IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?"

Transkript

1 IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet Vækst og Beskæftigelse helt i tråd med ændringerne internationalt i måden at give bistand på. Statslige bistandsmidler bliver i stigende omfang kanaliseret i retning af at støtte den private sektor for at skabe vækst og udvikling. Der tales derfor om en privat sektor drejning inden for udvikling. Institutioner og fonde, der fremmer privat sektor drevet vækst, får markant øget opmærksomhed. Dette gælder ikke mindst udviklingsfonde, som den danske Industrialiseringsfond for Udvikling (IFU), der finansierer den private sektor igennem investeringer, der skal fremme udvikling. Udviklingen af en produktiv økonomi er grundlaget at skabe udvikling og bekæmpe fattigdom. Når der anvendes statslige penge til at fremme den privat sektor drevne udvikling skal der være en klar udviklingseffekt af investeringerne og de statslige fonde må være rollemodeller for bæredygtige investeringer, med en høj udviklingseffekt. Derfor er det problematisk, at IFU kanaliserer penge til ulandene gennem private fonde baseret i skattely og at IFUs kriterier for at vurdere udviklingseffekten af investeringer er mangelfulde. Denne analyse bygger overvejende på konklusionerne fra to rapporter om udviklingsfonde: Future directions for Norwegian development finance (2010) af Sarah Bracking og en konsulentgruppe fra Manchester University, skrevet for den norske statslige bistandsorganisation NORAD. Rapporten indgår i en ophedet debat i Norge om Norfunds brug af skattely. Investments for Development: Derailed to tax havens (2010) af Richard Murphy. Rapporten analyserer særligt investeringsfondenes anvendelse af skattely, skrevet på opdrag af bl.a. IBIS. IFU s arbejdsmetoder Udviklingsfonde i er en række finansielle institutioner, der tilbyder at stille egenkapital og/eller lån til rådighed til privatsektorinvesteringer i udviklingslande. Udviklingsfonde har derfor et generelt mandat til at skaffe finansiering til den private sektor gennem investeringer, som fremmer udvikling især i lande hvor der eller ikke investeres tilstrækkeligt i den private sektor. På den måde er udviklingsfonde en katalysator, der hjælper virksomheder med at implementere investeringsplaner og søger at få virksomheder engageret i lande, hvor der er begrænset adgang til indenlandsk og udenlandsk kapital og derved levere en risikoreduktion, der giver virksomheden mod på, at gå videre med planer, de måske ellers ville opgive. 1

2 Udviklingsfonde er selvstændige, men samtidig tilknyttet stater i rige lande, sådan at hvert enkelt land har sin udviklingsfond og indgår partnerskaber med virksomheder fra det pågældende land. Den danske udviklingsfond IFU (Industrialiseringsfonden for Udvikling) er således tilknyttet Udenrigsministeriet, og det er den danske udviklingsminister, der udpeger fondens bestyrelse og den administrerende direktør. IFU blev dannet med det formål at fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene i samvirke med dansk erhvervsliv, og har en mission om: At fremme økonomisk vækst, udvikling og en mere retfærdig indkomstfordeling gennem en øget global strøm af socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer. ii Direkte og indirekte investeringer IFU og andre udviklingsfonde opererer med to forretningsmodeller: direkte og indirekte investeringer. Ved de direkte investeringer giver udviklingsfonden kapital, lån eller garantier direkte til en virksomhed, der er lokaliseret i samme land som virksomheden opererer i. Et eksempel herpå er det danske rejseselskab Check Point Latin America hvor IFU i 2004 ydede et lån på kroner til oprettelse af et kontor og udvikling af software iii. Ved de direkte investeringer kanaliseres pengene således direkte til udviklingsfondens partnervirksomheder i ulandene. Ved de indirekte investeringer kanaliseres udviklingsfondens kapital gennem en investeringsfond, der efterfølgende investerer i virksomheder i ulande iv. Denne investeringsmodel kan illustreres således: Udviklingsfond Investeringsfond Virksomhed i uland Problemer med måden udviklingsfonde arbejder på Der er to problemer ved den måde udviklingsfonde arbejder på: De investerer gennem skattely og legitimerer derved skatteunddragelse. Udviklingsfondene har desuden mangelfulde indikatorer på udviklingseffekten af de projekter, de støtter. Investeringer gennem skattely Udviklingsfonde gør igennem deres indirekte investeringer ofte brug af skattely; jurisdiktioner med høj uigennemsigtighed og ingen eller meget lav skatteprocent som udgør en stor forhindring for udviklingslandes mulighed for at mobilisere egne ressourcer til finansiering af udvikling, da de 2

3 muliggør, at multinationale selskaber gennem aggressiv skatteplanlægning minimerer skattebetalinger til udviklingslandene v. En rapport om udviklingsfondes brug af skattely viser, at skattely i høj grad bruges af de europæiske udviklingsfonde, fx bliver ca. halvdelen af de antalsmæssige investeringer fra Norges udviklingsfond, Norfund, ført gennem investeringsfonde placeret i skattely vi. Hvad angår IFU er de involveret i investeringer igennem mindst 8 fonde lokaliseret i skattely som Mauritius og British Virgin Islands vii. Udviklingsfondenes argumenter for at bruge investeringsfonde placeret i skattely er hovedsagligt, at de gør det fordi skattely kan tilbyde stærk finansiel service, fx sikker transaktionshåndtering og stabil lovgivning viii, og for at mobilisere private investorers deltagelse i fonde, der har et udviklingsfremmende mål ix. Private investeringsfonde benytter sig af skattely pga. de stærke finansielle strukturer i skattelyene og fordi de har lav eller ingen skattebetaling. For at samarbejde med de private investorer kommer udviklingsfonde som IFU også til at benytte skattely, selvom den lave skatteprocent ikke i sig selv er motivationsfaktoren. Der er dog to væsentlige indvendinger imod disse argumenter. For det første bør de statsejede udviklingsfonde som IFU være rollemodeller for andre investorer ved ikke at legitimere brugen af skattely. At skattelyene ikke i sig selv er udviklingsfondenes motivationsfaktor for at investerer i fonde i skattely ændrer ikke på, at udviklingsfondene benytter sig af og derved legitimerer skattely, og derved understøtter en global struktur med skattely, der er en væsentlig kanal for skatteunddragelse fra udviklingslandene x. Dette står i direkte modsætning til hensigten i den nye danske udviklingsstrategi om at stoppe kapitalflugt gennem skatteunddragelse fra udviklingslandene. xi For det andet viser studier, at det giver større afkast for udviklingsfondene at investere direkte i virksomheder, frem for at investere indirekte i virksomheder igennem fonde i skattely xii. Det er således mere profitabelt for udviklingsfondene at lave de direkte investeringer og de undgår samtidig risikoen for at miste deres udviklingsfokus - en risiko som opstår, når de benytter sig af investeringsfonde, der ikke er designet med udvikling for øje. Mangelfulde indikatorer for udviklingseffekten Det andet problem ved udviklingsfondenes måde at arbejde på er, at deres succeskriterier for evaluering af de projekter de støtter mangler helt nødvendige indikatorer på at et projekt bidrager til udvikling. Særligt mangler der en indikator for at vurdere investeringers forventede skattebidrag. En virksomheds skattebetalinger er et af de vigtigste bidrag en virksomhed kan give til udvikling i et fattigt land, særligt i de tilfælde hvor virksomheden ikke skaber særligt mange arbejdspladser. Dette kan både være i form af et udviklingslands skatteindtægter fra medarbejdere ansat af en virksomhed, men også virksomhedens eget skattebidrag til udviklingslandet. Udviklingsfondene i Europa har i fællesskab udviklet en række succeskriterier for udviklingseffekten ved deres arbejde, som det enkelte lands udviklingsfond kan lade sig inspirere 3

4 af. xiii Problemet er dog, at ingen af disse succeskriterier går på hvad et projekt kan give af skatteindtægter til udviklingslandet. Udover de frivillige succeskriterier udviklet af de europæiske udviklingsfonde tilsammen, har hvert enkelt lands udviklingsfond også en række succeskriterier for deres projekter. IFU har udviklet deres i samarbejde med Danida, men heller ikke disse inkluderer projektets bidrag til ulandets skatteindtægter som en indikatorer på om projektet vil give en god eller dårlig udviklingseffekt i ulandet xiv. Den private sektor er central for udvikling hvis den bidrager Den nye udviklingsstrategis fokus på den private sektor er vigtig fordi det er helt essentielt, at der kommer gang i en produktiv privat sektor i ulande, for at skabe en bæredygtig udvikling. Men det er vigtigt, at det sikres, at det er de rigtige investeringer i den private sektor, der foretages, så disse rent faktisk bidrager til udvikling i de fattige lande. Danmark kan være med til at sikre dette på to måder: Forbyd IFU at investere gennem skattely Udviklingsfondes investeringer gennem investeringsfonde baseret i skattely risikerer at miste fokusset på udvikling. Disse private kapitalfonde er ikke nødvendigvis designet med udvikling for øje, og desuden legitimerer de brugen af skattely en global, økonomisk struktur, der generelt er til stor skade for udviklingslandene. I Norge har Norad iværksat en undersøgelse af betydningen af den norske udviklingsfond Norfunds brug af skattely, og den norske skatte- og udviklingskommission har anbefalet Norfund at afvikle sine investeringer gennem skattely over de næste tre år. Ligeledes er der sat begrænsninger for den svenske Swedfunds anvendelse af skattely. Danida bør på samme måde tage hånd om, at også IFU bliver den rollemodel for investeringer som en investeringsfond støttet af den danske stat bør være, og på den måde tage et konkret skridt i retningen af at bekæmpe skattely, som lovet i den nye udviklingsstrategi. Forbedre IFU s succeskriterier Skatteindtægter er et af de vigtigste bidrag en virksomhed kan give til udvikling i et fattigt land. Danmark må derfor sikre, at de projekter IFU støtter, bidrager til at udviklingslande har mulighed for selv at mobilisere penge til finansiering af udvikling. IFU bør derfor forbedre succeskriterierne sådan, at deres projekters bidrag til ulandets skatteindtægter bliver en indikatorer på om projektet vil give en god eller dårlig udviklingseffekt i ulandet. Samtidig bør IFU spille en central rolle i at få en indikator på skattebidrag ind i de europæiske udviklingsfondes succeskriterier. 4

5 Slutnoter: i De europæiske udviklingsfonde er organiseret i EDFI. Ud over de europæiske udviklingsfonde er vigtige tilsvarende fonde Verdensbankens IFC, Den Europæiske Investeringsbank, de Regionale Udviklingsbanker for Afrika, Asien og Latinamerika. ii iii iv Bracking et al. (2010): Future Directions for Norwegian Development Finance, The Institute of Development Policy and Management, The University of Manchester, Commissioned by the Norwegian Agency for Development Cooperation (NORAD): 8 v Rapport (2009): Is the International Finance Corporation Supporting Tax-Evading Companies?, prepared for Tax Justice Network, Campagna per la riforma della Banca Mondiale, Ibis, Oxfam France, Eurodad: 6. vading_companies_updated%20february% pdf vi Bracking et al. (2010): p.12 vii Bracking et al. (2010): p.10 viii Murphy (2010): Investments for Development: Derailed to Tax Havens. A report on the use of tax havens by Development Finance Institutions, prepared for Ibis, NCA, CRBM, Eurodad, Forum Syd and Tax Justice Network 7 ix Bracking et al. (2010): p.9 x Bracking et al. (2010): p.9 xi Den danske udviklingsstrategi s. 21: xii Bracking et al. (2010): p.42 xiii EDFI s Development Library Indicators. De er ikke offentliggjorte, men processen bag dem og hvordan de overordnet ser ud kan ses på: Indicators/Slideshow-Background-of-the-Library.aspx?FT=.pdf xiv IFU s succes kriterier: +criteria Yderligere information: Lars Koch, Politisk rådgiver, IBIS

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF)

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) GRV 104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) 100,0 mio.kr.: 50,0 mio. kr. fra Klimapuljen

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene

Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene Resumé Land og sektor Projekttitel Formål Danmark og udviklingslandene Skat og Samfundsansvar: Dialog om principper for ansvarlig

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN. OPTIMÉR

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer

Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer Danmark Privatsektor Udviklingsbistand Blending Handelsinteresser Strategi Offentlig-private partnerskaber Ulighed Additionalitet Fattigdomsbekæmpelse Skattebetaling Skrøbelige stater Finansiering Handel

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely En Global indsats mod skattely IBIS Analyse Maj 2013 Lars Koch & Julie Halding Skattely gør det muligt for kriminelle, korrupte, superrige personer og store selskaber at gemme penge og unddrage sig skat.

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål. Finansieringsinstrumenter

En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål. Finansieringsinstrumenter En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål , medfinansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.

Læs mere

Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30

Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30 Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30 25. juni2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinje Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016

Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016 Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016 Mødets program 17.00: Velkomst til mødet og introduktion til emnet. Hans Peter Dejgaard 17:20: Kåre Hendriksen om

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Problemer og barrierer Projekter der helt eller delvist finansieres gennem optimeringer, energibesparelser og reduktion af vandtab

Problemer og barrierer Projekter der helt eller delvist finansieres gennem optimeringer, energibesparelser og reduktion af vandtab Problemer og barrierer Projekter der helt eller delvist finansieres gennem optimeringer, energibesparelser og reduktion af vandtab Af Carsten MøllerM 22 august 2011 Det Globale Vandmarked Den globale vandindustri

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Forudsætninger for at PKA vil investere i vandteknologi. Peter Damgaard Jensen

Forudsætninger for at PKA vil investere i vandteknologi. Peter Damgaard Jensen Forudsætninger for at PKA vil investere i vandteknologi Peter Damgaard Jensen Disposition Introduktion - PKA Strategiske fokusområder PKA Klimainvesteringer direkte og indirekte Investering i vandområdet

Læs mere

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013 Copenhagen Capacity The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013 Agenda Sådan arbejder Copenhagen Capacity Sådan ser verden ud Ny resultatkontrakt med Region

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Vil du tage socialt ansvar? - og har din virksomhed brug for kapital og kompetent rådgivning?

Vil du tage socialt ansvar? - og har din virksomhed brug for kapital og kompetent rådgivning? Vil du tage socialt ansvar? - og har din virksomhed brug for kapital og kompetent rådgivning? Vi er Danmarks eneste investeringsfond, der målrettet samarbejder med virksomheder og iværksættere, som skaber

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Dagsorden for møde i Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

Dagsorden for møde i Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet Dagsorden for møde i Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 10:00-14:00 i mødelokale 1, Niels Bohrs Allé 1, Odense ***** 1) Godkendelse af referat a) Godkendelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB. August 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB. August 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB August 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB 13. august

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt Kapitalfonde i Danmark Christian Frigast, Axcel, 7. december 2006 Agenda Fakta om kapitalfonde Hvordan skaber kapitalfonde værdi Et eksempel Myter og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF Ejendomsselskaber - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF FAIF-loven Den 22. juli 2013 trådte en ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. Loven implementerer

Læs mere

AFRIKANSKE FORRETNINGSMULIGHEDER MED IFU

AFRIKANSKE FORRETNINGSMULIGHEDER MED IFU AFRIKANSKE FORRETNINGSMULIGHEDER MED IFU Århus, 1. september 2016 Johnny Ohgrøn Hansen, Regional Director Southern Africa SYV GODE GRUNDE TIL AT INVESTERE I UDVIKLINGSLANDE Højere økonomisk vækst i udviklingslande

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere