Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst"

Transkript

1 Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst Forslag til et investeringsprogram for HEIMDAL - Historically Estimated International Model of the Danish Labour movement, is an international model developed by The Economic Council of the Labour Movement (ECLM) in Copenhagen, Denmark Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf.: Mobil: Economic Council of the Labour Movement Kommunikationschef Janus Breck Tlf.: Mobil: Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Ændring af Europas kurs - fra spareplaner til vækst: Forslag til et investeringsprogram for FEPS IPD ECLM Policy Brief Stephany Griffith-Jones, Professor, Initiative for Policy Dialogue, Columbia University, USA Matthias Kollatz-Ahnen, tidligere vicepræsident for den Europæiske Investeringsbank Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Signe Hansen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For yderligere information kontakt Ernst Stetter FEPS Secretary General på Dette papir har til formål at beskrive en politisk tilgang, der bevæger sig væk fra økonomiske spareplaner, og som hurtigt kan skabe rammerne for at stimulere fremtidig vækst. I takt med forværrede økonomiske udsigter i de fleste europæiske lande er der i EU opstået større enighed, offentligt og blandt ledere, om nødvendigheden af at sætte større fokus på økonomisk vækst. Der er dog endnu ikke kommet noget tiltag af den rette kaliber. I dette papir sigter vi efter at komme med konkrete forslag til, hvordan en succesfuld nøgleinstitution i EU, nemlig Den Europæiske Investeringsbank (EIB), kan udvide sine låneaktiviteter markant. Således skal lånene give et betydeligt bidrag til vækst og beskæftigelse, særligt i de lande der har lidt mest under gældskrisen. Vi vil også undersøge, hvordan EU's strukturfonde, i sig selv og i samspil med EIB, kan påvirke økonomisk vækst. Herefter opridses de forskellige politiktilgange, og BNP- og beskæftigelseseffekterne analyseres ved modelberegninger. Et vigtigt hovedresultat er, at man med forholdsvis begrænsede offentlige midler kan opnå store effekter pga. fordelene ved gearing. FEPS Rue Montoyer 40 B-1000 Brussels

3 1. Politiktilgang Der er voksende enighed om, at det vil være svært at få EU ud af krisen uden at stimulere den økonomiske vækst. Et godt eksempel på dette er den nylige kreditnedgradering af Spanien, som primært er drevet af manglende vækstudsigter i den nærmeste fremtid. Det er yderst vigtigt, at den nedadgående spiral for banker, virksomheder og forbrugere stoppes. En løsning af gældskrisen kan kun lade sig gøre ved også at inddrage betydelige vækststimulanser. Hvis dette ignoreres, betyder det ikke kun værre økonomiske udsigter det vil også være en klar ignorering af historien. Der er brug for en vækstfremmende finansieringsstrategi som: - Skaber hurtige og betydelige resultater. - Forbedrer produktionskapaciteten og dermed fremmer holdbar vækst i dag og i fremtiden ved at finansiere holdbare projekter og aktiviteter. - Støtter vækst både i eksisterende og i nye konkurrencedygtige små og mellemstore virksomheder. Især virksomheder i denne størrelse lider af manglende kreditmuligheder, da disse er stagneret eller har været faldende under krisen. Der er brug for et forslag, der ikke kun er fordelagtigt, men som også er muligt at gennemføre. Et sikkert tiltag med realistiske chancer for at opnå succes skal derfor være: - Muligt at gennemføre hurtigt. Tiden er knap; hver dag bliver yderligere spanske indbyggere arbejdsløse. - Være tilstrækkeligt stort til at give et betydeligt bidrag til at kickstarte vækst og reducere arbejdsløshed i Europa. - Være omkostningseffektivt i den forstand, at tiltaget skal have en stor effekt med relative få offentlige midler. Tiltaget, som vi her foreslår, vil forøge lånemulighederne betydeligt. - Erfaringen fra Marshall-planen efter 2. Verdenskrig kan anvendes som en god målestok i forhold til, hvad der vil være en passende størrelse for sådan et tiltag. Dengang bestod planen for Europa af i alt mia., hvilket svarede til at investeringerne blev øget med 0,5 pct. af BNP årligt over 5 år ( i alt ca. 2,5 pct. af BNP). En lignende stimulans ville være passende i dag. 2. EU budgettets størrelse EU-budgettet svarer omtrent til 1 pct. af EU s BNP årligt. For at kunne generere en betydelig stimulans til den økonomiske vækst er det vigtigt at bruge EU-budgettet på en effektiv måde, hvor gennemslagskraften maksimeres gennem gearing. Forøgede udlån af EIB såvel som EU projektobligationer er ideelle værktøjer til opnå den ønskede effekt. En af hovedudfordringerne er at anvende disse instrumenter i den rigtige størrelsesorden, og at det gøres hurtigt, da det dels er presserende at øge væksten, og dels er det presserende at kanalisere midlerne til de bedste investeringer. Hvad angår størrelsesordnen på tiltaget, vil det kræve yderligere budgetmidler svarende til en meget lille andel af det samlede vækstbudget i EU. Imidlertid vil vi vise, at væksteffekten vil være meget stor pga. de multiplikatoreffekter, som opstår pga. gearing. 2

4 EU-Kommissionen planlægger at have udgifter på mia. euro for de 7 år Heraf er 38 pct. øremærket til EU s strukturfonde, 9 pct. til beskæftigelses- og sociale anliggender og 8 pct. til forskning og innovation (se Figur 1). Figur 1: Størrelsen af EU s budget for ifølge EU-Kommissionen 3. Yderligere midler; brug af EU-strukturfonde, som ikke er blevet udbetalt Strukturfondene bidrager med mellem 2-3 pct. af BNP til regioner med lavere udvikling end i EU som gennemsnit. Trækket på disse fonde har især været besværligt siden 2007 pga. af krisen. Derfor er der en stor sum budgetterede, men ubrugte midler tilgængelige i 2012 og 2013 (inklusiv udbetalinger frem til 2015). Pt. mangler 25 pct. af de regionale fonde at blive allokeret. Endnu mere vigtigt er det, at ikke alle de allokerede midler vil blive udbetalt pga. forsinkelser og besværligheder i forbindelse med krisen. I forhold til vores forslag om et prompte tiltag for at øge væksten, er opgaven at reallokere fondene og kanalisere dem til vækstaktiviteter. Estimater peger på, at næsten 80 mia. euro er tilgængelige og kan reallokeres. For at dette kan blive muligt, er det nødvendigt med større fleksibilitet i de nationale og europæiske administrationer. Der er ligeledes brug for er en målbevidst regruppering af fondene, så de i stedet kan ramme bæredygtige økonomiske projekter, og især de ovnklare projekter såsom: - Energieffektivitet og vedvarende energi - Promovering af konkurrencedygtige virksomheder (især eksportorienterede virksomheder) - Finansiering af små og mellemstore virksomheder, som er kreditrationerede - Finansiering af innovation i virksomheder og disse virksomheders mulige spin-offs Omkanaliseringen af de tilgængelige midler bør foregå således, at der ikke kun bliver stillet midler til rådighed, men at midlerne også kombineres med teknisk bistand for at sikre en hensigtsmæssig brug 3

5 af midlerne. Den tekniske bistand vil bestå af hjælp til udførelsen af ansøgningsdokumenter, bistand under budgivningsprocesser og projektstyring under implementering. 4. Et program for EU-budgettet Hvis en fælles indsats kan gennemføres gennem omkanalisering af midler, kan 15 mia. euro årligt fra de allerede eksisterende EU-budgetter (indtil slutningen af 2013), bruges direkte i vores foreslåede vækstinitiativ. Midlernes størrelse kan forøges med 25 mia. euro om året fra gennem det nye budget. Ser vi på særtilfældet Grækenland, står det klart, at der er tale om en mere langsigtet proces med vedholdende økonomisk rekonstruktion. Selv maksimumværdien på 25 mia. euro udgør kun 0,25 pct. af EU s BNP. Det vil dog være muligt at ansøge om en højere andel for lande med økonomiske rekonstruktionsprogrammer og lavere for lande, der vil kunne opnå betydelig økonomisk vækst af sig selv. Af den grund foreslås et interval mellem 0,5 pct. af BNP som maksimum og 0,125 pct. af BNP som det laveste. Det skal dog understreges, at vækstprojekter i lande, der står stærkere økonomisk, også vil generere positive væksteffekter i resten af Europa. Investeringsmidlerne skal dog suppleres af midler fra andre kilder, heriblandt nationale og private midler, og forøges så meget som muligt af multiplikatoreffekterne. Dette vil dog ikke være muligt uden EU-budgettet. 5. Låneeffekter med EU-budgettet At opnå låneeffekter med EU-budgettet er konkret den nemmeste og mest lovende måde at anvende Den Europæiske Investeringsbank på. Det grundlæggende virkemiddel er at anvende en del af EU-budgettet som en risikostødpude. Dermed bliver EIB-lån til projekter mindre risikable, hvilket tillader enten højere lånebeløb eller lavere renter, og på den led formidles der adgang til en ellers utilgængelig finansiering. Låneeffekten for det mest modne produkt (innovation) er blevet projekteret til at være fem, hvilket vil sige, at 1 mia. euro fra EU-budgettet vil give anledning til 5 mia. euro i kredit til innovation. I praksis blev der opnået en faktor 6 via EIB, hvilket var bedre end planlagt. Eftersom tabene var betydeligt lavere end konservative skøn, blev det meste af den ene milliard euro ikke brugt, men i stedet returneret til EU-budgettet. Der eksisterer altså empirisk verificerbare erfaringer på dette område. Eksemplerne findes i finansieringen af innovation (RSSF) og i regional finansiering (JESSICA, JEREMIE) i EIB. Det for nyligt underskrevne initiativ for små og mellemstore virksomheder i Grækenland er et tilsvarende eksempel. De planlagte EU-projektobligationer, som ikke repræsenterer EU-låntagning, peger også i denne retning. 6. EU-projektobligationer og EIB Ifølge forslaget om projektobligationer kan store projekter medfinansieres af EIB i samspil med privat kapital fra pensionsfonde og forsikringsselskaber, der i øjeblikket ikke investerer i store projekter pga. høj risiko. Før den finansielle krise satte ind, blev denne form for risiko absorberet af store forsikringsselskaber (såsom AIG), hjulpet af tripel-a obligationer, som finansieringen af disse projekter blev omtransformeret til. Efter krisen er denne form for forsikring ikke længere tilgængelig. 4

6 Projektobligationer ville virke på en tilsvarende måde. Private investorer skaffer 25 pct. af egenkapitalen i forskud. EIB finansierer de næste 25 pct. (mezzanin tranche). De sidste 50 pct. (senior tranche) når forhåbentlig en rating på BBB+ eller A-, hvorved et projekt bliver et investeringsområde for pensionsfonde og forsikringsselskaber. Angående mezzanin tranchen vil EU påtage sig halvdelen af risikoen ved at benytte sig af risikostødpuden, som hæfter ved førstegangstab. EIB forbliver en part af projektets finansiering for projektets levetid, hvilket tilføjer et yderligere element af kvalitet for forsikringsselskaberne og pensionsfondene. Finansieringsrisikoen for EIB er dermed reduceret sammenlignet med en situation, hvor EIB engagerede sig i finansieringen unilateralt. Hvis EIB modtager risikostødpuden, kan der udlånes op til fire gange mængden af lavrisikolån, sammenlignet med uafhængigt realiserede projekter. Hvis man eksempelvis ville nå en lånemængde på 160 mia. euro over 4 år (40 mia. euro per år), svarer dette til yderligere finansiering fra EIB s side på 10 mia. euro om året og 40 mia. euro over den 4- årige periode. For at finansiere de 40 mia. euro til EIB (25 pct. af 160 mia.) over 4 år er der brug for 20 mia. euro fra EU-budgetterne til risikostødpuden og 5 mia. euro årligt. 7. Forøgelse af egenkapitalen I EIB Hvis EIB skal spille en endnu mere aktiv rolle i forhold til et større vækstprogram, vil en indbetaling af flere midler være nødvendig, hvilket måske ikke er muligt for alle EU-medlemslande. Hvorfor det? Tilbage i tiden var medlemslandenes bidrag til egenkapitalen finansieret af akkumuleret profit fra EIB. Af den officielle egenkapital i banken på 232,4 mia. euro er kun 11,6 mia. euro indbetalt. Udover disse kilder har EIB også klaret sine finansieringsaktiviteter godt i kriseårene og har for nylig forhøjet profitten fra 1,4 mia. euro til 2,3 mia. euro. Takket være tilbageholdt profit i årtier er yderligere egenkapital på 42,5 mia. euro blevet genereret. Dette har forbedret robustheden og kapaciteten til at påtage sig risiko i EIB. Ratingbureauer kræver nu en simpel udlånsratio på 8, hvilket også gælder for EIB, på samme måde som det gælder for kommercielle banker. Hvis indbetalt egenkapital i EIB fordobles, skal den indbetalte kapital kun stige med omkring 12 mia. euro. Dette vil, givet en udlånsratio på otte (hvilket er højt sammenlignet med andre instrumenter), give EIB mulighed for at forøge udlån med omkring 95 mia. euro samlet set over de næste fem år. Hvis den forøgede udlånsmængde fordeles over fire år, kunne en mulig allokering være 10 mia. euro i 2012, 35 mia. euro i 2013 og 25 mia. euro årligt i 2014 og 2015 (disse tal er udlån ud over, hvad der havde været muligt uden kapitalforøgelsen). Således medfører en udlånsratio på kun 8 betydelige multiplikatoreffekter og dermed en bedre ratio, end hvad der kan opnås med de midler som EU-budgettet tillader, hvor effekten ligger mellem 4 og 6. Det afgørende punkt for finansieringsaktiviteter er, at projekterne skal være økonomisk bæredygtige. Denne form for øremærket kapitalindsprøjtning kan dedikeres specielt, så den rammer så forskellige områder dækkende fra provækst- og beskæftigelsespolitikker og finansiering af innovation, til promovering af små og mellemstore virksomheder eller til skelsættende økonomiske projekter 5

7 såsom en kabelforbindelse fra Kreta (et af de bedst egnede områder af Europa til solenergiproduktion) til fastlandet en investering som er økonomisk bæredygtig, men som ikke kan finde finansiering. En fordobling af egenkapitalen er mulig, hvis regeringerne i EU-medlemslandene, såfremt de har lyst, indbetaler en relativt lille mængde kapital, svarende til omkring 12 mia. euro (enstemmighed er ikke et krav). Sammenlignet med de enorme summer, der er brugt på at redde kommercielle banker, er dette et lille beløb med store multiplikatoreffekter på økonomisk vækst. Det er hensigtsmæssigt at understrege udvælgelsen og øremærkningen for indsprøjtningen af egenkapital i EIB. Af den grund foreslås det, at midlerne returneres efter 12 år gennem en speciel dividende udbetalingsordning (spredt ud over flere år). 8. Forslag til et EIB og EU vækstprogram. For at opsummere kan der opnås to yderligere effekter ved hjælp af EIB. Den ene er baseret på en selektiv, øremærket stigning i egenkapitalen i EIB på ca. 12 mia. euro, indbetalt af de medlemslande, der er villige og i stand til at indbetale. Dette vil give mulighed for ekstra udlån svarende til 10 mia. euro i 2012, 35 mia. euro i 2013 og 25 mia. euro årligt i Den anden finansieringskilde stammer fra brug af EU-budgetmidler til risikobuffere til finansiering af infrastrukturprojekter (projektobligationer) samt projekter, der fremmer innovation. Afsættes der årligt 5 mia. euro fra EUbudgettet til risikobuffer, vil det kunne generere yderligere lånemuligheder i EIB svarende til 10 mia. euro. Vi antager, at finansiering af risikobuffere vil være et fireårigt initiativ. Når alle de forskellige foranstaltninger lægges sammen, består den foreslåede stimulans (opsummeret i tabel 1 og figur 2 nedenfor) af følgende beløb : - I 2012 er der aktiviteter svarende til 15 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet (genanvendelse af strukturfonde) samt ekstra EIB låneaktivitet svarende til 20 mia. euro (10 mia. euro finansieret af EU-budgetmidler til risikobuffer, 10 mia. euro finansieret af øget EIB egenkapital), dette indebærer i alt 35 mia. euro i I 2013 er der igen aktiviteter svarende til 15 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet (igen genanvendelse af strukturfondene) samt ekstra EIB låneaktivitet svarende til 45 mia. euro ( 10 mia. euro finansieret af EU-budgetmidler til risikobuffer og 35 mia. euro finansieret af øget EIB egenkapital). Dette indebærer samlet 60 mia. euro. - I 2014 og 2015 er der årligt aktiviteter svarende til 25 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet og 35 mia. euro i ekstra årlige EIB-lån (heraf stammer 10 mia. euro fra budgetmidler for risikoreduktion og 25 mia. euro fra øget EIB-egenkapital), hvilket samlet beløber sig til 60 mia. euro om året. - Således har vi i årene et gennemsnit på 60 mia. euro om året fra yderligere EIB-lån og yderligere EU-budgetindbetalinger til at finansiere ekstra investeringer og kapital, hvilket svarer til omkring 0,5% af EU s årlige BNP. Som beregningerne i afsnit 10 af dette papir viser, kan det have stor betydning for vækst og beskæftigelse i EU. - Fra 2016 til 2020 vil der fortsat være 25 mia. euro til ekstra aktiviteter, der finansieres af EUbudgettet. 6

8 Tabel 1: Forslag til et EIB- og EU-vækstprogram (i mia. euro) (årligt) Øget EU -udget Samlet øget EIB-lån -- heraf risikobuffer -- heraf øget kapital I alt (årligt) Figur 2: Forslag til et EIB og EU-vækstprogram (i mia. euro) In Billions of Euros (annual) (annual) Additional EIB lending total Additional EU budget Det er både muligt og vigtigt, at der hurtigst muligt vedtages et pålideligt investeringsprogram af den størrelse, som er skitseret ovenfor, for at fremme en troværdig og bæredygtig vækststimulans, der kan bære Europa fremad. Med en samlet dimension på omkring 2 % af BNP er der tale om en lidt mindre indsats, men stadig en betydelig indsats der, ligesom Marshallplanen, lanen, vil kunne bidrage til betydelige vækst- og beskæftigelseseffekter i Europa. 7

9 9. Vækstinitiativets investeringsmultiplikator En af fordelene ved det skitserede program ligger i det faktum, at det tiltrækker andre finansieringspartnere, navnlig fra den private sektor. Altså skabes der udlånings- eller multiplikatoreffekt. Den tydeligste multiplikator vedrører EIB s risikosikrede aktiviteter (risikostødpude), der er relateret til projektobligationer, med det åbenlyse formål at få private finansieringsmidler til at sætte gang i infrastrukturprojekter. Multiplikatoren for dette er fire. Initiativtageren til projektet bidrager selv med 25 pct. af kapitalen, EIB med hjælp fra Europa-Kommissionen bidrager med de næste risikofyldte 25 pct. af kapitalen som en form for efterstående lån. Private investorer opfordres til at bidrage med 50 pct. af finansieringen som forestående lån (eller i form af projektobligationer). Den resulterende multiplikator er fire set fra EIB s synspunkt. For EU-budgettet er den resulterende multiplikator otte. Multiplikatoren for risikostødpuden for innovation kan beregnes på følgende måde: Eftersom EIB finansierer innovation med op til 50 pct. ved almindelige lån, og i særlige tilfælde med op til 75 pct., forekommer en gennemsnitlig multiplikator på to rimelig. Angående EU-budgettet er multiplikatoren mellem fire og seks for risikostødpuden vedrørende innovation. Disse to forskellige finansieringsinstrumenter er beskrevet samlet ovenfor. Den anden søjle i programmet er den supplerende EIB-udlåning, der er baseret på udvalgt og målrettet kapitalindsprøjtning. EIB s udlån bidrager gennemsnitligt med en finansieringsandel på 50 pct., mens en anden finansieringsbidrager (eller gruppe af bidragere) står for en tilsvarende andel på 50 pct. Dette gennemsnit afspejler nogle forholdsvis lave deltagelsesandele, især når det drejer sig om meget store projekter såsom havvindmølleparker, mens deltagelsesandelene er højere, hvor antikrise-komponenterne er højere, eller hvor den innovative påvirkning kræver en højere EIB-andel end 50 pct. Multiplikatoren beregnes derfor som et gennemsnit af to. Hvis EIB s supplerende udlån baseret på kapitalindsprøjtning koncentreres til opstartsfasen, vil EIB-udlånene vokse med yderligere 95 mia. euro de første fire år, hvilket resulterer i samlede investeringer på op til 190 mia. euro. Udover de multiplikatorer, der opnås ved udlån fra EIB og medfinansiering fra den private sektor, kan der opnås forstærkende effekter for EIB s udlån, hvis også de nationale udviklingsbanker udvider deres udlån. Et succesfuldt eksempel er den tyske KfW-Bankengruppe. 10. Estimerede effekter: Øgede EIB-udlån og EU-budget kan skabe 1,2 millioner job i Europa Til trods for at krisen brød ud for næsten 4 år siden, har Europa endnu ikke genvundet sit momentum, og EU forventes at gå i recession i 2012 (se figur 3). Vækstudsigterne for euroområdet er endnu mere dystre. Vækst i Europa i 2013 forventes at blive i omegnen af 1 pct., hvilket stadig er under den historiske vækstrate. Disse tal kan blive forværrede, hvis krisen eskalerer, hvilket ikke er en umulighed, som tingene ser ud på nuværende tidspunkt. 8

10 Figur 3. BNP-vækst i EU, Anm: *= Prognose Kilde: AE på baggrund af Eurostat (historiske data) og Consensus Economics (prognosedata). De dystre vækstudsigter for Europa viser tydeligt, at Europa endnu ikke er ude af krisen. 24 ud af 27 EU-lande er under EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, og det anbefales, at de strammer finanspolitikken. Det har medført, at EU's ledere i høj grad har fokuseret på at genoprette budgetterne og har forsøgt at stramme sig ud af krisen. Nu er det dog som om, Europas ledere er begyndt at indse, at det europæiske opsving langt fra er selvbærende, og det ser nu ud som om, en fælles koordineret europæisk vækstpakke er ved at blive en realitet. Det helt store spørgsmål er naturligt nok, hvor pengene skal komme fra. Der er ved at danne sig en konsensus om, at en af de mest oplagte finansieringskilder vil være at øge Den Europæiske Investeringsbanks (EIB s) kapital. Også EU s økonomikommissær Olli Rehn bakker denne ide op: Med Den Europæiske Investeringsbank, har EU en stærk institution, som støtter vækst og beskæftigelse. Men EIB er ved at nå grænsen for, hvad den kan opnå med det nuværende kapitalgrundlag. For at gøre det muligt for EIB at gøre mere for vækst og beskæftigelse, må dens solvensbehov ordnes 1. Spørgsmålet er så, hvor meget EIB s kapital skal øges. Øges EIB s kapital med 11,6 mia. euro, hvilket svarer til en fordobling, kombineret med 5 mia. euro som risikovillig kapital, samt øgede midler til rådighed fra EU-budgettet (se tabel 1 og figur 2, og en uddybende diskussion ovenfor), da vil det årligt kunne skabe ressourcer svarende til 60 mia. euro eller ½ pct. af EU s BNP, der årligt vil kunne stilles til rådighed de næste 3 år. 60 mia. euro er samtidig et tal, der er blevet omtalt af en række europæiske nøglepersoner. I det følgende har vi foretaget modelberegninger på den internationale makroøkonomiske model Heimdal. Resultaterne illustrerer de BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan skabes, hvis EIB øger sit 1 Olli Rehn s tale den 5. Maj

11 udlån kombineret med yderligere bidrag fra EU. Boks 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af beregningerne. Boks 1. En europæisk investeringspagt I modelberegningerne er det antaget, at EIB-udlån og yderligere bidrag fra EU er øget svarende til ½ procent af BNP i EU. Det er dog usikkert hvor stor en del af det beløb, der vil gå til investeringer og hvornår. Modelberegningerne fokusere på den del af det yderligere lån fra EIB og yderligere EU-bidrag, der vil gå til investeringer, og beregningerne viser virkninger for årene 2013 og I det følgende antages det (meget konservativt), at det er halvdelen af de ekstra udlån fra EIB og yderligere EU-bidrag i 2013, som vil gå til investeringer og to tredjedele af de supplerende EIB-lån og yderligere EU-bidrag i 2014, som vil gå til investeringer. Dette svarer til en stigning i investeringerne i EU på 1/4 procent af BNP i 2013 og 1/3 procent af BNP i Endvidere antages det, at de lande i Sydeuropa (Spanien, Italien, Portugal og Grækenland), der er hårdest ramt af krisen, vil være mere tilbøjelige til at benytte sig af de nye EIB-lånemuligheder og EUmidler. Det vil blive prioriteret, at udlånene skal målrettes økonomisk rentable investeringer samt kapital til små og mellemstore virksomheder. Det er derfor antaget, at disse lande vil øge investeringerne dobbelt så meget som de resterende lande (målt i procent af BNP). Beregningerne er som tidligere beskrevet baseret på øget låntagning, hvilket svarer til en stigning i investeringerne i EU på 1/4 procent af BNP i 2013 og 1/3 procent af BNP i Hvis effekter i 2012 og 2015 også var medtaget, da ville den akkumulerede effekt på vækst og beskæftigelse være endnu højere. Hvis bidragene fra øgede udlån i den private sektor også havde været inkluderet, ville effekterne igen have været højere. I beregningerne er det antaget, at det primært er de sydeuropæiske lande, der vil drage fordel af stigningen i investeringerne. Figur 4 viser effekterne af investeringspagten på det europæiske BNP-niveau. Investeringspagten øger BNP. I 2013 vil BNP stige med yderligere 0,36 procentpoint, hvilket betyder, at hvis BNP som udgangspunkt ventes at stige med godt 1 procent uden investeringspagten, da vil BNP vokse med næsten 1,5 procent, hvis investeringspagten bliver realiseret. I 2014 vil det samlede BNP i EU akkumuleret set være steget med næsten 0,6 procent på grund af investeringspagten. Den yderligere effekt på BNP-væksten i 2014 svarer til en stigning på 0,2 procent. 10

12 Figur 4. Akkumulerede effekter på BNP niveauet af en europæisk investeringspagt Pct 0,6 Pct 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0, ,0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Modelberegningerne viser, at pagten vil skabe mindst 1,2 millioner arbejdspladser i EU frem mod I figur 5 ses det, at der vil kunne skabes mere end ½ million arbejdspladser i EU allerede i 2013, og det tal vil stige til mere end 1,2 millioner nye arbejdspladser i Europa i Figur 5. Akkumulerede effekter på europæisk beskæftigelse af en investeringspagt Mio job 1,5 Mio job 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0, ,0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL 11

13 Tabel 2 viser de akkumulerede BNP- og beskæftigelseseffekter i en række europæiske lande i Investeringerne vil øge BNP mellem 0,3-0,8 procent, afhængigt af de landespecifikke multiplikatorer og landenes investeringsandele. De største effekter ses naturligt nok i europæiske lande som Spanien, Portugal og Grækenland, hvor investeringsandelene er steget mest. Men et meget åbent land som Tyskland vil også drage stor fordel af den koordinerede investeringspagt. Det skyldes, at Tyskland har en meget eksportorienteret økonomi, der derfor vil få stor fordel af den øgede efterspørgsel og samhandel med landene omkring dem. De største effekter af en koordineret pagt vil derfor ses i små lande eller i lande, hvis økonomi i høj grad afhænger af handel med andre europæiske lande. Det overordnede BNP-niveau i EU vil stige med 0,56 procent som følge af investeringspagten. Tabel 2: Effekter af investeringspagten på BNP og beskæftigelse, 2014 BNP effekt Beskæftigelseseffekt (Procent) (1.000 pers.) (Procent) Tyskland 0, ,67 Polen 0,5 72 0,44 Finland 0, ,46 Danmark 0, ,51 Sverige 0, ,35 Storbritannien 0, ,35 Frankrig 0, ,38 Sydeuropæiske lande med øget investeringsandel Spanien 0, ,75 Portugal 0, ,86 Grækenland 0, ,65 Italien 0, ,52 EU-27 0,56 1,241 0,57 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Effekterne af investeringspagt er særligt store, fordi de europæiske lande er så tæt integrerede. Figur 6 illustrerer dette. Figuren sammenligner situationerne, hvor Spanien øger investeringerne alene og sammen med de andre europæiske lande. Figuren opdeler dermed den samlede jobskabelse i den effekt, der skyldes indenlandsk skabte arbejdspladser og den del, der skyldes den øgede samhandel med de andre europæiske lande. Ud af i alt nye job skyldes af dem den øgede samhandel. Eller sagt på en anden måde så skyldes de positive handelseffekter ca. 50 procent af den samlede beskæftigelseseffekt. 12

14 Figur 6. Jobskabelse I Spanien dekomponeret i indenlandskeffekt og handelseffekt job job Alene (indenlandskeffekt) Koordineret (handelseffekt) 0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL De fremadrette udfordringer, Europa står overfor, er ikke kun at bremse gældskrisen det er lige så vigtigt at skabe vækst og arbejdspladser. Når væksten stimuleres, og der skabes job, vil det også lette landenes budgetproblemer. Forhåbentlig kan den netop vedtagne finanspagt være med til at skabe ro, men den finanspolitiske koordinering bør række videre og have mere perspektiv, og den bør ledsages af initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse. En investeringspagt, som beskrevet ovenfor, vil kunne medvirke til at sætte gang i hjulene i Europa. I tallene ovenfor er det kun de direkte effekter af de øgede investeringer, der er afbilledet. Det er meget sandsynligt, at investeringspagten vil øge forbrugernes og investorernes tillid til den private sektor. Det er også sandsynligt, at investeringspagten vil trække i retning af lavere renter i Sydeuropa, især hvis udviklingen hjælpes på vej af en mere aktiv indsats fra Den Europæiske Centralbank. Øgede investeringer kan desuden have virkninger på udbudssiden og øge EU s konkurrenceevne og evne til at vokse på lang sigt. Hvis tilliden øges, og renterne falder som et resultat af investeringspagten, da vil de positive effekter for vækst og beskæftigelse være endnu større. 11. Yderligere effekter af stabilisering og jobskabelse når kapital får lov at arbejde Ovenfor har vi rapporteret modelestimaterne af effekterne af øgede investeringer. Den del af vækstinitiativet, der vedrører små og mellemstore virksomheder, vil både stabilisere jobmarkedet og delvist også skabe nye jobs. Hovedeffekten på små og mellemstore virksomheder kommer fra, at der opbygges og genopbygges adgang til finansiering for de virksomheder, som kræver præfinansiering. Uden adgang til finansiering vil de pågældende virksomheder se sig nødsaget til at reducere antallet af ansatte eller nedsætte deres vækstambitioner. I flere EU-lande, heriblandt Portugal, Italien Grækenland, Irland og Spanien, er adgangen til finansiering som minimum delvist blokeret. 13

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere