Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2015

2 Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb Vejledning / Råd og vink Gymnasiekontoret 2015 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/ Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af uddannelsesstyrelsens bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold Indhold Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb... 2 Vejledning / Råd og vink... 2 Indhold Identitet og formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Portfolio i informationsteknologi B Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Prøveform a) Prøveform b) Bedømmelseskriterier Vejledende karakterbeskrivelser Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi Bi merkantile eux-forløb 2015 Side 2

3 1. Identitet og formål I Eux-forløb ses informationsteknologi i en forretningsmæssig sammenhæng. Der er fokus på itproduktudvikling som grundlag for at skabe ny forretning og på it-systemers betydning for virksomheders mulighed for innovation og for at skabe forretning i samspil med omgivelserne. Det er bærende for faget, at der inden for alle emner er en vekselvirkning mellem refleksion og konstruktion. Produktudvikling skal ikke kun diskuteres, der bør skabes eller konstrueres nye produkter. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens, virksomheders og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-produkter. Endvidere gør faget eleverne i stand til i en erhvervsøkonomisk sammenhæng at håndtere it som en teknologi i stadig udvikling, med inddragelse af innovative og eksperimenterende elementer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Læreplanen beskriver 9 faglige mål, der skal nås. Disse faglige mål er eksemplificeret med merkantilt fokus i det efterfølgende afsnit. De 9 faglige mål angiver ikke en bestemt rækkefølge af undervisningen. Fagets målsætning om en skabende, innovativ tilgang til it nås bedst gennem et eller flere tematiske forløb, der tilsammen dækker de faglige mål. Eksempelvis vil et forløb med fokus på mobiltelefon applikationer (mobil-app s) kunne komme omkring de fleste faglige mål: - Analysere hvordan eksempler på applikationer fra egen mobiltelefon påvirker egen adfærd og herunder diskutere begreber som sikkerhed og privacy (faglig mål 1) - Diskutere, hvordan der skabes forretning med applikationerne (faglig mål 2) - Diskutere brugervenlighed, interaktionsdesign og metoder til forbedringer (faglig mål 7 og 8) - Åbne en af applikationerne og analysere sammenhæng til bagvedliggende applikationer og dermed opnå indsigt i arkitekturprincipper og arkitekturs betydning (faglig mål 3 og 4) - Skabe, afprøve og tilrette ny eller eksisterende mobilapplikation med anvendelse af udviklingsproces, modelleringsværktøjer, programmeringsomgivelser og designprincipper (faglig mål 4-7) - Diskutere applikationen ud fra forskellige synsvinkler f.eks. en erhvervsøkonomisk og en humanistisk synsvinkel (faglig mål 1 + kombination med andre fag i eux-forløbet) Nedenfor eksemplificeres de enkelte faglige mål. Besøg evt. for at se eksempler og materialer, der uddyber, hvordan de faglige mål kan indgå i et merkantilt forløb. 1. Analysere og vurdere hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter samt anvende brugerorienterede teknikker til konstruktion af it-produkter. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi Bi merkantile eux-forløb 2015 Side 3

4 Eleverne skal præsenteres for en portefølje af væsentlige it-systemer og it-innovationer. Det kan være systemer, der er tæt på den unge i dagligdagen (som sociale medier og Nem Id) og systemer, der er grundlæggende for virksomheder (som ERP systemer og e-shops). Det er vigtigt, at eleverne indser, hvor væsentlige it-systemer er for vores velfærd, for virksomheders konkurrenceevne og for muligheden for at løse udfordringer som klimaproblemer og den demografiske udvikling. Eleverne bør kunne analysere og vurdere, hvordan designet af et it-system har konsekvenser for de mennesker, virksomheder og organisationer der benytter det. Når man designer et it-system designer man ikke bare systemet, men også de arbejdsgange, brugsmønstre og processer der udfolder sig i forbindelse med brug af systemet. Eleverne bør forstå, at de metoder der anvendes til udvikling og implementering af it-produkter og systemer har konsekvenser for anvendelighed og anvendelse. Eleverne bør forstå, hvordan systemers design påvirker brugernes adfærd, f.eks. hvordan muligheden for at være online 24/7 påvirker arbejdsliv og fritidsliv. 2. Analysere og vurdere forretningsudvikling baseret på it-teknologiske muligheder og løsninger med fokus på den forretningsmæssige og organisatoriske kontekst, som et itrelateret system skal udarbejdes til og/ eller indgå i. Når der skal udvikles og/eller indkøbes nye it-relaterede systemer til en virksomhed, er det essentielt at medtænke økonomiske og organisatoriske aspekter. Det skal være enten funktionelt og værdiskabende for kunderne eller kan være minimerende i de ikkeværdiskabende arbejdsgange både på det tekniske og menneskelige plan. 3. Anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter og tilpasning af eksisterende. Langt de fleste it-systemer er opdelt efter en såkaldt tre-lags arkitektur bestående af et præsentationslag, et logiklag og et datalag. Modellen er relevant at kende, fordi den giver en generel ramme for forståelse af en meget stor klasse af it-systemer, deres opbygning og samspillet mellem forskellige dele af systemerne og mellem forskellige systemer. Eleven skal kunne anvende modellen til at beskrive og designe opbygningen af de it-systemer, der arbejdes med i de konkrete forløb. Det kan være så forskellige systemer som mobilapplikationer, et regneark, sociale medier (som Facebook og Twitter), en e-shop eller et virksomhedssystem. I virksomhedssammenhæng er der sjældent tale om enkeltstående systemer, og derfor er det fornuftigt at skabe forståelse for arkitektur der omfatter kommunikation og processer mellem systemer. Her kan der introduceres til Service Orienteret Arkitektur. De it-systemer, der arbejdes med i de konkrete forløb vil typisk samarbejde med andre systemer, og eleven vil kunne identificere og karakterisere dette samarbejde. Det kan illustreres ved at vise, f.eks. hvordan en mobilapplikation kommunikerer med et CRM (Customer Relationship Management) system og evt. leverer data til BI (Business Intelligence) Cloud Computing optræder som begreb i læreplanen. Det kan inddrages i en diskussion af, hvor data og programmer befinder sig. Hvorfor vil vi gerne vide, hvor data er? Er det vigtigt? Hvornår er det vigtigt? Her kan man komme ind på emner som datasikkerhed, fortrolige persondata og industrispionage. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 4

5 4. Integrere forskellige typer af data i simple it-produkter samt udvide funktionalitet i eksisterende it-systemer ved at tilføje nye typer af data. I princippet er alle data på en computer repræsenteret ved digitale data. Eleven vil opnå erfaring med og forståelse for repræsentation og manipulation af data f.eks. gennem forskellige måder at repræsentere et billede. Det kan også bare være gennem forskellige måder at repræsentere en dato og et flydende tal i et regneark. Eleven skal forstå, at den digitale repræsentationen aldrig er en fuldstændig kopi af den virkelige verden det gælder om at finde en repræsentation, der er god nok til formålet. Det er vigtigt at udforske rigdommen af muligheder for repræsentation og de udfordringer det giver for kommunikation mellem systemer og for sikkerheden heri ( f.eks. dataintegritet, fortrolighed og intensitet). Som løsning på udveksling af data mellem systemer kan der introduceres til XML. Eleven bør også introduceres til databaser og til muligheden for at skabe ny viden gennem samling eller samkøring af data fra forskellige kilder. Det gøres bedst i sammenhæng med et af de gennemgående temaer eller forløb. Hvis der arbejdes med mobilapplikationer som beskrevet ovenfor, vil det være oplagt at kortlægge de data, der anvendes af applikationen og de mulige data, der genereres af applikationen. Derefter kan det diskuteres, hvordan disse data bruges af den virksomhed, der udbyder applikationen f.eks. til afregning, til at styre processen eller som grundlag for at skabe ny forretning. Det kan også være oplagt at beskæftige sig med Content Management Systemer (CMS), som Joomla, Typo3, Drupal, WordPress, Wix og lignende, da disse kan integrere tekst, billede og video i en webløsning, evt. ved hjælp af en database. Eksempler på forskellige former for datarepræsentation kan være: - Datatyper i f.eks. databaser og regneark. Et simpelt eksempel er forskellen på formler, tal og tekst i regneark. - Film, musik m.m. Relevante filformater behandles. Her kan ses på de forskellige komprimeringsmetoder og deres konsekvenser. - 2d barcodes (stregkoder), 2d QR koder (quickkode) 5. Identificere basale strukturer i programmeringssprog, udarbejde it-produkter i form af simple programmer og tilpasse eksisterende programmer. Dette mål omhandler grundlæggende programmering. Et eksempel kan være makroprogrammering i regneark. Eleven kan, gennem en udforskende tilgang, oprette forskellige makroer som hvis, opslag og diverse løkkekonstruktioner. Formålet med dette er at eleven får forståelsen for de helt grundlæggende programmeringsstrukturer og variabel-typer. Eleven bør kunne forstå, at programmering indeholder nogle almene begreber, som er indeholdt i de fleste programmeringssprog. Kendskabet til de almene begreber giver mulighed for en nem overgang til programmering i andre sprog. Det afgørende er, at eleverne bliver fortrolige med ét sprog. Det er ikke et mål, at eleven skal kunne redegøre for eller skelne mellem flere Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 5

6 programmeringssprog og programmeringsmiljøer. Brugbare programmeringsmiljøer kan også være Scratch, Lego Mindstorms, GreenFoot og App Inventor. m.fl.. Det er således muligt at tilrette undervisningen baseret på online udviklingsmiljøer. Det forventes ikke at eleverne stifter bekendtskab med mere end ét programmeringssprog. 6. Realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende modeller og systemer i konsekvens heraf. Formålet er, at eleven får indblik i, hvorledes data, processer og systemer kan beskrives og forstås på et mere abstrakt niveau, hvor design-alternativer kan vurderes, og der kan træffes et valg mellem disse. Modeller skal visualisere og danne baggrund for forståelse af programmering. Et eksempel kan være visualiseringen af et handelsforløb fra ordre til faktura I første omgang vil det være hensigtsmæssigt at lade eleven beskrive eller sætte sig ind i databasemodel (ER- diagram) og procesmodel (dataflowdiagram eller lignende) i forbindelse med et eksisterende system. I forbindelse med datamodeller er begreber og begrebsdannelse et centralt emne. Gennem datamodellen bygges en model af verden, som simplificerer og strukturerer ud fra et givet formål og perspektiv. I forbindelse med procesmodeller vil det være naturligt at have fokus på modeller, der kan beskrive sammenhængende forretningsprocesser støttet af it-systemer. Det kan være use case diagrammer eller activity diagrammer. Begge sidstnævnte diagramtyper er integreret i UML Unified Modeling Language). Efter at have arbejdet med eksisterende modeller, kan eleven enten udarbejde nye modeller til et helt ny produkt, eller eleven kan rette i eksisterende produkter for at opnå en hensigtsmæssig forandring/forbedring (inkrementel). I et sammenhængende forløb konstruerer eller programmerer eleven it-produktet med udgangspunkt i modellerne. 7. Realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende design og systemer i konsekvens heraf. Kommunikation mellem bruger og system kan være kompliceret. Den kommercielle bæredygtighed i forbindelse med et system afhænger af brugernes oplevelse. Under dette punkt kunne man eksempelvis beskæftige sig med mobilapplikationer. Hvad kendetegner den gode mobilapplikation? Hvad får os til at foretrække én mobilapplikation frem for et andet system eller et tilsvarende analogt medie. Dette emne handler om modeller og designprincipper for systemers præsentationslag den grænseflade, hvor brugere møder og interagerer med it-systemer. Målgrupper og målgruppeanalyser kan være relevant at inddrage. Eleven bør introduceres til simple teorier for interaktionsdesign eller user experience design, GUI Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 6

7 (den grafiske brugergrænseflade) brugervenlighed, herunder måling og test. I et forløb kan eleven sættes til at vurdere og afprøve et eksisterende design f.eks. i form af en hjemmeside, en mobilapplikation eller en dialog fra et virksomhedssystem, f.eks. en e-handels webside. Derefter kan eleven udarbejde et reflekteret forslag til forbedringer og realisere og afprøve disse forbedringer. Testen behøver ikke at være af et færdigt system, men kan være af en prototype eller mock-up på papir. 8. Redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne it-produkter. Eleverne vil med dette faglige mål blive i stand til at vurdere såvel andres som egne it-produkter/itsystemer med hensyn til dets innovative egenskaber. Hvad er innovation i IT? Innovation i IT kan for eksempel være et produkt eller en proces. Lad os se på en smartphone som et eksempel. En smartphone er et produkt, hvor man har samlet forskellige elementer såsom gps, telefoni, spil, mail og film. Desuden kan den fyldes med applikationer (app s) som den enkelte bruger vælger efter behov. Dermed bliver en smartphone en personlig ejendel, og den enkelte ejer tilpasser den sine præcise behov Man kan sige at noget er innovativt når det er Nytænkende Rummer forbedring Relevant for brugeren/brugerne Med denne definition vil man kunne sige, at en smartphone er et innovativt produkt. Eleverne bør præsenteres for forskellige analysemodeller til vurdering af innovation. Gennem træning i brugen af sådanne analysemodeller, anvendt på såvel professionelle it løsninger som på egne mindre løsninger, bliver eleverne i stand til at sammenligne it-produkter i en innovations kontekst. Eksempler på et muligt analyseværktøj kan være 4-P modellen, se evt. og Informationsteknologi (i-bog). 9. Identificere it-sikkerhed med hensyn til trusler og trusselsaktører og imødegåelse heraf Eleverne bør introduceres til eksempler på it-systemer, hvor sikkerhed kan være kritisk. Det kunne være atomkraftværker, flytrafik, hæveautomater, elektroniske betalingssystemer, hospitalssystemer og patientoplysninger, tyverialarmer og overvågningsteknologier og ikke mindst sikkerhedsforhold på egne hjemmecomputere. IT sikkerhed er en bredt favnende disciplin. Ud over de IT-tekniske aspekter af IT-sikkerhed handler disciplinen også om psykologi, jura og økonomi. Der vil være mulighed for at arbejde med begrebet i hele spektret under fagligt samspil, som elementer i supplerende stof og i et evt. projekt. IT-sikkerhed handler om at opbygge IT-systemer, der giver mindst risiko for - Interne fejl - Uheld Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 7

8 - Ondsindede angreb. Skulle systemet alligevel udsættes for fejl, uheld eller angreb, IT-sikkerhed sørge for, at systemet fungerer pålideligt. CIA modellen bør eleverne have kendskab til og arbejde med. - C: confidentialitet / fortrolighed; der bør kun være adgang for de personer, som virksomheden eller lovgivningen giver rettigheder til. - I: integritet / pålidelighed; der må ikke herske tvivl om datas ægthed. - A: avaiability / tilgængelighed; De, som skal anvende data, skal sikres adgang. Systemet må ikke gå ned eller på anden måde blokeres. Eleverne bør arbejde med såvel fysisk -, logisk -, kommunikations og datasikkerhed. Eleverne bør introduceres til forskellige kategorier af trusler og trusselaktører (computervirus, hackere mm) samt for forskellige modmidler der formindsker eller fjerner en trussel. (Brugerhåndtering og passwords, firewall, digital signatur, kryptering, åbne og lukkede netværk, VPN, SSL, HTTPS, backup-procedurer) 2.2 Kernestof Kernestoffet er: It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet, herunder virksomhedens medarbejdere og målgrupper for systemerne (kunder, klienter, borgere) - Lidt teknologihistorie med udgangspunkt I samspillet mellem teknologi-organisationsformviden og færdigheder - produkt - Introduktion til forskellige typer af systemer der har stor betydning i privatlivet (ex. Sociale medier, Nem id), for virksomheder (ex. ERP, CRM, BI, e-business hjemmesider) og for samfundet (ex. CPR-register, sundhed.dk, elektroniske patient journaler) - Digitale spor, privatliv på internettet, overvågning - Modellering, standardisering og automatisering af arbejde og arbejdsprocesser ud fra en naturvidenskabelig, humanistisk og erhvervsøkonomisk og forretningsmæssig synsvinkel It og informationssystemers rolle og muligheder i organisationer I virksomhedssammenhæng kan evt. forretningsmodellen CANVAS benyttes, så eleven opnår forståelse for hvilke kunde-, arbejds- og afdelingsmæssige områder, der påvirkes af nye systemer, eller hvor en optimering kan være relevant. Herunder også om der kan opnås passiv indtjening, i form af at medlemmer/kunder kan købe produkter uden ekstra arbejdsindsats fra virksomheden. I forbindelse med den organisatoriske del af nye eller tilretterede systemer kan inddragelse af Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 8

9 it-politikker, ændringer i kommunikations- og informationsgange, herunder også fysisk medarbejderplacering i virksomheden inddrages It-systemers arkitektur - cloud-computing, client-server arkitektur og model-view-controller; konkrete systemer baseret på disse arkitekturer Systemers opbygning - Client-server arkitektur - Tre-lags arkitektur - Komponentbaseret arkitektur Sammenhæng mellem systemer - IT og forretningsstrategi (IS strategier). Eleverne vil få forståelse for at virksomhedens informations og kommunikationsstrategi er dybt integreret i den forretningsstrategi. Beslutninger vedrørende it-systemer er derfor underlagt beslutninger vedr. virksomhedens forretningsstrategi. - Dataarkitektur - Applikationsarkitektur - Computerarkitektur - Netværksarkitektur Placering af data og programmer i drift handler om, hvilke data der opsamles og behandles, og hvordan de skal opbevares f.eks. i en database. Endvidere er sg og integration relevante emner i denne sammenhæng. - Cloud computing - Big data - Sikkerhed, fortrolighed og tilgængelighed og sikring af data (backup) Repræsentation og manipulation af data - håndtering af samlinger af data - Fra analog information til digital information o Digitalisering af billeder og lyd, formater, komprimering o Repræsentation af data, standardisering - IT-sikkerhed o Fortrolighed (kryptering, SSL) o Integritet (hashing, digital signatur) - XML til udveksling af data - Databaser data i en database kan udtrækkes og manipuleres med kommandoer der kalder forespørgsler. o Data manipulation language (forespørgsler kan formuleres i et DML) o Kommunikation gennem grænseflader (såsom afkrydsninger i en liste af varenavne eller klik på symboler) til DML-forespørgsler Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 9

10 Programmering - Identificere basale strukturer i programmeringssprog, udarbejde it-produkter i form af simple programmer og tilpasse eksisterende programmer. Eleven bør introduceres og trænes i forståelse og anvendelse af simple strukturer i et programmeringssprog som: - Datastrukturer og datatyper, variabler, betingelser og løkker Simple database-forespørgsler som SELECT, INSERT, UPDATE, DELETE og CREATE I arbejdet med programmering vil det være anbefalelsesværdigt at lade eleverne analysere mindre kodestykker fra færdige programmer. Dernæst at lade eleverne foretage mindre ændringer og tilpasninger i disse. (Se afsnit 3.1 om Stepwise Improvement / trinvis forbedring). Når fortroligheden med datastrukturer og datatyper mm er opnået kan eleverne går i gang med selv at programmere deres egne mindre it-produkter. Modellering og strukturering af data, processer og systemer - Modeller som designredskab/udviklingsredskab I modellerings- og designfasen kan eleverne trænes i dokumentation af den logiske struktur af det produkt der tænkes udarbejdet. - Er der tale om en database, Fastlægges tabeller, gerne ud fra E/R overvejelser og attributter, og tabellerne normaliseres. o E/R diagrammer o UML - Er der tale om websider, bestemmes udseende og funktionalitet og overordnet træk. o Mock-up o Flowchart for navigationsstruktur o Use-case og aktivitetsdiagrammer - Er der tale om et objekt-orienteret design, kan man vælge at basere sig på UML diagrammer, o UML o Klassediagrammer - Design går ud på at fastlægge - Komponenter - Afhængigheder og forbindelser mellem komponenter - Hvordan komponenterne har brug for at kommunikere med omverdenen Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 10

11 Interaktionsdesign Identifikation og anvendelse af designprincipper for brugergrænseflader Interaktionsdesign er en konstruktivt og kreativt orienteret disciplin, som handler om at designe interaktive digitale produkter, der fremmer den måde, som mennesker, organisationer og virksomheder kommunikerer og interagerer på i deres hverdags-, privat- og arbejdsliv. Dette faglige mål fokuserer på brugere, teknologi, fysisk form, kontekst og brug og på samspillet mellem disse i udviklingen af nye og evt. innovative it- produkter. Brugergrænsefladen er bindeleddet mellem et it-system og dets brugere, fx tastaturet og skærmbilleder i et website, et computerspil, et mobilapp. Hvordan foregår dialogen mellem bruger og et it-system, dvs. brugerens kommandoer og inddata og systemets svar og skærmbilleder. Afhængig af hvilken tematisk sammenhæng dette faglige mål indgår i, f.eks. et e-handels website, en mobilapp, et reklamespil kan følgende områder med fordel inddrages: - Kommunikationsforhold og modeller, målgrupper og målguppeanalyser - Styring af udviklingsprocesser; her kan inddrages agile/non-agile udviklingsprocesser mm. Scrum som styringsværktøj er en mulighed (se vejledninger hertil på - Gestalt love - Multimedie-elementer i it-produktet, f.eks. visuelle, auditive, animationer, film, mm - Typografiske overvejelser - Prototyping, modellering, flowcharts, mock-up mm. - Usability (brugervenlighed) - Test af usability / brugertest - Brugerdrevet innovation For de faglige mål: - Redegøre for innovative it-produkter/systemer sammenholdt med egne it-produkter samt - Identificere it-sikkerhed med hensyn til trusler og trusselsaktører og imødegåelse heraf er der ikke specificeret særligt kernestof herfor. Valg af kernestof afhænger af konteksten disse to faglige mål indgår i. For innovations-målet anbefales at vælge en konkret model som eleverne lærer at benytte gennem undervisningen. Det kunne være 4P modellen og andre. For it-sikkerheds-målet er kernestofmuligheder omtalt i nærværende vejledning pkt Supplerende stof Eleverne kan opfylde 80 pct. procent af de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal bruges til yderligere at perspektivere kernestoffet og til at styrke toningen af dette i forhold til elevens erhvervsuddannelse. Det supplerende stof kan bl.a. omfatte aktuelle udviklingstendenser inden for elevens branche, sociale medier i en forretningsmæssig sammenhæng, digitaliseringsstrategier i den offentlige forvaltning og anvendelse af it-værktøjer i en kundesituation Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 11

12 Konkret er netværk, it-sikkerhed, it-historie og større og mindre it- innovationer eksempler på supplerende stof som kan bidrage til at perspektivere og vise relevante historiske såvel som aktuelle/fremtidige udviklingstendenser inden for de forskellige brancher. Ligeledes kan Business Intelligence eller data Mining være relevante suppleringsmuligheder for flere brancher. Finansuddannelsen: Virksomhedsrelevante it-teknologiske værktøjer, kommunikationssituationer og kanaler beregninger ved brug af it-værktøjer Eksempel: Undersøgelse og analyser af netbanksværktøjer ud fra både funktionalitets-, brugervenligheds- og sikkerhedsperspektiv Udvidet SQL udtræk af data fra databaser til brug for statistiske beregninger og budgettering Tema om it s betydning for handel med valuta, aktier og obligationer Eventkoordinatoruddannelsen: Udarbejdelse af projektplaner og præsentationer ved hjælp af IT-værktøjer. Eksempel: Projektstyring ved hjælp af IT-værktøjer f.eks. MS Project WEB 2.0 som kommunikationsplatform og teknikken bag blogging, Facebook, Snapchat, Instagram osv. Innovativt design af hjemmesider Kontoruddannelser med specialer: Anvendelse af it-værktøjer i løsning af merkantile arbejdsopgaver Administration, advokatsekretær, lægesekretær, offentlig administration, rejseliv, revision, spedition og shipping, økonomi. Eksempel: Undersøgelser og analyser af ERP systemer (Fokus på styring af værdikæden med ITsystemer) Databaser som grundlag for journalisering Bogføring og økonomisk rapportering vha. Økonomistyringssystemer Handelsuddannelser med specialer: Anvendelse af it-værktøjer, systemer og metoder inden for virksomhedens handels- og logistikfunktioner Eksempel: Undersøgelser og analyser af CRM systemer f.eks. superoffice eller sales force. Programmering af et databasebaseret mini CRM-system med kunder, salgsordrer, varer Programmering af et databasebaseret mini SCM-system med varer, leverandører og lager Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 12

13 Oplagt med tværfaglige forløb med Afsætningsøkonomi Detailuddannelser med specialer: Detailhandelsvirksomheders koncept, salg, butik og produkt samt drift i forskellige arbejdsfunktioner og butikskategorier. Eksempel: Undersøgelser og analyser af teknologien bag kundeklubber, f.eks. Club Matas. Undersøgelser og analyser af IT-værktøjer til butiksstyring f.eks. elektroniske hyldeforkanter, indkøb og kassestyring. Instore marketing med Beacons Programmerings af databasebaseret IT-system der automatisk bestiller varer hjem baseret på lagerantal og salg. Undersøgelser og analyser af teknologien bag moderne betalingsformer, f.eks. Mobile Pay, Paii, Swipp m.fl. Fokus på tilgængelighed kontra sikkerhed Sociale medier som kommunikationsplatform til direkte kundekontakt. Oplagt med tværfaglige forløb med virksomhedsøkonomi. 3 Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer, hvor der for hvert af disse inddrages flere faglige mål og kernestofpunkter, så de kommer til at udgøre en helhed. Der veksles mellem introducerende og overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og mere selvstændige elevprojekter. Undervisningen tilrettelægges så eleven oplever en sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden. Det er vigtigt, at man ikke opfatter hvert enkelt fagligt mål som et selvstændigt undervisningsforløb. I stedet er det bedre at vælge et godt tema for et undervisningsforløb og så finde ud af, hvilke faglige mål der naturligt kan indgå i forløbet. I tilrettelæggelsen af undervisningen er det vigtigt at være bevidst om elevernes motivation, interesse og faglige niveau. Det kan i mange tilfælde være bedre at vælge mange små og overskuelige delforløb frem for få store og komplekse forløb. Eleverne bør opleve en tæt sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden. Hvis man vælger små og overskuelige delforløb, vil denne sammenhæng vise sig inden for en kort tidsperiode. Elevernes kreativitet og skaberglæde er et grundlæggende vilkår i undervisningen, og dette kan blandt andet sættes i spil i innovative arbejdsprocesser. Således kan et forløb bygges op som en kreativ proces. Figur 1 herunder viser et eksempel på en didaktisk tilgang til planlægning af undervisningen. Tilgangen hedder Stepwise Improvement. Den går ud på, at opdele processen i projektforløb i flere enkeltelementer. Eleverne skal gradvist kunne overtage processen med udvikling af deres egne produkter. Det kan dels gøres ved at løse konkrete delopgaver i deres projekt (konkretisering), dels Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 13

14 ved at forbedre allerede gennemprøvede delopgaver (udvide), og dels ved at udvide kravene til deres produkt (omstrukturering). Figur 1: Stepwise Improvement Figur 2 herunder viser en didaktisk tilgang kaldt Worked examples. Den går ud på at gå fra en situation med høj grad af lærerstyring til, at eleverne helt selv skaber noget. I starten arbejder eleverne med gennemprøvede eksempler (den mørke trekant i figuren). Der er vejledninger, tutorials m.m. undervejs. Efterhånden overtager eleverne selv processen (det skraverede område) og arbejder mere og mere selvstændigt (det lyse område i figuren). Til sidst designer eleverne selv løsninger ud fra de givne rammer (de lodrette søjler i figuren). Figur 2: Worked examples Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 14

15 Ovenstående didaktiske tilgange kan med fordel kombineres. 3.2 Arbejdsformer Projektarbejdsformen bør være fremtrædende i undervisningen. Projektarbejdsformen kan her opfattes bredt. Det essentielle er, at det drejer sig om en arbejdsform, hvor eleverne selvstændigt arbejder med at nå projektets mål. En opgave, hvor målet er at træne én bestemt færdighed, kan ikke betegnes som et projekt, men kan udmærket være et element i et projekt. Denne form for projektarbejde vil typisk blive anvendt, hvor det af hensyn til faglige mål eller kernestofbetingelser er nødvendigt med stor indholdsmæssig styring. Et andet hensyn, som kan gøre denne arbejdsform hensigtsmæssig, er behovet for specielt i en startfase at lede eleverne igennem et forløb, uden at der stilles for store krav til selvstændighed. Et projekt kan også være fastlagt ved, at det indholdsmæssigt ligger inden for et bestemt emneområde. Dette sætter nogle rammer for projektet, men eleverne kan arbejde i forskellige retninger og med forskellige produktmål inden for emneområdet. Hvis eleverne for eksempel arbejder med databaser, kan nogle elever arbejde med sortering, mens andre kan arbejde med opslag i databasen. Endelig kan et projekt være deltagerstyret. Det betyder, at eleverne selv fastlægger projektets produktmål, normalt dog inden for nogle givne rammer, der dikteres af tid, faglige mål m.m. Denne form for projektarbejde stiller noget større krav til elevernes selvstændighed og vil derfor typisk blive anvendt i slutfasen af undervisningen. Det deltagerstyrede projekt vil typisk være velegnet til at rumme innovative processer og til at træne arbejdsformer, der understøtter innovation. I forbindelse med projektarbejde er der flere muligheder for proces og organisering. Der kan være tale om enkeltmandsprojekter eller gruppeprojekter, hvor hver person/gruppe arbejder med sit eget projekt. Der kan også være tale om samarbejde mellem personer/grupper, hvor hver enkelt person/gruppe arbejder med en del af et samlet projekt. Der kan være tale om, at læreren koordinerer projektet, men selve koordineringen kan også være en del af det, som eleverne skal arbejde med. På B-niveauet er det vigtigt at prøve forskellige projektformer, da de træner forskellige arbejdsformer, og giver mulighed for at introducere innovative udviklingsprocesser. Som en del af undervisningen bør eleverne lære at opbygge og anvende et net baseret samarbejdsværktøj. Her kan de desuden løbende dokumentere arbejdet. Materialet kan have form af it-produkter, noter, synopser, logbog, journaler, programbeskrivelser og rapporter. Bud på værktøjer er: Drop Box, Google Docs, Wiki ér, blogs og skolens it-platform og konferencesystem. I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen kan man lave forløb, hvor eleverne selv henter vejledninger og fagligt stof på f.eks. Valget af arbejdsform skal ske under hensyn til den valgte prøveform. 3.3 It Det vil ikke altid være forudsigeligt, hvilke programmer der skal klare de udfordringer, som faget kommer ud for, men det er vigtigt i informationsteknologi B at eleverne i forbindelse med såvel den daglige undervisning som i projekter, har mulighed for at kombinere teori og praktik inden for de faglige mål. Det stiller krav om forskelligt software til f.eks. programmering, databasearbejde, web- Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 15

16 produktion, dataopsamling, software til produktion til mobile enheder osv., og software rettet mod specifikke behov, styret af elevernes arbejde med individuelle projekter. Det kan derfor anbefales på B-niveauet at valget af software i højere grad end C-niveauet inddrager eleverne i valg af software dette kræver at eleverne har såvel en god forståelse af brugerflader og en forståelse af hvordan software er opbygget (igennem forståelse opnået i de faglige mål om arkitektur mv.) Langt det meste af det software der er brug for i faget, kan findes som gratis (open-source) eller billigt software. Eleverne i faget medbringer ligeledes i stigende grad egne bærbare computere. Det øger forpligtelsen for underviserne i faget til at opstille en fælles referenceramme for de programmer der benyttes, således at dette ikke alene overlades til eleverne. Man kan her f.eks. forlange af eleverne, at hvis de finder godt software, er de forpligtet til at anmelde f.eks. foran klassen eller i portfolien. Fordelen ved at eleverne bruger bærbare computere og i et eller andet omfang gratis eller billigt software er, at eleverne kan arbejde hjemme med opgaver og projekter, hvilket uden tvivl vil højne kvaliteten af undervisningen og dermed også elevernes læringsprocesser Portfolio i informationsteknologi B Portfolio-begrebet kendes fra mange sammenhænge, men forbindes ofte med kunstnere og arkitekter, hvor begrebet dækker over en samling værker til dokumentation af egen stil og udvikling. Imidlertid har begrebet portfolio vundet indpas i uddannelsesverdenen, hvor portfolio især anvendes med henblik på at dokumentere elevernes udvikling, som et lærings- og styringsredskab, som evalueringsredskab og til at styrke elevernes selvstændighed og evne til refleksion over deres udbytte af undervisningen. Der findes ingen entydig definition af portfolio i undervisningssammenhæng, dog dækker den følgende beskrivelse den konkrete og praktiske anvendelse af portfolio i mange uddannelser: En portfolio udgøres af en systematisk samling elevarbejder, som viser elevens produkter, fremskridt og præstationer inden for ét eller flere områder. Samlingen indbefatter elevmedvirken ved valget af indhold, kriterier for valg, kriterier for at bedømme værdien i relation til visse fælles opstillede mål samt viser elevens selvrefleksioner og holdninger til emnet. (Portfoliometoden, Karin Taube, Kroghs Forlag, 1999) I informationsteknologi B skal portfolien således indgå i hele undervisningsforløbet, og i sidste ende danne udgangspunkt for elevens udvælgelse af arbejder til sin eksamens-portfolio ved afslutningen af undervisningen. I informationsteknologi B arbejder eleverne med en digital portfolio suppleret med mulighed for samling af større it-produkter. Platforme som skolerne bruger i forvejen såsom Fronter, Lectio, Itslearning osv. er brugbare til formålet. Også på indholdssiden er der mulighed for variation og portfolien kan således indeholde: Færdige arbejder (rapporter, referater, posters, produkter m.m.) Skitser og udkast til produkter Oversigter over arbejdsgange fra idé til færdigt produkt Evaluering af projekter (både elevens egen evaluering og andres) Refleksioner over egen udvikling og opfyldelse af faglige mål Det er vigtigt at portfolien ikke udelukkende indeholder elevens bedste arbejder, men bør derimod Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 16

17 stræbe mod at være en komplet samling af elevens arbejder. Det bør være tydeligt for både elever og lærere hvad portfolioen yderligere kan anvendes til i informationsteknologi B. Det kan være: Dokumentation af undervisningsforløb Dokumentation af elevens faglige udvikling Elevens selvevaluering Udgangspunkt for evalueringssamtaler med læreren Udgangspunkt for udvælgelse af arbejder til eksamensportfolien 3.4 Samspil med andre fag Faget informationsteknologi kan indgå i et samspil med de fleste andre fag i eux-forløbet. Det kan bidrage med: - En reflekteret og konstruktiv tilgang til anvendelse af it. - Udvikling af it-produkter med udgangspunkt i et andet fags problemfelt. - En bredere tilgang til hvad begrebet it dækker over I merkantile eux-forløb vil det være oplagt at lade faget indgå i samspil med virksomhedsøkonomi 4 Evaluering 4.1 Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række it-produkter med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin net baserede portfolio (se afsnit 3.3.2), som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert temaforløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst to faglige mål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Læreplanen taler om en eksamensopgave, og ikke et eksamensspørgsmål. Dette betyder at indholdet i opgaven må tolkes bredt og være anvendelsesorienteret i den forstand at opgaven må lægge op til en eller form for løsning. På B-niveauet består de faglige mål dels af praktiske delmål, og dels af Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 17

18 analytisk/teoretiske delmål. Den analytiske-teoretiske tilgang til faget sker i tæt samspil med det praktiske arbejde med it-produkter. Det betyder, at eksamensopgaverne skal udarbejdes i tilknytning til de områder og arbejder eksaminanden har arbejdet med i undervisningen, således at eksaminanden har mulighed for at sætte eksamensportfolien i relation til eksamensopgaven. I forhold til ovenstående, kan eksamensopgaven med fordel bestå i både spørgsmål og små dele af itprodukter (f.eks. ufærdige programstumper med udgangspunkt i hvad der er gennemgået i undervisningen, databasetabeller, brugerflader, link til f.eks. hjemmesider osv.) som spørgsmålet så skal anvendes på. Forberedelsestiden på 60 min. sætter selvfølgelig en begrænsning på hvor omfattende den praktiske del af opgaven kan være. Eksaminationen består af to dele: - En besvarelse af eksamensopgaven og samtale om, hvorledes den kan relateres til og perspektivere eksaminandens eksamensportfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger selv, hvilke dele af eksamensportfolien der skal inddrages. Eleven udarbejder i løbet af fagets forløb en portfolio, der indeholder alle de ting der er blevet arbejdet med i undervisningen. Det gælder såvel øvelser, opgaver, dokumentation, projekter, produkter osv. Se vejledningens afsnit om arbejdsformer for en nærmere beskrivelse af portfolien og dens anvendelse. Ud fra ovennævnte portfolio, vælger eleven i slutningen af undervisningsforløbet materialer fra portfolien, der viser hvorledes de faglige mål i faget er opnået. Denne kaldes for en eksamensportfolio. Der anbefales at der i slutningen af undervisningen afsættes tid til at eleven sammen med underviseren udvælger, redigerer og evt. færdiggør materialerne, inden de placeres i eksamensportfolien. Eksamensportfolien bør være færdig og afleveret senest 1 uge før eksamensperiodens begyndelse. Under forberedelsen, besvarer eksaminanden den stillede opgave og udvælger materiale fra sin eksamensportfolio, der sikrer relation og perspektivering til den stillede opgave. Eksaminator skal derfor sikre at de eksamensopgaver der stilles, kan relateres til eksaminandernes portfolio, dvs. der skal være et nært slægtskab mellem dem. - En redegørelse for og samtale om eksamensopgavens teoretiske aspekter. På baggrund af første del af eksaminationen, redegør eksaminanden for teoretiske aspekter der knytter sig til denne. Typisk vil dette være teorien fra kernestoffet der sættes i spil i forhold til de emner der har været berørt i første del af eksaminationen. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst ét fagligt mål, samt et projekt, jf. pkt Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold Eksaminationen består af to dele: En præsentation af og samtale om projektet. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 18

19 Eleven præsenterer sit projekt og efterfølgende samtales der om områder i projektet hvor der evt. er uklarheder, spændende problemstillinger osv. Denne del må ikke fylde mere end halvdelen af eksaminationstiden. En besvarelse af eksamensopgaven suppleret med uddybende samtale om opgavens teoretiske aspekter samt om, hvorledes opgaven kan relateres til og perspektivere eksaminandens projekt. Dette stiller nogle yderligere krav til projektet. Selvom et projekt normalt giver mulighed for at fordybe sig i et område i forlængelse af undervisningen i faget, hvor ikke alle faglige mål fra undervisningen nødvendigvis er dækket, skal projektet i informationsteknologi B være så bredt, at alle faglige mål kan genkendes, da eleven kan trække eksamensopgaver i alle fagets mål. Det betyder at elevens projekt skal være et helt it- produkt med brugergrænseflade, de tre lag repræsenteret samt overvejelser over brugen af systemet i en bredere sammenhæng. Ikke alle dele behøver selvfølgelig at være fuldt praktisk realiseret, men man skal i dokumentationen kunne se hele produktet med en betydelig detaljeringsgrad. Der må gerne benyttes mindre dele af produkter mm., der er fremstillet i undervisningen i projektet. Eleverne kan udarbejde præsentationen af projektet i et præsentationsværktøj og evt. løbende under projektarbejdet, af hensyn til den stramme tidsplan under eksaminationen. 2. del af eksaminationen består i besvarelsen af eksamensopgaven, der dækker mindst et fagligt mål. Da der jo i denne prøveform er en del praktisk arbejde/produkt i projektet, må eksamensopgaven være af overvejende teoretisk karakter og konkret af hensyn til den stramme tidsramme under eksaminationen. Den skal give mulighed for at eleven under forberedelsen dels kan besvare opgaven og dels finde dele af projektet, der kan relateres til. Eksamensopgaven kan f.eks. have flg. karakter: Redegør for hvordan produktet i dit projekt, vil kunne påvirke brugsmønstre og eller organisatoriske processer. Redegør for fordele og ulemper ved den udviklingsstrategi, du har benyttet i programmeringsdelen af dit projekt. Inddrag relevante metoder og teorier din besvarelse. Redegør for de datatyper du har brugt i dit projekt og begrund dit valg ud fra din teoretiske viden om mulighederne for manipulation af de enkelte datatyper Bedømmelseskriterier Kun eksaminandens præstation under den mundtlige eksamination indgår som grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen lægges vægt på såvel eksaminandens dokumentation af de produkter, der inddrages i eksaminationen, som eksaminandens teoretiske indsigt og refleksion Vejledende karakterbeskrivelser Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 19

20 Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for informationsteknologi B eux-mercantil for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. 12 Fremragende Prøveform a) Informationsteknologi forsøg B - eux-mercantil Eksaminandens redegørelse for opgaven er meget velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af korrekt og præcis fagterminologi. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og kobler meget sikkert problemstillingen i opgaven med sin eksamensportfolio og med relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan selvstændigt analysere, diskutere og sammenholde teoretiske aspekter i forhold til eksamensportfolio og til forelagt eksempelmateriale så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden præsenterer og inddrager sin eksamensportfolio meget velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun uvæsentlige mangler. Prøveform b) Projektets planlægning, gennemførsel og dokumentation præsenteres med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik med få uvæsentlige mangler Projektet præsenteres med stor sikkerhed herunder anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af projektet lever op til de stillede krav med kun få uvæsentlige mangler. Der argumenteres sikkert og velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, og projektet er selvstændigt og fagligt analyseret og vurderet med perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt og fagligt kvalificeret sin informationsteknologiske viden til såvel eget projekt som til opgavens teoretiske indhold. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 20

21 7 God Prøveform a) Eksaminandens redegørelse for opgaven er sammenhængende og formidles med anvendelse af informationsteknologisk fagterminologi. Eksaminanden demonstrerer kendskab til fagets begreber og metoder og kobler i rimelig grad problemstillingen i opgaven med eksamensportfolio m egne itprodukter og relevant informationsteknologisk teori. Eksaminanden kan i rimelig grad analysere, diskutere og sammenholde teoretiske aspekter i forhold til eksamensportfolio og til forelagt eksempelmateriale men flere mangler forekommer. Eksaminanden kan i rimelig grad perspektivere sin informationsteknologiske viden til såvel eksamensportfolioen som til opgavens teoretiske indhold kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Prøveform b) Projektet dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering i rimelig grad. Projektet præsenteres i rimelig grad herunder inddragelse af anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af projektet lever i rimelig grad op til de stillede krav. Der redegøres for valgte løsninger og opstillede krav, og projektet er i rimelig grad analyseret og vurderet med nogen perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin informationsteknologiske viden til eget projekt og til opgavens teoretiske indhold. Eksaminanden kan sikkert og med overblik besvare uddybende og supplerende spørgsmål Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 21

22 02 Tilstrækkelig Prøveform a) Eksaminandens redegørelse for opgaven er noget usammenhængende og formidles med usikker anvendelse af informationsteknologisk fagterminologi. Eksaminandens kendskab til fagets begreber og metoder er mangelfuldt og problemstillingen kobles kun i mindre grad med eksamensportfolio og relevant informationsteknologisk teori. Eksaminandens analyse-, diskussion- og sammenhold af teoretiske aspekter i forhold til eksamensportfolio og til forelagt eksempelmateriale er usikker og upræcis og med adskillige mangler Eksaminanden perspektiverer med nogen usikkerhed sin informationsteknologiske viden til såvel eksamensportfolio som til opgavens teoretiske indhold i begrænset omfang, og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål Eksaminanden præsenterer og vurderer eksamensportfolio noget usammenhængende og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål Prøveform b) Projektets planlægning, gennemførsel og dokumentation præsenteres med nogen usikkerhed og med flere væsentlige mangler Projektet præsenteres med nogen usikkerhed, herunder inddragelse af relevante anvendte arbejdsmetoder. Der redegøres kun i ringe grad for valgte løsninger og opstillede krav, og Projektet er i mindre grad analyseret og vurderet med manglende eller uklar perspektivering til relevante informationsteknologiske teorier og metoder. Eksaminanden perspektiverer noget usammenhængende og usikkert sin informationsteknologiske viden til eget projekt og til opgavens teoretiske indhold. Eksaminanden kan i mindre grad besvare uddybende og supplerende spørgsmål. Vejledning / Råd og vink Informationsteknologi B i merkantile eux-forløb 2015 side 22

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål Læreplaner 2013-2017 2013 Høringsforslag 2017 Informationsteknologi C [forsøgsfag] Informatik C 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion

Læs mere

Informatik B hhx, august 2017

Informatik B hhx, august 2017 Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi C hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 16/17 Institution Frederikshvan Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi B - htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informations Teknologi

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi C hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi B Katrine

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Helena Nattestad Kjærbæk august-januar, Lars Laursen marts-juni. Sociale medier - Kommunikation og netetikette. Grundlæggende database, SQL og PHP

Helena Nattestad Kjærbæk august-januar, Lars Laursen marts-juni. Sociale medier - Kommunikation og netetikette. Grundlæggende database, SQL og PHP Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-juni 2019 Institution Tønder Handelsskole Uddannelse EUX Fag og niveau Mediefag C Lærer(e) Helena

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsgymnasiet Grindsted HHx Informatik C John Hansen (JO) Jan Søndergaard (JS) grundforløbshold HHxgf18a 1.AV18

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informations Teknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017-2018 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Informatik C Esben Øvland

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C - stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-juni 18/19 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX merkantilt

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2018 / Maj 2019 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B. Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi B Uddannelsesstyrelsen Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2011 Informationsteknologi B stx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Informatik C Sinan Bahora (siba) 1ab18 Undervisningsforløb: (8) Forløb 1 Forløb 2

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på htx Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi B - htx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forløb kreativ-kommunikativ toning

Forløb kreativ-kommunikativ toning Forløb kreativ-kommunikativ toning C - Interaktive test C/B - Reklamespil B Digitale Billeder B Kvidder/Fjæsbog Interaktive Test 1. Analyse af interaktive test og deres betydning for brugerens valg. 2.

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Eux Informationsteknologi

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHx Informatik

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College INFORMATION OM den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt informationshæftet og om den afsluttende prøve på trin 1... 3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsgymnasiet Grindsted HHx Informatik C Jan Søndergaard (JS) (til jul), grundforløbshold HHxgf18a John Hansen

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen E13 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailuddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan-juni 2016 Institution UCH/ Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business IT B Lars

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Her følger 2 forløbsoversigter. 1. del er fra grundforløbet og 2. del er efter de studerende har valgt studieretning.

Her følger 2 forløbsoversigter. 1. del er fra grundforløbet og 2. del er efter de studerende har valgt studieretning. Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 117/118 Institution: Viden Djurs Uddannelse: hhx Fag og niveau: Informatik C Lærer: Benny Juel Pedersen (bjp) Hold: hhxr1p17g (Grundforløb) Hold: hhxr1e17 Her følger

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-juni 18/19 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX merkantilt

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Kommunikation/It

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) EUX merkantil Informationsteknologi

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator BEK nr 557 af 28/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.03T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 279 af

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 HTX

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2016 - juni 2017 Institution UCH/ Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) EUX Business IT B Lars

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

FIP INFORMATIK C/B IT A

FIP INFORMATIK C/B IT A FIP INFORMATIK C/B IT A KORT OM OS Anders Lindskjold (Campus Vejle) Jan Peter Klembach (Varde Handelsgymnasium) Er i erfarne IT-undervisere? HJÆLP TIL NYE UNDERVISERE CCT Center for Computational Thinking

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. UVM Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C. UVM Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hf Informationsteknologi C UVM Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C hf Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser

Læs mere

W1-4: Informatik C - STX/HF

W1-4: Informatik C - STX/HF Metode og undervisningens tilrettelæggelse, indsatsområder og prøveform. Elisabeth Husum, Egaa Gymnasium Global kompetence Innovationskompetence Digital kompetence 1. Identitet og formål 1.1 Identitet

Læs mere

Kom i gang med E-handel

Kom i gang med E-handel Vertica 2015 DI Handels e-handelsworkshop Kom i gang med E-handel Indledning Et e-handelsprojekt er for mange virksomheder et stort skridt, som kan medføre store positive ændringer i kundeadfærd, oplevelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016/17 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole EUX IT B Werner Burgwald

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017/2018 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Kommunikation & it C Jane Larsen

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere