Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 12. november 2014 kl Frokoststuen

Transkript

1 Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 12. november 2014 kl Frokoststuen Mølleskolen tlf Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: /15: 5 min. Godkendelse af referat af skolebestyrelsesmøde torsdag 7. oktober Referatet godkendt /15: Nyt fra elevrådet Vedlægges bilag fra seneste møder. Bilag nr. 1: Referater af møder i store og lille elevråd. Peter informerer. Der er uddelt referat af møderne i forbindelse med dagsordenen. Wazma orienterer om det hemmelige punkt fra seneste elevrådsmøde. En del af forslagene arbejdes der videre med i de respektive udvalg. I forhold til mere bevægelse i undervisningen, så er der her i november måned arrangeret møder med den kommunale bevægelses-instruktør /15: Kontraktmål for 2015 Karina vil kort gennemgå indholdet i de målsætninger, vi er blevet givet og selv har formuleret for Karina gennemgår ud fra følgende: Mølleskolens udviklingskontrakt Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2015 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2015.

2 I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer kontraktholder Karina Corneliusen til direktionen ved direktør Henning Haahr Pedersen. 2. Udviklingskontraktens mål og opfølgning for 2015 Direktionen har vedtaget tre obligatoriske kontraktmål vedrørende: Nedbringelse af sygefravær Implementering af Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag med de 6 lederprofiler Implementering af sundhedspolitikken Kontraktmål ud over de tre obligatoriske mål afspejler højt prioriterede områder hos kontraktholder og/eller det samlede børn- og ungeområde. A. Nedbringelse af sygefravær Der skal være fortsat ledelsesmæssigt fokus på nedbringelse af sygefravær. HovedMED-udvalget har besluttet, at der på alle arbejdspladser skal være særligt fokus på at nedbringe sygefraværet. B. Implementering af Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag med de 6 lederprofiler Kontraktmål: Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag integreres i aftale- og kontraktholders daglige ledelsesarbejde. Det indebærer, at kontrakt- og aftaleholdere arbejder kontinuerligt med ledelsesgrundlagets tre innovationsspor det vil sige omsætter Byrådets politik, forandringer mv. til virkelighed, uden nødvendigvis at omsætte f.eks. alle relevante forandringer i et aftale-/kontraktmål gør tankegangen bag Kommunen 3.0 til en del af fagligheden og holdningen til arbejdet i hverdagen gennemfører effektiviseringer, uden at kvalitet eller arbejdsmiljø påvirkes negativt. følger op på målingerne af trivsel, ledelse og psykisk APV gennem 3i1- konceptet. Opfølgning på kontraktmålet: Aftale- og kontraktholder understøtter udvalgenes politikkontrol af politikker, forandringer, standarder og bevillinger. Dette koordineres af fagchefen/økonomichefen. Opfølgningen på 3i1-konceptet sker via dialogbaserede processer i samarbejde med HR/Personale og Løn. C. Implementering af sundhedspolitikken Kontraktmål: Sundhedspolitikken lægger op til, at der skal arbejdes med sundhed i alle dele af den kommunale opgaveløsning. Der skal være ledelsesmæssigt fokus på formidling af det nye sundhedsbegreb, og der skal igangsættes konkrete sundhedsinitiativer. Aftale- og kontraktholderne skal sikre, at alle medarbejdere på aftale- og kontraktstederne har kendskab til sundhedspolitikken tage stilling til, hvordan sundhedspolitikken kan udmøntes på aftale- og kontraktstedet hvilke tiltag er i gang og skal fortsætte, og hvilke nye tiltag skal sættes i gang.

3 Opfølgning på kontraktmålet: Der følges op på implementeringsindsatsen i alle lederudviklingssamtaler i 2015 og D. Fagsekretariatets fokusområde Ledelse i folkeskolen Skoleledelsen skal have fokus på praksisnær ledelse. Ny praksis for ledelsens tilstedeværelse, skal resultere i bedre læring hos eleverne. Desuden er målet at udvikle en stærk lokal evalueringskultur, der kan bruges til løbende justering af skoledagens tilrettelæggelse Opfølgning på forandringen: Tilrettelægges af fagchefen som led i understøttelsen af udvalgets opfølgning på den politisk besluttede forandring. Mål: Inden sommerferien vil det være tydeligt, at der i alle klasser er erfaring med at arbejde med læringsmål og succeskriterier, og at eleverne er i stand til at beskrive, hvad de lærer. Opfølgningsmetode: Gennem regelmæssige walkthroughs i alle klasser, vil vi kunne identificere brugen af læringsmål og succeskriterier, og eleverne vil ved samme anledning være i stand til at svare på spørgsmål om, hvad de lærer. Mål: I løbet af skoleåret 2015/16 vil alle lærere og pædagoger kende og anvende de fire niveauer af feedback, og eleverne vil være i stand til at anvende den feedback i forskellige strategier for selvevaluering. Opfølgningsmetode: Gennem regelmæssige walkthroughs i alle klasser foretaget af ledelse og impact coaches, vil vi kunne identificere anvendelsen af feedback. I efteråret 2015 foretager vi desuden fokusgruppeinterviews med en gruppe elever på flere årgange, hvor vi forventer, at eleverne er i stand til at beskrive forskellige former for feedback og oplever dem anvendt i dagligdagen. 3. Opfølgning Opfølgningen - på de politisk besluttede forandringer, som alle kontraktholdere på børn- og ungeområdet som minimum forventes at virkeliggøre - indgår i den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet /15: Gennemsyn af principper Vi opdeler os i mindre grupper, der gennemlæser det pågældende princip, og vurderer relevans. Principperne findes her: Endvidere er der inspiration at hente i Torben Steens oplæg til skolebestyrelserne. Torbens slides vedlagt som bilag Bilag nr. 2: Slide fra Torben Steens oplæg. (Vedhæftet som separat fil). Bestyrelsen delte sig i to grupper, der løb de foreliggende principper igennem. Der er brug for en opdatering i forhold til folkeskolereformen og forøget samarbejde med fritidsdelen, og nogle principper skal helt ændres. Endelig ønskes der nye principper for samarbejdet med lokalsamfundet.

4 /15: Folkeskolereformen hvad optager os lige nu? SHP refererer drøftelser fra det pædagogiske personale. Herunder modulordning og lærernes forberedelsestid. Desuden mødemuligheder eller mangel på samme. Frank: I fritidsdelen arbejdes ligeledes med mødekultur, mødemuligheder /15: Evaluering af mødet form og indhold SHP - fint med drøftelse af principper /15: Eventuelt Eventuelle punkter til kommende møder. OBS på årshjulet: Oktober, november, december: Bestyrelsesmedlemmerne forventes at deltage i kommunalt arrangement for bestyrelser i september. Dette møde samt læsning af udleveret materiale fra første bestyrelsesmøde forventes at være tilstrækkelig i forhold til at blive klædt på til bestyrelsesopgaven Gennemgang af årshjul for bestyrelsen Kvalitetsrapport. Sendes ud til alle medlemmer. På møde præsenteres den kort, og der gives mulighed for at stille spørgsmål Drøftelse af et fælles forældrearrangement. Hvornår skal det eventuelt være, og hvad skal indholdet være? (Evt. skal det handle om reformen) Obligatorisk årsberetning fra formanden. Hvilken form skal den have? Og hvad er væsentligt at få med? Overordnet gennemgang af principper. Disse sendes forinden til bestyrelsesmedlemmerne. Opsamling fra forældremøder på årgangen/klassen. Hvad skal bestyrelsen evt. arbejde videre med? Juleafslutning for bestyrelsen i forbindelse med ordinært møde. Et bestyrelsesmedlem påpeger en problematik i forhold til at elever bruger pc til spil eller andet i timerne ved lærergennemgang. Og at de har chips og sodavand med ind i timerne. Skal man aflevere telefonen og klappe pc en sammen? Har vi et problem eller har vi ikke et problem? Skal der laves principper for det? Eller er det dækket ind under andre principper? Karina foreslår, vi tager det på elevrådsmøde.

5 Bilag nr. 1 ad punkt /15 Elevrådsmøde mandag den 27. oktober Referat af møde i STORE ELEVRÅD klasse kl klasse kl Punkt 1: På seneste elevrådsmøde talte mange om problemer med kø i kantinen. Hvordan tænker I, det kan afhjælpes, når skolen ikke her og nu kan ansætte mere personale? Punktet er velforberedt, og der kommer mange forslag: En fordel, da der var udsalgssted også uden for kantinen. På den måde var der mindre kø. Vigtigt at det ekstra udsalgssted er placeret sådan, at køerne ikke ramler sammen. Forslag om, at en kø fører til dagens ret. En anden kø er for de elever, der skal have brød eller andet Forslag om salgssted på mellemtrinnet. Elever kunne stå for salget Eleverne kunne hjælpe med at skære eksempelvis lagsagnen ud, lave portionerne, så Karin ikke skal gøre det hele selv Opdele køen mellem mellemtrin og overbygning. Bruge kø-markeringer som i lufthavne Peter Adamsen refererer forslag om automat med frisk brød/frugt mm. Et skolebestyrelsesmedlem omtalte denne mulighed på bestyrelsesmøde. Punkt 2: Lektier for mange lektier for mange afleveringer oven i hinanden. Er det en udfordring, der er der konstant? Eller opstår det i perioder? Hvordan taler I med lærerne om det? Hvilke løsninger har været fremme i klasserne? Er der enighed om problemets omfang i klassen eller ser I meget forskelligt på det? 7. årgang: Generel tilfredshed med de ordninger, der er. Fra de fleste klasser meldes ok, og nogle siger, der er en fin balance; men der gøres opmærksom på, at det er vigtigt med en udjævning/koordinering af lektier, så ikke alle giver lektier for samtidigt. Mange elever ønsker, at lektierne kunne stå på ugeplanen, så man kan planlægge sin uge. Det kan give problemer med dag til dag lektier. 8. årgang: Der har været en periode med sammenfald af mange lektier, men nu koordinerer lærerne og problemet er løst mange steder. Dog er der fortsat klasser, der synes, lektiemængden kommer i bølger. Eleverne ønsker, lektierne/opgaverne kunne planlægges, så der også var tid til at lave arbejdet i timerne. I flere klasser har man talt om, at lektiemængden er øget på grund af reformens krav om, at alle elever skal være så dygtige som muligt. 9. årgang: 9. årgang har mange lektier, og de tænker, det er logisk, fordi skoleåret skal afsluttes med prøver. Punkt 3: Der blev på seneste møde omtalt et ønske om, at Lektiecafeen skulle have længere åbningstid. Hvad skal der til, for at dette ønske kan opfyldes set fra klassernes synspunkt? Der er en del ønsker og forslag til Lektiecafe

6 7. årgang tænker ikke, de har brug for mere tid i Lektiecafeen. Måske en enkelt dag mere ville være ok dog. 7. årgang vil gerne have deres egne lærere i cafeen. Det er ikke optimalt med vikarer. 8. årgang ønsker helt klart endnu en dag med Lektiecafe. Og også gerne længere tid på de enkelte dage. 8. årgang vil også gerne have et bredere udvalg af lærere, sådan at alle fag er repræsenteret. Altså mulighed for at få hjælp til alle fag. En elev gør desuden opmærksom på, at det er vigtigt lektielærerne er til stede. At de ikke skal hentes, hvis der er brug for hjælp. Alma fortæller, at Lektiecafeen formentlig organiseres anderledes til næste år. Ledelsen er opmærksom på, at det kan komme til at fungere bedre, hvis der var andre rammer. Punkt 4: På seneste møde blev der efterlyst mere bevægelse i timerne. Hvordan kan klasserne inspirere hinanden? Hvad gør I i jeres klasse for at få bevægelse ind i undervisningen? Generelt meldes ind fra overbygningen, at der er for lidt bevægelse i undervisningen. I nogle klasser erstattes bevægelse af pause. I andre klasser samles tiden sammen til længerevarende bevægelses-aktiviteter. En elev foreslår, at lærerne hjælper hinanden med at forberede bevægelsesaktiviteter, da eleverne er informeret om, at det tager lang tid at planlægge bevægelsesaktiviteter. En elev mener, der indlægges for få pauser i tunge fag. Eksempelvis fysik/kemi og matematik. Fra en klasse på 9. årgang meldes om rigtig god balance i forhold til undervisning og bevægelse. Punkt 5: Eventuelt. Herunder punkter til næste møde. Elevrådet lægger vægt på, at der arrangeres en morgen med æbleskiver og kakao Elevrådsshow. DSE (orientering Danske SkoleElever) Priser i kantinen (7. f) Refereret af Sara og Alma. Elevrådsmøde mandag den 20. oktober Referat af møde i lille elevråd klasse kl klasse kl Punkt 1 Valg af formand for det lille elevråd. På valg er Magnus 6.b, Gustav 6.c, Victoria 6.a Victoria trak sig. Valgt som formand blev Magnus 6.b Valg af næstformand for det lille elevråd. På valg er Magnus 6.b, Gustav 6.c, Victoria 6.a (undtaget den der vælges til formand)

7 Gustav 6.c er valgt til næstformand Valg af medlemmer til Sundhedsudvalget. På valg er Anna 3.b, Malthe 3.b, Vilmer 4.c, Esther 4.c, Alberte 6.a, Nikolai 6.c, Gustav 6.c Anna og Malthe fra 3.b er valgt Valg af et medlem til Økonomiudvalget: På valg er Magnus 6.b, Nicolai 6.c, Victor 5.b, Flora 5.c Der må kun være en elev som deltager i Økonomiudvalget. Det er i år Peter Adamsen, formand for hele elevrådet. Valg til Legepladsudvalget. På valg er Malthe 3.b, Simon 3.a, William 3.c, David 4.a, Mikkel 4.b, Esther 4.c, Thit 5.b, Lasse 5.c, Alberte 6.b, Victoria 6.a Valgt blev Malthe 3.b, William 3.c, Mikkel 4.b Punkt 2 Hvordan kan man gøre frikvartererne bedre? 3. årgang har talt om, at der skulle være et skema for, hvem der har banen eller bestemte redskaber i de forskellige frikvarterer. Hvis det er et forslag alle kan gå ind for, hvem skal så lave skemaet og hvilke områder/redskaber skal være indeholdt? Der er et stort ønske om at de forskellige faciliteter bliver tildelt klasser/årgange efter tur. Vi beder mellemtrinnets lærere og pædagoger om at hjælpe os med denne opgave. 4. årgang har talt om bedre muligheder for at arbejde på tværs af årgangene. Kan vi finde gode ideer til aktiviteter på tværs? Hvad kunne være godt at lave på tværs af årgangene? Fra elevrådet: Der er et fælles ønske om at være sammen med elever, der går på en anden årgang end den, man selv går på. Der er allerede gjort gode erfaringer, men der kunne laves meget mere. Elevrådet nævner følgende muligheder: 1. En klasse kan inviteres af en anden klasse, hvis eleverne skal fremlægge noget 2. Mellemtrin på tværs er et godt eksempel på arbejde på tværs af årgange 3. Man kunne vise teaterforestillinger for andre årgange/klasser

8 4. Nogle elever har haft gode erfaringer med matematikundervisning sammen med Peter Krukow og forskellige klassetrin 5. Projektopgaver kan fremlægges for yngre klasser 6. Venskabsklasserne kunne lave flere aktiviteter sammen Vi håber, de gode ideer inspirerer til fremtidigt samarbejde på tværs af klassetrin. Hvis skolen ikke har råd til at betale for nye legeredskaber, findes der så andre finansieringsmuligheder? Er der andre måder, man kan få penge til at købe legeredskaber for? 1. Genbrug af noget man har hjemme og som ikke længere er i brug 2. Indsamling hver elev kunne betale 5 kr. 3. Leje eller lease legeredskaber i stedet for at købe det hele på en gang 4. Lave en indsamling i byen 5. Lave en ønskebrønd 6. Have en lånekasse med aktivitetsting, der gik på omgang 7. Lave et loppemarked på skolen 8. Alle skolens elever kan samle flasker og give pant-pengene til indkøb af legeredskaber Mange har nævnt ønsker om forbedringer i kantinen. Hvilket område synes jeres klasse, det er vigtigst at tage fat på i forhold til kantinen? (kø, saltatbar, mad om eftermiddagen, tag-selv-bord eller noget helt andet?) Det værste er, når man står i kø, og der bliver skubbet. Man kunne lave køer for de forskellige årgange, så yngre elever ikke skal kæmpe om pladsen med overbygningselever. Det vil være godt, hvis man kan købe flere steder. Have flere udsalgssteder. Man skal ikke kunne købe meget sukkerholdige drikke. Det har hjulpet, at alle ikke har frikvarter på nøjagtig samme tid om formiddagen. Dejligt, hvis der er en suppedag. Dejligt, hvis man kan købe glutenfri mad. Hvordan kan jeres klasse være med til at hjælpe i forhold til kantinen? Punkt 3 Eventuelt. Herunder ønsker om punkter til næste møde.