Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst

Transkript

1 Ændring af Europas kurs: fra spareplaner til vækst Forslag til et investeringsprogram for HEIMDAL - Historically Estimated International Model of the Danish Labour movement, is an international model developed by The Economic Council of the Labour Movement (ECLM) in Copenhagen, Denmark Kontakt Senioranalytiker Signe Hansen Tlf.: Mobil: sh@ae.dk Economic Council of the Labour Movement Kommunikationschef Janus Breck Tlf.: Mobil: jb@ae.dk Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Ændring af Europas kurs - fra spareplaner til vækst: Forslag til et investeringsprogram for FEPS IPD ECLM Policy Brief Stephany Griffith-Jones, Professor, Initiative for Policy Dialogue, Columbia University, USA Matthias Kollatz-Ahnen, tidligere vicepræsident for den Europæiske Investeringsbank Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Signe Hansen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For yderligere information kontakt Ernst Stetter FEPS Secretary General på ernst.stetter@feps-europe.eu Dette papir har til formål at beskrive en politisk tilgang, der bevæger sig væk fra økonomiske spareplaner, og som hurtigt kan skabe rammerne for at stimulere fremtidig vækst. I takt med forværrede økonomiske udsigter i de fleste europæiske lande er der i EU opstået større enighed, offentligt og blandt ledere, om nødvendigheden af at sætte større fokus på økonomisk vækst. Der er dog endnu ikke kommet noget tiltag af den rette kaliber. I dette papir sigter vi efter at komme med konkrete forslag til, hvordan en succesfuld nøgleinstitution i EU, nemlig Den Europæiske Investeringsbank (EIB), kan udvide sine låneaktiviteter markant. Således skal lånene give et betydeligt bidrag til vækst og beskæftigelse, særligt i de lande der har lidt mest under gældskrisen. Vi vil også undersøge, hvordan EU's strukturfonde, i sig selv og i samspil med EIB, kan påvirke økonomisk vækst. Herefter opridses de forskellige politiktilgange, og BNP- og beskæftigelseseffekterne analyseres ved modelberegninger. Et vigtigt hovedresultat er, at man med forholdsvis begrænsede offentlige midler kan opnå store effekter pga. fordelene ved gearing. FEPS Rue Montoyer 40 B-1000 Brussels

3 1. Politiktilgang Der er voksende enighed om, at det vil være svært at få EU ud af krisen uden at stimulere den økonomiske vækst. Et godt eksempel på dette er den nylige kreditnedgradering af Spanien, som primært er drevet af manglende vækstudsigter i den nærmeste fremtid. Det er yderst vigtigt, at den nedadgående spiral for banker, virksomheder og forbrugere stoppes. En løsning af gældskrisen kan kun lade sig gøre ved også at inddrage betydelige vækststimulanser. Hvis dette ignoreres, betyder det ikke kun værre økonomiske udsigter det vil også være en klar ignorering af historien. Der er brug for en vækstfremmende finansieringsstrategi som: - Skaber hurtige og betydelige resultater. - Forbedrer produktionskapaciteten og dermed fremmer holdbar vækst i dag og i fremtiden ved at finansiere holdbare projekter og aktiviteter. - Støtter vækst både i eksisterende og i nye konkurrencedygtige små og mellemstore virksomheder. Især virksomheder i denne størrelse lider af manglende kreditmuligheder, da disse er stagneret eller har været faldende under krisen. Der er brug for et forslag, der ikke kun er fordelagtigt, men som også er muligt at gennemføre. Et sikkert tiltag med realistiske chancer for at opnå succes skal derfor være: - Muligt at gennemføre hurtigt. Tiden er knap; hver dag bliver yderligere spanske indbyggere arbejdsløse. - Være tilstrækkeligt stort til at give et betydeligt bidrag til at kickstarte vækst og reducere arbejdsløshed i Europa. - Være omkostningseffektivt i den forstand, at tiltaget skal have en stor effekt med relative få offentlige midler. Tiltaget, som vi her foreslår, vil forøge lånemulighederne betydeligt. - Erfaringen fra Marshall-planen efter 2. Verdenskrig kan anvendes som en god målestok i forhold til, hvad der vil være en passende størrelse for sådan et tiltag. Dengang bestod planen for Europa af i alt mia., hvilket svarede til at investeringerne blev øget med 0,5 pct. af BNP årligt over 5 år ( i alt ca. 2,5 pct. af BNP). En lignende stimulans ville være passende i dag. 2. EU budgettets størrelse EU-budgettet svarer omtrent til 1 pct. af EU s BNP årligt. For at kunne generere en betydelig stimulans til den økonomiske vækst er det vigtigt at bruge EU-budgettet på en effektiv måde, hvor gennemslagskraften maksimeres gennem gearing. Forøgede udlån af EIB såvel som EU projektobligationer er ideelle værktøjer til opnå den ønskede effekt. En af hovedudfordringerne er at anvende disse instrumenter i den rigtige størrelsesorden, og at det gøres hurtigt, da det dels er presserende at øge væksten, og dels er det presserende at kanalisere midlerne til de bedste investeringer. Hvad angår størrelsesordnen på tiltaget, vil det kræve yderligere budgetmidler svarende til en meget lille andel af det samlede vækstbudget i EU. Imidlertid vil vi vise, at væksteffekten vil være meget stor pga. de multiplikatoreffekter, som opstår pga. gearing. 2

4 EU-Kommissionen planlægger at have udgifter på mia. euro for de 7 år Heraf er 38 pct. øremærket til EU s strukturfonde, 9 pct. til beskæftigelses- og sociale anliggender og 8 pct. til forskning og innovation (se Figur 1). Figur 1: Størrelsen af EU s budget for ifølge EU-Kommissionen 3. Yderligere midler; brug af EU-strukturfonde, som ikke er blevet udbetalt Strukturfondene bidrager med mellem 2-3 pct. af BNP til regioner med lavere udvikling end i EU som gennemsnit. Trækket på disse fonde har især været besværligt siden 2007 pga. af krisen. Derfor er der en stor sum budgetterede, men ubrugte midler tilgængelige i 2012 og 2013 (inklusiv udbetalinger frem til 2015). Pt. mangler 25 pct. af de regionale fonde at blive allokeret. Endnu mere vigtigt er det, at ikke alle de allokerede midler vil blive udbetalt pga. forsinkelser og besværligheder i forbindelse med krisen. I forhold til vores forslag om et prompte tiltag for at øge væksten, er opgaven at reallokere fondene og kanalisere dem til vækstaktiviteter. Estimater peger på, at næsten 80 mia. euro er tilgængelige og kan reallokeres. For at dette kan blive muligt, er det nødvendigt med større fleksibilitet i de nationale og europæiske administrationer. Der er ligeledes brug for er en målbevidst regruppering af fondene, så de i stedet kan ramme bæredygtige økonomiske projekter, og især de ovnklare projekter såsom: - Energieffektivitet og vedvarende energi - Promovering af konkurrencedygtige virksomheder (især eksportorienterede virksomheder) - Finansiering af små og mellemstore virksomheder, som er kreditrationerede - Finansiering af innovation i virksomheder og disse virksomheders mulige spin-offs Omkanaliseringen af de tilgængelige midler bør foregå således, at der ikke kun bliver stillet midler til rådighed, men at midlerne også kombineres med teknisk bistand for at sikre en hensigtsmæssig brug 3

5 af midlerne. Den tekniske bistand vil bestå af hjælp til udførelsen af ansøgningsdokumenter, bistand under budgivningsprocesser og projektstyring under implementering. 4. Et program for EU-budgettet Hvis en fælles indsats kan gennemføres gennem omkanalisering af midler, kan 15 mia. euro årligt fra de allerede eksisterende EU-budgetter (indtil slutningen af 2013), bruges direkte i vores foreslåede vækstinitiativ. Midlernes størrelse kan forøges med 25 mia. euro om året fra gennem det nye budget. Ser vi på særtilfældet Grækenland, står det klart, at der er tale om en mere langsigtet proces med vedholdende økonomisk rekonstruktion. Selv maksimumværdien på 25 mia. euro udgør kun 0,25 pct. af EU s BNP. Det vil dog være muligt at ansøge om en højere andel for lande med økonomiske rekonstruktionsprogrammer og lavere for lande, der vil kunne opnå betydelig økonomisk vækst af sig selv. Af den grund foreslås et interval mellem 0,5 pct. af BNP som maksimum og 0,125 pct. af BNP som det laveste. Det skal dog understreges, at vækstprojekter i lande, der står stærkere økonomisk, også vil generere positive væksteffekter i resten af Europa. Investeringsmidlerne skal dog suppleres af midler fra andre kilder, heriblandt nationale og private midler, og forøges så meget som muligt af multiplikatoreffekterne. Dette vil dog ikke være muligt uden EU-budgettet. 5. Låneeffekter med EU-budgettet At opnå låneeffekter med EU-budgettet er konkret den nemmeste og mest lovende måde at anvende Den Europæiske Investeringsbank på. Det grundlæggende virkemiddel er at anvende en del af EU-budgettet som en risikostødpude. Dermed bliver EIB-lån til projekter mindre risikable, hvilket tillader enten højere lånebeløb eller lavere renter, og på den led formidles der adgang til en ellers utilgængelig finansiering. Låneeffekten for det mest modne produkt (innovation) er blevet projekteret til at være fem, hvilket vil sige, at 1 mia. euro fra EU-budgettet vil give anledning til 5 mia. euro i kredit til innovation. I praksis blev der opnået en faktor 6 via EIB, hvilket var bedre end planlagt. Eftersom tabene var betydeligt lavere end konservative skøn, blev det meste af den ene milliard euro ikke brugt, men i stedet returneret til EU-budgettet. Der eksisterer altså empirisk verificerbare erfaringer på dette område. Eksemplerne findes i finansieringen af innovation (RSSF) og i regional finansiering (JESSICA, JEREMIE) i EIB. Det for nyligt underskrevne initiativ for små og mellemstore virksomheder i Grækenland er et tilsvarende eksempel. De planlagte EU-projektobligationer, som ikke repræsenterer EU-låntagning, peger også i denne retning. 6. EU-projektobligationer og EIB Ifølge forslaget om projektobligationer kan store projekter medfinansieres af EIB i samspil med privat kapital fra pensionsfonde og forsikringsselskaber, der i øjeblikket ikke investerer i store projekter pga. høj risiko. Før den finansielle krise satte ind, blev denne form for risiko absorberet af store forsikringsselskaber (såsom AIG), hjulpet af tripel-a obligationer, som finansieringen af disse projekter blev omtransformeret til. Efter krisen er denne form for forsikring ikke længere tilgængelig. 4

6 Projektobligationer ville virke på en tilsvarende måde. Private investorer skaffer 25 pct. af egenkapitalen i forskud. EIB finansierer de næste 25 pct. (mezzanin tranche). De sidste 50 pct. (senior tranche) når forhåbentlig en rating på BBB+ eller A-, hvorved et projekt bliver et investeringsområde for pensionsfonde og forsikringsselskaber. Angående mezzanin tranchen vil EU påtage sig halvdelen af risikoen ved at benytte sig af risikostødpuden, som hæfter ved førstegangstab. EIB forbliver en part af projektets finansiering for projektets levetid, hvilket tilføjer et yderligere element af kvalitet for forsikringsselskaberne og pensionsfondene. Finansieringsrisikoen for EIB er dermed reduceret sammenlignet med en situation, hvor EIB engagerede sig i finansieringen unilateralt. Hvis EIB modtager risikostødpuden, kan der udlånes op til fire gange mængden af lavrisikolån, sammenlignet med uafhængigt realiserede projekter. Hvis man eksempelvis ville nå en lånemængde på 160 mia. euro over 4 år (40 mia. euro per år), svarer dette til yderligere finansiering fra EIB s side på 10 mia. euro om året og 40 mia. euro over den 4- årige periode. For at finansiere de 40 mia. euro til EIB (25 pct. af 160 mia.) over 4 år er der brug for 20 mia. euro fra EU-budgetterne til risikostødpuden og 5 mia. euro årligt. 7. Forøgelse af egenkapitalen I EIB Hvis EIB skal spille en endnu mere aktiv rolle i forhold til et større vækstprogram, vil en indbetaling af flere midler være nødvendig, hvilket måske ikke er muligt for alle EU-medlemslande. Hvorfor det? Tilbage i tiden var medlemslandenes bidrag til egenkapitalen finansieret af akkumuleret profit fra EIB. Af den officielle egenkapital i banken på 232,4 mia. euro er kun 11,6 mia. euro indbetalt. Udover disse kilder har EIB også klaret sine finansieringsaktiviteter godt i kriseårene og har for nylig forhøjet profitten fra 1,4 mia. euro til 2,3 mia. euro. Takket være tilbageholdt profit i årtier er yderligere egenkapital på 42,5 mia. euro blevet genereret. Dette har forbedret robustheden og kapaciteten til at påtage sig risiko i EIB. Ratingbureauer kræver nu en simpel udlånsratio på 8, hvilket også gælder for EIB, på samme måde som det gælder for kommercielle banker. Hvis indbetalt egenkapital i EIB fordobles, skal den indbetalte kapital kun stige med omkring 12 mia. euro. Dette vil, givet en udlånsratio på otte (hvilket er højt sammenlignet med andre instrumenter), give EIB mulighed for at forøge udlån med omkring 95 mia. euro samlet set over de næste fem år. Hvis den forøgede udlånsmængde fordeles over fire år, kunne en mulig allokering være 10 mia. euro i 2012, 35 mia. euro i 2013 og 25 mia. euro årligt i 2014 og 2015 (disse tal er udlån ud over, hvad der havde været muligt uden kapitalforøgelsen). Således medfører en udlånsratio på kun 8 betydelige multiplikatoreffekter og dermed en bedre ratio, end hvad der kan opnås med de midler som EU-budgettet tillader, hvor effekten ligger mellem 4 og 6. Det afgørende punkt for finansieringsaktiviteter er, at projekterne skal være økonomisk bæredygtige. Denne form for øremærket kapitalindsprøjtning kan dedikeres specielt, så den rammer så forskellige områder dækkende fra provækst- og beskæftigelsespolitikker og finansiering af innovation, til promovering af små og mellemstore virksomheder eller til skelsættende økonomiske projekter 5

7 såsom en kabelforbindelse fra Kreta (et af de bedst egnede områder af Europa til solenergiproduktion) til fastlandet en investering som er økonomisk bæredygtig, men som ikke kan finde finansiering. En fordobling af egenkapitalen er mulig, hvis regeringerne i EU-medlemslandene, såfremt de har lyst, indbetaler en relativt lille mængde kapital, svarende til omkring 12 mia. euro (enstemmighed er ikke et krav). Sammenlignet med de enorme summer, der er brugt på at redde kommercielle banker, er dette et lille beløb med store multiplikatoreffekter på økonomisk vækst. Det er hensigtsmæssigt at understrege udvælgelsen og øremærkningen for indsprøjtningen af egenkapital i EIB. Af den grund foreslås det, at midlerne returneres efter 12 år gennem en speciel dividende udbetalingsordning (spredt ud over flere år). 8. Forslag til et EIB og EU vækstprogram. For at opsummere kan der opnås to yderligere effekter ved hjælp af EIB. Den ene er baseret på en selektiv, øremærket stigning i egenkapitalen i EIB på ca. 12 mia. euro, indbetalt af de medlemslande, der er villige og i stand til at indbetale. Dette vil give mulighed for ekstra udlån svarende til 10 mia. euro i 2012, 35 mia. euro i 2013 og 25 mia. euro årligt i Den anden finansieringskilde stammer fra brug af EU-budgetmidler til risikobuffere til finansiering af infrastrukturprojekter (projektobligationer) samt projekter, der fremmer innovation. Afsættes der årligt 5 mia. euro fra EUbudgettet til risikobuffer, vil det kunne generere yderligere lånemuligheder i EIB svarende til 10 mia. euro. Vi antager, at finansiering af risikobuffere vil være et fireårigt initiativ. Når alle de forskellige foranstaltninger lægges sammen, består den foreslåede stimulans (opsummeret i tabel 1 og figur 2 nedenfor) af følgende beløb : - I 2012 er der aktiviteter svarende til 15 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet (genanvendelse af strukturfonde) samt ekstra EIB låneaktivitet svarende til 20 mia. euro (10 mia. euro finansieret af EU-budgetmidler til risikobuffer, 10 mia. euro finansieret af øget EIB egenkapital), dette indebærer i alt 35 mia. euro i I 2013 er der igen aktiviteter svarende til 15 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet (igen genanvendelse af strukturfondene) samt ekstra EIB låneaktivitet svarende til 45 mia. euro ( 10 mia. euro finansieret af EU-budgetmidler til risikobuffer og 35 mia. euro finansieret af øget EIB egenkapital). Dette indebærer samlet 60 mia. euro. - I 2014 og 2015 er der årligt aktiviteter svarende til 25 mia. Euro, der finansieres af EU-budgettet og 35 mia. euro i ekstra årlige EIB-lån (heraf stammer 10 mia. euro fra budgetmidler for risikoreduktion og 25 mia. euro fra øget EIB-egenkapital), hvilket samlet beløber sig til 60 mia. euro om året. - Således har vi i årene et gennemsnit på 60 mia. euro om året fra yderligere EIB-lån og yderligere EU-budgetindbetalinger til at finansiere ekstra investeringer og kapital, hvilket svarer til omkring 0,5% af EU s årlige BNP. Som beregningerne i afsnit 10 af dette papir viser, kan det have stor betydning for vækst og beskæftigelse i EU. - Fra 2016 til 2020 vil der fortsat være 25 mia. euro til ekstra aktiviteter, der finansieres af EUbudgettet. 6

8 Tabel 1: Forslag til et EIB- og EU-vækstprogram (i mia. euro) (årligt) Øget EU -udget Samlet øget EIB-lån -- heraf risikobuffer -- heraf øget kapital I alt (årligt) Figur 2: Forslag til et EIB og EU-vækstprogram (i mia. euro) In Billions of Euros (annual) (annual) Additional EIB lending total Additional EU budget Det er både muligt og vigtigt, at der hurtigst muligt vedtages et pålideligt investeringsprogram af den størrelse, som er skitseret ovenfor, for at fremme en troværdig og bæredygtig vækststimulans, der kan bære Europa fremad. Med en samlet dimension på omkring 2 % af BNP er der tale om en lidt mindre indsats, men stadig en betydelig indsats der, ligesom Marshallplanen, lanen, vil kunne bidrage til betydelige vækst- og beskæftigelseseffekter i Europa. 7

9 9. Vækstinitiativets investeringsmultiplikator En af fordelene ved det skitserede program ligger i det faktum, at det tiltrækker andre finansieringspartnere, navnlig fra den private sektor. Altså skabes der udlånings- eller multiplikatoreffekt. Den tydeligste multiplikator vedrører EIB s risikosikrede aktiviteter (risikostødpude), der er relateret til projektobligationer, med det åbenlyse formål at få private finansieringsmidler til at sætte gang i infrastrukturprojekter. Multiplikatoren for dette er fire. Initiativtageren til projektet bidrager selv med 25 pct. af kapitalen, EIB med hjælp fra Europa-Kommissionen bidrager med de næste risikofyldte 25 pct. af kapitalen som en form for efterstående lån. Private investorer opfordres til at bidrage med 50 pct. af finansieringen som forestående lån (eller i form af projektobligationer). Den resulterende multiplikator er fire set fra EIB s synspunkt. For EU-budgettet er den resulterende multiplikator otte. Multiplikatoren for risikostødpuden for innovation kan beregnes på følgende måde: Eftersom EIB finansierer innovation med op til 50 pct. ved almindelige lån, og i særlige tilfælde med op til 75 pct., forekommer en gennemsnitlig multiplikator på to rimelig. Angående EU-budgettet er multiplikatoren mellem fire og seks for risikostødpuden vedrørende innovation. Disse to forskellige finansieringsinstrumenter er beskrevet samlet ovenfor. Den anden søjle i programmet er den supplerende EIB-udlåning, der er baseret på udvalgt og målrettet kapitalindsprøjtning. EIB s udlån bidrager gennemsnitligt med en finansieringsandel på 50 pct., mens en anden finansieringsbidrager (eller gruppe af bidragere) står for en tilsvarende andel på 50 pct. Dette gennemsnit afspejler nogle forholdsvis lave deltagelsesandele, især når det drejer sig om meget store projekter såsom havvindmølleparker, mens deltagelsesandelene er højere, hvor antikrise-komponenterne er højere, eller hvor den innovative påvirkning kræver en højere EIB-andel end 50 pct. Multiplikatoren beregnes derfor som et gennemsnit af to. Hvis EIB s supplerende udlån baseret på kapitalindsprøjtning koncentreres til opstartsfasen, vil EIB-udlånene vokse med yderligere 95 mia. euro de første fire år, hvilket resulterer i samlede investeringer på op til 190 mia. euro. Udover de multiplikatorer, der opnås ved udlån fra EIB og medfinansiering fra den private sektor, kan der opnås forstærkende effekter for EIB s udlån, hvis også de nationale udviklingsbanker udvider deres udlån. Et succesfuldt eksempel er den tyske KfW-Bankengruppe. 10. Estimerede effekter: Øgede EIB-udlån og EU-budget kan skabe 1,2 millioner job i Europa Til trods for at krisen brød ud for næsten 4 år siden, har Europa endnu ikke genvundet sit momentum, og EU forventes at gå i recession i 2012 (se figur 3). Vækstudsigterne for euroområdet er endnu mere dystre. Vækst i Europa i 2013 forventes at blive i omegnen af 1 pct., hvilket stadig er under den historiske vækstrate. Disse tal kan blive forværrede, hvis krisen eskalerer, hvilket ikke er en umulighed, som tingene ser ud på nuværende tidspunkt. 8

10 Figur 3. BNP-vækst i EU, Anm: *= Prognose Kilde: AE på baggrund af Eurostat (historiske data) og Consensus Economics (prognosedata). De dystre vækstudsigter for Europa viser tydeligt, at Europa endnu ikke er ude af krisen. 24 ud af 27 EU-lande er under EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, og det anbefales, at de strammer finanspolitikken. Det har medført, at EU's ledere i høj grad har fokuseret på at genoprette budgetterne og har forsøgt at stramme sig ud af krisen. Nu er det dog som om, Europas ledere er begyndt at indse, at det europæiske opsving langt fra er selvbærende, og det ser nu ud som om, en fælles koordineret europæisk vækstpakke er ved at blive en realitet. Det helt store spørgsmål er naturligt nok, hvor pengene skal komme fra. Der er ved at danne sig en konsensus om, at en af de mest oplagte finansieringskilder vil være at øge Den Europæiske Investeringsbanks (EIB s) kapital. Også EU s økonomikommissær Olli Rehn bakker denne ide op: Med Den Europæiske Investeringsbank, har EU en stærk institution, som støtter vækst og beskæftigelse. Men EIB er ved at nå grænsen for, hvad den kan opnå med det nuværende kapitalgrundlag. For at gøre det muligt for EIB at gøre mere for vækst og beskæftigelse, må dens solvensbehov ordnes 1. Spørgsmålet er så, hvor meget EIB s kapital skal øges. Øges EIB s kapital med 11,6 mia. euro, hvilket svarer til en fordobling, kombineret med 5 mia. euro som risikovillig kapital, samt øgede midler til rådighed fra EU-budgettet (se tabel 1 og figur 2, og en uddybende diskussion ovenfor), da vil det årligt kunne skabe ressourcer svarende til 60 mia. euro eller ½ pct. af EU s BNP, der årligt vil kunne stilles til rådighed de næste 3 år. 60 mia. euro er samtidig et tal, der er blevet omtalt af en række europæiske nøglepersoner. I det følgende har vi foretaget modelberegninger på den internationale makroøkonomiske model Heimdal. Resultaterne illustrerer de BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan skabes, hvis EIB øger sit 1 Olli Rehn s tale den 5. Maj

11 udlån kombineret med yderligere bidrag fra EU. Boks 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af beregningerne. Boks 1. En europæisk investeringspagt I modelberegningerne er det antaget, at EIB-udlån og yderligere bidrag fra EU er øget svarende til ½ procent af BNP i EU. Det er dog usikkert hvor stor en del af det beløb, der vil gå til investeringer og hvornår. Modelberegningerne fokusere på den del af det yderligere lån fra EIB og yderligere EU-bidrag, der vil gå til investeringer, og beregningerne viser virkninger for årene 2013 og I det følgende antages det (meget konservativt), at det er halvdelen af de ekstra udlån fra EIB og yderligere EU-bidrag i 2013, som vil gå til investeringer og to tredjedele af de supplerende EIB-lån og yderligere EU-bidrag i 2014, som vil gå til investeringer. Dette svarer til en stigning i investeringerne i EU på 1/4 procent af BNP i 2013 og 1/3 procent af BNP i Endvidere antages det, at de lande i Sydeuropa (Spanien, Italien, Portugal og Grækenland), der er hårdest ramt af krisen, vil være mere tilbøjelige til at benytte sig af de nye EIB-lånemuligheder og EUmidler. Det vil blive prioriteret, at udlånene skal målrettes økonomisk rentable investeringer samt kapital til små og mellemstore virksomheder. Det er derfor antaget, at disse lande vil øge investeringerne dobbelt så meget som de resterende lande (målt i procent af BNP). Beregningerne er som tidligere beskrevet baseret på øget låntagning, hvilket svarer til en stigning i investeringerne i EU på 1/4 procent af BNP i 2013 og 1/3 procent af BNP i Hvis effekter i 2012 og 2015 også var medtaget, da ville den akkumulerede effekt på vækst og beskæftigelse være endnu højere. Hvis bidragene fra øgede udlån i den private sektor også havde været inkluderet, ville effekterne igen have været højere. I beregningerne er det antaget, at det primært er de sydeuropæiske lande, der vil drage fordel af stigningen i investeringerne. Figur 4 viser effekterne af investeringspagten på det europæiske BNP-niveau. Investeringspagten øger BNP. I 2013 vil BNP stige med yderligere 0,36 procentpoint, hvilket betyder, at hvis BNP som udgangspunkt ventes at stige med godt 1 procent uden investeringspagten, da vil BNP vokse med næsten 1,5 procent, hvis investeringspagten bliver realiseret. I 2014 vil det samlede BNP i EU akkumuleret set være steget med næsten 0,6 procent på grund af investeringspagten. Den yderligere effekt på BNP-væksten i 2014 svarer til en stigning på 0,2 procent. 10

12 Figur 4. Akkumulerede effekter på BNP niveauet af en europæisk investeringspagt Pct 0,6 Pct 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0, ,0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Modelberegningerne viser, at pagten vil skabe mindst 1,2 millioner arbejdspladser i EU frem mod I figur 5 ses det, at der vil kunne skabes mere end ½ million arbejdspladser i EU allerede i 2013, og det tal vil stige til mere end 1,2 millioner nye arbejdspladser i Europa i Figur 5. Akkumulerede effekter på europæisk beskæftigelse af en investeringspagt Mio job 1,5 Mio job 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0, ,0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL 11

13 Tabel 2 viser de akkumulerede BNP- og beskæftigelseseffekter i en række europæiske lande i Investeringerne vil øge BNP mellem 0,3-0,8 procent, afhængigt af de landespecifikke multiplikatorer og landenes investeringsandele. De største effekter ses naturligt nok i europæiske lande som Spanien, Portugal og Grækenland, hvor investeringsandelene er steget mest. Men et meget åbent land som Tyskland vil også drage stor fordel af den koordinerede investeringspagt. Det skyldes, at Tyskland har en meget eksportorienteret økonomi, der derfor vil få stor fordel af den øgede efterspørgsel og samhandel med landene omkring dem. De største effekter af en koordineret pagt vil derfor ses i små lande eller i lande, hvis økonomi i høj grad afhænger af handel med andre europæiske lande. Det overordnede BNP-niveau i EU vil stige med 0,56 procent som følge af investeringspagten. Tabel 2: Effekter af investeringspagten på BNP og beskæftigelse, 2014 BNP effekt Beskæftigelseseffekt (Procent) (1.000 pers.) (Procent) Tyskland 0, ,67 Polen 0,5 72 0,44 Finland 0, ,46 Danmark 0, ,51 Sverige 0, ,35 Storbritannien 0, ,35 Frankrig 0, ,38 Sydeuropæiske lande med øget investeringsandel Spanien 0, ,75 Portugal 0, ,86 Grækenland 0, ,65 Italien 0, ,52 EU-27 0,56 1,241 0,57 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Effekterne af investeringspagt er særligt store, fordi de europæiske lande er så tæt integrerede. Figur 6 illustrerer dette. Figuren sammenligner situationerne, hvor Spanien øger investeringerne alene og sammen med de andre europæiske lande. Figuren opdeler dermed den samlede jobskabelse i den effekt, der skyldes indenlandsk skabte arbejdspladser og den del, der skyldes den øgede samhandel med de andre europæiske lande. Ud af i alt nye job skyldes af dem den øgede samhandel. Eller sagt på en anden måde så skyldes de positive handelseffekter ca. 50 procent af den samlede beskæftigelseseffekt. 12

14 Figur 6. Jobskabelse I Spanien dekomponeret i indenlandskeffekt og handelseffekt job job Alene (indenlandskeffekt) Koordineret (handelseffekt) 0 Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL De fremadrette udfordringer, Europa står overfor, er ikke kun at bremse gældskrisen det er lige så vigtigt at skabe vækst og arbejdspladser. Når væksten stimuleres, og der skabes job, vil det også lette landenes budgetproblemer. Forhåbentlig kan den netop vedtagne finanspagt være med til at skabe ro, men den finanspolitiske koordinering bør række videre og have mere perspektiv, og den bør ledsages af initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse. En investeringspagt, som beskrevet ovenfor, vil kunne medvirke til at sætte gang i hjulene i Europa. I tallene ovenfor er det kun de direkte effekter af de øgede investeringer, der er afbilledet. Det er meget sandsynligt, at investeringspagten vil øge forbrugernes og investorernes tillid til den private sektor. Det er også sandsynligt, at investeringspagten vil trække i retning af lavere renter i Sydeuropa, især hvis udviklingen hjælpes på vej af en mere aktiv indsats fra Den Europæiske Centralbank. Øgede investeringer kan desuden have virkninger på udbudssiden og øge EU s konkurrenceevne og evne til at vokse på lang sigt. Hvis tilliden øges, og renterne falder som et resultat af investeringspagten, da vil de positive effekter for vækst og beskæftigelse være endnu større. 11. Yderligere effekter af stabilisering og jobskabelse når kapital får lov at arbejde Ovenfor har vi rapporteret modelestimaterne af effekterne af øgede investeringer. Den del af vækstinitiativet, der vedrører små og mellemstore virksomheder, vil både stabilisere jobmarkedet og delvist også skabe nye jobs. Hovedeffekten på små og mellemstore virksomheder kommer fra, at der opbygges og genopbygges adgang til finansiering for de virksomheder, som kræver præfinansiering. Uden adgang til finansiering vil de pågældende virksomheder se sig nødsaget til at reducere antallet af ansatte eller nedsætte deres vækstambitioner. I flere EU-lande, heriblandt Portugal, Italien Grækenland, Irland og Spanien, er adgangen til finansiering som minimum delvist blokeret. 13