1 INDLEDNING BSCW TEORI...14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 INDLEDNING...4 2 BSCW...10 3 TEORI...14"

Transkript

1 Resume I denne rapport diskuteres forslag til redesign af BSCW således, at det bedre kan understøtte projektskrivning på RUC. Som begrebsapparat til denne diskussion anvendes begreber fra Computer Mediated Communication og CSCW; det drejer sig bl.a. om nærbefindende og fjernsamarbejde, awareness og workspace awareness. Ydermere tager vi afsæt i Wengers teori om praksisfællesskaber og nogle af Grudins designprincipper for CSCW-systemer. Med disse begreber har vi analyseret vores empiriske materiale bestående af fokusgruppeinterview med RUC-grupper, der har anvendt BSCW i forbindelse med projektskrivning. Dette leder os frem til en række områder, hvorpå BSCW kan forbedres. Det drejer sig primært om, at BSCW skal redesignes, så det bliver lettere for brugerne at få de informationer, der skal til for at skabe awareness.

2 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING VORES INDGANGSVINKEL Afgrænsning Metode Begrundelse for valg af teori Læsevejledning BSCW TEORI PRAKSISFÆLLESSKABER AWARENESS Workspace awareness COMPUTER MEDIATED COMMUNICATION (CMC) CMC begrebsafklaring De 4 nøglekoncepter for fjernsamarbejde PRÆSENTATION AF CASE-GRUPPER CASE 1: SPECIALEGRUPPEN CASE 2: OVERBYGNINGSGRUPPEN CASE 3: BASISGRUPPEN BSCW OG PROJEKTSKRIVNING ANALYSE ARKIV OG FILDELING KOORDINERING AF PROJEKTSKRIVNING Rammer for fjernsamarbejde Rammer for nærbefindende samarbejde STRUKTUR RETNINGSLINIER OG FORVENTNINGSRAMMER DISCIPLIN TEKNOLOGIPARATHED BRUGERVENLIGHED

3 5.8 INTRODUKTION TIL BSCW OPSUMMERING AF RESULTATERNE I ANALYSEN REDESIGN DESIGNPRINCIPPER DESIGNFORSLAG Awareness Hvem er online? Aktivt genereret awareness Integration med andre programmer Struktur DISKUSSION METODEKRITISK AFSNIT EMPIRI TEORI ANALYSE REDESIGN KONKLUSION LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR: SEKUNDÆR LITTERATUR: BILAG INTERVIEWGUIDE SWOT CASE SWOT CASE SWOT CASE INTERVIEW CASE INTERVIEW CASE INTERVIEW CASE

4 1 Indledning CSCW-systemer (Computer Supported Cooperative Work) har været meget debatteret i de sidste mange år. Hvordan designer man et system, der kan understøtte projektarbejde? Projekter varierer i tid, størrelse, emne mm., og der er således mange faktorer, der spiller ind på, hvordan et projektarbejde forløber. Det gør det nærmest umuligt for designere af CSCW-systemer at tilgodese alles behov. I løbet af vores studie på Roskilde Universitetscenter (RUC) har vi produceret en del projekter. Hvert projektforløb har været forskelligt, men fælles for dem alle har været, at de resulterede i en rapport. Vi har hver især været i grupper, der varierede i størrelse fra 3 til 8 personer. På basisuddannelsen kendte vi ikke til BSCW, og det krævede en del arbejde at koordinere versionsstyring og backup. Det gør det stadigvæk, men på en anden måde. Nu har vi et værktøj, der kan hjælpe os med at samle trådene omkring projektet; dog kræver det nu en anden indsats at koordinere og holde styr på versioner mm. Vi blev introduceret til BSCW på overbygningen på Datalogi og har siden benyttet det til alle vores projekter. Vores brug af BSCW har samtidig udviklet sig i løbet af de tre projekter, vi har brugt det, hvor vi løbende har anvendt flere og flere funktioner. Det er derfor også kommet til at spille en større og større rolle for vores projektskrivning. Vi har haft glæde af at bruge BSCW i vores projektskrivningsforløb, men vi er også stødt på aspekter ved BSCW, som vi ikke var helt tilfredse med, og som vi derfor heller ikke benytter os af. Efter RUCs ledelse i 2003 valgte at udbrede BSCW som projektværktøj til hele RUC, fandt vi det interessant at se på, hvordan andre grupper bruger det i forbindelse med deres projekter, og om de har glæde af at bruge det. Vi vil derfor undersøge de arbejds- og samarbejdsprocesser, der foregår i forbindelse med det at skrive et projekt i en RUC-gruppe, hvilket vi har valgt at kalde projektskrivning 1. Projektskrivning kombinerer face-to-face samarbejde med computermedieret kommunikation, og vi vil se på, om det nuværende BSCW design understøtter projektskrivning, som brugerne ønsker det, og som den udvalgte teori foreskriver det, eller om BSCW eventuelt kan ændres til fordel for brugeren. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1 Se senere definition af projektskrivning under Afgrænsning, s. 5 4

5 1.1 Problemformulering Hvordan understøtter BSCW projektskrivning i grupper på RUC? Kan denne understøttelse forbedres? - I så tilfælde på hvilken måde? 1.2 Vores indgangsvinkel Vores indgangsvinkel til projektskrivning er vores egen erfaring fra de tidligere 7 projekter, vi hver især har skrevet på RUC. De sidste 3 projekter har vi skrevet sammen og har her benyttet BSCW. Da vi selv er brugere af og har en positiv indstilling til BSCW, er vi klar over, at vores syn på BSCW vil påvirke vores diskussioner og konklusioner; dette både i positiv og negativ forstand. Den begrænsende side ved vores subjektivitet er, at vi måske kan have svært ved at sætte os ind i og forstå vores interviewpersoner og deres brug af BSCW, da vi har en idé om, at BSCW kan være en hjælp for projektskrivning. Den positive side er, at vi har et godt kendskab til BSCW og dets funktioner og derfor kan forholde os til, hvad vores interviewpersoner siger og mener, når de refererer til systemet. Vi vil nu kort gennemgå afgrænsning, metode, begrundelse for valg af teori samt læsevejledning for rapporten Afgrænsning I dette afsnit vil vi nærmere forklare, hvad der ligger indenfor og udenfor problemformuleringen. Vi afgrænser os til at kigge på en fase i projektarbejde (projektskrivning), som det foregår på RUC, og som dermed ikke nødvendigvis omfatter generelt projektarbejde. På RUC finder de studerende sammen i grupper alt efter interesse og skriver en rapport over en periode på 1-2 semestre, hvorefter gruppen oftest opløses. Meget af den litteratur vi er stødt på omkring CSCW omhandler samskrivning (collaborative writing 2 ). I mange af disse tekster ligger fokus på selve tekstproduktionen 3. Samskrivning er ikke klart og entydigt defineret som begreb, men som vi ser det, bliver det ofte brugt om det, der foregår tæt på selve skriveprocessen f.eks. definerer Couture og Rymer Collaborative writing som 2 Vi har valgt at oversætte Collaborative writing med samskrivning 3 Eksempler på tekster er blandt andet: Reviewing Practices in Collaborative Writing af Hee-Dheol (Ezra) Kim & Kerstin Severinson Eklundh, Empirical Study on Collaborative Writing: What do co-authors do, use, and like? Af Sylvie Noël og Jean-Marc Robert og Learning to Write Together Using Groupware af Ilona Posner, Alex Mitchell and Ronald Baecker. 5

6 noget Where people actually write together [Noël and Robert, 2004, s. 64]. Vi mener, at der er mere i det at skrive et projekt, end blot det der foregår, når man skriver sammen. Projektarbejde omfatter hele processen omkring at få produceret et projekt herunder både projektledelse, kommunikation, koordination mm. Vi ser projektarbejde som bestående af flere faser, som er projektetablering, projektskrivning og projektafslutning. Selve formen af projektarbejde (projektrapporten) er relativ veldefineret og velkendt på RUC, men indholdet af rapporten er ikke defineret fra starten. Til projektetableringen knytter sig derfor nogle aktiviteter omkring emneindkredsning, som ikke nødvendigvis kun foregår i starten af projektfasen, men inkrementielt gennem hele forløbet. Dette omfatter eksempelvis litteratursøgning, brainstorming, diskussioner, afgrænsning og fokuseringen af emnet samt redegørelse af teori. Endvidere spiller området omkring social etablering af gruppen og medlemmerne i denne en stor rolle i projektetableringen. I den sociale etablering af gruppen, etableres medlemmernes positioner overfor hinanden, og rollerne forhandles og fordeles individerne imellem. Alle disse ovenstående aktiviteter er med til at etablere gruppen og projektet, men vi vælger ikke at anskue disse aktiviteter i denne rapport, selvom vi anser dem som vigtige for projektarbejdet som helhed. Vi vil afgrænse os fra at skrive om hele processen, projektarbejde, men i stedet fokusere på projektskrivning. Vi har valgt at benytte begrebet projektskrivning som en mellemting mellem det snævert definerede samskrivning og det bredt definerede projektarbejde. Projektskrivning er den del af projektarbejdet, hvor der produceres skriftlige dokumenter. Vi mener, at denne fase for alvor træder i kraft, når gruppen er etableret som en gruppe og har fundet ud af, hvad de skal skrive om og klargjort deres fælles interesser og mål. Vi har valgt at opfatte projektskrivning som de meningsskabende processer omkring produktionen af tekst til projektet. Der er mange aspekter indenfor projektskrivning, og vi vil anskue så mange som muligt, men primært koncentrere os om dem, BSCW kan understøtte. Projektskrivning ser vi som en blanding af individuelt arbejde og gruppearbejde. Det individuelle arbejde foregår oftest ved, at de enkelte gruppemedlemmer sidder hver for sig og skriver på deres egen computer i et tekstbehandlingsprogram. Vi afgrænser os dog fra at kigge på individets behov og selve editoren, og fokuserer i stedet på selve samarbejdssystemet. Gruppearbejdet foregår ofte som møder, hvor gruppen er samlet, og hvor der diskuteres, planlægges og kommenteres. Nogle gange dannes der undergrupper, der diskuterer og skriver sammen, enten ved at flere medlemmer sidder sammen ved en computer, eller at medlemmerne skriver hver for sig, men arbejder indgående sammen om det, de hver især skriver. Vi har som sagt bevidst valgt ikke at se på den opstartende fase af projektarbejdet. Vi er dog klar over, at aktiviteter forbundet med opstartsfasen sagtens kan forekomme senere i projektet. Vi har 6

7 begrænset os til at se på projektskrivning som den midterste fase i projektarbejdet. I projektafslutningen printer gruppen rapporten, går til eksamen mm., hvilket ligger udenfor fokus i denne opgave. Nedenstående figur illustrerer de forskellige faser i projektarbejdet, herunder denne rapports fokus, som er projektskrivningsfasen. Projektarbejde Projektetablering Tid Projektskrivning Projektafslut- Figur 1: Illustration af et projektarbejdes forløb over tid Metode Vi har fra starten været enige om, at vi i denne rapport ville beskæftige os med emnet CSCW. Det har dog været sværere at finde fokus indenfor dette brede emne, selv om vi hele tiden har haft en idé om, at projektet mere konkret skulle handle om BSCW. Derfor lagde vi ud med at læse baggrundsteori om emnet og ved hjælp af denne, prøvede vi at finde fokus for problemstillingen. I løbet af teorilæsningen havde vi en uformel snak med Gissur Jonsson, der administrerer BSCW på RUC og introduktionen af BSCW til de nye studerende. Han gav os en udvidet introduktion til BSCW, mens vi fik svar på nogle af de spørgsmål, vi havde omkring systemet. Da vi stadig var i tvivl om, hvor fokus skulle være, interviewede vi en underviser på RUC på Filosofi og Videnskabsteori omkring hans erfaringer med at benytte BSCW i kursussammenhæng. Senere blev vi dog enige om, at fokusere på BSCWs rolle i projektskrivning på RUC og ikke i forbindelse med undervisning. Mens vi arbejdede på at finde vores interviewgrupper ved at sende mails til forskellige RUC-postlister, udformede vi interviewguides på baggrund af den læste litteratur og pilottestede interviewet på os selv. Endvidere prøvede vi BSCWs forskellige funktioner for at finde ud af, hvordan de fungerede i praksis og evt. kunne understøtte projektskrivning på RUC. Dette var funktioner som diskussioner, notifikation, versionering, kalender mm. Derudover afprøvede vi også at holde gruppemøde over MSN Messenger. Da vi havde skabt kontakt til vores interviewgrupper, foretog vi interviews med 3 projektgrupper på RUC omkring deres brug af BSCW i deres projektskrivning. Det drejede sig om en gruppe fra 4 Egen tilvirkning 7

8 basisuddannelsen, overbygningen samt en gruppe, der skrev speciale. Vi valgte at interviewe grupper fra forskellige stadier i uddannelsen for at få et nuanceret billede af brugen af BSCW på RUC. Interviewene foregik på den måde, at vi sammen med gruppen startede med at lave en SWOTanalyse 5 med fokus på gruppernes samarbejde med og uden BSCW, hvorefter vi foretog fokusgruppeinterview med de spørgsmål i interviewguiden, der ikke umiddelbart blev besvaret via SWOT en. Vi kunne have foretaget flere interviews med flere grupper, men idéen med projektet var ikke at lave en kvantitativ, generaliserende undersøgelse, men derimod en kvalitativ undersøgelse af, hvordan BSCW understøtter og ikke understøtter projektskrivning. Interviewene blev transskriberet og analyseret på baggrund af den teori, vi har læst gennem hele processen, og vi supplerede endvidere med yderligere teori, hvor vi fandt det nødvendigt og nyttigt. Helt konkret læste vi de transskriberede interviews igennem hver især, markerede passager, vi fandt spændende, modstridende eller i overensstemmelse med begreberne fra teorien, gennemgik og diskuterede punkterne sammen og inddelte sammen interviewene i overordnede emner i et affinitetsdia- i analysen og ud fra denne samt vores teori, diskuterede vi forslag til gram. Til slut tog vi udgangspunkt ændringer i BSCW Begrundelse for valg af teori I den litteratur vi har læst, bruges der en lang række forskellige begreber. I forbindelse med rapporten har vi valgt 3 hovedbegreber til brug i vores analyse, som er praksisfællesskaber, awareness og computermedieret kommunikation. Vi har valgt at se på Etienne Wengers definition af praksisfællesskaber for at kunne anskue RUC-grupperne udfra et teoretisk grundlag. Vi bruger det til analyse af gruppernes adfærd og indbyrdes interaktion med og uden BSCW. I samme forbindelse har vi valgt også at inddrage Torben Berg Sørensens tanker omkring regler, idet vi anser regler (implicitte og eksplicitte) som en vigtig bestanddel af gruppers indbyrdes interaktion. Awareness er et begreb, vi har valgt at fokusere på, idet vi anser det som en vigtig del i at få en gruppe til at fungere. Vi har derfor kigget nærmere på begrebet i forhold til, hvordan grupperne opnår awareness omkring deres indbyrdes arbejde. Vi har herunder læst artikler om emnet af Gary M. og Judith S. Olson, Jörg M. Haake, Paul Dourish og Victoria Bellotti, Carl Gutwin og Saul Greenberg, som alle har belyst emnet med forskellige vinkler. 5 Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats, se bl.a. [Bødker & Kensing & Simonsen, 2000, s ] 8

9 Vi har valgt at inddrage teori omkring computermedieret kommunikation, idet RUC-gruppers samarbejde med BSCW nødvendigvis hører ind under den kategori. Her bruger vi John B. Thompsons definition af begrebet og belyser det yderligere gennem Paul Dourish samt Gary M. og Judith S. Olson. I afsnittet om redesign inddrager vi yderligere Jonathan Grudin og hans designprincipper, som vi bruger til at diskutere designet af BSCW i forhold til det eksisterende design samt vores analyseresultater Læsevejledning Vi lægger ud med at klargøre, hvad BSCW er, og hvordan det fungerer. Hvorefter går vi over til kort at redegøre for praksisfællesskaber og forklarer, hvordan disse kan kobles til RUC-grupper. Herefter redegør vi for begreberne awareness og computer-medieret kommunikation, som, vi mener, har stor betydning for projektskrivning. Efter præsentationen af de mest benyttede begreber i dette projekt, introducerer vi vores empiri for derefter at analysere vores interviews. Analysen drejer sig om, hvordan RUC-grupper benytter BSCW til projektskrivning, og hvilke egenskaber eller aspekter af BSCW, der eventuelt kan forbedres i forhold hertil. Analysen foretages på baggrund af de introducerede teori-begreber. Resultaterne fra denne analyse viderebringes i redesign-afsnittet, hvor vi diskuterer vores forslag til et redesign af BSCW på baggrund af analysen samt designteorier. Til slut runder vi af med en opsummering af vores resultater og erfaringer fra hele opgaven, hvilket munder ud i en konklusion. 9

10 2 BSCW BSCW er et CSCW-system, der er udviklet på Fraunhofer Institute for Applied Information Technology i Tyskland af bl.a Richard Bentley, Thilo Hortsmann og Jonathan Trevor 6. Definitionen af CSCW (Computer Supported Cooperative Work) er uklar og bliver brugt på forskellige måder i forskellige kontekster [Schmidt & Bannon, 1989, s ], men vi har afgrænset os fra at gå nærmere i dybden med de forskellige definitioner i denne rapport og har i stedet valgt én enkelt optik. Vi vælger derfor at se CSCW-systemer som computerunderstøttede samarbejdsværktøjer. Vi har valgt at tage udgangspunkt i BSCW (Basic Support for Cooperative Work) version 4.1.4, da det er det primære værktøj til at understøtte projektskrivning, som er til rådighed på RUC. Dog har BSCWs administrator på RUC slået nogle af funktionerne fra i denne udgave, da de ikke fungerede optimalt. 7 BSCW er et system, der primært støtter asynkront og parallelt 8 samarbejde. BSCW er ikke tænkt til at skulle understøtte direkte synkron samskrivning (der er f.eks. ingen fælles tekst-editor), men til skrivning i fællesskab hvor brugerne arbejder hver for sig og deler arbejdet via BSCW. Det er således ikke et system, der er beregnet til fælles arbejde på samme dokument, da det kun håndterer hele filer. BSCW er et samarbejdssystem, som på baggrund af web-teknologien søger at understøtte samarbejde og videndeling. Skaberne af BSCW siger: The intention is to extend the basic Web architecture with mechanisms to support cooperation and information sharing [ ] [Bentley & Horstmann & Trevor, 1997, s. 121] Web-teknologien muliggør et distribueret system, hvor alle brugerne har adgang til filer/dokumenter (der ligger på en BSCW-server) hvor som helst og når som helst, så længe de har adgang til Internettet og en browser. Via en browser kan de tilgå BSCW-serveren, hvor deres filer og dokumenter ligger; se Figur 2. BSCW er tænkt til at støtte koordinering og organisering af samarbejde i distribuerede arbejdsgrupper og netværk; f.eks. praksisfællesskaber. 6 [Bentley, Horstmann, Trevor 1997] 7 Blandt disse funktioner er bl.a. en onlinefunktion, hvor man kan se andre brugere der er online på BSCW. Funktionen var dog utilstrækkelig og problematisk at bruge, så den er nu fjernet fra systemet. 8 Med parallelt arbejde mener vi, at projektet deles op i mindre dele, og hver person eller undergruppe arbejder på hver deres del på samme tid. [Noël & Robert, 2004, s. 65] 10

11 Figur 2: Aspekter af BSCW 9 BSCW er opbygget omkring en hierarkisk mappestruktur, som består af mapper med filer og undermapper, der igen består af filer og undermapper etc. I Figur 3 ses en mappe med undermapper og et dokument. Brugeren opretter selv mapperne og bestemmer dermed selv den hierarkiske struktur. En mappe kan deles med andre brugere, og i denne mappe kan brugerne uploade og downloade forskellige slags filer såsom dokumenter, billeder, lyd m.fl. Det er muligt at flytte, kopiere og slette mapper samt tilføje noter til mapper og dokumenter. I BSCW kan brugeren selv definere, hvor mange funktioner, han/hun ønsker at bruge. Brugeren er pr. default defineret som normal user, hvilket vil sige, at brugeren har adgang til de mest banale og benyttede funktioner i BSCW. Brugeren kan derefter vælge at definere sig selv som extended user eller full user og dermed forøge de tilgængelige funktioner. Den person, der opretter mappen, får titlen som manager. Alle kan invitere andre til mappen (eller dele af den), men det er kun manageren, der kan tildele roller til de andre medlemmer af mappen og på denne måde bestemme, hvilke rettigheder de har til mappen. Der er foruddefinerede roller i BSCW såsom member (har rettigheder til alt undtagen rollefordeling) eller restricted member (har kun adgang til filerne i mapperne, men kan ikke ændre på dem eller diskutere mm.). Det skal for god ordens skyld pointeres, at bare fordi gruppemedlemmet har en rolle i forhold til BSCW, er det ikke sikkert, at denne har samme rolle i gruppen, når medlemmerne mødes face-to-face, f.eks. er en manager (ejeren af mappen) i BSCW ikke nødvendigvis gruppelederen. 9 Fra 11

12 I BSCW er der endvidere mulighed for at tilføje noter og beskrivelser til filerne i mapperne, og der kan oprettes links, asynkrone diskussioner, mødeindkaldelser og en fælles og/eller personlig kalender samt sættes lås på dokumenterne. De uploadede filer kan forsynes med versionsnummer, så der er mulighed for versionsstyring ved upload af nye udgaver af filen. Den gamle version vil stadig være tilgængelig, efter en nyere version er uploadet. Det er muligt at tilføje en beskrivelse af evt. ændringer ved hver version. Disse ændringsbeskrivelser bliver dog kun vist, når brugeren vælger visning af tidligere versioner og får en samlet oversigt over versioner samt ændringer foretaget i disse. BSCW giver mulighed for at få vist lister med mappernes historik. Her kan brugeren se, hvem der har tilgået de forskellige mapper og dokumenter på hvilke tidspunkter samt hvilke handlinger, der er sket siden sidst; f.eks. om dokumentet er blevet læst eller redigeret. Dog giver BSCW kun et overblik på fil-niveau, brugeren kan ikke se, hvilke ændringer, der er lavet i filerne, men blot at noget er ændret; se evt. Figur 3. Via contents -funktionen er der mulighed for at få vist indholdet af udvalgte mapper, dvs. både undermapper samt dokumenter. Der er også mulighed for hurtigt at tage en backup af indholdet på BSCW ved at bruge archive -funktionen, som laver en zip-fil af en ønsket mappe med indhold. Ydermere er der også en papirkurvsfunktion, der opbevarer de slettede mapper/dokumenter, indtil brugeren vælger at tømme den. Der er flere funktioner tilgængelige i BSCW end de ovenfornævnte, men dem vil vi tage op hen ad vejen om nødvendigt. Samtidig vil vi uddybe nogle af de eksisterende funktioner, hvor dette er relevant. 12

13 Undermappe til mappen Beskrivelse af undermappe Sket ændring Læst Ændring Oprettet af Nyt Figur 3: Undermapper og funktioner i BSCW Sidst ændret Låst dokument Note til dokument Vurdering af dokument 13

14 3 Teori I dette afsnit vil vi redegøre nærmere for teori og brug af begreber. Vi vil komme ind på praksisfællesskaber i forhold til RUC-grupper, awareness i forhold til projektskrivning og computermedieret kommunikation til at beskrive den kommunikation, der foregår mellem gruppemedlemmerne over BSCW. Vi vil løbende relatere de 3 begreber til hinanden for at belyse sammenhængen. 3.1 Praksisfællesskaber Da vores fokus i denne rapport er RUC-grupper, er det vigtigt at opnå en forståelse af, hvordan en sådan gruppe er sammensat og fungerer. I denne forbindelse vil vi anvende brugen af begrebet communities of practice eller praksisfællesskaber på dansk, som det bliver defineret af Etienne Wenger. Han definerer det på følgende måde: a community of practice is a group of people who share an interest in a domain of human endeavor and engage in a process of collective learning that creates bonds between them [Wenger, 2001, s. 2-3]. Han stiller endvidere 3 afgørende karakteristika op for praksisfællesskaber 10 : Et praksisfællesskab er koncentreret om et fælles interesse-domæne, som medlemmerne skal have viden om, så de adskiller sig fra ikke-medlemmer. Medlemmer tager del i fælles aktiviteter, diskussioner, deler information og hjælper hinanden i forfølgelsen af deres interesse i domænet. På denne måde former de fællesskabet omkring domænet og udvikler relationer. De interagerer og lærer sammen. Praksisfællesskaber handler ikke blot om fælles interesser. For at være et praksisfællesskab, skal gruppen af individer også udvikle et fælles repertoire af ressourcer såsom erfaringer, værktøjer, historier og måder at håndtere gentagne problemer på. Medlemmerne i en RUC-gruppe har alle et fælles interesse-domæne omkring rapporten, som er gruppens mål. Wenger taler ikke selv direkte om mål i forhold til praksisfællesskaber, men interesse. Vi er af den opfattelse, at han taler om interesser, idet han generaliserer for alle typer af praksisfællesskaber, som er bygget op omkring en specifik interesse. Praksisfællesskaber kan have flere typer af mål indenfor denne interesse, og når et mål er nået, kan et nyt sættes. I forbindelse med RUC-grupper giver det for os mening at tale om mål i stedet for interesser, da en RUC-gruppe har et bestemt overordnet mål, som er at få afleveret en rapport på et bestemt tidspunkt, og når dette mål er nået, ophører dette specifikke praksisfællesskab oftest. 10 Beskrivelserne af de 3 karakteristika er frit oversat fra [Wenger, 2001, s. 2-3]. 14

15 Den enkeltes motivation for at indgå i en RUC-gruppe kan være forskellig som f.eks. emnet for rapporten eller selve det at få lavet rapporten, men når individerne først indgår i gruppen som en del af et fællesskab, er deres fælles mål i sidste ende den færdige rapport. Vi mener ikke nødvendigvis, at man indgår i et praksisfællesskab i det øjeblik, man er med i en gruppe på papiret, da en gruppe skal opfylde de 3 ovenstående karakteristika, førend der er tale om et praksisfællesskab. Det enkelte individ bliver dermed ikke medlem af et praksisfællesskab lige pludselig, men skal lægge et stykke arbejde i indlemningsprocessen. Vi har dog valgt at se bort fra aspektet omkring, hvornår et praksisfællesskab helt præcist starter, og forskellen på hvornår et individ bliver medlem af praksisfællesskabet. Medlemskabet opstår, når individet opfylder de 3 karakteristika for praksisfællesskaber og kan agere indenfor rammerne af praksissen, men præcist hvornår dette sker, er svært at sige. Ligesom det er flydende, hvornår et praksisfællesskab opstår, er grænsen, for hvornår man bliver medlem af praksisfællesskabet, også flydende. Medlemmerne af en RUC-gruppe opnår en specifik viden indenfor deres valgte domæne og adskiller sig på denne måde fra ikke-medlemmer. Desuden er deres rapport en fælles aktivitet, der kræver diskussioner, informationsdeling og involverer gruppens samlede ressourcer. I løbet af tiden sammen, danner RUC-grupper erfaringer og relationer. De lærer og interagerer, og problemhåndtering bliver en del af den daglige praksis. Vi mener dermed, at Wengers definition af praksisfællesskaber kan bruges til at beskrive RUC-grupper i hvert fald de grupper, vi har interviewet. Alle praksisfællesskaber er selvfølgelig ikke ens, og det gælder også for RUC-grupper. Hvert medlem af fællesskabet er samtidigt medlem af andre praksisfællesskaber [Wenger, 2001, s. 3]. Dette medfører, at hvert individ har forskellig baggrund at trække på, hvilket gør sammensætningen af individer i ethvert praksisfællesskab unikt. En gruppe kan også være forskellig på bl.a. antallet af medlemmer, kønsfordeling, teknologi-forståelse, hvor langt de er kommet i studiet, emnet de beskæftiger sig med, medlemmernes alder, interesser, baggrund og ikke mindst deres måde at arbejde sammen på. Hvis BSCW skal understøtte projektskrivning, skal der tages højde for de praksisfællesskaber, hvori projektskrivning foregår. Med andre ord skal systemet kunne tilpasse flere behov. For at være medlem af et praksisfællesskab skal individet besidde visse kompetencer. Her mener Wenger ikke kun personlige kompetencer som f.eks. evnen til at udføre bestemte handlinger, besiddelsen af en bestemt viden eller information, men også om kompetencer i forhold til fællesskabet. Disse kompetencer drejer sig bl.a. ifølge Wenger om evnen til at skabe forbindelse til og inddrage de andre medlemmer i fællesskabet for dermed at kunne reagere i forhold til deres handlinger. Det drejer sig om at være involveret i det fælles projekt og forstå det godt nok til at 15

16 kunne bidrage til den fortsatte forhandling af det og opnåelsen af målet. Samtidig drejer det sig om evnen til at forhandle sig frem til et meningsfyldt indhold i f.eks. en rapport eller en handling på baggrund af deltagelse i og historisk viden om praksisfællesskabet. [Wenger, 1998, s ] Indenfor praksisfællesskabet kræves et vist niveau af tilhørsforhold, for at det enkelte medlem kan fungere i fællesskabet, og dermed at fællesskabet kan fungere. Endvidere kræver opretholdelsen af et praksisfællesskab aktiv involvering, koordinering af energi og aktiviteter samt at være i stand til at danne overblik over og forstå aktiviteter over tid og sted [Wenger, 1998, s ]. Dette er også med til at etablere en bevidsthed omkring hinandens position i gruppen, såsom: who knows what, who is good at what, who is cool, who is funny, who is friendly, who is central, who is peripheral [Wenger, 1998, s. 150]. Med andre ord etableres der roller indenfor fællesskabet. Wenger taler endvidere om engagement og alignment, som er to tilstande, der skal være opfyldt for, at et medlem kan tilhøre et praksisfællesskab. I denne forbindelse taler han også om imagination, hvilket handler om medlemmernes forestillingsevne til at skabe billeder af verden og til at se sammenhænge udfra erfaringer[wenger, 1998, s ]. Vi vil ikke beskæftige os videre med imagination, da vi ikke mener, det har betydning for vores projekt. Vi fokuserer derfor på engagement, som er den gensidige meningsdannelse, som opstår i de forhandlinger, der er med til at forme et praksisfællesskab samt alignment, som er koordineringen af aktiviteter og perspektiver, der skal til for at opnå det fælles mål. Alignment kræver fælles artefakter og fikspunkter, som kan være omdrejningspunkt for koordineringen af aktiviteter. Mere konkret kræver det mulighed og rum for at kommunikere formål, behov, metoder og kriterier samt en støtte og deltagelse fra medlemmerne i denne koordinering [Wenger, 1998, s ]. Ligeledes kræver engagement mulighed for interaktion medlemmerne af praksisfællesskabet imellem. For at skabe mening med praksissen i fællesskabet, kræver det fuld tilgang til sproget(diskursen), symboler, værktøjer, dokumenter og lignende. Meningsdannelsen påvirkes af, hvordan det er muligt at præsentere, eksplicitere og kommunikere artefakter, symboler og dokumenter medlemmerne imellem [Wenger, 1998, s. 184]. I et praksisfællesskab indgår medlemmerne i et gensidigt engagement 11, og de lærer at interagere indbyrdes. De får en idé om, hvordan de skal behandle hinanden, og hvordan de skal arbejde sammen [Wenger, 1998, s. 152]. Det er dette gensidige engagement 12 og den historiske kontekst, 11 Her bruges ordet i den danske betydning 12 Her bruges ordet i den danske betydning 16

17 der giver mening til det, de gør (deres praksis), dvs. her tales ikke blot om praksis, men om social praksis. Der er både eksplicitte og implicitte aspekter af social praksis. De eksplicitte kan være sprog, dokumenter, retningslinier og veldefinerede roller. Flere af aspekterne er usagte og kun implicit tilgængelige for medlemmerne. Kender individet til disse, er det med til at definere ham/hende som medlem. De implicitte aspekter er usagte regler og konventioner, fornemmelser, skjulte relationer, underliggende antagelser, delt verdenssyn etc.[wenger, 1998, s. 47]. Det tager tid at opnå dette fælles kendskab og forståelse for det usagte. For at være sikker på at alle medlemmer har samme forståelse og ikke pludselig divergerende antagelser om mål, gruppenorm etc., er det vigtigt, at det betydningsfulde ekspliciteres og ikke lades usagt [Wenger, 1998, s. 65]. Jo mere formaliseret proceduren omkring vedtagelsen af retningslinier, forventninger og ansvarsfordeling er, jo større er chancen for et succesfuldt samarbejde [Olson & Olson, 2000, s. 163]. Indenfor den sociale praksis er der endvidere nogle overordnede, ofte implicitte, regler for interaktionen. Alle medlemmer har en fornemmelse af, hvor de befinder sig, samt hvad der er relevant og meningsfyldt at gøre i netop den situation, de befinder sig i. De har samtidig en forventning om, at de andre medlemmer opfører sig på en normal måde, samt de forventer, at hvad de har forhandlet sig frem til og vedtaget i fortiden, huskes og efterkommes i fremtiden [Berg Sørensen, 1988, s. 103]. Disse regler er helt overordnede sociale regler for enhver interaktion mellem flere individer og anvendes ikke blot om praksisfællesskaber. Generelt gælder ifølge Torben Berg Sørensen, at individet og interaktionen er styret af en ydre struktur eller et ydre regelsæt [Berg Sørensen, 1988, s. 84]. Det skal dog tages in mente, at regler skal betragtes som guidende og forventningsregulerende, og ikke som endegyldigt bestemmende. Med forventningsregulerende menes, at individet regner med, at et bestemt sæt af regler vil blive benyttet, men dette behøver ikke nødvendigvis være tilfældet i virkeligheden [Berg Sørensen, 1988, s. 84]. 3.2 Awareness Awareness er en vigtig faktor i forbindelse med projektskrivning, da det er en nødvendighed for at kunne koordinere gruppearbejde. Understøttelse af awareness er derfor med til at lette samarbejdet og vigtig for organiseringen af dette [Shiozawa, Okada, Matsushita, 1999, s. 71]. Awareness har indflydelse på mange aspekter af projektskrivning og er altafgørende for succes. I dette projekt har vi valgt at benytte det engelske begreb awareness i stedet for en oversættelse, da vi ikke umiddelbart finder nogle danske ord, der dækker over samme mening og indhold, som begrebet awareness gør. Begrebet awareness er med tiden blevet noget udvandet og kan tillæg- 17

18 ges flere betydninger [Schmidt, 2002, s ]. Vi vil i dette afsnit præcisere, hvad vi forstår ved awareness. For at gøre det, vil vi læne os op af Paul Dourish og Victoria Bellotti. De definerer awareness som an understanding of the activities of others, which provides a context for your own activity [Dourish & Bellotti, 1992, s. 107]. Bevidstheden om konteksten er med til at sikre, at det individuelle bidrag er relevant for hele gruppens samlede aktivitet, hvilket indbefatter viden om objektet for samarbejdet, og den måde objektet produceres på. Derfor skal både indholdet af det individuelle arbejde samt karakteren (betydningen af arbejdet i forhold til projektskrivning) af arbejdet vurderes. Vurderingen af arbejdet skal ske på baggrund af hele gruppen og dens mål. [Dourish & Bellotti, 1992, s. 107] For at præcisere awareness-begrebet er det inden for CSCW-feltet ofte blevet brugt i sammensætning med flere forskellige tillægsord f.eks. peripheral awareness, background awareness og mutual awareness [Schmidt, 2002, s ]. Inspireret af Dourish og Bellotti har vi ligeledes valgt at præcisere awareness ved at se på to aspekter af awareness; high-level og lowerlevel awareness. High-level awareness er awareness omkring karakteren (typen) af de aktiviteter, der foregår i gruppen. Denne awareness gør det muligt for deltagere at strukturere deres eget arbejde i forhold til gruppens, så der f.eks. ikke laves dobbeltarbejde 13. Awareness omkring indholdet kaldes lower-level awareness, og det forudsætter, at medlemmerne har en detaljeret viden om hinandens arbejde, hvilket gør dem i stand til at arbejde mere detaljeret med egne tekster og deres indhold, så de kan korrigere indholdet af et dokument i overensstemmelse med gruppens øvrige dokumenter og det samlede mål [Dourish & Bellotti, 1992, s. 112]. Disse to aspekter er ikke ment som to adskilte former for awareness, men en analytisk distinktion for at kunne tale mere specifikt om awareness. Grænsen mellem de to former skal ikke ses som en klar skillelinie, men som en flydende overgang. Med andre ord bringer awareness mening til ens egne aktiviteter udfra de andre gruppemedlemmers handlinger og gruppens fælles mål. Det er svært at skabe og opretholde awareness, og det er en kontinuerlig proces, der foregår gennem hele projektskrivningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det at skabe awareness er en opgave, hvert enkelt individ må påtage sig. Det er ikke et systems opgave. Systemet kan ikke give awareness til individet, men det kan give en forudsætning ved hjælp af informationer til individet, så dette selv aktivt kan skabe awareness. Derfor når vi skriver, at noget skaber awareness, ligger det implicit, at der dannes forudsætninger for, at individet kan skabe awareness. 13 Frit oversat efter Dourish og Bellottis definition [Dourish & Bellotti, 1992, s. 112]. 18

19 For at opnå awareness i et dynamisk gruppearbejde er medlemmerne nødt til at orientere sig om fortid, nutid og fremtid. Forståelse af fortid, såsom hvad er der foregået, hvem har lavet hvad etc., er nødvendigt, for at kunne forstå de ændringer, der er lavet og evt. nye ting, der er kommet til. Nutid, såsom hvem laver hvad lige nu, og fremtid, såsom hvad der skal laves, er begge nødvendige elementer for at kunne koordinere opgaver. Det er dog ikke nødvendigvis sikkert, at et gruppemedlem har behov for at vide alt. Hvis f.eks. et medlem arbejder på et bestemt emne af rapporten, har han/hun måske kun behov for at vide noget om lige præcis dette specifikke emne [Haake, 1999, s. 366]. Der er flere måder at give forudsætninger for, at individet kan skabe awareness. Dourish og Belotti nævner to måder: informational og role restrictive. Informational awareness er enn infobaseret mekanisme gør det muligt for et medlem af et praksisfællesskab at holde de andre underrettede om sine aktiviteter og dermed muliggør at de andre i gruppen at skabe awareness [Dourish & Bellotti, 1992, s. 109]. Eksempelvis kan brugeren ved versioneringen i BSCW skrive, hvilke ændringer denne har foretaget i den nye version, det kan både omhandle indholdet (lowerlevel awareness), eller det kan omhandle teksten karakter, så den passer til resten af ens dokumenter (high-level awareness). En role restrictive mekanisme er en anden generel måde at tilbyde awareness på, som foregår ved tildeling af roller. Ved at tildele roller ved alle i gruppen, hvem der står for hvad, hvilket er nødvendigt for at kunne koordinere, hvem der laver hvilke opgaver. En rolle beskriver individets forhold til det fælles arbejde og til de andre deltagere. Awareness gennem rollefordeling giver kun information om karakteren af en aktivitet som f.eks. læst af reader (higher-level awareness) og ikke om indholdet (lower-level awareness) [Dourish & Bellotti, 1992, s. 109]. BSCW understøtter muligheden for at tilbyde awareness ved at tildele roller. Manageren af en mappe kan gå ind og definere og tildele roller, og til disse roller kan der knyttes forskellige rettigheder f.eks. rettigheden til at ændre eller slette et dokument Workspace awareness Et workspace, eller et fælles workspace (shared workspace), er et virtuelt rum, hvori en gruppe kan dele og udveksle information. The shared workspace is a concept from groupware systems that provides workers with a virtual space in which they execute collaborative tasks by sharing and exchanging information. [Nomura, Hayashi, Gudmundson, 1998, s. 19]. BSCW er et eksempel på et fælles workspace [Haake, 1999, s. 365]. Workspacet er med andre ord det virtuelle rum, medlemmerne af gruppen interagerer og kommunikerer i, når de interagerer via BSCW. 19

20 Fælles workspaces kan være svære at administrere, idet grupperne og deres aktiviteter hele tiden udvikler sig. Haake beskriver problemet på denne måde: A common problem is that the dynamic change of the workspace, due to multiple parties interacting with the workspace, makes it difficult to understand the ongoing changes, to coordinate activities with each other, and to recognize conflicts and opportunities for synergy. [Haake, 1999, s. 365]. Et samarbejde omkring et fælles workspace kan foregå synkront, asynkront og/eller parallelt. Man kan godt befinde sig flere medlemmer i et workspace på samme tid og sted og arbejde med forskellige opgaver uden at interagere med hinanden. Arbejdet bliver først synkront, idet gruppemedlemmerne interagerer med hinanden. Sidder en person med en opgave, som en anden tilgår på et andet tidspunkt, er der tale om asynkront samarbejde. [Haake, 1999, s. 366] og [Noël & Robert, 2004, s. 6] Asynkront samarbejde gør ikke arbejdet nemmere, idet man skal forstå og koordinere aktiviteterne medlemmerne imellem på tværs af tid og sted, hvilket kræver god understøttelse af awareness. Asynkront samarbejde er en ofte benyttet arbejdsform i forbindelse med projektskrivning, hvilket gør skabelsen af awareness mere kompliceret. Ved gruppearbejde people tend to divide up their labor, thus making awareness even more critical [Haake, 1999, s. 365]. Workspace awareness går ud på at skabe awareness indenfor workspace. Med andre ord skal brugerne opnå en fornemmelse af, hvem der er i workspacet, hvor de arbejder, og hvad de foretager sig [Gutwin & Greenberg, 1999, s. 243]. Workspace awareness forsøger altså at give en fornemmelse af, hvad andre i gruppen laver på det pågældende tidspunkt. Det er med til at gøre brugeren bevidst omkring sin egen rolle i forhold til gruppens og det fælles mål. Gennem workspace awareness bliver individet således bedre i stand til at tilpasse sine egne aktiviteter og ansvarsområder i forhold til gruppens fælles mål. Workspace awareness skal dog ikke kun give overblik over, hvad de andre foretager sig. Som Gutwin, Roseman og Greenberg siger: [ ] the idea of workspace awareness should cover more than just knowledge of others interactions with the workspace: it also includes knowledge of the state of the workspace and its artefacts, and of your own actions within that context [Gutwin, Roseman, Greenberg, 1996, s. 264]. Brugeren skal således også have overblik over selve workspacet, og hvad der foregår i dette. Der er forskel på, hvordan forudsætningerne for skabelsen af awareness genereres og præsenteres indenfor workspace. Inspireret af Dourish og Bellotti, har vi opstillet nedenstående tabel 1 [Dourish & Bellotti, 1992, s. 107]. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Andet syn på IT-systemer: Groupware Computer-Supported Cooperative Work (CSCW) Eksempel - IPJ-systemet - Den maritime communicator Design af brugerflader 10.1

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

GUIDE TIL CLOUD DRIVE

GUIDE TIL CLOUD DRIVE GUIDE TIL CLOUD DRIVE Dette er en guide du kan anvende til nemt at komme effektivt i gang med at anvende Cloud Drive Indholdsfortegnelse 1. Tilgængelige Cloud Drive klienter 2. Guide til Windows klienten

Læs mere

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer 2. 6. semester projekter på SIV Retningslinjer og rammer 2016 1 Indledning: I relation til dokumentet om 1. semester projektet, som I også kan finde her i Moodle, kan I på de følgende sider læse dels om

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) 24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

NT PDC Udarbejdet af Kenneth Dalbjerg

NT PDC Udarbejdet af Kenneth Dalbjerg NT PDC Udarbejdet af Kenneth Dalbjerg Titelblad Denne rapport er udarbejdet af Kenneth Dalbjerg, med det formål at lære noget omkring, NT PDC Server. Side 2 af 13 Indholdsfortegnelse Forside Titelblad

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

GUIDE TIL CLOUD DRIVE

GUIDE TIL CLOUD DRIVE GUIDE TIL CLOUD DRIVE Dette er en guide til, hvordan du effektivt kommer i gang med at bruge Cloud Drive Indholdsfortegnelse 1. Tilgængelige Cloud Drive-klienter 2. Guide til Windows-klienten 2.1. Installation

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Det Naturvidenskabelige Fakultet Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Indholdsfortegnelse Introduktion til Blackboard Content System...3 Øvelse 01 individuel:

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

#DENC-3 Understanding networked communities

#DENC-3 Understanding networked communities #DENC-3 Understanding networked communities http://happyplace.someecards.com/pranks/woman-fakes-facebook-photos-toconvince-everyone-shes-in-southeast-asia-without-leaving-town/ Klastrup, 2010 Scwämmlein

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

WISEflow Guide til deltagere

WISEflow Guide til deltagere WISEflow Guide til deltagere Version 2.8.0 1 Indhold Deltager: Sådan kommer du i gang... 3 Opsætning af profil... 3 Flow-oversigt... 6 Flow-typer... 7 Flowets tilstand... 7 Hvordan afleverer jeg min besvarelse?...

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 SAS VISUAL ANALYTICS 7.1 ADMINISTRATOR Mulighed for at udføre handlinger på flere servere

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Gary Rebholz Tilbage i artiklen, opdagelse i Vegas Pro Trimmer Rude, fra marts 2008 Tech Tip kolonne, jeg dækkede Vegas Pro Trimmer vindue i

Læs mere

I dag. Velkommen Program: 9.00: Oplæg v. Nis 10.00: Mødes med techno-folk 11.00: Oplæg v. Tanja 13.00: Øvelser (formidling)

I dag. Velkommen Program: 9.00: Oplæg v. Nis 10.00: Mødes med techno-folk 11.00: Oplæg v. Tanja 13.00: Øvelser (formidling) Design & etnografi - Med udgangspunkt Heath & Luff (1992): Collaboration and control; Crisis management and multimedia technology in London Underground line control rooms. I dag Velkommen Program: 9.00:

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Webside score templatedownload.org

Webside score templatedownload.org Webside score templatedownload.org Genereret Oktober 18 2015 05:21 AM Scoren er 43/100 SEO Indhold Titel FREE Template Download Længde : 22 Perfekt, din titel indeholder mellem 10 og 70 bogstaver. Beskrivelse

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Retningslinjer for beretninger om forretningsmuligheder

Retningslinjer for beretninger om forretningsmuligheder Retningslinjer for beretninger om forretningsmuligheder 1 SKRIFTLIGE BERETNINGER OM FORRETNINGSMULIGHEDER Overordnet set er en beretning om forretningsmuligheder enhver påstand, der viser eller antyder

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til prækvalifikation Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Handy Share. Introduktion. HappyHill v. Stefan Lykkehøj Lund Skejby Vænge 271 8200 Århus N. Telefon: 23707131 Email: stefan@happyhill.

Handy Share. Introduktion. HappyHill v. Stefan Lykkehøj Lund Skejby Vænge 271 8200 Århus N. Telefon: 23707131 Email: stefan@happyhill. Handy Share HappyHill v. Stefan Lykkehøj Lund Skejby Vænge 271 8200 Århus N Telefon: 23707131 Email: stefan@happyhill.dk 1 Introduktion 1 Handy Share - Introduktion...Excellence is doing ordinary things

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere