Samlet af Systemet. Dennis Nørgaard Jonas Dinesen Lars Byrialsen Nikolaj Dam Østergaard Nina Lilholt. 29. maj 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet af Systemet. Dennis Nørgaard Jonas Dinesen Lars Byrialsen Nikolaj Dam Østergaard Nina Lilholt. 29. maj 2004"

Transkript

1 Dennis Nørgaard Jonas Dinesen Lars Byrialsen Nikolaj Dam Østergaard Nina Lilholt 29. maj 2004

2 2 Forord Tak til Kresten ThomsenѾi3D for stor samarbejdsvillighed, samt for at skabe bevæggrundene til dette projekt. Tak til vejleder Per Hasle for gennemført og veldokumenteret vejledning. Tak til Louise for gennemlæsning og feedback. Tak til Michael og Nicolai for svar.

3 Indhold I Introduktion 7 1 Indledning Extreme Programming Overordnet undren Problemformulering Metode Fokus Rapportstruktur Vidensindsamling Objektorienteret analyse og design Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft Temarammeredegørelse 19 II Kontekstbeskrivelse 22 4 Casebeskrivelse Præsentation af firmaetñ¾i3d Ѿi3Ds produkt Projektgruppens kontakt Extreme Programming Værdier og principper Relevante punkter vedñ¾i3d s brug af XP Opsamling Extreme Programming INDHOLD

4 4 INDHOLD 6 Løsarbejdere Fra studentermedhjælper til løsarbejder Empiri - løsarbejdere Empiri - workshop Tilhørsforhold Opsamling løsarbejdere Vidensdeling Facilitering af viden Viden Fire former for vidensdeling Motivationen bag vidensdeling Opsamling vidensdeling IT Groupware Otte udfordringer for Groupware Opsamling IT Kontekstforståelse og -afgrænsning Vidensdeling i organisationen Kondensat III Objekt-Orienteret Analyse Systemvalg Overvejelser Rige billeder Systemdefinition Hændelsestabel Fra objekt til klasse Hændelser Klassediagram 69 INDHOLD

5 INDHOLD Øvrige forslag til strukturer Tilstandsdiagram Adfærdsmønstre og tilstandsdiagram Attributter Refleksioner over brug af OOA Refleksioner i det små Overordnede overvejelser IV Opsamling Konklusion Konklusion på første del af problemformuleringen Konklusion på anden del af problemformuleringen Kritik Fokus i projektet - og kritik af metodevalg Kritik af analyse V Bilag 92 A XP-workshop 94 B Spørgsmål til løsarbejder i udviklingsorganisation 103 C Interview med Michael V. Rydtoft, D Interview med Nicolai Larsen, E Jonathan Grudins 8 udfordringer for en systemudvikler af Groupware 109 F Systemdefinition udkast 112 G Information med relevans for udvikler 115 H Fravalgte forslag til strukturer. 119 INDHOLD

6 6 INDHOLD I Klasse- og hændelseskandidater 121 J Ansvarliste 123 Litteraturliste 124 INDHOLD

7 Del I Introduktion

8

9 Kapitel 1 Indledning Gennem et semesterforløb præsenteres den studerende for helt nye teorier og får samtidig udbygget kendskabet til allerede kendte. Deltageren i en sådan læringsproces kan få forskellige aha-oplevelser ; når man pludselig får overblikket over de forskellige teorier, og dermed kan se en sammenhæng, både mellem forskellige teorier, men også på tværs af forelæsninger og semestre. Disse aha-oplevelser afføder næsten per automatik en reaktion, hvor den studerende forsøger at kombinere den nye viden med den allerede tilegnede og anvende den nye kombination til at besvare forskellige problemstillinger. Denne proces er ofte præget af en eklektisk tilgang, hvor der zappes rundt imellem de forskellige teorier, mens man forsøger at skrue et teoriapparat sammen, som tager højde for alle de forskellige problemstillinger i den aktuelle kontekst, der kan generere et nyt og anderledes løsningsforslag på disse. Stor er derfor frustrationen, når det endelig er lykkedes at opstille et sådan teoriapparat, og man efterfølgende kan konstatere, at det indeholder nogle spændingsfelter, som gør at teorierne ikke umiddelbart er kompatible til løsning af den aktuelle problemstilling. Et andet forhold, der kan spille ind, er den latente konflikt mellem teori og praksis. Et opstillet teori- og begrebsapperat fungerer umiddelbart indenfor universitetets kunstige verden, men når det skal operationaliseres, eller afprøves i praksis, afdækkes forhold, som det ikke er nødvendigt at medtænke, når man udelukkende arbejder på det teoretiske plan. Pludselig opdager man, at et forhold, som f.eks. økonomi, kan bevirke, at det ikke er det optimale løsningsforslag, der bliver valgt, og at man derfor skal være i stand til at acceptere kompromiser, som ville blive afvist i teorilokalet. Vi har i projektgruppen anet en risiko for den sidstnævnte konflikt i forbindelse med en konkret case og vil i det følgende præsentere denne, samt den deraf følgende undren. Casen, som anvendes til at besvare problemstillingen, er baseret på et igangværende 10. semesters speciale, hvis formål det er at opbygge en organisation, der, udover at være bæredygtig, skal imødekomme igangsætterens ønske om en flad og smidig organisationsstruktur, der er bygget op omkring en udstrakt brug af studentermedhjælpere (en mere detaljeret gennemgang af casen finde i kapitel 4). Brugen af studentermedhjælpere udspringer netop af en økonomisk begrænsning, hvor igangsætteren bliver nødt til at indgå et kompromis for at kunne få sin case operationaliseret. Det ideelle ville have

10 10 Indledning været at ansætte fuldtidsmedarbejdere, men det ville sprænge de økonomiske rammer for opstarten af firmaet. Formålet med opbygningen af organisationen er at udvikle software til grundplanstegning i en ejendomsmæglerkæde 1. Organisationen er stadig i opstartsfasen og er derfor p.t. uden ansatte. Det beskrevne firmas navn erñ¾i3d, og projektgruppens samarbejde med firmaet vil være rettet mod de organisatoriske overvejelser, og - hvilket er vores antagelse - det paradoks, der opstår som følge af den valgte systemudviklingsmetode, Extreme Programming, og den måde hvorpå igangsætteren ønsker at strukturere sin organisation ved at ansætte studentermedhjælpere. Samarbejdet vil også udmønte sig i et reelt designforslag, som har til formål at afhjælpe nogle af de paradokser, som projektgruppen mener kan opstå, hvilket vi uddyber nærmere efter en kort introduktion til Extreme Programming. 1.1 Extreme Programming Extreme Programming (XP) 2 er en systemudviklingsmetode der først og fremmest udspringer af behovene hos udviklerne på projekter og derfor fokuserer herpå. Det kan man sætte i modsætning til mere traditionelle udviklingsmetoder, der ofte tager udgangspunkt i projektledelsens behov.[mcbreen 2003:25] Introduktionen tager udganspunkt i Beck [2002]. Ifølge Beck [2002] giver udviklingen af et system ved anvendelse af XP-metoden mulighed for en fleksibilitet, der minimerer risici 3 ved ændringer sammenlignet med andre metoder. Dermed er der en forskel på XP og andre metoder, og meget generelt ligger forskellen i, at man i XP ikke vælger at lave en detaljeret planlægning af såvel hele systemet, som hele projektforløbet, men arbejder i iterationer, hvor der kun fokuseres på det, der af kunden er vurderet som allermest nødvendigt. I den forbindelse fravælger man at udvikle på opgaveløsninger og problematikker, der ikke har en umiddelbar relevans. Man kan dermed tale om, at man udvikler på det enklest mulige system, når der udvikles efter XPs retningslinier, og enkelheden skal afpejles i opgaveløsningerne, således at de er så letforståelige som muligt, også på kodeniveau. Det vil derfor være forholdsvis smeretefrit at gennemføre ændringer, hvis der opstår en fejl undervejs, eller hvis kundens feedback viser, at designet ikke opfylder deres ønsker. Dette har betydning både økonomisk og tidsmæssigt. Det, at man ikke planlægger hele udviklingsforløbet og systemdesignet, sammenholdt med, at man nedbryder udviklingsforløbet i små iterationer 4, er med til at give mulighed for den førnævnte fleksibilitet, der er hensigtsmæssig i tilfælde af ændringer. I den forbindelse spiller test en stor rolle i XP. Tests er omdrejningspunktet for al opgaveløsningen og skal gøres hyppigt og både med og uden kunden. Test sikrer at løsningerne fungerer, at de er kompatible med de øvrige løsninger, hvormed de udgør et system og at de rent faktisk løser den opgave kunden har stillet. Udover at kunden er en del af evalueringen af løsningsforslag, er kunden også generelt en integreret part i hele udviklingsforløbet, som udviklerne løbende kan kommunikere med, og man bestræber 1 Casen og organisationens opbygning gennemgås i Casebeskrivelse, kap En gennemgang af XP som metode sker i kapitel 5 3 Risici kan her være forbundet med økonomomi, softwarekvalitet, kundetilfredshed mv., se kapitel 5 4 Metoden gennemgåes i kapitel Extreme Programming

11 Indledning 11 sig derudover på at implementere systemet hos kunden, så snart det kan lade sig gøre for derved også at få feedback. Den sikkerhed og det overblik der kommer af at have et gennemtestet, og så vidt muligt enkelt og letforståeligt system, er medvirkende til, at udviklerne er trygge ved og bliver motiveret til at foretage ændringer i systemet, om det skulle være nødvendigt. Det være sig ændringer, der er påkrævet pga. ændrede opgaver eller forkerte løsninger, såvel som ændringer der udspringer af interne krav om så enkle løsninger som muligt. Alle har adgang til samtlige dele af systemet og deler ansvaret for, at det lever op til kravene, så alle har lige ret og mulighed for at gennemføre ændringer. Udover at koden i sig selv hjælper med til, at udvikleren opnår den nødvendige indsigt i det der udvikles på, er ansigt-til-ansigt kommunikation udviklerne imellem den centrale måde til at formidle hensigt med løsninger, få hjælp osv. En retningslinie i XP er derfor, at udviklerne arbejder i samme lokale og altid er til rådighed for hinanden. Dertil kommer, at ingen udvikler arbejder alene i XP, men altid danner par med en anden omkring løsningen af en opgave. Opgaverne vælger udviklerne selv blandt de tilgængelige, og XPs fortalere påpeger, at metoden har en forholdsvis lille grad af styring og faciliterer en flad struktur i en udviklingsorganisation. Kommunikation er en vigtig del af flere af aktiviterne i XP, såsom planlægningsaktiviteten, og som skitseret tidligere er kunden en løbende og vigtig del af udviklingen. Endda så vigtig at XP anbefaler, at en repræsentant for kunden altid er tilstede i lokalet sammen med udviklerne. Kommunikationen mellem parterne i et XP udviklingsforløb er meget vigtigt, og kommunikation kaldes da også for den første værdi i Extreme Programming (værdierne bliver gennemgået i kapitel 5). I den aktuelle case er denne systemudviklingsmetode valgt både fordi iværksætteren, som tidligere nævnt, ønsker en smidig og flad organisationsstruktur, men også fordi han ønsker en høj grad af uddelegering af beslutningskompetence på alle niveauer i organisationen med det formål at kunne leve op til CMM modellens 5 krav til kvalitetssikring på de første tre niveauer. 1.2 Overordnet undren Vores antagelse om, at brugen af studentermedhjælpere iñ¾i3d vil konflikte med anvendelsen af XP-metoden, udspringer af to omstændigheder. Dels har vi en formodning om, at studentermedhjælpere, såsom demñ¾i3d vil ansætte, ikke kan forventes at kunne arbejde samtidigt med resten afñ¾i3d og på faste tidspunkter 6. Dels er det planlagt, at udviklingen iñ¾i3d skal foregå i henhold til XPs retningslinier. Som beskrevet i det foregående afsnit, lægger XP meget stor vægt på, at projektets parter, herunder udviklerne, arbejder på samme tid og sted og derved let kan kommunikere. Alene af den grund ser vi et paradoks i koblingen af både studentermedhjælpere og Extreme Programming. Derudover stiller vi os generelt undrende overfor, om XP i sin beskrevne form ikke er for idealistisk og vanskelig at realisere i sin fulde udstrækning. I den forbindelse ser vi XPs retningslinier for udviklernes og kunderepræsentantens løbende og samtidige tilstedeværelse i arbejdsmiljøet som værende de mest iøjnefaldende 5 Modellen og anvendelsen af denne gennemgås i kapitel 4 6 Problemstillinger forbundet med at arbejde som studentermedhjælper, såvel i forbindelse med XP som generelt, vil blive behandlet yderligere i kapitel Overordnet undren

12 12 Indledning idealer; idealer der kan være vanskelige at realisere fuldt ud. Dog sætter casen det præg på vores projekt, at kunderepræsentanten ikke er involveret i casens udviklingsforløb. Igangsætteren af firmaet vil forsøge at varetage kunderollen og fungere som bindeled mellem udviklere og kunde. Dette forhold vil blive uddybet i case-beskrivelsen (Kapitel 4). En systemudviklingsmetode skal altid tilpasses den organisation, den skal benyttes i, og som det allerede nu fremgår, vil vi sætte spørgsmålstegn ved aspekter af XP, hvis tilstedeværelse er så centrale for gennemførelsen af den ideelle brug af XP, at vort tilpasningsforslag evt. vil kunne anses som en del af en variation over XP og ikke kan forsvares at lade indgå som en del af det ægte og ideelle XP. Selvom det måske snarere bliver et udviklingsmiljø, der fungerer efter en variation end ren XP, som vores projekt beskæftiger sig med, skal fordelene ved XP naturligvis stadig så vidt muligt holdes i hævd. I den forbindelse ser vi specielt ét argument for brugen af XP, som vi vil tage op senere i projektrapporten for at vurdere, om det stadig gælder efter vore eventuelle ændringer af XP. Det drejer sig om, at vi anser flere af retningslinierne i XP som værende faciliterende for, at udviklernes forståelse af systemet konvergerer. Vi har en antagelse om, at brugen af studentermedhjælpere kan konflikte med XPs værdier og principper om tætte samarbejdsformer, der sikrer konvergens i systemudviklingen. Det er mennesker og deres indbyrdes relationer, der skaber paradokset. Som beskrevet i ovenstående afsnit fordrer XP løbende dialog blandt udviklerne, og dermed eksplicitering af status, problemer, beslutninger etc. Denne konstante eksplicitte erfaringsudveksling kan vi dække ind under det lidt brede begreb vidensdeling. Hvilken del af vidensdeling vi vil fokusere på vil blive indsnævret igennem en foranalyse (uddybes i kapitel 2), hvor vi undersøger hvilke områder af vidensdeling, der er problematiske ved anvendelsen af løsarbejdere. Desuden vil vi i forundersøgelsen afklare vores syn på vidensdeling og dets elementer (kapitel 7). Andet fokus for vores projekt bliver hvilke dele af vidensdelingsproblematikkerne vi kan støtte via et edb-system. Afdækningen af dette sker dels igennem løbende refleksioner over it-systemers kunnen i foranalysen, dels igennem Objekt-Orienteret Analyse og Design (OOA&D) systemudviklingsmetoden 7, hvor vi arbejder med at formalisere konteksten og danner en mening om hvilke funktionaliteter, der skal vægtes. Valget af OOA&D-metoden skyldes forskellige faktorer. Den beskrevne fremgangsmåde i [Mathiassen et al. 2001] er håndgribelig og derved umiddelbart nem operationaliserbar. De anvendte teknikker i metoden, mener vi, giver hurtigt et overblik over strukturen i et design. Pga. af denne håndgribelighed har vi en formodning om, at metoden er effektiv til at strukturere og designe et løsningsforslag. OOA&D er en metode, der bl.a. egner sig til at udvikle administrative systemer, hvilke vi har en hypotese om skyldes, at metoden, idet den baserer sig på at systematisere virkeligheden, egner sig til at skabe overblik i komplekse arbejdspraksisser. Metoden bliver desuden udnyttet i stor udstrækning i reel systemudvikling. Desto mere motiverende har det været at kunne fordybe os i metoden og danne en mening om dens muligheder og svagheder. For at besvare de problemstillinger vi har skitseret ovenfor, tager vi, som nævnt udgangspunkt i casenñ¾i3d om udvikling og opbygning af en organisation baseret på XPs principper og en overvægt af studentermedhjælpere som ansatte. 7 OOA&D-metoden forstår vi udfra Mathiassen et al. [2001]. 1.2 Overordnet undren

13 Indledning Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål opstilles en problemformulering med følgende ordlyd: Hvilke funktionaliteter 8 skal et system indeholde for at sikre vidensdeling i en organisation baseret på XP-principperne, når organisationen er bygget op omkring brugen af løsarbejdere, og hvordan og i hvilken udstrækning understøtter OOA&D analyse specificeringen og struktureringen af disse funktionaliteter? 8 Med begrebet funktionaliteter forstår vi redskaber, der kan medvirke til at facilitere information på tværs af organisationen, og som derfor kan inddrages i vores designforslag. 1.3 Problemformulering

14 Kapitel 2 Metode Dette kapitel redegør for rapportens elementer og giver en oversigt over de enkelte deles indhold og formål. Ligeledes argumenterer vi her for den overordnede metodiske fremgangsmåde til besvarelse af problemformuleringen. 2.1 Fokus Foki for dette projekt er: Problematikken ved anvendelse af XP som udviklingsmetode i en organisation, der i vid udstrækning anvender løsarbejdere 1 samt afdække hvilke vidensdelingsproblematikker, der med fordel kan afhjælpes af et it-system. Hvorledes og i hvilken udstrækning objektorienteret analyse kan benyttes til udformning af ovennævnte it-system. Projektet tager udgangspunkt i en specifik case (se kapitel 4), og på baggrund af denne vil arbejdet med at besvare problemformuleringen tage afsæt i de interne processer udviklerne imellem, hvorved processer i forhold til eksterne aktører, eks. kunder 2, fravælges. 2.2 Rapportstruktur Rapporten består af fire dele, hvoraf del I og IV henholdsvis introducerer projektet og samler op på dets resultater, medens del II og III behandler projektets to overordnede foki: 1 Begrebet løsarbejder defineres/uddybes i afsnit 6. 2 Sædvanligvis spiller kunden en væsentlig rolle i forbindelse med den interne udvikling, jf. princippet om kundetilstedeværelse [Beck 2002:61], men i casen, der er grundlaget for dette projekt, har kunden ingen indflydelse på dette, og derfor ser vi i dette projekt kunden som værende en ekstern aktør.

15 Metode 15 Identificer funktionaliteter: (delii) Målet er her, set i lyset af XP, at identificere funktionaliteter for et edb-system, der understøtter vidensdeling og dermed udvikling på trods af ovennævnte problematik. Eftersom casen bygger på en udviklingsorganisation, der endnu er uden ansatte, kan denne kun i ringe grad bidrage med empiri, og tilgangen i projektet er derfor, at førnævnte organisation udstikker rammer, indenfor hvilke vi forsøger at afdække problematikker. Vores viden dannes primært på baggrund af følgende områder - empirisk såvel som teoretisk: XP (kapitel 5) Løsarbejdere (kapitel 6) Teori Vidensdeling (kapitel 7) IT (kapitel 8) Områderne XP og Løsarbejdere springer direkte ud af casen, og afdækker problematikkerne for organisationen, både teoretisk og empirisk. Vidensdeling er gennem afdækningen af XP blevet et nøglebegreb, og er derfor trukket frem. Mens IT-kapitlet stiller yderligere krav til systemets indhold. Indledende vil vi studere, hvad der kendetegner en løsarbejder i forhold til en organisatorisk kontekst, dernæst vil vi se på vidensdeling, og hvordan det kan kobles i forhold til løsarbejderen, og til slut vil vi i kapitlet afdække vidensdeling og it-redskaber. Hvert kapitel vil blive afsluttet med en opsamling. Udfra de afdækkede problematikker opstilles en række fokuspunkter, der tjener som udgangspunkt for rapportens del III. Specificer og strukturer funktionaliteter: (del III) På baggrund af resultaterne fra del II laves en objekt-orienteret analyse for et vidensdelingsværktøj, der skal støtte løsarbejdere i en organisation, som beskrevet i casen. 2.3 Vidensindsamling På baggrund af vores case har det været vanskeligt at indsamle viden 3 om problematikker ved XP kombineret med løsarbejdere, og vi har derfor baseret denne viden på litteratur samt anden empiri. I nedenstående afsnit redegør vi for valg af disse og beskriver, hvorledes teori og empiri har bidraget til at afdække problematikkerne XP I vores forståelse af XP som udviklingsmetode, har vi taget udgangspunkt i Beck [2002]. Dette valg skal ses i lyset af, at virksomheden i casen skal opbygges efter principperne i netop denne bog, og det kan således forventes at de problematikker, vi identificerer vha. bogen i rapportens del II, vil være relevante for denne virksomhed. 3 Brugen af ordet indsamle i forbindelse med viden kan problematiseres, specielt ud fra den forståelse af viden som vi fremlægger i kapitel 7. Det benyttes her i en common sense forståelse. 2.3 Vidensindsamling

16 16 Metode Vi har således benyttet denne bog til dels at få forståelse af filosofien bag metoden, dels til at få overblik over de redskaber og aktiviteter, som den foreslår. Vi har endvidere benyttet Michele Marchesi and Williams [2002] til at afdække aspekter af fænomenet distribueret XP. Endelig har vi gennemført en workshop hosñ¾i3d. Formålet hermed var at få erfaring med XP; på trods af at denne fremgangsmetode ville have en begrænset udsigelseskraft i forhold til vores problemformulering, mente vi, at den alligevel vil kunne give os et førstehåndsindtryk af nogle af metodens væsentligste principper Løsarbejdere Opbygningen i dette kapitel er todelt, en teoretisk og en praktisk del. Vi undersøger, hvad der kendetegner løsarbejdere, deres arbejdsforhold og derudfra vil vi opstille vores forståelse og definition af begrebet. Til at afdække hvad der kan stimulere medarbejdere til at knytte sig til og involvere sig i en organisation, har vi taget afsæt i Wenger [1999]. Den praktiske del har bestået i, at vi har foretaget interviews med løsarbejdere med det formål at afdække problemer, der opstår i forbindelse med koordinering mellem disse og den omgivende organisation. Disse interviews er gennemført, fordi der endnu ikke er ansat udviklere iñ¾i3d s organisation. Formålet var at afdække eventuelle problemstillinger i det at være deltidsansat udvikler i en organisation Vidensdeling Begreberne Viden og Vidensdeling er centrale begreber i dette projekt, og vi har derfor brug for konsensus både om deres definition, og om brugen af dem. Et formål med dette kapitel vil derfor være en indsnævring af disse begreber, samt identificering af faktorer/principper, der kan understøtte vidensdeling i organisationer. Til en definition af vidensbegrebet anvender vi indledende Bellinger [2004] og de fire begreber, han opstiller i forbindelse med viden, og bearbejder derefter viden gennem Nonaka et al. [2000] og dennes tanker om hvorledes, der skabes incitament for at den enkelte tager del i vidensdeling. Kapitlet vil vi anvende til at beskrive, hvordan vidensdeling finder sted i organisationer IT Formålet med dette kapitel er at inddrage et perspektiv på it. Gennem Grudin [1994b] får vi en kategorisering af software, som tager afsæt i, hvem softwaren supporterer i en organisation. Specifikt tager Grudin fat på software til støtte af gruppe-arbejde, hvor han påpeger en række udfordringer, som udvikleren af gruppe-software vil møde. 2.4 Objektorienteret analyse og design I et forsøg på at specificere og strukturere de funktionaliteter, der identificeres i rapportens del II, tager vi udgangspunkt i objektorienteret analyse og design som beskrevet 2.4 Objektorienteret analyse og design

17 Metode 17 af Mathiassen et al. [2001]. Vi vil således gennemføre de indledende aktiviteter i et udviklingsforløb, det vil specifikt sige de aktiviteter der beskrives under analysefaserne i førnævnte. Formålet er at beskrive systemet set udefra [Mathiassen et al. 1998:4], og vi vil i formidlingen af aktiviteterne fra analysefaserne vægte processen højt, hvorfor denne del af rapporten ikke blot vil indeholde resultater, men også argumenter for valg og fravalg. 2.5 Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft Vi afklarer i dette afsnit vores syn på udvikling, system, brugere og udviklere, for at danne en mening om vores udsigelseskraft for projektet. Med udsigelseskraft mener vi, i hvilken grad vi har belæg for og dermed pondus bag de resultater, vi kommer frem til. Først og fremmest mener vi, at det er en væsentlig del af en udviklers opgave at sætte sig ind i den arbejdspraksis, som systemet skal understøtte. Vi tror ikke på, at en udvikler kan forudse problemer og behov i en fremmed arbejdskontekst uden at have beskæftiget sig med den mangfoldighed af faktorer, der skaber konteksten. Optimalt skal udvikleren i kontakt med de egentlig brugere (observation, interview etc.), for at få udfordret hans/hendes forståelseshorisont og få indsigt i de egentlige mønstre. Dvs. vi mener, at systemet skal designes til en kontekst, og at konteksten rummer kravene for systemets indhold. Derudover ser vi systemudvikling som organisationsudvikling. Det vil sige, at systemet påvirker organisationen og ikke kun understøtter en arbejdspraksis, men også ændrer på den. Integrationen foregår ved en løbende dialog mellem brugere og system, og systemet må ikke blive et påklistret element. Inddragelse af brugeren kan desuden være med til at hindre divergens mellem de fra udviklerens tiltænkte brugsmønstre og brugerens egentlige brug af systemet. Brugerinddragelse, mener vi, kan skabe indsigt både i de behov, som systemet skal understøtte, men også ift. hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt før brugerne tager systemet i anvendelse. I vores tilfælde hvor organisationen endnu ikke har nogle ansatte skaber dette nogle problemer for vores empiri. Løsningen har været at søge inspiration i lignende kontekster, med en bred vifte af indgangsvinkler, teoretisk såvel som empirisk. På den måde mener vi stadig at få dannet indblik i arbejdskonteksten, selvom det får nogle problemer for vores udsigelseskraft, hvilket vi præsenterer sidst i metoden. Da vores brugere er ikke-eksisterende, kommer vi i højere grad til at træffe beslutninger på deres vegne, og hvor identifikationen af kritiske faktorer bliver skabt gennem indsigt i lignende kontekster, baserer vi primært afdækningen af specifikke forhold forñ¾i3d gennem Kresten Thomsens 4 visioner for hans organisation Ved at lægge den endelige beslutning på Kresten, og samtidig påtage os den opgave at lave et system, der stemmer overens med organisationens krav, lægger vi os op af Professionel systemudvikling. Inden for denne tradition fravælges politiske beslutninger, som f.eks. hvorvidt systemet gør medarbejdere overflødige. Vi bevæger os dog alligevel på grænsen, fordi vi får indflydelse på Krestens beslutninger for hans virksomhed, 4 Kresten Thomsen er opstarter af virksomhedenñ¾i3d 2.5 Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft

18 18 Metode idet den stadig er ikke-eksisterende. I arbejdet med at opbygge casen, har vi været i dialog med Kresten. Heraf er der naturligt opstået nogle kritiske diskussioner. Dvs. at vi i dialogen ikke kun har forholdt os lyttende til hans visioner, men også aktivt kritiske. Vi mener, at udvikleren ikke kan skabe et system til en arbejdskontekst, han/hun ikke kender, da udvikleren vil mangle forudsætninger for at kunne afdække og reagere på de forhold, der eksisterer i og for virksomheden. Derudover fungerer vi som udviklere, der, selvom vi reagerer på ledelsens visioner, stræber imod at varetage brugernes interesse og skabe et system til gavn for hele organisationen. Grundet udgangspunkt i en endnu ikke etableret organisation er hovedparten af projektets resultater teoretisk funderet, og vi kan derfor ikke evaluere, hvorvidt de identificerede funktionaliteter, endsige specificeringen og struktureringen af disse, er relevante for organisationens problemstillinger, førend denne bliver etableret. 2.5 Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft

19 Kapitel 3 Temarammeredegørelse Temarammen for 6. semester Humanistisk Datalogi er Systemdesign, hvor system er et computerstøttet informations- eller kommunikationssystem (ikt). I semesterplanen står der, at systemdesign skal ses i et udviklingsperspektiv, hvilket betyder, at vi som studerende ikke kun skal styrke vores analytiske, refleksive og kritiske evner, men også de konstruktive. Til dette formål introducerede kurserne på 6. semester os til et bredt spektre af traditioner og metoder, men også til specifikke metoder som f.eks. OOA&Dog MUST-metoden. Kurser der blev afholdt på 6. semester: Systemer i organisationer Metoder i systemdesign Praktisk systemdesign Programmeringsmetoder Interessen for at styrke vores konstruktive evner, samt ikke kun at få overblik, men også specifikt indblik ligger til grund for vores anvendelse af OOA&D-metoden i projektet Systemer i organisationer Kurset havde til formål at give os, de studerende, en forståelse for organisationer og deres anvendelse af ikt, for derved at styrke vores evner til at opdage og behandle problemstillinger vedrørende ikt i organisationer. I kursets første del blev vi introduceret til de mest kendte syn på organisationer igennem historien, til deres oprindelse, deres betydning og indflydelse på nutiden. I den anden del diskuterede vi problemstillinger omkring ikt og organisation, som f.eks. sikrer systemet glade medarbejdere? Gør systemet medarbejderes arbejde overflødigt? Er ikt-systemer aflastende eller effektiviserende? Igennem denne viden og disse diskussioner var det hensigten at give os en viden om organisationer, som kan bruges refleksivt i en systemudviklingsproces.

20 20 Temarammeredegørelse Det interessante vedñ¾i3d er, at de på nytænkende vis organiserer sig på principper fra XP-metoden. Kresten Thomsens 1 tese er, at XP s principper på forholdsvis kort tid kan bære en organisation frem mod CMM-niveau 3 2. ForѾi3D skal dette realiseres ved at gøre kommunikation, beslutningstagen og projektorganisering til det bæredygtige fundament. Herved er virksomheden organiseret omkring nogle principper, som vi ser som moderne og udtryk for en voksende tendens. I en rapport fra PLS Rambøll er en moderne virksomhed karakteriseret ved...en høj eller meget høj grad af delegeret ansvarsfordeling, ansvar på eget initiativ, uformel omgangsform, projektorganisering, ledelse gennem værdier, aktiv professionel bestyrelse, hurtige beslutninger, investering i kompetenceudvikling... (...)...lav grad af hierarkisk organisation og ved det forhold at omstillinger ikke giver problemer. [Management 2004:7] Selvom vi i dette projekt ikke har fokus på organisationsteori, er en del af vores interesse forñ¾i3d alligevel udsprunget af, at organisationen placerer sig i et nyt og dynamisk felt. Vi mener, at den viden, vi vil erfare ved samarbejdet medñ¾i3d vil vise sig nyttig i fremtidige projekter, da vi ikke tror, det er sidste gang, vi vil støde på organisationer baseret på ovennævnte principper. Vi finder det givtigt at få indsigt i udviklingen af en moderne organisation somñ¾i3d og dens organisationsstruktur; heriblandt især principper om kommunikation, koordinering og beslutningsansvar. Refleksion over organisationernes struktur, heriblandt hvad der holder en organisation sammen, mener vi er relevant, når vi beskæftiger os med løsarbejdere og deres tilknytning tilñ¾i3d Metoder i systemdesign Metoder i systemdesign var et todelt kursus. I første del gav kursusholder et metodisk overblik over retninger inden for systemudvikling. Kursusholderen påpegede relevansen af at vide, hvilken retning man som systemudvikler placerer sig inden for. Igennem denne øgede refleksion skulle vi styrkes i at træffe kompetente valg. Vi redegør i kapitel 2 for vores placering. I kursets første del havde vi diskussioner om de forskellige retningers værdier og validitet. Meget karikeret f.eks. hvordan fremgangsmåder som vandfaldsmodellen kan konkretisere systemudviklingsprocessen og give noget målbart for kunden i form af eksempelvis en kravsspecifikation. Men på den anden side gør fremgangsmåden det vanskeligt, i kraft af sin rigide form, at følge op på de ændringsbehov, der kan opstå i løbet af en systemudviklingsproces, som følge af at systemudvikleren opnår større forståelse for hvert niveau i processen. Omvendt kan mere fleksible og iterative metoder konflikte med realistiske faktorer som økonomi, ressourcer, estimater, etc. 1 Kresten Thomsen er leder afñ¾i3d 2 CMM er en kvalitetssikringsmodel for organisationer. Den spænder fra niveau 1 til 5, hvor 5 er det højeste, og for hvert niveau er der en række krav som organisationen skal efterleve. Der er omkring 50 organisationer på verdensplan der er på niveau 5 (se endvidere casebeskrivelsen i kap. 4 for uddybning af CMM)

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Objektorienteret Analyse & Design

Objektorienteret Analyse & Design Objektorienteret Analyse & Design Lars Mathiassen, Andreas Munk-Madsen, Peter Axel Nielsen og Jan Stage ISBN: 87-7751-153-0 Udgave: 3. udgave Udgivelsesår: 2001 Antal sider: 452 Pris: Kr. 410,00 På de

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver IT og økonomi Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse Organisering af IT Hovedopgaver Strategi og planlægning Udvikling og anskaffelse Drift Brugersupport Strategi og planlægning Topledelsen

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Spørgsmål til FOKUS kompetencer

Spørgsmål til FOKUS kompetencer Spørgsmål til FOKUS kompetencer Nedenstående spørgsmål er lavet som eksempler på, hvordan man kan spørge til kompetencer, der er behov for i forhold til jobbet. Kompetencerne i listen er hentet fra FOKUS.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere