BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 . 496?? Velkommen til Munkebjerg Oktober II/november 2004 Blad 496 Igen i år bliver vi rigtig mange til vores årsmøde på Munkebjerg. Over halvdelen af foreningens medlemmer samt en række gæster har valgt at deltage i vores årsmøde, der meget naturligt koncentrere sit indhold om nye strukturer og nye opgaver i anledning af kommunalreformen. Vedlagt årsmødeudsendelsen følger program for årsmødet. Valg til bestyrelsen Beretning og forslag til årsmødevedtagelse Tosprogsevalueringen Praktikken forbliver lønnet Samarbejde med andre uddannelser Den skriftlige beretning, dagsorden for generalforsamlingen, forslag til vedtægtsændringer samt forslag til generalforsamlingsvedtagelse på dagtilbudsområdet vedlægges også denne udsendelse. Det er bestyrelsens håb, at den suppleret med formandens mundtlige beretning vil give anledning til debat på generalforsamlingen. 2 bestyrelsesmedlemmer stopper i forbindelse med generalforsamlingen. Det er Jens Vibe Michelsen fra Århus amt og Per Udesen fra Vest-Sjællands amt. Frederiksborg amt opstiller Jette Runchel fra Frederiksværk og Ringkøbing amt Gunnar Nordestgaard, Lemvig til bestyrelsen. Der kan også opstilles kandidater på generalforsamlingen. På kan du læse evalueringen af tosprogsundervisningen i folkeskolen. Evalueringen er ikke rar læsning og fordrer handling af bl.a. børne- og kulturcheferne. Det fremgår af evalueringen, at alt for mange lærere ikke er uddannet i dansk som andetsprog og at mange kommuner slet ikke skelner mellem basis- og ekstraundervisning. At tilbuddene til elever med særlige behov er fuldstændig afhængig af, hvor eleven bor. At tosprogsundervisningen nedprioriteres ved fagfordelingen og at kommuner og skoler ikke har overblik over danskundervisningens omfang og ressourceforbrug, herunder om ressourcerne kommer de tosprogede til gode. Meget tyder på, at de pædagogstuderendes praktik fortsat forbliver lønnet. Ministeren har tilsyneladende opgivet at komme igennem med en omlægning. I den forbindelse har BKF foreslået KL og Undervisningsministeriet, at der udarbejdes en guide for praktikken, der stiller præcise forventninger til praktikstederne og som præciserer, hvordan seminarierne skal forberede de studerende på praktikken. Og så glæder vi os blandt andet til en nærmere uddybning af forslagets 7: "Uddannelsen indeholder endvidere for den enkelte studerende et modul, der kan tilrettelægges i samarbejde med andre relevante uddannelser, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejdet med andre relevante professioner." Det må være en henvisning til pædagog-lærerredegørelsens opfor-

2 . 497?? Høringssvar Oktober II/november 2004 Blad 497 dring til et samspil mellem uddannelserne, et samspil vi i BKF har talt varmt for, og som bl.a. kan ske ved at der er fælles elementer for de to uddannelser (i pædagog- og læreruddannelsen), ved samarbejde om fælles temaer, for eksempel indskoling og overgangsproblemer, fælles specialiseringer, for eksempel inden for områder som specialpædagogik, ungdomskultur og det tværkulturelle område m.v. Derudover har vi i BKF også nævnt fælles praktik eller måske fælles bachelorprojekt. Læs BKF s høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning 26) og høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) på og på side 498. Pengene følger barnet Forbedrede vilkår for foreningerne Prøver og eksamener Skoleledernes årsmøde Høringssvar om frit valg på klubområdet mv. Frit valg og sammenhænge i kommunens børnepolitik Hvilke områder er omfattet af loven? Læs om BKF s høringssvar til lovforslag om private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet på blad 500. Læs om de forbedrede vilkår for frivilligt arbejde i foreningerne på blad 500. Læs BKF s høringssvar om prøver og eksamener i uddannelsessystemet på blad 502. Læs om skoleledernes årsmøde på blad 503. BKF har udarbejdet høringssvar om frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen samt minimumsgrænse for tilskud til privat pasning jf. 26. I høringssvaret angiver vi, at BKF kan tilslutte sig at klubområdet sidestilles med dagområdet og skoleområdet mht. frit valg. BKF gør dog opmærksom på, at lovforslaget rummer en række latente risici eller uhensigtsmæssige sideeffekter. Helt grundlæggende drejer det sig om vægtningen af det enkelte individs frie valg i forhold til samfundets interesser som helhed. BKF er således generelt betænkelig ved frit valg, idet det ud over fordele rummer en risiko for ghettoficering, at kommuner kan spekulere i målrettet eksport af sociale problemer, samt at arbejdet med indsatsen for sammenhæng i børns skole og fritidsliv kan blive slået i stykker. BKF tilslutter sig, at ændringen ikke omhandler klubtilbud i henhold til ungdomsskoleloven og folkeskoleloven (SFO II og III), idet disse klubtilbud er knyttet op omkring skolegangen på den enkelte skole. BKF er dog uforstående over for, at der ikke også er fremsendt lov-

3 . 498?? Betalings/afregningsforhold Oktober II/november 2004 Blad 498 forslag om ændring af folkeoplysningsloven, hvorunder en lang række kommuner driver deres kommunale klubtilbud. Det er således BKFs opfattelse, at frit valg må gælde såvel klubtilbud i forhold til serviceloven, som folkeoplysningsloven, da det ofte er tilfældet der historisk har afgjort, om klubtilbuddet tilbydes i henhold til den ene eller anden lovgivning. Som bekendt, driver en række kommuner klubtilbud af meget forskellig karakter. Dels de mere traditionelle FK og UK-tilbud, dels en række særlige tilbud med udspring i de unges særlige interesser, for eksempel motorklubber, gokart-klubber, rideklubber, byggelegepladser mv., som har et højere omkostningsniveau end traditionelle klubber. Endvidere er det karakteristisk for disse klubber, at antallet af medlemmer er særligt stort om sommeren, og mindre om vinteren. BKF kan derfor ikke tilslutte sig, at tilskudsprocenten beregnes ud fra den gennemsnitlige pris, men derimod ud fra enten det enkelte klubtilbuds pris eller en gennemsnitspris. BKF tager endvidere for givet, at de samme procedurer for lukning af tilgangen for medlemmer uden for kommunen følger de retningslini-er, der er gældende for dagområdet (lukning af tilgang ved mere end 1 % af pladserne mv.), jf. bemærkningerne, nederst side 1. Kommunerne må således for eksempel også have mulighed for - på baggrund af en forventet tilgang i løbet af sommermånederne - at lukke for unge fra andre kommuner. Offentlig administration af private ordninger Høringssvar om landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud BKF kan ikke tilslutte sig, forslaget om at kommunerne fremover skal tilbyde forældre at varetage administrationen af en pasningsordning mod betaling for forældre, der selv arrangerer pasning af deres børn. BKF anser ikke dette for en offentlig opgave, og endvidere forholder lovgivningsteksten eller bemærkningerne sig ikke til de juridiske følgevirkninger, der kan være af denne opgaveløsning. BKF tilslutter sig hovedintentionen i ændringsforslaget om landsdækkende pasningsgaranti. BKF kan tilslutte sig: - At pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart - At hvis kommunen ikke kan anvise en plads efter reglerne, skal kommunen yde forældrene et økonomisk tilskud. - Indfasningsordningen frem til juli 2006, som den er beskrevet i bemærkningerne. BKF kan ikke tilslutte sig:

4 . 499?? Forbedrede vilkår for frivilligt arbejde i foreninger (Tæskeholdet) Oktober II/november 2004 Blad At det økonomiske tilskud, som kommunen skal yde til forældrene, skal svare til de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe. BKF ser ingen rimelig begrundelse i, at forældrene får et tilbud der også indeholder, hvad der svarer til forældrenes egenbetaling. BKF anbefaler, at beløbet sættes til 67% af bruttoudgiften. - At det økonomiske tilskud skal ydes, hvis forældrene ikke får passet deres barn. - Formuleringen i 1 Stk. 5. Familie- og forbrugerministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads, økonomisk kompensation til forældrene og forhø-jelse af tilskuddet. Denne formulering kunne give mulighed for en uhensigtsmæssig central styring af procedurer og specifikke regler for kommunernes forvaltning af lovgivningen. BKF anbefaler således, at 1 stk. 5 slettes - Det er vanskeligt at se ud af lovteksten og bemærkningerne, om muligheden for at beregne tilskud for brug af dagtilbud i opholdskommunen på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution eller om det fremover alene kan beregnes på grundlag af en gennemsnitspris. Hvis, tilskuddet alene fremover kan beregnes af en gennemsnitspris, vil det have store økonomiske konsekvenser for kommuner med tilbud med forskelligt omkostningsniveau inden for samme alderskategori for eksempel vuggestuer og dagpleje. BKF anmoder i høringssvaret om, at det præciseres, at der ikke foretages ændringer på dette område. Kort efter sin tiltræden som kulturminister nedsatte Brian Mikkelsen en arbejdsgruppe, der fik til opgave at finde uhensigtsmæssige, bureaukratiske hindringer for det frivillige foreningsliv. For at signalisere handlekraft fik arbejdsgruppen navnet tæskeholdet. Blandt resultater af arbejdsgruppens arbejde kan nævnes ophævelse af kravet om kursus for alle, der står i kiosk og sælger pølser ude i vore mange idrætshaller. Frivilligt arbejde ved efterlønnere og dagpengemodtagere Et andet initiativ, som er blevet hilst velkommen af foreningsdanmark er mere lempelige reger for, på hvilke vilkår dagpenge- og efterløns-modtagere kan deltage i ulønnet, frivilligt arbejde uden at blive trukket i dagpenge eller efterløn. De nye regler, som jo ligger i beskæftigelsesministeriets ressort, betyder blandt andet, at det nu er muligt at en revisor på efterløn kan føre regnskabet i en idrætsklub, eller at en maler på dagpenge kan deltage i malerarbejde af spejderhuset. Det afgørende er, om reparationsarbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse i hjemmet. Tidligere gav det problemer, hvis et givet arbejde forudsatte en be-

5 . 500?? Begrænsninger Oktober II/november 2004 Blad 500 stemt uddannelse. Der er dog stadig begrænsninger, hvis f.eks. et stykke arbejde kræver en autoriseret håndværker. Og det er ikke muligt at have noget nær et almindeligt arbejde i en forening. Som beskæftigelsesministeren siger (man fornemmer den løftede pegefinger); Vi har jo ikke borgerløn i Danmark. Mere information Lovforslag om private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet Ikke en kommunal afgørelse Optagebestemmelser Økonomi Tilsyn Konkurrence på pris De nye regler træder i kraft her i efteråret. Yderligere detaljer på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Gå ind under Pressemeddelelser, d. 29. april Her finder man også en mere detaljeret gennemgang af reglerne. Socialministeren fremsætter forslag om, at det skal være muligt at tjene penge på at etablere privatinstitutioner til børnepasning. Hermed indføres en ny institutionstype privatinstitutionen. Den stedlige kommune skal godkende privatinstitutionen, hvis den lever op til de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud på centralt og på kommunalt plan. Bemærkningerne til lovforslaget fastslår, at det ikke længere alene er op til kommunen om en privatinstitution skal have mulighed for at blive oprettet. Hvis en privatinstitution lever op til kravene skal den godkendes, og det er op til forældrene om institutionen skal overleve. Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse, men er forpligtet til at optage børn, hvis der er ledig kapacitet i institutionen. Der kræves samme rummelighed som i kommunale institutioner og efter konkret vurdering skal der være mulighed for, at privatinstitutionen tildeles støtteressourcer. Der ydes et kommunalt driftstilskud, bygningstilskud og administrationsbidrag. Driftstilskuddet svarer til en kommunale nettodriftsudgift (eks. støtteudgifter), bygningstilskuddet og administrationsbidraget svarer til kommunens gennemsnitlige udgifter hertil i de selvejen-de institutioner i kommunen. For kommuner uden selvejende institu-tioner vil ministeren fastsætte niveauet for bygningstilskud og admi-nistrationsbidrag. Kommunen varetager tilsyn med privatinstitutionen på samme måde som over for kommunens egne institutioner. Tilsynet skal sikre at institutionen lever op til de kriterier der ligger til grund for godkendelsen. Endvidere skal kommunen sikre, at tilskuddet går til formålet. Lovforslaget medfører, at privatinstitutioner ikke er omfattet af de nuværende regler for forældrebetaling. Det er hensigten at privatin-

6 . 501?? Oktober II/november 2004 Blad 501 stitutionerne således får mulighed for bedre at afspejle forældrenes ønsker og behov. Desuden vil der kunne skabes konkurrence på prisen. Der gives søskende- og fripladstilskud svarende til det beløb forældre med børn i kommunale dagtilbud maksimalt får i et alderssvarende kommunalt tilbud. Hvis et barn opsiges eller privatinstitutionen lukker er det kommunens forpligtelse at stille en plads til rådighed inden for de gældende optagelsesregler i kommunen. Forudsat at privatinstitutionen lever op til de opstillede centrale og kommunale krav åbner lovforslaget mulighed for at ejeren af institutionen vil kunne bruge pengene til hvilket som helst formål. Der sikres forældrene samme indflydelse som i andre daginstitutioner og det antages at forældrene vil undersøge grundlaget for institutio-nerne inden de foretager deres institutionsvalg. BKF s synspunkter og spørgsmål BKF har fået lovforslaget til høring, og i skrivende stund indgår nedenstående punkter i foreningens overvejelser: - Uklarhed om hvilken funktion det kommunale tilsyn egentlig har i privatinstitutionen. Vil kommunen - såfremt betingelserne for godkendelsen ikke længere opfyldes - kunne trække godkendelse tilbage og dermed lukke en privatinstitution, som forældrene gennem deres opbakning til institutionen ellers mener burde overleve? - Hvor kan en forældre henvende sig, hvis vedkommende mener at optagelseskriterierne i institutionen ikke lever op til den rummelighed der kræves? - Hvad betyder privatinstitutionernes opgave overfor børn med særlige behov for den kommunale støtteindsats? - Vil den kommunale forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti samtidig med betaling af bygningstilskud til privatinstitutionerne betyde en øget udgift for den kommunale børnepasning? - Konkurrencen mellem private og offentlige udbydere på børnepasningsområdet vil ikke ske på lige vilkår, da der ikke gives kommunale institutioner mulighed for at tilgodese forældrebehov mod opkrævning af fuld egenbetaling. - Entydighed i lovgivningen mellem hvilke forventninger er stilles til det kommunale tilsyn og de muligheder (omfang og økonomi) der tilbydes den private udbyder. Høringssvaret vil i sin endelige udformning kunne ses på foreningens hjemmeside.

7 . 502?? Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser Oktober II/november 2004 Blad 502 BKF har afgivet høringssvar i forbindelse med udkast til ny bekendtgørelse på området. Se hjemmesiden BKF har i sit høringssvar følgende kommentarer: Godt initiativ BKF ser det som et godt initiativ, at erstatte de gældende prøver- og eksamensbekendtgørelser for folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning med en sammenskrivning af gældende regler på prøve og eksamensområdet. BKF hilser det også velkomment, at der er foretaget en sanering og forenkling af reglerne, hvad angår de proceduremæssige rammer for prøver og eksamen. Til bekendtgørelsen vil der fortsat være brug en beskrivelse af det faglige indhold i de respektive områders uddannelsesbekendtgørelser. De gældende regler i folkeskolens prøvebekendtgørelse om karak-terskalaen vil blive indarbejdet i karakterskalabekendtgørelsen. Elektroniske hjælpemidler Skoleledernes årsmøde Forsonlig minister BKF kan tilslutte sig den konkrete ændring, der omfatter øgede muligheder for at anvende elektroniske hjælpemidler ved prøver jf. 13. Men har dog et spørgsmål om fortolkningen af 13 stk. 2, hvor det fremgår, at institutionen kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. Hvad dækker kapacitetsmæssige grunde over? BKF finder, at der kunne være brug for en konkretisering af dette i bekendtgørelsen. Danmarks Skolelederforening holdt årsmøde på Frederiksberg d. 30/9 og 1/10. Undervisningsministerens tale tog i år udgangspunkt OECD-rapporten om grundskolen. Tonen var mere forsonlig og bar ikke præg af sidste års opsang. Ministeren lagde vægt på skoleledelsens opgaver og store ansvar for at lede folkeskolen, så kvaliteten i undervisningen øges og, således at der er større opmærksomhed på anvendelsen af ressourcerne. Målet er, at folkeskolen skal blive mere resssourcebevidst både i forstand til mængden af ressourcer og i forhold til, hvordan de anvendes. Skolelederne har en central rolle i forbindelse med udviklingen af lokale evalueringstiltag og med gennemførelsen af systematiske evalueringer på den enkelte skole. Evalueringen skal ikke anvendes som middel til rangordning skoler imellem, men skal anvendes internt og i samarbejde med kommunen i forhold til at udvikle undervisningen, så elevernes faglige udbytte forøges. Afslutningsvis kom Ulla Tørnæs ind på en forventet indførelse af

8 . 503?? Evaluering og test Oktober II/november 2004 Blad 503 tests i dansk særligt en sproglig test og i matematik. Men Ulla Tørnæs påpegede, at Undervisningsministeriet var opmærksom på sit ansvar i forhold til at deltage i udviklingen af testmaterialer. Ulla Tørnæs påpegede, at UVM overvejede at udvikle en værktøjskasse til arbejdet med tests. Formand Erik Lorentzens tale var præget af optimisme og gå-på-mod og lagde sig positivt op af undervisningsminister Ulla Tørnæs tale. Danmarks Skolelederforening forholdt sig positivt til OECDrapportens konklusioner og gav løfter om fortsat positiv deltagelse i det videre arbejde. Mere løn til skolelederne Formanden sluttede sin tale af med en kraftig opfordring til at danske skoleledere i fremtiden modtager en bedre aflønning, således at der er større forskel mellem en lærer på slutløn og en skoleleder. Der skal være mere status i at være skoleleder, og skolelederne skal sikres en bedre og varig kompetenceudvikling såvel fagligt som ledelsesmæs-sigt. BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax