JUPITERS ROLLE SOM FÆLLESOFFENTLIG DATABASE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Seniorrådgiver Martin Hansen, GEUS

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side JUPITERS ROLLE SOM FÆLLESOFFENTLIG DATABASE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Seniorrådgiver Martin Hansen, GEUS MILJØPORTALEN - JORD- OG GRUNDVANDSKEMISKE DATA 9-14 Konsulent Kaja A. Hansen, Danmarks Miljøportal KOMMUNERNES BEHOV OG OPGAVER (FØR, NU OG I FREMTIDEN) - ET HELIKOPTERPERSPEKTIV Civilingeniør Dani Mikkelsen, Frederikssund Kommune KOMMUNALE ERFARINGER Geolog Carsten Vigen Hansen, Skanderborg Kommune REGIONERNES ROLLE SOM DATAPRODUCENT OG BRUGER Systemkonsulent Hans Chr. Ries Region Syddanmark DATABEHOV OG STRATEGI SET FRA CENTRALADMINISTRATIONEN Forstfuldmægtig Robert Jensen, By- og Landskabsstyrelsen ERFARINGER FRA MILJØCENTRENE SOM STATSLIG DATABRUGER OG DATAPRODUCENT Hydrolog, ph.d. Jens Asger Andersen, Miljøcenter Roskilde STATUS, STRATEGI OG KVALITETSSIKRING FOR OVERFLADE VANDSDATA I MILJØCENTRENE Projektleder Flemming Nørgaard, Miljøcenter Odense

2

3 JUPITERS ROLLE SOM FÆLLESOFFENTLIG DATABASE - MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Seniorrådgiver Martin Hansen, GEUS Datastrømme, dataansvarsaftalen, kvalitetssikring og samarbejde Møde 30. november 2010

4

5 RESUMÉ I forbindelse med strukturreformen blev Jupiter til den fællesoffentlige database for geologi, grund- og drikkevand, alle data blev gratis og tilgængelige for alle. Strukturreformen var en stor omvæltning for grund- og drikkevandsområdet, mange opgaver blev delt op og flyttet rundt. Det tog omkring to år, før 80% af de administrative enheder havde fået styr på deres systemer og havde mulighed for at opdatere deres data i Jupiter via deres fagsystemer. Nu snart fire år efter, at reformen trådte i kraft, er der stadig en stigende indberetning, der tyder på, at alle stadig ikke er oppe i fulde omdrejninger. BAGGRUND Oprindeligt er Jupiter udviklet som en boringsdatabase, der har sine rødder omkring 90 år tilbage. Først som et papirarkiv, senere som en datasamling på hulkort (dessinet til den første hydrologiske kortlægning), derefter som en egentlig database på en mainframe og nu som en avanceret relationel database. Jupiter er gennem tiden udvidet med nye områder og rummer nu oplysninger om boringer med fuld geologiske beskrivelse, detaljerede oplysninger og boreteknik og indretning, pejleserier, tilbagepejlinger, resultater fra ren- / prøvepumpninger, sedimentkemi, grundvandskemi, drikkevandskemi, vandforsyningsanlæg med ejer oplysninger og vandindvindingstilladelser Da amterne i forbindelse med strukturreformen skulle nedlægges med udgangen af 2006, og da de data, som amterne lå inde med inden for området geologi, grund- og drikkevand, skulle bruges i de kommende kommuner, miljøcentre og regioner, blev det besluttet at gøre Jupiter databasen til den fællesoffentlige database for geologi, grund- og drikkevand. Der blev udviklet en fællesoffentlig datamodel, og alle data i datamodellen blev offentligt tilgængelige og gratis. Samtidigt med at amternes data overført til Jupiter, blev udviklet en fælles datamodel for området og udviklet en række webservices til at læse og opdatere data i Jupiter. Datamodellen og webservices er udviklet for Danmarks Miljøportal (DMP), som også betaler GEUS for at drive og supportere disse. Sammen med en DMP s brugerstyring, der definerer, hvem der har rettigheder til at opdatere de forskellige emner i Jupiter, danner disse rammen for, hvordan de fagsystemer, der er udviklet for kommuner og miljøcentre, kan interagere med Jupiter. Formålet med at etablere en fællesoffentlig database var i første omgang at sikre, at alle de data, som amterne lå inde med før strukturreformen, blev gemt struktureret og for at sikre, at de, der havde behov for disse data efter strukturreformen, fik det. Fremadrettet skulle det også sikre, at de data, der efter reformen blev genereret inden for området, hurtigst muligt blev tilgængelig for alle, der havde behov for data. VISIONER Visionerne med at samle data et sted var: 1. At samle data i én central database på et entydigt var at sikre, at data blev lagret på samme måde uanset hvor de stammede fra, at gøre data mere sammenlignelige

6 2. At sikre fuld offentlig adgang til alle ikke personfølsomme data 3. At sikre, at data ville blive tilgængelige for alle, så snart de var indtastet / godkendt i Jupiter 4. At markedet ville udvikle de nødvendige applikationer, der via disse webservices kunne læse og skrive direkte i Jupiter 5. At sikre alle fuld adgang til de data, der blev indsamlet af naboen eller af andre administrative enheder, hvis område overlapper med ens eget således, at der f.eks. skulle blive fuldt kendskab til, hvad der var givet af tilladelser på den anden side af kommunegrænsen, og at kommunen skulle have fuld adgang til de forureningsdata, regionen indsamler og de kortlægningsdata, miljøcentret indsamler 6. At amternes årlige indberetning til GEUS skulle erstattes af den daglige opdatering i kommuner og Miljøcentre REALITETER Det blev tidligt i processen besluttet at vælge den løsningsmodel, at DMP sikrede, at der blev leveret brugerstyring og webservices, der tillod læsning og redigering af alle relevante oplysninger, og at det så var op til markedet at udvikle de applikationer som kommuner, miljøcentre og regioner så efterfølgende kunne bruge til deres sagsbehandling og undersøgelser. Da processen op til strukturreformen var så tidsmæssigt presset, blev fagsystemerne i mange tilfælde anskaffet, før de blev udviklet, og før det var helt klart for de nye aktører på f.eks. drikkevands området, hvad deres kommende opgaver var. Den meget korte tidsfrist betød også, at der kun langsomt kom gang i indberetningen af nye data til Jupiter. Figur 1 viser en graf over, hvor mange administrative enheder der frem til oktober 2009 havde redigeret i Jupiter via deres fagsystem. Først halvandet år efter strukturreformen havde halvdelen af aktørerne på området opdateret data i Jupiter.

7 Fodspor i Jupiter 120 Enheder maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 Figur 1 Denne figur viser, hvor hurtigt de forskellige administrative enheder fik adgang til at Jupiter via fagsystem Laboratoriernes indlæsning af analysedata kom noget hurtigere i gang, men her var teknikken heller ikke helt ny som ved opdateringen af de administrative data. Det var som før strukturreformen en fremsendelse af data på STANDAT formatet (dog lidt ændret), men nu til en hjemmeside, hvor det før var til amterne. Som det ses af Figur 2 kom der godt gang i indberetningen efter ca. trekvart år, enkelte laboratorier haltede dog langt efter. Et problem med indberetningen af analysedata var og er, at de love / bekendtgørelser, der blev skrevet i forbindelse med strukturreformen, mangler tidsfrister for indberetning. Der er f.eks. stadig ingen tidsfrist for, hvor hurtigt laboratoriet skal indberette analysedata til Jupiter og ej heller en frist for, hvor hurtigt analyserne skulle godkendes af kommunen og dermed blive offentligt tilgængelige.

8 Indllæsning af drikkevandkemi prøver i Jupiter Antal jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 Figur 2 Udviklingen i laboratoriernes indberetning af drikkevandskemi. Først i september 2007 begyndte der at komme rigtig gang i indberetningen. Der er blevet udviklet tre forskellige fagsystemer til arbejdet inden for grund- og drikkevandsområdet i kommunerne. Af disse systemer arbejder det mest udbredte på helt lokale databaser, der kun kommunikerer med Jupiter, når det aktivt vælges at sende data denne. Det næst mest udbredte system arbejder på en anden central database, der kommunikerer med Jupiter ved hver opdatering sender data videre til Jupiter. Det sidste, og af kommunerne mindst brugte system, arbejder som det eneste system direkte på Jupiter. Nu kender jeg ikke al funktionaliteten i de fagsystemer, som man bruger i kommunerne, men brugen af Jupiters hjemmeside, de spørgsmål vi får i Jupiter supporten og de forslag, vi har fået til udvidelse af Jupiters hjemmeside, antyder, at mange kommuner bruger Jupiters hjemmeside ofte kombineret med de WMS / WFS tjenester, som GEUS har udviklet for Miljøportalen og for Miljøcentrene som et vigtigt værktøj i sagsbehandlingen, og det på trods af, at denne hjemmeside hovedsageligt er udarbejdet med borgeradgang som formål og for størstedelen før strukturreformen. KONKLUSION Nu snart fire år efter strukturreformen, hvordan er det så gået med de visioner, der var inden for grund- og drikkevandsområdet?

9 Der er blevet etableret én central database, der sikrer, at der sikrer, at data lagres på en ensartet måde, så data kan sammenlignes på tværs af administrative grænser. På grund af den meget pressede tidsplan op til den er der (stadig) flere ting i datamodel og interfacet til data, der ikke er ordentligt gennemtænkt, og der blev, under dataredningen, lagt mange data i Jupiter var ikke ordentligt kvalitetssikret (især på drikkevandsområdet). Samtidigt er der nogen af de vejledninger, der beskriver kommunernes opgaver her efter strukturreformen, der stadig ikke færdige. Alle (ikke personfølsomme) data er offentligt tilgængelige og gratis, de fleste data via Jupiters hjemmeside og resten via download af PCJupiterXL delmængder. PCJupiterXL delmængder kræver et vist kendskab til databaser for at kunne bruges men er meget brugt af kommuner til opdatering af lokale databaser og af rådgivere. Det er altså blevet meget lettere og billigere at få et overblik over data nu, end det var før strukturreformen. Der er udviklet fagsystemer til administration inden for området, men disse er ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt udbygget til alene at kunne det, som kommunerne har brug for. Opdateringen af Jupiter har heller ikke altid været lige succesfuld, der har været problemer med interaktionen mellem fagsystemer og Jupiter, der har været problemer med brugerstyring, og det har ikke altid været let for brugerne at gennemskue, hvad man skulle gøre i sit fagsystem for, at en bestemt ændring skulle slå igennem i Jupiter. Der er nu delvis adgang til data fra de andre administrative enheder via fagsystemet. Adgangen til andre enheders data er dog ofte via Jupiter hjemmeside eller via download af en PCJupiterXL delmængde. Indberetningen af data er endnu ikke så strømlinet, at data er fuldt opdateret. Dette skyldes både de manglende tidsfrister for indberetning og godkendelse af analyseresultater og at ikke alle data, der indtastes i fagsystemerne, overføres direkte til Jupiter. Det er altså ikke muligt at bruge Jupiter til at få et øjebliksbillede over, f.eks. hvor mange vandværker der lige nu og her har problemer med en bestemt stof. Der er også problemer med indberetningen af f.eks. oppumpede vandmængder, der viser et tydeligt fald i antal vandforsyninger, der indberettes vandmængder for efter strukturreformen. Inden for indberetningen af vandindvindingstilladelser har der været mange problemer især efter, at SKAT har overtaget indkrævningen af afgiften på baggrund af data fra Jupiter. Problemerne har været at datamodellen i Jupiter ikke til en start kunne leve op til de krav, der blev stillet i loven og dernæst problemer fra visse kommuner med at få deres fagsystem til at opdatere rigtigt. Disse problemer til trods er tilladelsesområdet nok nu et af de bedst vedligeholdte områder - især fordi der nu er faste lovbestemte tidsfrister på opdateringerne og stort fokus fra By- og Landskabsstyrelsen på, at der opdateres, som der skal. Figur 3 viser udviklingen i opdateringer af Jupiter via fagsystemer. Ud over at det kan ses, at der har været stor fokus på indberetning indvindingstilladelser viser nedenstående tabel og Figur 3, at mængden af indberetninger stadig er stigende, der er altså stadig et efterslæb på dataindberetningen efter strukturreformen.

10 År Antal opdateringer af Stigning i % Jupiter fra fagsystem Opdateringer af Jupiter via fagsystem Antal maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 Figur 3 Denne figur viser mængde af opdateringer af Jupiter på månedsbasis. Opdateringen af tilladelses data op til og efter fristen for afspejler sig tydelig. Den overlejes dog også af indlæsningen af op til pejlinger i både 2009 og Selv om der nu er kommet godt gang i indberetningen af data til Jupiter og dermed i delingen af data de administrative enheder imellem. Så er der stadig punkter, hvor indberetningen af data (og dermed delingen af viden) stadig ikke fungerer optimal eller ikke er kommet rigtigt i gang endnu. Af de områder, der endnu ikke er kommet ordentligt i gang, er f.eks. grundvandskemiske analyser fra regionernes forureningsundersøgelser. Der er indtil videre kun indberettet oplysninger om forurenet grundvand fra Region Midt. Dette betyder, at der sidder folk i kommunerne, der skal give vandindvindingstilladelser uden at have et opdateret overblik over, hvor der er forurenet grundvand.

11 MILJØPORTALEN JORD- OG GRUNDVANDSKEMISKE DATA Konsulent Kaja A. Hansen, Danmarks Miljøportal Datastrømme, dataansvarsaftalen, kvalitetssikring og samarbejde Møde 30. november 2010

12

13 HVAD ER DANMARKS MILJØPORTAL Danmarks Miljøportal (DMP) er et partnerskab mellem Miljøministeriet, Kl og Danske Regioner. DMP blev lanceret i 2007 og havde som formål at sikre myndighederne adgang til de nedlagte amters miljødata samt fremadrettet at fungere som samlet indgang for myndigheder, professionelle og borgere til relevante ajourførte miljødata. Danmarks Miljøportal administreres til dagligt af et sekretariat bestående af 8 personer samt 2 indstationerede personer, som holder til huse hos Kort og Matrikelstyrelsen. Sekretariatet refererer til en bestyrelse bestående af repræsentanter fra partnerskaber, hvor Miljøministeriet har formandskabet. Der afholdes bestyrelsesmøde 5-6 gang årligt. I forbindelse med bestyrelsesmøderne kvalificeres dagsordenen af et portalkoordineringsudvalg bestående af repræsentanter fra partnerskabet. Danmarks Miljøportal er overordnet organiseret i fagområder: Overfladevand, Punktkilder, Grundvand, Natur, Jord samt Danmarks Arealinformation (DAI), hvor der er knyttet henholdsvis en brugergruppe og en følgegruppe med en bred vifte af repræsentanter af fagpersoner og myndigheder for hvert fagområde. STRATEGI DMP har siden 2007 arbejdet for at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning og sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, at fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt at styrke formidlingen til offentligheden. Danmarks Miljøportal giver således én fælles indgang til relevante miljødata på en række fagområder. Data i portalen ajourføres af henholdsvis Miljøministeriet, regioner og kommuner. Vision Danmarks Miljøportal skal være den foretrukne adgang til pålidelige fællesoffentlige miljødata i Danmark. Mission Danmarks Miljøportal skal: Opsamle miljødata fra myndighederne og andre relevante parter efter behov og udstille disse for myndigheder og offentlighed. Optimere miljømyndighedernes opgaveløsning gennem fælles digitale løsninger, der tager udgangspunkt i de fælles miljødata. Bidrage aktivt til gennemførelse af den offentlige digitaliseringsstrategi. Strategi Bestyrelsen for Danmarks Miljøportal har formuleret fem strategiske indsatsområder: Datagrundlag System-og driftsmiljø

14 Nye fagområder Digital effektivisering af arbejdsgange Offentlighedens informationsbehov Status Data om miljøet er DMP s kerneprodukt. De skal medvirke til at sikre et korrekt forvaltningsgrundlag i kommuner, regioner og ministerier og understøtte myndighedernes formidling om miljøet til offentligheden. Derfor er det af stor vigtighed, at der for alle data i DMP er indgået aftaler om adgang til og vedligeholdelse af data. På Danmarks Miljøportal er der i dag miljødata fra fem fagområder: Natur, Overfladevand, Punktkilder, Grundvand og Jord, men det er endnu kun Natur, som udstilles på kortet Danmarks Arealinformation. Der arbejdes hen imod en løsning, så grundvand og overfladevand kan præsenteres på Danmarks Arealinformation. I 2010 forventes det nye fagområde Jordforurening at blive tilføjet med databasen DKjord, hvor et bredt udsnit af data om forurenet jord lagres og udstilles på Danmarks Arealinformation.

15 På sigt skal udvalgte fagdata fra alle DMP s fagdatabaser kunne vises på DAI. Danmarks Arealinformation består af en række temaer, som viser geo-relaterede miljødata: Visningstemaer, hvor der ikke sker egentlig ajourføring i DMP regi. Fx baggrundskort og data om landbrug fra FødevareErhverv DAI datasæt, der ajourføres i DAI. Fx Drikkevandsområder og nitratfølsomme indvindingsområder seneste viden. DMP fagdata, der vedligeholdes via en DMP s fagdatabase. Natur om besigtelser, artsfund og Novana stationer. P.t. drejer hovedparten af temaer sig om landbrug og planlægning. Miljødata på Danmarks Miljøportal er på forskellige udviklingsstadier. Det kræver en indsats for at ensarte og videreudvikle data samt motivere og fremme indberetningen af data. En undersøgelse vedrørende ajourføring er gennemført, og der er igangsat et ajourføringsprojekt, som skal styrke implementeringen af dataansvarsaftalen og understøtte ajourføring af data.

16

17 KOMMUNERNES BEHOV OG OPGAVER (FØR, NU OG I FREMTIDEN) - ET HELIKOPTERPERSPEKTIV Civilingeniør Dani Mikkelsen, Frederikssund Kommune Datastrømme, dataansvarsaftalen, kvalitetssikring og samarbejde Møde 30. november 2010

18

19 De kommunale opgaver inden for grund- og drikkevand har gennemgået store ændringer i forbindelse med strukturreformen og opgaver, som før var placeret i Amterne, er i dag placeret i kommunerne. Men flytning af ansvar er desværre ikke altid ensbetydende med, at retningslinjer og opgaver er fuldt defineret, og systemerne er optimeret til opgaven. I forbindelse med strukturreformen er de fleste data blevet online via GEUS' hjemmeside, hvilket stiller større krav for ajourføring og opdatering af data. DATAREDNING I forbindelse med nedlæggelse af amterne gik et stort arbejde med dataredning i gang for at sikre amternes grund- og drikkevandsdatabaser til fremtiden og sikre data samlet et sted. Derfor blev både Jupiter hos GEUS og Amternes databaser datavasket og gjort samstemmende for til slut, at blive samlet i JupiterXL - alt på nær anlægsdata, drikkevandskemi og boringsanvendelse blev stort set nået datavasket. DATAANSVARSAFTALEN For at sikre en fremtidig, effektiv administration og entydighed blev dataansvarsaftalen indgået mellem Miljøministeriet, KL, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce, og Miljøportalen blev dannet. Dataansvarsaftalen er en liste over de data, som myndighederne har aftalt at dele. Det er Miljøportalens rolle at samle data sammen i henhold til aftalen og gøre dem tilgængelige for offentligheden et udstillingsvindue. Det er i lovgivningen, det defineres, hvad der er skalopgaver og hvad, der er kan-opgaver. Dataansvarsaftalen i sig selv kan ikke opgradere en kan-opgave til en skal-opgave. BEHOV OG OPGAVER Bedre kommunikation For at sikre en nem og smidig sagsbehandling i kommunerne er der behov for en bedre kommunikation fra By- og Landskabsstyrelsen og Miljøportalen til de dataproducerende myndigheder. Større smidighed og klare linjer Der er behov for en større smidighed i forbindelse med ændringer af Jupiter således, at der nemt er mulighed for at udføre centrale opdateringer, når der f.eks. findes fejl i data, eller gennemgående data som postnumre bliver ændret. Det er derfor nødvendigt, at alle fagsystemer kører og opdaterer online på én central database - Jupiter, så alle ser de samme data. Det er langtfra optimalt, at lovgivning og ændringer heri skal tolkes af både GEUS og følgegruppe for eventuelle ændringer i Jupiter og af firmaerne bag de tre fagsystemer for visning af data i disse. I dag er indholdet i fagsystemerne defineret ud fra udviklernes fortolkning af lovgivning og kundernes ønsker. Det er således kundernes opgave at sikre sig, at fagsystemerne lever op til nuværende og fremtidige indberetningspligter og deadlines. Der er behov for, at der fra BLST kommer en klar definition af, hvad et fagsystem som minimum (en blåstempling) skal kunne, for at myndigheden kan overholde lovgivningen, og fagsystemet derved kan få lov til at trække data fra Jupiter.

20 I dag kan kommunerne ikke oprette nye anlæg, opdatere tilladelser, ændre cvr-numre mm. uden et fagsystem. Det er kun pejlinger og vandmængder, som kan indtastes via GEUS hjemmeside, men disse løsninger blev oprettet som nødløsninger, så der kunne indberettes i 2007 og 2008 (da ikke alle fagsystemer i starten spillede sammen med Jupiter), og er så småt ved at blive taget ud af drift. Opdatering af vejledning(er) Der er et behov for at gældende vejledninger bliver opdateret, så de følger den gældende lovgivning efter strukturreformen. For eksempel kan det nævnes, at den gældende vejledning for indberetning af drikkevandsdata er fra udviklingen er løbet fra bekendtgørelsen. Indberetning Vandmængder FØR STRUKTURREFORMEN Kommunerne indberettede oppumpede og distribuerede vandmængder til Amterne som indberettede videre via STANDAT til Jupiter. I DAG Kommunerne skal inden 1. april indberette oppumpede og distribuerede vandmængder til Jupiter. Analyseresultater Amterne modtog analyserne fra Analyselaboratorierne laboratorierne via standat filer og indberetter løbende analyserne indberettede efter diverse tjek til til Jupiter og kommunerne skal Jupiter godkende analyserne, før de bliver offentligt tilgængelige via GEUS' hjemmeside Indberetning af vandværksdata, oppumpede vandmængder og vandanalyser skete 1. gang årligt til GEUS. Indberetning af vandværksdata sker løbende og skal være upto-date senest 15. januar. Der er i gældende lovgivning ingen deadline for laboratorierne for indberetning af analyser til Jupiter, og der er ingen deadline for kommunerne for godkendelse af analyser. Jupiter er blevet skrevet ind i Vandforsyningsloven. Tabel 1. Indberetning af analyser, vandmængder og pejlinger før og efter kommunalreformen. En smidiggørelse af sagsgangen kan i fremtiden ske i forbindelse med indberetning af oppumpede vandmængder og pejlinger, såfremt anlægsejer kommer til at have mulighed for, at kunne indberette oppumpede vandmængder og pejlinger via GEUS hjemmeside og kommunen efterfølgende godkender det indtastede og offentliggøre data, a la systemet i dag ved indberetning/godkendelse af analyser. Datavask af boringer Datakvaliteten på oplysninger som koordinater, boringsanvendelse, og om en boring er sløjfet eller ej, er svingende fra sted til sted. Der ligger et fremtidigt stort arbejde i at få rettet

21 op disse ting således, at datagrundlaget for den nutidige og fremtidige sagsbehandling og planlægning bliver så optimal som muligt. KONKLUSION I fremtiden er der behov for et holistisk system, hvor der er sammenhæng mellem drømme, krav og praksis, og der tænkes i helheder og ikke i sammensatte enkeltdele. Der skal ikke igen oparbejdes skrivebordsskuffedatabaser, men være én samlet database, som er gearet til de krav, som lovgivningen stiller nu og i fremtiden.

22

23 KOMMUNALE ERFARINGER Geolog Carsten Vigen Hansen, Skanderborg Kommune Datastrømme, dataansvarsaftalen, kvalitetssikring og samarbejde Møde 30. november 2010

24

25 RESUMÉ Der gives først en gennemgang af, hvilke data fra Jupiter der anvendes i kommunerne, og hvilke data der kommer ind i Jupiter fra kommunerne. Det er data vedrørende analyser, boringer, grundvandskemi, oppumpede vandmængder, administrative data, pejlinger, indvindingsoplande. Der er beskrevet, hvilken anvendelse og i hvilke sammenhænge der anvendes eller håndteres data fra Jupiter, dette omfatter også afledte data. Der er givet 3 eksempler på, hvordan der skal udøves forsigtighed i forbindelse med anvendelse af data fra Jupiter, så der ikke drages forkerte konklusioner. Konklusionen er, at det er gået meget fremad med data i forhold til den første tid efter kommunalreformen. Der er stadig plads til forbedringer på området. INDLEDNING ELLER BAGGRUND Datastrømmen i den kommunale verden er måske ikke den mest kendte og omtalte og fortjener måske større opmærksomhed, end der normalt gives til de data, den kommunale sagsbehandler sidder med. I kommunerne sidder man med en mængde data, der har afgørende betydning i konkrete sager for den enkelte borger. Andre datatyper kan være længe undervejs, før de får afgørende betydning for borgerne, eksempelvis geofysiske data og anden planlægning, på et senere tidspunkt inddrages denne type data på lige fod med de data, der ellers anvendes i sager og afgørelser i kommunerne. Data fra Jupiter i form af boringer og analyser samt pejlinger anvendes i den daglige sagsbehandling, og det er vigtigt i forhold til afgørelser, at data er valide og opdaterede, så den rigtige vurdering kan foretages. I forbindelse med de sagsområder, kommunerne arbejder med, bruges der fagsystemer til opbevaring og behandling af data. Der er i øjeblikket 3 leverandører af fagsystemer, der henter og indlæser data i Jupiter på forskellig måde. Leverandørerne er Rambøll, Geokon, KMD der leverer henholdsvis: Geo- Gis, GeoEnviron og Struktura. BESKRIVELSE AF DATA FRA JUPITER I DEN KOMMUNALE VERDEN Godkendelse af analyser Godkendelse af analyser foretages af den myndighed, der er på det enkelte område. Når det er analyser på almene vandværker og enkeltindvindere, så er det kommunen, der er myndighed og godkender, frekvensen er fastsat ud fra tilsynsbekendtgørelsen og beslutning taget i byrådet om frekvensen. Når det er forureningssager efter jordforureningsloven, er det Regionerne, der godkender analyserne. Når det er overvågning, der hører under Miljøcentrene og andre undersøgelser, de sætter i gang, så er det dem, der godkender analyserne. GEUS kan lave opgørelser på, hvem der har været inde i Jupiter og godkende analyser. Det ser ud til, at det løbende er blevet bedre siden kommunalreformen. Et problem har været, at der i loven ikke har været en fastsat tidsramme for, hvornår analyser skulle være indberettet til Jupiter. Et andet problem har været, at ikke alle dataansvarlige myndigheder har været opmærksomme på at få godkendt analyser. Et tredje problem har været, at nogle analyser er røget de forkerte steder hen.

26 Analyser koblet til boringer I Jupiter er det muligt, at analyser kan være tilknyttet boringer, f. eks boringskontrol. Analyser kan også være tilknyttet et anlæg, f.eks. bakteriologisk kontrol afgang vandværk. Det er vigtigt, at alle, der administrerer og er myndighed på boringer, sikrer, at DGU nr. er korrekt på boringen, samt andre oplysninger som beliggenhed m.m. Der kan udskrives Jupiter ID fra GEUS hjemmeside: hvorpå der er stregkode, som kan anvendes af prøvetageren. Der kan også udskrives nyt lokaliseringsskema, hvis boringen ikke tidligere er lokaliseret: Det betyder, at alle har gavn af de analyser, der bliver udført, når de kan genfindes på boringer og anlæg. Ekstraanalyser, der udføres af vandværk eller private, som ikke er lovpligtige, skal ikke indberettes. Hvis der er overskridelser i forhold til grænseværdier, skal de indberettes til myndigheden af den, der får udført analysen. Hvilket ikke altid sker. Enkeltindvindere koblet til boringer I kommunerne ligger der en forholdsvis stor opgave med at få registreret enkeltindvindere og de tilhørende brønde og boringer. I Skanderborg Kommune er der over 700 enkeltindvindere. De er alle blevet oprettet i GeoEnviron databasen som anlæg og dermed også i Jupiter som anlæg. Der mangler pt. en opgave med at få koblet brønde og boringer til disse anlæg. Det er vha. GIS analyser vurderet, at ca. halvdelen af enkeltindvinderne har en boring med DGU nr. liggende på den matrikel, hvor ejendommen ligger, så det antages, at der indvindes fra disse boringer. Dette skal dog først verificeres, inden der kan ske en sammenkobling i GeoEnviron/Jupiter mellem anlæg og boring. Derudover resterer der en registrering af boringer, brønde og kildevæld, så disse også kan blive tildelt et DGU nr. og blive koblet sammen med anlægget. Denne opgave vil være en feltopgave med registrering i felten. Det er ikke en opgave, der har den højeste prioritering, men den er vigtig. I Skanderborg Kommune arbejdes der på en løsning med smartphone og en GIS-applikation, der anvender GPS en i telefonen sammen med ortofoto. Løsningen betyder, at der kan prikkes en boring nøjagtigt ind i felten, og den med det samme er til rådighed i GIS hjemme på kontoret til kontrol eller videre brug. Landbrugssager NFI, nitrat og sulfat i boringer I forbindelse med nye miljøgodkendelser af landbrug og husdyrudvidelser anvendes der i Skanderborg Kommune GIS data som en webservices fra Danmarks Miljøportal. Det er NFIområder (Nitratfølsomme indvidningsområder) og OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser), når det skal vurderes hvilken kvælstofudvaskning der kan accepteres ud af rodzonen. I forbindelse med disse sager anvendes Jupiterboringerne som WFS i GIS-systemet, da der skal være en vurdering af geologi og grundvandskemi. Via WFS løsningen er det muligt at klikke på den enkelte boring og få vist både borejournal og de kemiske analyser, nogle browsere understøtter også visning af grafer over sulfat og nitrat for den enkelte boring eller anlæg. Data er med andre ord lettilgængelige, når løsningen er sat rigtigt op. Tilgængelighed af afledte kemidata m.m. GEUS stiller en række afledte kemiske data til rådighed via webservices fra Jupiter. Det er Joachim Mahrt fra Miljøcenter Roskilde, der har udarbejdet en række forespørgsler i Jupiterdatabasen, og de kan nu frit benyttes af alle. Det er eksempelvis forvitringsgrad og pesticider for de enkelte boringer samt mange andre. Det betyder, at det ikke er nødvendigt, at alle sidder og laver de samme udtræk fra Jupiter til præsentationer på kort, men blot kan hente

27 dem som Web-services. Dette kan også give en konsistent anvendelse, når de bliver brugt både af Miljøcentre, Regioner og Kommuner, samt rådgivere. Se de forskellige Webservices på: Indberetning af oppumpede vandmængder Kommunerne er ansvarlige for, at der indberettes oppumpede vandmængder fra de anlæg, der er givet indvindingstilladelse til. Der er forskellige løsninger til dette. Det kan være pr. brev eller via hjemmeside/webløsning, hvor der kan indberettes til fagsystemet. En gang om året indberettes oppumpede vandmængder. Ved at indtaste eller indlæse oplysningerne i fagsystemet kan oplysningerne sendes til Jupiter. Disse oppumpede vandmængder pr. år giver en samlet opgørelse over, hvor stor en påvirkning der har været på ressourcen i det forløbne år på nationalt plan. Problemstillingen kan være at få alle til at indberette til kommunen. Der er ikke umiddelbart nogen sanktionsmuligheder ud over at tilbagekalde indvindingstilladelsen, hvilket nok ville blive betragtet som proportionsforvrængning. Tilsyn I forbindelse med et tilsyn trækkes der relevante data ud fra fagsystemet eller Jupiter, og det bliver holdt op mod den virkelighed, der findes ved anlægget. Efter et tilsyn vil ændringer til oplysningerne blive inddateret, og data bliver på denne måde vedligeholdt. Pejlinger Pejledata er en anden type af data, der har stor anvendelse i forbindelse med den kommunale sagsbehandling. Pejlinger er baggrundsmaterialet til potentialekort og en meget vigtig datakilde. Det er nødvendigt, at der gøres et stykke arbejde for at informere om korrekt pejling. Det er vigtigt, at den, der pejler, er klar over, hvordan det udføres korrekt, så data bliver pålidelige. Pejlingerne anvendes også til vurdering af nye indvindingers påvirkning på eksisterende boringer og til bestemmelse af afsænkning i forbindelse med drift. Pejlinger kan også anvendes af vandværker til at kontrollere boringens virkningsgrad. Erfaringsmæssigt kræver det et stort arbejde at kvalitetssikre pejlingerne. Hvorvidt dette arbejde altid bliver gjort, kan der herske tvivl om, men spørgsmålet er, om det er klart defineret, hvem der har ansvaret for kvaliteten. Pejlinger, der skal indberettes, sendes ind i forbindelse med den årlige indberetning af oppumpede vandmængder. Indvindingsoplande Det har været diskuteret, hvem der har ansvaret for opdatering af indvindingsoplande. I Skanderborg Kommune udpeges der indvindingsoplande i forbindelse med nye tilladelser, eller hvis der er ændringer i tilladelsen. En del indvindingsoplande er også udpeget til OSD eller ligger i OSD, her foretager Miljøcentrene en udpegning i forbindelse med kortlægning. Så der kan forekomme et parallelt forløb. I forbindelse med udpegningen i Skanderborg Kommune anvendes vejledning fra GEUS (ref. 1). Indvindingsoplande er ikke tilgængelige via Jupiter, men er afledte data ud fra boringer, tilladelser, pejlinger, prøvepumpninger og transmissivitet, der ligger i Jupiter eller kan genereres ud fra Jupiter. Der er et stort behov for, at indvindingsoplande er tilgængelige, både i forbindelse med kommunernes sager, men også i jordforureningssammenhæng. Behovet har været så stort, at Region Midt har tilbudt en GIS-løsning, hvor alle kommunernes indvindingsoplande i regionen bliver hostet, indtil der kommer en løsning via Danmarks Miljøportal.

28 BORINGSDATA Boringsdata fra Jupiter anvendes også i geologiske modeller Ændringer vedrørende data for boringer, f.eks. koordinater eller anvendelse, sker via kontakt til borearkivet, der er de eneste, der kan ændre i disse data. Skanderborg Kommune oplever, at der er et rigtig godt samarbejde med borearkivet, og at ændringer meget hurtigt er foretaget i Jupiter. Kvalitetssikring af data På miljøområdet er det et krav, at kommunerne har et Kvalitetsstyringssystem. I systemet kan der være procedurer, der i detaljer beskriver, eksempelvis hvordan drikkevandsforureninger skal håndteres eller indberetning af oppumpede vandmængder. Det betyder, at data håndteres på en ensartet og korrekt måde. EKSEMPLER PÅ OM MAN KAN BØJE DATA Eksempel 1 Hvis der laves udtræk af boringer i forbindelse med sagsbehandling eller kortlægning, bør man være opmærksom på, at der kan være en forholdsvis stor afvigelse mellem datafelterne Formål og Anvendelse i Jupiter og den anvendelse, boringerne har i virkeligheden. Jupiter er den fællesoffentlige database, og data bør være valide. Virkeligheden kan være en lidt anden. Eksempelvis er der mange boringer, der er vist som blå vandforsyningsboringer, der er blevet sløjfet for mange år siden, og det giver naturligt nok en noget forskellig sagsbehandling, hvis der vurderes i forhold til en vandforsyningsboring (enkeltindvinder eller almen vandforsyning) end i forhold til, at der ikke længere er en boring. Der er også den anden situation, hvor ukendt anvendelse og i nogle tilfælde ukendt formål, kan betyde, at der alligevel er tale om en privat vandforsyningsboring. Koordinatsætningen og dermed stedsbestemmelsen har også varieret noget gennem tiden, og boringerne ligger ikke nødvendigvis på det sted,, der fremgår af Jupiter. Det skal blot være opmærksomhedspunkter ved anvendelse af data om boringerne, så der ikke drages forkerte konklusioner. Eksempel 2 Der bør udvises forsigtighed med, hvordan data anvendes fra Jupiter. Jupiter indeholder en stor mængde data, og der kan laves fantastiske analyser af data, men det er vigtigt nøje at overveje, hvordan analyserne tilrettelægges, og hvad det er for et resultat, der opnås. Eksempelvis kræver det et rigtig godt kendskab til databasen, hvis man vil have oplyst, hvor mange boringer der er sløjfet pga. pesticider. Det er faktisk ikke muligt ud fra de data, der ligger i databasen, da der ikke er en indberetningspligt eller felt til stof koblet til årsag for sløjfning. Nogle kommuner har oplevet at blive bedt om at dokumentere, hvor mange boringer der er blevet lukket på grund af pesticider i deres kommune. Det er ikke kommunernes opgaver at lave denne type analysearbejd, og det ville være simpelt at sige nej også i forhold til reglerne om aktindsigt. Men i den politiske virkelighed har mange valgt at forsøge og tilvejebringe denne type data alligevel og aflevere et resultat til dem, der har efterspurgt ydelsen. Erfaringen med denne type analyse er, at det ikke er så simpelt at udføre en sådan analyse fyldestgørende.

29 Der er mange men er i forhold til analysen, dels kan der være boringer, der aldrig er taget i drift pga. pesticider, og der kan være boringer, der taget ud af drift pga. pesticider uden at være sløjfet. Laves analysen på Jupiter, skal der medtages de boringer, hvor der har været konstateret pesticider og er ophørt med at få foretaget boringskontrol, da de kan betragtes som taget ud af drift pga. pesticider. Da boringskontrollen typisk er hvert 5. år, betyder det, at data vil være ca. 5-6 år gamle. Miljøstyrelsen har en database, hvortil kommunerne en gang om året indmelder vandværksboringer, der er blevet lukket eller sløjfet. Eksempel 3 Et andet eksempel, hvor der kræves et rigtig godt kendskab til databasen eller den sagsgang, der er med data i kommunerne. De analyser, der ligger i Jupiter, er afsendt fra laboratoriet og er samtidig sendt til godkendelse hos kommunerne. I forbindelse med godkendelse i kommunen vurderes det, om der er overskridelser i forhold til grænseværdierne. Hvis der er overskridelser, er det Vandværkets ansvar at informere Kommunen ( 16 i tilsynsbekendtgørelsen). I mange tilfælde sker det omvendte. Det er Kommunen, der informerer vandværket, hvilket sikkert skyldes, at medarbejdere er på arbejde, når analyserne kommer fra laboratorierne, mens mange private vandværker ikke har fast personel. Når der sker en overskridelse, vil der blive påbegyndt en sagsbehandling, der ikke fremgår direkte af Jupiterdatabasen. Der tages kontakt til vandværket for at vurdere, om der er sket fysiske ændringer, der kan forårsage overskridelsen. Der kan være krav om opfølgende analyse, og der kan blive udført et teknisk tilsyn på vandværket. Det er vandværket, der skal stå for kildeopsporing, typisk i samråd med kommunen. Disse arbejdsgange kører, mens der i Jupiter ligger en analyse, der viser overskridelse, der kan godt gå lidt tid, inden der er udtaget nye analyser, og den kommer til at fremgå af Jupiter. Eksempelvis kan der gå lang tid mellem, at laboratorierne sender analyserne af sted til Jupiter, f.eks. er analyser fra juni 2010 først kommet ind i Jupiter til godkendelse i oktober i Skanderborg Kommune. Der er ikke fastsatte tidsfrister på. hvornår laboratorier skal have indberettet analyser til Jupiter, og hvornår kommunerne skal have godkendt dem. Med baggrund i ovenstående forklaring kan det ikke undre, at der drages konklusioner om, at vandværker og kommuner ikke følger op på overskridelser, hvis der kun bliver kigget i Jupiter efter en opfølgende analyse - den kan være længe om at komme ind i Jupiter. Se artikler fra Ingeniøren ref. 2 og 3, hvor der måske bliver overtolket på de informationer, der er i Jupiter. Fordele og ulemper Fordelen er klart, at meget store datamængder er tilgængelige for alle og er samlet et sted. I forhold til fagsystemerne er der også fordele og ulemper ved hvert system, hvilket vil tage for lang tid at komme ind på her, da selve opbygningen er forskellig, og den måde, de fungerer i forhold til Jupiter, også er forskellig. Ulemper kan være den deling af ansvar for forskellige data, der er sket; det har været et problem, at analysegodkendelse har været længe undervejs i nogle tilfælde. En anden ulempe er forkert anvendelse af data, hvilket kan ske både tilsigtet og utilsigtet. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Den samlede konklusion for datastrømme i den kommunale verden er, at det går ok fremad. Systemerne kører for de fleste datatyper, men der er stadig plads til forbedringer, og enkelte områder der skal samles op. Det kan også konkluderes, at der skal udvises forsigtighed i

30 forhold til anvendelse af de data, der er i Jupiter-databasen. Der kan drages forkerte konklusioner, hvis man ikke er helt skarp på sammenhængene. Kommunerne giver tilladelse til nye boringer og bør følge op på, at alle data bliver indberettet til Jupiter. På trods af at der er en forholdsvis klar lovgivning på området, er der nye eksempler på forglemmelser fra brøndborere mht. boringer og rådgivere, der ikke indberetter undersøgelser som prøvepumpninger til rapportdatabasen. Perspektivet må være, at der lovgivningsmæssigt kunne gøres lidt for at hjælpe vedrørende datastrømme. Minimumsfrister i forhold til indberetning fra laboratorier og godkendelse fra kommuner kunne være et værktøj, der var med til at sikre datastrømmen til gavn for alle, der er afhængige af data eller bruger dem i anden sammenhæng. Alle kommuner bør over tid få gennemgået alle boringer i kommunen, der ikke er sløjfet, for at vurdere, om de findes, og om anvendelsesfeltet er korrekt opdateret. Samt over tid sikre at alle oplysninger er korrekte mht. stedfæstelse o.a. Til gavn for hele befolkningen og til anvendelse i en lang række sager ville det være formålstjenstligt, hvis der kunne blive fundet en ansvarlig myndighed og midler til at producere potentialekort på regional eller national skala. Der ligger et godt potentiale fra de ildsjæle, der har ideer til forbedringer, og som presser på for at få flere løsninger og mere data gjort tilgængeligt. Så forsæt endelig med dette. REFERENCER 1. Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1),Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning, Claus Holst Iversen, Lisbeth Ulsøe Lauritsen, Thomas Nyholm og Jan Kürstein, G E O - V E J L E D N I N G 2, vandværker sender beskidt vand ud til danskerne, fredag 21. maj Ingeniøren 3. Vandværker ignorerer forurenings-prøver, fredag 21. maj Ingeniøren

31 REGIONERNES ROLLE SOM DATAPRODUCENT OG -BRUGER Systemkonsulent, KAM, Mil.Tek, Hans Christian Ries Civilingeniør, ph.d. Jørn K. Pedersen Jordforureningsafdelingen, Regional Udvikling, Region Syddanmark. Datastrømme, dataansvarsaftalen, kvalitetssikring og samarbejde Møde 30. november 2010

32

33 RESUMÉ Man kan uden tvivl betragte regionerne som den myndighed, der har de væsentligste kompetencer indenfor jord- og grundvandsundersøgelser samt oprydning af forurenede arealer i Danmark. Derfor spiller regionerne også en vigtig rolle som producent af jordforureningsdata. Regionerne benytter i vid udstrækning data fra eksterne parter, og det giver store udfordringer for både regionerne og for andre myndigheder. Artiklen gennemgår en række af de udfordringer, som regionerne har set i forholdt til regionernes afhængighed af andre myndigheders data, og den illustrerer, hvordan datastrømmene ser ud fra en regional synsvinkel. INDLEDNING I forbindelse med kommunalreformen i 2006 skete der store omvæltninger indenfor den offentlige miljøsektor i Danmark. Før kommunalreformen var de amtslige brugere meget tæt på miljødata fra naturdata til jordforureningsdata. De tidligere amtslige brugere skulle kun få kontorer hen ad gangen for at finde en kollega, som sad med de aktuelle data for amtets geografiske område. Siden kommunalreformen har data ikke været så let tilgængelige, fordi data nu er spredt mellem kommuner, vandforsyninger, miljøcentre og regioner. Regionernes arbejdsområde indenfor miljøsektoren omfatter forvaltning af jordforurenings- og råstofområdet. Disse områder benytter i en vis udstrækning fælles datagrundlag, men i denne artikel tages der alene udgangspunkt i jordforureningsområdet. Antallet af jordforureningssager er meget stort, og derfor er regionerne nødt til at prioritere indsatsen. Prioriteringen sker på baggrund af regionens egne jordforureningsdata (alfanumeriske og geografiske data) samt en række eksterne data. Derfor er det væsentligt, at regionerne har adgang til de eksterne data i form af geografiske kortdata. Det handler især om områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg (IVO) og status for grundvandskortlægning, men også potentialeforhold og grundvandsbeskyttelse udtrykt som lertykkelse kan indgå i prioriteringen. Da mange af disse baggrundsdata skabes af andre myndigheder, må regionerne indgå i et tæt samarbejde med de kommunale myndigheder og de statslige miljøcentre. Derudover er regionerne blevet meget afhængige af daglige opdateringer af matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) og arealoplysninger fra den Offentlige Informationsserver (OIS), der bl.a. indeholder kommunernes data fra Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) og Bygnings- og Boligregistret (BBR). REGIONERNE SOM DATAPRODUCENT Nedenfor beskrives kort, hvilke data regionerne producerer på jordforureningsområdet. Der er tale om både alfanumeriske og geografiske data. Regionerne benytter to databasesystemer til opbevaring af data på jordforureningsområdet: Dels JAR (Jordforureningslovens Areal Register), som benyttes af Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden (efter 2011), dels systemet GeoEnviron som Region Sjælland benytter sammen med et GISsystem (Geografisk Informations System). I denne artikel omtales udelukkende JAR systemet og de databehov, regionerne har på jordforureningsområdet Regionerne producerer følgende overordnede jordforureningsdata, som opbevares i JAR:

34 Administrative jordforureningsdata o Forureningsundersøgelsesprojekter (kortlægning, indledende- og videregående undersøgelser) o Oprensningsprojekter o Sagsbehandlingsoplysninger Geografiske forureningsdata o Lettere forurenede arealer o Forurenede- (V2) eller måske forurenede arealer (V1) o Arealer med projektfaser (undersøgelser og oprensninger) o mv. Undersøgelser og oprensningsprojekter skaber en del data fra f.eks. gravearbejder, boringer samt vand- og jordanalyser. Boringsoplysninger fra undersøgelser o Geologiske data, f.eks. profilbeskrivelser o Prøvepumpningsdata o Boringsudbygning o mv. Analyseresultater fra undersøgelser o Pore- og udeluftprøver o Vand- og jordprøver o Samlejordprøver o mv. Regionerne opbevarer borings- og analyse-data i databasesystemet GeoGIS. Ved hjælp af en webservice er det muligt for regionens rådgivere og laboratorier at inddatere data online til regionens GeoGIS-database. Analysedata kan efterfølgende overføres til JAR. Tilsvarende kan regionerne indberette hovedparten af data fra GeoGIS til Jupiter hos GEUS, men da det ikke er et krav, sker det som udgangspunkt ikke i dag. Dertil kommer, at Jupiter endnu ikke kan opbevare alle de data, der genereres i regionerne, f.eks. poreluftprøver. JAR systemet er tænkt som et videndelingssystem, hvor alle offentlige myndigheder kan tilgå og eventuelt indlægge data indenfor de enkelte regioners geografiske afgrænsning. JAR systemet drives og udvikles af regionerne, og det er gratis for kommunerne og miljøcentrene at benytte. I dag er der stor forskel på, i hvilket omfang de enkelte myndigheder benytter systemet. Regionerne udfører hovedparten af opgaverne indenfor jordforureningsområdet, herunder opgaver vedrørende kortlægning, undersøgelser og oprensning/overvågning af forurenede arealer. Endvidere bidrager regionerne til kommunernes opgaveløsning på jordforureningsområdet. Kommunerne håndterer typisk den borgernære sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med byggeri på forurenede arealer ( 8-sager) og nye jordforureninger (påbudssager). Her kan kommunerne levere supplerende data til allerede kendte forurenede lokaliteter eller oprette helt nye lokaliteter, f.eks. i forbindelse med forurening fra en utæt villaolietank. Disse data indberettes i dag til regionen typisk via mail, og dokumentationen afleveres som pdf-dokumenter fra kommunens ESDH-system. Endelig deltager regionerne i udviklingsopgaver på jordforureningsområdet.

35 REGIONERNES BEHOV FOR EKSTERNE DATA Som beskrevet i indledningen er regionerne afhængige af data fra eksterne parter: OIS, Offentlige Information Service o Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) og o Bygnings- og Boligregistret (BBR) Danmarks Miljøportal (DMP), Danmarks Arealinformation (DAI) o Områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD), o Vandindvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg (IVO) o Potentialekort o Lertykkelseskort o Områdeklassificering o mv. KMS o Matrikelkort o Diverse topografiske kort Diverse leverandører o Ortofoto følge Jordforureningsloven skal regionerne prioritere indsatsen med undersøgelser og oprensninger på arealer indenfor OSD, IVO samt på arealer med følsom anvendelse (bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads). Det er derfor helt afgørende, at data om OSD og IVO opdateres efterhånden som grundvandskortlægning (miljøcentrene) og indsatsplaner (kommuner og vandselskaber) færdiggøres, da der ellers er stor risiko for, at regionerne undersøger og oprenser arealer, som ikke længere er omfattet af den offentlige indsats, eller at regionerne undlader indsats på arealer, der bliver omfattet af den offentlige indsats, f.eks. som følge af ændringer i OSD eller IVO, se figur 1. Tilsvarende er ajourførte oplysninger om arealanvendelsen mere eller mindre følsom afgørende. Selv om udvekslingen af miljødata mellem myndighederne i princippet blev fastlagt i Dataansvarsaftalen kort før amternes nedlæggelse, har det desværre vist sig, at der er langt fra aftalens hensigter til den virkelige verden. Regionerne oplever således fortsat, at en række eksterne data ikke er blevet opdateret siden kommunalreformen, selv om det står klart, at der er sket ændringer af f.eks. et indvindingsopland. Figur 1 Grundvandskortlægning og indsatsplaner kan ændre på hvilke lokaliteter, der er omfattet af den offentlige jordforureningsindsats i forhold til grundvandsbeskyttelse

36 SÅDAN MODTAGER REGIONERNE EKSTERNE DATA Regionens GIS system bliver løbende opdateret med data fra Danmarks Areal Information (DAI), PlanDK, KMS m.fl. Nogle af disse temaer bliver ligeledes anvendt i JAR. JAR systemet henter automatisk online-data fra KMS og OIS (SOA princippet). SOA (Service Orienteret Arkitektur) er kort fortalt systemer, der er koblet løst sammen via webservice. Alle webservice børe være tilgængelige i 99 % af tiden i dagtimerne, og hvad der er endnu mere vigtigt, at datakilden løbende opdateres. Der er både fordele og ulemper med SOA. Fordelen er klart, at JAR- og GIS systemet online bliver opdateret med data fra eksterne systemer. Ulempen er, at findes der mod forventning datafejl i de eksterne systemer, vises disse direkte i GIS- og JAR-systemet samt på regionernes søgesider, se senere. Der findes i dag ikke en standardiseret indberetning til eksterne parter, når regionerne finder fejl i de eksterne systemer. Typisk skal regionen telefonisk kontakte den eksterne myndighed. Her kunne en central indberetningsmulighed for sådanne datafejl være hensigtsmæssig. HVOR MEGET UDGØR REGIONERNES JORDFORURENINGSDATA I DATAFLOWET Regionernes andel som dataproducent kan illustreres ved de udgifter, der er på jordforureningsområdet. Regionernes data genereres af regionens egne undersøgelses- og oprydningssager. Derudover opdaterer regionen også undersøgelses- og oprydningsdata i forbindelse med Værditabsordningen og Oliebranchens Miljøpulje. Dvs. regionernes andel udgør skønsmæssigt mere end 80 % af de jordforureningsdata, som produceres til indberetning til Miljøstyrelsen. Figur 2 De samlede udgifter på jordforureningsområdet i mio. kr. Kilde: Redegørelse om jordforurening 2008, Miljøstyrelsen, DATASTRØMME FOR JORDFORURENINGSDATA DATASTRØMME FOR JORDFORURENINGSDATA Regionerne ønsker i høj grad, at de, der producerer data det er typisk regionens rådgivere, selv indtaster data direkte i systemerne online. Det er således en del af rådgiverens opgave, f.eks. i forbindelse med en undersøgelse, at sørge for at alle data fra undersøgelsen indtastes i JAR og Regionens GIS system bliver løbende opdateret med data fra Danmarks Areal Information (DAI), PlanDK, KMS m.fl. Nogle af disse temaer bliver ligeledes anvendt i JAR og GeoGIS.