Børne- og Kulturudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 15:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 157. Budgetopfølgning pr. 31. juli 2009 for Børne- og Kulturudvalget Status vedr. Skole- og Familiecentret medio august Familiedagbehandlingstilbud Takster for Familiecentrets ydelser/tilbud for Fremtidig konstruktion, økonomi, brug og drift af Tinghuset i Fjerritslev Godkendelseskriterier for privatinstitutioner Madordning i daginstitutioner Godkendelse af rammer vedrørende Pædagogisk Assistent Uddannelsen Oprettelse af samdrift mellem Ulveskov skole og Ulveskov Børnehave Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget Ansøgning om underskudsgaranti til jazz på Tranum Strandgård Orientering fra Børne- og Familiedirektøren Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer Punkter på lukket møde: 170. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren 171. Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer 172. Status vedr. svømmebassiner i Aabybrohallen Afbud:

3 Børne- og Kulturudvalget Budgetopfølgning pr. 31. juli 2009 for Børne- og Kulturudvalget / Palle Hansen Beslutningstema Drøftelse af budgetopfølgning pr. 31. juli 2009 for Børne- og Kulturudvalgets politikområder, samt drøftelse af hvilke tiltag budgetopfølgningen giver anledning til. Sagsbeskrivelse Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. juli 2009 jævnfør Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune. Budgetopfølgningen er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder og afrapporteres på udvalgsniveau på de enkelte politikområder. Budgetopfølgningen eftersendes til udvalgets medlemmer inden mødet. Budgetopfølgningen for alle udvalg behandles i Økonomiudvalget den 9. september 2009 og i Kommunalbestyrelsen den 17. september Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov. Økonomi og finansiering Se sagsbeskrivelse. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget drøfter budgetopfølgningen samt hvilke tiltag, budgetopfølgningen giver anledning til. Bilag: Budgetopfølgning 2 pr for politikområde 1-4 Kvartalsvis afrapportering til Visitationsudvalget Børne- og Kulturudvalget, den Budgetopfølgningen blev drøftet og tages til efterretning. Månedlig økonomistatus på visitationsområdet fremsendes fremover til Børne- og Kulturudvalgets orientering. Der udarbejdes et notat vedr. udviklingen i udgifter til befordring.

4 Børne- og Kulturudvalget 2 Fraværende: Tilbage til toppen

5 Børne- og Kulturudvalget Status vedr. Skole- og Familiecentret medio august / Michael Stilling Beslutningstema Status vedr. Skole- og Familiecentret. Med udgangspunkt i Børne- og Kulturudvalgets tidligere beslutninger er udarbejdet en orientering om status i forbindelse med implementeringen af udvalgets beslutninger. Sagsbeskrivelse Baggrunden for denne status er følgende politiske beslutninger: 1) Børne- og Kulturudvalgets beslutning d. 16. april 2009, hvor Grundlagsbeskrivelsen for Skole- og Familiecentret blev godkendt, således at Skole- og Familiecentrets funktion er et heldagsskoletilbud med udvidet forældresamarbejde i henhold til Folkeskoleloven. 2) Børne- og Kulturudvalgets beslutning d. 15. juni 2009, hvor udvalget besluttede: at Skole- og Familiecentret i overgangsåret 2009/2010 ledes som en del af Aabybro Skole med en pædagogisk afdelingsleder på fuld tid at administrativ bistand/sekretærbistand i overgangsåret 2009/2010 ydes fra Aabybro Skoles administrative personale Statusbeskrivelsen har fokus på følgende forhold: 1) Skole- og Familiecentrets opgaveløsning i skoleåret 2009/2010 2) En vurdering af i hvilket omfang, der måtte være elever på Skole- og Familiecentret i dag, der ikke umiddelbart vil kunne undervises i de eksisterende tilbud i Jammerbugt Kommune pr ad 1) Organiseringen af skoledagen Der er fra skoleårets start udarbejdet en årsplan, som beskriver emneuger, arrangementer og ture ud af huset som skoleåret indeholder. (vedlagt) Undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med Folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning. Skole- og Familiecentret har fokus på at leve op til Den Sammenhængende Børnepolitik i Jammerbugt Kommune, herunder Grundlagsforståelsen (skema for undervisning vedlagt).

6 Børne- og Kulturudvalget 4 Skoledagen var oprindelig planlagt til at starte kl , men for at tage hensyn til børnenes transport til og fra centeret er den rykket 15 min. Skoledagen starter derfor kl Der bliver inden 15. september 2009 udarbejdet undervisningsplaner af lærerne for skoleåret, og i hverdagen er der logbøger, som beskriver det enkelte barns læring. For den sidste del af skoledagen vil der ligeledes blive udarbejdet en pædagogisk læringsplan for det enkelte barns læring. Planerne tager udgangspunkt i barnets potentialer med hensyn til læring, og beskriver hvilken især social læring, der skal arbejdes med i forhold til at skabe udvikling for det enkelte barn. Børnene er i undervisningen delt i tre grupper yngste-, mellemste- og ældstegruppen. Skole- og Familiecentret har for tiden visiteret 13 børn fra klasse. På Skole- og Familiecentret er der ansat 4 lærere, som primært har ansvaret for undervisningen, 3 pædagoger samt en pædagogmedhjælper som især har ansvaret for eftermiddagsdelen. Centrets daglige ledelse varetages af Bodil Bjørn Thomsen som fysisk er placeret i centret. Den økonomiske styring af centret foregår i praksis fra Aabybro Skole. Der er omkring den enkelte årgang et team, som til stadighed gør status, evaluerer og fremtidssikrer opgaveløsningen omkring det enkelte barn. Den pædagogiske opgaveløsning set i forhold til grundlagsbeskrivelsen Grundlagsbeskrivelse for Skole- og Familiecentret er godkendt d. 16. april 2009, således at Skole- og Familiecentrets funktion er et heldagsskoletilbud med udvidet forældresamarbejde i henhold til Folkeskoleloven. Heldagsskoletilbuddet er mandag til torsdag fra kl Fredag lukker centret kl. 15. Dagene er typisk tilrettelagt således, at lærerne har ansvaret for undervisningen. Pædagogerne møder typisk kl. 10, hvilket giver mulighed for gruppedeling eller en individuel målrettet indsats i forbindelse med undervisningen. Sidste del af dagen er fortrinsvis praktisk og har kreative tilbud, som især underbygger den sociale læring. Alle børn på Skole- og Familiecentret er tilknyttet en kontaktperson på centret. Kontaktpersonen har ansvaret for det enkelte barns trivsel og udvikling. Kontaktpersonen afholder børnesamtaler med det enkelte barn. (Børnene tilbydes ca. en samtale pr uge). Det udvidede forældresamarbejde foretages ved at forældre indkaldes til forældresamtaler og på denne måde inddrages i barnets trivsel og udvikling. Der er en tæt telefonisk kontakt, kontaktbøger o.s.v. (Forældrene tilbydes ca. en samtale pr måned.)

7 Børne- og Kulturudvalget 5 Der bliver med hensyn til børnesamtaler og forældresamtaler gradueret således, at der i perioder kan være tale om flere samtaler, mens der i andre perioder kan være tale om færre samtaler. Samtalernes hyppighed afgøres ud fra det enkelte barns behov. ad 2) For at kvalificere vurderingen er der på Skole- og Familiecentret ultimo skoleåret 2008/2009, foretaget særlige opgaveevalueringer i forhold til hver enkelt elev på baggrund af nedenstående spørgsmål: 1. Hvad går den pædagogiske opgave ud på i forhold til den enkelte elev? 2. Hvordan er der tidligere arbejdet med den pædagogiske opgave? 3. Hvordan er den pædagogiske opgaveløsning evalueret? 4. Hvad giver evalueringen anledning til af overvejelser i forhold til den fremadrettede pædagogiske opgaveløsning? 5. Hvad skal der rettes særlig opmærksomhed mod i den fremadrettede pædagogiske opgaveløsning? Opgaveevalueringer er foretaget ultimo skoleåret 2008/2009 i et samspil mellem PPR, Aabybro Skole, den konstituerede leder af Skole- og Familiecentret samt pædagogisk personale på Skole- og Familiecentret. På baggrund af evalueringerne er der særlige forhold der gør sig gældende i forhold til 4 elever, hvortil der kan tilknyttes følgende bemærkninger: Én af eleverne er under udredning vedrørende anbringelse på socialt opholdssted med tilhørende intern skole. Her skal således forventeligt ikke foretages ny særlig opgaveevaluering til december Én af eleverne vil forventeligt profitere af visitering af skoletilbud i ASFklasse på Biersted Skole. Der vil således ikke være behov for en særlig opgaveevaluering til december med henblik på vurdering af hvorvidt eleven vil profitere af et tilbud i en AKT-klasse på Aabybro Skole pr. 1. august Der skal i stedet i påbegyndes en udredning af hvorvidt eleven bør indstilles til at fortsætte sin skolegang i ASF-klasse på Biersted Skole. To af elever burde kunne profitere af tilbud i en AKT-klasse på Aabybro Skole pr. august Der vil dog forventeligt være behov for en særlig opmærksomhed ved varetagelse af denne opgave, men dette vil gøre sig gældende uanset hvor denne undervisning skal varetages. Det anbefales, at der til december foretages en ny særlig opgaveevaluering samt evaluering af opgavevaretagelse i forhold til disse to elever. Retsgrundlag Folkeskoleloven. Økonomi og finansiering

8 Børne- og Kulturudvalget 6 Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller at Børne- og Kulturudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Skemaer - Skoleåret 2009/2010 Årskalender Børne- og Kulturudvalget, den Taget til efterretning. Kim Bennike tilkendegiver at han fortsat er bekymret for kvaliteten af det fremadrettede tilbud. Fraværende: Tilbage til toppen

9 Børne- og Kulturudvalget Familiedagbehandlingstilbud / Susanne Berke Beslutningstema I Udviklingsplanen for 2009 for Børne- og Kulturforvaltningen er indsatsen for udsatte børn og unge i fokus, og planen indeholder initiativforslag der ved en potentiel investering på sigt kan reducere udgiftsniveauet indenfor de forskellige områder. Et af udviklingsinitiativerne er etablering af et intensivt, fleksibelt familiebehandlingstilbud med 4 familiepladser for familier med børn i alderen 0-6 år med mulighed for, at børn/familier kan overnatte i særlige situationer. Familiedagbehandlingstilbud rettes mod svært belastede familier og foreslås oprettet i et selvstændigt hus i Jammerbugt kommune. Sagsbeskrivelse I dag foregår der et omfattende familiebehandlingsarbejde gennem Familiecenteret. Arbejdet foregår i Familiecenterets lokaler og i familiernes hjem. Hertil benytter Jammerbugt Kommune sig af døgnanbringelser for hele familien i eksternt regi i de tilfælde, hvor der er umiddelbar risiko for, at barnet kan tage skade i forhold til dets sundhed og udvikling, og hvor det samtidig er nødvendigt med en forældrekompetencevurdering. Da denne foranstaltning er indgribende og ofte foregår udenfor nærmiljøet og væk fra netværk, oplever vi, at nogle familier har afslået tilbuddet, hvilket betyder, at der må etableres mindre hensigtsmæssige løsninger/alternativer såsom en model, hvor Familiecenteret arbejder intensivt i hjemmet også med en kontrolfunktion samtidig med at en ekstern leverandør udarbejder en forældrekompetencevurdering. Med baggrund i Grundlagsforståelsen og Den sammenhængende Børnepolitik foreslås, at der oprettes et dagbehandlingstilbud for familier i kommunalt regi i et selvstændigt hus, hvor der er mulighed for overnatning i særlige situationer dels for at skabe mulighed for intensiv og tidlig indsats dels for at have et fast personale, der er kvalificeret til at foretage forældrekompetenceundersøgelser. Endvidere vurderer Forvaltningen, at dette sammen med andre initiativer kan skabe en mulig reduktion af udgifter til døgnanbringelser for hele familien og på sigt i forhold til anbringelser af barnet med baggrund i den intensive og tidlige indsats. Til orientering kan det oplyses, at gennemsnitspriserne opgjort den 30. juni 2009 for ekstern døgnfamiliebehandling pr. familie er kr kr., den

10 Børne- og Kulturudvalget 8 gennemsnitlige pris pr. barn for plejefamilieanbringelse er kr. og for anbringelse på et opholdssted er gennemsnitsprisen kr. pr. barn. Tilbuddet foreslås oprettet i fagområdet Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats og vil organisatorisk høre til Familiecentret og ledes af lederen af Familiecentret. Målgruppen vil være gravide og familier, hvor det i en socialfaglig undersøgelse ( 50) er vurderet, at forældrene har brug for intensiv familiebehandling. Samtidig kan døgnpladsen, der står åben til særlige situationer, også fungere som akutplads i forhold til børn/familier, der ikke nødvendigvis er indskrevet, men hvor der er opstået akutte situationer. Det kan dreje sig om: - Forældre med massive sociale problemer. - Familier med anden kulturel og sproglig baggrund. - Forældre, der er sent udviklede, umodne og/eller dårligt begavede. - Forældre, der har psykiske problemer. - Forældre med misbrugsproblematik, der er i misbrugsbehandling. Hovedformålet i den daglige praksis er at styrke og udvikle forældrenes egne kompetencer i forhold til et støttende og udviklende forældre-barn-samspil for derigennem at sikre barnets udvikling og trivsel. Samtidig skal der være mulighed for at visitere til at få foretaget en forældrekompetenceundersøgelse, hvor der er behov for en sådan. Her skal der via forløbet vurderes i forhold til familiens mulighed for læring, forandring og udvikling samt gives svar på, hvilke foranstaltninger, der vil være hensigtsmæssige i forhold til familiens fremtid. Indsatsen vil bestå af flere elementer: - Observation - Socialpædagogisk behandling - Intern (og ekstern) udredning - Vurdering - Beskrivelse/rapport til Børne- og familierådgivningen Observationerne danner grundlag for: - Vurdering af familiernes problemer og ressourcer og børnenes udvikling - Hvad skal der arbejdes med - De skriftlige rapporter/beskrivelser Socialpædagogisk behandling: - Behandlingen tilrettelægges i en fast struktur. - Støtte til samspillet og relationen - Individuel støtte til den voksne - Individuel støtte til barnet

11 Børne- og Kulturudvalget 9 Elementer kan være: Systematiseret forældretræning, individuelle samtaler, socialt gruppearbejde, træning i dagligdags gøremål osv. Intern (og ekstern) udredning: - Den interne udredning skal foregå løbende i arbejdet med den voksne, i arbejdet med samspillet og i arbejdet med barnet. Den samles op under hele forløbet i form af referater fra møder og fremstilles i endelig form i den afsluttende rapport/beskrivelse. Vurdering: - Af barnets trivsel - Barnets grad af truethed - Forældrenes potentialer og udviklingsmuligheder - Tidsperspektivet for tilstrækkelig udvikling i forældrerollen Beskrivelse/rapport: - Afslutningsvis laves en beskrivelse og hvis det er angivet i 50 undersøgelsen en særlig beskrivelse og vurdering af forældrekompetencen. De fysiske rammer. Af kommunens bygninger findes det nuværende Skole- og Familiecenters fysiske rammer velegnet til etablering af Familiebehandlingstilbuddet. Dette begrundet dels en ideel bygningsstørrelse og indretning med værkstedsmuligheder og dels i en minimal etableringsudgift. Det foreslås derfor, at tilbuddet oprettes i Skole og Familiecenterets bygning i forlængelse af Børne- og Kulturudvalgets beslutning om flytning af dette august Økonomi og finansiering Overslag over udgifter vedr. drift af familiedagbehandlingstilbud Ejendommen El, varme, vand, renovation, vedligeholdelse m.v. (forbrug 2008) Rengøring Servicepersonale Personale Psykolog Socialpædagoger med særlige kvalifikationer Socialrådgiver Uddannelse psykolog Uddannelse i øvrigt Kørsel Møder 7.000

12 Børne- og Kulturudvalget 10 Øvrige udgifter IT-udgifter Kontorhold Inventar Leasing af minibus Overslag i alt årligt til drift Hertil kommer et engangsbeløb til etableringsomkostninger på kr. samt uddannelsesforløb kr. Ejendomsudgifterne er beregnet i forhold til driften af det nuværende Skole og Familiecenters bygning. Som det fremgår af sagsbeskrivelsen, er det Forvaltningens forventning at etablering af et familiedagbehandlingstilbud på sigt sammen med andre initiativer vil være med til at reducere udgifter til døgnanbringelser for hele familien samt anbringelser af børn der i øvrigt foretages. Det er dog ikke Forvaltningens vurdering, at reduktioner på kort sigt vil kunne finansiere etablering af lokalt familiebehandlingstilbud, hvorfor der vil være behov for en tillægsbevilling til henholdsvis etablering og drift af tilbuddet. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Børne og Familiedirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse at der etableres et familiedagbehandlingstilbud som beskrevet med iværksættelse august at der gives en tillægsbevilling på kr. etableringsomkostninger i 2010 at der gives en tillægsbevilling for 2010 og overslagsårene til fuld finansiering af familiebehandlingstilbuddet. For kr. (5/12 af det årlige driftsbudget) Der sigtes mod finansiering indenfor rammen år Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Udsat, idet forslaget behandles på en senere temadrøftelse i Børne- og Kulturudvalget. Fraværende: Tilbage til toppen

13 Børne- og Kulturudvalget Takster for Familiecentrets ydelser/tilbud for / Susanne Berke Beslutningstema I Udviklingsplanen for 2009 for Børne- og kulturforvaltningen er der et særligt fokus på indsatsen for udsatte børn og unge, hvor et af udviklingsinitiativerne er udarbejdelse af takster for Familiecentrets ydelser. Sagsbeskrivelse Formålet med en takstfastsættelse af Familiecentrets ydelser er: At skabe gennemsigtighed i taksterne på egne tilbud, så de kan sammenlignes med eksterne leverandørers priser. At udarbejde et styringsværktøj, som kan anvendes til målretning og prioritering af de lokale ydelser i forhold til de væsentligste behov i Jammerbugt Kommune. Dette medfører, at taksterne skal medvirke til at understøtte opbygningen af nye velkvalificerede lokale tilbud som alternativ til køb af eksterne ydelser. Takstberegningen sker efter omkostningsbaserede principper, hvor der for at skabe fuld finansiering kræves, at taksterne indeholder et overhead til administrative omkostninger på rådhuset og afskrivninger på udstyr. Samtlige omkostningselementer i institutionen skal endvidere medtages, og i taksterne vil følgende elementer indgå: Løn (direkte omkostninger) Udvikling (uddannelse og opkvalificering) Ledelse Administration Ejendoms- og kapitalomkostninger Andel af central ledelse og administration Tilsyn Taksterne beregnes med udgangspunkt i konkrete opgørelser over en periode på 5 måneder, påbegyndt i juni måned 2009, hvor aktivitetsniveauet dvs. antal af sager og omfang opgjort i timer pr. uge registreres inden for de forskellige tilbud. På baggrund af de over perioden samlede registreringer vil en takstberegning og fastsættelse finde sted. Der vil efterfølgende blive en fortløbende registrering/dokumentation af aktiviteterne i Familiecentret med kvartalsvise opsamlinger, således at takstberegningen altid hviler på det aktuelle grundlag. Retsgrundlag

14 Børne- og Kulturudvalget 12 Hjemmel til takstfastsættelse findes i bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (bekendtgørelse 683 af 20. juni 2007), hvor der skal fastsættes omkostningsbaserede takster for bl.a. 45 ledsagerordning til unge 52, stk. 3 nr. 2 (praktisk, pædagogisk og anden støtte i hjemmet) 52, stk. 3 nr. 3 (familiebehandling eller anden behandling) 52, stk. 3 nr. 6 (personlig rådgiver) 52, stk. 3 nr. 7 (fast kontaktperson for barnet/den unge) Til orientering vedlægges katalog, beskrivende Familiecentrets tilbud/ydelser. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse At Familiecentrets ydelser/tilbud takstfastsættes med ikrafttrædelse den 1. januar At Børne- og Kulturudvalget orienteret om de konkrete taksberegninger og prisfastsættelser på udvalgets møde den 30. november Bilag: Familiecentrets tilbud/ydelser Børne- og Kulturudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Børne- og Kulturudvalget Fremtidig konstruktion, økonomi, brug og drift af Tinghuset i Fjerritslev / Ulla Tjell Beslutningstema Den fremtidige konstruktion, økonomi, brug og drift af Tinghuset i Fjerritslev Sagsbeskrivelse Efter beslutning truffet i Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2009 har Jammerbugt Kommune erhvervet det fredede Tinghus i Fjerritslev. Økonomiudvalget anbefalede i forbindelse med købet, at Tinghuset etableres som en selvejende institution. Økonomiudvalget anmodede videre en arbejdsgruppe om at komme med forslag til organisering samt fremtidige aktiviteter i Tinghuset inden 1. september Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Jammerbugt Bibliotekerne, Børne- og Kulturudvalget, Musikskolen, lokalhistorisk og kulturelt interesserede borgere og musikforening. Børne- og Kulturforvaltningen har ligeledes deltaget i møderne. Arbejdsgruppen foreslår, at Tinghuset organiseres, så det bliver centrum for kulturelle initiativer og aktiviteter i Fjerritslev og omegn. Et sted hvor relationer mellem udøvere, idemagere, ildsjæle, undervisere, formidlere, planlæggere, arrangører m.fl. skabes. Et sted, hvor samarbejds- og synergimuligheder opsøges og udnyttes. Huset skal være stedet, som giver plads til enkeltstående arrangementer, udstillinger, foredragsrækker, kortere eller længere kursusforløb, øvelokale for kor og musikgrupper m.v. For at sikre liv i Tinghuset alle dage tænkes Musikskolen, lokalhistorisk interesserede grupper samt andre aktører at få faste lokaler og daglig brug af huset. Dele af huset indrettes derfor, så det tilgodeser de daglige brugeres behov: Der etableres undervisningslokaler, afdelingskontor mv. for Jammerbugt Musikskole Der etableres rum for opbevaring af lokalhistoriske arkivalier, og der gives plads til individuelle studier, studiegrupper, formidlingsinitiativer m.v. indenfor det lokalhistoriske arbejde Arbejdsgruppen foreslår desuden, at driften af Tinghuset baseres på demokratiske og udviklingsorienterede værdier, så huset er åbent over for nye aktører, nye samarbejdsparter og nye tiltag. Tinghuset skal drives som selvejende institution med en bredt funderet bestyrelse med lokalt engagement og lokalt medejerskab. I nærmeste fremtid og

16 Børne- og Kulturudvalget 14 inden endelige vedtægter godkendes - tages kontakt til mulige samarbejdsparter med henblik på at afdække potentielle brugere af Tinghuset og deltagere i den selvejende institution. Der arbejdes på at skabe en kulturel forening for Fjerritslev med forankring i Tinghuset med det formål at skabe kulturelle aktiviteter i og omkring Tinghuset. Arbejdsgruppen forventer, at den nuværende arbejdsgruppe afløses af en bestyrelse for den nyoprettede selvejende institution inden udgangen af Udkast til vedtægter for den selvejende institution herunder en skitse af den selvejende institution og dens deltagerkreds - er under udarbejdelse af arbejdsgruppen. Lokalhistoriske sognegrupper planlægger en udstilling til oktober 2009, hvor Tinghusets 100 år fejres. Retsgrundlag Lov om fonde og visse foreninger, lov om erhvervsdrivende fonde og i lov om beskatning af fonde og visse foreninger. Lovbekendtgørelse nr af 29. august 2007 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer Lovens formål er: at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling at tilstræbe, at bygningerne får en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til deres særlige karakter tjener til deres opretholdelse på længere sigt at bygningsfrednings- og bevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven og tilsvarende lovgivning at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i frednings- og bevaringsarbejdet Økonomi og finansiering Arbejdsgruppen har udfærdiget et foreløbigt anlægs- og driftsbudget for Tinghuset for perioden Indtægter i anlægsbudgettet er baseret på formodede tilskud fra forskellige fonde samt købssummen på 1½ mio. kr. fra Jammerbugt Kommune. Indtægter i driftsbudgettet er indtil videre sammensat af frivilligt arbejde, sponsorater, andele fra Musikskolen samt Lokalhistorisk forening. Af driftsbudgettet fremgår det, at der skal ydes et årligt tilskud fra Jammerbugt Kommune på kr. Det pointeres at der er tale om foreløbige anlægs- og driftsbudgetter. I forhold til de forventede tilskud fra diverse fonde er LAG Jammerbugt Vesthimmerland tidligere kontaktet, og de har tilkendegivet, at det er realistisk med et tilskud i den størrelsesorden til et projekt i Tinghuset, som det er beskrevet i

17 Børne- og Kulturudvalget 15 den nuværende projektbeskrivelse. Arbejdsgruppen vil snarest kontakte de øvrige nævnte fonde med henblik på en nærmere tilkendegivelse af muligheder for tilskud. Kultur- og Fritidssekretariatets bemærkninger Kultur- og Fritidssekretariatet påpeger, at Musikskolens bidrag på kr. til budgettet tages fra Musikskolens almindelige budget, hvilket vil påvirke Musikskolens service-/aktivitetsniveau. Musikskolen kan ikke spare penge på et andet lejemål ved at flytte til Tinghuset, da der i dag ikke betales husleje for de nuværende lokaler på Fjerritslev Skole. En anden bidragsyder til budgettet er Lokalhistorisk Arkiv. Lokalhistorisk Arkivs bidrag på kr. til budgettet tages fra det kommunale tilskud, som normalt bruges til kontorartikler, arkivkasser og anden drift. Disse midler vil så mangle et andet sted. Sekretariatet må på den baggrund bemærke, at der med den foreslåede model vil være behov for et kommunalt tilskud til driften på kr. samt de 2 x kr. fra Musikskole og Lokalhistorisk Arkiv, hvilket ikke er forudsat i forbindelse med købet. Høring/borger- og brugerinvolvering Omkring 50 borgere deltog i åbent møde i Tinghuset 22. april På mødet var det muligt at komme med ideer og forslag til brugen af huset. Der etableres en bredt funderet kulturel forening Tinghusets Venner. Indstilling Udviklingschefen indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at der tages kontakt til mulige samarbejdsparter med henblik på at afdække potentielle brugere af Tinghuset at der arbejdes på at skabe en bredt funderet kulturel forening for Fjerritslev med forankring i Tinghuset med det formål at skabe kulturelle aktiviteter i og omkring Tinghuset at der afholdes Lokalhistorisk udstilling i oktober 2009 at der udarbejdes forslag til vedtægter herunder en bygningsskitse af den selvejende institution samt en tidsplan at der arbejdes videre med anlægs- og driftsbudgettet at Arbejdsgruppen fremsender endeligt forslag til vedtægter samt anlægsog driftsbudget til politisk godkendelse inden udgangen af november måned 2009 at der tages stilling til det årlige driftsbudget i forbindelse med budget 2010 Bilag: Anlægsbudget Tinghuset aug Budget og kommentarer fra Teknisk Forvaltning, aug Folder Tinghuset aug Projektbeskrivelse på Tinghuset, udarbejdet af arbejdsgruppe forår 2009

18 Børne- og Kulturudvalget 16 Tinghuset Driftsbudget aug Børne- og Kulturudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

19 Børne- og Kulturudvalget Godkendelseskriterier for privatinstitutioner / Ellen Matthäi Beslutningstema Nye godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Jammerbugt Kommune Sagsbeskrivelse På baggrund af Regeringens ønske om at begrænse lukkedage i dagtilbud er forvaltningen blevet opmærksom på, at privatinstitutionerne ikke entydigt følger de kommunale retningslinjer vedr. lukkedage. Der er derfor udarbejdet et forslag til nye godkendelseskriterier. I kriterierne er beskrevet forhold vedrørende lukkedage der er sammenlignelige med de kommunale dagtilbud. De nye kriterier er gældende pr. 1. januar 2010 for såvel allerede etablerede som kommende privatinstitutioner. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi og finansiering Ingen Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen at de nye godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Jammerbugt Kommune godkendes med ikrafttrædelse pr. 1. januar Bilag: godkendelseskriterier privatinstitution 2009 Børne- og Kulturudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Sonia Luther Nielsen (V) Tilbage til toppen

20 Børne- og Kulturudvalget Madordning i daginstitutioner / Noël Mignon Beslutningstema Med aftalen om kommunernes økonomi for 2009 er det aftalt mellem KL og Regeringen, at kommunerne senest den 1. januar 2010 skal indføre madordninger i form af et sundt dagligt frokostmåltid i samtlige daginstitutioner frem til skolestart. Forslag til procesplan samt takster for madordningen fremsendes til Børne- og Kulturudvalgets behandling. Sagsbeskrivelse Den 1. januar 2010 skal alle dagtilbud levere et sundt frokostmåltid til alle børn hver dag. Det bliver obligatorisk at deltage i madordningen, medmindre barnet har lægedokumenteret fødevareallergi, eller anden sygdom der gør at forældrene kan fritages for at betale til ordningen. Umiddelbart giver det følgende udfordringer: 1. Hvem skal producere maden (egenproduktion eller ekstern levering)? 2. Hvilke krav skal der stilles til maden? 3. Hvilken standard har køkkenerne i daginstitutionerne i forhold til hel eller delvis madproduktion? 4. Hvilken pris skal maden laves for (takstforhøjelse)? Hvem skal producere maden M.h.t. produktion af maden er der tre muligheder: 1) Daginstitutionen producerer selv maden. Det kan være i form af en smør selv ordning eller i form af at lave varm mad eller lign. Det skal her bemærkes, at hvis daginstitutionerne vælger at lave varm mad, skal køkkenernes indretning og drift leve op til krav beskrevet i Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner. Det er der en del af køkkenerne i daginstitutionerne, som ikke lever op til. 2) Via en eller flere eksterne leverandører. En madordning er ikke omfattet af EU-udbudsreglerne, men alene af de almindelige tilbudsregler. Der kan dermed laves aftaler med en eller flere private leverandører. De tilbud, der indhentes, skal dog være til en fast pris, da prisen skal takstfastsættes ens for alle daginstitutionerne. 3) Kommunen leverer selv maden fra Mad & Måltid. Det vil kunne give en bedre udnyttelse af det nye køkken, og medvirke til at bringe prisen ned på andre områder f.eks. ældreområdet.

21 Børne- og Kulturudvalget 19 Endelig er der mulighed for at kombinere de forskellige muligheder. Administrationen foreslår, at der vælges en kombination af den første og sidste mulighed, således at bestyrelsen for den enkelte dagsinstitution selv beslutter, om den vil have maden leveret fra Mad & Måltid eller om den selv vil producere den. Hvilke krav skal der stilles til maden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet en vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner. Den tager udgangspunkt i et anbefalet kost og ernæringsbehov, som er knyttet til alder og fysisk aktivitet. Den angiver de overordnede retningslinier for anbefalet indtag af fedt, kulhydrater, proteiner, kostfibre, vitaminer og mineraler. Administrationen foreslår, at den mad der serveres i daginstitutionerne skal leve op til disse anbefalinger, hvad enten daginstitutionen producerer maden selv eller får den leveret. Hvilken standard har køkkenerne i daginstitutionerne i forhold til hel eller delvis madproduktion Administrationen har p.t. ikke noget overblik over standarden i daginstitutionernes køkkener. Der er dermed heller ikke noget overblik over, hvordan mulighederne for egenproduktion er. Arbejdstilsynet har i forbindelse med loven udarbejdet noget materiale, som gør at lederne på dagsinstitutionerne forholdsvis let selv kan vurdere, hvilke krav deres køkken opfylder. Administrationen foreslår, at dette overblik skabes hurtigst muligt, og at det præsenteres på ét af Børne- og Kulturudvalgets møder i maj Hvilken pris skal maden laves for I forbindelse med loven om indførsel af madordninger blev det forudsat, at ordningen skulle være forældrefinansieret. Kommunen kan derfor hæve forældrebetalingen fra 25%, som den er i dag, til 30% af de budgetterede bruttodriftsudgifter. heri indregnes merudgifterne til madproduktion. På baggrund af denne ændring kan det beregnes, hvad ordningen vil koste i forældrebetaling, hvis ordningen skal være udgiftsneutral for kommunen. Beregning af forældrebetaling før og efter madordnings indførsel Forældrebetaling før madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave Forældrebetaling 25% Forældrebetaling efter madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave Merudgift til madordning 395 Ny bruttodriftsudgift Forældrebetaling 30% 1.776

22 Børne- og Kulturudvalget 20 Kommunal udgift før (pr. mdr): Kommunal udgift efter (pr. mdr): Som det ses af beregningen, skal forældrebetalingen hæves fra kr. til kr. pr. mdr., hvis det skal være udgiftsneutralt for kommunen. Det svarer til 19,75 kr. pr. dag pr. barn. Udgifterne skal dække alle omkostninger til mad, løn og transport. Forudsat 11 betalingsmåneder og børn svarer det til en forøget indtægt på i alt 6,1 mio. kr. Her skal der dog tages hensyn til, at 27 % af kommunens budgetterede indtægter på forældrebetaling for børnehaver rent faktisk finansieres af kommunen selv på grund af søskenderabat og pædagogiske fripladser. Det betyder, at af den nævnte nye forældreindtægt på 6,1 mio. kr. dækker forældrebetalingen ikke 27 % = 1,6 mio. kr. Dette vil således være en kommunal merudgift enten som en mindreindtægt på madordningen eller som en merudgift på søskenderabat og pædagogiske fripladser. Foreløbige erfaringer fra andre kommuner viser ligeledes, at det er vanskeligt at etablere en madordning, der er udgiftsneutral for kommunen. Administrationen foreslår, at der arbejdes videre med beregning af priser og finansiering af madordningen. Forslag til procesplan: Mar. Mar. Apr. Apr. Apr. Maj Aug. Proces og økonomi besluttes i Børne- og Kulturudvalget Forslag til madplan udarbejdes af Mad & Måltid. Forslaget skal bygge på en økonomi på 395 kr. pr. mdr. og skal leve op til anbefalingerne i vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Forslaget skal desuden indeholde noget om fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med, at daginstitutionen er på tur osv. Forslaget skal opdeles med et bud på hhv. 50%, 75% og 100% af daginstitutionerne som deltagere Forslag til madplan og fleksibilitet behandles af børnehaveledere. Daginstitutionernes bestyrelser orienteres om processen. Forslag justeres på baggrund af input fra børnehavelederne. Forslag til madplan behandles af BKU og sendes til høring i daginstitutionernes bestyrelse. Denne del kan evt. kombineres med prøvesmagning. Justeret forslag behandles og vedtages i BKU.

23 Børne- og Kulturudvalget 21 Okt. Nov. Børnehaverne giver bindende tilbagemelding til Mad & Måltid om, hvorvidt de vil benytte tilbudet fra januar Orientering af forældrene. Retsgrundlag Dagtilbudsloven og lov nr af 3. december Økonomi og finansiering Der arbejdes fortsat med de økonomiske konsekvenser. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslaget sendes til høring blandt lederne af daginstitutionerne og efterfølgende i daginstitutionsbestyrelserne. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at der arbejdes videre med en model, hvor daginstitutionerne kan vælge mellem egenproduktion og leverancer fra Mad & Måltid at der i første omgang laves en aftale med Mad & Måltid for et år, og at det efterfølgende evalueres med henblik på, om det skal fortsætte på samme måde at den mad der serveres i daginstitutionerne skal leve op til anbefalinger i vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvad enten daginstitutionen producerer maden selv eller får den leveret at der frem til maj skabes et overblik over køkkenernes standard i forhold til madproduktion at at der arbejdes med beregning af takster og finansiering. at forslag til procesplan godkendes. Børne- og Kulturudvalget den Procesplanen blev godkendt. Der arbejdes videre med madordningen i henhold til indstillingen. Fraværende: Afbud

24 Børne- og Kulturudvalget 22 Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget den 15. juni 2009 Siden sidste møde er der arbejdet videre med området, og status er nu, at der arbejdes med en model, hvor Mad & Måltid tilbyder en smør selv ordning, hvor alle ingredienser leveres fra Mad & Måltid, at projektet er blevet lidt forsinket pga. den usikkerhed der er og har været om Mad & Måltids fremtid, at der arbejdes med en løsning, hvor en udlicitering af Mad & Måltid vil indbefatte at også leverancen af mad til daginstitutioner er omfattet af licitationen, at Mad & Måltid har præsenteret en model for daginstitutionslederne, som lever op til anbefalingerne i vejledning gældende for madordninger i daginstitutioner udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at institutionslederne har taget godt imod forslaget, at der endnu ikke er foretaget en større undersøgelse af, om alle daginstitutionernes køkkener lever op til Fødevarestyrelsens krav til madproduktion, men at det vurderes, at det for de fleste institutioners vedkommende vi være mindre forandringer der skal ske, når der er tale om en smør selv ordning. Det kan dreje sig om nye bordplader, og indkøb af køleskabe. Mad & Måltid har i første omgang præsenteret en model. Der er ikke lavet økonomiberegninger på, hvad det vil koste. Udgangspunktet er naturligvis, at der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet. Erfaringerne fra andre kommuner er, at det er vanskeligt at få ordningen til at hænge sammen uden, at det medfører merudgifter for kommunen. Det skyldes hovedsageligt, at udgiften til fripladser og søskenderabat skal betales af kommunen. Ud over udgiften til Mad & Måltid må der også regnes med en merudgift til løn til ekstra personale i daginstitutionerne i forbindelse med afviklingen af måltiderne. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at der arbejdes videre med en smør selv model

25 Børne- og Kulturudvalget 23 at der arbejdes videre med beregning af takster og finansiering at børnehavernes bestyrelser indkaldes til at møde, hvor forslaget fremlægges med henblik på kommentarer og justeringer Børne- og Kulturudvalget den Godkendt. Socialdemokraterne ønsker at Jammerbugt Kommune anmoder Indenrigsministeriet om udsættelse for igangsætning af madordningen til Fraværende: Inge Pedersen (A) Afbud Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget den 10. august 2009 Siden sagen sidst blev behandlet i Børne- og Kulturudvalget, er der lavet en aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for Af aftalen fremgår det at: Tidspunktet for indførelse af ordningen flyttes til 2011, idet kommuner, der er klar, kan indføre frokostmåltid allerede i Kommunerne vil i løbet af 2010 kunne indføre ordningen gradvist, herunder for en andel af kommunens børn i daginstitutioner. Kommunerne tilføres 400 mio. kr. fra 2011 som et løft af bloktilskuddet. Kommuner, der indfører frokostordninger i daginstitutioner i 2010, vil få udbetalt deres forholdsmæssige andel af bloktilskudskompensationen fra tidspunktet for indførelsen. For Jammerbugt Kommune betyder det, at bloktilskuddet hæves med 3 mio. kr. pr. år. Dermed bliver det også langt lettere at sammensætte et godt og sundt frokostmåltid i daginstitutionerne. De tilbagemeldinger der er kommet fra Mad & Måltid har gået på, at det hidtidige budget til mad har været meget skrabet. Da sagen sidst blev behandlet, blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med beregning af takster og finansiering. Forvaltningen vil på baggrund af aftalen mellem KL og regeringen foreslå, at der arbejdes videre med en madpris på 17 kr. pr. måltid, hvilket er 2 kr. mere end det, der hidtil er arbejdet ud fra. at der arbejdes ud fra, at der i forbindelse med madordningen skal tilføres institutionerne 1 time pr. 30 børn

26 Børne- og Kulturudvalget 24 at der arbejdes ud fra at forældrebetalingen hæves fra kr. pr. mdr. til kr. pr. mdr. svarende til en stigning på 415 kr. pr mdr. De nærmere beregninger bag dette fremgår af nedenstående oversigt. Beregning af forældrebetaling før og efter madordnings indførsel Årsvirkning alle Forældrebetaling før madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave Forældrebetaling 25% Forældrebetaling efter madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave Merudgift til madordning Ny bruttodriftsudgift Forældrebetaling 30% (Ny lovgivning) Kommunal udgift pr. mdr. pr. barn før Kommunal udgift pr. mdr. pr. barn efter Difference ved ny ordning i alt - årsvirkning Pris pr. måltid (mad) 17 Timer i bh pr. 30 børn á 150 kr. i timen 1 Timeudg pr. barn 5 Pris pr. måltid (mad + løn) 22 Ny ekstraudgift forældrebetaling søskenderabat og fripladser (27%) Merudgift i alt Af oversigten fremgår det også, at det med disse priser vil koste kommunen kr. om året at det vil koste kommunen yderligere kr. til søskenderabat og fripladser (Dette beløb er beregnet ud fra, at der i 2010 vil være uændret andel, som skal have friplads eller søskenderabat). at de samlede merudgifter vil være på kr., hvilket skal forholdes til, at bloktilskuddet forhøjes med 3 mio kr. Aftalen mellem KL og Regeringen rummer også mulighed for at skubbe starttidspunktet. Forvaltningen vil her foreslå, at starttidspunktet flyttes til 1. august 2010, dog således at de institutioner, der ønsker at indføre ordningen tidligere, får mulighed for det. Begrundelsen herfor er, at der på det tidspunkt efter planen er en afklaring af køkkensituationen, og at madordningen til daginstitutionerne kan medtages i den kommende licitation.

27 Børne- og Kulturudvalget 25 Derudover er der daginstitutioner, som har et konkret ønske om at indføre ordningen allerede fra 1. januar Fra velfærdsministeriet sendes et forslag vedrørende gradvis opstart i høring i august måned, med forventet endelige vedtagelse i november Forslaget vil kunne ses på høringsportalen. Vedtages dette kan institutionerne starte op, når de er klar. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til godkendelse i Kommunalbestyrelsen at starttidspunktet flyttes til 1. august 2010, dog således, at de institutioner der ønsker at indføre ordningen tidligere, får mulighed for det at der arbejdes videre med en madpris på 17 kr. pr. måltid at der arbejdes ud fra, at der i forbindelse med madordningen skal tilføres institutionerne 1 time pr. 30 børn at der arbejdes ud fra at forældrebetalingen hæves fra kr. pr. mdr. til kr. pr. mdr. svarende til en stigning på 415 kr. pr mdr. at der snarrest indkaldes til et orienteringsmøde for daginstitutionernes bestyrelser, hvor de orienteres om indhold og muligheder. Børne- og Kulturudvalget den Anbefales godkendt, idet Børne- og Kulturudvalget anbefaler at der arbejdes ud fra, at der i forbindelse med madordningen skal tilføres institutionerne 1 time pr. 20 børn pr. uge. Forældrebetalingen justeres som konsekvens heraf. Økonomiudvalget den Genbehandles i Børne- og Kulturudvalget, idet madordningen også skal omfatte de private institutioner jf. lovgivningen. Fraværende: Afbud Eva Rytter Andersen (A) Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget d. 31. august 2009 Efter sidste Børne- og Kulturudvalgsmøde er Forvaltningen blevet opmærksom på at børn i privatinstitutioner ikke er indregnet i beregningen for madordningen.

28 Børne- og Kulturudvalget 26 De private børnehaver modtager et tilskud, svarende til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, for børn i et alderssvarende kommunalt tilbud. Forvaltningen vurderer at Jammerbugt Kommune i 2010 vil have 92 børnehavebørn i privatinstitutioner. Privatinstitutionernes forhøjede tilskud til de 3-6 årige vil samlet udgøre kr inklusive 27%, som det anslås at fripladser og søskenderabat vil koste. Denne merudgift vil kunne finansieres indenfor bloktilskuddet på kr hvis tildelingen af timer pr. barn i institutionen fastsættes til1 time pr. 23 børn. Beregning af forældrebetaling før og efter madordnings indførsel Note Årsvirkning alle Forældrebetaling før madordning (pr. mdr): 1 Bruttodriftsudgift - børnehave Forældrebetaling 25% Forældrebetaling efter madordning (pr. mdr): Bruttodriftsudgift - børnehave Merudgift til madordning Ny bruttodriftsudgift Forældrebetaling 30% Kommunal udgift før Kommunal udgift efter Difference ved ny ordning Pris pr. måltid (mad) 17 8 Timer i bh pr. 23 børn á 150 kr. i timen 1 Timeudgift pr. barn 6,52 Pris pr. måltid (mad + løn) 23,52 9 Ny ekstraudgift forældrebetaling (27%) Merudgift kommunale institutioner Merudgift private institutioner Merudgift i alt (1.121 kr. * 92 børn) +27% Indstilling: Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget: at starttidspunktet flyttes til 1. august 2010, dog således, at de institutioner der ønsker at indføre ordningen tidligere, får mulighed for det

29 Børne- og Kulturudvalget 27 at der arbejdes videre med en madpris på 17 kr. pr. måltid at der arbejdes ud fra, at der i forbindelse med madordningen skal tilføres institutionerne 1 time pr. 23 børn at der arbejdes ud fra at forældrebetalingen hæves fra kr. pr. mdr. til kr. pr. mdr. svarende til en stigning på 424 kr. pr mdr. at der snarrest indkaldes til et orienteringsmøde for daginstitutionernes bestyrelser, hvor de orienteres om indhold og muligheder. Bilag: Ansøgning fra Thomasmindeparken Noter vedr. udregning af madordningerne Børne- og Kulturudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Sonia Luther Nielsen (V) Tilbage til toppen

30 Børne- og Kulturudvalget Godkendelse af rammer vedrørende Pædagogisk Assistent Uddannelsen / Lone Engberg Beslutningstema Godkendelse af rammer i forbindelse med etablering af den Pædagogiske Assistent Uddannelse PAU i Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse I forbindelse med trepartsaftalen er der oprettet en ny uddannelse kaldet Pædagogisk Assistent Uddannelsen. Denne afløser den pædagogiske grunduddannelse pr. 1. august Det første hold elever starter 1. august Uddannelsesstedet i Region Nordjylland er SOSU Nord i Vodskov. Uddannelsen har en varighed af 2 år og 3 måneder, fordelt mellem 3 skoleperioder og 2 praktikperioder; en periode i normalområdet og 1 periode i specialområdet. Uddannelsen kan søges af alle, som ikke har en uddannelse i forvejen. Kommunerne er pålagt at finansiere uddannelsen samt etablere praktikpladser for et på forhånd fastlagt antal elever. For Jammerbugt Kommune drejer det sig om 7 elever i indeværende år og 9-10 elever de efterfølgende år. Der vil være elever ansat, når ordningen er fuldt implementeret. Den kommunale forpligtelse til at ansætte elever ophører i 2015, men det vil stadig være muligt, idet uddannelsen ikke ophører. Der optages elever 2 gange årligt i januar og august. Kommunen udpeger halvdelen af de elever, der skal optages. Den anden halvdel bestemmes af skolen, men i samarbejde med kommunen. Organisering af praktikken Der er 18 børnehaver i Jammerbugt Kommune, 11 børnehaver der fungerer som LBO eller med Samdrift med skolen og 10 SFO ere. Af disse i alt 39 institutioner er der 9 med et børnetal under 50. En praktikant vil således udgøre en væsentlig del af personalet i huset. I 2010 vil der være behov for normalpraktikpladser ad gangen. De efterfølgende år 8-10 pladser ad gangen afhængig af dimensioneringen mellem kommunerne. Ud over PAU eleverne er der i Jammerbugt Kommune mellem 12 og 15 pædagogstuderende fast. Disse indgår som en del af institutionernes normering. Der er pædagogstuderende på 15 institutioner i Jammerbugt Kommune (både SFO og børnehaver). At have pædagogstuderende kræver, at institutionen stiller en vejleder til rådighed og afsætter tid til vejledning.

31 Børne- og Kulturudvalget 29 Det er således ikke alle institutioner, hvor det vil være hensigtsmæssigt at placere PAU eleverne. Børne- og Kulturforvaltningen vil indgå i en dialog med institutionerne om, hvor de mest hensigtsmæssigt kan placeres. Praktikken i specialområdet skal koordineres med Social- og Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen og evt. regionen, som har udtrykt velvillighed til at tilbyde praktikpladser. Der vil skulle indgås aftale med regionen herom. Den første specialpraktik starter i uge 14 i På specialområdet er mulige kommunale praktikpladser: Anlægsvejens Børnehave Krabben Demensafsnit på plejehjem. Der vil også kunne godkendes praktikpladser på de private opholdssteder, men de har ingen forpligtelse til at optage elever og der vil skulle indgås en aftale omkring økonomi. I 2011 vil der være behov for specialpraktikpladser ad gangen. De efterfølgende år 8-10 pladser ad gangen afhængig af dimensioneringen mellem kommunerne. Det forventes, at praktikpladserne findes indenfor egne institutioner. Vejledning Det forventes, at der vil skulle uddannes medarbejdere via AMU kurser for at kunne varetage vejlederfunktionen. Normering Ifølge KL er det intentionen med den nye uddannelse, at eleverne indregnes i institutionernes daglige opgave- og aktivitetsplanlægning. Med den øgede praktiklængde får kommunerne ifølge KL bedre mulighed for at indregne eleverne i praktikinstitutionernes personalenormering. Man vil dog ikke fra KL s side nærmere foreslå en normeringsandel, men henviser til praksis i den enkelte kommune vedrørende SOSU elever. Der vedlægges notat fra voksenhandicapafdelingen, som beskriver praksis på området generelt og den arbejdsværdi, som SOSU-eleverne repræsenterer. Der er i økonomiaftalen for 2009 afsat en samlet ramme til finansiering af kommunale følgeudgifter i forbindelse med trepartsaftalen, såsom øget vejledning, supervision samt øgede personaleadministrative udgifter. Denne finansiering afspejler, at kommunerne med trepartsaftalen vil skulle ansætte elever fra en forventet svagere elevgruppe, og at disse elever i praktik ikke kan forventes at frigøre ressourcer svarende til den fulde elevløn. Forskellen mellem den enkelte elevs arbejdsværdi og den samlede udgift ved at have eleven i praktik er således kompenseret. Ovenstående fremgår af supplementskrivelsen til budgetvejledningen for På SOSU området er der oprettet en central pulje, hvortil alle distrikter indbetaler solidarisk via budgettræk. Det foreslås, at en lignende pulje oprettes for PAU eleverne for den periode, hvor eleverne er i praktik. Fordelene ved dette