 opstiller en typologi for, hvordan CSR kan tænkes opfattet i en udviklingskontekst, mens kapitel 5 opstiller teori for, hvilke muligheder lokale Global Compact netværk har for at sikre forankring, givet deres konkrete kontekst. Kapitel 6 samler de teoretiske bidrag i en samlet teoretisk model, som guider den efterfølgende analyse af GCNK Anden del: Empirisk analyse Kapitel 7 reflekterer over specialets empiriske materiale og præsenterer den anvendte analysetilgang. Kapitel 8 beskriver dels Global Compact og de lokale Global Compact netværks formål, dels de politiske og økonomiske forhold i Kenya samt GCNK s udvikling og nuværende situation. Kapitel 9-11 er specialets tre analysedele. Kapitel 9 analyserer, hvordan de udvalgte medlemsvirksomheder forstår CSR. Kapitel 10 undersøger, hvad der kan forklare eventuelle ligheder og forskelle i deres CSR-forståelser ud fra de omkringliggende institutionelle forhold, virksomhederne selv tillægger betydning for deres CSR-forståelser. Kapitel 11 analyserer på den baggrund, hvilke muligheder GCNK-sekretariatet har for at bidrage til forankring af CSR i de analyserede virksomheder. Kapitel 12 samler specialets overordnede konklusioner og diskuterer de bredere følger heraf. 1. Indledning!side 10

20 2. ONTOLOGISK UDGANGSPUNKT Litteratur om international spredning af normer og institutionel teori 20 udgør det teoretiske fundament i dette speciale. Begge teorigrene indeholder et stort udvalg af teorier, der tilsammen omfatter et væld af teoretiske bidrag og positioner. Jeg redegør derfor her for de grundlæggende antagelser, der guider specialet og teorivalg. Specialet er overordnet funderet i et konstruktivistisk paradigme, der fastholder muligheden for strategisk handlen. Det udgør en middelvej mellem traditionel konstruktivisme og rationalisme og muliggør en analyse, hvor normer og gensidigt konstruerede forståelser af virkeligheden er i centrum, samtidig med at aktørers rationelle dispositioner accepteres som et grundvilkår (Finnemore & Sikkink 1998: 909ff). Rationalisme og konstruktivisme opstilles ofte som hinandens modsætninger. Rationalisme forstår aktørers interesser og identiteter som eksogent givne og aktørers handlinger som baseret på en egennyttemaksimerende konsekvenslogik; en rationel strategisk kalkule af, hvordan egne interesser bedst indfries (Hall & Taylor 1996: 939; March & Olsen 1998: 951). Konstruktivisme forstår derimod interesser og identiteter som endogene. De er socialt konstruerede gennem aktørers sociale interaktion, der skaber kollektive opfattelser og fortolkninger af virkeligheden. Aktører beslutter på den baggrund deres handlinger ud fra, hvad der vil blive opfattet som passende for en aktør med den pågældende i den pågældende 20 Mere specifikt tænker jeg på normspredningslitteraturen, som den findes i feltet omkring studiet af internationale relationer og internationale organisationer, og institutionel teori fokuseret på studiet af organisationer og betydningen af institutioner omkring disse. Trods divergerende terminologi, beskæftiger begge teoriretninger sig med betydningen af normer eller kollektive ideer. I tråd med udgangspunktet for Global Compact, følger jeg normspredningslitteraturens terminologi og kalder sådanne kollektive adfærdsregulerende forventninger til grupper med en given identitet for normer, mens ideer forstås som aktørers opfattelser på individniveau. Mere herom i kapitel Ontologisk udgangspunkt!side 11

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt UNIFIED NETWORK Unified Network Unified Network arbejder med vækstkultur vi klargør og motiverer virksomhedernes vækstfundament, nemlig menneskerne i organisationen. Hvorfor gøre noget? Hvis sygefraværet

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER LEDELSESPÅTEGNING Hos Euro Code har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder, arbejdstager

Læs mere