Samlet af Systemet. Dennis Nørgaard Jonas Dinesen Lars Byrialsen Nikolaj Dam Østergaard Nina Lilholt. 29. maj 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet af Systemet. Dennis Nørgaard Jonas Dinesen Lars Byrialsen Nikolaj Dam Østergaard Nina Lilholt. 29. maj 2004"

Transkript

1 Dennis Nørgaard Jonas Dinesen Lars Byrialsen Nikolaj Dam Østergaard Nina Lilholt 29. maj 2004

2 2 Forord Tak til Kresten ThomsenѾi3D for stor samarbejdsvillighed, samt for at skabe bevæggrundene til dette projekt. Tak til vejleder Per Hasle for gennemført og veldokumenteret vejledning. Tak til Louise for gennemlæsning og feedback. Tak til Michael og Nicolai for svar.

3 Indhold I Introduktion 7 1 Indledning Extreme Programming Overordnet undren Problemformulering Metode Fokus Rapportstruktur Vidensindsamling Objektorienteret analyse og design Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft Temarammeredegørelse 19 II Kontekstbeskrivelse 22 4 Casebeskrivelse Præsentation af firmaetñ¾i3d Ѿi3Ds produkt Projektgruppens kontakt Extreme Programming Værdier og principper Relevante punkter vedñ¾i3d s brug af XP Opsamling Extreme Programming INDHOLD

4 4 INDHOLD 6 Løsarbejdere Fra studentermedhjælper til løsarbejder Empiri - løsarbejdere Empiri - workshop Tilhørsforhold Opsamling løsarbejdere Vidensdeling Facilitering af viden Viden Fire former for vidensdeling Motivationen bag vidensdeling Opsamling vidensdeling IT Groupware Otte udfordringer for Groupware Opsamling IT Kontekstforståelse og -afgrænsning Vidensdeling i organisationen Kondensat III Objekt-Orienteret Analyse Systemvalg Overvejelser Rige billeder Systemdefinition Hændelsestabel Fra objekt til klasse Hændelser Klassediagram 69 INDHOLD

5 INDHOLD Øvrige forslag til strukturer Tilstandsdiagram Adfærdsmønstre og tilstandsdiagram Attributter Refleksioner over brug af OOA Refleksioner i det små Overordnede overvejelser IV Opsamling Konklusion Konklusion på første del af problemformuleringen Konklusion på anden del af problemformuleringen Kritik Fokus i projektet - og kritik af metodevalg Kritik af analyse V Bilag 92 A XP-workshop 94 B Spørgsmål til løsarbejder i udviklingsorganisation 103 C Interview med Michael V. Rydtoft, D Interview med Nicolai Larsen, E Jonathan Grudins 8 udfordringer for en systemudvikler af Groupware 109 F Systemdefinition udkast 112 G Information med relevans for udvikler 115 H Fravalgte forslag til strukturer. 119 INDHOLD

6 6 INDHOLD I Klasse- og hændelseskandidater 121 J Ansvarliste 123 Litteraturliste 124 INDHOLD

7 Del I Introduktion

8

9 Kapitel 1 Indledning Gennem et semesterforløb præsenteres den studerende for helt nye teorier og får samtidig udbygget kendskabet til allerede kendte. Deltageren i en sådan læringsproces kan få forskellige aha-oplevelser ; når man pludselig får overblikket over de forskellige teorier, og dermed kan se en sammenhæng, både mellem forskellige teorier, men også på tværs af forelæsninger og semestre. Disse aha-oplevelser afføder næsten per automatik en reaktion, hvor den studerende forsøger at kombinere den nye viden med den allerede tilegnede og anvende den nye kombination til at besvare forskellige problemstillinger. Denne proces er ofte præget af en eklektisk tilgang, hvor der zappes rundt imellem de forskellige teorier, mens man forsøger at skrue et teoriapparat sammen, som tager højde for alle de forskellige problemstillinger i den aktuelle kontekst, der kan generere et nyt og anderledes løsningsforslag på disse. Stor er derfor frustrationen, når det endelig er lykkedes at opstille et sådan teoriapparat, og man efterfølgende kan konstatere, at det indeholder nogle spændingsfelter, som gør at teorierne ikke umiddelbart er kompatible til løsning af den aktuelle problemstilling. Et andet forhold, der kan spille ind, er den latente konflikt mellem teori og praksis. Et opstillet teori- og begrebsapperat fungerer umiddelbart indenfor universitetets kunstige verden, men når det skal operationaliseres, eller afprøves i praksis, afdækkes forhold, som det ikke er nødvendigt at medtænke, når man udelukkende arbejder på det teoretiske plan. Pludselig opdager man, at et forhold, som f.eks. økonomi, kan bevirke, at det ikke er det optimale løsningsforslag, der bliver valgt, og at man derfor skal være i stand til at acceptere kompromiser, som ville blive afvist i teorilokalet. Vi har i projektgruppen anet en risiko for den sidstnævnte konflikt i forbindelse med en konkret case og vil i det følgende præsentere denne, samt den deraf følgende undren. Casen, som anvendes til at besvare problemstillingen, er baseret på et igangværende 10. semesters speciale, hvis formål det er at opbygge en organisation, der, udover at være bæredygtig, skal imødekomme igangsætterens ønske om en flad og smidig organisationsstruktur, der er bygget op omkring en udstrakt brug af studentermedhjælpere (en mere detaljeret gennemgang af casen finde i kapitel 4). Brugen af studentermedhjælpere udspringer netop af en økonomisk begrænsning, hvor igangsætteren bliver nødt til at indgå et kompromis for at kunne få sin case operationaliseret. Det ideelle ville have

10 10 Indledning været at ansætte fuldtidsmedarbejdere, men det ville sprænge de økonomiske rammer for opstarten af firmaet. Formålet med opbygningen af organisationen er at udvikle software til grundplanstegning i en ejendomsmæglerkæde 1. Organisationen er stadig i opstartsfasen og er derfor p.t. uden ansatte. Det beskrevne firmas navn erñ¾i3d, og projektgruppens samarbejde med firmaet vil være rettet mod de organisatoriske overvejelser, og - hvilket er vores antagelse - det paradoks, der opstår som følge af den valgte systemudviklingsmetode, Extreme Programming, og den måde hvorpå igangsætteren ønsker at strukturere sin organisation ved at ansætte studentermedhjælpere. Samarbejdet vil også udmønte sig i et reelt designforslag, som har til formål at afhjælpe nogle af de paradokser, som projektgruppen mener kan opstå, hvilket vi uddyber nærmere efter en kort introduktion til Extreme Programming. 1.1 Extreme Programming Extreme Programming (XP) 2 er en systemudviklingsmetode der først og fremmest udspringer af behovene hos udviklerne på projekter og derfor fokuserer herpå. Det kan man sætte i modsætning til mere traditionelle udviklingsmetoder, der ofte tager udgangspunkt i projektledelsens behov.[mcbreen 2003:25] Introduktionen tager udganspunkt i Beck [2002]. Ifølge Beck [2002] giver udviklingen af et system ved anvendelse af XP-metoden mulighed for en fleksibilitet, der minimerer risici 3 ved ændringer sammenlignet med andre metoder. Dermed er der en forskel på XP og andre metoder, og meget generelt ligger forskellen i, at man i XP ikke vælger at lave en detaljeret planlægning af såvel hele systemet, som hele projektforløbet, men arbejder i iterationer, hvor der kun fokuseres på det, der af kunden er vurderet som allermest nødvendigt. I den forbindelse fravælger man at udvikle på opgaveløsninger og problematikker, der ikke har en umiddelbar relevans. Man kan dermed tale om, at man udvikler på det enklest mulige system, når der udvikles efter XPs retningslinier, og enkelheden skal afpejles i opgaveløsningerne, således at de er så letforståelige som muligt, også på kodeniveau. Det vil derfor være forholdsvis smeretefrit at gennemføre ændringer, hvis der opstår en fejl undervejs, eller hvis kundens feedback viser, at designet ikke opfylder deres ønsker. Dette har betydning både økonomisk og tidsmæssigt. Det, at man ikke planlægger hele udviklingsforløbet og systemdesignet, sammenholdt med, at man nedbryder udviklingsforløbet i små iterationer 4, er med til at give mulighed for den førnævnte fleksibilitet, der er hensigtsmæssig i tilfælde af ændringer. I den forbindelse spiller test en stor rolle i XP. Tests er omdrejningspunktet for al opgaveløsningen og skal gøres hyppigt og både med og uden kunden. Test sikrer at løsningerne fungerer, at de er kompatible med de øvrige løsninger, hvormed de udgør et system og at de rent faktisk løser den opgave kunden har stillet. Udover at kunden er en del af evalueringen af løsningsforslag, er kunden også generelt en integreret part i hele udviklingsforløbet, som udviklerne løbende kan kommunikere med, og man bestræber 1 Casen og organisationens opbygning gennemgås i Casebeskrivelse, kap En gennemgang af XP som metode sker i kapitel 5 3 Risici kan her være forbundet med økonomomi, softwarekvalitet, kundetilfredshed mv., se kapitel 5 4 Metoden gennemgåes i kapitel Extreme Programming

11 Indledning 11 sig derudover på at implementere systemet hos kunden, så snart det kan lade sig gøre for derved også at få feedback. Den sikkerhed og det overblik der kommer af at have et gennemtestet, og så vidt muligt enkelt og letforståeligt system, er medvirkende til, at udviklerne er trygge ved og bliver motiveret til at foretage ændringer i systemet, om det skulle være nødvendigt. Det være sig ændringer, der er påkrævet pga. ændrede opgaver eller forkerte løsninger, såvel som ændringer der udspringer af interne krav om så enkle løsninger som muligt. Alle har adgang til samtlige dele af systemet og deler ansvaret for, at det lever op til kravene, så alle har lige ret og mulighed for at gennemføre ændringer. Udover at koden i sig selv hjælper med til, at udvikleren opnår den nødvendige indsigt i det der udvikles på, er ansigt-til-ansigt kommunikation udviklerne imellem den centrale måde til at formidle hensigt med løsninger, få hjælp osv. En retningslinie i XP er derfor, at udviklerne arbejder i samme lokale og altid er til rådighed for hinanden. Dertil kommer, at ingen udvikler arbejder alene i XP, men altid danner par med en anden omkring løsningen af en opgave. Opgaverne vælger udviklerne selv blandt de tilgængelige, og XPs fortalere påpeger, at metoden har en forholdsvis lille grad af styring og faciliterer en flad struktur i en udviklingsorganisation. Kommunikation er en vigtig del af flere af aktiviterne i XP, såsom planlægningsaktiviteten, og som skitseret tidligere er kunden en løbende og vigtig del af udviklingen. Endda så vigtig at XP anbefaler, at en repræsentant for kunden altid er tilstede i lokalet sammen med udviklerne. Kommunikationen mellem parterne i et XP udviklingsforløb er meget vigtigt, og kommunikation kaldes da også for den første værdi i Extreme Programming (værdierne bliver gennemgået i kapitel 5). I den aktuelle case er denne systemudviklingsmetode valgt både fordi iværksætteren, som tidligere nævnt, ønsker en smidig og flad organisationsstruktur, men også fordi han ønsker en høj grad af uddelegering af beslutningskompetence på alle niveauer i organisationen med det formål at kunne leve op til CMM modellens 5 krav til kvalitetssikring på de første tre niveauer. 1.2 Overordnet undren Vores antagelse om, at brugen af studentermedhjælpere iñ¾i3d vil konflikte med anvendelsen af XP-metoden, udspringer af to omstændigheder. Dels har vi en formodning om, at studentermedhjælpere, såsom demñ¾i3d vil ansætte, ikke kan forventes at kunne arbejde samtidigt med resten afñ¾i3d og på faste tidspunkter 6. Dels er det planlagt, at udviklingen iñ¾i3d skal foregå i henhold til XPs retningslinier. Som beskrevet i det foregående afsnit, lægger XP meget stor vægt på, at projektets parter, herunder udviklerne, arbejder på samme tid og sted og derved let kan kommunikere. Alene af den grund ser vi et paradoks i koblingen af både studentermedhjælpere og Extreme Programming. Derudover stiller vi os generelt undrende overfor, om XP i sin beskrevne form ikke er for idealistisk og vanskelig at realisere i sin fulde udstrækning. I den forbindelse ser vi XPs retningslinier for udviklernes og kunderepræsentantens løbende og samtidige tilstedeværelse i arbejdsmiljøet som værende de mest iøjnefaldende 5 Modellen og anvendelsen af denne gennemgås i kapitel 4 6 Problemstillinger forbundet med at arbejde som studentermedhjælper, såvel i forbindelse med XP som generelt, vil blive behandlet yderligere i kapitel Overordnet undren

12 12 Indledning idealer; idealer der kan være vanskelige at realisere fuldt ud. Dog sætter casen det præg på vores projekt, at kunderepræsentanten ikke er involveret i casens udviklingsforløb. Igangsætteren af firmaet vil forsøge at varetage kunderollen og fungere som bindeled mellem udviklere og kunde. Dette forhold vil blive uddybet i case-beskrivelsen (Kapitel 4). En systemudviklingsmetode skal altid tilpasses den organisation, den skal benyttes i, og som det allerede nu fremgår, vil vi sætte spørgsmålstegn ved aspekter af XP, hvis tilstedeværelse er så centrale for gennemførelsen af den ideelle brug af XP, at vort tilpasningsforslag evt. vil kunne anses som en del af en variation over XP og ikke kan forsvares at lade indgå som en del af det ægte og ideelle XP. Selvom det måske snarere bliver et udviklingsmiljø, der fungerer efter en variation end ren XP, som vores projekt beskæftiger sig med, skal fordelene ved XP naturligvis stadig så vidt muligt holdes i hævd. I den forbindelse ser vi specielt ét argument for brugen af XP, som vi vil tage op senere i projektrapporten for at vurdere, om det stadig gælder efter vore eventuelle ændringer af XP. Det drejer sig om, at vi anser flere af retningslinierne i XP som værende faciliterende for, at udviklernes forståelse af systemet konvergerer. Vi har en antagelse om, at brugen af studentermedhjælpere kan konflikte med XPs værdier og principper om tætte samarbejdsformer, der sikrer konvergens i systemudviklingen. Det er mennesker og deres indbyrdes relationer, der skaber paradokset. Som beskrevet i ovenstående afsnit fordrer XP løbende dialog blandt udviklerne, og dermed eksplicitering af status, problemer, beslutninger etc. Denne konstante eksplicitte erfaringsudveksling kan vi dække ind under det lidt brede begreb vidensdeling. Hvilken del af vidensdeling vi vil fokusere på vil blive indsnævret igennem en foranalyse (uddybes i kapitel 2), hvor vi undersøger hvilke områder af vidensdeling, der er problematiske ved anvendelsen af løsarbejdere. Desuden vil vi i forundersøgelsen afklare vores syn på vidensdeling og dets elementer (kapitel 7). Andet fokus for vores projekt bliver hvilke dele af vidensdelingsproblematikkerne vi kan støtte via et edb-system. Afdækningen af dette sker dels igennem løbende refleksioner over it-systemers kunnen i foranalysen, dels igennem Objekt-Orienteret Analyse og Design (OOA&D) systemudviklingsmetoden 7, hvor vi arbejder med at formalisere konteksten og danner en mening om hvilke funktionaliteter, der skal vægtes. Valget af OOA&D-metoden skyldes forskellige faktorer. Den beskrevne fremgangsmåde i [Mathiassen et al. 2001] er håndgribelig og derved umiddelbart nem operationaliserbar. De anvendte teknikker i metoden, mener vi, giver hurtigt et overblik over strukturen i et design. Pga. af denne håndgribelighed har vi en formodning om, at metoden er effektiv til at strukturere og designe et løsningsforslag. OOA&D er en metode, der bl.a. egner sig til at udvikle administrative systemer, hvilke vi har en hypotese om skyldes, at metoden, idet den baserer sig på at systematisere virkeligheden, egner sig til at skabe overblik i komplekse arbejdspraksisser. Metoden bliver desuden udnyttet i stor udstrækning i reel systemudvikling. Desto mere motiverende har det været at kunne fordybe os i metoden og danne en mening om dens muligheder og svagheder. For at besvare de problemstillinger vi har skitseret ovenfor, tager vi, som nævnt udgangspunkt i casenñ¾i3d om udvikling og opbygning af en organisation baseret på XPs principper og en overvægt af studentermedhjælpere som ansatte. 7 OOA&D-metoden forstår vi udfra Mathiassen et al. [2001]. 1.2 Overordnet undren

13 Indledning Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål opstilles en problemformulering med følgende ordlyd: Hvilke funktionaliteter 8 skal et system indeholde for at sikre vidensdeling i en organisation baseret på XP-principperne, når organisationen er bygget op omkring brugen af løsarbejdere, og hvordan og i hvilken udstrækning understøtter OOA&D analyse specificeringen og struktureringen af disse funktionaliteter? 8 Med begrebet funktionaliteter forstår vi redskaber, der kan medvirke til at facilitere information på tværs af organisationen, og som derfor kan inddrages i vores designforslag. 1.3 Problemformulering

14 Kapitel 2 Metode Dette kapitel redegør for rapportens elementer og giver en oversigt over de enkelte deles indhold og formål. Ligeledes argumenterer vi her for den overordnede metodiske fremgangsmåde til besvarelse af problemformuleringen. 2.1 Fokus Foki for dette projekt er: Problematikken ved anvendelse af XP som udviklingsmetode i en organisation, der i vid udstrækning anvender løsarbejdere 1 samt afdække hvilke vidensdelingsproblematikker, der med fordel kan afhjælpes af et it-system. Hvorledes og i hvilken udstrækning objektorienteret analyse kan benyttes til udformning af ovennævnte it-system. Projektet tager udgangspunkt i en specifik case (se kapitel 4), og på baggrund af denne vil arbejdet med at besvare problemformuleringen tage afsæt i de interne processer udviklerne imellem, hvorved processer i forhold til eksterne aktører, eks. kunder 2, fravælges. 2.2 Rapportstruktur Rapporten består af fire dele, hvoraf del I og IV henholdsvis introducerer projektet og samler op på dets resultater, medens del II og III behandler projektets to overordnede foki: 1 Begrebet løsarbejder defineres/uddybes i afsnit 6. 2 Sædvanligvis spiller kunden en væsentlig rolle i forbindelse med den interne udvikling, jf. princippet om kundetilstedeværelse [Beck 2002:61], men i casen, der er grundlaget for dette projekt, har kunden ingen indflydelse på dette, og derfor ser vi i dette projekt kunden som værende en ekstern aktør.

15 Metode 15 Identificer funktionaliteter: (delii) Målet er her, set i lyset af XP, at identificere funktionaliteter for et edb-system, der understøtter vidensdeling og dermed udvikling på trods af ovennævnte problematik. Eftersom casen bygger på en udviklingsorganisation, der endnu er uden ansatte, kan denne kun i ringe grad bidrage med empiri, og tilgangen i projektet er derfor, at førnævnte organisation udstikker rammer, indenfor hvilke vi forsøger at afdække problematikker. Vores viden dannes primært på baggrund af følgende områder - empirisk såvel som teoretisk: XP (kapitel 5) Løsarbejdere (kapitel 6) Teori Vidensdeling (kapitel 7) IT (kapitel 8) Områderne XP og Løsarbejdere springer direkte ud af casen, og afdækker problematikkerne for organisationen, både teoretisk og empirisk. Vidensdeling er gennem afdækningen af XP blevet et nøglebegreb, og er derfor trukket frem. Mens IT-kapitlet stiller yderligere krav til systemets indhold. Indledende vil vi studere, hvad der kendetegner en løsarbejder i forhold til en organisatorisk kontekst, dernæst vil vi se på vidensdeling, og hvordan det kan kobles i forhold til løsarbejderen, og til slut vil vi i kapitlet afdække vidensdeling og it-redskaber. Hvert kapitel vil blive afsluttet med en opsamling. Udfra de afdækkede problematikker opstilles en række fokuspunkter, der tjener som udgangspunkt for rapportens del III. Specificer og strukturer funktionaliteter: (del III) På baggrund af resultaterne fra del II laves en objekt-orienteret analyse for et vidensdelingsværktøj, der skal støtte løsarbejdere i en organisation, som beskrevet i casen. 2.3 Vidensindsamling På baggrund af vores case har det været vanskeligt at indsamle viden 3 om problematikker ved XP kombineret med løsarbejdere, og vi har derfor baseret denne viden på litteratur samt anden empiri. I nedenstående afsnit redegør vi for valg af disse og beskriver, hvorledes teori og empiri har bidraget til at afdække problematikkerne XP I vores forståelse af XP som udviklingsmetode, har vi taget udgangspunkt i Beck [2002]. Dette valg skal ses i lyset af, at virksomheden i casen skal opbygges efter principperne i netop denne bog, og det kan således forventes at de problematikker, vi identificerer vha. bogen i rapportens del II, vil være relevante for denne virksomhed. 3 Brugen af ordet indsamle i forbindelse med viden kan problematiseres, specielt ud fra den forståelse af viden som vi fremlægger i kapitel 7. Det benyttes her i en common sense forståelse. 2.3 Vidensindsamling

16 16 Metode Vi har således benyttet denne bog til dels at få forståelse af filosofien bag metoden, dels til at få overblik over de redskaber og aktiviteter, som den foreslår. Vi har endvidere benyttet Michele Marchesi and Williams [2002] til at afdække aspekter af fænomenet distribueret XP. Endelig har vi gennemført en workshop hosñ¾i3d. Formålet hermed var at få erfaring med XP; på trods af at denne fremgangsmetode ville have en begrænset udsigelseskraft i forhold til vores problemformulering, mente vi, at den alligevel vil kunne give os et førstehåndsindtryk af nogle af metodens væsentligste principper Løsarbejdere Opbygningen i dette kapitel er todelt, en teoretisk og en praktisk del. Vi undersøger, hvad der kendetegner løsarbejdere, deres arbejdsforhold og derudfra vil vi opstille vores forståelse og definition af begrebet. Til at afdække hvad der kan stimulere medarbejdere til at knytte sig til og involvere sig i en organisation, har vi taget afsæt i Wenger [1999]. Den praktiske del har bestået i, at vi har foretaget interviews med løsarbejdere med det formål at afdække problemer, der opstår i forbindelse med koordinering mellem disse og den omgivende organisation. Disse interviews er gennemført, fordi der endnu ikke er ansat udviklere iñ¾i3d s organisation. Formålet var at afdække eventuelle problemstillinger i det at være deltidsansat udvikler i en organisation Vidensdeling Begreberne Viden og Vidensdeling er centrale begreber i dette projekt, og vi har derfor brug for konsensus både om deres definition, og om brugen af dem. Et formål med dette kapitel vil derfor være en indsnævring af disse begreber, samt identificering af faktorer/principper, der kan understøtte vidensdeling i organisationer. Til en definition af vidensbegrebet anvender vi indledende Bellinger [2004] og de fire begreber, han opstiller i forbindelse med viden, og bearbejder derefter viden gennem Nonaka et al. [2000] og dennes tanker om hvorledes, der skabes incitament for at den enkelte tager del i vidensdeling. Kapitlet vil vi anvende til at beskrive, hvordan vidensdeling finder sted i organisationer IT Formålet med dette kapitel er at inddrage et perspektiv på it. Gennem Grudin [1994b] får vi en kategorisering af software, som tager afsæt i, hvem softwaren supporterer i en organisation. Specifikt tager Grudin fat på software til støtte af gruppe-arbejde, hvor han påpeger en række udfordringer, som udvikleren af gruppe-software vil møde. 2.4 Objektorienteret analyse og design I et forsøg på at specificere og strukturere de funktionaliteter, der identificeres i rapportens del II, tager vi udgangspunkt i objektorienteret analyse og design som beskrevet 2.4 Objektorienteret analyse og design

17 Metode 17 af Mathiassen et al. [2001]. Vi vil således gennemføre de indledende aktiviteter i et udviklingsforløb, det vil specifikt sige de aktiviteter der beskrives under analysefaserne i førnævnte. Formålet er at beskrive systemet set udefra [Mathiassen et al. 1998:4], og vi vil i formidlingen af aktiviteterne fra analysefaserne vægte processen højt, hvorfor denne del af rapporten ikke blot vil indeholde resultater, men også argumenter for valg og fravalg. 2.5 Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft Vi afklarer i dette afsnit vores syn på udvikling, system, brugere og udviklere, for at danne en mening om vores udsigelseskraft for projektet. Med udsigelseskraft mener vi, i hvilken grad vi har belæg for og dermed pondus bag de resultater, vi kommer frem til. Først og fremmest mener vi, at det er en væsentlig del af en udviklers opgave at sætte sig ind i den arbejdspraksis, som systemet skal understøtte. Vi tror ikke på, at en udvikler kan forudse problemer og behov i en fremmed arbejdskontekst uden at have beskæftiget sig med den mangfoldighed af faktorer, der skaber konteksten. Optimalt skal udvikleren i kontakt med de egentlig brugere (observation, interview etc.), for at få udfordret hans/hendes forståelseshorisont og få indsigt i de egentlige mønstre. Dvs. vi mener, at systemet skal designes til en kontekst, og at konteksten rummer kravene for systemets indhold. Derudover ser vi systemudvikling som organisationsudvikling. Det vil sige, at systemet påvirker organisationen og ikke kun understøtter en arbejdspraksis, men også ændrer på den. Integrationen foregår ved en løbende dialog mellem brugere og system, og systemet må ikke blive et påklistret element. Inddragelse af brugeren kan desuden være med til at hindre divergens mellem de fra udviklerens tiltænkte brugsmønstre og brugerens egentlige brug af systemet. Brugerinddragelse, mener vi, kan skabe indsigt både i de behov, som systemet skal understøtte, men også ift. hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt før brugerne tager systemet i anvendelse. I vores tilfælde hvor organisationen endnu ikke har nogle ansatte skaber dette nogle problemer for vores empiri. Løsningen har været at søge inspiration i lignende kontekster, med en bred vifte af indgangsvinkler, teoretisk såvel som empirisk. På den måde mener vi stadig at få dannet indblik i arbejdskonteksten, selvom det får nogle problemer for vores udsigelseskraft, hvilket vi præsenterer sidst i metoden. Da vores brugere er ikke-eksisterende, kommer vi i højere grad til at træffe beslutninger på deres vegne, og hvor identifikationen af kritiske faktorer bliver skabt gennem indsigt i lignende kontekster, baserer vi primært afdækningen af specifikke forhold forñ¾i3d gennem Kresten Thomsens 4 visioner for hans organisation Ved at lægge den endelige beslutning på Kresten, og samtidig påtage os den opgave at lave et system, der stemmer overens med organisationens krav, lægger vi os op af Professionel systemudvikling. Inden for denne tradition fravælges politiske beslutninger, som f.eks. hvorvidt systemet gør medarbejdere overflødige. Vi bevæger os dog alligevel på grænsen, fordi vi får indflydelse på Krestens beslutninger for hans virksomhed, 4 Kresten Thomsen er opstarter af virksomhedenñ¾i3d 2.5 Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft

18 18 Metode idet den stadig er ikke-eksisterende. I arbejdet med at opbygge casen, har vi været i dialog med Kresten. Heraf er der naturligt opstået nogle kritiske diskussioner. Dvs. at vi i dialogen ikke kun har forholdt os lyttende til hans visioner, men også aktivt kritiske. Vi mener, at udvikleren ikke kan skabe et system til en arbejdskontekst, han/hun ikke kender, da udvikleren vil mangle forudsætninger for at kunne afdække og reagere på de forhold, der eksisterer i og for virksomheden. Derudover fungerer vi som udviklere, der, selvom vi reagerer på ledelsens visioner, stræber imod at varetage brugernes interesse og skabe et system til gavn for hele organisationen. Grundet udgangspunkt i en endnu ikke etableret organisation er hovedparten af projektets resultater teoretisk funderet, og vi kan derfor ikke evaluere, hvorvidt de identificerede funktionaliteter, endsige specificeringen og struktureringen af disse, er relevante for organisationens problemstillinger, førend denne bliver etableret. 2.5 Udviklingsperspektiv og udsigelseskraft

19 Kapitel 3 Temarammeredegørelse Temarammen for 6. semester Humanistisk Datalogi er Systemdesign, hvor system er et computerstøttet informations- eller kommunikationssystem (ikt). I semesterplanen står der, at systemdesign skal ses i et udviklingsperspektiv, hvilket betyder, at vi som studerende ikke kun skal styrke vores analytiske, refleksive og kritiske evner, men også de konstruktive. Til dette formål introducerede kurserne på 6. semester os til et bredt spektre af traditioner og metoder, men også til specifikke metoder som f.eks. OOA&Dog MUST-metoden. Kurser der blev afholdt på 6. semester: Systemer i organisationer Metoder i systemdesign Praktisk systemdesign Programmeringsmetoder Interessen for at styrke vores konstruktive evner, samt ikke kun at få overblik, men også specifikt indblik ligger til grund for vores anvendelse af OOA&D-metoden i projektet Systemer i organisationer Kurset havde til formål at give os, de studerende, en forståelse for organisationer og deres anvendelse af ikt, for derved at styrke vores evner til at opdage og behandle problemstillinger vedrørende ikt i organisationer. I kursets første del blev vi introduceret til de mest kendte syn på organisationer igennem historien, til deres oprindelse, deres betydning og indflydelse på nutiden. I den anden del diskuterede vi problemstillinger omkring ikt og organisation, som f.eks. sikrer systemet glade medarbejdere? Gør systemet medarbejderes arbejde overflødigt? Er ikt-systemer aflastende eller effektiviserende? Igennem denne viden og disse diskussioner var det hensigten at give os en viden om organisationer, som kan bruges refleksivt i en systemudviklingsproces.

20 20 Temarammeredegørelse Det interessante vedñ¾i3d er, at de på nytænkende vis organiserer sig på principper fra XP-metoden. Kresten Thomsens 1 tese er, at XP s principper på forholdsvis kort tid kan bære en organisation frem mod CMM-niveau 3 2. ForѾi3D skal dette realiseres ved at gøre kommunikation, beslutningstagen og projektorganisering til det bæredygtige fundament. Herved er virksomheden organiseret omkring nogle principper, som vi ser som moderne og udtryk for en voksende tendens. I en rapport fra PLS Rambøll er en moderne virksomhed karakteriseret ved...en høj eller meget høj grad af delegeret ansvarsfordeling, ansvar på eget initiativ, uformel omgangsform, projektorganisering, ledelse gennem værdier, aktiv professionel bestyrelse, hurtige beslutninger, investering i kompetenceudvikling... (...)...lav grad af hierarkisk organisation og ved det forhold at omstillinger ikke giver problemer. [Management 2004:7] Selvom vi i dette projekt ikke har fokus på organisationsteori, er en del af vores interesse forñ¾i3d alligevel udsprunget af, at organisationen placerer sig i et nyt og dynamisk felt. Vi mener, at den viden, vi vil erfare ved samarbejdet medñ¾i3d vil vise sig nyttig i fremtidige projekter, da vi ikke tror, det er sidste gang, vi vil støde på organisationer baseret på ovennævnte principper. Vi finder det givtigt at få indsigt i udviklingen af en moderne organisation somñ¾i3d og dens organisationsstruktur; heriblandt især principper om kommunikation, koordinering og beslutningsansvar. Refleksion over organisationernes struktur, heriblandt hvad der holder en organisation sammen, mener vi er relevant, når vi beskæftiger os med løsarbejdere og deres tilknytning tilñ¾i3d Metoder i systemdesign Metoder i systemdesign var et todelt kursus. I første del gav kursusholder et metodisk overblik over retninger inden for systemudvikling. Kursusholderen påpegede relevansen af at vide, hvilken retning man som systemudvikler placerer sig inden for. Igennem denne øgede refleksion skulle vi styrkes i at træffe kompetente valg. Vi redegør i kapitel 2 for vores placering. I kursets første del havde vi diskussioner om de forskellige retningers værdier og validitet. Meget karikeret f.eks. hvordan fremgangsmåder som vandfaldsmodellen kan konkretisere systemudviklingsprocessen og give noget målbart for kunden i form af eksempelvis en kravsspecifikation. Men på den anden side gør fremgangsmåden det vanskeligt, i kraft af sin rigide form, at følge op på de ændringsbehov, der kan opstå i løbet af en systemudviklingsproces, som følge af at systemudvikleren opnår større forståelse for hvert niveau i processen. Omvendt kan mere fleksible og iterative metoder konflikte med realistiske faktorer som økonomi, ressourcer, estimater, etc. 1 Kresten Thomsen er leder afñ¾i3d 2 CMM er en kvalitetssikringsmodel for organisationer. Den spænder fra niveau 1 til 5, hvor 5 er det højeste, og for hvert niveau er der en række krav som organisationen skal efterleve. Der er omkring 50 organisationer på verdensplan der er på niveau 5 (se endvidere casebeskrivelsen i kap. 4 for uddybning af CMM)

Samlet af systemet. - konvergens i en XP-organisation baseret på løsarbejdere

Samlet af systemet. - konvergens i en XP-organisation baseret på løsarbejdere inger tilrådighed indsixp opdatering kode kunde tracker coach parprogrammering k ommunikation feedback awareness beslutn flad organis ation flexibilitet adfærdsmønstre simpelt analyse platformsuafhængigt

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Guide 7 tips til organisatorisk implementering.

Guide 7 tips til organisatorisk implementering. Guide 7 tips til organisatorisk implementering www.infosuite.dk 1 Den organisatoriske forankring er vigtig hvis du skal opnå succes med dit BI-projekt. Organisatorisk forankring af Business Intelligence

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere