Sektion L. Demokratiets begreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektion L. Demokratiets begreb"

Transkript

1 86

2 Sektion L. Demokratiets begreb Sigtet i denne sektion er at give en systematisk fremstilling af demokratiets begreb. Efter teorikritikken i forrige Sektion vasker vi tavlen ren og begynder forfra. Undersøgelsen falder i tre dele. I Kapitel 41 ser vi på demokratiets form eller struktur. Når jeg argumenterer for et proceduralt demokratibegreb skyldes det umiddelbart de vanskeligheder, som vi har set er forbundet med at bestemme et meningsfuldt begreb om den almene interesse eller fælles vilje, men mere fundamentalt beror det på, at et intentionalt begreb er uforeneligt med vælgerens frihed til at stemme som han eller hun vil: Hvis vi gør demokratiet afhængigt af, at den fælles beslutning udtrykker en bestemt intention, det være sig almenvellet, de fattiges interesse, privatejernes interesse eller noget fjerde, så har vi på forhånd bundet vælgeren. Imidlertid er demokrati jo et bestemt politisk system; vi beskæftiger os ikke med beslutningsprocessen i en familie eller en bridgeklub, men i hele samfundet. Vi må bestemme hvad 'demokratisk politik' er, altså demokratiets domæne; dermed går vi fra det rent procedurale til det indholdsmæssige. Det sker i Kapitel 42. I Kapitel 41 er 'politik' stadig en 'black box', som læseren kan udfylde som hun ønsker, fx lade begrebet omfatte økonomiske områder eller snævre begrebet ind til en minimalstat. Ovennævnte temaer handler om, hvad demokrati er og hvor bredt det favner. I Kapitel 43 diskuterer jeg hvorfor vi bør have demokrati, altså den normative side af sagen. Demokratiet er et omfattende og komplext fænomen. Det kan analyseres ud fra forskellige tilgange, og disse tilgange vil lede til forskellige teorier. Hvis demokratiet ses som intentionalt, må beslutningsprocessen være underordnet karakteren af dens resultater, dvs. Kapitel 41 og 42 skulle have været byttet om. Omvendt må min procedurale tilgang indebære at den demokratiske beslutningsproces behandles før demokratiets domæne, og disse to temaer må klart adskilles analytisk. 87

3 Kapitel 41. Demokratiets form Metodologi Demokrati er i dag plusordet over alle plusord, hvilket har fristet mange til at give ordet en så bred betydning at vedkommendes favoritværdi kommer ind i varmen. Typisk vil socialister gerne se økonomisk ulighed og liberalister enhver begrænsning i den personlige frihed som 'udemokratisk'. 'Demokrati' tenderer mod at blive en sød sirup, der hældes ud over al politik. Gennem denne inflation mister demokratiet i værdi; det betyder så meget og kommer dermed til at betyde så lidt. 1 Min bestræbelse vil være at se bort fra alt det inessentielle for at gengive demokratiet dets skarphed. I de følgende afsnit vil jeg argumentere at demokratiet har en minimal fællesnævner, bestående af disse 3 elementer: - flertalsstyre. Hvis den politiske magt ligger hos et mindretal foreligger der ikke demokrati; dette er bidraget fra proletarisk demokrati, - politisk frihed. Vælgeren bestemmer suverænt hvad vedkommende vil stemme og ytre politisk, så hvis vælgeren afskæres fra en bestemt politisk meningstilkendegivelse, har vi ikke demokrati; dette er bidraget fra liberalt demokrati, - politisk lighed (én stemme til hver). Hvis nogle befolkningskategoriers stemme tæller mere end andres, er der ikke demokrati. 2 Nogle vil tilføje yderligere elementer, men hvis blot én af de anførte betingelser ikke er opfyldt, vil få i dag anvende betegnelsen 'demokrati'. Det, det gælder om, er imidlertid at udvikle hvordan de tre bestemmelser forholder sig hinanden; den blotte opremsning af demokratiets egenskaber giver ikke megen indsigt. Jeg vil her argumentere at demokratiets fundamentalbestemmelse er politisk lighed og altså hverken flertalsprincippet eller politisk frihed. Jeg har et negativt og et positivt argument herfor. Det negative argument er at et politisk system, hvor flertallet hersker, kan tænkes uden at vi samtidig har politisk lighed og frihed, hvorfor det ikke er demokrati; flertalsprincippet er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for demokrati (41.2). Det samme gælder et system med politisk frihed: heller ikke det indbegriber de to andre bestemmelser (41.3). Det positive argument anføres i afsnit Her viser jeg at vi ud fra 88

4 politisk lighed kan slutte til flertalsprincippet og politisk frihed, hvorfor politisk lighed både er den nødvendige og tilstrækkelige betingelse for demokrati. Alle tre bestemmelser er nødvendige for demokrati, men de er ikke lige fundamentale. Vi kan også udtrykke sammenhængen på den måde at politisk lighed er demokratiets særtræk, dvs. det der adskiller demokrati fra et hvilket som helst andet politisk system. Derimod kan politisk frihed og flertalsprincippet også optræde i andre systemer, nemlig hhv. i et liberalt system ('oplyst mindretalsstyre') og et 'proletarisk system' (hvor flertallet hersker, men uden politisk frihed for mindretallet). Min fremgangsmåde ved analysen af demokratiet er den samme, som jeg anvendte ved analysen af den private økonomi i Bog 1, 2 og 3. Jeg indledte (i Kapitel 1) med at begrunde privatejendom som analysens fundamentalbegreb, hvorefter den systematiske fremstilling startede i Kapitel 2. I demokratiteorien begynder jeg tilsvarende med at begrunde politisk lighed som udgangspunkt, men derudover er fremstillingsmetoden forskellig, simpelthen fordi vi har at gøre med vidt forskellige genstande; specielt indgår der i demokratiteorien en normativ værdilogik. I begge analyser gælder det om at rense fænomenet for alle inessentielle bestemmelser, så vi står tilbage med de nøgne existensbetingelser. I analysen af markedet var dette to, nemlig det sociale og asociale element, men i demokrati-analysen viser der sig at være kun én, politisk lighed. Senere kan dette demokratibegreb konkretiseres, men kun ved i starten at skære alt det overflødige 'fedt' væk kan vi gøre os håb om at forstå demokratiet som en prioriteret struktur, dvs. en struktur hvor noget er vigtigere end andet. Og vigtigere: Hvis vi i starten inkluderer elementer, der ikke er karakteristisk for demokrati som sådan, men kun for en særlig type demokrati (fx repræsentation), kan vi ikke vide om vor analyse gælder ethvert demokratisk system. Ønsket om at studere den demokratiske beslutningsproces som sådan indebærer videre, at jeg ser bort fra hvordan beslutningerne effektueres (regeringen) og håndhæves (domstolene); vigtige som disse temaer er, er de sekundære i forhold til hvordan beslutningerne træffes. For ikke at komplicere analysen unødigt ser jeg desuden bort fra de komplikationer, der opstår når vi har et hierarki af processer, hvor der først vedtages en forfatning, der dernæst fastlægger de nærmere regler 89

