Udkast til projektbeskrivelse af 3. maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til projektbeskrivelse af 3. maj 2012"

Transkript

1 Udkast til projektbeskrivelse af 3. maj 2012 Grundlæggende forudsætninger for en digitalisering af undervisningen - Teknikken skal være tilgængelig - Trådløse netværk skal være hurtige, stabile og kunne håndtere mange brugere - Adgang til programmer via web 2.0, hvor programmerne ligger ude i skyen og afvikles derfra - Man skal kunne arbejde uafhængigt af tid og rum Først når disse forudsætninger er på plads, og ikke før, bliver it et middel, der tjener pædagogikken og didaktikken Søren Thomsen Bro, Dyvekeskolen 1

2 Vision og formål Informationsteknologi er i stigende grad blevet omdrejningspunktet for kommunikation og nye samværsformer i en mere og mere global verden. I dag bruger børn en meget stor del af deres fritid på elektroniske og digitale medier, og de indgår i virtuelle fællesskaber på tværs af klasser, interesser, byer og lande. Den nyeste informationsteknologi giver også helt nye muligheder for, at viden kan overføres fra skole til fritid og omvendt, og at læring kan finde sted uafhængigt af tid og sted. Greve Kommune ønsker derfor at understøtte, at børnenes hverdag i højere grad reflekteres i skolens undervisning og at skolen udvikles i tæt sammenhæng med de samfundsmæssige krav, der er til brugen og håndteringen af ny teknologi og forskellige medier. Greve Kommune vurderer, at let adgang til elektroniske og digitale medier vil forandre undervisningen og i langt højere grad gøre det muligt for medarbejderne at lade børnenes hverdag blive afspejlet og reflekteret i den daglige undervisning. Greve Kommune vurderer ligeledes, at der er behov for en skole, der også er med til at udvikle børnenes innovative, problemløsende og almene kompetencer. Det er derfor vigtigt, at skolen fremover arbejder med de lærings- og innovationskompetencer, der forventes at blive efterspurgt i fremtidens samfund. Dette gælder evnen til kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde, selvstændighed og kreativitet, som er vigtige i forhold til at kunne agere som borgere i et demokratisk samfund. Det handler om evnen til at kunne skabe nyt. Det flytter først noget, når man ved hjælp af teknologien kan skabe noget nyt. Jacob Kragh, direktør, LEGO Education Den digitale skole, er en skole, hvor børnene og de unge bruger it i forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af undervisningen. Den digitale skole er en skole, hvor hvert barn og medarbejder har en tabletcomputer (fx en ipad), som de kan bruge som en digital skoletaske, hvor der både er penalhus, noter, bøger og andet undervisningsmateriale i. Det er det, vi kalder for 1:1-skolen. I 1:1-skolen er det enkelte barn aktivt og medvirkende i undervisningsprocessen, mens læreren og pædagogen i højere grad guider og faciliterer elevens læreproces. De nyeste læringsmuligheder er til rådighed, således at både lærere, pædagoger og elever har mulighed for at vælge læremiddel og arbejdsform alt efter den konkrete sammenhæng og den enkelte elevs måde at lære på. Brugen af interaktive tavler har vist, at når den eneste teknologi i klasseværelset er en interaktiv tavle og en computer, bliver undervisningen let mere lærerstyret. Ved indførelse af en tabletcomputer til alle ønsker Greve Kommune at understøtte en undervisning, som kan være voksenstyret, men som i højere grad inddrager børnenes kompetencer, og som understøtter, at læring kan finde sted uafhængigt af tid og sted. Integrationen af it i undervisningen har de senere år i Greve Kommune båret præg af en top-down tænkning, hvor administrative systemer, krav og hensyn har gjort brug af it på kommunens skoler for ufleksibel og i nogle tilfælde svært tilgængelig. It er dermed desværre ikke blevet en tilstrækkelig integreret del af og et naturligt redskab i skolens dagligdag. Med 1:1-skolen vil vi med ét slag kunne lægge fasen med it-udstyr, der ikke altid virker optimalt, bag os, og børn og pædagogiske medarbejdere kan fremover koncentrere sig om at bruge en tablet som et teknologisk værktøj i en faglig og pædagogisk sammenhæng. Med 1:1-tilgangen kommer alle ud over de snærende grænser for it-tilgængelighed, og der kan fra nu af komme fokus på læring for alle skolens brugere elever i skolens undervisningsdel og børn i fritidsdelen, lærere, pædagoger og ledelse. Med udleveringen af tablets til alle børn og medarbejdere i skolerne ønsker Greve Kommune at understøtte læringen, den enkelte brugers frihed, styrke ejerskabet og prioritere midlerne så tæt på undervisningen som muligt. Hver enkelt bruger skal fremover tage hånd om sit eget redskab, som 2

3 tabletcomputeren netop bliver. Læring vil for fremtiden foregå 24/7, i skolen, i SFO en og i hjemmet. Og erfaringen med brug af teknologi viser, at brugerne får blik for indholdet og tænker mindre og mindre på teknikken, jo mere de er vant til den. Fokus fjernes fra teknik og flytter til indhold og læring og det er netop det 1:1-skolen vil udnytte. Det enkelte barn skal i den digitale 1:1-skole være producent, mens læreren og pædagogen i højere grad skal fungere som medvirker og inspirator for barnets læreproces. Det handler om at have de nyeste læringsmuligheder til rådighed, således at både børn og medarbejdere har mulighed for at vælge redskab og arbejdsform alt efter den konkrete sammenhæng og det enkelte barns måde at lære på. Greve Kommune ønsker at understøtte både læring og undervisning, en undervisning som kan være voksenstyret, men som i høj grad også inddrager elevernes kompetencer og tilgodeser udviklingen af deres selvstændighed samt deres kreative og innovative evner. Et overordnet mål er således at arbejde med børnenes digitale dannelse. Det betyder blandt andet, at eleverne skal kunne bruge it med henblik på faglig læring og med henblik på at forholde sig reflekterende både til deres egen læring og til den informationsstrøm de møder i det omgivende samfund og blive et lærende menneske. Det skal både børn og medarbejdere kunne for at være i stand til at fungere i fremtidens samfund. Derfor skal Greve Kommunes skoler udvikles på det digitale område, så de kan understøtte læringen for alle børn såvel som pædagogiske medarbejdere og ledere. Der er tale om nødvendige kompetencer, fordi kulturforandringen og samfundsudviklingen foregår omkring os, og den vil fortsætte. Erfaringsindhentning - Frontløbere i Greves 10. klasse Byrådet besluttede i december 2011 at investere i ipads til 10. klasse i skoleåret 2012/2013. Kommunens 10. klasse og klassens lærere, vil fra begyndelsen af skoleåret 2012/2013 være kommunens frontløbere og arbejde med ipads som en 1:1-strategi. Erfaringerne fra 10.klasse-lærernes ipad-kursusforløb i foråret 2012 og elevernes og lærernes brug af ipads i undervisningen fra august 2012, vil sammen med erfaringer fra blandt andet Odder Kommune samt Bolton i England og Glasgow i Skotland, blive indarbejdet i planlægningen og gennemførelsen af projektet for resten af skolerne. Sammenhæng 1:1-skolen indgår som fokusområde i den kommende skolepolitik for Greve Kommune samt i den kommende revision af it-fagstrategien for skoleområdet, som bliver en ny digitaliseringsstrategi (pr. juni 2012). Den digitale skole er ligeledes en nutidig forlængelse af den eksisterende Børne- og Ungepolitiks beskrivelse af Læring som et fokusområde. Læringsmiljøer Undervisningen i folkeskolen er i dag primært båret af skreven tekst og tale. Samtidig er undervisningen ofte organiseret med en høj grad af lærerstyret tavleundervisning. 1:1-skolen arbejder med flere vinkler til at forandre læringsmiljøet. Fokus på læring vil naturligt føre til øget opmærksomhed på fleksible læringsrum, både inden og uden for skolens område. Læringsrum skal give mulighed for at skabe aktiverende og eksperimenterende situationer, for at kunne indsamle, bearbejde og udgive produkter til eget brug eller for at vise det udadtil. 3

4 Undervisningens organisering 1:1-skolen lægger op til en organisering, hvor eleven i nogle situationer er recipient og i andre situationer er producent ift. egne og klassens læringsressourcer. Læreren er stadigvæk den voksne person, der er den pædagogisk og fagligt ansvarlige for undervisningen. Men læreren får også en ændret rolle og kommer i højere grad til at fungere som konsulent for det enkelte barns læreproces. Det er ikke 1:1-skolens tanke at digitalisere for enhver pris, men i højere grad stille nye muligheder til rådighed, således at både voksne og børn har mulighed for at vælge redskab og arbejdsform baseret på den konkrete kontekst i kombination med alternative organiseringsformer og holddeling, bl.a. for at understøtte inklusionstanken, hvor alle børn, uanset fagligt niveau, får større mulighed for at udvikle egne potentialer. Medialisering Nutidens børn og unge er udfordret af den store mængde information, der omgiver dem i form af tekst, billeder, lyd og symboler. Evnen til at analysere og fortolke de komplekse sammenhænge mellem den store tilgængelighed af informationer af mange slags, er en stor udfordring for skolens undervisning. Erfaringen viser, at nogle børn har særlige it-kompetencer, men at hovedparten ikke har kompetencer i forhold til at begå sig hensigtsmæssigt og kompetent i informationsstrømmen. Problematikken er derfor central i 1:1- skolen, og bliver beskrevet i flere af de fire centrale temaer i Faghæfte 48 fra Undervisningsministeriet 2009: Greve Kommune vurderer, at udnyttelsen af den brugervenlige teknologi, som tabletcomputere er, i høj grad vil gøre det muligt at sætte fokus på indhold og bringe flere medier ind i læring og undervisning. Arbejdet med medialiserede tekster vil være i fokus i 1:1-skolen, hvor det overordnede mål er at arbejde med børnenes digitale dannelse gennem forskellige indsatser. Lærerens didaktiske kompetence Erfaringer fra bl.a. Falkenberg Kommune i Sverige viser, at introduktionen af ny teknologi giver mulighed for at forandre læringsmiljøet, men at det kræver et stærkt didaktisk fokus fra lærerene og pædagogerne. Det er en stor udfordring for samtlige pædagogiske medarbejdere. Hvis de i højere grad skal inddrage it i læring og læringssituationer, er det nødvendigt, at de selv er i stand til at tilrettelægge og gennemføre digitale læringsforløb. Greve Kommune vil derfor tilbyde kontinuerlig kompetenceudvikling, der fra forskellige perspektiver understøtter og udbygger den enkelte medarbejders didaktiske kompetence. Til formålet uddanner Greve Kommune et 1:1-mentorkorps, der har særligt fokus på koblingen mellem itdidaktik, faglige mål og anvendelsen i praksis, og som skal være med til at sikre 1:1-skolens forankring hos 4

5 det enkelte barn, den enkelte lærer og pædagog i de forskellige læringsmiljøer, på den enkelte skole/institution, og i hele det samlede skolevæsen. 1:1-skolen sigter mod at bringe it ind i undervisningen på en naturlig måde og refererer til Ruben R. Puentenduras (Ph.d.) Substitution, Augmentation, Modification, Redefinition model (SAMR model) med fire niveauer for identifikation af teknologiens effekt på undervisningen og læringen (se udgave på dansk nedenfor). Det er hensigten, at modellen skal fungere som et dynamisk pejlemærke for alle i 1:1-skolen, som den pædagogiske og didaktiske udviklingsmodel Greve Kommune arbejder ud fra. Omdefinering/redefinering Teknologien giver eleverne helt nye typer opgaver og løsninger end tidligere og de opnår højere motivation og øget læring Ændring/modifikation Teknologien giver mulighed for at udforme læreprocesserne anderledes. Motivation og læring øges. Forvandling/ transformation Forbedring/styrkel se Udvidelse Teknologien anvendes i processer som var mulige før, men den forenkler og giver et bedre resultat Erstatning Teknologien anvendes til processer som var mulige inden den blev indført Ønsket udvikling Tabletten som den digitale skoletaske Greve Kommune har vurderet, at tabletten i højere grad kan understøtte visionen om fremtidens læringsmiljøer. Tabletten som et funktionelt læremiddel giver andre muligheder end laptoppen, der kan beskrives som et digitalt penalhus, hvorimod tabletten har mulighed for at blive en digital skoletaske. Greve Kommune vurderer, at tabletten kan understøtte undervisningen på flere måder som f.eks.: Som bog og medialiseret læringsmedie i fagene Som middel til undervisningsdifferentiering og inklusion Som middel til at understøtte flere lærings- og organisationsformer Som middel til at understøtte den internationale dimension, internationalisering og demokrati Greve Kommune vil i lighed med andre kommuner i landet vurdere, hvilken tabletcomputer på markedet, der bedst opfylder krav og ønsker om anvendelighed, driftsikkerhed, holdbarhed og programudbud og sikkerheden i disse. Fag og læreplaner i skolen IT-baserede læremidler vinder langsomt, men sikkert frem, og de it-baserede læremidler og - læringsformer giver nye muligheder. De kan løbende opdateres og imødekommer behov for ny og opdateret viden. De er motiverende, idet flere af materialerne kombinerer leg og læring. Samtidig giver flere af dem mulighed for, at alle kan producere og distribuere egne produkter udarbejdet af børn og voksne. Materialerne vil i høj grad være medialiserede (ved medialiserede tekster forstås den store mængde information, der omgiver 5

6 børn og unge i form af tekst, billeder, lyd og symboler), og de vil understøtte såvel det visuelle som det auditive. Digitalkamera, videokamera, internettet, tekstbehandling og er altid lige ved hånden og erfaringer fra andre kommuner viser, at eleverne bruger ipads eller andre tabletcomputere som et naturligt værktøj i lighed med deres mobiltelefoner og penalhus. Herudover viser erfaringerne også, at det er en stor fordel for undervisningens gennemførelse, at det ikke længere bliver nødvendigt at booke vogne med bærbare computere eller et it-lokale og være afhængige af, om de er ledige, da enhederne hele tiden er på nettet og dermed tæt på alle de tjenester, der tilbydes online til undervisningen. Greve Kommune har allerede aftaler med de største udbydere af digitale læremidler, som også kan benyttes på forskellige tabletcomputere. Herudover vil der være muligheder for at anvende mange andre digitale læremidler/apps (eng. forkortelse for applications) i undervisningen, som kan understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion i praksis. Greve Kommune vil søge at indgå aftaler med flere af de største læremiddelproducenter for at udvide porteføljen af digitale læremidler. Herunder vil kommunen sikre, at hver elev og lærer/pædagog får adgang til egen boghylde, hvor egne produktioner og personlige digitale læremidler opbevares. De mange nye muligheder fordrer, at lærerne og pædagogerne får viden om IT i fagene og i læreplanerne og kan samarbejde om at anvende og gentænke dette med IT-didaktiske briller. De fleste digitale læremidler redigeres i dag af folk uden for skolen, f.eks. forlag og konsulenter og når det er folk uden for skolen, der laver de digitale undervisningsmidler, så er der risiko for, at skolens fokus på it bliver svækket. Derfor skal lærerne selv være i stand til at lave digitale undervisningsforløb og på den måde tilbageerobre didaktikken. Mål Greve Kommune ønsker med sin satsning, at eleverne igennem hele deres skolegang tilegner sig it- og mediekompetencer på følgende områder, jf. de fire temaer fra Fælles Mål, Faghæfte 48 (UVM, 2009): - Informationssøgning og -indsamling - Produktion og formidling - Analyse - Kommunikation, vidensdeling og samarbejde - med det formål at de faglige kundskaber øges således at alle børn i skolen får endnu større udbytte af undervisningen. Tiltag Greve Kommune indgår aftaler med forlag og udviklere med henblik på, at tabletten giver adgang til undervisningsmaterialer til alle alders- og elevgrupper i de fleste fag Greve Kommune sørger for, at der bliver afholdt kurser i anvendelse af tabletten som medialiseret redskab. Kurserne tilrettelægges i et produktorienteret perspektiv og vil være af såvel praktisk som teoretisk karakter Greve Kommune sørger for, at der bliver afholdt fagdidaktiske dansk-, sprogfags-, naturfags-, matematik-, og kreative-musiske kurser, samt at inklusion indgår med en it-dimension Greve Kommune uddanner en række mentorer, der får til opgave at facilitere den proces- og produktorienterede undervisning på den enkelte skole Hver skole beskriver sin påtænkte organisering og laver en implementeringsplan, som både afspejler kommunens og skolens vision og mål Der er brug for at lærerne i høj grad får redefineret deres rolle, så de i stedet for at være instruktører bliver facilitatorer, der kan lade eleverne udtrykke sig kreativt ved hjælp af teknologien. Og det kræver en masse efteruddannelse. Jacob Kragh, direktør, LEGO Education 6

7 Skolerne eksperimenterer med at anvende tabletten til at understøtte forskellige læringsformer: Projektorganiseret undervisning, kooperativ læring, læringsstile mm. Læreplaner i skolens SFO I Greve Kommune arbejder SFO erne med en mål- og indholdsbeskrivelse af 8 temaer som en del af kommunens samlede Børne- og Ungepolitik. Disse temaer er i god overensstemmelse med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og skolens faghæfte om elevernes alsidige personlige udvikling. Som en fællesnævner for arbejdet med de 8 temaer arbejder SFO erne med at virkeliggøre en inkluderende praksis. Det pædagogiske fundament er temaerne, men der er samtidig et fælles pejlemærke for et fokuseret arbejde med temaerne, når det sker i en inkluderende praksis. 1:1-skolen vil lægge et yderligere pejlemærke for det målrettede arbejde med temaerne, idet tabletten naturligvis følger med barnet over i skolens fritidstilbud, hvor det så kan indgå i alle de temaer, hvor det er naturligt. Ud over temaerne kan 1:1-skolens værktøj ligeledes være med til at styrke SFO ens arbejde med: Lektiestøtte i SFO Den målrettede indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFO erne De 8 SFO-temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets sociale kompetencer 3. Sprog og kommunikation 4. Logisk matematiske kompetencer 5. Praktisk kreative kompetencer 6. Sundhed, krop og bevægelse 7. Naturen og naturfænomener 8. Kulturelle udtryksformer Klubområdet Da tabletten er skoletasken vil den også være med de børn og unge, der er medlem af en af klubberne i Greve Kommune. Det betyder, at den legende læring helt naturligt vil fortsætte også i et klubregi og at de enkelte klubber, alt efter de målbeskrivelser for klubbens virke som findes, kan inddrage værktøjet i klubbens virke. 7

8 Skitseplan for uddannelse/kurser i 1:1-skolen Produktion og formidling Produktion og formidling 1-3 Produktion og formidling, blåt bånd, er et 3x3- timers eftermiddagskursus for alle. Kontorpakke Podcasting Eleven som producent Digital historiefortælling Challenge Based Learning Kreativ pakke Blogs and Wikis Eleven som producent, lilla bånd, er heldagskurser for bl.a. mentorer. Fagrettede kurser Dansk Matematik Naturfag Sprogfag Kreative-musiske fag Inklusion Fagrettede kurser, grønt bånd, er 3-timers kurser for alle. Alle skal vælge Inklusion + to fagrettede forløb. Foruden det generelle løft og forandringen af læring vil brugen af tabletcomputere yderligere kunne styrke nedenstående områder: Undervisningsdifferentiering og inklusion Digitale undervisningsmidler giver flere muligheder for at differentiere undervisningen. De digitale materialer indeholder ofte forskellige faglige sværhedsniveauer, og de mange lettilgængelige programmer giver flere muligheder for at understøtte det enkelte barns læring. Særligt programmer, der har karakter af spil, giver børn et såkaldt strive-kick, hvilket er trangen og lysten til at stræbe efter forbedring, efter det næste højere niveau med en højere sværhedsgrad og mærke tilfredsstillelsen ved at have klaret forhindringerne. Mål Det er Greve Kommunes overordnede målsætning, at 97 % af eleverne undervises i kommunens almene skoletilbud og at kun 3 % undervises i specialtilbud At flest mulige elever med læse-, sprog- opmærksomhedsforstyrrelser eller andre faglige vanskeligheder søges inkluderet i normalundervisningen Tiltag Indsatsen med den digitale skole skal understøtte det allerede igangsatte kommunale indsatsområde omkring inklusion. På skolerne drøftes digitale redskaber i undervisningen, og lærerne får kurser i programmer og metoder til at fremme en inkluderende praksis. Med 1:1-skolen har alle elever deres egen it-rygsæk og børn med særlige behov, der tidligere, som et særsyn og som de eneste i en klasse, har haft bærbare computere og andet særligt udstyr udleveret, vil ikke længere være så synlige. Nu har alle det samme værktøj (tabletten) ved hånden samtidig med, at der spares ressourcer ved ikke at købe særligt og dyrt udstyr til enkeltelever 8

9 Der foreslås nedsat en arbejdsgruppe under Inklusionsarbejdsgruppen med deltagere fra PPR, Center for Dagtilbud og Skoler og 2-3 specialundervisningslærere fra skolerne. Gruppen kan invitere IT-konsulenten. Forslag til arbejdsgruppens kommissorium: At undersøge og informere skolerne om, hvilke programmer der kan understøtte elever med særlige behov At samarbejde med forlag m.fl. om at få produceret apps til vigtige undervisningsmaterialer til elever i vanskeligheder At lave oplæg til, hvordan der kan arbejdes med tabletten som inklusionsredskab At udarbejde et efteruddannelsesprogram for lærere i skoleåret 2012/13 og 2013/2014 Den etablerede vidensbank i forbindelse med uddannelsesforløbet vedr. inklusion skal indgå Samarbejde med forskere omkring udvikling og brug af programmer til børn i vanskeligheder Skolerne som lokale videnscentre Skolerne i Greve Kommune har gennem årene udviklet en samarbejdskultur om væsentlige udfordringer. Greves skoler har en høj grad af autonomi, og de har løbende eksperimenteret med forskellige læringsformer. Skolerne og lærerne i Greve har frihed til at eksperimentere med forskellige læringsformer, som passer til de forskellige børn, skoler og miljøer. Greve Kommune anser det som en styrke, at skolerne afprøver forskellige metoder til læring. Kommunen vil gerne understøtte skolernes forskellige indsatser og vidensdeling på tværs af skolerne, og derfor er der iværksat en proces, som skal munde ud i at alle skoler er videnscentre for mindst ét særligt læringsområde og bliver forpligtet til at informere om og dele viden og erfaring om dette med de andre skoler. I den udstrækning det giver mening, skal videnscentrene forpligtes til at finde og anvise områder, der kan anvendes i digitale læringsforløb. Mål At skolerne eksperimenterer med læringsmodeller og digitalisering i undervisningen og i organisationen At skolerne deler viden om læringsmodeller og digitalisering Tiltag At hver skoles videnscenter anviser, hvordan tabletten i særlig grad kan understøtte udbredelsen af læring fra skolens videnscenter Vi skal være klar over, at vi ikke ligeså stille kan gå og vente på, at vi får opbygget noget. Nej, vi bliver nødt til at satse massivt på at vi får opbygget de digitale færdigheder blandt de unge i dag, så de kommer ud og bliver en del af en arbejdsstyrke, der kan tage jobs i den digitale tidsalder. Jacob Kragh, direktør, LEGO Education Internationalisering, globalisering og demokrati Fremtidens borger vil komme til at samarbejde med andre kulturer og på andre sprog, fordi viden krydser grænser og gør samfund og arbejdspladser mere mangfoldige. Når eleverne er i stand til at kommunikere på engelsk, starter livet i de globale rum. Globaliseringen har konsekvenser socialt og kulturelt for børn, idet de kommunikerer med og etablerer kontakter til børn på hele kloden. Eleverne har allerede i dag en større grad af forventning om, på demokratisk vis, at blive inddraget i deres egen læring, hvilket bl.a. kommer til udtryk i Danske Skoleelevers organisation som ønsker mere indflydelse på undervisning og læring. På elevforeningens hjemmeside udtaler elevorganisationens formand: 9

10 Det er selvskrevet at elever bør have indflydelse på deres skole. Eleverne er de eneste der rent faktisk oplever undervisningens effekt, og ved hvordan det er at gå i skolen hver dag, og derfor bør man give dem bedre mulighed for at dele de erfaringer, og give deres ideer og forslag til forbedringer på skolen. Greve Kommune vurderer, at 1:1-projektet muliggør dette perspektiv. Mange af tablettens programmer lægger op til, at børnene inddrages i deres egen læringsproces og dannelse. Fremover er det ikke kun lærerne og pædagogerne, som alene planlægger og vurderer læringsprocesser for den enkelte. Børn i Greve Kommune vil fremover kunne indgå som didaktiske designere. I forhold til internationalisering, globalisering og demokrati har 1:1-skolen som mål: At forbedre børnenes fremmedsproglige kompetencer At udvikle børnenes interkulturelle kompetencer At udvikle børnenes demokratiske forståelse At udvikle børnenes mellemmenneskelige kompetencer og etiske værdier Tiltag Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med, hvordan 1:1-skolen kan understøtte internationalisering, globalisering og demokrati. Det foreslås, at arbejdsgruppen skal komme med bud på, hvordan 1:1-skolen, i praksis på den enkelte skole, kan understøtte internationalisering, globalisering og demokrati. Det foreslås at gøre området til et indsatsområde i skoleåret 2013/2014 eller 2014/2015 Ud over ovenstående områder vil indførelsen af tabletcomputere, som barnets digitale skoletaske, styrke perspektivet på det enkelte barn i både SFO og skole. Det ønskede mål er, at børn bliver aktive og producerende i forhold til at målsætte, planlægge og tilrettelægge, gennemføre og evaluere deres egen lære- og dannelsesproces. 10

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune 2013-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Forord Skolefritidsordningen (SFO)

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Kilde Initiativ Beskrivelse Pejlemærke Prioritet. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet møder fra 8 14 hver dag

Kilde Initiativ Beskrivelse Pejlemærke Prioritet. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet møder fra 8 14 hver dag Kilde Initiativ Beskrivelse Pejlemærke Prioritet Skolestruktur og organisation BUK, FSB, SL, forældre, GMED, PSB, HOSB, SAKMED, GSB, SAKSB, LF En skole i balance Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet

Læs mere

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Nutidens digitale folkeskolen

Nutidens digitale folkeskolen Nutidens digitale folkeskolen Af Lars Grønlund Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere