ALMEN PRAKSIS. en del af det samlede sundhedsvæsen
|
|
- Anna Bonde
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALMEN PRAKSIS en del af det samlede sundhedsvæsen
2 Tilstrækkelig kapacitet, de rette kompetencer og sammen hæng er vigtige forudsætninger for god behandling i sundhedsvæsenet. Men sundhedsvæsenet er udfordret. Det gælder også almen praksis, der presses af læge mangel og nye opgaver. Politikerne har ansvaret for at skabe de rette rammer for almen praksis, så den udvikler sig i tråd med patienter og pårørendes behov. Danske Patienter præsenterer her en række bud på løsninger og væsentlige indsatsområder. Danske Patienters anbefalinger til fremtidens almene praksis De folkevalgte politikere bør i højere grad tage ansvaret for, at almen praksis udvikler sig i takt med patienter og pårørendes behov og ønsker. Tid, sammenhæng og kvalitet i behandlingen er nøgleordene for udviklingen og det gælder både i den nuværende og en fremtidig organisering af sundhedsvæsenet. Patienter og pårørende ønsker, at de alment praktiserende læger frem over i højere grad: 1. Indgår i tætte, organiserede samarbejder med det øvrige sundhedsvæsen om at udvikle og udbyde sundhedstilbud. 2. Har en helhedsorienteret tilgang til patienten herunder hverdagsliv og pårørende. 3. Bidrager med data, som kan højne kvaliteten af det samlede forløb og sundhedsvæsen. Danske Patienter opfordrer til, at både brugere og læger inddrages i udviklingsarbejdet. 2
3 30 % 70 % Mange klinikker har lukket for tilgang På landsplan har syv ud af 10 klinikker i almen praksis lukket for tilgang af nye patienter (Praktiserende Lægers Organisation 2018a), og i nogle landsdele er tallet tæt på 100 procent. Det er en massiv udfordring for patienterne, og det kalder på løsninger, som kan dæmme op for dækningsproblemet både nu og i fremtiden. Samtidigt stiller udviklingen i sygdomsbilledet, behandlingsmuligheder og ændret behandlingsansvar nye krav til sundhedsvæsenet, der skal tilpasse sig for fortsat at kunne levere en ordentlig kvalitet i patientforløbene. Opgaverne er blevet mere komplekse og der er blevet flere af dem. Det gælder også for de praktiserende læger. Almen praksis løser en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen. Der er ingen tvivl om, at patienter og pårørende ser besøgene hos den praktiserende læge som en central del af både korte og kroniske sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt med en velfungerende praksissektor. Det er de folkevalgte politikeres opgave at indrette og lede praksissektoren på en måde, der giver tid til patienterne og deres pårørende, skaber sammenhæng til alle øvrige dele af sundhedsvæsenet og sikrer behandling af høj kvalitet. Det er både aktuelt i den nuværende og fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. De nye rammer for almen praksis skal udvikles i tæt samarbejde med både læger, patienter og pårørende. 3
4 Lægemangel: En seriøs udfordring med konsekvenser for kvaliteten Den aktuelle lægemangel er en seriøs problemstilling. Som en direkte konsekvens af de mange klinikker, der har lukket for tilgang af nye patienter, har de resterende praktiserende læger ekstra travlt. To ud af tre af landets praktiserende læger har nået deres maksimale kapacitet 1, og flere klinikker har set sig nødsaget til at udvide deres grænse for, hvor mange patienter de kan have tilknyttet på én gang. Et stort antal praktiserende læger oplever stresssymptomer og en følelse af at være udbrændte blandt andet på grund af de mange arbejdstimer og komplekse patientkontakter 2. 1 Jf. overenskomstaftalen er det tilladt for praktiserende læger at lukke for tilgang ved tilknyttede patienter, dog med mulighed for at udvide kapaciteten op til patienter. Yderligere udvidelse skal godkendes (Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation 2018:23-24). 2 I en undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø i almen praksis har 38 procent af de adspurgte praktiserende læger en moderat grad af udbrændthed, og stressniveauet blandt praktiserende læger er højere end hos normalpopulationen (Pedersen et al. 2016:5). 4
5 Det øgede arbejdspres kommer også til udtryk i kvaliteten af mødet mellem patient, pårørende og praktiserende læge 3. For eksempel viser en rundspørge fra 2018, at kun 11 procent af de adspurgte patienter oplever, at det er deres praktiserende læge, der tager ansvar for det samlede forløb. Rundspørgen viser også, at der blandt patienterne er en udbredt oplevelse af, at den alment praktiserende læge ikke ved nok om risikoen for følgesygdomme, og at det kun er en lille andel af patienterne (9,7 procent) der oplever, at den praktiserende læge tager ansvar for patientens velbefindende i forbindelse med et behandlingsforløb (Danske Patienter 2018:7-8). Det er en skam for det er alle opgaver, som de praktiserende læger med deres kendskab til patienten og de pårørende er blandt de bedste til at varetage. Dermed er det ikke kun de patienter, der står uden tilknytning til en læge eller over for et skift af læge, der bliver ramt af lægemanglen. Også de, der har den samme praktiserende læge, som de havde for 20 år siden, kan mærke konsekvenserne. Og problemet står ikke til at blive løst lige foreløbig. For mens antallet af praktiserende læger er på retur 4, bliver der i de kommende år både flere komplekse og kroniske patienter, flere behandlingskrævende ældre og flere opgaver, som efter politisk ønske bliver lagt ud i almen praksis. Hvis der ikke sættes ind, går udviklingen kun én vej mod endnu flere patienter, som ikke har adgang til en praktiserende læge 5 og nedadgående kvalitet i almen praksis. 3 11,4 procent af adspurgte praktiserende læger angiver, at deres arbejdsbelastning næsten altid eller ofte er så stor, at det går ud over den faglige kvalitet. Andelen er signifikant højere blandt læger med moderat eller alvorlig udbrændthed (Pedersen et al. 2016:26f). 4 I 2018 er 27,2 procent af de praktiserende læger 60 år eller derover, og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er knap 63 år. Siden 2013 har nettotilvæksten i antallet af praktiserende læger været stabil/let nedadgående (Praktiserende Lægers Organisation 2018b; tabel 1.1 og figur 1.6). 5 PLO vurderer, at den demografiske udvikling og de nye opgaver betyder, at der i 2030 er behov for flere praktiserende læger end i dag (Praktiserende Lægers Organisation 2018c). 5
6 En politisk bunden opgave Danske Patienter mener, at det må være en politisk bunden opgave at iværksætte indsatser, som sikrer, at alle patienter får adgang til en lægepraksis både på kort og på langt sigt. Derfor er det positivt, at regeringen med sit udspil En læge tæt på dig (Sundheds- og Ældreministeriet 2018) lægger op til at styrke de faglige fællesskaber, brugen af hjælpepersonale og fleksible ansættelsesforhold i almen praksis. Danske Patienter anbefaler, at der bliver sat turbo på implementeringen af løsningsforslagene, og at både fagfolk og brugere for alvor bliver involveret i den videre analyse af udfordringerne og udvikling af løsninger, der på længere sigt skal sikre kvalitet i almen praksis. Udbud og fleksible organiseringsmuligheder På kort sigt skal politikerne finde løsninger, der kan udfylde det massive hul i lægedækningen, som vi ser i dag. Her skal alle løsningsforslag, som kan være relevante i den lokale kontekst, tages til seriøs overvejelse. Etablering af udbudsklinikker som skal tilrettelægges, så de imødekommer patienternes behov for kontinuitet og oprettelse af delestillinger for speciallæger i almen medicin er bud på mulige løsninger. Disse løsninger kan fungere for praktiserende læger, der ikke ønsker egen klinik, hvor opgaver knyttet til økonomi og virksomhedsledelse er en fast del af hverdagen. 6
7 Strukturelle barrierer for optimal kvalitet og kapacitet Det vil være fordelagtigt at opnormere almenmedicinske specialepladser. Det vil på længere sigt sikre flere læger. Men det er også relevant at tilvejebringe nye, innovative bud på, hvordan almenmedicinere og deres vigtige viden bedst bringes i spil. Når man spørger patienter og pårørende om deres ønsker til almen praksis, er det især to forhold, der går igen: Almen praksis skal være en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, og den praktiserende læge skal kunne give dem en helhedsorienteret behandling. Det indebærer blandt andet, at den praktiserende læge kender til den del af forløbet, der foregår andre steder end i lægens egen klinik. Det indebærer også, at lægen har tid, ressourcer og kompetencer til at snakke om de ting, der ligger ud over den primære sygdom for eksempel bekymringer om følgesygdomme og familieforhold. De ønsker bliver ikke realiseret, som det ser ud i dag, og en række undersøgelser (se blandt andet Danske Patienter 2015; Mandag Morgen & TrygFonden 2016) indikerer, at flere praktiserende læger ikke kan stå alene som løsning, hvis ønskerne skal blive til virkelighed. Dertil kommer, at knap 800 læger med speciale i almen medicin er ansat uden for almen praksis (Praktiserende Lægers Organisation 2018d). Vi ved ikke, hvorfor almenmedicinere i stigende grad vælger praksissektoren fra, men udviklingen kan indikere, at yngre læger ikke finder den eksisterende organisering optimal. Tilværelsen som praktiserende læge er typisk forbundet med at være selvstændig erhvervsdrivende. Det indebærer blandt andet, at lægerne ud over deres lægefaglige arbejde skal bedrive virksomhedsledelse, og at de risikerer at blive stavnsbundet, hvis de ikke kan komme af med deres praksis, når de ønsker at flytte. Tilsammen peger de ovenstående forhold i retning af, at der er en række strukturelle barrierer i vejen for at opnå optimal kvalitet og kapacitet i almen praksis. Derfor skal politikerne turde kigge på alternative organiserings- og driftsformer, som både kan komme behandlingskvaliteten og lægernes arbejdsmiljø til gode, når de planlægger fremtidens almene praksis. Det kan både være helt nye organiseringsformer, men det kan også være greb, som forbedrer forholdene i de eksisterende praksisser, for eksempel bedre mulighed for at gøre brug af hjælpepersonale i klinikkerne. For patienter og pårørende er lægens organisatoriske tilhørsforhold ikke af afgørende betydning. Det, der betyder noget for brugerne, er at den samlede praksissektor udvikler sig i en retning, som giver dem værdi og kvalitet i behandlingen. Det gælder både den del af praksissektoren, der drives via ydernumre, og den del af praksissektoren, der bliver etableret som supplement hertil. 7
8 Patienter og pårørendes ønsker til almen praksis Det er et myndighedsansvar at sikre kapacitet, kompetencer og retning for almen praksis. Ansvaret skal indfries i samarbejde med de praktiserende læger samt patient- og pårørendeforeninger, og arbejdet skal udmønte sig i innovative løsninger, som medvirker til, at patienter og pårørende oplever sammenhæng, tværfaglighed og høj kvalitet i det samlede forløb. Sammenfattet i tre punkter er ønsket fra patienter og pårørende, at de praktiserende læger frem over i højere grad: 1 Indgår i tætte, organiserede samarbejder side 9 2 Har en helhedsorienteret tilgang til patienten side 10 3 Bidrager med data side 11 8
9 1 Indgår i tætte, organiserede samarbejder med sundhedsvæsenets øvrige parter om at udvikle og udbyde sundhedstilbud, som svarer til behovet hos patienter og pårørende. Samarbejdet kan for eksempel skabes ved, at praktiserende læger indgår i sundhedshuse med fælles ledelse og fælles finansiering, så tværfagligheden øges. Det kan mindske kompleksiteten for de cirka 1,2 millioner danskere, der lever med to eller flere kroniske sygdomme, eller som er i komplekse forløb, som optimalt set kalder på en flerfaglighed i behandlingen. Forudsætningen herfor er en ny organiseringsform, som i højere grad end i dag tillader et samlet flow i patientforløbene. Samarbejdet kan også forbedres ved at etablere en organiseret hotline fra almen praksis til det specialiserede sundhedsvæsen, så der altid er let adgang til de rette kompetencer. Med et større behandlingsansvar, blandt andet for patienter med kroniske sygdomme som eksempelvis KOL, type 2-diabetes og demenssygdom, får de alment praktiserende læger behov for specialiseret viden, som de ikke nødvendigvis selv ligger inde med. De praktiserende læger skal ikke være specialister, men de skal have nem adgang til kompetencerne i det specialiserede sundhedsvæsen. På samme måde skal der være tæt samarbejde mellem praksissektoren og det kommunale sundhedsvæsen. Personalet på for eksempel akutpladser, plejehjem og i hjemmesygeplejen skal kunne trække på den praktiserende læges viden om og kendskab til patienten, når der opstår tvivl om behandlingen. Endelig er der behov for, at politikerne i samarbejde med sundhedsvæsenets aktører definerer de rigtige rammer og rigtige snitflader for forløbsansvaret for patienter, der behandles på tværs af sektorer. Alt for mange patienter oplever, at de og deres pårørende selv er ansvarlige for at skabe sammenhæng mellem de mange forskellige aftaler og undersøgelser i det fragmenterede sundhedsvæsen. Mange oplever også, at de skal stå på egne ben, når de ikke længere er i kontakt med de specialiserede enheder. Den praktiserende læge har formelt set forløbsansvaret for en række patienter med kroniske sygdomme, men det fungerer ofte ikke efter hensigten i praksis. Derfor skal der findes løsninger som gør, at den praktiserende læge kan løfte koordinationsansvaret i kraft af sin rolle som en af de mest gennemgående personer i patientens forløb. 9
10 2 Har en helhedsorienteret tilgang til patienten, herunder med fokus på hverdagsliv og pårørende. Rammebetingelserne for almen praksis skal sikre kompetencer og kapacitet, så patienter bliver mødt med helhedsorienteret tilgang. En diagnose og et liv med en kronisk eller alvorlig sygdom har mange konsekvenser behandling, bekymringer, livsstilsændringer og nye rutiner i hverdagen. Patientens pårørende bliver også påvirket af sygdommen. Det er bredt anerkendt, at pårørende til patienter med kroniske og alvorlige sygdomme har øget risiko for selv at blive syge (se blandt andet Sundhedsstyrelsen 2012). Som generalisten i det specialiserede sundhedsvæsen og som den sundhedsperson, der har det største kendskab til patientens historie skal den alment praktiserende læge have ressourcerne og kompetencerne til at tage hånd om de forhold, der ligger ud over den aktuelle diagnose og de strengt medicinske behov. Det betyder blandt andet, at de praktiserende læger gennem deres uddannelse skal gives kompetencer til at være opmærksomme på følgesygdomme, fysiske såvel som psykiske. Det betyder også, at rammevilkårene for eksempel for planlægning af konsultationer skal tilgodese den fleksibilitet, der skal til for at kunne samle op på sygdomsforløbet og eventuelle bekymringer, der opstår undervejs. Endelig indebærer det, at spørgsmålet om pårørende bliver en eksplicit og systematisk del af lægernes arbejde. 10
11 3 Bidrager med data, som kan højne kvaliteten af det samlede forløb og sundheds væsen. En stor del af den samlede behandlingsmængde foregår i almen praksis, men der indberettes næsten ingen data til de samlede kvalitets- og forløbsdatabaser. Efter lukningen af DAMD-databasen i 2015 har der manglet officielle data om behandlingsindikatorer fra almen praksis. Det er et stort tilbageskridt for både gennemsigtighed og kvalitetsarbejdet (OECD 2017:8) i almen praksis og mere generelt. På samme måde oplever patienter og pårørende, at de mangler data, som kan give dem et overblik over besøgene i almen praksis. For patienter med mange og lange behandlingsnotater mindsker det besværet ved et komplekst sundhedsvæsen, hvis alle oplysninger er samlet ét sted. Sundhed.dk er en vigtig platform, som hjælper patienter og pårørende med at holde styr på behandlingsforløbet, men der mangler data fra besøgene hos den alment praktiserende læge og det giver huller i overblikket. Almen praksis er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, og derfor er det bydende nødvendigt for kvaliteten i den enkelte patients forløb og i sundhedsvæsenet generelt, at der indleveres data derfra. Dataindleveringen skal både være i form af behandlingsindikatorer til brug for kvalitetsudvikling, og i form af aftaleoversigter, journalnotater med videre til brug for patienter og pårørendes eget overblik på sundhed.dk. Derfor støtter Danske Patienter den igangværende udvikling, hvor alle dele af sundhedsvæsenet forpligtes til at bidrage med data for at belyse det samlede forløb. 11
12 Referencer Danske Patienter (2015): 10 bud til almen praksis. Danske Patienter (2018): Helhedsorienteret behandling. En undersøgelse af patienters ønsker til og oplevelser af behandling, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Mandag Morgen & TrygFonden (2016): Sundhedsvæsenet ifølge danskerne. OECD (2017): Primary Care in Denmark, OECD Reviews of Health Systems. OECD Publishing, Paris. Pedersen AF, Nørøxe KB, Bro F, Vedsted P (2016): Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet. Praktiserende Lægers Organisation (2018a): Andel af praksis med lukket for tilgang af nye patienter tal fra marts Praktiserende Lægers Organisation (2018b): Lægepopulationen og lægepraksispopulationen Praktiserende Lægers Organisation (2018c): PLO Analyse Behov for praktiserende læger i Praktiserende Lægers Organisation (2018d): PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis. Sundheds- og Ældreministeriet (2018): En læge tæt på dig. Regeringen, juni Regionernes Lønnings- og Takstnævn & Praktiserende Lægers Organisation (2018): Overenskomst om almen praksis. Sundheds- og Ældreministeriet (2018): Svar på spørgsmål 1339 (SUU alm. del). Sundheds- og Ældreudvalget Sundhedsstyrelsen (2012): Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Almen praksis en del af det samlede sundhedsvæsen Danske Patienter December 2018 Publikationen må frit citeres dog med tydelig angivelse af kilde. Kompagnistræde 22, 1. sal 1208 København K info@danskepatienter.dk Grafisk Produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design
10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereRundspørgen blev gennemført som en online survey i maj 2018 og var målrettet patienter, der har erfaring med behandling i sundhedsvæsenet.
BAGGRUND Manglende sammenhæng mellem de forskellige sektorer og specialer er en notorisk udfordring i det danske sundhedsvæsen. Patienter bliver mødt med behandlingstilbud, der ikke hænger sammen, og det
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs merePLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.:
Læs mereTALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereHvad vil Regionen på sundhedsområdet?
Hvad vil Regionen på sundhedsområdet? Møde med Ældrerådet i Region Hovedstaden den 17. maj Næstformand Henrik Thorup 1 Nyt Regionsråd og ny konstituering Vi fik nyt regionsråd i 2018 Konstitueringsaftalen
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs merePuljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018)
Sundheds- og Ældreministeriet 5. januar 2018 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Ansøgningsfrist: 5. marts 2018 kl. 12 1. Formål Regeringen ønsker at investere
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan
Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereDet borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER
Det borgernære sundhedsvæsen Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER MÅLET FOR UDVIKLINGEN AF DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN er
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereStrategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016
Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereTanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs merePraksisplan for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, som beskriver:
N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Sundhed og Omsorg Emne Lægedækning Afdeling Sundhed og Omsorg Telefon 99741554 E-post natascha.damgaard@rksk.dk Dato 23.
Læs merePuljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019)
21. januar 2019 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20. marts 2019 kl. 12.00. 1. Formål Regeringen ønsker at investere i moderne læge- og
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereRLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereGIVER REGIONSKLINIKKER I HOVEDSTADEN BORGERNE EN FAST LÆGE?
PLO-HOVEDSTADEN Til medlemmerne af Regionsrådet i Region Hovedstaden Stockholmsgade 55 2100 København Ø Telefon 35 44 10 94 post.hpl@dadl.dk Den 04-09-2018 Sagsnr.: 2016-2934/1416996 KA/BE/AnV Kære Regionsråd
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereDer er tilsvarende behov for fokus på udfordringerne med ældre med udadreagernede adfærd, hvilket ikke er med i psykiatriplanen.
Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget 22. februar 2017 2. Høring af Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-17-004674 Sagsfremstilling Indledningsvist udtrykker Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs merePLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen medicin Hovedbudskaber Der skal en ambitiøs plan til for at vende udviklingen med mangel på praktiserende læger
Læs mere2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs merePårørende budskaber, barrierer og løsninger
EN RUNDSPØRGE BLANDT PATIENT- OG PÅRØRENDEFORENINGER Pårørende budskaber, barrierer og løsninger DANSKE PATIENTER INDHOLD BAGGRUND 3 OM RUNDSPØRGEN 3 OVERORDNEDE KONKLUSIONER 5 BUDSKABER 6 BARRIERER FOR
Læs mereVisioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen
Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen I det følgende afsnit tegnes de overordnede visioner for den rolle, almen praksis udfylder, som en af de centrale grundsten i det samlede sundhedsvæsen.
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereGodkendelse af Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Punkt 8. Godkendelse af Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 2016-038037 Forvaltningsledelsen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget: at Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereHvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale
Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereOplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.
Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereDato: 30. januar Brevid:
Dato: 30. januar 2018 Brevid: 3484099 Opsamling af hidtidige drøftelser omkring Regionsrådets strategi 2018-2021 1. Strategiens formål Strategiens formål vil omfatte: De områder, hvor der er brug for en
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereL L
L 227 Bilag 17 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 L 227 endeligt svar på spørgsmål 81 Dok nr.: 1236363 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 81 (L 227 forslag til lov om ændring
Læs mereUdviklingsplan for psykologhjælp.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/3062 Telefon: 76631393 Dato: 30. oktober 2012
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereEn nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
KKL 14. september Fuglsangcenteret, Fredericia En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk 2018: Varsler ny sundhedsreform
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mere1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Læs mereAnbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år
Dato 05-01-2018 LOST Sagsnr. 4-1010-333/1 Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år For omkring 10 år siden kom Sundhedsstyrelsen
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs merePraksisplan på kiropraktorområdet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 08/4014 Dato: 8. oktober 2009 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: Christine.Lund.Momme@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631679 Notat
Læs mereTØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse
TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt 2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereOplæg hos Danske Sygeplejeråd om Sundhedsaftalen
Oplæg hos Danske Sygeplejeråd om Sundhedsaftalen 2015 2018 Udviklingskonsulent Inge Kjær Andersen ikan@rebild.dk Chefkonsulent Jane Pedersen jp@rn.dk Program for eftermiddagen Præsentation En lille motionsleg
Læs mereNår sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne
Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.
Læs mereRegion Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk
Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereRegionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til Praksisplanudvalget Region Hovedstaden Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereEmner til drøftelse Praksisplanudvalget
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene
Læs mere