5 for lovgivningen, således at der til slut kan vedtages en bestemt lov. Jeg ser også bort fra den mulighed, at den demokratiske beslutningsproces omhandler sig selv, hvilket ville gøre det tænkeligt at demokratiet blev ophævet på fuldt demokratisk vis (jvf. herom i Kapitel ). Endelig: Demokratiets sociologiske forudsætninger - fællesskabsfølelse, en ikke for skæv indkomstfordeling og borgernes aktive deltagelse i offentlige anliggender mellem valgene - inddrages først senere. Kapitel 41 er en logisk analyse, dvs. jeg interesserer mig for de begrebsmæssige existensbetingelser. Min konklusion at politisk lighed er demokratiets fundamentalbestemmelse bevises derfor i et lille modelsamfund med kun 5 medlemmer, hvor alt andet end flertalsvalg, politisk frihed og politisk lighed er bortabstraheret; alt andet er lige, som det udtrykkes i økonomisk metodologi. Dog bruger jeg til tider henvisninger til empiriske politiske systemer som illustration og hjælpeargumenter. Harrison (1993) og Weale (1999) anvender en anden metodologi, karakteriseret ved at de gennemgår en række begreber som traditionelt er blevet knyttet til demokratiet: autonomi, frihed, lighed etc. Vi kommer godt 'rundt om' demokratibegrebet, får indblik i mange sammenhænge og problemer, og de når også frem til en fundamentalbestemmelse af demokrati (i øvrigt den samme som min, nemlig politisk lighed). Men hvad der hos dem er analysens slutpunkt, burde være fremstillingens udgangspunkt; de får ikke taget hul på den systematiske fremstilling, og derfor efterlader de læseren i et teoretisk kaos. Pennock noterer at demokrati er knyttet til kategorierne frihed og lighed, hvorefter han gennemfører en så abstrakt analyse af disse kategorier, at han først efter 150 sider (Pennock, 1979: 151) kommer frem til den specifikke politiske lighed (én person, én stemme); i stedet for at undersøge hvilken frihed og hvilken lighed demokratiet indbegriber, søger han at slutte den anden vej, fra disse kategorier - abstrakt fattet - og til demokratiet. Barber (1984) udgør den perfekte modsætning til metodologien i denne afhandling, eftersom han udtrykkeligt kritiserer det 'tynde' demokratibegreb og i stedet anbefaler et 'stærkt' begreb. Hvis man - som jeg - anser demokrati for en overordnet politisk værdi, er det klart at man må værdsætte at demokratiet udvides til flere områder og at det gøres mere fyldigt og solidt ved at styrke de mange praktiske forudsætninger for et velfungerende demokrati. Min betænkelighed er den tidligere anførte: at alle de udmærkede, konkrete bestemmelser drukner demokratiets essens og 90

6 dermed ultimativt reducerer 'demokrati' til et ubestemmeligt plusord. Det gælder om at abstrahere fra så mange bestemmelser som overhovedet muligt, - uden at demokratiet samtidig ryger ud. Når jeg fx nedenfor argumenterer at det er foreneligt med demokrati at flertallet vedtager en lov, der forbyder rødhårede adgang til offentlige busser (men ikke hvis loven fratager dem stemmeretten), skyldes det ikke at jeg er tilhænger af en sådan form for diskrimination! Men demokratiet svækkes, hvis det pålægges byrder - her ikke-diskriminatoriske værdier - som det ikke kan bære. Den procedurale tilgang til demokrati-teorien kan måske undre. Socialistisk orienterede teoretikere har traditionelt interesseret sig for demokratiets økonomisk-materielle forudsætninger snarere end for formelt-retlige spørgsmål; det er da også sandsynligt at en meget ulige fordeling af den økonomiske magt vil smitte af på den politiske indflydelse og måske undergrave princippet om én stemme pr. person. Kommunister har været tilbøjelige til at betragte formelle demokratiske procedurer som en uvæsentlig formalitet, som et overbygnings-fænomen i forhold til kapitalismen og klassekampen. Hertil vil jeg svare tre ting: 1) Analytisk: Jeg benægter naturligvis ikke at demokratiet har sociologiske forudsætninger, men dette er ikke relevant i den logiske analyse af hvad demokratiet er. Før vi kan diskutere løvers materielle livsbetingelser, må vi vide hvad en løve er. 2) Realt: Beslutningsprocessens struktur er det vigtigste; reglerne om, hvem der bestemmer og hvordan der bestemmes, handler om hos hvem hvilken magt beror, og dette spørgsmål må have prioritet i forhold til hvad magten bruges til, dvs. hvad der besluttes. 3) Kommunisterne overså at demokratiet, dvs. folkets politiske indflydelse, selv er resultat af klassekampen, og at det fuldt udfoldede demokrati som vi kendte det i den keynesianske velfærdsstat kvalificerede kapitalismen til en blandingsøkonomi Flertalsstyre Nødvendig betingelse Demokrati må indebære at det er flertallet, ikke mindretallet, der bestemmer og dermed har retten til at sætte sin vilje igennem. Hvis magten lig- 91

7 ger hos en enkelt person som under enevælden eller hos en lille gruppe som i England i det meste af 1800-tallet, foreligger der ikke demokrati. Hal Koch kritiserede imidlertid flertalsstyre og mente - i bedste fald - at det er perifert for demokratiet. Han argumenterede at det var en nødvendig bestemmelse ved demokratiet, at flertallet tager hensyn til mindretallets opfattelse ved at give indrømmelser og gå på kompromis; det er 'udemokratisk' hvis flertallet blot gennemtrumfer sine interesser og meninger. Ross kritiserer Koch, men mener alligevel at kompromisset er 'demokratiets væsen' (Ross, 1946: 146). Jeg finder at dette er en helt anden problemstilling, som intet har at gøre med demokrati som sådan; det ville fx indebære at det engelske toparti system ikke er demokratisk, for her regerer regeringspartiet suverænt. Hal Koch's idéer afspejler en bestemt, harmonisk samfundsopfattelse, hvor demokratiets kerne er diskussionen snarere end kampen, 'ordet' snarere end 'sværdet', og her ses afstemningen som en variation af 'sværdet'. Efter endt diskussion er en flertalsafgørelse på sin plads, men gør man afstemningen til det centrale tvinges man 'med indre nødvendighed' over i den konsekvens at flertallet altid har ret, hvilket er en 'uhyrlighed', fordi det indebærer at fx jødeforfølgelse er 'ret', hvis flertallet er antisemitisk (Koch, 1945: 21). Når Koch kan slutte fra flertalsafgørelse til idéen om at 'flertallet altid har ret', beror det formentlig på at han ser demokratiet som en metode til at tilnærme sig 'det rette' (s.25), nemlig en løsning der 'tager billigt hensyn til helheden' (s.20, se også 23f). Dette er intentionalt demokrati af den idealistiske type. I det perspektiv er samtale og afstemning fundamentalt konkurrerende metoder til at nå 'det rette', og da flertallet kan tage fejl er samtale en sikrere metode. Denne tolkning af Koch harmonerer med at han afviser skellet mellem 'retten' og moralen (s.79). Ret er - som hos Hayek - fundamentalt sædvaneret og som sådan er moralen indskrevet i den. Dette i modsætning til den procedurale demokratiopfattelse, der udvikles nærmere nedenfor; her er loven - flertalsafgørelsen - hverken 'rigtig' eller 'god', hvorfor det ikke er en normativ modsigelse at flertallet i dag vedtager x og om ét år ikke-x (det ville det være, hvis 'flertallet altid har ret'). Man kan være enig eller uenig i Koch's idealistiske samfundsopfattelse, 3 men den bliver undertrykkende, når den identificeres med 'demokrati', fordi mennesker med en modsat opfattelse - fx marxister - dermed stemples som ikke-demokrater. Det bliver udemokratisk at kæmpe kom- 92

8 promisløst for en bestemt idé eller interesse, således som socialdemokraterne gjorde før 1914, da de afviste 'ministersocialisme'). Demokrati indebærer altså at flertallet har ret til at sætte sin vilje igennem, og at mindretallet må bøje sig herfor. Flertallet kan naturligvis undlade at udnytte denne ret og tilstræbe et samarbejdende folkestyre, men dette særlige ideal udspringer ikke af demokratiet som sådan Utilstrækkelig betingelse Alexis de Tocqueville s klassiske værk, Democracy in America, blev udgivet i 1835 (1. Bind) og 1840 (2. Bind). Det er dels en sociologisk redegørelse for datidens amerikanske samfund, dels politisk-teoretiske analyser af demokratiet. Tocqueville mente at flertalsstyre var demokratiets centrale træk: The very essence of democratic government consists in the absolute sovereignty of the majority; for there is nothing in democratic states that is capable of resisting it (Tocqueville, 1835: 254). Han frygtede at dette flertalsstyre ville udvikle sig til det, han kaldte flertalstyranni (258ff). Han forestillede sig dog ikke at mindretallet ville blive frataget sine formelle politiske rettigheder, men han mente i datidens USA at se tegn på at den politiske frihed de facto sociologisk - blev indskrænket: I know of no country in which there is so little independence of mind and real freedom of discussion as in America (p.263). Før valgene, før beslutningen tages, er der megen diskussion, men bagefter sænker der sig en dødens stilhed; amerikanerne er kun frie før valget! (Tocqueville, 1840: 319). Lad os undersøge Tocqueville s teser: Er det rigtigt at flertalsstyre er demokratiets fundamentalbestemmelse? Indebærer flertalsstyre flertalstyranni? Flertalsstyre er en nødvendig bestemmelse ved demokratiet, men det er ikke tilstrækkeligt. Det er tænkeligt at magten ligger hos flertallet uden at vi af den grund har demokrati. Mindretallet skal kunne komme til orde, og det gør det i Koch's berømte sogneråd. Hvis flertallet forbyder dette, ja fratager mindretallet enhver stemmeret, er der ikke politisk frihed for mindretallet; det er jo uden stemmeret og ytringsfrihed. Heri ligger tillige at der ikke er politisk lighed: Medlemmerne af flertallet og mindretallet har forskellige grader 93

9 af politisk indflydelse. Flertalsstyre indbegriber ikke de to bestemmelser, som i de flg. afsnit vises som nødvendige for demokrati. Det kan tænkes at flertallet berøver mindretallet dets rettigheder efter valget eller afstemningen; i dette tilfælde er det blevet konstateret at flertallet er et flertal. Men det er også muligt, at mindretallet er blevet undertrykt før valget, og i så tilfælde kan det være vanskeligt at fastslå om styret faktisk er et flertalsstyre. Det er måske åbenbart for alle parter at det er et lille mindretal, der undertrykkes, men hvordan konstatere det, når de ikke tæller med og deres antal derfor ikke optælles? Hvis mindretallet er objektivt bestemt ('de rige') kan dets størrelse observeres, men hvis det er karakteriseret gennem særlige meninger kan størrelsen ikke bestemmes, da disse meninger ikke udtrykkes. Der bliver en principiel usikkerhed om, hvorvidt styret er et flertalsstyre. Havde regimerne i Rusland og Tyskland i 1935 opbakning fra et flertal? Vi kan ikke vide det, men det er vel ret sandsynligt, fordi de fleste (tror jeg) vil acceptere den magt, der opleves som uforanderlig skæbne, netop fordi alternative meninger ikke tillades. Historien byder på mange exempler på udemokratiske flertalsstyrer, hvor flertallet berøver mindretallet dets rettigheder. Et sådant 'proletarisk demokrati' (eller 'proletarisk diktatur'!) optræder gerne i revolutionære situationer, hvor flertallet griber magten fra mindretallet, men det Atheniensiske demokrati (eller demokrati ) er også et eksempel; her var den politiske frihed bl.a. begrænset ved at flertallet kunne landsforvise en upopulær politiker (ostrakisme) Politisk frihed Nødvendig betingelse I det netop udviklede ligger allerede at politisk frihed for alle, også for mindretallet, må være en nødvendig betingelse for demokrati. Dette er særlig klart, hvis flertallet før valget berøver mindretallet eller det formodede mindretal retten til at stemme, for da kan vi ikke engang være sikre på at den første betingelse for demokrati (flertalsstyre) er opfyldt. Men heller ikke hvis undertrykkelsen sker efter valget eller afstemningen, kan vi være sikre på at der er flertalsstyre; for når nogen er berøvet stemmeretten kan man ikke ved fremtidige valg vide om der blandt alle samfundets medlemmer faktisk er flertal for et forslag eller en regering. 94

10 Umiddelbart kan personlig frihed og flertalsstyre forekomme at være uforenelige størrelser, for jo større frihed vi giver den enkelte desto mindre kan flertallet bestemme. Men vi ser altså at politisk frihed for den enkelte sætter en grænse for flertallets kompetence, og vi ser endog et denne begrænsning er indbegrebet i flertalsstyret. Flertalsstyre udelukker kun individuel frihed, dvs. den enkeltes ret til at gøre som vedkommende vil. Det udelukker ikke politisk frihed: Vælgerne skal rette sig efter flertallet, men flertallet skabes jo af vælgerne, og det gør de gennem frie valg, hvor enhver kan stemme og ytre sig som han eller hun vil. Jeg har her focuseret på at det var mindretallet, der blev berøvet politisk frihed og dermed politisk indflydelse. Men enhver begrænsning af stemmeretten er i strid med demokratiet, hvad enten den rammer mange eller få, og ligegyldig hvordan gruppen er defineret (ud fra race, religion, kultur, hårfarve, velstand). Det skyldes at samfundsborgerne dermed stilles ulige; nogen har mindre politisk indflydelse, dvs. det demokratiske princip om lige indflydelse (jvf. afsnit 41.4) krænkes. Demokrati kræver almen valgret; politisk frihed for alle er en nødvendig betingelse for demokrati Hvad er politisk frihed? Kernen i politisk frihed er friheden til at stemme som man vil, for det er her den politiske indflydelse manifesterer sig formelt. Dette indebærer naturligvis at vælgeren er fritaget fra trusler og lignende i forbindelse med selve valghandlingen. Dette kan sikres ved at straffe valgtryk eller gennem hemmelig afstemning. I 1800-tallets Danmark stemte man gennem håndsoprejsning på torvet i byen, således at den magtfulde godsejer kunne se, hvilke af hans bønder der stemte forkert, dvs. på Venstre; det er klart at frygten for økonomiske repressalier let kunne intimidere vælgeren. Men dette er ikke nok, hvilket det sovjetiske eksempel viser. I Sovjetunionen havde alle (voksne) stemmeret. Når vi alligevel ikke vil kalde dette system demokratisk skyldes det, at vælgerens politiske frihed var meget begrænset: Han eller hun kunne alene vælge mellem a) at stemme på den officielle kandidat (kommunist eller såkaldt uafhængig ), b) stemme imod denne kandidat ved at strege vedkommendes navn over eller c) undlade at stemme. Der var et vist valgtryk, fordi valgets teknik gjorde det ret let at identificere dem, der valgte alternativ b), og fordi alternativ c) blev betragtet som manglende opslutning til systemet; resul- 95

11 tatet var at antallet af fravalgte kandidater var mikroskopisk, mens stemmeprocenten kun var promiller fra at nå de 100% (Macridis, 1987: 433ff). Den mest betydningsfulde begrænsning af den politiske frihed var imidlertid, at borgerne ikke havde frihed til at ytre antikommunistiske meninger og ikke havde ret til at organisere alternative politiske partier, som vælgerne derefter havde mulighed for at stemme på (kun kommunistpartiet var lovligt). Almen stemmeret er altså ikke nok, ej heller fravær af valgtryk. Politisk frihed kræver at samfundsborgerne har ret til selv at bestemme indholdet i denne frihed. Der skal være ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og organisationsfrihed; uden disse friheder bliver retten til at stemme som man vil illusorisk. Lad os dernæst afgrænse den politiske frihed negativt. Hvad er ikke omfattet? Da demokrati omhandler politik, gælder de nævnte friheder naturligvis kun politik. Derfor er det ikke i strid med demokratiet, hvis ikkepolitiske ytringer, forsamlinger eller organisationer kriminaliseres, fx religiøs missionering eller en sportsklub, vel at mærke såfremt religion og sport defineres som ikke-politik; men det er selvfølgelig meget muligt at fx religion kategoriseres som politik (i Sovjetunionen gjaldt omvendt at det kun var sådanne ikke-politiske friheder, der var sikret i forfatningen!). I dette kapitel er politik en black box; den nærmere afgrænsning af dette fænomen må vente til næste kapitel. Pointen på dette sted er alene, at ikke-politiske frihedsrettigheder må søge deres begrundelse i andet end demokratiet, fx i humanistiske eller liberale idealer. En strid med demokratiet opstår kun, såfremt sådanne friheder bliver en begrænsning af flertallets ret til at bestemme. Flertallet skal respektere de politiske friheder, men er i øvrigt frit til at bestemme hvad det vil. Flertalsstyre indebærer at den enkelte skal bøje sig for den vedtagne afgørelse eller lov Utilstrækkelig betingelse Politisk frihed indbegriber ikke demokrati. Det skyldes at almen valgret er foreneligt med ulige valgret. I så tilfælde er der ikke politisk lighed, og fordi stemmerne tæller ulige er det muligt at et mindretal af vælgerne kommer til at tælle som et flertal, således at der heller ikke er flertalsstyre. Derfor er politisk frihed ikke en tilstrækkelig betingelse for demokra- 96

12 ti. Den prøjsiske forfatning i 1800-tallet illustrerer denne mulighed. Stemmeretten var meget udbredt (dog ikke kvinder), men befolkningen var inddelt i tre kategorier efter indkomst, således at det store flertal i den fattigste kategori valgte samme antal repræsentanter som de få i den rigeste kategori; den fattiges stemme talte derfor meget mindre end den riges (jvf. Kapitel 36.7 for flere historiske exempler). I England var det først med valgreformen i 1884 at landet tilnærmede sig almen stemmeret, men helt frem til 1946 havde professorer - som et svagt ekko fra Stuart Mill to stemmer; indtil 1884 kan systemet bedst karakteriseres som oplyst oligarki : overklassen sad reelt og formelt på magten, men nogle elementer i den politisk frihed nemlig politisk ytrings- og organisationsfrihed var til stede. Vi har set i Kapitel 38, hvordan liberale teoretikere er tilbøjelige til at gøre politisk frihed til demokratiets fundamentalbestemmelse. Stuart Mill argumenterede passioneret for politisk frihed (almen stemmeret og ytringsfrihed), mens han var modstander af politisk lighed. Det samme gælder Buchanan. Hayek, derimod, fulgte den ældre liberale tradition for beskyttelsesdemokrati, hvor ikke-privatejere er frataget stemmeretten; han var altså modstander af kernen i politisk frihed. For liberale er den enkeltes frihed i forhold til samfundet den overordnede politiske værdi, så i takt med at demokratiet bliver alment accepteret må opgaven blive at knytte en ubrydelig sammenhæng og helst etablere en identitet mellem frihed og demokrati. Men det er vanskeligt. Det er ikke muligt at relatere autonomi og demokrati. For det første leder autonomi, konsekvent tænkt, enten til en almen skepsis overfor et hvilket som helst forpligtende politisk samarbejde, altså i anarkistisk retning, eller også til en politisk beslutningsproces, hvor den enkelte stedse kan sige nej, dvs. nedlægge veto, og et sådant krav om enstemmighed er i modstrid med flertalsstyre, hvor mindretallet må bøje sig for flertallet. En liberal vil kræve at det politiske samarbejde er baseret på en frivillig kontrakt, og er vedkommende demokrat vil han anbefale at indholdet af denne kontrakt er flertalsstyre. Demokrati forenes da med liberalisme, men denne forening er ikke nødvendig: De kontraherende parter kunne jo have aftalt nogle helt andre spilleregler (jvf. Buchanan), ja, de kunne énstemmigt have vedtaget at overdrage al magt til en Leviathan. 97

13 41.4. Politisk lighed Alf Ross og Tocqueville Alf Ross synes enig i ovenstående vurdering. Han skriver, endog fremhævet: "demokrati og liberalisme er forskellige begreber uden indbyrdes sammenhæng" (Ross, 1946: 136). Derfor kan det undre at en socialdemokratisk orienteret teoretiker som Ross kan mene at friheden, snarere end ligheden, er demokratiets fundamentalbegreb: "Medens demokratiets forbindelse til frihedsideen i dens forskellige forgreninger er klar og entydig, stiller forholdet sig helt anderledes med hensyn til lighedsideen.... vi kan ikke i lighedsideen finde noget nyt argument til støtte for demokratiet ud over, hvad der ligger i frihedsideen" (Ross, 1946: 155f og 162). Det mener jeg er uholdbart. Lad os først se på Ross s argumenter for at friheden skulle være demokratiets essens. Ved frihed forstår han politisk frihed, især ytringsfrihed, idet han erkender at der i demokrati ikke ligger nogen garanti for personlig frihed, forstået som handlefrihed, eftersom vi jo alle er tvunget til at indordne os under flertallets afgørelse (Ross, 1946: 136 og 150). Han giver en mængde gode argumenter for at demokrati forudsætter åndsfrihed, og at åndsfrihed forudsætter retssikkerhed, men ingen for at dette skulle være demokratiets særtræk (og det engelske 'oplyste oligarki' i det meste af 1800-tallet illustrerer jo også at åndsfrihed kan trives i andre systemer). Det nærmeste jeg har kunnet finde er denne betragtning: "Når man sædvanligvis taler om politisk frihed, tænker man herved i første række netop på frihed som autonomi. Denne kan, som vi har set, kun i begrænset mål tilskrives den enkelte /jvf. begrænsningen i handlefriheden/. Derimod kan man uden forbehold tilskrive folket som helhed politisk frihed, i samme omfang som det styrer sig selv, dvs. lever under det demokratiske flertalsprincip" (Ross, 1946: 135; samme tanke findes hos Harrison, 1993: 162). Hertil er der vel ikke andet at sige end at demokrati ganske rigtigt er identisk med autonomi og politisk frihed, når disse begreber ikke forstås personligt, men som karakteristika ved hele folket. Det kan siges at folket er selvstændigt og frit, når dets flertal bestemmer, men denne sprogbrug 98

14 er i strid med hele teorihistorien (fx Stuart Mill), hvor politisk frihed har refereret til en personlig ret til at stemme og ytre sig. Dernæst Ross s argumenter for en tyndere forbindelse mellem demokrati og lighed. Han har ret i at demokrati ikke indbegriber økonomisk lighed; dette må følge af den procedurale demokratiopfattelse, som også Ross tilslutter sig. Hvis demokratiet bestemmes intentionalt, på den måde at flertallet er bundet til at sikre økonomisk lighed, er ikke-egalitære værdier stemplet som illegitime, hvilket er i strid med politisk frihed til at arbejde for et hvilket som helst ideal. Demokrati og materiel lighed er logisk urelaterede størrelser (om end der naturligvis kan argumenteres for en sociologisk-empirisk sammenhæng). Men Ross mener videre at heller ikke politisk lighed, forstået som lige retlig eller formel politisk indflydelse, er 'noget for demokratiet særegent' (Ross, 1946: 158). Hans to argumenter herfor er imidlertid ugyldige: For det første gør han opmærksom på at folketingsmedlemmer og ministre har større indflydelse - både faktisk og retligt - end almindelige vælgere. Dette er naturligvis rigtigt. Men denne extra indflydelse er afledt eller sekundær i forhold til vælgerne, som har udpeget politikerne og som ved valget kan afsætte dem; disses extra-magt kan derfor ikke sidestilles med vælgernes magt. Kompetencen beror hos vælgerne og kun dem. En mere empirisk orienteret demokrati-analyse kan finde 'kød' i den faktiske politiske ulighed, men Ross' (og min) formelle tilgang kan ikke. For det andet skriver Ross at også 'de mange, der uden politiske rettigheder af nogen art er underkastede et autoritært styre, er ligestillede' (Ross, 1946: 158). I et diktatur er der også politisk lighed, fordi alle har præcis samme indflydelse, nemlig nul. Dette argument for at politisk lighed også er foreneligt med ikke-demokratiske systemer - og for at frihed er demokratiets særtræk - har jeg set flere steder, men det overser at diktatoren har mere - meget mere - magt end de andre, hvorfor der ikke er politisk lighed. For Tocqueville er der ingen tvivl om, at demokrati først og fremmest hænger sammen med lighed, mens friheden er en mere perifer bestemmelse. Hans opfattelse er dermed præcis den omvendte af Ross s: Freedom has appeared in the world at different times and under various forms; it has not been exclusively bound to any social condition, 99

15 and it is not confined to democracies. Freedom cannot, therefore, form the distinguishing characteristic of democratic ages. The peculiar and preponderant fact that marks those ages as its own is the equality of conditions; the ruling passion of men in those periods is the love of this equality (Tocqueville, 1840: 95, smlgn. også 1835: 53). I afsnit vil jeg argumentere at det er Tocqueville, og ikke Ross, der har ret på dette punkt. Men hvor Tocqueville begrunder den nære forbindelse mellem lighed og demokrati sociologisk, vil min begrundelse være politisk-teoretisk (logisk), og mens Tocqueville har både politisk og økonomisk lighed i tankerne, vil jeg udlede demokratiet alene af den første type lighed. Først skal vi dog have vist, at politisk lighed er en nødvendig betingelse for demokrati Nødvendig betingelse Hvis vi ikke tæller lige ved politiske beslutninger, altså har én stemme hver, giver det ingen mening at tale om demokrati. Hvis medlemmerne af en gruppe, der fx er defineret ved sin race, religion, uddannelse eller indkomst, har større ultimativ politisk indflydelse end andre, kan vi ikke vide om resultatet bliver flertalsstyre eller mindretalsstyre, jf. igen Prøjsen s forfatning. Derfor er politisk lighed en nødvendig betingelse for demokrati. Det skal understreges, at det er politisk lighed vi taler om. Menneskene kan være lige i en mængde henseender, fx kan forskellige racer have lige vilkår eller der kan foreligge økonomisk lighed (egalitær fordeling af indkomst og formue); dette er irrelevant for teorien Tilstrækkelig betingelse Lad os sammenfatte de foreløbige resultater. Flertalsstyre, politisk frihed og politisk lighed er alle nødvendige bestemmelser ved demokratiet; er blot én af disse betingelser ikke opfyldt, er systemet ikke demokratisk. Hvis mindretallet hersker, hvis nogen er afskåret fra at udtrykke deres politiske opfattelse (især ved stemmeafgivningen) eller hvis nogen har større politiske indflydelse (flere stemmer) end andre, har vi ikke demokrati. Videre mener jeg at have vist, at hverken flertalsstyre eller politisk frihed er tilstrækkelige betingelser for demokrati. Flertalsstyre er foreneligt 100

16 med fravær af politisk frihed for mindretallet, ligesom politisk frihed for alle (almen stemmeret) ikke indbegriber politisk lighed (lige stemmeret). I det følgende skal jeg søge at vise, at politisk lighed indbegriber demokrati, altså er demokratiets både nødvendige og tilstrækkelig betingelse. Heri ligger at flertalsstyre og politisk frihed med logisk nødvendighed kan deduceres fra politisk lighed. Det afgørende er det teoretiske ræsonnement, men subsidiært vil jeg bede læseren lede efter et politisk system i fortid eller nutid, hvor der er lige politisk indflydelse, men ikke flertalsstyre og politisk frihed; jeg tror søgningen bliver forgæves. Antag nu at vi har et samfund på 5 medlemmer. Det er muligt at de 3 berøver de to sidste enhver indflydelse, i hvilket tilfælde vi har flertalsstyre, men hverken almen politisk frihed eller lighed. Det er også tænkeligt at én har 5 stemmer mens de øvrige har 1; i dette tilfælde har vi politisk frihed, men ikke politisk lighed og formentlig heller ikke flertalsstyre. Ingen af disse systemer er demokratiske. Dette er blot en restatement af det ovenfor udviklede: At hverken flertalsstyre eller politisk frihed indbegriber demokrati. Men hvis de alle 5 har samme indflydelse (én stemme), har vi nødvendigvis demokrati, fordi flertalsstyre og politisk frihed følger. Jeg forudsætter at alt går efter reglerne; fx må der ikke være valgtryk, således at fx B s stemme i realiteten ikke er B s. Beviset er simpelt: 1) Der stemmes om forslag x; A, B og C stemmer for, D og E imod. Hvis stemmerne talte med forskellig vægt, kunne vi ikke vide om x eller ikke-x fik flertal, men da vi har politisk lighed, må x være vedtaget med 3 stemmer mod 2. Flertallet på 3 har fået sin vilje; politisk lighed indbegriber flertalsstyre. Derfor kan vi nu indskrænke demokratiets nødvendige bestemmelser til to: Politisk lighed og politisk frihed. 2) Da alle 5 i vort lille politiske system har stemmeret har alle politisk frihed. Lige stemmeret indbegriber almen stemmeret, mens det omvendte ikke gælder. Da politisk lighed således indbegriber politisk frihed kan vi indskrænke demokratiets nødvendige bestemmelser til én: Politisk lighed. Jeg mener nu i grundtræk at have vist at politisk lighed er demokratiets 101

17 fundamentalbegreb. I de næste afsnit skal vi, på baggrund af det udviklede begreb, præcisere hvad demokrati er og især hvad det ikke er Er demokratiets mennesker frie og lige? I et demokrati gælder at menneskene som beslutningstagere er frie og lige, men som genstand for beslutningen ufrie og ulige. Det er i strid med demokratiet hvis samfundet begrænser vælgerens suverænitet og diskriminerer mellem vælgerne, men det er også i strid med demokratiet hvis samfundsmedlemmet nægter at bøje sig for flertalsbeslutningerne, selvom disse som regel begrænser hans handlefrihed og stiller nogle bedre end andre. Dette er temaet i dette afsnit. Demokratiet forudsætter alene politisk frihed og lighed. Det er som vælgere at demokratiet giver os frihed og stiller os lige. Heraf følger to negative bestemmelser. For det første indbegriber demokrati ikke frihed på ikke-politiske områder. Der er intet udemokratisk i at undertrykke ytringsfriheden på andre om råder eller i at forbyde ikke-politiske organisationer såsom sportsklubber. Frihedens omfang afhænger alene af hvordan 'politik' bestemmes (jvf. næste kapitel). Hvis religion er politisk, kan vi give en demokratisk begrundelse for religionsfrihed; hvis religion ikke er politisk, må vi støtte et eventuelt krav om religionsfrihed i andre værdier. 4 For det andet er vi ufrie og (ofte) ulige stillet som objekt for demokratiske beslutninger; vi er jo forpligtet til tvunget til - at efterleve dem. Ufriheden er naturligvis særlig mærkbar for mindretallet der er uenig, men tvangen gælder jo også flertallet som blot ikke har noget imod den. Videre er vi i denne rolle (som objekt) ulige, eftersom vedtagne love næsten altid - på en eller anden måde, direkte eller indirekte - stiller os ulige. Vi er lige derved at vi alle skal overholde loven, men ulige fordi nogle som regel stilles bedre end andre; 5 højere parkeringsbøder er til ulempe for bilejere og formentlig til fordel for andre, færre sygehuse til skade for de syge, men til fordel for andre skatteydere etc. Vi kan illustrere sammenhængene i dette underafsnit gennem et exempel, hvor vi forestiller os en lov der diskriminerer mod rødhårede, altså en forskelsbehandling som de fleste vil finde urimelig og latterlig. Er en sådan lov udemokratisk? 102

18 Ja, hvis loven vedrører den rødhårede som demokratiets subjekt (vælger). Loven må ikke fratage disse mennesker deres stemmeret, tildele deres stemme mindre vægt end andre ved udregningen af flertallet, eller begrænse deres ytringsfrihed. I så tilfælde ophæves demokratiet (selvom det kun sker partielt, og ikke totalt som hvis der indføres diktatur). Nej, hvis loven 'kun' diskriminerer mod rødhårede, når disse optræder i andre roller end som vælger. Jeg kan (desværre) ikke finde argumenter for at det skulle være udemokratisk, at et flertal der ikke kan lide rødhårede forbyder dem adgang til offentlige busser, pålægger dem en extraskat eller endog fængsler dem. Tværtimod ville det (desværre) være udemokratisk, hvis sådanne love på forhånd var udelukkede, for det ville betyde at vælgernes frihed blev krænket: de forbydes jo i deres stemmeafgivning at udtrykke deres anti-rødhårs meninger. Demokratiet er for alle meninger, gode og onde, seriøse og latterlige, retfærdige og uretfærdige. Demokratiet sikrer ikke et godt, rimeligt og retfærdigt samfund, faktisk giver det et ondt, urimeligt og uretfærdigt samfund hvis vælgeres hu står til dette. Man må tage det sure med det søde, her at den politiske frihed også er frihed for de synspunkter 'vi' ikke kan lide. Man kan håbe eller mene at ytringsfriheden og diskussionen fremelsker forståelse for et mindretal som de rødhårede, men dette er en særlig værdi og en særlig hypotese, som intet har med demokrati at gøre; at indbegribe sådanne idéer i demokratiet ville være diskrimination imod dem, som er modstandere af 'forståelse' og et harmonisk samfund. Alt dette følger af demokratiets 3 nødvendige bestemmelser. Man kan naturligvis anlægge en strengt nominalistisk holdning, således at enhver er fri til at definere demokrati, som vedkommende lyster. Nogle vil da bringe ikke-diskriminatoriske værdier ind i varmen. Meget vel, men så skal man også være rede til at betale prisen, nemlig at flertalsstyret udhules i præcis samme udstrækning. Der er en trade-off mellem flertalsstyre og de personlige rettigheder, der ikke er knyttet til den politiske beslutningsproces. Og hvor vil man i øvrigt stoppe, når først man er begyndt at fylde ikke-procedurale værdier på demokrati-begrebet? Hvorfor ikke også forbyde forskelsbehandling af ældre og yngre, rige og fattige, fodgængere og bilister osv. osv.? Og når man først har taget fat på disse substantielle spørgsmål som dermed fjernes fra den politiske dagsorden hvorfor så ikke inkludere fx økologiske og pacifistiske værdier som aspekter af demokratiet? Forfatningen - bl.a. den danske Grundlov - sikrer ofte den enkelte mod 103

19 forskelsbehandling grundet afstamning; sådanne bestemmelser er ikke udtryk for demokrati, men er grænser for - dermed indskrænkninger af - dette system. Der kan bestemt argumenteres for et apriori forbud mod racistiske love, blot ikke med demokratiske argumenter. De frihedsrettigheder, der er knyttet til den politiske ytringsfrihed (specielt forsamlingsfrihed og foreningsfrihed) er derimod indbegrebet i demokratiet, fordi de sikrer vælgerens autonomi Liberal og demokratisk frihed Vi kan afgrænse ovenstående demokratiske bestemmelser af frihed i forhold til liberal frihed. Politisk frihed og lighed handler om det demokratiske subjekt, altså mennesket som vælger. Som sådan er vi ikke asociale individer der står udenfor samfundet og kræver vor ret af dette, men sociale mennesker der deltager i den fælles beslutningsproces om indretningen af det politiske samfund. Vælgernes frihed er en social frihed, en frihed i samfundet og for samfundet, nemlig til at deltage i fællesskabet; det er en positiv frihed (frihed til). Vælgeren er social med samme nødvendighed som deltageren i en boksekamp er bokser. Hvordan mennesket vælger at administrere denne frihed - hvilke meninger hun vil udtrykke og søge fremmet - véd vi ikke, kun at hun, hvis rationel, ikke vil gøre sig illusioner om gennem den demokratiske procedure at varetage sine private interesser. Dette var læren fra Downs. Heroverfor står den liberale individuelle frihed, der angiver en negativ frihed fra samfundets indblanding; frihedens mål og mening ligger ikke i samfundet, men i individet. En sådan frihed er grundlæggende i strid med ethvert politisk system, herunder demokrati, fordi den enkelte her må underordne sig andre. Det er meget muligt at den enkelte har mindre praktisk handlefrihed i et gennemreguleret samfund som det aktuelle danske demokrati end under et diktatur såsom den danske enevælde fra 1660 til Der er ingen indre sammenhæng mellem demokratisk og individuel frihed. De to typer af frihed svarer til, hvad den liberale franskmand, Constant ( ), kaldte 'ancient' og 'modern' frihed: "The ancients aimed at a distribution of power among all the citizens of a given state, and they referred to this as freedom. For the moderns, the goal is security in their private possessions. For them, liberty refers to 104

20 the guarantees of these possessions afforded by their institutions" (Cit. efter Bobbio, 1988: 2). Begge typer af frihed er knyttet til den enkelte person, men derudover er de helt forskellige; kun i kraft af en slags optisk illusion, hvor det sociale og asociale menneske identificeres, kan individualisme forenes med demokrati. Tocqueville s synspunkt er præcis det modsatte af det, der forfægtes i dette afsnit, idet han mener at det netop er under demokrati, at menneskene bliver individualister. Han definerer individualisme i modsætning til selviskhed. Mens selviskhed er en universalhistorisk egenskab, karakteriseret ved exaggerated love of self, which leads a man to connect everything with himself, er individualisme a mature and calm feeling, which disposes each member of the community to sever himself from the mass of his fellows and to draw apart with his family and his friends, so that after he has thus formed a little circle of his own, he willingly leaves society at large to itself... individualism, at first, only saps the virtues of public life; but in the long run it attacks and destroys all others and is at length absorbed in downright selfishness... individualism is of democratic origin, and it threatens to spread in the same ratio as the equality of conditions (Tocqueville, 1840: 98; jvf. afsnit , hvor vi så at Tocqueville knytter demokrati til lighed). Skønt overvejende liberal og derfor bekymret for frihedens vilkår under demokratiet, tager han altså afstand fra individualismen og ser dette fænomen som specifikt demokratisk! Han mente i datidens amerikanske demokrati at kunne observere en tendens til selvtilstrækkelighed og uinteresserethed i offentlige anliggender. I et feudalt, aristokratisk samfund er der et mylder af sociale bånd mellem menneskene; det civile samfund som vi ville sige i dag var stærkt, om end præget af over- og underordningsforhold. Når demokratiet sætter menneskene lige, sætter det dem også frie af hinanden. Men dermed trues friheden, for når borgerne ikke gider interessere sig for offentlige anliggender, får regeringen frit spil. Tocqueville s opfattelse er fascinerende, fordi han sammenknytter fænomenerne på en helt anden måde end den gængse. Der er imidlertid en 105

21 vis modsigelse i hans værk, for i begyndelsen af den første bog (Tocqueville, 1835: 61ff) giver han en meget positiv beskrivelse af de amerikanske townships. I denne den mindste styre-enhed, typisk med mennesker, udfoldede der sig et levende lokaldemokrati af næsten Atheniensisk karakter: Man valgte op til 20 selectmen, der hver tog sig af et område, såsom brandvæsen eller finanser; indbyggerne havde pligt til at påtage sig en sådan offentlig opgave, og da der var valg hvert år fik mange af dem chancen. Hvis der opstod et spørgsmål udenfor den sædvanlige forretningsgang (fx et forslag om en ny skole), indkaldtes der til folkemøde, hvor sagen blev afgjort. I det mindste på lokalt plan synes demokratiet altså ikke at være knyttet til individualisme, tværtimod. Tocqueville s analyse er bredt sociologisk, snarere end politiskteoretisk. Politik, økonomi og kultur adskilles ikke, og specielt er den frihed og lighed, der skulle fremme individualisme, lige så meget økonomisk som politisk. Måske beror de tendenser til individualisme, som han mener at kunne observere, ikke på demokratiet, men på at den frie og på det tidspunkt ret egalitære markedsøkomomi var i færd med at slå igennem? Det er let at indse at en samfundsfilosof af Hayek's type må anbefale en ikke-demokratisk forfatning, vanskeligere at forstå at han kan skrive: "True individualism not only believes in democracy but can claim that democratic ideals spring from the basic principles of individualism" (Hayek, 1949: 29). Pennock placerer de demokratiske værdier i spændingsfeltet mellem frihed og lighed, inkarneret i hhv. individualisme og 'kollektivisme' (specielt Rousseau), men han mener klart (fx 1979: 4, 62 og 139ff) at demokratiet er mest intimt knyttet til frihed (individualisme), og han skriver fx: "Yet supporters of democracy are committed to the proposition that in the last analysis, the individual must be the judge of his own welfare - in other words that his preferences must rule" (Pennock, 1979: 187). Analysen i dette kapitel tilsiger at det snarere er det modsatte der er tilfældet. Og i Kapitel 11 søgte jeg at vise at kollektivisme og individualisme er modsætninger indenfor det private samfund, idet det a-menneskelige samfund blot er negativet af det a-sociale menneske; de to bestemmelser er komplementære. Rousseau's særegne kombination af ex- 106

22 trem individualisme og overpersonlig Almenvilje er det klareste exempel, om end tendensen også findes hos Hayek. Demokratiets socialt bevidste menneske står i modsætning til begge 'ismer'. Bobbio's opfattelse er interessant: "It must be added that while both liberalism and democracy are individualistic conceptions, the individual of the former is not the same as the individual of the latter... Liberalism amputates the individual from the organic body, makes him live - at least for much of his life - outside the maternal womb, plunges him into the unknown and perilous world of the struggle for survival. Democracy joins him together once more with others like himself, so that society can be built up again from their union, no longer as an organic whole but as an association of free individuals. Liberalism defends and proclaims individual liberty as against the state, in both the spiritual and the economic sphere; democracy reconciles individual and society by making society the product of a common agreement between individuals... Of the two aspects of individuality, liberalism is concerned with that which is inward-looking, democracy with that which is outward-looking" (Bobbio, 1988: 42f). Bobbio adskiller her klart liberalisme og demokrati, men han betragter i stil med Tocqueville - demokratiets subjekt som produkt af den nævnte 'amputationsproces', altså som et individ; det indebærer at demokrati kun er tænkeligt i et privat samfund. Hvorfor? Jeg finder det mere nærliggende at lade vælgerens 'herkomst' være et åbent spørgsmål, og alene bestemme vælgeren gennem den rolle hun skal spille i demokratiet. Så vidt det teorihistoriske. Blandt menneske- eller frihedsrettighederne må vi skelne skarpt mellem dem, der beskytter det asociale individ, og dem, der beskytter den sociale vælger, mellem liberale og demokratiske frihedsrettigheder. Beskyttelsen af individet overfor samfundet kan strække sig fra forbud mod racistiske love til tilladelse til at den enkelte kan gøre hvad det skal være, uden hensyn til de andre (fx forurening eller økonomisk udbytning), så indholdet i den asociale frihed kan være godt eller skidt. Hvis individuel frihed underordnes demokratisk frihed er den forenelig med denne; liberale kan få flertal for love, der delegerer bestemmelsesret til individerne (men ved næste valg kan flertallet skifte og den delegerede magt trækkes tilbage). Men der opstår en modsætning mellem de to fri- 107

23 hedstyper, såfremt de liberale frihedsrettigheder opstilles som et apriori krav til de politiske beslutninger; vælgernes politiske frihed krænkes da. Hvis asocial og social frihed er på samme niveau i det retlige hierarki, kommer de i modstrid med hinanden, eftersom afgørelsen af om det skal være x eller ikke-x ikke kan træffes både af den suveræne A og af A, B, C, D og E i fællesskab. De to frihedstyper er konkurrerende beslutningsprincipper; de kan kun begge virkeliggøres gennem et kompromis, hvor det individualistiske princip hersker indenfor ét område, det demokratiske indenfor et andet. Derfor argumenterer liberale demokrater for at undtage en zone af individuel autonomi fra politikkens domæne. Som det vil fremgå af næste kapitel mener jeg at der et stykke ad vejen kan argumenteres for en sådan begrænsning af demokratiets domæne. Min pointe i det ovenstående har i det hele taget ikke været at argumentere for liberal eller demokratisk frihed, kun at vise at det er to væsensforskellige begreber, der er i modstrid med hinanden og derfor må konkurrere om domænet. 'Liberalt demokrati' er en rund trekant; det er muligt at den runde liberalisme og det trekantede demokrati kan indgå i en holdbar legering, men hvis ikke fænomenerne allerførst adskilles ender vi i konfusion Frihed og socialisme Fra en individualistisk synsvinkel er spørgsmålet, hvordan mennesket kan indgå i samfundet og dog forblive frit. Svarene strækker sig fra en liberal kontraktteori, hvor mennesket frivilligt accepterer samfundstvangen, til Rousseau's filosofi, hvor vort bedre jeg altid er enigt med samfundet (inkarneret i Almenviljen). Fra en socialistisk synsvinkel er dette spørgsmål forkert stillet, fordi mennesket til sit væsen er socialt. Det er i samfundet og skal derfor ikke tage stilling til om det vil indgå i dette; på samme måde som vi ikke skal vælge om vi vil have arme eller ej. Afhængigheden af de andre er en kendsgerning og forpligtetheden overfor de andre et gode. Asocial frihed er - som for grækerne - perverst 'idioti' eller ulykkelig ostrakisme. Demokratiet giver ikke en sådan frihed. Det giver i stedet social, politisk frihed. Også socialismen har imidlertid problemer med demokratiet, vel at mærke hvis socialisme forstås som en samfundsopfattelse, hvor økonomisk lighed - lige indkomstfordeling - er fundamentalværdi. 108

Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati

Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati Demokrati kan betyde styre ved folket eller styre for folket. Det første begreb betegner en bestemt procedure, karakteriseret ved at folket deltager i

Læs mere

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Kapitel 43. Demokratiets værdi

Kapitel 43. Demokratiets værdi Kapitel 43. Demokratiets værdi 43.1. Indledende Hvorfor er demokrati værdifuldt? Hvad er den normative begrundelse for demokrati? Oftest besvares dette spørgsmål ved at forfatteren giver en abstrakt analyse

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør

Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør 1 Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør Jeg så engang for efterhånden længe siden en film af instruktøren Elia Kazan, jeg tror den hed 'Den vilde flod'. Jeg husker ikke alle detaljer, men nok

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson

I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson Kapitel 6 Ret til forskel I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson 49 50 Ret til frihed Kapitel 6...

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne:

Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne: Forslag til vedtægtsændringer Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne: Kontingent 6, stk 2. Der kan tegnes såvel aktivt som passivt medlemskab. Desuden kan der tegnes et familie medlemskab,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Vejledning til standardvedtægter. H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor

DANSK GOLF UNION. Vejledning til standardvedtægter. H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor DANSK GOLF UNION Vejledning til standardvedtægter H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor August 2008 H O V E D S P O N S O R Vejledning til vedtægter Om vejledningen Denne vejledning er skrevet som en vejledning

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

I Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.

I Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato. SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere