RDA som nye katalogiseringsregler i Danmark? - analyser, vurderinger og eksempler. Bilags- og eksempelsamling

Transkript

1 1 RDA som nye katalogiseringsregler i Danmark? - analyser, vurderinger og eksempler Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Bibliografisk råd Bilags- og eksempelsamling

2 2 Indhold Bilag 1: RDA-foranalyse side 3 Posteksempel 1: Spiseblomster side 15 Posteksempel 2: Mosaik side 24 Posteksempel 3: Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø side 32 Posteksempel 4: De professionelle side 36 Posteksempel 5: Ledelse og læring i folkeskolerne side 42 Posteksempel 6: Stand by me side 49 Posteksempel 7: Churchill-klubben side 56 Posteksempel 8: Landsbladet Hest side 61 Posteksempel 9: Hallowe en Party side 66 Posteksempel 10: Fremtidens skov side 77 Posteksempel 11: Drengen på stentrappen side 82 Posteksempel 12: Bladet side 89

3 3 Bilag 1 RDA-foranalyse Udarbejdet af DBC ved Hanne Hørl Hansen, maj 2011 Foranalysen har til hensigt at tilvejebringe et mere kvalificeret grundlag for en beslutning om, hvordan vi skal arbejde videre med RDA i Danmark: Hvad er de helt fundamentale forskelle mellem RDA og de nugældende danske regler? Hvilke analyser vil være nødvendige? Indholdsmæssige forskelle overordnet oversigt (Oversigten er IKKE udtømmende for alle forskelle) Regelsættets struktur Grundopbygning Danske regler 1. del valg og udformning af opslag herunder opstillingselementer 2. del beskrivelse. Generelt kapitel og herefter materialeeller publikationstypespecifikke kapitler. Udgangspunktet er ældreisbd er og AACR Bilagsbind RDA Udgangspunkt i FRBR: Structure er beskrevet i 0.5.: Attributes Section 1 chapter 1-4: Omhandler attributer vedr.manifestation (dokument) og item (eksemplar) mest aht. identifikation og hjælp til udvælgelse. Forenklet sagt: beskrivelse Section2 chapter5-7: Omhandler attributer vedr. works (værker) og expressions (repræsentation) mest aht. identifikation og hjælp til udvælgelse. Forenklet sagt: udformning af uniforme titler Section3 chapter8-11: Omhandler attributer vedr. personer, familier og korporationer mest aht. identifikation af disse Forenklet sagt: udformning af navne Section4 chapter 12-16: Omhandler attributer vedr. emner mv. pt. er kun kap. 12 (overordnet) og kap. 16 (steder) udarbejdet. Ikke tidligere en del af katalogiseringsregler.

4 4 Relationships Section5 chapter17: Omhandler de primære relationer mellem works, expressions, manifestations og items. Sagt på forenklet dansk: autoritetsposter på enkelte værker og de enkelte repræsentationer Section6 chapter18-22: Omhandler nødvendige registrerederelationer fra personer/familer og korporationer til bestemte works, expressions, manifestations og items, når man fx skal finde en persons produktion. Section7 chapter23 Pt. ikke udarbejdet skal omhandle nødvendige registrerede relationer fra emne til works. Section 8 chapter Omhandlernødvendige registrerede relationer mellem works, expressions, manifestations og items, når man skal finde relaterede materialer (fx filmatisering af) Section 9 chapter Omhandlernødvendige registrerede relationer mellem personer, familier og korporationer (fx fusioner mellem korporationer og udredning af pseudonymer) Section 10 chapter Pt. ikke udarbejdet skal omhandle nødvendige registrerede relationer mellem emneordstyper Appendix A-L Følgende bør fremhæves: AppendixD Mapping mellem de RDA-dele der beskriver et materiale og følgende: ISBD, MARC21 og Dublin Core AppendixE Mapping mellem de RDA-dele der bekriver en entitet og følgende: AACR2 og

5 5 MARC21 s autoritetspostformat. AppendixI-K Diverse termer til beskrivelse af alle typer af relationer samt definitioner Ellers traditionelt bilagsstof dog er nationale traditioner for udformning af navne flyttet ud i bilag F. Core elements De danske regler indeholder ingen oversigt over obligatoriske data. Formatet angiver en række felter og delfelter og dermed også bibliografiske oplysninger som obligatoriske. I 1. del af reglerne angives flere steder, at der som minimum gives opslag på. Kapitlerne om udformning af opslag (herunder navneformskontrol) ved vi ikke følges alle steder, ligesom brugen af uniforme titler er stæktbegrænset- pånær indenfor musikområdet, hvor der anvendes standardtitler. I 2. del af reglerne fremgår det mere tydeligt, når der kan anvendes et reduceret niveau (gennem udtryk som kan, valgfrit, valgfri tilføjelse, RDA indeholder en samlet liste over Core elements (0.6ff). (Så vidt jeg er orienteret, er denne liste ikke i modstrid med angivelsen af de elementer, der i den nye ISBD (under udgivelse) er markeret som mandatory.) Når RDA score element-liste ses med danske øjne bemærkes følgende: Section 1: Kun hovedtitel er corelement ikke paralleltitler, undertitler mv. -Minimum 1. ophavsangivelse skal indgå i citeret form. -Beskrivelse af cariertype og extent (smb/gmb) tilsvarer ikke helt vores indhold i felt 009 men det er i øvrigt også tilfældet set i forhold til den nye ISBD. Section 2: Uniform titel på både work og expression samt identifiers for disse fremgår som core elements, - ligesom et evt. hovedansvarligt ophav til det indeholdte værk indgår. Section 3: Personer, familier og korporationer skal optræde i vedtagen form bl.a. inkl. Identifiers. Hvis dette tages helt bogstaveligt forudsættes dermed brug af autoritetsposter. Section 5: Minimum relationentil det indeholdte work skal fremgå. Hvis der er flere expressions af samme work, skal relationen til den indeholdte expression fremgå Section 6: Minimum relationen til førstnævnte skaber af det indeholdte værk og andre personer, korp. mv., der indgår i det autoriserede opslag for værket. Section 7:Minimum 1 emnerelation skal fremgå kan fx være klassifikation

6 6 Typer af opslag Opstillingselementer alternativt,eller). Alle noter er som hovedprincip valgfrie. En samlet oversigt findes dog ikke og det er indledningsvis nævnt, at reglerne først og fremmest skal tjene som et smidigt redskab, som den enkelte institution så kan forholde sig til. Denne noget forsigtige holdning skal efter min opfattelse - ses i lyset af, at mange biblioteker på tidpunktet for reglernes revision anvendte FORMKAT og man ville ikke med et slag udpege dem som ikke følgende katalogiseringsreglerne. Omvendt ville man ikke i reglerne sanktionere FORMKAT-niveauet, da man mente, det var for lavt. Felt 100:Frivilligt men hvis det bruges er hovedprincippet:hvis ikke en person kan udpeges som hovedansvarlig, er opstillingen titel, hvis der er tale om faglitt. og første nævnte person af op Her er det værd, at huske at RDA grundlæggendebetgenersog som en content standard og ikke en displaying standard. RDA berører ikke fysisk praktisk opstilling af materialerne, men bevæger sig lidt rundt om emnet ved valg afaccesspoints for works (Section 2) og valg af relationer fra ophav til work (særligt kapitel 19). Begge steder kan mere end et ophav udpeges til hovedansvarlig for et værk. Ligesom hovedansvaret for et værk enten kan være personer eller korporationer. Mapningen mellem

7 7 Valg af øvrige opslag Uniforme titler til tre ophav, hvis der er tale om skønlitt. Film titelkat. altid. Musik kan stå med den udøvende gruppe som opstilling eller på det klassiske område på komponist inkl. en dansk standardtitel. I Danmark er musik eneste område, hvor man pt. anvender katalogisering under korporation en forenkling, der blev indført tilbage i 80 erne (tror jeg det var). Vi giver regler for, hvad der ved mange konkrete materialetyper, indholdstyper og præsentationer som minimum bør være opslag på. (Film: instruktør, manuskriptforfatter.bøger: bearbejdere, hvis de er nævnt på titelsiden af en bearbejdelse, der ikke har karakter af et nyt værk etc.) I praksis har vi Danmark kun anvendt dette i form af de særlige danske standardtitler på musik og på ganske få øvrige værker (Bibelen) RDA/MARC viser for felt 100 s vedkommende blot en henvisning til kapitel 19. Under et LC workflow i RDA s toolkit fremgårdet, at LC vil lave et særligtworkflow herom apply the separate workflow LC Staff: Construct an Authorized Access Point Representing a Work [name tentative, not yet drafted] to determine which authorized access point (if any) to record in 1XX. Min umiddelbare fornemmelse er, at det er langt mere løst i RDA. Det er som om, man forventer, at katalogisator på forhånd ved, hvem der kan betragtes som skabere af forskellige typer af værker jf. creator-definitionen i I kapitel 19 er så en lang række eksempler. Disse kan bruges til at udlede, hvilke typer af ophav RDA betragter som creators. Hvad RDA ikke betragter som creators men kun som contributors, kan ses af eksemplerne i kapitel 20. Antal af opslag betemmes meget af cataloguersjudgement Uniforme værktitler er helt grundlæggende for RDA s FRBR- og relationstænkning. Også core-element Udformning af opslag Resultatet er i dansk RDAs regler for udformning af navne er præget af, at man opererer udfra, at

8 8 Henvisninger Beskrivelse Almene regler Kilder sammenhæng blot den vedtagne form af navnet, som man så kan skrive i posten. I de danske regler har vi haft tradition for at bøje os for den form, der er valgt i nationalbibliografien på personens og korporationens sprog (dog med en særregel om at danske korp.navne alternativt kan foretrækkes på internationale korporationer FN fremfor UN) Pt. lagt i de enkelte bibliografiske poster, men der blev ikke gjort noget ud af området ved sidste regelrevision,fordi man jo vidste, at svaret var autoritetsposter. Generelt primær kilde udpeget til titel, andre oplysninger kan hentes fra fremtrædende plads uden brug af skarpe parenteser. Vi har her gjort mindre brug af skarpe parenteser end hidtil i udlandet. navnet findes i en autoritetspost, fx gives en identifier for personen/korporationen mv., ligesomder kan gives katalogisator-noter om navneformen. Mht. sprog følges først modtagne materiales sprog - evt. alternativt i tranlittereret form. Det virker som om, visionen for VIAF er tænkt ind her: Der kan på verdensplan være flere vedtagne former for samme person/korp., der så blot samles i VIAF. Der er også ændringer iselve udformningen af navne man tager mere med end hidtil (fx også fuldt udskrevet form af fornavn, selvom initialer er valgt i den vedtagne form må hænge sammen med formateringen i autoritetspost. Muligheden for at medtage fuldt udskrevet fornavn findes allerede i i formatet (også i danmarc2 (100/700 *k) men anvendes kun begrænset og ikke i nationalbibliografien), men må alligevel betragtes som mere sammenhængende med autorietetsposter end bibliografiske poster. Ligger i autoritetspostmodellen RDA er analog til de danske regler og går endda også det sidste skridt: Udpeg en naturlig primær kilde for materialetypen, brug primært den men ellers alt øvrigt internt på materialet. Marker kun fx med skarpe parenteser eller note- hvis en oplysning hentes udenfor materialet. Hvis materialet i sin natur er født uden skriftlige kilder til indholdet: udelad markering af, at oplysningerne er hentet udenfor materialet. (2.2) Store og små bogstaver Omskriv til retskrivning Normaliser til retskrivning, men alternativt: Hvis man har en anden politik lokalt så

9 9 Trykfejl Forkortelser Titel og ophavsangivelse så vi ikke får titler kun indeholdende versaler Skriv det rigtige og lav en note om fejlen. (Vi valgte i sin tid denne løsning fremfor den gamle metode med <i.e.> aht. bogrygge og søgning) Gamle isbdstandardforkortelser (et al.) mikset med naturlige danske forkortelser (ill.) Iflg. danske regler er GMB at betragte som en del af hovedtitlen analogt med gamle ISBD og AACR-forskifter, - men i praksis koder vi jo i 009 og bruger koden til dannelse af ikoner mv.. Diverse tegn i titler tilrettes for ikke at kunne forveksles med ISBD-tegn. Alle ophav kan nævnes alternativ hvis flere end 3 med første ophav og [et al.]- konstruktionen+ vores nye følg den. (1.7.2 og appendix A). Set med danske øjne er det fintfx i forhold til ripning af titler på skæringer fra cd er. Her går man også bort fra <i.e..>. Nu: Skriv fejlen og lav evt. note om det rigtige. Alle forkortelser skal som hovedregel skrives ud også letgenkendelige såsom ill.isbd-forkotelser som et al. og s.l. erstattet af markeringer på mere naturligt sprog (fx [and sixothers] ( ) og place of publication not identified( )). Ifølge appendix B er et begrænset antal forkortelser ok i visse tilfælde, ligesom der i appendix B angives, at lokale guidelines for forkortelser er tilladt. Fx synes en forkortelse som ill. at være at betragte som en lokal praksis fremover, mens div. versioner af nummer er tilladt iflg. Bilag B. På RDA-listen har der været stor debat om, det ikke var mere hensigtsmæssigt at bibeholde de gamle latinske forkortelser og i stedet klare omskrivning til lettere sprog i fremvisningen (= det vi fx gør i bibliotek.dk medm.fl.) GMB mv. flyttet helt ud at titelfeltet. Generelt: Tag det man ser også selvom titlen indeholder ISBD-tegn. Afskrift særligt tydeligt ved ophavsangivelser hvor man ikke udelader så meget som hidtil fx by Dr. Johnson. Udeladelse af betegnelser som Dr. er gjort til alternativ regel( ).alle ophav kan nævnes alternativt fortælles mere præcist, hvad der udelades jf. den nye metode under forkortelser. Første ophav skal ALTID nævnes (jf. Core-elements)

10 10 Udgave Publicering Fysisk beskrivelse regel om IKKE at nævne ophav men i stedet bruge funktionskodning. Udgavebetegnelser og ophav hørende til udgaven samt oplag: Vi har i praksis valgt at ignorere, om et ophav hører til udgaveneller til titlen siden indførelsen af funktionskoder. Oplag vi er begyndt at reg. disse i noter i stedet Vi har hidtil haft praksis for helt at udelade udgivelsessted på internetpublikationer. Vi begrænser os ved flere end tre forlag (fremhævet + dansk foretrækkes).vi forkorter forlagsnavne til det kortest mulige entydige (fjerner fyldord). Når en adresse er nødvendig er den anført i særligt delfelt. Her har vi i de danske regler typisk antal specifikke materialeenheder samt uddybing heraf (300 *n *a *b ) Udgavebetegnelsen er core-element. Største ændring er, at man ikke normaliserer til tal i udgavebetegnelser- Second edition skrives som sådan og ikke som 2. edition. Ellers følger RDA den klassiske opbygning: Udgave ophav hørende til udgaven. (Lidt pudsigt, at den har overlevet for man er jo allerede ved at beskrive manifestationen.??) Man beskriver ikke rene oplag kun det der i Danmark i de fleste tilfælde normalt ville hidkalde en registrering som helt ny udgave (Rev.edition, 2. edition (= 2. udgave af den reviderede udgave jf eksemplet) eller 4. udgave, reprinted with corrections) Førstnævnte udgivelsessted, udgiver og år er coreelements. Alle andre typer som fx distributører er valgfrie. Når en adresse anføres, gives den som en del af udgivelsesstedet (6 Ludgate Hill, London eks. Under ) Man forkorter ikke forlagsnavne ned til det kortest mulige entydige. Udgivelsesår/copyrightår: Hvis udgivelsesåret ikke kan anføres, skal copyrightåret anføres med symbolet for copyright er allerede konstateret som en udfordring for nogle bibliotekssystemer. I RDA er der sket en sammensmeltning af GMB-området og den fysiske beskrivelse til: Describing carriers herunder Content (6.9) (coreelement) (expression-niveau) Media type (3.2) (manifestation-niveau) Carrier type (3.3) (coreelement). Betegnelser, der kan bruges, fremgår af lister i RDA. Forskellene kan bedst illustreres gennem eksempler (fra Judith Kuhagens

11 11 præsentation): Book: 300 $a 123 pages, 28 unnumbered pages 336 $a text $2 rdacontent 337 $a unmediated $2 rdamedia 338 $a volume $2 rdacarrier Music CD: 300 $a 1 audio disc {or: 1 CD} 336 $a performed music $2 rdacontent 337 $a audio $2 rdamedia 338 $a audio disc $2 rdacarrier DVD: 300 $a 1 DVD {or: 1 video disc} 336 $a two-dimensional moving image $2 rdacontent 337 $a video $2 rdamedia 338 $a video disc $2 rdacarrier Website (with maps, text, and photographs): 300 $a 1 online resource 336 $a text $2 rdacontent 336 $a cartographic image $2 rdacontent 336 $a still image $2 rdacontent 337 $a computer $2 rdamedia 338 $a online resource $2 rdacarrier Serie I praksis tror jeg ikke, der er tale om de store ændringer. Beskrivelse: Seriens hovedtitel og nummer + evt. underserietitler og numre er coreelements (2.12.)

12 12 Note Standardnumre Valgfrie og lavet som samlede eksempler i de enkelte kapitler, så man får en fornemmelse af, hvad der er passende at give ISBN, stregkode og evt. anskaffelsesvilkår Normative opslag på seriens titel:j.2.4 (Whole-part-work-relationship) Spredt ud i hele regelværket alt efter, hvad noten vedrører. I nogle tilfælde er der tale om note til en bestemtmanifestation - i andre tilfælde til en navneform i en autoritetspost. (Spredningen ses bedst i mapningen til MARC21 i bilag D). Dog er der i 2.20 Basic instructions on making notes, der i vid udstrækning minder om noteanvisningerne i vores regler (= note til manifestationen). I RDA 2.15 nu også URN og DOI men indeholder ikke noget om pris/anskaffelsesvilkår Generelle kommentarer Vi vil opleve mange poster, hvor man reelt ikke vil kunne se nogen større forskel på, om de er udarbejdet efter RDA eller efter de nuværende danske regler. Der erindholdsmæssige forskelle, ligesom Danmark kan synes endnu længere væk fra RDA end de gamle AACR-lande, fordi vi fx har afskaffet korporationskatalogisering, ikke opererer med så mange særregler vedr. administrative og kirkelige materialer og ikke har brugt uniforme titler. Det helt centrale ved RDA er dog det paradigmeskift, der er i selve tænkningen. RDA kan ses som første trin på vejen til en ny datamodel, der understøtter relationstænkning og dermed semantisk web bedre end den hidtidige model. På RDA-listen har der været lange diskussioner om, man burde have haft arbejdet med en ny datamodel inden indførelsen af RDA, - herunder formentlig indførelse af andet format. Argumenterne er bl.a., at der kommer til at mangle klar sammenhæng mellem regler, format og datamodel, når man blot skifter regler. Samtidig risikerer man at låse sig fast i regler, der egentlig ikke ville være blevet lavet, hvis man var startet med datamodellen. Jeg kan godt forstå argumentationen omvendt er det jo altså svært at løse alle komplicerede problemstillinger på en gang, hvis man samtidig godt vil videre.

13 13 Hvilke analyser vil være nødvendige? Alle ovenstående områder bør selvfølgelig analyseres dybere, men jeg vil også fremhæve følgende problemstillinger til yderlige analyse: Afhængighed mellem autoritetsposter og brug af RDA? Selvom vi i Danmark arbejder hen mod autoritetsposter, er det vel urealistisk at tro, at vi vil have disse implementeret og fuldt ud funktionsdygtige på alle områder og i alle systemer indenfor en kort og overskuelig fremtid? Kan man gå over til RDA uden samtidig at have datamodellen bibliografiske poster/autoritetesposter fuldt implementeret? Jeg vil tro svaret er ja, men der vil skulle findes konkrete anvisninger på hvordan, dette skal håndteres. Hvordan ville typiske danske poster se ud udarbejdet efter RDA? Jeg synes det ville være en god ide at udarbejde en række eksempler på typiske nationalbibliografiske registreringer efter danske regler og efter RDA. Bred ibrugtagning af uniforme titler i Danmark, - herunder korporationskatalogisering. Uniforme titler er coreelement i RDA. Vil vi indføre dette på alle områder i Danmark? Hvad vil vi få ud af det? Hvad vil omkostningerne være? Og hvad vil konsekvenserne være i en nationalbibliografisk sammenhæng (det formodes her, at der er tale om en udvidelse, der vil koste nedskæring andetsteds)? Hvis uniforme titler efter RDA indføres, hvad skal så være konsekvensen på musikområdet, der pt. arbejder med de danske standardtitler? Kan en dansk standardtitel betragtes som en uniform titel i RDA? Hvis ikke skal vi så både have uniform titel og standardtitel på musik? En del af den uniforme titel er også ophavet til titlen. Det kan i RDA godt være en korporation. Vil vi i Danmark under dække af RDA indføre den korporationskatalogisering vi afskaffede for år tilbage? Kan vi undgå det og samtidig sige, vi følger RDA? Materialebetegnelser: Kan vi lave en 100%mapning mellem det vi i dag har felt 009/felt 300 og RDA s samlede materialebetegnelser? Samtidig med RDA udkommer den nye udgave af ISBD. RDA siges at være i samklang med ISBD men der er nogle forskelle i måden at gribe det an på. Vil vores 009/felt 300 også kunne mappes med ISBD? (Jeg kunne forestille mig et skema på tværs af danske regler/format, RDA og ISBD, så vi fik et bedre samlet overblik over modellerne) Flerbindsværker: Der har ikke været megen hjælp i AACR til, hvordan disse skulle registreres og ej heller i RDA (I tales om Hierarchicaldesciption men det er kun kortfattet). Det kan jo hænge sammen med, at man mere ser flerbindsværksproblematikken som en del af datamodellen/format og fremvisning end et katalogiseringsspørgsmål. Derudover har vi Danmark måske en stærkere tradition for, at nationalbibliografien også skal understøtte bogbranchens behov i dette tilfælde for at markedsføre enkelte bind. Ikke desto mindre er det et væsentligt punkt for en katalogisator at vide, hvornår noget bør registreres som flerbindsværk. Ses de regler, vi trods alt

14 har opbygget i kapitel 13 i de danske regler, på nogen måde videreført i RDA eller kan den vejledning, der ligger i de danske regler, leve i fredelig sameksistens med RDA? (Medmindre vi selvfølgelig vælger at lave vore praksis fundamentalt om) Afhængige værker: (gloser, registre mv.): Jeg mener ikke, begrebet har været et selvstændigt begreb i AACR, men er videreført som en helt dansk tradition i de danske regler. Det er lidt samme problematik som ved flerbindsværker: I AACR ville man typisk give en note om et hjælpeværkeller betragte det som bilag mens vi i Danmark har brug for en post bl.a. aht. bogbranchen, hvis hjælpeværker er selvstændigt udgivet (fx på et andet forlag, sælges separat mv.) Musikområdet: Kan dansk praksis med analyser videreføres indenfor RDA? Periodica-området: Jeg mener, at en af forskellene mellem AACR og RDA skulle være,at flere typer titelskift end hidtil fremover blev behandlet indenfor en registrering. Det bør undersøges nærmere ligesom hele RDA bør ses på med periodicabriller. Analyser generelt Kan man leve med poster produceret efter danske regler og poster produceret efter RDA s regler i samme base og hvilke konsekvenser vil det have (match mv.)?pt. har vi poster efter danske regler og poster efter AACR i samme base, - men er spændet til RDA for stort? 14 Den videre beslutningsproces De ovenstående analyser vil bidrage til at skabe dybere viden og overblik over konsekvenserne af RDA og dermed kvalificere beslutningsgrundlaget. Hvordan vi i Danmark så vælger at forholde os til RDA kan spænde fra, at vi kun tilpasser det danske regelsæt i det omfang, der er strengt nødvendigtaht. udveksling og genbrug til, at vi vælger fuldt ud at gå over til brug af den engelske udgave af RDA i Danmark. I disse overvejelser vil det være naturligt at følgende indgår: forventninger til forståelsen af de nye regler (såvel konceptuelt som det rent praktisk at finde rundt i reglerne og kunne bruge dem samt en evt. sprogbarriere), økonomiske konsekvenser (cost/benefit), faglige konsekvenser (hvad vinder vi og hvad taber vi af fornuftige danske løsninger), formatproblematik samt konsekvensen af ikke fremover selv at kunne bestemme over regeludviklingen i Danmark, men skulle tage det der kommer hvad enten man synes, det er en fordel eller ej.

15 15 Posteksempel 1 Spiseblomster Udvalgt som eksempel på helt almindelig bog.

16 16 Den originale post (efter de danske regler) *a *b *c *d *f a *r n *a e *t m *u u *a 2011 *b dk *d y *l dan *x 06 *v *a a *g xx *a *e *c spiralryg *x ACC *a DBF *x BKM *a Olesen *h Anemette *c f *4 aut *a Spiseblomster *c blomster på menuen *a 3. udgave *a Ryomgård *b Skarresøhus *c *a 186 sider *b ill. i farver *a Præsentation af 45 spiseblomster som er almindelige i natur og have, med inspiration og opskrifter til dagligdagens menuer *a På omslaget: Kogebog med blomster på menuen *a Tidligere: 2. udgave (Ikke registreret i: Dansk bogfortegnelse) udgave *n *r *b 1. oplag *c *m *0 *f blomster *0 *f vilde blomster *0 *o kogebøger *0 *o opskrifter *o *b v *u nu

17 17 Post katalogiseret efter RDA Markering med grøn skrift: er ikke en del af reglerne - tilhører formatet Markering med fed: angivelse af et core element (obligatorisk element) Markering med rødt: er ikke beskrevet i RDA endnu Markering med blåt: er ikke en del af danmarc *a *b *c *d *f a Delfelt *a = Identifier for the Manifestation (2.15) er et obligatorisk element *r n *a e *t m *u u *a 2011 *b dk *d y *l dan *x 06 *v 0 Ifølge er language of expression et obligatorisk element, når det er nødvendigt, men i fuldt udskrevet form, og ikke her som kode i delfelt *l *a a *g xx En oplysning, der formodentlig kan være i felt 240, når det er nødvendigt for at skelne flere expressions fra hinanden *a Faust på 1. udgave nærmer sig Identifier for work, men bør i så fald omdefineres til at være en national identifier *e *c spiralryg Delfelt *e ifølge Recording identifiers for manifestation og delfelt *c ifølge Qualification og Recording a manifestation of a work - Identifier for manifestation *x ACC *a DBF *x BKM Vedtagen navneform er et obligatorisk element. Valg:

18 *a Olesen *h Anemette *c 1952 *? author Works created by one person. Udformning: 9.2 Name of the person. Det er valgfrit om man vil angive fødselsår i den bibliografiske post, hvorimod det er et obligatorisk element i autoritetsposten ( ). 18 Funktionskoderne er i RDA erstattet af fast fuldt udskrevet form på engelsk, som vælges ud fra liste i Appendix I. Begrænset antal muligheder ift. nu. Det kan muligvis inddateres som kode, men metoden skal gennemtænkes i relation til udveksling. Biblioteksafgiften må være stærkt interesseret i dette område, blandt andet hvis en fortsat sklenen mellem primært og sekundært ophav ønskes. Det ville ikke hjælpe at gå tilbage til 245 delfelt *f, hvis formatet samtidig skiftes til et specificeringsniveau svarende til MARC21. Her er kun 245 delfelt *c til ophavsangivelser, uanset primær eller sekundær. Må formodes at ligge i autoritetsposten udveksling som fuldt format med autoritetspostens data indflettet eller som link afhængigt af datamodel/format *a Spiseblomster *u 2008 Ifølge er preferred title for the work (uniform titel) et obligatorisk element. Eventuelt i form af ID på autoritetspost, og eventuelt det hele i autoritetspost, og kun linket her. Vil vel erstatte 017? Det er uklart hvad meningen er med titel på work og på expression. Skal der være autoritetsposter på begge dele?

19 19 Synes ikke at være tilfældet i VIAF. Samme problematik som under felt 100 mht. autoritetspost datamodel lagring udveksling *a Spiseblomster *c blomster på menuen *e Anemette Olesen Kilder til beskrivelsen er ved bøger Hovedtitel ifølge Recording title proper, og undertitel Recording other title information. Ophav ifølge Recording statements of responsibility. Ifølge 1.3. er det kun obligatorisk at angive første primære ophav i forbindelse med hovedtitlen. Af medtages kun medmindre det fremgår direkte i publikationen *a 3. udgave Recording Edition Statements. Udgaveoplysninger angives som det fremstår i publikationen. Det er desuden obligatorisk at angive a named revision of an edition ( ) *a Ryomgård *b Skarresøhus Forlag *c 2011 Navn på forlag ( ) og hjemsted for forlag ( ) angives i den form, som de fremstår i publikationen ( ). Årstal ifølge Hvis der er tale om copyright, skal det være angivet med symbol *a 186 sider *b illustrations Delfelt *a efter Extent, som er et obligatorisk element, når ressourcen er fuldstændig, eller hvis det totale omfang er kendt. Delfelt *b efter 7.5 Illustrative Content. Der anvendes faste engelske termer illustration eller illustrations - og der står ikke noget om at man må oversætte begrebet til et sprog, der

20 20 passer til den katalogiserende institution. Ordet skrives fuldt ud og må ikke forkortes. Vedrørende farve: betegnelsen colour ( ) er ikke umiddelbart sat i forbindelse med illustrationer. Det fremgår som note i mapningen mellem RDA og MARC21. Det kunne betyde 300 delfelt *b plus 512 illustrationerne i farver? Størrelse (delfelt *c) er ikke et obligatorisk element ( ), men omvendt er der ingen vejledning som i danske regler for hvad der ligger inden for et normalområde *a text *? rda content *a unmediated *? rda media *a volume *? rda carrier Content Type, Media Type og Carrier Type er indført i RDA som erstatning for den generelle og den specifikke materialebetegnelse. Hvor i formatet denne information hører til og hvordan det håndteres, er til debat. Her er fulgt MARC21 med indførslen af tre nye felter. Ifølge er det tilladt at bruge danske betegnelser, men vi har valgt at anvende de engelske betegnelser i eksemplerne. Er det her man vil sætte Content type of work/expression, som beskrevet i 6.9? *a Præsentation af 45 spiseblomster som er almindelige i natur og have, med inspiration og opskrifter til dagligdagens menuer Indholdsbeskrivende note efter 7.10 Summarization of the Content *a På omslaget: Kogebog med blomster på menuen Kan med megen god vilje muligvis være Other information relating to title men egentlig står det som noget, der kun skal medtages, hvis det er vigtigt for identifikation.

21 *a Tidligere: 2. udgave (Ikke registreret i: Dansk bogfortegnelse) udgave *n *r Oplysninger om tidligere udgaver kan laves i henhold til Description of the Related Work, Expression, Manifestation or Item her som en ustruktureret beskrivelse *b 1. oplag *c 2011 Oplagsbetegnelser medtages ikke *m *0 *f blomster *0 *f vilde blomster *0 *o kogebøger Svarer til 13 Identifying Concept og 23 General Guidelines on Recording the Subject of a Work som endnu ikke er beskrevet *0 *o opskrifter *o *b v *u nu

22 22 Autoritetsposter for posteksempel 1 Autoritetspost for forfatteren (RDA 8 og 9) *a *f a 8.3 Core Elements -> Identifier *r n *x n *t h *e? Der skal defineres en kode for RDA *a 1 RDA foreskriver tre niveauer for posterne: ( ) - fully established - provisional - preliminary I det danske format er der kun mulighed for at angive 1 for vedtaget form; dog er der også mulighed for at angive katalogiseringsniveau i 008 *v *f Fødselsår og dato kan enten registreres som et separat element, eller som en del af indførslen, eller begge dele (8.3 Core Elements) *a Olesen *h Anemette *c *a Marokko *e Danmark *g Danmark Recording Country Associated with the Person; I det danske Hjælpepostformat er der defineret et delfelt 678 *n, men det er ikke specificeret på samme vis som felt 370, derfor er dette felt (Marc21) valgt i eksemplet *d Danmark 9.12 Address of the Person

23 *a kogebøger 9.15 Field of Activity of the Person *a lægeplanter *a Female 9.7 Gender *a dan 9.14 Language of the Person; I det danske Hjælpepostformat findes et delfelt 678 *l med samme funktion *a dansk Wikipedia *b fødested og - dato (født 20. august 1952 i Casablanca, Marokko) Autoritetspost for work/expression *a *f a 8.3 Core Elements -> Identifier *r n *x? Der skal defineres koder for værker *t h 0?? 00 *????? Identifier for the work *e? Der skal defineres en kode for RDA *a 1 (se kommentarer angående niveau i tidligere eksempel) *k år for værket (1. udgave) *a Olesen *h Anemette *c *t Spiseblomster *s 2011 *s - Vil man anbringe sondringsdata for expression her? Derudover kommer autoritetsposter for DK5-klassemærke og for emneord her er RDA ikke udformet endnu.

24 24 Posteksempel 2 Mosaik Udvalgt på grund af, at der er flere typer sekundære ophav og en korporation involveret

25 25 Den originale post (efter de danske regler) *a *b *c *d *f a *r n *a e *t m *u f *a 2011 *b dk *d y *l dan *x 06 *v *a a *g xx *e *c hf. *d gratis *a DBF *x BKM *x ACC *a Seheim *h Lotte *4 aut *a Mosaik *c 21 tekststykker om at komme fra kræft til kræfter *a Kbh. *d Nørre Allé 45, 2200 N *b Center for Kræft & Sundhed København *c [2011] *a 123 sider *b ill. i farver *b 1. oplag *c [2011] *k tr. i udl *1 *a Center for Kræft & Sundhed København *m *0 *f rehabiliteringscentre *0 *f kræft *0 *f kræftpatienter *0 *f rehabilitering *0 *e København *å 1 *a Center for Kræft & Sundhed København *o Jette Vibe-Petersen *4 edt *o Line Wadum *4 edt *o Anne Mie Dreves *4 pht *g *a Center for Kræft og Sundhed København *z 710/ *s Københavns Kommune *c Sundheds- og Omsorgsforvaltningen *c Center for Kræft & Sundhed København *z 710/ *o *b v *u nt

26 26 Post katalogiseret efter RDA Markering med grøn skrift: er ikke en del af reglerne - tilhører formatet Markering med fed: angivelse af et core element (obligatorisk element) Markering med rødt: er ikke beskrevet i RDA endnu Markering med blåt: er ikke en del af danmarc *a *b *c *d *f a *r n *a e *t m *u f *a 2011 *b dk *d y *l dan *x 06 *v *a a *g xx *e *c hf. *d gratis Pris i delfelt *d i forhold til 4.2 Terms of Availability *a DBF *x BKM *x ACC *a Seheim *h Lotte *? author *a Mosaik *c 21 tekststykker om at komme fra kræft til kræfter *e af journalist Lotte Seheim *f og tre andre *a København *d Nørre Allé 45, 2200 N *b Center for Kræft & Sundhed København *c [2011] Delfelt *e: Stillingsbetegnelser må godt komme med, men kan valgfrit udelades ifølge Hjemsted for forlag i delfelt *a forkortes ikke ifølge og Appendix B. Adresseoplysninger er ikke en del af af publicering, men af Acquisition sammen med pris ( ). Felt 037 i MARC21. Adresse fremgår ikke af ISBD Consolidated. Vedrørende udgivelsesår i delfelt *c synes fremtrædende

27 plads at være afskaffet primær kilde og ressourcen selv er kilde ifølge Det vil sige, at det er okay at angive 2011 uden skarpe parenteser, hvis det f.eks. fremgår af forordet eller lignende *a 123 sider *b illustrations i farve Delfelt *b Illustrations i farve : *a text *? rdacontent *a unmediated *? rdamedia *a volume *? rdacarrier *b 1. oplag *c [2011] *k tr. i udl *a Center for Kræft & Sundhed København *m *0 *f rehabiliteringscentre *0 *f kræft *0 *f kræftpatienter *0 *f rehabilitering *0 *e København *å 1 Center for Kræft & Sundhed København *? Issuing body Der kan laves opslag på udgiver if considered important for access. Denne information skal være i autoritetspost, inklusiv henvisninger og relationship identifier (11.12). Samme

28 28 problematik med hensyn til datamodel, lagring og udveksling *o Jette Vibe-Petersen *? editor *o Line Wadum *? editor *o Anne Mie Dreves *? photographer *g *o *b v *u nt Oplysningen i 720-felterne har vi i dette eksempel valgt at illustrere i felt 245 delfelt *f som og tre andre Felt 720 har ingen pendant i forhold til RDA. Det vil svare til 245-ophav, hvis det skal med (kun et primært ophav er obligatorisk). Hvis man ifølge RDA vælger at give opslag, (som kunne være hensigtsmæssigt for at få relatorkoden), skal opslaget være i autoritativ form, hvilket er dyrt.

29 29 Autoritetsposter for posteksempel 2 Autoritetspost for forfatteren (RDA 8 og 9) *a *f a 8.3 Core Elements -> Identifier *r n *x n *t h *e? Der skal defineres en kode for RDA *a 1 (se kommentarer angående niveau i tidligere eksempel) *f 1967 Fødselsår og dato kan enten registreres som et separat element, eller som en del af indførslen, eller begge dele (8.3) *a Seheim *h Lotte I dette tilfælde er fødselsår ikke lavet til en del af Authorized Access Point *e Danmark *g Danmark Recording Country Associated with the Person *d Danmark 9.12 Address of the Person *a kommunikationsrådgiver *a journalist (DJ) *a forfatter 9.15 Field of Activity of the Person *a Female 9.7 Gender *a dan 9.14 Language of the Person *a egen hjemmeside ( ) *f stillingsbetegnelser *a Hendes Mosaik (2011), forord s. 9 *f (fødselsår (1967)

30 30 Autoritetspost for udgivende korporation (RDA 8 og 11) *a *f a 8.3 Core Elements -> Identifier *r n *x n *t h *e? *a *a Center for Kræft & Sundhed København Preferred Name for the Corporate Body *s Københavns Kommune *c Center for Kræft & Sundhed København Other Variant Name * a Center for Kræft og Sundhed København Other Variant Name Autoritetspost for work *a *f a 8.3 Core Elements -> Identifier *r n *x? Der skal defineres koder for værker *t h 0?? 00 *????? Identifier for the work *e? Der skal defineres en kode for RDA *a 1 RDA foreskriver tre niveauer for posterne: ( )

31 31 - fully established - provisional - preliminary I det danske format er der kun mulighed for at angive 1 for vedtaget form *k Recording Attributes of Manifestation and Item > år for værket *a Seheim *h Lotte *t Mosaik Hertil kommer autoritetsposter for DK-klassemærke og for emneord her er RDA ikke udformet endnu.

32 32 Posteksempel 3 Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø i det grænseløse arbejde Udvalgt på grund af, at den indgår i en serie

33 33 Den originale post (efter de danske regler) *a *b *c *d *f a *r n *a e *t m *u f *a 2011 *b dk *d m *d y *l dan *x 05 *v *a a *g xx *e *c hf *x ACC *a DBF *a dan *d eng *a Pihl-Thingvad *h Signe *4 aut *a Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø i det grænseløse arbejde *c en empirisk undersøgelse af forholdet mellem selvledelse og psykisk arbejdsmiljø i den danske nyhedsbranche *a [Odense] *b Syddansk Universitetsforlag *c *a 447 sider *b ill *a Ph.d.-afhandlinger og disputatser *æ Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet *z *v *a Med resumé på engelsk *b 1. oplag *c *a Med litteraturhenvisninger *m *a Syddansk Universitet *c Det Samfundsvidenskabelige Fakultet *a Ph.d.-afhandlinger *æ Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet *z *v *a Thingvad *h Signe Pihl- *z *a Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SyddanskUniversitet *z 710

34 34 Post katalogiseret efter RDA Markering med grøn skrift: er ikke en del af reglerne - tilhører formatet Markering med fed: angivelse af et core element (obligatorisk element) Markering med rødt: er ikke beskrevet i RDA endnu Markering med blåt: er ikke en del af danmarc *a *b *c *d *f a *r n *a e *t m *u f *a 2011 *b dk *d m *d y *l dan *x 05 *v *a a *g xx *e *c hf *x ACC *a DBF * a dan *d eng *a Pihl-Thingvad *h Signe *? author *a Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø i det grænseløse arbejde *c en empirisk undersøgelse af forholdet mellem selvledelse og psykisk arbejdsmiljø i den danske nyhedsbranche *e Signe Pihl-Thingvad *a [Odense] *b Syddansk Universitetsforlag *c *a 447 sider *b illustrations *a text *? rdacontent *a unmediated *? rdamedia

35 *a volume *? Rdacarrier *a Ph.d.-afhandlinger og disputatser *æ Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet *z *v 119 Titel på serien, som den fremtræder i materialet, er sammen med nummer obligatoriske elementer (2.12.2). Delfelt *æ ifølge : ophav angives hvis nødvendigt for identifikation. Eksemplerne viser tydeligt artsbetegnelser som titler. ISSN og nummer *a Med resumé på engelsk Recording Language of the Content *b 1. oplag *c *a Med litteraturhenvisninger *m *a Syddansk Universitet *c Samfundsvidenskabelige Fakultet *? Issuing Body *a Ph.d. afhandlinger *æ Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet *z *v 119

36 36 Posteksempel 4 De professionelle Trykt tekst i bogform. Udvalgt på grund af vanskelighed ved at udpege den ansvarlige for værket.

37 37 Den originale post (efter de danske regler) *a *b *c *d *f a *r n *a e *t m *u f *a 2009 *b dk *d y *k a *l dan *x 06 *v *a a *g xx *e *c hf. *d kr. 249, *x ACC *a DBF *x BKM *x BKX *x DAT *a Jørgensen *h Martin *c f *4 aut *a De professionelle *a 1. udgave *b *x 1. oplag * 1 *a Kbh. *b People's Press *c 2009 *k u.st *a 254 sider *a Martin Jørgensens (f. 1975) personlige beretning om vilkårene og virkeligheden bag facaden som professionel fodboldspiller *b 1. oplag *c *1 *a Jørgensen *h Martin *c f *m *p 99.4 *a Jørgensen *h Martin *c f *0 *f fodbold *0 *f fodboldspillere *0 *f professionel fodbold *0 *e Danmark *0 *o biografier *0 *o erindringer *0 *i *0 *i *a Nyrup *h Jonas *4 dkmed *o *b l *b v *c a *u nt *o Ekspres

38 38 Post katalogiseret efter RDA Markering med grøn skrift: er ikke en del af reglerne - tilhører formatet Markering med fed: angivelse af et core element (obligatorisk element) Markering med rødt: er ikke beskrevet i RDA endnu Markering med blåt: er ikke en del af danmarc *a *b *c *d *f a *r n *a e *t m *u f *a 2009 *b dk *d y *k a *l dan *x 06 *v *a a *g xx Identifier for the manifestation: delfelt *e: , delfelt *c: og RDA Pris iflg *e *c hf. *d kr. 249, *x ACC *a DBF *x BKM *x BKX *x DAT *1 *a Jørgensen *h Martin *? author Mere end én creator med forskellige roller. Eksempler herpå er bla. interviewbøger og fortalt til -typen. Ifølge RDA svært at afgøre hvem der er hovedansvarlig for værket. Helt overordnet gælder det, at hvis én har principal responsibility vælges vedkommende. Hvordan det præcist skal tolkes er uvist. Det er ikke angivet hvordan man vælger mellem flere ophav med forskellige funktioner. Martin Jørgensen står med større typografi og kan derfor tolkes som havende principal responsibility, men denne bliver meget svær at håndtere i praksis, f.eks. i forhold til 72-bøger med

39 39 blanding af tekst og kunst, hvor titlen er kunstnerens navn. Da titler generelt er med større typografi end ophav, kan det være svært at fortolke. Der står intet om hvor meget man skal bygge på præsentationen, eller om afvejningen også indebærer vurdering af indholdet. Blandt andet af hensyn til Biblioteksafgift vil det være nødvendigt med yderligere og mere tydelig fortolkningsvejledning *a De professionelle Iflg. en alternativ regel til kan artikler udelades af uniforme titler, hvilket vil være Library of Congress policy - det vil komplicere genbrug af uniforme titler *a De professionelle *e Martin Jørgensen Der er ingen vejledning i RDA ift. at udvælge hovedansvarlig forfatter, hvilket vil udgøre et problem f.eks. i forhold til biblioteksafgift. Opslag på sekundær ansvarlig er ikke core element. Det er nødvendigt at definere et nationalbibliografisk niveau plus folkebiblioteksniveau (vejledende), ellers vil medforfatter ikke forekomme som opslag *a 1. udgave *b *x 1. oplag Oplagsbetegnelse registreres ikke *a København *b People's Press *c 2009 *k u.st. Iflg. 2.8: Fuldt udskrevet stednavn *a 254 sider Felt 300 *a ifølge Ifølge er størrelse i delfelt *c ikke et core element. Omvendt er der ingen vejledning som i danske regler for, hvad der ligger inden for et normalområde *a text *b txt *2 rdacontent Generelt er felterne ikke danmarc2. Ifølge er det tilladt at bruge danske betegnelser.

40 *a unmediated *b n *2 rdamedia *a volume *b nc *2 rdacarrier Er det her man vil sætte Content type of work/expression, som beskrevet i 6.9? *a Martin Jørgensens (f. 1975) personlige beretning om vilkårene og virkeligheden bag facaden som professionel fodboldspiller 7.10 Indholdsbeskrivende note *b 1. oplag *c 2009 Oplagsbetegnelse registreres ikke *1 *a Jørgensen *h Martin *c f *m *p 99.4 *a Jørgensen *h Martin *c f *0 *f fodbold *0 *f fodboldspillere *0 *f professionel fodbold *0 *e Danmark *0 *o biografier *0 *o erindringer *0 *i

41 *0 *i *a Nyrup *h Jonas *? medforfatter Ifølge kan creators have forskellige roller. Ikke core element. Vedrørende delfelt *4: Funktionsangivelse vælges fra liste i bilag I. Hvis der ikke kan findes en passende funktionsangivelse fra listen, kan man ifølge angive en selvvalgt passende betegnelse. Krav om bestemt sprog?? *o *b l *b v *c a *u nt *o Ekspres

42 42 Posteksempel 5 Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen Netpublikation. Udvalgt på grund af typen netpublikation og at det er et samlingsværk.

43 43 Den originale post (efter de danske regler) *a *b *c *d *f a *r n *a e *t s *u f *a 2011 *b dk *d y *l dan *n a *x 04 *v *a a *g xe *e *x ACC *x BKM *x ARK *a DBF *a Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen *b SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd *c *0 *a SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd *V *v 11: *& 1 *a Undersøgelse af sammenhængen mellem skoleledelse, faglig læring og trivsel blandt elever og lærere i folkeskolen *a Samhørende *t Ledelse af folkeskolerne *t Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen *& 1 *a Med litteraturhenvisninger *m *0 *f skoleledelse *0 *f ledelse *0 *f skoleledere *0 *f folkeskolen *0 *f skoler *0 *o undersøgelser *0 *u for skoleledere *0 *f trivsel *0 *f læring *å 1 *a Calmar Andersen *h Simon *4 edt *a Winter *h Søren C. *4 edt *å 1 *a SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd *å 2 *a Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen *c Formandskabet *4 cli *å 3 *c Undervisningsministeriet *c Uddannelsesstyrelsen *c li *z Adgangsmåde: Internet

44 *u *y PDF-format *a Andersen *h Simon Calmar *z 700/ *a SFI *z 710/ *a Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI *z 710/ *a Socialforskningsinstituttet *z 710/ *a Skolerådet *z 710/2(a) *c Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet *z 710/ *o *b s *u nt 44

45 45 Post katalogiseret efter RDA Markering med grøn skrift: er ikke en del af reglerne - tilhører formatet Markering med fed: angivelse af et core element (obligatorisk element) Markering med rødt: er ikke beskrevet i RDA endnu Markering med blåt: er ikke en del af danmarc *a *b *c *d *f a *r n *a e *t s *u f *a 2011 *b dk *d y *l dan *n a *x 04 *v *a a *g xe *e *x ACC *x BKM *x ARK *a DBF *a Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen *e redigeret af: Simon Calmar Andersen, Søren C. Winter *a København *b SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd *c 2011 Ifølge Statement of responsibility relating to title proper er det kun obligatorisk at angive det første primære ophav i forbindelse med hovedtitlen. Place of publication er et obligatorisk element uanset materiale, det vil sige også på netpublikationer (ifølge 2.8.2) *n 1 online resource *a 164 sider *b illustrations Extent i delfelt *n er kun et obligatorisk element, hvis ressourcen er fuldstændig, eller hvis det totale omfang er kendt (3.4 Extent) Delfelt *a er defineret efter Online Resources.

46 46 Delfelt *b er defineret efter 7.15 Illustrative Content *a text *2 rdacontent *a computer *2 rdamedia *a online resource *rdacarrier *0 *a SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd *V *v 11:47 Seriens hovedtitel (Title proper) er sammen med nummeret et obligatorisk element ifølge I dette tilfælde er informationen hentet fra omslaget. Felt 440 med delfelt *0 kan fungere som authorized acces point for serien. Nummerets udformning: *1 *a Undersøgelse af sammenhængen mellem skoleledelse, faglig læring og trivsel i folkeskolen *a Samhørende *t Ledelse af folkeskolerne *t Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen Indholdsbeskrivende note ifølge 7.10 Ifølge 24.3 er det ikke obligatorisk at angive relationer mellem værker. Man kan ifølge lave en beskrivelse af et relateret værk i en ustruktureret beskrivelse (dvs. som her i en note), eller alternativt i en struktureret beskrivelse: *4 Continues *a Ledelse af folkeskolerne *a Contains: Resumé / Simon Calmar Andersen & Søren C. Winter. Baggrund, Formål og Sammenfatning / Simon Calmar Andersen & Søren C. Winter. Datamateriale og metode / Mogens Jin Pedersen & Ulrik Hvidman... Der kan laves analyser for alle bidrag (1.5), f.eks. som en note (unstructured description) med en relationship designator (J.2.4)). For indholdsciterende noter henvises til 25 Related works > whole-part relationships. Felt 770/795-konstellation med