PROSIT NOV 04. I dette nummer. Tre nyuddannede fortæller, hvordan de fi k deres første job. Anders var kun 21, da hans livs første ansættelsessamtale

Transkript

1 PROSIT NOV 04 D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D I dette nummer Side 2 Shit happens Kurser og foredrag Få gratis foredrag ud på dit studiested Side 3 Studiesteder under lup Side 4-5 Sådan fi k vi job Side 6-7.NET-alternativet Mono Sådan fik vi job Tre nyuddannede fortæller, hvordan de fi k deres første job. Anders var kun 21, da hans livs første ansættelsessamtale gav ham drømmejobbet. Side 4-5. Side 8 Fagforening for dummies Magasinpost Afsender PROSA Overgade 54 B 5000 Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. Alternativ til.net Læs om Mono - en udviklingsplatform baseret på åben kildetekst. Side 6-7. Studiested under lup Læs hvordan datamatikerne i Næstved og Køge ser på deres uddannelse. Side 3.

2 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 04 side 2 Shit happens AF HANNE LYKKE JESPERSEN, FAGLIG SEKRETÆR FYRET SAMTIDIG MED AT DER BLEV ANSAT EN NY Et medlem blev afskediget efter fl ere års ansættelse. Samtidig har virksomheden ansat en ny konsulent. Virksomheden har tre afdelinger i Jylland. Afskedigelsen er sket i en afdeling og ansættelsen i en anden. Vi mener, at vort medlem burde være tilbudt jobbet i den anden afdeling. Der er mange kundebesøg og meget lidt arbejde på pinden forbundet med stillingen, så det er ikke så afgørende, i hvilken afdeling, medlemmet har sit kontor. ADVARSEL FOR MANGLENDE ENGAGEMENT Et medlem har fået en advarsel for manglende engagement. Dette skyldes, at han har fået en opgave med en urealistisk kort frist. Da arbejdsgiveren spurgte ham, hvor meget aften- og weekendarbejde han skulle tage for at nå det, svarede medlemmet, at han ikke mente at det var løsningen, men at han i øvrigt ville gøre alt, hvad han kunne, for at få opgaven færdig til tiden. Arbejdsgiveren tildelte herefter en advarsel. PROSA har protesteret over advarslen, som savner ethvert realistisk grundlag, da medlemmet ganske enkelt overhovedet ikke har gjort noget, som kan medføre en advarsel. Arbejdsgiveren har ikke svaret på vores indsigelse, hvilket betyder at den ikke har nogen virkning. FOR KORT OPSIGELSESVARSEL Et medlem har henvendt sig til PROSA, fordi han ikke fik det opsigelsesvarsel på en uge, som han havde aftalt i sin ansættelseskontrakt. PROSA er nu i gang med at skaffe den manglende ugeløn hjem til medlemmet men ikke nok med det. Medlemmet er funktionær og det er i strid med Funktionærloven at aftale en uges opsigelsesvarsel. Med den korte ansættelse der har været, har medlemmet 1 måneds opsigelsesvarsel. Dette er et af de mange eksempler på, hvorfor vi opfordrer dig til, at sende ansættelseskontrakter til gennemsyn i PROSA. FORTSAT MANGE NYE KONTRAKTER Vi ser stadig, at der kommer mange nye kontrakter til gennemsyn. Det er i sig selv glædeligt, men vi må dog konstatere, at løn og arbejdsvilkår presses helt utroligt. Kombination af urimelig lang arbejdstid, lav løn og klausuler har vi set fl ere eksempler på. Det er tydeligt, at arbejdsgiverne mener at have fundet ud af, at der er arbejdsløshed i faget. Men vi kan se, at der nu er en svag bedring i beskæftigelsen. Derfor behøver man heller ikke at fi nde sig i, at arbejdsgiverne på den måde presser løn og vilkår i bund. OPFORDRING: STOP NU SAMLER UNDERSKRIFTER. I oktober samlede STOP NU initiativet tusinder til demonstrationer op til folketingets åbning. Nu vil STOP NU samle tusinder af underskrifter for at kræve bedre forhold for elever og studerende. STOP NU samler elev-, lærlinge- og studenterorganisationer, her iblandt PROSA/STUD. STOP NU-initiativet satser på at samle omkring underskrifter, som de vil afl evere til undervisningsminister Ulla Tørnæs i starten af Februar. Sideløbende med underskriftindsamlingen, er man i STOP NU i gang med at samle ind til en uvildig undersøgelse, som skal få klarlagt hele den tal-krig, som har kørt mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, STOP NU og Ulla Tørnæs. Derfor vil der forskellige steder i landet blive arrangeret støttefester osv. PROSA/STUD vil i den kommende tid sende underskriftslister ud til Studenterråd/De studerendes Råd på it-uddannelserne. Men du kan også selv printe dem ud, se : og Alle lister skal sendes ind til STOP NU inden 1. februar. jek Kurser og foredrag Dato Form Emne Sted 27-28/11 Kursus Javascript København 27-28/11 Kursus Computer Forensics Århus 4-5/12 Kursus Hacker Workshop København 4-5/12 Kursus Intro til Objektorientering Århus 7/12 Besøg CSC med Computer Forensics København 8-9/1 Kursus Hacker Workshop København 15-16/1 Kursus Intro til Objektorientering København 22/1 Kursus Databasedesign København 23/1 Kursus SQL København 26/1 Foredrag Tendenser i sikkerhed København 5/2 Kursus Databasedesign Århus 6/2 Kursus SQL Århus Med forbehold for ændringer i program og indhold Få gratis foredrag ud på dit studiested! PROSA/STUD tilbyder nu to it-faglige foredrag på din uddannelse. Hvis du fi nder et tidspunkt og et sted, hvor de it-studerende har mulighed for at deltage, så sørger vi for foredragsholderen. Du kan vælge mellem: PHP mio. hjemmesideejere (domæner) kan ikke tage fejl. PHP er kommet for at blive. Efter en beskeden start i slutningen af 90 erne er PHP ved at blive et af verdens mest udbredte programsprog. Med PHP 5.0, der har adopteret Javas objektmodel, kan PHP snart konkurrere med de fl este programsprog. Foredragsholder: Kim Alex Olsen. Se yderligere information på MONO Mono er.net-alternativet. En omfattende udviklingsplatform baseret på åben kildetekst. Foredragsholder: Martin Willemoes Hansen. Er du interesseret eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Jesper Kiel, jek@prosa.dk, tlf PROSA/STUD PROSA/STUD er de it-studerendes selvstændige afdeling i PROSA for bun det af IT-professionelle. Det er gratis for it-studerende at være medlem af PROSA. PROSA/STUDs bestyrelse vælges årligt på en generalforsamling i oktober, men kan udvides i perioden. Bestyrelsen består af: Thomas Wintherberg, Aalborg Universitet, da ta lo gi s- tuderende Martin Rasmussen, Køge Handelsskole, datamatikerstuderende Niels Clausen, Handelsskolen Sjælland Syd Næstved, da ta ma ti ker stu de ren de Kasper Lund, datafagteknikerlærling Morten Furbo Nielsen, Datalogisk Institut på Københavns Universitet, datalogistuderende Joe Sø ren sen, SydDansk Universitet Odense, da ta lo gi stu de ren de Erik Søe Sørensen. Daimi Århus, da ta lo gi stu de ren de. Bestyrelsen kan kontaktes på stud-best@prosa.dk Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD kan kontaktes dagligt på tlf og stud@prosa.dk. Web: prosa.dk/stud. PROSIT it-studerendes fagblad okt 04 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Oden se C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Morten Furbo Nielsen Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø Forsiden: Anders Jørgensen Foto: Martin Foldgast Oplag: Tryk: Trykcentralen, Århus. Deadline: Mandag den 10/1 05 Næste nummer: Uge 5

3 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 04 SIDE 3 Studiesteder under lup PROSIT vil i de kommende numre forsøge at tage pulsen på it-studierne. Stemmer virkeligheden overens med glatte foldere og indbydende hjemmesider? Vi startede i Næstved, hvor de studerende kan mærke, de er blevet en underskudsforretning. Til gengæld har nye studerende fået en gratis bærbar pc. Men ingen software. I Køge har studiemiljøet trange kår med blot fire studerende. STIL KRAV TIL DIN UDDANNELSE! PROSIT vil i de kommende numre fokusere på de studerendes forhold og ønsker til studiet. Vi hører derfor gerne om jeres ønsker og lokale forhold. Vi vil meget gerne komme rundt i forskellige dele af landet og interesserer os for alle it-studier, det være sig datamatikeruddannelsen, datalogi, cand.it og eller andre studier. Send os et par linier, så kontakter vi dig: prosit@prosa.dk Jesper Jørgensen fra 1. semester, Carsten Nielsen fra 5. semester og Casper Bang fra 3. semester AF JESPER KIEL, KOORDINATOR FOR PROSA/STUD PROSIT mødte Jesper, Carsten og Casper i glasburet på Næstved Handelsskole, hvor datamatikerne holder til sammen med de andre på de kortere videregående uddannelser. På trods af nye møbler og nye lokaler, kan de studerende nu godt få hænderne ned. Færre studerende og ringere forhold Datamatikerstudiet på Næstved Handelsskole har været igennem samme udvikling som andre steder: færre og færre starter på datamatikerstudiet. For to år siden startede to hold med 30 i dag er antallet under det halve. Et enkelt hold med 21 studerende er det hele, og i alt på studiet går der kun 27 (uden det internationale hold)! Alligevel mener de studerende, at de nu har mindre plads og dårligere forhold. Tidligere var de på skolens city-afdeling, med eget lokale for de studerende, god plads, nok af lokaler og pc er. Nu er de rykket til skolens afdeling i det nordlige Næstved og må deles om faciliteterne med andre studier og har fået mindre plads. Til gengæld har hver af de nye studerende fået en bærbar computer. Bærbar uden indhold - Jeg kender ikke forholdene fra før, så umiddelbart har jeg været tilfreds. Jeg har svært ved at være utilfreds med, at vi har fået adgang til en bærbar pc, men vi mangler at få stillet udviklingsværktøjer til rådighed. Det udviklingsværktøj vi har til C++, stammer fra en anden skole, hvor en lærer havde lagt det ud, så man kunne downloade det, fortæller Jesper på 1. semester og Carsten på 5. semester fortsætter: - Nu har vi ældre studerende jo ikke fået en bærbar, men vi har samme problemer med, at ikke at få stillet den nødvendige software stillet til rådighed, og samtidigt er vi blevet husvilde. Vi har ikke noget fast sted at være og har mistet en masse ved at være blevet flyttet. Vi har fx ikke længere noget forhold til de andre datamatikerstuderende. Casper på 3. semester supplerer: - Vi er blevet slået sammen med de andre KVU er (Kortere Videregående Uddannelser) og vi bliver ikke prioriteret, fordi vi er en underskudsforretning. Saml datamatikerne Syd og vest for København er der faktisk datamatikerstuderende en del steder: Roskilde, Slagelse, Køge, Ishøj og Næstved og Nykøbing Falster. Med faldende elevtal har det skabt en situation, hvor datamatikerne er meget få hvert sted. Når datamatikerne er blevet så få, ville det ikke være bedre at centralisere studiet, så de studerende blev samlet færre steder. Selvom det vil betyde længere afstande til studiet? - Det ville være en god idé at samle datamatikerne færre steder. Skolen vil gerne promovere sig på at have datamatikerstudiet, men uddannelsen er ikke god nok, mener Carsten og Casper tilføjer, at det er demotiverende at være så få. Skolerne håber på, at der kommer et opsving inden for it, som tiltrækker nye studerende og her kan Jesper tilslutte sig: Jeg tror på et opsving og hvis det kommer så vil der ingen grund være til at samle eleverne, da der så automatisk vil komme flere elever til studiet. De tre datamatikere håber alle, det vil ske, men er skeptiske overfor om uddannelsen er god nok til at tiltrække flere studerende. Det førte videre til en diskussion om indholdet på uddannelsen. Kald os softwarekonstruktør i stedet - Datamatikeruddannelsen er lidt forældet, folk får en dårlig smag i munden, når de hører ordet datamatiker. Når der søges it-folk, ligger vi sidst i bunken. Datamatikerne skal med blandt toppen. Jeg synes uddannelsen skal ændres og have et nyt navn, f.eks. Softwarekonstruktør. Så ville man også få et bedre indtryk af, hvad uddannelsen står for, foreslår Carsten. - Uddannelsen er lavet lidt om. Det er ikke nok! Jeg kan godt tilslutte mig PROSAs krav om, at udannelsen skal vare tre år. Jeg tror alle gerne tog det ekstra ¾ år, tilføjer Jesper - Det er også et problem, at uddannelsen ligger forskudt i forhold til studiestart andre steder. Man slutter i november, men man kan først læse videre året efter i september, fremhæver Casper. Ensartet studie, tak Alle var enige om at de almene fag omkring virksomhed, regnskab med videre fylder for meget. Casper har handelsskolebaggrund og føler det som en stor gentagelse. Omkring valgfag faldt snakken igen tilbage på den geografiske spredning. Næstved og Køge holder fælles undervisning i valgfag, men det er besværliggjort af, at man i Køge arbejder i Java og i Næstved i C++. Her udtrykte Carsten, Casper og Jesper også et ønske om datamatikeruddannelsen bliver mere ensartet, så erhvervslivet ved, hvad uddannelsen stod for. Fra Næstved tager PROSIT til Køge. På Køge Handelsskole fik vi en snak med Martin Rasmussen fra PROSA/STUD, der læser på 3. semester på datamatikerstudiet. Faktisk mødte vi alle datamatikerne: der er der kun fire studerende tilbage. De var til gengæld tilstede alle sammen. Her er forholdene lidt omvendte ift. Næstved. Alt foregår naturligt nok i ét rum og de har de udviklingsværktøjer, de har brug for. Til gengæld har computerne fem år på bagen og falder fra hinanden en efter en. Vi er misundelige - Fordelen ved at være så få, er at vi får en meget intens undervisning. Men flere klassekammerater ville skabe et bedre studiemiljø, fortæller Martin om det, kun at være fire på et studium. Men også her er økonomien knap pga. de få studerende: - Vi bliver lidt misundelige, når vi ser, at andre studier har helt nye computere, mens vi sidder ved nogle temmeligt gamle nogle. Vi har til gengæld Visual Studio, JBuilder og InterBase, som vi kan udvikle i, tilføjer Martin. For meget jappes igennem I den lille klasse er der også enighed om, at datamatikeruddannelsen trænger til et løft. Holdningen er, at for mange ting bliver jappet igennem. Hvis uddannelsen skal gøres længere, mente én, at det skulle bruges til at skabe bedre virksomhedskontakt i form af f.eks. et praktikophold. Martin har dog også truffet sin personlige konklusion: - Jeg vil læse videre. Det virker, som det giver bedre chance for job. Jeg vil studere videre på datalogi i Odense på SDU. På Køge Handelsskole fi k vi en snak med Martin Rasmussen fra PROSA/STUD, der læser på 3. semester på datamatikerstudiet DSR STILLER KRAV Niels Clausen, formand for DSR i Næstved (De Studerendes Råd) og nyvalgt bestyrelsesmedlem i PROSA/STUD, ridser op hvilke krav, de har stillet for få bedre forhold på studiet: - Fællesrum med plads til både sofa og computere, som de studerende selv råder over. - Bærbar pc til 3. semester, fordi pladsmanglen gjorde det nødvendigt (er gennemført). - De nødvendige udviklingsværktøjer. Der undervises f.eks. udfra Borlands C++-kompiler, men de studerende må arbejde med en opensource-kompiler som gør, at kode-eksemplerne ikke passer til det udviklingsværktøj.

4 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 04 side 4 Sådan fik vi job PROSIT har opsøgt den internationale klasse fra Roskilde, der afsluttede datamatikeruddannelsen i november Otte ud af 22 elever har i dag arbejde og seks læser videre. Vi har talt med tre, der har fundet arbejde, og spurgt Dorthe, Jake og Anders, hvordan det lykkedes. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, FREELANCEJOURNALIST FOTO: MARTIN FOLDGAST Fik job målret Trods 10,6 i gennemsnit n en telefonopringning skaf Lærer gav mig job 13-taller og et hav af ansøgninger kan ikke altid gøre det. Dorthe gik ledig i et år inden netværk og tilfældigheder endelig skaffede hende drømmejobbet: en tidligere programmeringslærer ringede til hende. - Økonomisk var det ikke en mulighed at læse videre som enlig mor til 2, fortæller Dorthe Wimett, der efter 12 måneder som arbejdsløs pludselig fik drømmejobbet tilbudt af en tidligere programmeringslærer. Dorthe Wimett, 35 år, kan endelig kalde sig projektmanager efter et års ledighed og forfatter til så mange ansøgninger, at hun ikke har tal på det. Efter hun blev færdig som datamatiker i 2003 fra Roskilde Erhvervsakademi skulle der gå næsten 12 måneder, inden en opringning fra hendes gamle programmeringslærer sikrede hende drømmejobbet. Ikke tænkt jeg kunne blive ledig - Jeg havde tabt modet. Og var så småt begyndt på min plan B: at ansøge kontorjobs og alle slags it-jobs også dem der ikke var mig. Jeg ville helst arbejde med systemudvikling og projektledelse og det er svært uden erfaring, fortæller Dorthe, der tidligere arbejdede som over-assistent i Gundsø Kommune og dagligt oplevede irritationen over it-systemer, hvor slutbrugeren ikke var tænkt ordentligt ind. Det ansporede hende til datamatikerstudiet. Og det der med den høje ledighed? - Den havde jeg egentlig ikke tænkt på. Jeg tænkte, at jeg nok skulle få job uden for meget besvær, siger Dorthe, der også havde grund til at føle sig på nogenlunde sikker grund efter et rigtig godt studieforløb, et gennemsnit på over 10, og et 13-tal i både 2. og 5. semesters hovedopgave. Men gode karakterer åbner ikke altid døre, erfarede Dorthe, selvom tilbagemeldingerne fra virksomhederne dog var positive. De kunne ikke tilbyde hende noget, desværre, økonomien er ikke til det men din profil er god, skriv evt. igen senere. Den besked var Dorthe tilfreds med at få i de første måneder efter hun var færdiguddannet. Studiet havde været hårdt og som enlig mor til to børn, var det dejligt endelig at have lidt tid til at være sammen med familien igen. Men hvedebrødsdagene var hurtigt ovre, og virkeligheden trængte sig på. Kæmpede for kursus - Jeg er ikke typen, der gider gå ret længe uden at lave noget. Jeg blev egentlig trist der var ikke udsigt til job, men noget måtte der ske. Dorthe valgte at bruge noget af al den ufrivillige fritid på at kaste sig over spirituel udvikling og tog en uddannelse som Reiki-healer. Men hun skrev stadig oceaner af ansøgninger og pressede på hos AF for at komme med på et 6 ugers kursus om Projektledelse hendes drømmejob. - Det var svært at få lov til. Jeg måtte selv tage initiativ og kæmpe for at få det igennem. Roskilde AF har det princip, at de ikke bruger penge på uddannelse, men det lykkedes altså. Job i nystartet virksomhed Det blev indirekte kursets fortjeneste, at Dorthe siden oktober har haft arbejde. Ikke så meget på grund af kursets faglige indhold, men mere fordi det foregik i Symbion Sciencepark på Østerbro en forskerpark med ca. 80 små virksomheder, primært indenfor it. Her arbejder Dorthes tidligere programmeringslærer i Epista, en lille virksomhed, han selv har startet op. Epista havde på det tidspunkt en af Dorthes tidligere klassekammerater som eneste ansatte. De mødtes i løbet af Dorthes kursus til en kop kaffe og snakkede. Nogle måneder efter kurset ringede telefonen så. Det var den tidligere lærer, der godt kunne bruge Dorthe som projektmanager. Lønnen i den nystartede virksomhed kunne ikke blive højere end kr., men det var slet ikke vigtigt for Dorthe. - Det er vigtigt for mig at få noget erfaring og at komme i gang, og det er et rigtig dejligt sted at være. Jeg synes lige, jeg er mødt, når jeg skal hjem, fortæller Dorthe begejstret om arbejdet i Epista, som består i at præsentere firmaets produkt: et softwareprogram til at opstille beregningsmodeller, særligt til større finansielle virksomheder, hvor Excel ikke slår til. Selvom hun siger, at der er mange, der er meget bedre til at programmere end hende, drager hun stor nytte af hele den tekniske forståelse, studiet har givet hende: - Det er vigtigt, at jeg ved, hvad programmørerne sidder med jeg kender til det og ved fx hvor lang tid det tager. Men ellers trækker jeg meget på de kundskaber, jeg fik i faget Management og de mange præsentationer, vi lavede på skolen. Der er rigtig, rigtig meget fra studiet, som jeg kan bruge i dag i mit job, fortæller Dorthe. Støt hinanden og kæmp - Hvis jeg skal give et godt råd til andre nyuddannede, der søger arbejde, er det, at de ikke skal give op. De skal blive ved med at holde fast i netværket lærere og klassekammerater, både dem med og uden job. I starten var vi fire, der mødtes en gang om ugen og opdaterede os selv og hinanden på it. Det er en rigtig god idé, så man holder sig i gang og støtter hinanden. Og så skal man ikke tage et nej for gode varer hvis der er noget man vil, som fx mit projektleder-kursus, så skal man kæmpe for det. DORTHES RÅD Tag ikke nej for gode varer kæmp (evt. med AF) for det du vil. Lav en gruppe med andre ledige klassekammerater, så du holder dig i gang. Bliv ved med at pleje og holde fast i netværket både dine lærere og klassekammerater. Jake Wimett, 34 år, kommer fra USA, men har boet 10 år i Danmark og med bl.a. et datamatikerstudie bag sig, som han kalder the best experience in my life og efterfølgende fantastisk job hos Mærsk Data, har han ingen planer om at rejse nogen steder. Alligevel stod det bestemt ikke i kortene, at det var it, Jake skulle kaste sig over. Men efter 10 år med restaurations- og fabriksarbejde viste den internationale klasse på Roskilde Erhvervsakademi sig at være svaret på Jakes bønner om intellektuelle udfordringer. Flot finale - Jeg havde ingen erfaring med it, men vi havde det fantastisk godt socialt i vores klasse, hvor vi støttede hinanden og man fik - Mens jeg var ledig fi k jeg lov at sidd studiet, hvor jeg fulgte faget ASP.NET fortæller Jake Wimett.

5 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 04 SIDE 5 b på fræk ttethed nåede Jake at være ledig i et halvt år, inden ffede ham et godt job i Maersk Data. hjælp af de andre til det, man havde svært ved, fortæller Jake. Et gennemsnit på 10,6 beviser også, at han kom efter det. Men ikke uden hårdt arbejde. Som han med et smil beskriver det, så arbejdede han sin butt off under studiet, klarede sig rigtig godt, og kronen på værket var et 13-tal i det afsluttende projekt. Men boblerne i champagneglasset var knap forsvundet, før det viste sig, at der ikke rigtig ventede noget på den anden side af det flotte eksamensbevis. - Det var så frustrerende. Efter nogle måneder uden arbejde gav jeg næsten op og overvejede om jeg blev nødt til at tage tilbage til restaurationsbranchen. Det kræver virkelig selvtillid og selvdisciplin ikke at gå ned med flaget. de med et semester på datamatiker- T for at forøge mine chancer for job, Telefonopringning var afgørende 30 ansøgninger bar ikke frugt. Jake holdt særligt øje med stillingsopslag fra Mærsk Data. Under studiet havde han skrevet projekt hos Maersk Air Cargo og havde fået indsigt i transportområdet. Det skulle vise sig at være guld værd. I dag sidder han som konsulent i Maersk Data Transport og Application Development. Men vejen til jobbet krævede et krumspring: Han reagerede på et stillingsopslag, der var helt over målet for en nyuddannet og som krævede årevis af erfaring. Men han ringede alligevel til kontaktpersonen officielt for at stille nogle spørgsmål og høre om hvad Mærsk fx leder efter, når de ansætter folk. Uofficielt naturligvis for at gøre reklame for sig selv, efterlade et godt indtryk og dermed få et forspring. Jake fik ikke bare et forspring. Hans ansøgning blev fisket frem af bunken med frasorterede ansøgninger og han blev indkaldt til samtale. En samtale der gik rigtig godt og sikrede ham et job. Ti stille til din samtale - Jeg sagde ikke særlig meget til den samtale; jeg lyttede interesseret og stillede spørgsmål 70% af tiden. Det er et spørgsmål om at lytte intelligent og vise, at du forstår, hvad de siger. Som nyuddannet uden erfaring er din mening alligevel uinteressant for en leder. Inden for samme uge var han til to samtaler og blev tilbudt begge job. Begge ansøgninger havde han fulgt op med et telefonopkald og det anbefaler han alle at gøre. - Ring altid op, og ikke nødvendigvis bare en, men også to-tre gange. Gør et godt indtryk, stil gode spørgsmål og vis, at du kan lytte. Jeg fandt først ud af at ringe op til sidst, men så gav det også pote hver gang, fortæller Jake. Jake befinder sig rigtig godt hos Mærsk, og kan afkræfte hans egne og andres fordomme om, at det skulle være et stift slips-ogskjorte sted. - Alle er virkelig dygtige herinde. Det kan godt være afskrækkende, når du føler alle omkring dig er meget klogere. Men det kommer med erfaringen og de er altid klar til at hjælpe. - Mit råd til nyuddannede er, at de skal søge på alt, hvad der er. Det var jeg selv indstillet på. Det vigtigste er at få den første erfaring, siger Anders Jørgensen. 21-årig fik drømmejob med det samme Anders nåede ikke at gå ledig, før han blev ansat som teknisk konsulent. En del af æren giver han et semester i Australien og gode karakterer. Der har ikke været meget slinger i valsen for Anders Jørgensen, nu 22 år. Allerede som folkeskoleelev vidste han, at han ville læse til datamatiker, så turen gik direkte fra gymnasiet til Roskilde Erhvervsakademi. Og turen er gået direkte fra skolen ud på arbejdsmarkedet. Selvom Anders ikke troede, det skulle gå så let. - Jeg var indstillet på, at der nok ville gå noget tid og at jeg måske blev nødt til at starte på datalogi-studiet. Men efter fem ansøgninger var der gevinst. Anders røg til samtale i CDRator, hvor han i dag sidder som technical consultant, hvor han primært programmerer og arbejder med databaser. Jakes konsulent-titel skal med tiden skiftes ud med projektleder. I første omgang skal han sideløbende med arbejde som.net udvikler i gang med et enormt internt SAP-projekt. Her skal han assistere projektlederne med at overvåge og kontrollere den iterativt prototypebaserede udvikling. Desuden er han ansvarlig for test på projektet. Bruger alt fra studiet Jake er overrasket over, at det er alt fra studiet, som han i dag trækker på i sit job. Studiets viden om de tre hovedemner: programmering, systemudvikling og management bliver flittigt brugt. - På skolen kunne man sige, at man bare ville programmere, hvis man ikke var så god til systemudvikling. Men virkeligheden viser, at de tre elementer er dybt forbundet og du skal kunne det hele, fortæller Jake. Er der noget, han synes uddannelsen ikke gjorde godt nok, er det orientering om konkrete produkter: - På skolen lærte vi at bygge et system op fra bunden. Men de fleste løsninger i Mærsk Data involverer eksisterende produkter og der var jeg slet ikke klædt på. Så når mine kolleger fx talte om SAP, lignede jeg bare et stort spørgsmålstegn, husker Jake med et smil. - Jeg var rigtig nervøs til samtalen og troede ikke, jeg ville få jobbet. Til anden samtale mødte jeg programmørerne og jeg tænkte det her kan de ikke bruge mig til. Det lød meget svært og omfattende, husker Anders. Så det var med en vis bæven, han sagde ja til jobbet. Hans tvivl er i dag gjort til skamme efter nogle hårde måneder i begyndelsen. - Der var meget nyt og jeg sad da om aftenen og kunne tænke Taler de andre om mig? Er jeg for langsom?. Men i dag er det mit drømmejob. Anders fortsætter: - Jeg bruger meget fra studiet i mit job i dag. Mest programmering. Også selve arbejdsformen fra skolen bruger jeg det at der ikke kun er én måde at arbejde på og én mening der gælder. Da jeg læste computer science et semester i Australien på universitet var det helt anderledes, der tjekkede de, at man ikke havde lavet opgaverne sammen med andre. Herhjemme må vi dårligt lave noget selv, bemærker Anders med et smil. Hvis han mangler noget viden i sit arbejde er det om databaser og SQL, som studiet ikke gik meget i dybden med. - I det hele taget kunne studiet med fordel være et år længere. Man når lige at berøre en masse uden at komme i dybden, siger Anders. JAKES RÅD Brug 70% af tiden på at lytte og stille gode spørgsmål til en jobsamtale. Som nyuddannet er din mening alligevel ikke meget værd for en erfaren leder. Følg altid ansøgning op med telefonopkald. Vis interesse og stil de intelligente spørgsmål, så bliver dit navn husket. Lav dit projekt i et it-firma. Kontakterne kan skaffe dig et job.

6 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 04 side 6.NET-alternativet Mono En omfattende udviklingsplatform baseret på åben kildetekst. AF MARTIN WILLEMOES HANSEN, IT-KONSULENT. Mono minder meget om Microsofts udviklingsplatform.net, men adskiller sig på en række vigtige punkter. Både Mono og.net implementerer programmeringssproget C# og runtime-miljøet Common Language Infrastructure (CLI). Disse teknologier er fundamentet i begge platforme. På dette fundament bygger begge platforme en række klassebiblioteker og værktøjer der langt hen ad vejen er ens. I det følgende fremhæves de væsentlige forskelle mellem Mono og.net, der fokuseres bl.a. på licens, åben kildetekst, platforme, arkitekturer, klassebiblioteker, sprog, værktøjer, baggrund, idé og vision. Baggrund For at forstå hvorfor Mono-projektet blev til må vi rejse tilbage i tiden til det herrens år Det var på denne tid at visionen om et komplet skrivebordsmiljø, der baseret på åben kildetekst kunne bringe Linux og Unix op på siden af Microsoft Windows med hensyn til brugervenlighed, handicapfaciliteter, dokumentation, internationalisering og eye-candy, begyndte at blive realiseret. Hvis denne vision skulle realiseres, måtte man have minimum et tilsvarende og helst bedre udviklingsmiljø. Mexicaneren Miguel de Icaza (primates.ximian.com/~miguel) havde sammen med en håndfuld ligesindede tænkt over visionen og siden starten af 90 erne forsøgt at realisere den flere gange. Ingen af deres forsøg fik vind i sejlene før august 1997 hvor det endelig lykkedes. Miguel annoncerede projektet GNU s Network Object Model Environment (GNOME), som siden hen skulle påvirke beslutningen om at starte Mono-projektet. GNOME har to sider: brugerog udviklersiden. Set af brugeren består GNO- ME af et skrivebord, en skraldespand, en flok ikoner, en markør, paneler, menuer osv. Altså en digital version af et arbejdsrum. Dog er det ikke brugersiden, som er interessant, men derimod udviklingssiden i GNOME. GNOME-udviklingsplatformen og.net minder i høj grad om hinanden. Begge er udviklingsplatforme der stræber efter at forøge produktiviteten indenfor udvikling af skrivebordsprogrammel. Begge understøtter brugen af flere programmeringssprog, de er objekt- og komponent-orienterede, de tilbyder omfattende programmeringsbiblioteker og er generelt endnu et lag i programmel-stakken oven på operativsystemet. Miguel grundlagde sammen med Nat Friedman ( virksomheden Ximian, der skulle understøtte udviklingen af GNOME og tilhørende nøgleprogrammer, fx har Ximian udviklet groupwareprogrammet Evolution. Både Microsoft og Ximian forstod, at de måtte effektivisere deres udviklingsplatform, hvis de ville fortsætte med at være konkurrencedygtige. Eksempelvis tog det 3 år at udvikle Evolution Klassebibliotek Commons.Xml.RelaxNG Mono.Math Mono.Posix Mono.Security.Cryptography Novell.Directory.Ldap 1.0, det blev til ca linjer kode, og da holdet var størst arbejdede 17 mand på projektet. Ressourceforbruget for et projekt som Evolution måtte reduceres væsentligt. Da Microsoft præsenterede.net i Orlando, Florida i juli 2000, var det en meget forvirrende oplevelse. Der var ikke rigtigt nogen, der helt vidste, hvad.net gik ud på. Miguel så dog lyset og forstod at.net og GNOME på mange områder søgte at løse de samme problemer. Han indså også at.net teknologimæssigt var bedre integreret end GNOME, og da Microsoft i august 2000 sammen med Hewlet-Packard og Intel bad ECMA om at få CLI og C# standardiseret, frembragte det en idé hos Miguel, om en implementering af.net i åben kildetekst. I juli 2001 startede Ximian Mono-projektet, for at reducere deres udviklingsomkostninger og forbedre deres produktivitet. Ximian bærer i dag navnet Ximian Novell Services (XNS), idet Novell købte Ximian i august Visionen for Mono kan opsummeres i følgende 3 punkter: 1. At tilbyde et suverænt udviklingsmiljø til at udvikle Linux-programmer med en hidtil uset produktivitet. 2. At tillade udviklere at skrive og installere rige klienter, web-tjenester og server-sideprogrammer på Linux, Solaris, Mac OS X, Windows NT/XP og Unix-systemer. 3. At levere værktøjer der understøtter udarbejdelse af API er og SDK er som er sprogneutrale på flere operativsystemer. Licens Mono er åben kildetekst, helt specifikt er der tre licenser som sætter vilkårene for brugen af Mono. C# kompileren er dækket af GNU s Not Unix (GNU) General Public License (GPL). Runtime-biblioteket er dækket af GNU Library GPL. Beskrivelse Standardiseret schema-sprog for XML, se Primtal-funktionalitet Tilgang til Unix-faciliteter Avanceret sikkerhed og kryptografi LDAP-funktionalitet Figur 1, Klassebiblioteker tilgængelige for Mono. Klasse-biblioteket er dækket af MIT X11. Licenserne sikrer at brugerne kan genbruge, lære, kopiere, forbedre, fjerne, distribuere og innovere med Mono. Disse egenskaber er enormt vigtige, og er grunden til den hurtige vækst, som Mono har oplevet. Væksten er bl.a. drevet af ca. 300 frivillige udviklere som arbejder på Mono. Til sammenligning beskæftiger Novell i dag ca. 20 udviklere fuldtid med Mono. Et lille eksempel fra Compact Framework (CF) WinCE-programmørernes verden, her bliver XML-biblioteket fra Mono ofte benyttet, fordi det er mere komplet end det der eksisterer i CF. Programmørerne kan gøre dette af den simple grund, at Mono er åben kildetekst. Flere virksomheder drager fordel af at de kan ændre i kildeteksten fx ved at optimere og rette fejl. En af de større bidragydere er Mainsoft, som i øjeblikket arbejder på at gøre Mono skalérbar. Platforme og arkitekturer Fordi Mono er åben kildetekst, kan alle, der ønsker det, forbedre og udvide Mono. Blandt andet pga. denne egenskab er Mono porteret til mange platforme og arkitekturer, se liste 1 og 2. Linux Mac OS X Windows *BSD HP-UX Solaris Tabel 1, Ekstra klassebiblioteker i Mono og en beskrivelse af dem. Liste 1, Platforme understøttet af Mono. IA32 IA64 AMD64 PPC HPPA IBM S390 StrongArm SPARC SPARC v9 Liste 2, Arkitekturer understøttet af Mono. Mono åbner døren til valg af hardwarearkitektur og operativsystem. Klassebiblioteker Hvis man ser bort fra Windows.- Forms, Directory.Services og Enterprise.Services, så indeholder Mono de samme API er, som man finder i.net 1.0 og 1.1. Det skal dog bemærkes, at disse mangler er ved at blive implementeret, og fx forventes Windows.Forms at blive inkluderet i næste version af Mono. Noget af det mest innovative og spændende ved Mono er, at der findes en række nye klassebiblioteker, som ikke er en del af.net. I dem findes der ny funktionalitet indenfor områderne XML, matematik, kryptering, POSIX og LDAP. En delvis oversigt over de yderligere klassebiblioteker findes i Tabel 1. Det er rimeligt åbenlyst at der er en forskel mellem.net og Mono når man ser på de yderligere klassebiblioteker, men når man arbejder med Mono opdager man en række mere subtile afvigelser. Eksempelvis er System.S ecurity.cryptography 100% managed-kode i Mono mens.net implementationen er en adapter til Win32-krypterings-API en. Der findes desuden en række interessante tredjepartsklassebiblioteker, iblandt dem er Gtk# et af de mest kendte, bl.a. fordi Gtk# bliver udgivet samtidig med Mono. Gtk# integrerer Mono med Gtk+ (et grafisk værktøjssæt) og GNOME. Hvis du er interesseret i at vide mere om denne integration, foreslår jeg at du læser rapporten»gnome, et RAD miljø«, mwh.sysrq.dk/documents/ documents.phtml. Mozilla# er også værd at nævne, dette klassebibliotek gør det muligt at integrere webbrowseren Mozilla i ens programmer. Klassebibliotekerne er delt op i en Microsoft-kompatibel og en Mono-programmelstak. Se fi gur 1. Sprog Muligheden for at benytte flere programmeringssprog er fuldt ud til stede i Mono. Som standard er C# inkluderet, mens VB.NET og C#-2.0 er inkluderet i smugkigsversionen af Mono. Hvis man har lyst til at arbejde med andre sprog end C#, skal man ikke lede længe efter dem. Der er udbudt et væld af tredjepartssprog, to populære sprog er IronPython, en implementering af det gammelkendte Python og den nye sproglig hybrid, Nemerle, der både er funktionel, objektorienteret og procedurel. Af andre sprog kan nævnes PHP, MonoLogo, Oberon, Component Pascal, Delta Forth, Tachy og DotLisp. Endvidere integrerer Mono med Java vha. IKVM, et værktøj der giver mulighed for at Javaprogrammer kan tilgå Monos klassebiblioteker og omvendt. Værktøjer Mono Documentation Browser (MonoDoc) og MonoDevelop er to af mine favoritter når det kommer til Mono-specifikke værktøjer. MonoDoc er en dokumentationsbrowser, som udmærker sig ved at man både kan se, redigere og skrive dokumentation for klassebiblioteker. Endvidere kan man med ved at skrive providers udvide MonoDoc således at andre dokumentationsformater kan benyttes. Indbyggede providers inkludere HTML, Unix manpages og ecmaspec. Klassebibliotekernes dokumentation er ret omfattende og er derfor ikke integreret med kildeteksten men i stedet lagt i eksterne filer. Dokumentationen overskygger således ikke

7 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 04 SIDE 7 Skærmbillede 2, MonoDevelop Skærmbillede 1, Mono Documentation Browser. Figur 2, Køreplan for Mono 1.2 og 2.0. Skærmbillede 3, Tomboy kildeteksten. Dokumentationen er skrevet på flere sprog og indeholder typisk eksempler på kildetekst. Se skærmbillede 1. MonoDevelop er et integreret udviklingsmiljø, som har sine rødder i SharpDevelop, der er skrevet til.net. I løbet af ca. tre måneder blev SharpDevelop porteret til Mono og Gtk#. MonoDoc er integreret i MonoDevelop, der har syntaksfremhævning, kildetekst-fuldførelse, Makefile-generering og meget andet godt. Se skærmbillede 2. Programmer Et godt udviklingsmiljø viser sit værd igennem det programmel, der hviler på det. Mange nye innovative og spændende idéer forsøges implementeret ved hjælp af Mono, idet man her har et højniveau-sprog og ikke behøver at programmere en masse kogeplade-kildetekst på lavt niveau. Tomboy er et godt eksempel, her er tale om et program der giver mulighed for at man kan tage noter og organisere dem på en nem og hurtig måde. Se skærmbillede 3. I dag har mange en weblog (blog), så man kan følge med i deres liv og hvad de arbejder på. Med Blam er det nemt at håndtere flere blogs og nyhedskilder. Hvad byder fremtiden på? Mono 1.0 blev udgivet d. 30 juni 2004 efter ca. tre års arbejde. Det er besluttet, at der skal udgives nye versioner af Mono med en måneds mellemrum. I skrivende stund er Mono den nyeste version. Figur 2 beskriver køreplanen for de næste to versioner af Mono. Hjælp til selvhjælp Jeg håber at du har fået et indblik forskellene mellem Mono og.net og ikke mindst at din appetit for at vide mere om Mono er blevet skærpet. Et godt sted at finde mere information er Monos hjemmeside, desuden vil jeg foreslå at du taler med andre udviklere der benytter Mono og ikke mindst dem, der arbejder på Mono, få en snak med dem på Internet Relay Conference (IRC), irc.gimp.net, #mono. Når det handler om bøger vil jeg, hvis du allerede kender.net, anbefale at du læser Mono - A Developer s Notebook af Dumbill og Bornstein, som leverer ikke færre end 50 små projekter som fører én igennem Monos verden. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Mono eller.net, så tag et kig på liste 3, hvori finder du nogle gode grundlæggende bøger om.net, som også er ganske godt dækkende for Mono. Essential.NET af Box og Sells A Programmer s Introduction to C# Essential ASP.NET.NET Web Services Advanced.NET Remoting Liste 3, Grundlæggende.NET bøger. Ressourcer Blam ECMA IRC IronPython ironpython.com GNOME GNU GNU (L)GPL Gtk+ MIT X11 Mono Nemerle nemerle.org RelaxNG SharpDevelop Tomboy

8 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD NOV 04 side 8 Har du tænkt på det? Hvad er en strejke? Strejkende fra PROSA/STAT og PROSA/DC - det nuværende PROSA/CSC gør klar til demonstration i forbindelse med OK-fornyelsen i Strejke endte med at folketinget vedtog et løndiktat på trods af at strejken var et led i en lovlig arbejdskonfl ikt. AF JESPER KIEL, KOORDINATOR FOR PROSA/STUD Strejke kommer af det engelske strike (slå til). I Danmark var betegnelsen frem til 1880 erne skrue. Det er det stærkeste våben arbejderne, eller lønmodtagerne om man vil, har i kampen for at forsvare og udvide deres rettigheder. At strejke vil sige, at lønmodtagerne nægter at arbejde, nægter at sælge deres arbejdskraft. Strejkekasse Problemet med at strejke er, at man til gengæld ikke får nogen løn. Derfor har fagforeningerne strejkekasser eller en konfliktfond, som det hedder i PROSA. Herfra kan man udbetale penge til de strejkende, så de kan fortsætte strejken uden at måtte gå fra hus og hjem. Arbejdskøbernes modtræk er at udvide konflikten ved at lukke arbejdere ude på andre arbejdspladser. Dette modtræk kaldes lockout. Derved kan de tvinge fagforeningen til også at skulle udbetale penge til dem, der er lockoutet, for derved hurtigere at dræne strejkekasserne. Strikse regler for strejke I Danmark har man siden 1899 haft en regulering af strejker. Hvis man har en gældende overenskomst, må man generelt set ikke strejke, før den udløber, og der skal forhandles en ny. Og i den situation er der nøje regler for, hvordan den skal varsles. Strejker man alligevel, risikerer man, at arbejdsretten idømmer en bod (bøde). Det ikke som sådan forbudt at strejke, men det er altså overenskomststridigt. Det har dog ikke forhindret utallige strejker, hvor de ansatte på en arbejdsplads eller indenfor en branche nedlægger arbejdet. Det kan dog ikke ske med fagforeningens støtte, da den så bliver i dømt meget stor bod. Fem former for strejke Der kan skelnes mellem en række forskellige strejker ud fra deres omfang og formål. Almindelig strejke indebærer, at arbejderne indenfor et fag, i en afdeling eller på en virksomhed nedlægger arbejdet, for at få bedre løn- og arbejdsforhold. Sit-down-strejke indebærer, at arbejdet nedlægges for et kortere tidsrum, mens man bliver på arbejdspladsen, som regel i protest mod forhold på arbejdspladsen. Punktstrejke er, når en mindre gruppe tages ud i strejke. Hvis denne er centralt placeret i produktionsprocessen, kan den lamme hele virksomheden - eller samfundet. Det gjaldt f.eks. benzinchaufførernes strejker i 1970 erne. Politisk strejke anvendes til at gennemtvinge bestemte ændringer. F.eks. havde de store strejker i Danmark i 1974 og 1985 bl.a. til formål at vælte de borgerlige regeringer. Solidaritets- eller sympatistrejke er når andre grupper end dem, der strejker, går ind og nægter at levere varer eller serviceydelser til det firma, der er i konflikt. Anvendes ofte når arbejdskøberne forsøger at omgå strejken ved at bruge skruebrækkere. Generalstrejke eller massestrejke er når alle arbejdere går i strejke samtidigt og derved lammer hele samfundet. Det er aldrig rigtig blevet praktiseret i Danmark, selvom f.eks. strejken i 1985 var meget omfattende. En generalstrejke har som regel et politisk mål. Under Påskekrisen i hvor den danske konge havde gennemført statskup - truede arbejderbevægelsen med generalstrejke. Truslen i sig selv var stærkt medvirkende til at løse krisen. Kilde: For de fleste dimittender nærmer tiden sig, hvor de skal have meldt sig i a-kasse og fagforbund. Det er senest 14 dage efter den sidste eksamensdato, ellers er man ikke berettiget til dagpenge. Har du tjek på det? AF MALENE MEISNER, FAGLIG KONSULENT Der er en del papirer der skal udfyldes, datoer som skal overholdes og regler der skal følges. Dagpenge er ikke noget der bare automatisk bliver tildelt dig i ledighedsperioder, så du skal være meget påpasselig med at overholde formalia. Derfor har PROSA været rundt på landets skoler og holde dimittend-møder, hvor der er informeret om alle de indviklede regler, tidsfrister og formularer. Du risikerer at ende på bistand Hvis ikke du får indsendt dine indmeldelsespapirer så a-kassen har modtaget dem inden 14 dage efter sidste eksamensdato, får du simpelthen ingen dagpenge. Så er der kun bistand tilbage. Og selvom dimittendsatsen ikke er en herregård, er den at foretrække frem for bistand. Derudover kan du risikere at blive sendt i et tilfældigt arbejde for at tjene til din bistand eller skulle betale dem tilbage, når du får et rigtigt arbejde. Tilmeld dig AF indenfor en måned Ud over a-kassen skal du tilmelde dig Arbejdsformidlingen. Det skal senest ske en måned og en dag efter din sidste eksamensdato, for du optjener ikke dagpenge før du er tilmeldt arbejdsformidlingen. Du har som dimittend en karensperiode på en måned og en dag. Det betyder at du har karensperioden, derefter optjener du din dagpengeperiode og så får du penge udbetalt. Først efter denne periode kan du få dagpenge, hvis du er arbejdsløs. Vær opmærksom på at dagpenge udbetales bagud! Så efter din sidste eksamensdag kan der gå op til to måneder, før du modtager dagpenge. Har du de rigtige skills? Som dimittend står du også over for andre udfordringer, blandt andet med at skrive ansøgninger og CV er. Og som arbejdssøgende er denne skill essentiel. Har du ikke deltaget i et af dimittendmøderne og derigennem fået tips & råd? Så kan du med fordel benytte de skabeloner, PROSA har udformet og som er tilgængelige på prosa.dk. Derudover stiller PROSA den service til rådighed for dig, at du kan indsende din ansøgning og CV til kommentering til mam@prosa.dk. Masser af medlemsservices Som dimittend og ny på arbejdsmarkedet indenfor it-branchen, er der masser af services, du kan benytte dig af som medlem af PROSA. Uanset om du er ledig eller i job, bør du benytte af dig af de faglige it-arrangementer, på-vej-hjem møder og erfagrupper, der er i PROSA regi. Det er her du gratis får opdateret din it-viden og får netværket med ligesindede it-folk. Uanset om det er dit første it-job eller ej, er det altid en god idé at få gennemlæst din ansættelseskontrakt af en af PROSAs jurister. De skal nødig først gøre det, når det er for sent! Vil du også vide det hele først? Ved at være tilmeldt PROSAs sms-tjeneste, får du direkte besked om alt der sker i dit forbund. Er du interesseret i at deltage i et arrangement, kan du også tilmelde dig direkte via sms. Derudover har vi jævnligt spændende konkurrencer og andet guf. PROSADIMITTEND.DK FORØG DIN INDKOMST MED CA. 245% Meld dig ind i IT-fagets a-kasse og få dimittendsatsen på 2630 kr. om ugen. Uanset hvad du har af planer, så vær smart og meld dig ind i IT-fagets a-kasse nu. På den måde sikrer du din ret til dagpenge. Dagpengeret - dimittendsatsen er 2630 kr. om ugen Rabat på kontingentet på 236 kr. om måneden i de perioder, hvor du ikke har arbejde, ikke kun i de første 6 måneder Nærværende, professionel vejledning om dine rettigheder, pligter og muligheder, når du er ledig