Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Transkript

1 Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences in mortality from sudden infant death syndrome in New Zealand. BMJ 306 (1993). 2. S.J. Bowlin et al. Breast cancer risk and alcohol consumption: Results from a large case-control study. Int. J. Epidemiol 26 (1997). 3. G. Davey-Smith et al. Lifetime socio-economic position and mortality: Prospective observational study. BMJ 314 (1997). 4. T. Sturmer et al. Personality, lifestyle, and risk of cardiovascular disease and cancer: follow-up of of population based cohort. BMJ 332 (2006). Hver af de fire grupper (1, 2, 3, 4) bedes tage ansvaret for en professionel præsentation af artiklen med samme nummer som gruppen. Hermed mener vi, at gruppen skal fremlægge artiklens problemstilling, design, metoder, resultater og diskussion for et videnskabeligt publikum (dvs. de andre tre grupper, Anne- Marie og Per). Til hver gruppes præsentation afsættes ca. 30 minutter inkl. diskussion og afklarende spørgsmål fra salen. Specielt vil vi bede hver gruppe forberede mindst 1 spørgsmål til en anden gruppe efter nedenstående skema: Dato for fremlæggelse Fremlæggelse af gruppe Spørgsmål fra gruppe 8. november november november november 4 1 Desuden beder vi alle tage stilling til de udleverede spørgsmål til de enkelte artikler. Disse spørgsmål vil vi efter fremlæggelsen af artiklen diskutere i fællesskab. Venlig hilsen Anne-Marie og Per

2 Spørgsmål til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er Efterregn denne størrelse og det tilhørende sikkerhedsinterval. 2. Beskriv formålene med tabellerne I-IV. Kan vi med de i artiklen givne data efterregne de citerede OR r? 3. Hvad ligger der i, at risiko faktorerne for maorier og ikke-maorier er remarkably consistent? 4. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 1.37 i multivariate analysis controlling for all the above variables. Forklar den store forskel sammenlignet med den rå OR på Opstil de (2 2) tabeller, der fører til en Mantel-Haenszel analyse af maori vs. ikke-maori kontrolleret for antal tidligere graviditeter. 5. Det anføres, at der er en signifikant interaktion mellem faktoren maori vs. ikke-maori og faktoren bed sharing. Opstil de (2 2) tabeller, der illustrerer dette. 6. Det anføres i Tabel V, at Population Attributable Risk for rygning er 38% for ikke-maorier og 50% for maorier. Kan vi efterregne disse værdier ud fra data givet i artiklen? 7. Samme spørgsmål for de totale PAR r på henholdsvis 89% og 79%.

3 Spørgsmål til artikel 2: Breast cancer risk and alcohol consumption: Results from a large case-control study, Bowlin et al., Int. J. Epidemiol., Tabel 3 viser univariate analyser af forklarende variable som er potentielle confoundere. Hvilke af disse variable, tror I, kunne have en reel confounder effekt? 2. Prøv at forklare, hvad de anførte trend tests i tabellen betyder. 3. Kommenter i Tabel 4 valget af referencegruppe for variablene omfang og art af alkoholforbrug. 4. Tabel 4 viser univariate analyser af alkohol variable. Kan vi efterregne disse OR r ud fra antallene i Tabel 2? 5. Det fremgår af Tabel 4, at varighed af alkoholforbrug er en signifikant risikofaktor. Kunne dette være en skjult alderseffekt? 6. Prøv at beskrive forskellene mellem resultaterne i tabellerne 4 og 5 for præog post-menopausale kvinder. 7. Som det ses af Tabel 5, er variablen ever vs. never signifikant for post-, men ikke for præ-menopausale kvinder. Ville det være rimeligt at konkludere, at denne variabel kun er en risikofaktor for de post-menopausale? 8. Det anføres, at sammenhængen mellem alkoholforbrug og brystcancer risiko var forskellig i de to studerede områder, og derfor analyseres i Tabel 6 de to områder hver for sig. Hvad er konsekvensen heraf for effekten af de andre variable, som der kontrolleres for? Kunne analysen her have været grebet anderledes an? 9. Diskuter og kommenter forfatternes bortfaldsanalyse med hensyn til alder og SES (s.922).

4 Spørgsmål til artikel 3: Lifetime socioeconomic position and mortality: Prospective observational study, Davey Smith et al., BMJ, Optæl ud fra Tabel 1 antallene af personer i de fire kategorier af cumulative social class index, som forfatterne arbejder med. Udregn hvor mange kombinationer (NNN, NNM osv.) man i alt kunne have brugt, og diskuter hvordan forfatterne behandler dem i analysen (s.551). Diskuter specielt forskelle mellem kombinationerne NNM og MNN. 2. Diskuter og kommenter forfatternes sammenligninger af livsomstændighederne for personer med kombinationerne NNN og MMM (s.549). Hvilket formål tjener mon denne sammenligning i artiklen? 3. Forklar kort, hvad Tabel 2 indeholder for henholdsvis kvantitative og kategoriske variable. 4. Hvilken slags epidemiologiske mål er angivet i Tabel 3? Er der foretaget nogle tests ud fra disse værdier? 5. Forklar indholdet af Tabel 4. Hvor mange regressionsmodeller er der f.eks. udført for all cause mortality? 6. På hvilken måde viser Tabel 5, at regular car driving påvirker dødeligheden inden for sociale strata? Hvad har den citerede relative rate of mortality på 1.25 at gøre med tallene i tabellen? 7. Forklar, hvilke analyser der præsenteres i Tabel 6. Hvordan kan disse sammenlignes med resultaterne fra Tabel 3? 8. Diskuter og kommenter forfatternes analyse af betydningen af cumulative social class for dødeligheden (s.551). Hvad mener forfatterne er årsagen til, at confounderkontrollen har forskellig virkning afhængig af, hvilken dødsårsag man ser på?

5 Spørgsmål til artikel 4: Personality, lifestyle, and risk of cardiovascular disease and cancer: follow-up of of population based cohort. T. Sturmer et al., BMJ, Beregn udfra oplysningerne i teksten i resultatafsnittet side 2 studiepopulationens risiko (KIP) for at dø i follow-up perioden. 2. Tabel 2 viser en række forklarende variable, som er potentielle confoundere. Hvilke af disse kunne have en reel confounder effekt? 3. I Tabel 1 er deltagernes aldersfordeling angivet, og i Tabel 3 er angivet ujusterede incidensrater og relativ risiko for sammenhængen mellem risikofaktorerne og incident myokardieinfarkt. Overvej, om I (i princippet i det mindste) er i stand til at beregne aldersstandardiserede incidensrater (direkte standardfisering) og/eller SMR ( standardized mortality ratio, indirekte standardisering), eller om der mangler nogle oplysninger. 4. Forklar de fire sidste søjler i Tabel 3 og 4. Hvilke epidemiologiske mål er der tale om, og kan man eftergøre beregningerne? 5. Forklar den principielle forskel mellem analyserne i de sidste tre søjler i Tabel 3 og Forklar den principielle forskel mellem analyserne i de første tre rækker og den fjerde række for hver risikofaktor i Tabel 3 og 4.