Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune"

Transkript

1 Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Af: Rene B Christiansen og Karsten Gynther, Læremiddel.dk I det følgende præsenteres en skitse til et forskningsdesign for projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune. Designet har til formål at klargøre de forskellige roller, som i projektet varetages af Vordingborg Kommunes skoler, Læreruddannelsen i Vordingborg, CFU/Sjælland og Læremiddel.dk. Projekt: Den digitale skole i Vordingborg Kommune Baggrund: Med udgangspunkt i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for børne- og kulturområdet og den tidligere regerings nationale strategi for it i folkeskolen har nedenstående etableret et partnerskab med henblik på at ansøge om midler til et forskningsbaseret, bruger- og medarbejderdrevent udviklingsprojekt fra puljen på 500 mil kr., som regeringen har reserveret fra Fonden for Velfærdsteknologi: 1. Vordingborg Kommune - Fem af kommunes skoler deltager som udviklings- og demonstrationsskoler. 2. University College Sjælland - Læreruddannelsen Vordingborg, Campus Storstrøm - Center for Undervisningsmidler/CFU Sjælland 3. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler - Et forskerteam bestående af professionsforskere fra videncenteret. Projektskitse: Nedenstående skitse beskriver projektets baggrund, mål, hovedaktiviteter, metoder og milepæle og skal revideres/tilpasses den nuværende regerings udmeldinger vedr. hvilke indsatsområder, der kan få støtte, når disse foreligger. Projektskitsen tager udgangspunkt i baggrundstekster fra Abildhøjskolen, CFU/Sjælland og Læreruddannelsen i Vordingborg og er efterfølgende koblet med forskningsperspektiver fra Læremiddel.dk. Et forslag til projektbudget findes i et selvstændigt bilag, hvor budget ark 1 er budgettet for projektets kortlægningsfase, som er opdelt i et budget med og uden støtte fra UVM. Budget ark 2 er en skitse og fordelingsnøgle for hele projektperioden. Projektide: Projektets udgangspunkt er et sammenhængende forsknings- og udviklingsprojekt, som relaterer sig til og kombinerer tre af de hovedindsatsområder, der er beskrevet i ovenstående kommunale og nationale strategier vedr. digitalisering af folkeskolen: Anvendelse af digitale læremidler til realisering af faglige mål Forskning i og udvikling af nye it-baserede læringsformer Organisatorisk forankring af nye undervisningsformer i skolens daglige praksis 1

2 Ovenstående tre temaer kan formuleres som tre udfordringer, projektet vil sætte fokus på: TEMA 1: Digitale læremidler og faglige læringsmål Indkøb og anvendelse af digitale læremidler i skolen står højt på regeringens liste over prioritering af midler, og ministeriet arbejder pt. på at formulere retningslinjer for støtte til kommunale køb af digitale læremidler. Projektet Den digitale skole i Vordingborg kommune tager afsæt i de kommende års store kommunale investeringer i digitale læremidler og sætter fokus på hvordan nye digitale læremidler kan anvendes, så de øger elevernes faglige læring. Digitale læremidlers pædagogiske potentiale er dokumenteret i en række projekter og evalueringer bl.a. af Læremiddel.dk, særligt hvad angår mulighederne for differentiering, multimodalitet, interaktivitet og brugergereret indhold (web 2.0). Koblingen mellem digitale læremidlers potentialer og elevernes tilegnelse af de faglige mål, som de bl.a. er beskrevet i Fælles Mål, har folkeskolen derimod haft sværere ved at indfri. Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af ITIF projektet (EVA 2009) - hvor Læremiddel.dk deltog i ekspertgruppen - samt Læremiddel.dks egen undersøgelse (Læremiddel.dk 2011) viser meget tydeligt, at digitale læremidlers potentialer kun indløses, hvis de er integreret i en it-fagdidaktik, som bl.a. indeholder en læremiddelfaglighed med fokus på et specifikt skolefag. Læremiddel.dks undersøgelse fra 2011 viser desuden entydigt, at kun de lærere, som har de nødvendige professionsfaglige kompetencer kan tilrettelægge en undervisning, der integrerer digitale læremidler i deres fag på måder, så det fremmer elevernes tilegnelse af de faglige mål. Undersøgelsen viser også, at en sådan professionsfaglighed kræver at læreren har et opdateret fagsyn, en fagdidaktisk kompetence, en undervisningspraktisk kompetence, og så kan potentialet selvfølgelig kun indløses hvis de digitale læremidler er til rådighed, kan tilgås effektivt samt, at lærerne kan få adgang til viden og vejledning i brugen af nye læremidler i deres fag. Det centrale er her den fagdidaktiske kompetence hos læreren, som betyder, at man kan planlægge sin undervisning bl.a. med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige digitale læremidler, kendskab til og viden om, hvordan forskellige faglige digitale ressourcer på internettet kan anvendes i faget mv. Den nødvendige kobling mellem digitale læremidler og realisering af faglige mål, sætter fokus på to udfordringer, som projektet vil adressere: Lærernes kompetenceudvikling og læremiddelfaglighed i et vejledningsperspektiv. Lærernes kompetenceudvikling Tre udfordringer er her centrale: 1) Hvilke it-fagdidaktiske kompetencer skal nyuddannede lærere besidde, og hvilke konsekvenser får det for tilrettelæggelsen og indholdet af undervisningen på læreruddannelsen i linjefagene og de pædagogiske fag? 2) Hvordan kan en skoleintern og praksisnær kompetenceudvikling organiseres, så den styrker lærernes tilegnelse af de nødvendige fagdidaktiske kompetencer relateret til anvendelsen af digitale læremidler i deres fag? 2

3 3) Hvordan tilrettelægges kortere kurser og skoleeksterne kompetenceudviklingstilbud, så de matcher skolernes behov på dette område? Læremiddelfaglighed i et vejledningsperspektiv Koblingen mellem digitale læremidler og lærernes fagdidaktiske kompetence er en udfordring for den måde vi i Danmark pt. har organiseret vejledningsfunktioner på, når det gælder digitale læremidler. Vi har i Danmark gennem snart mange år organiseret læremiddelvejledningen i bestemte vejledningsfunktioner, som besad særlige almene læremiddelfaglige kompetencer. Skolebiblioteksfunktionen/læringscenteret er her et eksempel og med det stadig større fokus på it i skolen supplerede vi i Danmark i det sidste årti denne funktion med it-vejledere ud fra den tanke, at disse kunne lave en særlig almen ikke fagspecifik vejledning om digitale læremidlers potentialer. Også CFU konsulentfunktionen er i dag mange steder organiseret, så det er særlige konsulenter, der rådgiver om digitale læremidler, mens andre konsulenter rådgiver om fag og fagdidaktik. Med det stadig større fokus på fag og faglige læringsmål og dermed på integration af en læremiddelfaglighed vedr. digitale læremidler i lærerens fagdidaktiske kompetencer er den almene læremiddelfaglighed og dermed de almene vejledningsfunktioner i og uden for skolen udfordret. Projektet vil derfor undersøge, hvordan den læremiddelfaglige vejledning i og uden for skolen (læringscenter og CFU-funktionen) bedst organiseres i fremtiden med henblik på at understøtte lærernes integration af digitale læremidler i deres fag: 1) Hvilken type læremiddelfaglighed er der behov for i den digitale skole, og hvordan skal fremtidens skoleinterne vejledningsfunktioner organiseres, så de matcher udfordringerne fra nye digitale læringsressourcer og faglige digitale læremidler? 2) Hvilken type af læremiddelfaglighed kræver det af fremtidens CFU-konsulentfunktion at vejlede om fag, it-fagdidaktik og de didaktiske muligheder i digitale læremidler i forskellige fag og hvordan kan konsulentfunktionen og vejledningsarbejdet organiseres, så de kan håndtere disse udfordringer? Udviklingen af skolens interne vejledningsfunktioner (læringscenter og it-vejledere) og de eksterne vejledningsfunktioner (CFU-konsulenterne) kobles i projektet tæt til de kommende års store udfordringer med at kategorisere de mange nye digitale læremidler på en måde, så det er muligt at vejlede lærere i valg og brug af læremidler i specifikke fag. Læremiddel.dk deltager pt. i flere metadateringsprojekter for digitale læremidler (bl.a. i samarbejde med KMD samt i et nationalt CFU-projekt, som er i planlægningsfasen). Projektet Den digitale skole i Vordingborg kommune vil sammenkoble udviklingen af læremiddelfagligheden og vejledningsfunktionerne i kommunens skoler og i CFU/Sjælland med disse nationale udviklingsprojekter. 3

4 Sammenfattende lægger projektets tema 1 tre perspektiver ned over brugen af digitale læremidler, hvilket i modelform kan visualiseres på følgende måde: IT-fagdidaktik Digitale læremidler Vejledningsfunktioner Lærerkompetencer Det centrale budskab i ovenstående model er, at de kommende års store satsning på indkøb af digitale læremidler til skolerne i Danmark kun vil blive en succes, hvis de kombineres med udvikling og implementering af en it-fagdidaktik, der er integreret i lærernes faglige kompetencer, samt at lærere i deres daglige arbejde har adgang til læremiddelvejledning i deres fag, der er opdateret til de nye muligheder i digitale læremidler. TEMA 2: Udvikling af nye it-baserede læringsformer Som beskrevet ovenfor har vi I Danmark en del erfaringer med at udnytte potentialerne ved digitale læremidlers nye måder at repræsentere viden på f.eks. gennem at differentiere indholdet, udnytte de multimodale muligheder mv. På det politiske niveau har der også været fokus på det it-fagdidaktiske potentiale i digitale læremidler, idet Fælles Mål er opdateret på dette område. Derimod har vi i DK ikke mange erfaringer med mere radikale innovationer af den måde, vi tilrettelægger skolen på. Et prioriteret spor i dette forsknings- og udviklingsprojekt er derfor eksperimenter med nye it-baserede læringsformer inden for fire innovationsspor: Innovation og læring Tid og rum Krop og læring Inkluderende læringsmiljøer (Endeligt valg af og prioritering af temaer afhænger af ministeriets udmeldinger vedr. hvilke indsatsområder, der kan få støtte) Innovation og læring Dette innovationsområde sætter fokus på den brede diskussion, som pt. foregår i Danmark: Hvordan tilrettelægger vi læringsmiljøer, som kan styrke elevernes innovationskompetencer, så de kan indgå på et arbejdsmarked, der i stigende grad er afhængig af innovationskompetencer for at kunne konkurrere i en global verden? I projektet undersøges og eksperimenteres med, hvordan digitale teknologier kan indgå i tilrettelæggelsen af læreprocesser med fokus på innovation. Målet er at udvikle fleksible læringsmiljøer, hvor det er muligt at veksle mellem forskellige tilrettelæggelsesformer eller rum f.eks. instruktionsrum, sociale læringsrum, eksperimenterende rum og dialogorienterede rum. 4

5 Tid og rum Dette innovationsområde sætter fokus på koblingen mellem den fysiske og den virtuelle skole. Vi har I Danmark mange erfaringer med netbaserede uddannelser, virtuelle læringsmiljøer, blended learning, parallelundervisning og eksperimenter med The flipped Classroom, hvor man i sidstnævnte undervisningsdesign vender skolen på hovedet så det rutinemæssige studiearbejde og formidling og instruktion foregår uden for skolens adresse, mens man har kropslige, dialogorienterede og forståelsesorienterede aktiviteter i centrum når man mødes fysisk (Bergmann & Sams 2012). Hertil kommer nye læringsmiljøer som kobler fysiske materialer med en virtuel dimension også kaldet mixed reality og augmented reality. Alle disse eksperimenter og erfaringer med nye og ofte radikalt anderledes it-baserede læringsformer er imidlertid primært fra voksenundervisningen (f.eks. har University College Sjælland omlagt alle sine uddannelser for alle 6000 studerende til blended learning). Inden for dette felt er der derimod ikke mange erfaringerne fra folkeskolen, fordi skolen også har andre forpligtigelser overfor eleverne end undervisning grundet elevernes alder. Projektet vil eksperimentere med udviklingen af blendede læringsmiljøer, der er tilpasset folkeskolens behov, men som samtidig udnytter, at vi med digitale teknologier kan supplere skolens fysiske rum med virtuelle rum, og projektet vil have særlig fokus på udvikling af forskellige blendede læringsmiljøer til begynder, mellemtrin og udskolingen. Krop og læring Der har de seneste årtier været en del bekymring for, at børn og unges interesse for nye medier vil gøre dem kropslige inaktive. Specielt børns brug af digitale medier i deres fritid har været en del i fokus. Projektet vil her eksperimentere med to typer af digitale læremidler, som kan understøtte krop og bevægelse i meningsfulde, faglige læreprocesser. Projektet vil for det første undersøge og eksperimentere med, hvordan man med udgangspunkt i elevernes egne medier kan udvikle læringsmiljøer og aktiviteter, som kombinerer kropslig aktivitet og digitale medier. Eksempler herpå kan være inddragelse af elevernes mobiltelefoner til geocaching eller elev- og lærergenerede materialer og forløb, som udnytter, at man med enkle, gratis programmer til mobiltelefonen kan supplere fysiske artefakter med en virtuel dimension, som kan aflæses af mobiltelefonens barcodescanner (mixed Reality). Sidstnævnte kan bl.a. anvendes til elevproducerede spil og undersøgelser på og i skolens nærområde. For det andet vil projektet afhængig af den økonomiske ramme eksperimentere med faglige anvendelsespotentialer for nogle af de kommercielt og forskningsstøttede udviklinger af helt nye typer af læremidler, som inddrager kroppen i interfacet mellem bruger og system, vi har set de seneste år (f.eks. Nintendo Wii, Xbox Kinect, Vidensbrønd mv.) Inkluderende læringsmiljøer Dette forskningsfelt er af flere grunde centralt i projektet. Projektet ønsker ikke, at udviklingen af nye digitale læringsformer kun skal kunne anvendes af en særlig gruppe af elever. Der er i Danmark i dag en del viden om, at der er risiko for, at elever som kræver særligt støtte har det vanskeligt i organisationsformer, der veksler eller er nye, og hvor disse elever derfor ikke kan støtte sig til bestemte rutiner, eller hvor deres behov for en tæt lærer/elev relation ikke tilgodeses. Projektet vil derfor have fokus på, at et succeskriterium for udviklingen af nye læringsformer er, at de kan inkludere alle elever. Samtidig er projektet optaget af, at netop digitale læremidler og læringsformer kan være inkluderende hvilket man bl.a. ser i børn og voksnes uformelle anvendelse af diverse sociale netmedier og projektet vil derfor 5

6 eksperimentere med, hvordan man også i en skolesammenhæng kan anvende digitale teknologier i et inklusionsperspektiv. Kobling af fagdidaktiske og almendidaktiske perspektiver på digitale læremidler Et centralt element i projektets forskningsdesign er koblingen mellem ovennævnte fire almen-didaktiske forskningstemaer og det fagdidaktiske perspektiv, som vi beskrev ovenfor i TEMA 1: Digitale læremidler og faglige læringsmål. Såvel i et forsknings- og udviklingsperspektiv, men også organisatorisk kobler projektet derfor det fagdidaktiske perspektiv med de fire almen didaktiske perspektiver beskrevet i TEMA 2. Projektet organiseres derfor i en forsknings- og udviklingsmatrix, og konkret indgår der i projektet fag fra fem af skolens fagområder, som på alle klassetrin vil indgå i projektet på følgende måde: Fagdidaktik /almen didaktik Innovation og læring Tid og rum Krop og læring Inklusion Humanistisk fagområde (Dansk, Historie og Samfundsfag) Matematik Naturfaglige fagområder (Natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi Sprogfag (engelsk, tysk) Praktisk musiske fag (idræt, håndarbejde, Sløjd, billedkunst) IT-fagdidaktik og digitale læremidler IT-fagdidaktik og digitale læremidler IT-fagdidaktik og digitale læremidler IT-fagdidaktik og digitale læremidler IT-fagdidaktik og digitale læremidler Projektet vælger her en organisationsmodel, hvor en skole i projektets første fase deltager med alle sine lærere inden for et af ovenstående fem fagområder. I løbet af projektperioden inddrager hver af de fem deltagende skoler flere af ovenstående fag, og det er projektets målsætning ved udgangen af projektperioden, at Vordingborg Kommune har vedtaget en implementeringsplan med henblik på implementering af projektresultater på alle kommunens skoler. TEMA 3: Organisatorisk forankring af nye undervisningsformer i skolens daglige praksis Dette tema er det som helt grundlæggende adskiller dette forsknings- og udviklingsprojekt fra de sidste 10 års mange store it-satsninger i Folkeskolen. Vi har i Danmark med bl.a. ITMF projektet og ITIF projektet investeret op mod 1 milliard kr. til integration af IT i Folkeskolen. En række undersøgelser de seneste år viser, at de store satsninger ikke har ændret den daglige almindelige skolepraksis i skolen. I de stort anlagte forsknings- og udviklingsprojekter har det helt store problem været, at arbejdet med it primært har været varetaget af nogle ildsjæle, og at dette arbejde ikke, som man mange steder har håbet, har bredt sig 6

7 som ringe i vandet. Samtidig har mange kommunale projekter også været teknologidrevne, og som EVAs rapport fra 2009 viser, så kan hverken ildsjæleprojekter eller teknologidrevne projekter i sig selv forandre den almindelige skolehverdag (Det teknologidrevne perspektiv har vi bl.a. set i nogle kommuners strategi for integration af interaktive whiteboard, ligesom det i disse år kan iagttages i en række skoleprojekter med fokus på integration af diverse tablets i undervisningen). Man kan problematisere den forståelse af innovation, som har ligget til grund for de mange projekter, der har vist sig at have ringe effekt på skolens daglige praksis efterfølgende. Udfordringen er, hvordan man både udvikler og forankrer nye it-baserede læringsformer ikke bare hos den enkelte lærer men i skolen som organisation. Her bliver forståelsen af innovationsbegrebet centralt. Innovation kan defineres som ideer omsat til en bedre praksis (Jensen mfl., 2008). Hvor evalueringsforskning ofte forsøger at afdække best practice, så handler innovation om udvikling af next practice, og denne nye praksis er kun innovativ, hvis den (af deltagerne) opleves som en forbedring af eksisterende undervisningspraksis. Innovation er derfor ikke det samme som en god ide, en opfindelse eller et udviklingsarbejde båret af nogle ildsjæle. Der er kun tale om innovation, hvis en god ide f.eks. en opfindelse af nye produkter, processer eller organisationsformer mere bredt implementeres og derved bliver til ny gældende praksis for hele organisationen som sådan. Demonstrationsskoler I den kommunale digitaliseringsstrategi lægges der op til at støtte et antal demonstrationsskoler i Danmark. I projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune deltager alle Kommunes skoler i projektet som demonstrationsskoler. Ikke kun i betydningen af, at skolerne skal eksemplificere, demonstrere, vise, udbrede og formidle erfaringer til andre. Projektet lægger lige så høj grad vægt på, at en demonstrationsskole netop er en hel skole med inddragelse af alle niveauer, fag og deltagere i skolens daglige praksis. Dvs. projektet vil inddrage alle elever, lærere, ledelse og forældre i både udvikling og implementering af nye digitale læringsformer i den almindelige daglige undervisning i alle fag. Projektet vil på denne måde netop demonstrere, hvordan en hel skole kan se ud, når den radikalt og i hele sit daglige virke har omlagt undervisnings- og arbejdsformer til digitale læringsformer inden for de områder, som udviklingsdelen af projektet har vist, har en gavnlig effekt på elevernes faglige læring. En række undersøgelser fra bl.a. EVA og Læremiddel.dk viser, at særligt ledelsens rolle her er helt central, hvis eksperimenter skal omsættes til daglig almindelig praksis for en hel skole. En forankring af projektet til alle ledere og lærere på alle kommunens skoler er derfor en vigtig opgave, som der allerede i den projektforberedende fase skal sættes fokus på. Læreruddannelsen Det organisatoriske perspektiv, som er det centrale i dette projekt, gælder også deltagelsen fra Læreruddannelsen i Vordingborg. Læreruddannelsen deltager i projektet på flere planer. Jf. det metodiske projektdesign, som beskrives nærmere nedenfor, inddrages såvel de lærerstuderende, underviserne i læreruddannelsen, læreruddannelsens ledelse samt elever og lærere i folkeskolen, i eksperimenter, som både skal udvikle nye it-baserede læringsformer, og som samtidig skal danne grundlag for en beskrivelse af, hvilke fagdidaktiske kompetencer en nyuddannet lærer skal besidde for at kunne undervise i den digitale skole. I første fase af projektet vil de lærerstuderendes praktik være omdrejningspunktet for dette 7

8 udviklingsarbejde, og i selve udviklingsdelen af projektet, vil det være lærerstuderende fra læreruddannelsens medieprofillinje, som vil deltage. At projektet sætter fokus på radikal udvikling af alle Vordingborg kommunes skoler som beskrevet i afsnittet ovenfor, betyder at mange lærerstuderende kommer i praktik på skoler, der er i gang med at udvikle nye undervisnings- og arbejdsformer, hvorved læreruddannelsen som helhed må forholde sig til de erfaringer, de studerende høster i praktikken. I projektets anden fase inddrages alle relevante læreruddannelsesfag derfor i projektet, og projektet har som mål at udvikle en læreruddannelse, som har forankret det it-fagdidaktiske perspektiv i den daglige almindelige undervisning i alle uddannelsens fag. CFU - regionalt og nationalt Det organisatoriske projektperspektiv udstrækkes også til CFU. I den første fase af projektet deltager CFU konsulenterne fra CFU/Sjælland på samme måde som læreruddannelsens deltagere i udviklingen af nye itbaserede læringsformer i forskellige fag. Samtidig skal dette arbejde danne grundlag for en beskrivelse af, hvilken læremiddelfaglighed såvel CFU konsulentfunktionen som de skoleinterne vejledningsfunktioner skal bestride for at matche de behov, som undervisere har i en digital skole. I projektets anden fase implementeres denne viden organisatorisk i CFU-Sjællands måde at organisere vejledningstilbuddet på. Erfaringer med udvikling af CFU funktionen i CFU/Sjælland formidles gennem hele projektperioden til alle de CFU afdelinger, der i dag er forankret i de tre professionshøjskoler, som står bag Læremiddel.dk: UC- Lillebælt, UC-Syddanmark og UC-Sjælland. Denne opskalering giver mulighed for at erfaringer i en kontekst (CFU/Sjælland) afprøves i andre kontekster (de andre CFU-er) med henblik på at teste, evaluere og redesigne organisationsmodeller og vejledningsprincipper udviklet i CFU/Sjælland for herigennem at udvikle en robust model for fremtidens læremiddelvejledning til den digitale skole i Danmark. Forskningsdesign og udviklingsmetode Projektets grundlæggende forståelse af innovation som udvikling og organisatorisk forankring af nye daglig praksisser, der opleves meningsfuld af deltagerne, kræver et ambitiøst og avanceret forsknings- og udviklingsdesign, som kombinerer forskningsperspektivet med bruger og medarbejderinvolvering i alle projektets faser. Det nationale videncenter for læremidler Læremiddel.dk har særdeles gode erfaringer med projektdesign, som både er forskningsbaseret og som samtidig inddrager brugere og medarbejdere som kilde for innovation. Projektets forskningsdesign tager udgangspunkt i den forskningstradition, som hedder Design Based Research (DBR). Det centrale her er, at forskningens mission er innovation af eksisterende praksis. Design Based Research skelner ikke mellem et forskningsperspektiv, som skal beskrive, forklare eller forstå en bestemt uddannelsespraksis og så udviklingen af selvsamme praksis. Design Based Research er derfor hverken følgeforskning eller evalueringsforskning, som blot udpeger best practice (som det har været tilfældet for den forskning, der har været tilknyttet ITMF og ITIF projekterne). I Design Based Research er forståelse og forandring to sider af samme sag. I dette projekt betyder det, at forskningen både skal bidrage til at generere forståelser af barrierer og potentialer for udvikling af nye it-baserede læringsformer mv., men samtidig i et samarbejde med brugere (elever, forældre og studerende) og medarbejdere (lærer, undervisere på læreruddannelsen og CFU-konsulenter) medvirke til forskningsbaseret og eksperimentel udvikling af nye undervisnings- og læringsformer. Projektets brugerinvolverende og 8

9 forskningsmæssige præmis er, at det ikke er muligt at forstå og samtidig forbedre skolens daglige praksis uden, at den viden, som deltagerne fra praksis besidder, får en meget tydelig stemme i det konkrete projekt. Det er derfor helt afgørende i et DBR-projekt at inddrage deltagerne i såvel identifikation af innovationspotentialer, formulering af ideer til nye it-baserede læringsformer samt eksperimentel afprøvning i den konkrete undervisning i forskellige skolefag. Læremiddel.dk har en række erfaringer vedrørende, hvordan man metodisk og organisatorisk kan opbygge et projekt med udgangspunkt i ovenstående forskningsideal. Bl.a. har Læremiddel.dk netop afsluttet et projekt med et samlet budget på 6 mil kr. om brugerdreven innovation af digitale læremidler, og leder pt. et stort nordisk brugerdrevent innovationsprojekt med et samlet budget på 29 mil kr. om udvikling af grænseoverskridende undervisningsformer understøttet af digitale teknologier med 30 nordiske professionsforskere, 70 lærere og 500 elever fra 9 skoler i Danmark, Sverige og Norge. En brugerinvolverende innovationsmodel Det brugerinvolverede og forskningsbaserede design organiseres i en firefaset model med inddragelse i alle faser af såvel professionsforskere, elever, lærere, forældre, vejledningsfunktioner fra Vordingborg Kommunes skoler, lærerstuderende, undervisere på læreruddannelsen samt CFU-konsulenter: I fase 1 beskriver og analyserer deltagerne i fællesskab den specifikke kontekst, som udgør rammen for kommende eksperimenter. Hvor ligger barriererne for inddragelse af digitale læremidler og it-baserede læringsformer og hvor ser deltagerne de største innovationspotentialer i forhold til eksisterende undervisningsformer? Læremiddel.dks specifikke opgave er opsamling af deltagernes erfaringer samt egne observationer med henblik på at inddrage deltagerne på tværs i validering af de indsamlede observationer. 9

10 I fase 1 vil læreruddannelsens fag med udgangspunkt i de lærerstuderende erfaringer arbejde med at besvare spørgsmålet: Hvilke fagdidaktiske og læremiddelfaglige kompetencer skal nyuddannede lærere besidde for kvalificeret at kunne udvælge og bruge læremidler i deres fag? Hvad betyder dette for undervisningen i fagene i grunduddannelsen? Hvilke nye, fagdidaktiske designs kan der komme ud af at arbejde med digitale læremidler i fagene? CFU arbejder i denne fase med spørgsmålene: Hvilke digitale læremidler anvendes i skolerne? Hvilke kriterier anvender lærerne i deres valg af digitale læremidler. Hvilke typer af vejledning ligger til grund for valget og hvilken rolle spiller skolens vejlednings- og funktionspersoner i den sammenhæng? Hvad består en fremtidig læremiddelfaglighed i? Hvad betyder det for CFUs ydelser og organisering? Læremiddel.dks forskerteam deltager i kortlægningsarbejdet i alle projektets tre praksisfelter: Skolerne, Læreruddannelsen og CFU-funktionen. Læremiddel.dks rolle bliver hermed dobbelt. For det første vil Læremiddel.dk i projektets første periode kortlægge barrierer og potentialer for øget integration af it i fagene i Vordingborg Kommunes skoler. Læremiddel.dks blik på denne kortlægning vil i særlig grad være forskningsbaseret viden om it-fagdidaktik i skolens fag, samt de udfordringer den digitale skole vil få i forhold til klassificering og vurdering af digitale læremidler samt vejledning i anvendelsesmuligheder (didaktisk design). I forbindelse med denne kortlægning vil Læremiddel.dk inddrage de samme undersøgelsesspørgsmål, som blev formuleret ovenfor i forhold til læreruddannelsens og CFUs kortlægningsundersøgelse. Læremiddel.dk har desuden til opgave at facilitere en tværgående refleksion mellem alle deltagere i forhold til læreruddannelsens og CFUs arbejde med spørgsmålene ovenfor: Hvilke løsningsmodeller kommer læreruddannelsen frem til i arbejdet med at kortlægge nødvendige læremiddelkompetencer i fagene? Hvad betyder det for uddannelsens måde at lave læreruddannelse på? Hvordan ser CFU fremtidens lærermiddelfaglighed? Og hvordan skal CFU organiseres og udbyde sine vejlednings- og kursustilbud til digitale skoler i kommunen? Samtidig faciliterer Læremiddel.dk en validering på Vordingborg Kommunes skoler af resultaterne for kortlægningsundersøgelsen på skolerne. Hvordan oplever skoleledere, lærere og elever iagttagelserne af barrierer og potentialer på kommunens skoler? I fase 2 faciliterer Læremiddel.dk forskellige former for udviklingsworkshops på de fem deltagende skoler. I modellen anvendes metaforen lab for denne fase for at indikere, at projektet etablerer et fælles rum uden for den daglige undervisning, hvor deltagere og forskere kan mødes på tværs med henblik på at generere ideer og udvikle planner for undervisningsforløb med nye it-baserede undervisningsformer og digitale læremidler inden for den forskningsmatrix, som er skildret ovenfor. Deltagerne formulerer her ideer til det, som i DBR kaldes prototyper dvs. skitser og foreløbige principper for nye måder at undervise på. I overgangen mellem lab og de konkrete eksperimenter i undervisningen kan der blive tale om, at deltagende elever, lærere og lærerstuderende skal tilegne sig viden og færdigheder om specifikke læremidler eller undervisningsformer, hvilket er indikeret med pilen tilegnelse. 10

11 I fase 3 foregår den praksisnære og eksperimentelle afprøvning af nye it-baserede undervisningsforløb på de fem deltagende skoler. Afprøvningen afvikles af lærere og lærerstuderende og følges af professionsforskere, undervisere på læreruddannelsen samt af CFU-konsulenter og alle deltagere involveres i evaluering og analyse af erfaringer med henblik på det som i DBR kaldes re-design dvs. forbedring af undervisningsforløbet som derefter afprøves igen i denne nye, udviklede form. I overgangen mellem fase 3 og fase 4 er det helt afgørende, at flere lærere og elever inddrages i en opskalering af forsøget. Det er først gennem en opskaleringsfase, at det kan afgøres om de udviklede undervisningsformer, er så robuste, at de kan implementeres bredt i skolen. Opskaleringen foregår på flere forskellige måder. En skole deltager i første del af projektet med et fag. I projektets indledende pilotfase deltager nogle få lærere i et pilotprojekt. Herefter opskaleres projektet på skolen til alle lærere i et fag. I den sidste del af projektperioden inddrages erfaringer fra andre skolers arbejde med andre fagområder og det er målet, at alle skoler ved projektets afslutning har besluttet implementeringsplaner for integration af it i alle skolens fag på alle klassetrin. I fase 4 reflekterer deltagerne i fællesskab over de indsamlede erfaringer og Læremiddel.dk har den specifikke opgave at generalisere de indsamlede erfaringer. Milepælsplan I oversigtsform vil en faseopbygning kunne se sådan ud: Faser Hovedaktiviteter Tidsperiode 1. Projektforberedelse (projektansøgning og partnerskabsopbygning) Skoleåret 11/12 2. Kortlægningsfase 2.1 Kontekstbeskrivelse og identifikation af innovationspotentiale på 5 skoler i Vordingborg, på læreruddannelsen i Vordingborg samt på CFU/Sjælland 2.2 Pilotprojekt (Som en del af fase 2 igangsættes et pilotprojekt med brugen af digitale læremidler i de deltagende fag.) Pilot projektet organiseres som rapid prototyping med udgangspunkt i grundfaserne: a) Identifikation af innovationspotentiale, b) Idegenerering/planlægning af undervisningsforløb, c) eksperiment, d) refleksion 3. Forsøgs og udviklingsfase Efter år 12 Efterår Identifikation af innovationspotentiale Forår Ide-generering/planlægning af undervisningsforløb Forår Eksperiment (Afprøvning, evaluering, analyse og redesign) Efterår Generalisering (Opskalering og refleksion) Forår 14 4 Spredning og kommunal implementering Skoleåret 14/15 11

12 Ressourcer: Bergmann, Jonathan & Sams, Aron How the fliped classroom is radically transforming learning. Christiansen, Rene B & Gynther, Karsten Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune. Læremiddel.dk Danmarks Evalueringsinstitut It i skolen erfaringer og perspektiver. Jensen, Kirsten Engholm m.fl Principper for offentlig innovation fra bedst practice til next practice. Børsens Forlag. 12

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Styrkelse af lærernes it-kompetencer

Styrkelse af lærernes it-kompetencer Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

NOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14

NOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Kort projektbeskrivelse:

Kort projektbeskrivelse: Kort projektbeskrivelse: 10.- klassecentret i Holbæk Kommune har udarbejdet et digitalt uddannelsesparathedsvurderingsredskab, uddannelsesparat.dk. Redskabet ønskes nu afprøvet på alle kommunens udskolingsskoler,

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Mere IT i folkeskolen

Mere IT i folkeskolen Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Center for Dansk og Integration / FAB. Virksomhedsplan 2014

Center for Dansk og Integration / FAB. Virksomhedsplan 2014 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale 5 Sygefravær 5 Økonomi

Læs mere