Notat om udskolingen Juni 2016

Transkript

1 Notat om udskolingen 2016 Juni

2 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet Antal elever der udskoles på Frederiksberg, Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Elevernes uddannelsessøgning Frederiksberg sammenlignet med Region Hovedstaden Uddannelsessøgning for 9. klasse elever på Frederiksberg Uddannelsessøgning for 10. klasse elever på Frederiksberg Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever på Frederiksberg Elever med særligt behov Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse Adelen af fokuselever, der modtager offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år

3 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet Udskolingsnotatet omhandler de elever, der blev udskolet i 2016 på Frederiksberg. Notatet afdækker, hvad der uddannelsesmæssigt sker med eleverne efter deres færdiggørelse af 9. eller 10. klasse. Status for 2016 udskolingseleverne sammenlignes med tidligere årgange, hvormed notatet omfatter 2013 til 2016 udskolingselever. Hovedfokus er på de kommunale skoler. Dog er privatskolerne inddraget visse steder. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Figur 8 i notatet viser, at 99 procent af eleverne i kommuneskolerne på Frederiksberg er tilmeldt en ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse. Ifølge de nyeste tal fra Undervisningsministeriets profilmodel forventes 91,8 procent af årgang 2014 fra Frederiksberg, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. Dette tal er en smule lavere end landsgennemsnittet på 92,9 procent - jævnfør figur 2. Ser man på hvor mange elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, spænder tallet fra procent for årgang 2011, 2012 og jævnfør tabel 1. Hvilken type ungdomsuddannelse vælger eleverne fra de kommunale skoler Hovedparten af 9. klasse elever vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse dette gælder for 50 procent i 2016, mens andelen i 2015 var 54 procent. Søgning til erhvervsuddannelserne ligger for 9.klasses eleverne på 3 procent, hvilket ikke har forandret sig de sidste 4 år. Også langt størstedelen af 10. klasses eleverne på Frederiksberg vælger at søge ind på en gymnasial uddannelse efter afslutning af grundskolen tallet er dog faldet fra 77 procent i 2015 til 71 procent i 2016, samtidig med at søgningen til erhvervsuddannelserne er steget fra 19 procent i 2015 til 26 procent i Langt størstedelen af de unge, som fortsætter på en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse, vælger det almene gymnasium (STX). Det gælder for 74 procent af gruppen ved seneste måling i Hvor mange elever vælger 10. klasse og hvilken slags 10. klasse Andelen af 9. klasses elever, der fortsætter i 10. klasse, er lettere stigende fra en procentdel på 41 i 2015 til 46 i Det skal dog bemærkes, at 58 procent af de elever, som fortsætter i 10. klasse, gør det på en efterskole. Kun 24 procent tager 10. klasse på en folkeskole, 10 procent vælger en kommunal ungdomsskole, mens otte procent vælger at tage 10. klasse på en fri- eller privatskole. Den forholdsvis store andel af elever, som vælger at fortsætte i 10. klasse på en efterskole, indikerer, at dette er en gruppe af relativt ressourcestærke elever og samtidig en elevgruppe, der i stor udstrækning vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse efterfølgende. Et anderledes billede tegner sig af de elever, som vælger at fortsætte i 10. klasse på en kommuneskole her vurderes det af Ungdommens Uddannelsesvejledning, at over halvdelen af disse elever karakteriseres som fokuselever og er udfordret i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ved påbegyndelsen af 10.kl. 3

4 Fokus på erhvervsuddannelser Regeringen har med erhvervsuddannelsesreformen 2015 fastsat en målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2030 skal vælge en erhvervsuddannelse. På nuværende tidspunkt er det syv procent af eleverne på Frederiksbergs kommuneskoler, som søger ind på en erhvervsuddannelse. Dette tal er kun svagt stigende ved de seneste fire målinger. Dog søger 26 procent af eleverne fra 10.kl på Tre Falke Skolen ind på en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse, mens tallet kun er 15 procent for alle 10. klasses eleverne Når man sammenligner Frederiksberg med Region Hovedstaden, vælger en væsentlig mindre andel af Frederiksberg-elever en erhvervsuddannelse. Udviklingen i forhold til unge, der vælger en erhvervsuddannelse, går i den rigtige retning, omend udviklingen ikke er stor og der stadig er et stykke vej til at realisere målsætningen om de 30 procent. Et kvalificeret bud på, hvorfor så mange unge vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse, er, at det i høj grad hænger sammen med, at erhvervsuddannelserne kæmper med imageproblemer, mangel på praktikpladser samt udfordringer i forhold til det faglige niveau og frafald. Problemstillinger der er søgt imødegået med erhvervsuddannelsesreformen fra august Med den nye skolereform fra 2014 er der desuden kommet mere fokus på praksisorienteret undervisning, hvilket givetvis kan medføre større interesse for mere praksisorienterede ungdomsuddannelser og herved en stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne. Samtidig er der blandt de unge en oplevelse af, at det endelige uddannelsesvalg kan udskydes nogle år, hvis man vælger at tage en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Elever med særligt vejledningsbehov og ikke-uddannelsesparate elever Der er en mindre gruppe af elever på Frederiksberg, som har brug for en ekstra indsats i forhold til at blive hjulpet videre og fastholdt i uddannelse. Her er der tale om elever med et særligt vejledningsbehov (fokuselever) og ikke-uddannelsesparate elever. Andelen af elever med et særligt vejledningsbehov er steget relativt meget i I de foregående år har der været relativt stabilt leje på cirka 20 procent af det samlede elevtal på kommuneskolerne, men andelen er steget til 30 procent i Til sammenligning er det på privatskolerne 14 procent af eleverne, som har et særligt vejledningsbehov. Det skal dog bemærkes at årgang 2016 er den første årgang, hvor eleverne har en parathedsvurdering med fra 8. kl. Disse elever skal, selv om de vælger 10. klasse for at blive uddannelsesparate, vurderes om de har de faglige, personlige og social kompetencer til at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse. Denne elevgruppe er tidligere ikke blevet medregnet som elever med et særligt vejledningsbehov Kigger man på andelen af fokuselever, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse tre år efter afgangseksamen, varierer andelen mellem 50 og 62 procent. Når 4

5 man kigger på andelen fire år efter afgangseksamen, varierer andelen mellem 59 og 60 procent. Dette er en del lavere end de almene elever. Yderligere er det interessant at følge, hvor mange af fokuseleverne, der modtager eller har modtaget offentligt forsørgelse efter de er fyldt 18 år. Tager man afsæt i treårs-intervallet varierer andelen mellem 33 og 37 procent, mens fireårs-intervallet varierer mellem 45 og 47 procent. Elever med et særligt vejledningsbehov identificeres allerede i 7. klasse, hvorved det er muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt. Vurderingen tager afsæt i, hvorvidt skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurderer, at de pågældende elever er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af sociale, personlige eller faglige udfordringer. Der arbejdes igennem hele udskolingen på at gøre eleverne uddannelsesparate, hvilket foregår i et tæt samarbejde mellem skole og UU. Hvorvidt eleverne vurderes til at være endeligt uddannelsesparate eller ej, er en vurdering, der foretages i januar måned i både 9. eller 10. klasse, i forhold til at vurdere om eleven vil kunne gennemføre den konkrete ungdomsuddannelse, som eleven har søgt ind på. Eleverne med et særligt vejledningsbehov (fokuselever) bliver fulgt tæt med henblik på at understøtte, at de bliver hjulpet videre i uddannelse. UU har blandt andet sin egen overgangsmentorordning og tæt opfølgning på alle årige. Selve Ungecenter-konstruktionen i kommunen understøtter desuden, at de mange forskellige fagligheder i Ungecenteret kan sættes i spil til gavn for de unge. Udviklingen følges desuden løbende gennem især de halvårlige opfølgninger på ungeområdet. Den halvårlige ungeopfølgning fra maj 2015 viser, at mere end halvdelen af årgang 2012 fokuselever er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse i 2015 dette gælder for 62 procent af gruppen. 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016 Nedenstående figur viser antallet af elever der udskoles på både kommune- og privatskolerne på Frederiksberg. Figuren viser, at især antallet af udskolingselever på kommuneskolerne har været stigende siden 2013 og frem til

6 Figur 1: Antal elever der udskoles på Frederiksberg Antal elever der udskoles på Frederiksberg Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang 2016 Kommune skoler Privat skoler Kilde: Data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Frederiksberg I 2016 udskoles 690 elever på kommuneskolerne på Frederiksberg, mens der på privatskolerne bliver udskolet 274 elever (jævnfør figur 1). Herved udgør andelen af udskolingselever på privatskoler cirka 30 procent af den samlede elevgruppe i udskolingen på Frederiksberg. På landsplan er det cirka 15 procent af eleverne, som går på en fri- eller privatskole. 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Målsætningen om, at 95 procent af de unge mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse, honorerer kommunen endnu ikke. Figuren viser, at 91,8 procent af årgang 2014 på Frederiksberg forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen. Det tilsvarende tal for landet som helhed er en smule højere - 92,9 procent. Figur 2: Andelen af en ungdomsårgang som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse* Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år ,7% 93, 93,4% 93,3% 94,1% 93,3% 91,8% 92,9% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet, april

7 *Beregningerne er lavet på baggrund af en såkaldt profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under forudsætning af en række forhold. Det skal bemærkes, at der tegner sig et forskelligt billede alt efter, hvor lang en tidshorisont beregningen beror på. Den metode, som Undervisningsministeriet anvender, er profilmodellen, der har en tidshorisont på 25 år. Det betyder, at profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år (under forudsætning af en række forhold). Tabel 10: Andelen af en Tabel 1: Ungdomsårgang, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Frederiksberg 84,6 procent 88,3 procent 84,6 procent Kilde: Kvalitetsrapport 2015 og 2016 (Baseret på Danmarks statistik registre) Det fremgår af tabel 1, at når der anvendes en kortere tidshorisont end de 25 år, viser tallene noget andet i forhold til 95 procentsmålsætningen. Her fremgår det, at 84,6 procent af årgang 2011; 88,3 procent af årgang 2012; 84,6 procent af årgang 2013 er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. 4. Elevernes uddannelsessøgning 4.1 Frederiksberg sammenlignet med Region Hovedstaden Af nedenstående to figurer fremgår det, hvor eleverne i Frederiksberg kommune og region Hovedstaden søger hen efter 9. eller 10. klasse. Første figur viser uddannelsessøgning for 9. klasse elever, mens anden figur viser søgningen for 10. klasse elever. Tallene omfatter både kommunale og private skoler. Figur 3: Uddannelsessøgning for 9. klasse elever Uddannelsessøgning for 9. klasse elever. Region Hovedstaden og Frederiksberg 3 52% 53% 53% 54% 57% 53% 53% 53% 41% 36% 39% 39% 39% 38% 5% 4% 2% 3% 3% 4% 5% 3% 4% 5% 4% 2% 3% 3% 2% 4% Klasse - Region 10. klasse - Frb. Gymnasiale uddannelser - Region Gymnasiale uddannelser - Frb. Erhvervsuddannelser - Region Erhvervsuddannelser - Frb. Andet - Region Andet - Frb. Kilde: Talomuddannelse.dk * Kategorien andet rummer elever, der eksempelvis tager på high school i udlandet forud for en gymnasial uddannelse, elever der ønsker at forbedre deres faglige standpunkter på VUC samt elever der har brug for at blive mere afklarede via arbejde, produktionsskole m.m. 7

8 Overstående figur 3 viser, at størstedelen af 9. klasse eleverne vælger, at fortsætte på en gymnasial uddannelse i alt 57 procent. Det tilsvarende tal for Region Hovedstaden er 53 procent. Figur 4: Uddannelsessøgning for 10. klasse elever Uddannelsessøgning for 10. klasse elever. Region Hovedstaden og Frederiksberg % 76% 77% 79% 63% 64% 64% 65% 24% 24% 25% 25% 12% 13% 12% 13% 15% 9% 11% 7% 7% 9% 7% 3% 3% 2% 3% % Gymnasiale uddannelser - Region Gymnasiale uddannelser - Frb. Erhvervsuddannelser - Region Erhvervsuddannelser - Frb. Særligt tilrettelagt udd. - Region Særligt tilrettelagt udd. - Frb. Andet - Region Andet - Frb. Kilde: Talomuddannelse.dk Figur 4 viser, at også langt størstedelen af 10. klasses eleverne vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse i alt 79 procent. Det tilsvarende tal for Region Hovedstaden er 65 procent. Når man sammenligner Frederiksberg med Regionen fremgår det af begge figurer, at flere unge på Frederiksberg vælger en gymnasial uddannelse, mens flere unge i Regionen vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Især for eleverne i 10. klasse er der en forskel mellem Frederiksberg-elevernes uddannelsessøgning og søgningen for de unge i Regionen. Det ses ved, at en større andel af de unge i Regionen søger en erhvervsuddannelse. De nyeste data fra 2016 udskolingselever viser, at 25 procent af de unge i Regionen søgte ind på en erhvervsuddannelse, mens det tilsvarende tal for Frederiksberg er 15 procent. 8

9 4.2 Uddannelsessøgning for 9. klasse elever på Frederiksberg. Figur 5: Uddannelsessøgning for 9. klasse elever på kommuneskoler på Frederiksberg Uddannelsessøgning for 9. klasse elever. Kommuneskoler Frederiksberg % 2% 2% 1% 3% 3% 3% 3% 51% 54% 44% 45% 41% 46% klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Overstående figur 5 viser, at hovedparten af 9. klasses elever vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse. Dette gælder for 50 procent af eleverne i Dertil fremgår det, at en stor andel af 9. klasses eleverne vælger at fortsætte i 10. klasse. Dette gælder for 46 procent ved seneste måling. Andel af elever der fortsætter i 10. klasse har været stigende ved seneste målinger fra 41 procent i 2015 til 46 procent i Nedenstående figur viser, hvilken type 10. klasse eleverne vælger. Figur 6: Hvilken 10. klasse vælger eleverne Hvilken 10. klasse vælger eleverne % 4% 6% 9% 8% 8% 34% 34% 24% 47% 58% 51% 51% Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning 9

10 Figur 6 viser, at hovedparten af elever som vælger at fortsætte i 10. klasser, gør det på en efterskole. Dette gælder for 58 procent af 9. klasses eleverne, der fortsætter i 10. klasse. Det tyder på, at der kan være tale om en forholdsvis ressourcestærk gruppe, som vælger et år på efterskole efter 9. klasse. 4.3 Uddannelsessøgning for 10. klasse elever på Frederiksberg. Figur 7: Uddannelsessøgning for 10. klasse elever på kommuneskoler på Frederiksberg Uddannelsessøgning for 10. klasse elever. Kommuneskoler Frederiksberg. 12% 8% 4% 3% 19% 19% 19% 26% Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 69% 73% 77% 71% Andet Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Overstående figur 7 viser, at 71 procent af 10. klasses eleverne vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse. Samtidig viser figuren, at andelen der vælger en erhvervsuddannelse er steget fra 19 procent i 2015 til 26 procent i Denne stigning kan indikere at erhvervsuddannelsesreformen med bl.a. fokus på udbredelse af EUX er noget der tiltrækker de unge 4.4 Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever på Frederiksberg. Figur 8: Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever på kommuneskoler på Frederiksberg 9. og 10. klasse elevers uddannelsessøgning % 3% 2% 1% 4% 6% 6% 6% 6% 7% 53% 55% 54% 58% 54% 37% 36% 37% 34% 38% klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning 10

11 Figur 8 viser, at hovedparten af de unge vælger en gymnasial uddannelse frem en erhvervsuddannelse. Andelen der vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse er dog en smule aftagende ved seneste måling for udskolingseleverne i 2016 fra 58 procent til 2015 til 54 procent i Andelen af unge som vælger en erhvervsuddannelse er steget marginalt ved seneste måling fra 6 procent i 2015 til 7 procent i Tabel 2: Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever. Kommuneskoler på Frederiksberg. Uddannelsessøgning for 9. og 10. klasse elever, der forlader grundskolen på Frederiksberg klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt uddannelser Andet I alt Figur 9: Valg af gymnasial uddannelse for både 9. og 10. klasse elever Hvilken type gymnasial uddannelse vælger 9. og 10. klasser elever. Kommuneskoler Frederiksberg % 5% 2% 6% 8% 11% 9% 9% 7% 9% 9% 81% 78% 77% 74% STX HHX HTX HF Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning 11

12 Overstående figur viser, at langt størstedelen af de unge, som fortsætter på en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse, vælger det almene gymnasium (STX). Det gælder for 74 procent af gruppen ved seneste måling i Cirka 10 procent af eleverne vælger enten at fortsætte på henholdsvis HHX eller HTX. HF har dog fået en væsentlig større tilgang i 2016 end tidligere 5. Elever med særligt behov I det følgende sættes der fokus på de elever, som har et særligt behov. Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes de unge, som uden en særlig vejledningsindsats er i risiko for ikke at kunne starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af faglige, sociale eller personlige udfordringer. Disse elever går under betegnelsen fokuselever. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige eller sociale forhold. Elever med et særligt vejledningsbehov på Frederiksberg har typisk en række udfordringer på samme tid. Eksempelvis kan oplevelsen af svigt i opvæksten påvirke elevernes selvopfattelse og evne til at indgå i positive relationer til andre. Eleverne har ofte øget fravær og vanskeligheder ved at følge med i skolen. Det vurderes, at cirka 13 procent af eleverne med særligt vejledningsbehov har en diagnose såsom psykisk skrøbelighed, Asperger, Tourette, ADHD, epilepsi, rygmarvsbrok, hjernesvulst, fysisk handikap eller dysleksi. I nedenstående tabel fremgår andelen af elever med et særligt vejledningsbehov fordelt på både kommune- og privatskolerne på Frederiksberg. Tabel 3: Andel elever med særligt vejledningsbehov fordelt på både kommune- og privatskoler på Frederiksberg Elever i udskolingen, Frederiksberg Skole Samlet antal elever Antal elever med særligt behov Kommuneskoler Andel elever med særligt behov (%) Ny Hollænder ,26% Skolen på Duevej ,43% Nyelandsvej ,33% Skolen ved Søerne ,92% Lindevangsskolen ,0 Skolen ved La Cours Vej , Søndermarkskolen ,77% Skolen ved Bülowsvej ,94% Tre Falke Skolen ,0 Tre Falke Skolen 10. klasse ,94% I alt ,28% Privatskoler 12

13 Jakobsskolen ,75% Kaptajn Johnsens Skole ,52% Frederik Barfod Skole ,33% Johannesskolen ,28% Johannesskolen 10.kl ,88% Prins Henriks Skole ,18% 1 I alt , Total , Kilde: Tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Det fremgår af tabellen, at de kommunale skoler har en langt større andel af elever med et særligt vejledningsbehov sammenlignet med privatskolerne i kommunen. Samtidig fremgår det, at der er stor forskel på skolerne imellem. At Tre Falke Skolens 10. klasse har en så relativt lav procentdel af fokuselever ved afslutningen af 10. klasse skyldes, at eleverne i høj grad træffer et realistisk valg af ungdomsuddannelse. 10. klassen har med andre ord flyttet mange elever fagligt, personligt og/eller socialt. Den relativt høje andel af fokuselever skyldes at elever også med ren fransk baggrund skal vurderes ift. overgangen til det danske uddannelsessystem Figur 10: Andel elever med særligt vejledningsbehov på kommuneskoler på Frederiksberg. Andel elever med særligt behov. Kommuneskoler Frederiksberg 10 21% 29% 71% Almene elever Elever med særligt behov Kilde: tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Figuren viser, at der efter en årrække med et stabilt antal fokuselever, ses en relativ stor stigning ved seneste måling en stigning fra 20 procent i 2015 til 29 procent i Denne stigning skal ses i lyset af den nye parathedsvurdering fra skoleåret , som har betydet at alle elever skal vurderes om de er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse. Gruppen af elever, der blot har brug for et 10. klasses år for at modnes og som ikke tidligere blev betragtet som fokuselever, tælles derfor nu med. Følgende figur viser uddannelsesstatus for de elever, der er identificeret som fokuselever i udskolingen på kommuneskolerne på Frederiksberg. 13

14 5.1 Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse Tabel 4: Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse 3 år efter afgangseksamen 4 år efter afgangseksamen Årgang 2013 Fokuselever I alt 189 fokuselever* Årgang 2012 Fokuselever I alt 197 fokuselever Årgang 2011 Fokuselever I alt 152 fokuselever Målt april 2016 Samlet antal fokuselever**: 120 Afsluttet en ungdomsuddannelse: 3 procent I gang med ungdomsuddannelse: 52 procent I alt: 55 procent Målt april 2015 Samlet antal fokuselever: 122 Afsluttet en ungdomsuddannelse: 4 procent I gang med ungdomsuddannelse: 58 procent I alt: 62 procent Målt april 2014 Samlet antal fokuselever: 97 Afsluttet en ungdomsuddannelse: 0 procent I gang med ungdomsuddannelse: 50 procent I alt: 50 procent - Målt april 2016 Samlet antal fokuselever: 112 Afsluttet en ungdomsuddannelse: 18 procent I gang med ungdomsuddannelse: 40 procent I alt: 59 procent Målt april 2015 Samlet antal fokuselever: 88 Afsluttet en ungdomsuddannelse: 15 procent I gang med ungdomsuddannelse: 45 procent I alt: 60 procent Kilde: Ungecenteret, april * Dette tal angiver hvor mange fokuselever, der oprindeligt var på årgangen. ** Variationen i antallet af fokuselever skyldes, at nogle af fokuseleverne er fraflyttet kommunen. Tager man afsæt i kolonnen, der viser andelen af fokuselever, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse tre år efter afgangseksamen, varierer andelen mellem 50 og 62 procent. Kigger man på fireårs-intervallet, varierer andelen mellem 59 og 60 procent. Til sammenligning viser den tidligere nævnte tabel 1, at andelen af hele årgang 2011, 2012 og 2013 der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, varierer mellem 85 og 88 procent. Dog skal det pointeres, at fokuselevernes status måles henholdsvis tre og fire år efter deres afgang fra grundskolen, mens tallet for hele årgangen måles 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. Herved er tallene ikke direkte sammenlignelige, men det giver en indikation på forskellen. Det skal i øvrigt bemærkes, at der er en forholdsvis stor andel af fokuselever, der er i gang med forberedende, udviklende eller midlertidige uddannelsesaktiviteter som fx produktionsskole. Disse aktiviteter tæller ikke med som en ungdomsuddannelse, men de kan forventes at føre til, at eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. 5.2 Adelen af fokuselever, der modtager offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år Tabel 5: Andelen af fokuselever, der modtager offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år* 3 år efter afgangseksamen 4 år efter afgangseksamen 14

15 Årgang 2013 Fokuselever I alt 189 fokuselever Årgang 2012 Fokuselever I alt 197 fokuselever Målt april 2016 Samlet antal fokuselever: 120 Andel som har modtaget en ydelse: 33 procent Andel på ydelse ved opgørelse: 16 procent Målt april 2015 Samlet antal fokuselever: 122 Andel som har modtaget en ydelse: 37 procent Andel på ydelse ved opgørelse: 23 procent - Målt april 2016 Samlet antal fokuselever: 112 Andel som har modtaget en ydelse: 45 procent Andel på ydelse ved opgørelse: 22 procent Årgang 2011 Fokuselever I alt 152 fokuselever Data ikke tilgængelig** Målt april 2015 Samlet antal fokuselever: 88 Andel som har modtaget en ydelse: 47 procent Andel på ydelse ved opgørelse:18 procent Kilde: Ungecentret, april 2016 * Det antages, at de unge cirka er 15/16 år, når de afslutter 9./10. klasse, hvorved de med stor sandsynlighed forventes at være mindst 18 år, når der måles henholdsvis tre og fire år efter afgangseksamen. ** Det er ikke muligt at hente historisk data i Fasit. I april 2014 blev der ikke udarbejdet en tilsvarende ungeopfølgning som nuværende. Derfor er data ikke tilgængelig. Tabel 5 giver en indikation på, hvordan de forebyggende initiativer målrettet fokuselever i grundskolen virker. Tabellen viser således, hvorvidt det er lykkedes at få fokuseleverne videre i enten uddannelse eller beskæftigelse uden, at de har været omkring Kommunens Ungecenter for at modtage en forsørgelsesydelse. Herved er det interessant at følge, hvor stor en andel af fokuseleverne, der har modtaget en forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år. Tager man afsæt i treårs-intervallet varierer andelen mellem 33 og 37 procent, mens fireårs-intervallet varierer mellem 45 og 47 procent. 15