Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst"

Transkript

1 Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst Forslag til et investeringsprogram for HEIMDAL - Historically Estimated International Model of the Danish Labour movement, is an international model developed by The Economic Council of the Labour Movement (ECLM) in Copenhagen, Denmark Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf.: Mobil: Economic Council of the Labour Movement Kommunikationschef Janus Breck Tlf.: Mobil: Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Ændring af Europas kurs - fra spareplaner til vækst: Forslag til et investeringsprogram for FEPS IPD ECLM Policy Brief Stephany Griffith-Jones, Professor, Initiative for Policy Dialogue, Columbia University, USA Matthias Kollatz-Ahnen, tidligere vicepræsident for den Europæiske Investeringsbank Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Signe Hansen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For yderligere information kontakt Ernst Stetter FEPS Secretary General på Dette papir har til formål at beskrive en politisk tilgang, der bevæger sig væk fra økonomiske spareplaner, og som hurtigt kan skabe rammerne for at stimulere fremtidig vækst. I takt med forværrede økonomiske udsigter i de fleste europæiske lande er der i EU opstået større enighed, offentligt og blandt ledere, om nødvendigheden af at sætte større fokus på økonomisk vækst. Der er dog endnu ikke kommet noget tiltag af den rette kaliber. I dette papir sigter vi efter at komme med konkrete forslag til, hvordan en succesfuld nøgleinstitution i EU, nemlig Den Europæiske Investeringsbank (EIB), kan udvide sine låneaktiviteter markant. Således skal lånene give et betydeligt bidrag til vækst og beskæftigelse, særligt i de lande der har lidt mest under gældskrisen. Vi vil også undersøge, hvordan EU's strukturfonde, i sig selv og i samspil med EIB, kan påvirke økonomisk vækst. Herefter opridses de forskellige politiktilgange, og BNP- og beskæftigelseseffekterne analyseres ved modelberegninger. Et vigtigt hovedresultat er, at man med forholdsvis begrænsede offentlige midler kan opnå store effekter pga. fordelene ved gearing. FEPS Rue Montoyer 40 B-1000 Brussels

3 1. Politiktilgang Der er voksende enighed om, at det vil være svært at få EU ud af krisen uden at stimulere den økonomiske vækst. Et godt eksempel på dette er den nylige kreditnedgradering af Spanien, som primært er drevet af manglende vækstudsigter i den nærmeste fremtid. Det er yderst vigtigt, at den nedadgående spiral for banker, virksomheder og forbrugere stoppes. En løsning af gældskrisen kan kun lade sig gøre ved også at inddrage betydelige vækststimulanser. Hvis dette ignoreres, betyder det ikke kun værre økonomiske udsigter det vil også være en klar ignorering af historien. Der er brug for en vækstfremmende finansieringsstrategi som: - Skaber hurtige og betydelige resultater. - Forbedrer produktionskapaciteten og dermed fremmer holdbar vækst i dag og i fremtiden ved at finansiere holdbare projekter og aktiviteter. - Støtter vækst både i eksisterende og i nye konkurrencedygtige små og mellemstore virksomheder. Især virksomheder i denne størrelse lider af manglende kreditmuligheder, da disse er stagneret eller har været faldende under krisen. Der er brug for et forslag, der ikke kun er fordelagtigt, men som også er muligt at gennemføre. Et sikkert tiltag med realistiske chancer for at opnå succes skal derfor være: - Muligt at gennemføre hurtigt. Tiden er knap; hver dag bliver yderligere spanske indbyggere arbejdsløse. - Være tilstrækkeligt stort til at give et betydeligt bidrag til at kickstarte vækst og reducere arbejdsløshed i Europa. - Være omkostningseffektivt i den forstand, at tiltaget skal have en stor effekt med relative få offentlige midler. Tiltaget, som vi her foreslår, vil forøge lånemulighederne betydeligt. - Erfaringen fra Marshall-planen efter 2. Verdenskrig kan anvendes som en god målestok i forhold til, hvad der vil være en passende størrelse for sådan et tiltag. Dengang bestod planen for Europa af i alt mia., hvilket svarede til at investeringerne blev øget med 0,5 pct. af BNP årligt over 5 år ( i alt ca. 2,5 pct. af BNP). En lignende stimulans ville være passende i dag. 2. EU budgettets størrelse EU-budgettet svarer omtrent til 1 pct. af EU s BNP årligt. For at kunne generere en betydelig stimulans til den økonomiske vækst er det vigtigt at bruge EU-budgettet på en effektiv måde, hvor gennemslagskraften maksimeres gennem gearing. Forøgede udlån af EIB såvel som EU projektobligationer er ideelle værktøjer til opnå den ønskede effekt. En af hovedudfordringerne er at anvende disse instrumenter i den rigtige størrelsesorden, og at det gøres hurtigt, da det dels er presserende at øge væksten, og dels er det presserende at kanalisere midlerne til de bedste investeringer. Hvad angår størrelsesordnen på tiltaget, vil det kræve yderligere budgetmidler svarende til en meget lille andel af det samlede vækstbudget i EU. Imidlertid vil vi vise, at væksteffekten vil være meget stor pga. de multiplikatoreffekter, som opstår pga. gearing. 2

4 EU-Kommissionen planlægger at have udgifter på mia. euro for de 7 år Heraf er 38 pct. øremærket til EU s strukturfonde, 9 pct. til beskæftigelses- og sociale anliggender og 8 pct. til forskning og innovation (se Figur 1). Figur 1: Størrelsen af EU s budget for ifølge EU-Kommissionen 3. Yderligere midler; brug af EU-strukturfonde, som ikke er blevet udbetalt Strukturfondene bidrager med mellem 2-3 pct. af BNP til regioner med lavere udvikling end i EU som gennemsnit. Trækket på disse fonde har især været besværligt siden 2007 pga. af krisen. Derfor er der en stor sum budgetterede, men ubrugte midler tilgængelige i 2012 og 2013 (inklusiv udbetalinger frem til 2015). Pt. mangler 25 pct. af de regionale fonde at blive allokeret. Endnu mere vigtigt er det, at ikke alle de allokerede midler vil blive udbetalt pga. forsinkelser og besværligheder i forbindelse med krisen. I forhold til vores forslag om et prompte tiltag for at øge væksten, er opgaven at reallokere fondene og kanalisere dem til vækstaktiviteter. Estimater peger på, at næsten 80 mia. euro er tilgængelige og kan reallokeres. For at dette kan blive muligt, er det nødvendigt med større fleksibilitet i de nationale og europæiske administrationer. Der er ligeledes brug for er en målbevidst regruppering af fondene, så de i stedet kan ramme bæredygtige økonomiske projekter, og især de ovnklare projekter såsom: - Energieffektivitet og vedvarende energi - Promovering af konkurrencedygtige virksomheder (især eksportorienterede virksomheder) - Finansiering af små og mellemstore virksomheder, som er kreditrationerede - Finansiering af innovation i virksomheder og disse virksomheders mulige spin-offs Omkanaliseringen af de tilgængelige midler bør foregå således, at der ikke kun bliver stillet midler til rådighed, men at midlerne også kombineres med teknisk bistand for at sikre en hensigtsmæssig brug 3

5 af midlerne. Den tekniske bistand vil bestå af hjælp til udførelsen af ansøgningsdokumenter, bistand under budgivningsprocesser og projektstyring under implementering. 4. Et program for EU-budgettet Hvis en fælles indsats kan gennemføres gennem omkanalisering af midler, kan 15 mia. euro årligt fra de allerede eksisterende EU-budgetter (indtil slutningen af 2013), bruges direkte i vores foreslåede vækstinitiativ. Midlernes størrelse kan forøges med 25 mia. euro om året fra gennem det nye budget. Ser vi på særtilfældet Grækenland, står det klart, at der er tale om en mere langsigtet proces med vedholdende økonomisk rekonstruktion. Selv maksimumværdien på 25 mia. euro udgør kun 0,25 pct. af EU s BNP. Det vil dog være muligt at ansøge om en højere andel for lande med økonomiske rekonstruktionsprogrammer og lavere for lande, der vil kunne opnå betydelig økonomisk vækst af sig selv. Af den grund foreslås et interval mellem 0,5 pct. af BNP som maksimum og 0,125 pct. af BNP som det laveste. Det skal dog understreges, at vækstprojekter i lande, der står stærkere økonomisk, også vil generere positive væksteffekter i resten af Europa. Investeringsmidlerne skal dog suppleres af midler fra andre kilder, heriblandt nationale og private midler, og forøges så meget som muligt af multiplikatoreffekterne. Dette vil dog ikke være muligt uden EU-budgettet. 5. Låneeffekter med EU-budgettet At opnå låneeffekter med EU-budgettet er konkret den nemmeste og mest lovende måde at anvende Den Europæiske Investeringsbank på. Det grundlæggende virkemiddel er at anvende en del af EU-budgettet som en risikostødpude. Dermed bliver EIB-lån til projekter mindre risikable, hvilket tillader enten højere lånebeløb eller lavere renter, og på den led formidles der adgang til en ellers utilgængelig finansiering. Låneeffekten for det mest modne produkt (innovation) er blevet projekteret til at være fem, hvilket vil sige, at 1 mia. euro fra EU-budgettet vil give anledning til 5 mia. euro i kredit til innovation. I praksis blev der opnået en faktor 6 via EIB, hvilket var bedre end planlagt. Eftersom tabene var betydeligt lavere end konservative skøn, blev det meste af den ene milliard euro ikke brugt, men i stedet returneret til EU-budgettet. Der eksisterer altså empirisk verificerbare erfaringer på dette område. Eksemplerne findes i finansieringen af innovation (RSSF) og i regional finansiering (JESSICA, JEREMIE) i EIB. Det for nyligt underskrevne initiativ for små og mellemstore virksomheder i Grækenland er et tilsvarende eksempel. De planlagte EU-projektobligationer, som ikke repræsenterer EU-låntagning, peger også i denne retning. 6. EU-projektobligationer og EIB Ifølge forslaget om projektobligationer kan store projekter medfinansieres af EIB i samspil med privat kapital fra pensionsfonde og forsikringsselskaber, der i øjeblikket ikke investerer i store projekter pga. høj risiko. Før den finansielle krise satte ind, blev denne form for risiko absorberet af store forsikringsselskaber (såsom AIG), hjulpet af tripel-a obligationer, som finansieringen af disse projekter blev omtransformeret til. Efter krisen er denne form for forsikring ikke længere tilgængelig. 4

6 Projektobligationer ville virke på en tilsvarende måde. Private investorer skaffer 25 pct. af egenkapitalen i forskud. EIB finansierer de næste 25 pct. (mezzanin tranche). De sidste 50 pct. (senior tranche) når forhåbentlig en rating på BBB+ eller A-, hvorved et projekt bliver et investeringsområde for pensionsfonde og forsikringsselskaber. Angående mezzanin tranchen vil EU påtage sig halvdelen af risikoen ved at benytte sig af risikostødpuden, som hæfter ved førstegangstab. EIB forbliver en part af projektets finansiering for projektets levetid, hvilket tilføjer et yderligere element af kvalitet for forsikringsselskaberne og pensionsfondene. Finansieringsrisikoen for EIB er dermed reduceret sammenlignet med en situation, hvor EIB engagerede sig i finansieringen unilateralt. Hvis EIB modtager risikostødpuden, kan der udlånes op til fire gange mængden af lavrisikolån, sammenlignet med uafhængigt realiserede projekter. Hvis man eksempelvis ville nå en lånemængde på 160 mia. euro over 4 år (40 mia. euro per år), svarer dette til yderligere finansiering fra EIB s side på 10 mia. euro om året og 40 mia. euro over den 4- årige periode. For at finansiere de 40 mia. euro til EIB (25 pct. af 160 mia.) over 4 år er der brug for 20 mia. euro fra EU-budgetterne til risikostødpuden og 5 mia. euro årligt. 7. Forøgelse af egenkapitalen I EIB Hvis EIB skal spille en endnu mere aktiv rolle i forhold til et større vækstprogram, vil en indbetaling af flere midler være nødvendig, hvilket måske ikke er muligt for alle EU-medlemslande. Hvorfor det? Tilbage i tiden var medlemslandenes bidrag til egenkapitalen finansieret af akkumuleret profit fra EIB. Af den officielle egenkapital i banken på 232,4 mia. euro er kun 11,6 mia. euro indbetalt. Udover disse kilder har EIB også klaret sine finansieringsaktiviteter godt i kriseårene og har for nylig forhøjet profitten fra 1,4 mia. euro til 2,3 mia. euro. Takket være tilbageholdt profit i årtier er yderligere egenkapital på 42,5 mia. euro blevet genereret. Dette har forbedret robustheden og kapaciteten til at påtage sig risiko i EIB. Ratingbureauer kræver nu en simpel udlånsratio på 8, hvilket også gælder for EIB, på samme måde som det gælder for kommercielle banker. Hvis indbetalt egenkapital i EIB fordobles, skal den indbetalte kapital kun stige med omkring 12 mia. euro. Dette vil, givet en udlånsratio på otte (hvilket er højt sammenlignet med andre instrumenter), give EIB mulighed for at forøge udlån med omkring 95 mia. euro samlet set over de næste fem år. Hvis den forøgede udlånsmængde fordeles over fire år, kunne en mulig allokering være 10 mia. euro i 2012, 35 mia. euro i 2013 og 25 mia. euro årligt i 2014 og 2015 (disse tal er udlån ud over, hvad der havde været muligt uden kapitalforøgelsen). Således medfører en udlånsratio på kun 8 betydelige multiplikatoreffekter og dermed en bedre ratio, end hvad der kan opnås med de midler som EU-budgettet tillader, hvor effekten ligger mellem 4 og 6. Det afgørende punkt for finansieringsaktiviteter er, at projekterne skal være økonomisk bæredygtige. Denne form for øremærket kapitalindsprøjtning kan dedikeres specielt, så den rammer så forskellige områder dækkende fra provækst- og beskæftigelsespolitikker og finansiering af innovation, til promovering af små og mellemstore virksomheder eller til skelsættende økonomiske projekter 5

7 såsom en kabelforbindelse fra Kreta (et af de bedst egnede områder af Europa til solenergiproduktion) til fastlandet en investering som er økonomisk bæredygtig, men som ikke kan finde finansiering. En fordobling af egenkapitalen er mulig, hvis regeringerne i EU-medlemslandene, såfremt de har lyst, indbetaler en relativt lille mængde kapital, svarende til omkring 12 mia. euro (enstemmighed er ikke et krav). Sammenlignet med de enorme summer, der er brugt på at redde kommercielle banker, er dette et lille beløb med store multiplikatoreffekter på økonomisk vækst. Det er hensigtsmæssigt at understrege udvælgelsen og øremærkningen for indsprøjtningen af egenkapital i EIB. Af den grund foreslås det, at midlerne returneres efter 12 år gennem en speciel dividende udbetalingsordning (spredt ud over flere år). 8. Forslag til et EIB og EU vækstprogram. For at opsummere kan der opnås to yderligere effekter ved hjælp af EIB. Den ene er baseret på en selektiv, øremærket stigning i egenkapitalen i EIB på ca. 12 mia. euro, indbetalt af de medlemslande, der er villige og i stand til at indbetale. Dette vil give mulighed for ekstra udlån svarende til 10 mia. euro i 2012, 35 mia. euro i 2013 og 25 mia. euro årligt i Den anden finansieringskilde stammer fra brug af EU-budgetmidler til risikobuffere til finansiering af infrastrukturprojekter (projektobligationer) samt projekter, der fremmer innovation. Afsættes der årligt 5 mia. euro fra EUbudgettet til risikobuffer, vil det kunne generere yderligere lånemuligheder i EIB svarende til 10 mia. euro. Vi antager, at finansiering af risikobuffere vil være et fireårigt initiativ. Når alle de forskellige foranstaltninger lægges sammen, består den foreslåede stimulans (opsummeret i tabel 1 og figur 2 nedenfor) af følgende beløb : - I 2012 er der aktiviteter svarende til 15 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet (genanvendelse af strukturfonde) samt ekstra EIB låneaktivitet svarende til 20 mia. euro (10 mia. euro finansieret af EU-budgetmidler til risikobuffer, 10 mia. euro finansieret af øget EIB egenkapital), dette indebærer i alt 35 mia. euro i I 2013 er der igen aktiviteter svarende til 15 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet (igen genanvendelse af strukturfondene) samt ekstra EIB låneaktivitet svarende til 45 mia. euro ( 10 mia. euro finansieret af EU-budgetmidler til risikobuffer og 35 mia. euro finansieret af øget EIB egenkapital). Dette indebærer samlet 60 mia. euro. - I 2014 og 2015 er der årligt aktiviteter svarende til 25 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet og 35 mia. euro i ekstra årlige EIB-lån (heraf stammer 10 mia. euro fra budgetmidler for risikoreduktion og 25 mia. euro fra øget EIB-egenkapital), hvilket samlet beløber sig til 60 mia. euro om året. - Således har vi i årene et gennemsnit på 60 mia. euro om året fra yderligere EIB-lån og yderligere EU-budgetindbetalinger til at finansiere ekstra investeringer og kapital, hvilket svarer til omkring 0,5% af EU s årlige BNP. Som beregningerne i afsnit 10 af dette papir viser, kan det have stor betydning for vækst og beskæftigelse i EU. - Fra 2016 til 2020 vil der fortsat være 25 mia. euro til ekstra aktiviteter, der finansieres af EUbudgettet. 6

8 Tabel 1: Forslag til et EIB- og EU-vækstprogram (i mia. euro) (årligt) Øget EU -udget Samlet øget EIB-lån -- heraf risikobuffer -- heraf øget kapital I alt (årligt) Figur 2: Forslag til et EIB og EU-vækstprogram (i mia. euro) In Billions of Euros (annual) (annual) Additional EIB lending total Additional EU budget Det er både muligt og vigtigt, at der hurtigst muligt vedtages et pålideligt investeringsprogram af den størrelse, som er skitseret ovenfor, for at fremme en troværdig og bæredygtig vækststimulans, der kan bære Europa fremad. Med en samlet dimension på omkring 2 % af BNP er der tale om en lidt mindre indsats, men stadig en betydelig indsats der, ligesom Marshallplanen, lanen, vil kunne bidrage til betydelige vækst- og beskæftigelseseffekter i Europa. 7

9 9. Vækstinitiativets investeringsmultiplikator En af fordelene ved det skitserede program ligger i det faktum, at det tiltrækker andre finansieringspartnere, navnlig fra den private sektor. Altså skabes der udlånings- eller multiplikatoreffekt. Den tydeligste multiplikator vedrører EIB s risikosikrede aktiviteter (risikostødpude), der er relateret til projektobligationer, med det åbenlyse formål at få private finansieringsmidler til at sætte gang i infrastrukturprojekter. Multiplikatoren for dette er fire. Initiativtageren til projektet bidrager selv med 25 pct. af kapitalen, EIB med hjælp fra Europa-Kommissionen bidrager med de næste risikofyldte 25 pct. af kapitalen som en form for efterstående lån. Private investorer opfordres til at bidrage med 50 pct. af finansieringen som forestående lån (eller i form af projektobligationer). Den resulterende multiplikator er fire set fra EIB s synspunkt. For EU-budgettet er den resulterende multiplikator otte. Multiplikatoren for risikostødpuden for innovation kan beregnes på følgende måde: Eftersom EIB finansierer innovation med op til 50 pct. ved almindelige lån, og i særlige tilfælde med op til 75 pct., forekommer en gennemsnitlig multiplikator på to rimelig. Angående EU-budgettet er multiplikatoren mellem fire og seks for risikostødpuden vedrørende innovation. Disse to forskellige finansieringsinstrumenter er beskrevet samlet ovenfor. Den anden søjle i programmet er den supplerende EIB-udlåning, der er baseret på udvalgt og målrettet kapitalindsprøjtning. EIB s udlån bidrager gennemsnitligt med en finansieringsandel på 50 pct., mens en anden finansieringsbidrager (eller gruppe af bidragere) står for en tilsvarende andel på 50 pct. Dette gennemsnit afspejler nogle forholdsvis lave deltagelsesandele, især når det drejer sig om meget store projekter såsom havvindmølleparker, mens deltagelsesandelene er højere, hvor antikrise-komponenterne er højere, eller hvor den innovative påvirkning kræver en højere EIB-andel end 50 pct. Multiplikatoren beregnes derfor som et gennemsnit af to. Hvis EIB s supplerende udlån baseret på kapitalindsprøjtning koncentreres til opstartsfasen, vil EIB-udlånene vokse med yderligere 95 mia. euro de første fire år, hvilket resulterer i samlede investeringer på op til 190 mia. euro. Udover de multiplikatorer, der opnås ved udlån fra EIB og medfinansiering fra den private sektor, kan der opnås forstærkende effekter for EIB s udlån, hvis også de nationale udviklingsbanker udvider deres udlån. Et succesfuldt eksempel er den tyske KfW-Bankengruppe. 10. Estimerede effekter: Øgede EIB-udlån og EU-budget kan skabe 1,2 millioner job i Europa Til trods for at krisen brød ud for næsten 4 år siden, har Europa endnu ikke genvundet sit momentum, og EU forventes at gå i recession i 2012 (se figur 3). Vækstudsigterne for euroområdet er endnu mere dystre. Vækst i Europa i 2013 forventes at blive i omegnen af 1 pct., hvilket stadig er under den historiske vækstrate. Disse tal kan blive forværrede, hvis krisen eskalerer, hvilket ikke er en umulighed, som tingene ser ud på nuværende tidspunkt. 8

10 Figur 3. BNP-vækst i EU, Anm: *= Prognose Kilde: AE på baggrund af Eurostat (historiske data) og Consensus Economics (prognosedata). De dystre vækstudsigter for Europa viser tydeligt, at Europa endnu ikke er ude af krisen. 24 ud af 27 EU-lande er under EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, og det anbefales, at de strammer finanspolitikken. Det har medført, at EU's ledere i høj grad har fokuseret på at genoprette budgetterne og har forsøgt at stramme sig ud af krisen. Nu er det dog som om, Europas ledere er begyndt at indse, at det europæiske opsving langt fra er selvbærende, og det ser nu ud som om, en fælles koordineret europæisk vækstpakke er ved at blive en realitet. Det helt store spørgsmål er naturligt nok, hvor pengene skal komme fra. Der er ved at danne sig en konsensus om, at en af de mest oplagte finansieringskilder vil være at øge Den Europæiske Investeringsbanks (EIB s) kapital. Også EU s økonomikommissær Olli Rehn bakker denne ide op: Med Den Europæiske Investeringsbank, har EU en stærk institution, som støtter vækst og beskæftigelse. Men EIB er ved at nå grænsen for, hvad den kan opnå med det nuværende kapitalgrundlag. For at gøre det muligt for EIB at gøre mere for vækst og beskæftigelse, må dens solvensbehov ordnes 1. Spørgsmålet er så, hvor meget EIB s kapital skal øges. Øges EIB s kapital med 11,6 mia. euro, hvilket svarer til en fordobling, kombineret med 5 mia. euro som risikovillig kapital, samt øgede midler til rådighed fra EU-budgettet (se tabel 1 og figur 2, og en uddybende diskussion ovenfor), da vil det årligt kunne skabe ressourcer svarende til 60 mia. euro eller ½ pct. af EU s BNP, der årligt vil kunne stilles til rådighed de næste 3 år. 60 mia. euro er samtidig et tal, der er blevet omtalt af en række europæiske nøglepersoner. I det følgende har vi foretaget modelberegninger på den internationale makroøkonomiske model Heimdal. Resultaterne illustrerer de BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan skabes, hvis EIB øger sit 1 Olli Rehn s tale den 5. Maj

11 udlån kombineret med yderligere bidrag fra EU. Boks 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af beregningerne. Boks 1. En europæisk investeringspagt I modelberegningerne er det antaget, at EIB-udlån og yderligere bidrag fra EU er øget svarende til ½ procent af BNP i EU. Det er dog usikkert hvor stor en del af det beløb, der vil gå til investeringer og hvornår. Modelberegningerne fokusere på den del af det yderligere lån fra EIB og yderligere EU-bidrag, der vil gå til investeringer, og beregningerne viser virkninger for årene 2013 og I det følgende antages det (meget konservativt), at det er halvdelen af de ekstra udlån fra EIB og yderligere EU-bidrag i 2013, som vil gå til investeringer og to tredjedele af de supplerende EIB-lån og yderligere EU-bidrag i 2014, som vil gå til investeringer. Dette svarer til en stigning i investeringerne i EU på 1/4 procent af BNP i 2013 og 1/3 procent af BNP i Endvidere antages det, at de lande i Sydeuropa (Spanien, Italien, Portugal og Grækenland), der er hårdest ramt af krisen, vil være mere tilbøjelige til at benytte sig af de nye EIB-lånemuligheder og EUmidler. Det vil blive prioriteret, at udlånene skal målrettes økonomisk rentable investeringer samt kapital til små og mellemstore virksomheder. Det er derfor antaget, at disse lande vil øge investeringerne dobbelt så meget som de resterende lande (målt i procent af BNP). Beregningerne er som tidligere beskrevet baseret på øget låntagning, hvilket svarer til en stigning i investeringerne i EU på 1/4 procent af BNP i 2013 og 1/3 procent af BNP i Hvis effekter i 2012 og 2015 også var medtaget, da ville den akkumulerede effekt på vækst og beskæftigelse være endnu højere. Hvis bidragene fra øgede udlån i den private sektor også havde været inkluderet, ville effekterne igen have været højere. I beregningerne er det antaget, at det primært er de sydeuropæiske lande, der vil drage fordel af stigningen i investeringerne. Figur 4 viser effekterne af investeringspagten på det europæiske BNP-niveau. Investeringspagten øger BNP. I 2013 vil BNP stige med yderligere 0,36 procentpoint, hvilket betyder, at hvis BNP som udgangspunkt ventes at stige med godt 1 procent uden investeringspagten, da vil BNP vokse med næsten 1,5 procent, hvis investeringspagten bliver realiseret. I 2014 vil det samlede BNP i EU akkumuleret set være steget med næsten 0,6 procent på grund af investeringspagten. Den yderligere effekt på BNP-væksten i 2014 svarer til en stigning på 0,2 procent. 10

12 Figur 4. Akkumulerede effekter på BNP niveauet af en europæisk investeringspagt Pct 0,6 Pct 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0, ,0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Modelberegningerne viser, at pagten vil skabe mindst 1,2 millioner arbejdspladser i EU frem mod I figur 5 ses det, at der vil kunne skabes mere end ½ million arbejdspladser i EU allerede i 2013, og det tal vil stige til mere end 1,2 millioner nye arbejdspladser i Europa i Figur 5. Akkumulerede effekter på europæisk beskæftigelse af en investeringspagt Mio job 1,5 Mio job 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0, ,0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL 11

13 Tabel 2 viser de akkumulerede BNP- og beskæftigelseseffekter i en række europæiske lande i Investeringerne vil øge BNP mellem 0,3-0,8 procent, afhængigt af de landespecifikke multiplikatorer og landenes investeringsandele. De største effekter ses naturligt nok i europæiske lande som Spanien, Portugal og Grækenland, hvor investeringsandelene er steget mest. Men et meget åbent land som Tyskland vil også drage stor fordel af den koordinerede investeringspagt. Det skyldes, at Tyskland har en meget eksportorienteret økonomi, der derfor vil få stor fordel af den øgede efterspørgsel og samhandel med landene omkring dem. De største effekter af en koordineret pagt vil derfor ses i små lande eller i lande, hvis økonomi i høj grad afhænger af handel med andre europæiske lande. Det overordnede BNP-niveau i EU vil stige med 0,56 procent som følge af investeringspagten. Tabel 2: Effekter af investeringspagten på BNP og beskæftigelse, 2014 BNP effekt Beskæftigelseseffekt (Procent) (1.000 pers.) (Procent) Tyskland 0, ,67 Polen 0,5 72 0,44 Finland 0, ,46 Danmark 0, ,51 Sverige 0, ,35 Storbritannien 0, ,35 Frankrig 0, ,38 Sydeuropæiske lande med øget investeringsandel Spanien 0, ,75 Portugal 0, ,86 Grækenland 0, ,65 Italien 0, ,52 EU-27 0,56 1,241 0,57 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Effekterne af investeringspagt er særligt store, fordi de europæiske lande er så tæt integrerede. Figur 6 illustrerer dette. Figuren sammenligner situationerne, hvor Spanien øger investeringerne alene og sammen med de andre europæiske lande. Figuren opdeler dermed den samlede jobskabelse i den effekt, der skyldes indenlandsk skabte arbejdspladser og den del, der skyldes den øgede samhandel med de andre europæiske lande. Ud af i alt nye job skyldes af dem den øgede samhandel. Eller sagt på en anden måde så skyldes de positive handelseffekter ca. 50 procent af den samlede beskæftigelseseffekt. 12

14 Figur 6. Jobskabelse I Spanien dekomponeret i indenlandskeffekt og handelseffekt job job Alene (indenlandskeffekt) Koordineret (handelseffekt) 0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL De fremadrette udfordringer, Europa står overfor, er ikke kun at bremse gældskrisen det er lige så vigtigt at skabe vækst og arbejdspladser. Når væksten stimuleres, og der skabes job, vil det også lette landenes budgetproblemer. Forhåbentlig kan den netop vedtagne finanspagt være med til at skabe ro, men den finanspolitiske koordinering bør række videre og have mere perspektiv, og den bør ledsages af initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse. En investeringspagt, som beskrevet ovenfor, vil kunne medvirke til at sætte gang i hjulene i Europa. I tallene ovenfor er det kun de direkte effekter af de øgede investeringer, der er afbilledet. Det er meget sandsynligt, at investeringspagten vil øge forbrugernes og investorernes tillid til den private sektor. Det er også sandsynligt, at investeringspagten vil trække i retning af lavere renter i Sydeuropa, især hvis udviklingen hjælpes på vej af en mere aktiv indsats fra Den Europæiske Centralbank. Øgede investeringer kan desuden have virkninger på udbudssiden og øge EU s konkurrenceevne og evne til at vokse på lang sigt. Hvis tilliden øges, og renterne falder som et resultat af investeringspagten, da vil de positive effekter for vækst og beskæftigelse være endnu større. 11. Yderligere effekter af stabilisering og jobskabelse når kapital får lov at arbejde Ovenfor har vi rapporteret modelestimaterne af effekterne af øgede investeringer. Den del af vækstinitiativet, der vedrører små og mellemstore virksomheder, vil både stabilisere jobmarkedet og delvist også skabe nye jobs. Hovedeffekten på små og mellemstore virksomheder kommer fra, at der opbygges og genopbygges adgang til finansiering for de virksomheder, som kræver præfinansiering. Uden adgang til finansiering vil de pågældende virksomheder se sig nødsaget til at reducere antallet af ansatte eller nedsætte deres vækstambitioner. I flere EU-lande, heriblandt Portugal, Italien Grækenland, Irland og Spanien, er adgangen til finansiering som minimum delvist blokeret. 13

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011. Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere