OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<"

Transkript

1 OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Mariologi er læren om det menneskelige liv, set i lyset af det ikoniske billede vi har af bibelens Jomfru Maria, hendes egenskaber og idealer. De mariologiske idealer har den fordel frem for de fleste andre, at de har vist sig historisk holdbare og at de har vundet international udbredelse langt ud over den kulturkreds, vi selv tilhører. At anvende mariologien som ideal og metode i humanistiske studier er altså det samme som at se mennesker i forhold til de idealer, som civilisationen og den vestlige verden bygger på og - sandsynligvis - også vil bygge på om tusind år. Jomfru Maria var et godt menneske, hun havde en sublim viden, vilje, etik og spiritualitet. Men hun var hverken psykolog eller sociolog, og vi kender ikke andet til hendes intellektuelle forudsætninger end det, at hun var i stand til at opdrage et barn, som havde en sådan viden og karisma, at han blev grundlægger af en religion, som forandrede verden, og som har eksisteret nu i to tusinde år. På dette grundlag tillader vi os at antage, at Maria, Jesu mor, var en unik personlighed, hvis egenskaber, vi har grund til at beundre og søge inspiration i, når vi vurderer vort eget liv. Sådanne tanker har altid været en central del af den kristne religion, som derfor har anvendt Maria og hendes dyder som et af de mest almindelige motiver for den kristne kunst og ikonografi. 600 år efter Marias død opstod en anden religion - islam - som i lige så høj grad som kristendommen beundrer Maria. Hele Koranens sura 19 handler om Maria, og selv om Koranen ikke helt har det samme syn som de kristne på Marias biografi, så er den helt på linje med bibelen, når det drejer sig om at prise Marias personlighed og hendes dyder. At lave mariologisk analyse vil sige at forsøge at sætte sig ind i et menneskes eller en gruppes tankeverden, livsperspektiv og fremtidsplaner på en sådan måde, at man opnår en egentlig forståelse af dette objekt, og dermed at man bliver i stand til at rådgive og inspirere dette menneske eller denne gruppe på basis af de idealer, som de selv bekender sig til. Mariologien er ikke en manipulativ lære, som har til formål at føre mennesker frem til et mål, e ikke selv kender eller forstår. Det handler om at skabe indsigt - og selvindsigt - i de forudsætninger, som ligger bag den personlige identitet, og dermed åbne op for spørgsmål, som måske eller måske ikke vil føre til forandring. Den mariologiske analyse er ikke i sig selv i stand til at fortælle, hvad målet for en forandringsproces skal være, da den grundlæggende drivkraft i denne proces er det levende subjekt selv, som gennem sin frie vilje kan træffe beslutninger og føre dem ud i livet. Men hvad disse beslutninger vil være, kan ingen forudsige, ej heller subjektet selv. I denne artikel vil vi se på nogle af grundtrækkene i den mariologiske analyse, som den ser ud, når der anvendes ekstern bistand. Det skal understreges, at alle mennesker er fuldt ud i stand til at lave en mariologisk analyse på sig selv, men resultatet af denne analyse vil ofte blive bedre, hvis den laves i samarbejde med en ekstern partner.

2 Da analysens form altid vil være afhængig af det objekt, der skal undersøges, må læseren forstå, at herværende beskrivelse vil være både forenklet og generaliseret. Der er stor forskel på at skulle beskrive et enkeltindivid og en organisation, og enhver analyse vil være begrænset af den tid og de ressourcer, som man har til at gennemføre den. Den grundlæggende model for mariologisk analyse viser subjektets egne fire dynamikker (viden, vilje, etik og spiritualitet) og de tilsvarende fire dynamikker for dets omgivelser, som kan være dets venner, familie, kunder eller elever. Modellen ser sådan ud: Mariologien bygger altid på de fire dynamikker. Alle personer, grupper eller organisationer kan beskrives ved at se på deres holdninger og praksis på disse fire områder, og den måde, som disse mennesker fungerer på i praksis, afhænger af forholdet mellem deres egne dynamikker og de dynamikker, som præger deres sociale omgivelser. Succes er ikke noget, man får blot ved egen kraft, det kræver at andre medvirker og hjælper, og dette forudsætter naturligvis, at disse andre - de sociale omgivelser - har et positivt forhold til det pågældende menneske. Selv om modellen ser overskuelig ud og kun har 8 felter, kan en grundig mariologisk analyse blive meget omfattende og tidskrævende, hvis man ønsker at gå i dybden med hver af de fire dynamikker. Ud over den her viste opdeling mellem egne og andre dynamikker, bør analysen nemlig også skelne mellem de åbne og de skjulte dynamikker, hvormed menes dynamikkerne sådan som subjektet selv ser dem og de samme dynamikker, sådan som omgivelserne ser dem. Den menneskelige personlighed er jo - når alt gøres op - summen af de egenskaber, som man selv mener at have og de egenskaber, som andre mener, at man har. Og denne forskel mellem ens eget selvbillede og andre menneskers indtryk, må afspejles i den mariologiske analyse, hvis den skal være fyldestgørende. I praksis tillader tiden sjældent, at man laver en fuld analyse, og man vil derfor gøre klogt i at fokusere på en enkelt eller to af dynamikkerne, så den første fase i en sådan analyse vil være at skulle udpege hvilke af de fire dynamikker, som er de mest relevante

3 Når individet eller gruppen ses som forskningsobjekt, gælder det om at finde ud af, hvor kræfterne skal sættes ind, og hvad tiden skal bruges til, for der er altid masser af ubesvarede spørgsmål. Det gælder om at udvælge de områder, hvor der kan forventes at komme det bedste resultatet af den indsats man gør, og inden dette område kan vælges, må man gøre sig klart, hvad formålet med undersøgelsen overhovedet er. Ønsker man at finde positive historier til fremtidens markedsføring, eller er formålet at revidere hele personens eller organisationens selvforståelse. De to målsætninger er helt forskellige og vil kræve helt forskellige metoder til at indhente data. Mulighederne er talrige: Interview, observation, deltagelse, spørgeskemaer etc. Disse metodespørgsmål skal vi imidlertid ikke gå nærmere ind på her. Hvis undersøgelsen har til formål at skabe forandring, vil et af de interessante emner være om der er stor forskel mellem de to felter, som står ud for hver af de fire dynamikker i det viste skema. Hvis f.eks. en person har en helt særlig viden om sig selv (felt 1) eller om et relevant emne, som hans omgivelser ikke har (felt 2), kan dette enten tolkes som en svaghed eller en potentiel udviklingsmulighed. Det kan også dreje sig om et forhold, som man gør klogt i at ignorere og ikke gøre mere ved for ikke at skabe konflikt. Der kan ikke udstikkes fælles retningslinjer for alle sager, da objektet, metoden og selve målsætningen med undersøgelsen er forskelligt fra gang til gang. Hvis mariologien anvendes som redskab til analyse af ægteskaber eller parforhold, kan det være at fokus skal lægges på forskelle mellem parternes vilje, etik og spiritualitet. Hvis man har forskellige mål og forskellige syn på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, så kan samarbejdet mellem to mennesker blive meget besværligt. Det er derfor vigtigt, at man får en overenskomst om, hvad som man skal regne for fælles værdier og hvad, som skal være individuelle værdier, som hver af parterne selv kan bestemme over uden at skulle stå til regnskab for den anden. Det er ikke altid, at det, at være ens og at have de samme interesser og synspunkter, er en fordel for parforholdet, da forskelle og spændinger kan være med til at skabe dynamik. Men der er visse etiske principper, som man med fordel kan være enige om, inden man flytter sammen eller gifter sig. Det handler om gensidig loyalitet og om en definition af forholdet som sådan. Hvis den ene part mener, at det er uforpligtende og af rent praktisk art, og den anden mener, at man har lovet troskab til døden, så er udsigterne til et varigt fællesskab små. Hvis mariologien anvendes som redskab til planlægning af undervisning, vil det være relevant at gennemgå hver enkelt elevs fire dynamikker ud fra tre synsvinkler: 1. Elevens syn på sig selv 2. Elevens syn på sine kammerater og sociale omgivelser 3. Omgivelsernes syn på eleven. Det handler om at skabe en vis harmoni mellem disse tre synsvinkler på hver af de fire dynamikker, for forskelle i disse synsvinkler kan skabe individuel frustration og konflikt. Men en analyse tager lang tid, hvis den skal gennemføres i sit fulde omfang. Derfor vil - 3 -

4 det sandsynligvis være nødvendigt at skære den ned, så man vælger at fokusere på f.eks. emnet vilje. Hvad gør, at eleven har eller ikke har den nødvendige vilje til at gennemføre læreplanen? Dette spørgsmål må afklares, inden at gode resultater kan opnås. Det afgørende er at gøre det klart for eleven, at han selv har ansvar for sin egen læring. Man lærer ikke af at lytte passivt, og kun eleven selv ved, hvad han forstår og ikke forstår. Man lærer intet af at deltage i undervisning, som er tilrettelagt på et højere niveau end det, man forstår. Forudsætningen for succesfuld undervisning - set fra en mariologisk synsvinkel - er erkendelse af elevernes personlige ansvar for deres egen indlæring, og deres mulighed for at tilpasse læreplanen til deres eget indlæringsmønster. Forudsætningen for, at eleven kan føle dette engagement i sin egen læring er, at han forstår det praktisk og etisk relevante i netop dette færdighedsområde, og det betyder, at der til enhver indlæring hører en forudgående afklaringsproces, hvor eleven skal gøre sig klart, om han overhovedet har interesse i at lære det, som planen foreskriver. Ofte viser det sig desværre, at denne potentielle indlæring ingen reel brugbarhed har, eller at eleven ikke har en positiv forståelse for indlæringens værdi. Og dermed er undervisningen ikke kun spild af tid, men også moralsk skadelig og nedbrydende for elevens selvtillid. Pladsen tillader ikke at gennemgå alle de andre mulige områder af livet, hvor den mariologiske model kan gøre en forskel. Det handler om alt lige fra individuel psykoterapi til udvikling af store organisationer, og i sidste ende kan mariologien lægges til grund for en hel del tanker og idealer vedrørende "det mariologiske samfund". I dette samfund - som aldrig har eksisteret i virkeligheden - er det de mariologiske værdier, som er udgangspunktet for den politiske tænkning, og samfundet er indrettet sådan, at mennesket får de bedste muligheder for at virkeliggøre sine individuelle mål på en sådan måde, at disse samtidig er til gavn for fællesskabet. Det handler om at give borgerne den viden, de har brug for på det tidspunkt, som de har brug for den. Det handler også om at gøre menneskers personlige vilje til en stærk drivkraft i deres livsudfoldelse, som ikke kun skal handle om at leve op til andres ønsker, men som også drejer sig om at virkeliggøre de idealer, som det pågældende menneske selv tror på. Og så handler det mariologiske samfund om at finde et simpelt sæt moralske idealer, som man bygger samfundet på, og som dets politiske lederskab respekterer. Sidst - men ikke mindst - drejer det sig om at skabe rammerne for, at hver enkelt af dette samfunds borgere frit kan berige sit eget liv ved at praktisere den religion og spiritualitet, som han eller hun tror på. Religion skal frit kunne dyrkes, så længe dette sker for egen regning, og så længe denne religion ikke begrænser andre menneskers rettigheder eller anfægter det fælles moralske grundlag, som hele samfundet bygger på. Det sidste der skal siges om den mariologiske analyse er, at denne analyse nødvendigvis må være hermeneutisk. Hermeneutik er læren om at fortolke, og mariologien er i høj grad en fortolkende tankegang, hvilket kommer af, at den beskæftiger sig med etik og spiritualitet. At analysere et menneske eller en gruppe af mennesker med positivistiske metoder, kan godt lade sig gøre, men resultatet bliver af begrænset værdi. Det er ikke nok at vide om et menneske, hvor mange gange han er dumpet til en eksamen eller hvor - 4 -

5 mange jobs han har haft, det er nødvendigt at vide, hvorfor han er dumpet til disse eksaminer, og hvorfor han har skriftet job, og hvilken betydning det har haft for ham. Det er tilsvarende heller ikke nok at vide, om et menneske tilhører den ene eller anden religion, det handler om at vide, hvad han tror på i sin personlige spiritualitet, og hvilke moralske værdier han regner for vigtige. Det er heller ikke nok at vide om en organisation, at så og så mange af dens medlemmer har meldt sig ud, det handler om at finde ud af, hvorfor de melder sig ud. Læseren synes måske at begrebet "mariologisk analyse" lyder mærkeligt, og at hele projektet virker lidt verdensfjernt, men det er forkert. Realiteten er, at mariologisk analyse ikke er noget vi skal vente til en fjern fremtid for at se udført i virkeligheden, den eksisterer faktisk allerede nu, og den har succes, der hvor den praktiseres. Det, at se mennesket i sin helhed, som værende et værdibærende levende væsen, er ikke en ualmindelig tilgang i den moderne psykologi og socialvidenskab. Men som regel kaldes denne tankegang ikke for mariologisk, hvilket skyldes, at de fleste psykologer og sociologer ikke kender noget særligt til Jomfru Maria og ikke interesserer sig særligt for den mariologiske spiritualitet. De mener, at det de beskæftiger sig med er af en højere og mere "videnskabelig" karakter end en analyse, som baserer sig på mariologien kan være. Men de tager fejl. Selv om mariologien ikke i sig selv er en videnskab, er der intet til hindring for, at mennesker, som anvender mariologien som ideologisk udgangspunkt for deres model, kan lave videnskabeligt arbejde. Mariologien er et menneskesyn og et sæt idealer, som kan vises i en model. Den hævder, at mennesker har en fri vilje, og at de mest væsentlige egenskaber kan beskrives indenfor rammerne af de fire dynamikker. Derved adskiller mariologien sig fra det meste af den tænkning og ideologi, som man kan møde i den moderne verden. Tanken om, at mennesket har en fri vilje, står f.eks. i modstrid med en af psykologiens og sociologiens traditionelle forudsætning, som er at menneskets tanker og væsen er et resultat af dets arv og miljø. Det passer ikke, siger mariologien. Arv og miljø har en indflydelse, det er rigtigt, men menneskets adfærd er først og fremmest bestemt af dets egen vilje og dets egne frie beslutninger. Denne vilje har som sin konsekvens, at mennesket har masser af muligheder, hvis det ønsker at bruge dem, men også at dette menneske har et objektivt personligt moralsk ansvar for hver enkelt af de handlinger, som dette menneske udfører. Moralske problemer - skyld - kan derfor ikke løses gennem undskyldninger, men kun gennem bod og ændret adfærd. Det er det moralske, etikken, værdierne og den individuelle vilje, der er nøglen til forståelse af mennesket og dets liv, ikke et sæt kvantitative observationsdata eller en falsk lære om at vi bliver styret af arv og miljø. For det gør vi ikke. Mariologien giver det bedste billede af det menneskelige liv, som nogen eksisterende psykologisk model og metode er i stand til, men det betyder ikke, at mariologien skal erstatte al anden humanistisk og sociologisk tænkning. Tværtimod. Mariologien er ikke perfekt, den er kun et forenklet billede af virkeligheden, som alle andre modeller også er det. Denne model er bare bedre end alternativerne, fordi den tager sit udgangspunkt i idealer, som to tusinde års kulturudvikling har testet og fundet bevaringsværdige

6 Mariologien har spillet en væsentlig rolle i hele den europæiske kulturudvikling, og dermed har den vist sin holdbarhed. Den er stadig lige så aktuel i dag, som den var dengang Maria opdragede sin søn og lærte ham mariologiens principper. De mariologiske idealer er så stærke, at de ikke kun bør danne grundlag for forskning og terapi, de er også relevante for forskerne og terapeuterne selv at tage til sig. For ingen kan bedrive god forskning eller terapi, uden også selv at skulle overholde et sæt etiske retningslinjer. Vi er alle bundet af etikkens universelle love, og det gælder uanset om vi bekender os til mariologien eller til noget helt andet. Den som ønsker at måle andres adfærd ud fra etikkens normer, må også regne med selv at blive bedømt. Og det er helt retfærdigt, for også forskning og terapi kan tjene gode eller mindre gode formål. Derfor må forskeren vælge, for han har også en fri vilje. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 13/2-2013//1.1k - 6 -

MARIOLOGI OG LEDELSE ---------------------------------------------------------------------------------------------------

MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg er klar over, at titlen på denne artikel vil virke mystisk på mange mennesker.

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den.

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den. Opdraget Foranlediget af artikel fremsendt af formanden for kreds 32, Ringkøbing Gordon Steffensen, som blandt andet omhandler emnet, bedømmelser, dommere og krav mv. inden for vores prøvesystem er denne

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Teenager, Sport. Leder?

Teenager, Sport. Leder? Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Interviewguide for sexarbejdere

Interviewguide for sexarbejdere Interviewguide for sexarbejdere Der er rigtig mange, som gerne vil i kontakt med sexarbejdere. Det oplever vi I SIO særligt meget fordi vi modtager mange forespørgsler på om vi kan videreformidle kontakten.

Læs mere

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af den ransagelses og genoprettelsestrinene og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

50+ i Europa Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere